MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 664
Offentligt

Til høringsparterne, jf. høringsliste

Dyrevelfærd og

Veterinærmedicin

J.nr. 2020-15-31-00167

Ref. henol,bb, skl, chrli

Den 29. juni 2020

Høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af

dyrevelfærdsloven

Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til 12 bekendtgørelser, der skal udstedes i

medfør af dyrevelfærdsloven, i høring. Bekendtgørelsesudkastene er sendt i høring

hos de parter, der fremgår af vedlagte liste.

Der er tale om følgende udkast, som sendes i høring:

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af

slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger

samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kalkuner

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde

- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse

landbrugsdyr

- Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr

- Bekendtgørelse om forbud mod brugen af visse aggregater, halsbånd m.v.

til dyr, herunder om forbud mod brug og markedsføring

- Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af dyr

- Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og

udførsel af skind og skindprodukter fra hunde og katte

- Bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.

Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar

se-

nest fredag den 21. august 2020.

Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] og

[email protected] og med angivelse af journalnummer.

Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til [email protected].

De modtagne høringssvar vil efter høringsfristens udløb blive offentliggjort på Hø-

ringsportalen www.borger.dk. Ved afgivelse af høringssvar samtykker

høringsparten i, at vedkommendes høringssvar, e-mailadresse og navn

offentliggøres på Høringsportalen efter endt høring.

Baggrunden for bekendtgørelserne

Fødevarestyrelsen

•

Stationsparken 31-33

•

2600 Glostrup

Tlf. 72 27 69 00

• CVR

62534516

• EAN

5798000986008

•

www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Udstedelse af de 12 bekendtgørelser vil ske som følge af vedtagelsen af lov nr. 133

af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven).

Den nye dyrevelfærdslov, som forventes at træde i kraft 1. januar 2021, indebærer,

at en række dyreartsspecifikke love på området vil blive ophævet.

Et af formålene med den nye dyrevelfærdslov er at gennemføre en forenkling af

lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet.

Bekendtgørelserne er en udmøntning af dyrevelfærdsloven, som blev vedtaget af

Folketinget i februar 2020. Med den vedtagne dyrevelfærdslov bliver der tale om

en bredere anvendelse af bekendtgørelser, der muliggør, at nye eller ændrede

regler fremover hurtigere og mere fleksibelt kan tilpasses udviklingen på området,

når der er behov herfor, f.eks. på baggrund af ny viden om dyrevelfærd, herunder

især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater.

I første omgang er der primært tale om en videreførelse af gældende ret, som

anført i lovforslaget til den nye dyrevelfærd, hvilket udkast til bekendtgørelserne

også afspejler.

Bekendtgørelserne og den nye dyrevelfærdslov, som er bekendtgørelsernes

hjemmelsgrundlag, forventes at træde i kraft d. 1. januar 2021.

Indhold

Sammenfattende gælder for alle ovennævnte bekendtgørelser, at de skal videreføre

gældende regler, og bekendtgørelserne vil således

–

med få undtagelser

–

ikke

indeholde væsentlige indholdsmæssige ændringer.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra



Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 49 af 11. januar 2017



Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, jf.

lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar 2017



Lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 11. januar

2017



Bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018 (forbud

mod og regler om isætning af ring i trynen på grise)



Bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og

kastration af dyr



Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr



Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse

aggregater, halsbånd mv. til dyr



Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling



Lov om forbud mod slagtning af aflivning af drægtige produktionsdyr og

heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. lovbekendtgørelse

nr. 258 af 8. marts 2013

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



I § 2 nr. 7, er der i definitionen af goldso tilføjet ”eller slagtning”. Dette

har til formål at præcisere, at goldsøer, der udsættes til slagtning, også er

omfattet af bestemmelserne om goldsøer.



I § 2, nr. 10,

er der i definitionen af smågris tilføjet ”eller indtil de flyttes til

smågrisestien”. Dette skyldes, at smågrise i nogle tilfælde går i

smågrisestien, til de er 12 uger. Det har været tolket således, at så længe

stien kun bruges til smågrise, gælder kravet om, at mindst halvdelen af

gulvarealet skal være fast eller drænet også, selv om grisene er op til to

uger ældre end definitionen i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og

slagtesvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 11. januar 2017.



I § 2, nr. 11, om definitionen af avls-

og slagtegris er ordet ”avlsbrug”

erstattet med ”løbning”.

Dette bringer definitionen på linje med de

engelske (service) og tyske (zum decken) oversættelser at direktiv

2008/120 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin. Endvidere er ”løbning” mere præcist end ”avlsbrug”.



I § 2, nr. 12, er indsat den definition af drænet gulv, der er i forarbejderne

til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.



§ 49, stk. 6, er en ny bestemmelse, der er indsat for at præcisere, at krav

om dokumentation i forbindelse med afsætning halekuperede grise også

gælder mellemhandlere.



I § 51, stk. 2, er ”til søer” indsat efter ”sygestier”

for at præcisere, at der her

er tale om sygestier til søer.



I § 52, stk. 2, er tilføjet en præcisering af, at bedøvelse med boltpistol skal

efterfølges af afblødning eller rygmarvsstødning.



I § 65, stk. 3, er der tilføjet et nyt 3. pkt. for at præcisere, at gylte, der

holdes i grupper på færre end 6 dyr, også efter løbning og indtil 7 dage før

forventet faring må vedblive at være opstaldet i stier, der ikke på noget

sted er smallere end 2,4 m. Der administreres allerede i praksis efter

denne bestemmelse.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra:



Lov om hold af heste, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 30. marts 2017

(hesteloven).



Bekendtgørelse nr. 979 af 16. august 2017 om udegående heste.



Bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod

brændemærkning af heste.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering of

kastration af dyr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling



Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse

aggregater, halsbånd m.v. til dyr.

Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af

dyr.

Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og

heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. bekendtgørelse nr.

258 af 8. marts 2013

Lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983 (fjernelse

af tænder)

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



Dispensationsmuligheden i den gældende hestelovs § 1, stk. 3, videreføres

ikke. Bestemmelsen, der fastsætter, at ministeren i særlige tilfælde helt

eller delvist kan undtage visse hestehold fra hesteloven, indebærer ikke en

almindelig dispensationspraksis, men er en mulighed, der er meget

begrænset (med hensyn til fredningsværdier og ekspropriation). At

videreføre en sådan dispensationsmulighed vil derfor sende et forkert

signal om muligheden for at opnå dispensation fra bekendtgørelsens

bestemmelser.



I § 2, nr. 9, er indsat en definition af heste, der holdes til

landbrugsmæssige formål, der svarer til administrativ praksis, og som er

indsat i lyset af bestemmelsen i § 1, stk. 2, som henviser til, at reglerne i

bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af

landbrugsdyr finder anvendelse på disse heste.



Bestemmelsen i § 3 er ny og fastsætter, at et hestehold skal bestå af mindst

to husdyr af enten hestearten eller af æselarten eller af to krydsninger af

disse. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at heste er flokdyr med behov for

kontakt til artsfæller. I bekendtgørelsens § 37, stk. 2, er endvidere fastsat

en overgangsordning for de heste m.v., der i dag holdes alene. Disse kan

fortsat holdes alene, indtil hesten m.v. dør eller afhændes.



Bestemmelsen i § 22 er ny og præciserer, at heste skal passes af et

tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og

kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at hestene kan

passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Bestemmelsen svarer til, hvad der

gælder for landbrugsdyr.



I § 23 er det præciseret, at kravet om dagligt tilsyn også gælder for heste

på græs eller lignende. Dette fremgår endvidere af forarbejderne til

hesteloven.



Bestemmelserne i § 33, 3. pkt., og § 34, 2. pkt., er nye bestemmelser, som

fastsætter, at hesten i forbindelse med hhv. halekupering og kastration

(udover forudgående bedøvelse, jf. 1. pkt.) skal have længerevarende

smertebehandling. Bestemmelserne anses som en præcisering af

dyreværnslovens bestemmelse om, at smerte og lidelse ved operative

indgreb skal begrænses i videst muligt omfang.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelser fra:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling



Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse.

nr. 58 af 11. januar 2017

Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2017 om hold af malkekvæg og afkom

af malkekvæg.

Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve.

Bekendtgørelse nr. 263 af 13. april 2005 om forbud mod anvendelse af

bovin somatotropin (BST) på malkekøer.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og

heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. lovbekendtgørelse

nr. 258 af 8. marts 2013



Bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr



Bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og

kastration af dyr



Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr



Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse

aggregater, halsbånd m.v. til dyr



Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



I § 2, nr.

2, er der indsat en definition af ”den besætningsansvarlige”.



I § 2, nr. 12, er der indtast en definition af ”slagtekvie”, som har til formål

at sidestille slagtekvier med slagtetyre.



I § 2, nr. 15, a-c,

er definitionen af ”ungdyr” nærmere præciseret efter

tilføjelse af definitionen af ”slagtekvie” i nr. 12, hvormed slagtekvier som

nævnt sidestilles med slagtetyre.



§ 61 om køers adgang til roterende kobørster er præciseret med hensyn til,

at kravet ikke gælder for f.eks. sygebokse og enkeltkælvningsbokse.



I § 63, stk. 2, § 98, stk. og § 118, stk. 2, er det tilføjet, at gulvet bag et

foderbord kan indrettes med en forhøjning, forudsat at kreaturerne (hhv.

køer, ungdyr og kalve) stadig kan sikres en naturlig ædestilling.



I § 82, stk. 3, er der foretaget en sproglig præcisering af bestemmelsen om

antal køer pr. ædeplads i staldafsnit, hvor der er køer, der har kælvet inden

for de sidste 12 dage, med hensyn ædeplads for de af køerne, der ikke har

kælvet inden for de sidste 12 dage.



I § 88 er det præciseret, at kravet om en klovbehandlingsfacilitet på

bedriften, som gør det muligt at løfte bagbenene ved hjælp af mekaniske

hjælpemidler, alene vedrører køer.



I §§ 137 og 138 sidestilles slagtekvier med slagtetyre og kviekalve og

tyrekalve, der indgår i slagteproduktionen, idet slagtekvier og slagtekalve,

der holdes på fuldspaltegulve, ligesom slagtetyre og -kalve, undtages fra

krav om afgræsning i sommerperioden (§§ 136 og 137 vedrører

overgangsbestemmelser for perioden indtil forbuddet mod fuldspaltegulve

til ungdyr og kalve, der er afkom af malkekvæg træder i kraft for bedrifter,

der er etableret hhv. før 1. juli 2010 og i perioden 1. juli 2010 til 1. juli

2012).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger

og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved

hold af slagtekyllinger

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra



Lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 11. januar

2017.



Bekendtgørelse nr. 1047 af 13. august 2018 om hold af slagtekyllinger og

rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger.



Bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og

kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr



Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet (en gengivelse af visse af bestemmelser)

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



I § 2, nr. 9, er der indført en ny definition af hvad, der forstås ved et

slagtehold. Definitionen er indsat for at præcisere, at der i forbindelse med

delslagtning, hvor dele af en flok slagtekyllinger leveres med nogle dags

mellemrum skal ske velfærdsundersøgelse af hver levering (dvs. hvert

slagtehold). Hvis levering fra samme flok sker inden for 24 timer, men

leveres i flere forskellige transportvogne, betragtes det dog som én

levering. Af § 31 fremgår, at ethvert slagtehold skal undersøges

stikprøvevis for forekomsten af trædepudesvidninger. Dette fastslår samlet

set, at der ved delslagtning af slagtekyllinger skal ske undersøgelse for

hver levering af kyllinger til slagteriet, også når kyllingerne leveres med

nogle dages mellemrum, som det sker i forbindelse med delslagtning.

Denne fremgangsmåde har også hidtil været brugt i praksis, og

bekendtgørelsesændringen bekræfter således alene den praksis, som har

været gældende siden reglerne om kontrol af trædepudesvidninger trådte i

kraft i 2001.



I §§ 17–18 er der fastsat bestemmelser om aflivning, herunder slagtning, af

slagtekyllinger på bedriften. Disse bestemmelser er en gengivelse af de

bestemmelser, der fremgår af Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, og fastslår således gældende

ret. Bestemmelserne er udelukkende taget med for at samle de relevante,

dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for slagtekyllinger på et sted for

overskuelighedens skyld.



Det hidtidige bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1047 af 13. august 2018 om

hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af

slagtekyllinger udgår. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at bilaget

indeholder retningslinjer for styrelsens udførelse af kontrol, som i stedet

bør fremgå af en tjenesteinstruks. Bestemmelserne i bekendtgørelsens

bilag 2 vil derfor fremover fremgå af en vejledning til Fødevarestyrelsens

kontrolpersonale.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kalkuner

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra:



Lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. januar

2017 om hold af slagtekalkuner.



Bekendtgørelse nr. 658 af 11. juni 2011 om hold af slagtekalkuner.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr.



Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på

aflivningstidspunktet (en gengivelse af visse af bestemmelser).

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



I §§ 28

–

29 er der fastsat bestemmelser om aflivning, herunder slagtning,

af slagtekalkuner på bedriften. Disse bestemmelser er en gengivelse af de

bestemmelser, der fremgår af Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, og fastslår således gældende

ret. Bestemmelserne er udelukkende medtaget for at samle de relevante,

dyrevelfærdsmæssige bestemmelser for slagtekalkuner på et sted for

overskuelighedens skyld.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelser fra:



Bekendtgørelse nr. 132 af 26. febaruar 2018 om erhvervsmæssig handel

med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater.



Bekendtgørelse nr. 1169 af 8. oktober 2010 om forbud mod hel eller delvis

fjernelse af hundes stemmebånd.



Bekendtgørelse nr. 817 af 22. juli 2004 om overdragelse af hundehvalpe.



Bekendtgørelse nr. 627 af 29. august 1991 om halekupering af visse

hunderacer.



Bekendtgørelse nr. 962 af 23. december 1986 om hunde, som anvendes til

bevogtning.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen dele af



Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018 (forbud

mod at sælge hunde på markeder)



Lov om hunde (hundeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1373 af 30.

november 2017 (forbud mod til stadighed at holde en hund bundet og

forbud mod at holde hunde, hvor der ikke er beboelse, med mindre der er

meddelt tilladelse hertil).



Bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og

kastration af dyr.



Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse

aggregater, halsbånd mv. til dyr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området. Der er dog enkelte

præciseringer og ændringer i forhold til de gældende regler:



I § 12 bliver der en udvidet mulighed for dispensation fra forbuddet mod

udstilling eller fremvisning af øre- og halekupererede hunde.

Bestemmelsen fastslår, at der kan dispenseres, når øre- eller halekupering

er sket af veterinære årsager.



§ 17, stk. 3, der vedrører opholdsrum til og behandling af syge hunde, er

præciseret, og det er tilføjet, at dyrlægen skal tilkaldes straks, hvis hunden

ikke kommer sig efter behandling.



I § 23, stk.1, fastsættes krav om fire årlige dyrlægetilsyn for vagthunde i

stedet for den gældende bestemmelse om, at hundens besidder skal sørge

for, at hunden til stadighed er underkastet tilsyn af en autoriseret dyrlæge.

Denne frekvens for dyrlægetilsyn viderefører den hidtidige praksis, jf.

Veterinærdirektoratets cirkulære om dyrlægetilsyn vedrørende hunde, der

anvendes til bevogtning af 24. marts 1987.



I § 45 udgår det hidtidige krav om, at der skal være direkte adgang til

løbegård, mens der i § 46 fastsættes krav om motion mindst 30 minutter

mindst to gange dagligt på udearealer eller ved at hunden luftes. Dette

krav til motion mindst 30 minutter mindt to gange dagligt gælder også,

hvis hunden har fri adgang til løbegård.



Endvidere er tilføjet nye bestemmelser i §§ 24-28 for vogterhunde (hunde

som vogter husdyr). De hidtidige regler for hold af hunde på steder, hvor

der ikke er beboelse, har ikke taget højde for situationer, hvor en

vogterhund lever sammen med en flok husdyr

–

f.eks. får

–

med henblik

på at beskytte dem mod angreb fra rovdyr. Dette er blandt andet blevet

aktualiseret af projekter, der har til hensigt at beskytte husdyr mod

ulveangreb.



I § 65, stk. 3, indføres en bestemmelse om, at forsøg på overtrædelse af § 6

(salg af hunde på markeder) kan straffes.

Det bemærkes, at det gældende forbud mod hundekampe i hundelovens § 6 d er

videreført med den nye dyrevelfærdslov og er udvidet til at omfatte alle dyr.

Bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra



Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og

heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden jf. lovbekendtgørelse

nr. 258 af 8. mats 2013.



Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning.



Bekendtgørelse nr. 1424 af 3. december 2015 om uddannelse af personer,

der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

på slagteri.

Bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med enkelte sproglige justeringer

gældende regler på området.

Dog bliver reglerne om aflivning, herunder slagtning uden for slagteri, fra den

gældende bekendtgørelse flyttet til de nye artsspecifikke bekendtgørelser for så

vidt angår kvæg, grise, heste og hunde.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bekendtgørelse om forbud mod brugen af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr,

herunder om forbud mod brug og markedsføring

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra



Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009.

Bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med enkelte sproglige justeringer

gældende regler på området, undtagen for grise, heste, hunde og kvæg, da

bestemmelser for disse dyrearter nu er medtaget i de artsspecifikke

bekendtgørelser. Dog videreføres forbuddet mod markedsføring, herunder

reklame for og salg af de genstande, som det er forbudt at anvende på dyr for så

vidt angår grise, heste, hunde og kvæg i bekendtgørelsen. Det er således alene

forbuddet mod brugen af sådanne genstande på de nævnte dyr, der videreføres i de

artsspecifikke bekendtgørelser.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse

landbrugsdyr

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra:



Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen:



Dele af dyreværnsloven (bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018 af

dyreværnsloven).

Den langt overvejende del af bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med

enkelte sproglige justeringer gældende regler på området, undtagen for grise,

kvæg, slagtekalkuner samt slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af

slagtekyllinger, da bestemmelserne for disse dyrearter nu er medtaget i de

artsspecifikke bekendtgørelser. Der er dog enkelte præciseringer og ændringer i

forhold til de tidligere regler:



Bestemmelserne i § 14, 1. pkt., og i § 15 er nye bestemmelser, der er en

gengivelse af tekst fra direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes

til landbrugsformål. Bestemmelserne, der præciserer krav til hhv. foder og

vand til dyr er oprindeligt anset for dækket af dyreværnslovens § 2

(dyrevelfærdslovens § 3), men er nu indsat, da de er mere præcise end

dyrevelfærdslovens § 3.



I § 20 om straf er tilføjet ”fængsel indtil 4 måneder”, hvormed

overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen - ligesom for de øvrige

bekendtgørelser

–

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

Bekendtgørelse om halekupering, kastration og afhorning af dyr

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra:



Bekendtgørelse nr. 1402 af 27. november 2018 om halekupering og

kastration af dyr.



Bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Bekendtgørelsens bestemmelser viderefører med enkelte sproglige justeringer

gældende regler på området, undtagen for grise, heste og kvæg, da bestemmelser

for disse dyrearter nu er medtaget i de artsspecifikke bekendtgørelser for de

pågældende dyrearter.

Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af

skind og skindprodukter fra hunde og katte

Bekendtgørelsen indeholder og viderefører bestemmelserne fra:



Lov om forbud mod markedsføring m.v. samt indførsel og udførsel af

skind og skindprodukter fra hunde og katte, jf. lovbekendtgørelse nr. 257

af 8. marts 2013.

Bekendtgørelsen viderefører gældende regler på området.

Bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.

Bekendtgørelsen er alene en ændring af den gældende bekendtgørelse mht. vilde

dyr og hunde.

Forbud mod vilde dyr i cirkus

I udkastet til bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v. indføres

med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov et forbud mod hold og fremvisning af

elefanter, søløver og zebraer i cirkus, hvilket fremgår af bekendtgørelsesudkastets

bilag 1, jf. § 4.

Det kommende forbud mod hold og fremvisning af elefanter, zebraer og søløver i

cirkus er under hensyn til grundlovens regler om ekspropriation fastsat med

passende overgangsperioder for de eksisterende vilde dyr i cirkus, dvs. henholdsvis

1 år (for elefanter) og 5 år (for søløver og zebraer), jf. bekendtgørelsesudkastets §

57, § 58, stk. 1 og § 59, stk. 1.

Overgangsbestemmelserne retter sig mod både danske og udenlandske cirkus. Der

holdes ikke længere elefanter i danske cirkus, og forbuddet mod elefanter vil

således i praksis kun påvirke udenlandske cirkusvirksomheders muligheder for at

turnere med elefanter i Danmark.

I overgangsperioden vil cirkus kunne holde og fremvise elefanter, søløver og

zebraer som hidtil og må stadigvæk turnere efter de overgangsbestemmelser, der

fremgår af § 57 (elefanter), § 58, stk. 1 (søløver) samt § 59, stk. 1, (zebraer).

Overgangsreglerne indebærer endvidere, at søløver og zebraer, som ved

bekendtgørelsens ikrafttræden holdes i danske cirkus, efter udløbet af

overgangsperioden på 5 år fortsat kan holdes og fremvises i cirkussets faste anlæg

efter de regler, der fremgår af § 58, stk. 2 (søløver) samt § 59, stk. 2 (zebraer),

indtil de dør eller afhændes. Det vil derimod ikke være tilladt at turnere med

dyrene.

Særlige regler for hunde

I den gældende cirkusbekendtgørelse er det fastsat, at hold af hunde i cirkus skal

ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 132 af 26.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

februar 2018 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt

hundepensioner og hundeinternater (hundebekendtgørelsen). Det er fundet

hensigtsmæssigt at erstatte henvisningen til reglerne i den gældende

hundebekendtgørelse med specifikke krav, der er tilpasset hold af hunde i cirkus

m.v. Bestemmelserne i hundebekendtgørelsen tager blandt andet sigte på opdræt

af og handel med hunde. Sådanne bestemmelser er ikke relevante for hold af

hunde i cirkus, og er derfor udeladt i det foreliggende bekendtgørelsesudkast.

I udkastet til bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v. er der

som noget nyt fastsat bestemmelser, der skelner imellem hold af hunde, som

opstaldes i bure eller bokse mellem forestillingerne, og hold af hunde, som er

sammen med ejerne i privat bolig, cirkusvogn o.lign., når de ikke optræder.

Der er i udkastet fastsat generelle krav til, at der skal sikres forsvarlige forhold og

god hygiejnisk standard for hunde, der holdes i cirkus m.v.

For hunde, der holdes i privat bolig, cirkusvogn eller lignende, når de ikke

optræder, er der ikke fastsat yderligere specifikke krav til de faciliteter, som

hundene holdes i.

Hvis hundene derimod holdes i særlige opholdsrum mellem forestillingerne, stilles

der særlige krav til indretning og renholdelse af hundenes opholdsrum/arealer og

bokse, herunder arealkrav, krav om adgang til motion, sikring mod vejr og vind,

sikring mod, at hundene kan undslippe m.v. Desuden stilles der krav om tilsyn

mindst to gange dagligt. Disse bestemmelser svarer med enkelte justeringer til

hundebekendtgørelsens bestemmelser.

For hold og fremvisning af hunde i cirkus gælder i øvrigt bekendtgørelsens

generelle bestemmelser i §§ 7-27 for hold og fremvisning af dyr, herunder om bl.a.

fodring, træning og transport m.v.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Bekendtgørelserne indeholder en videreførelse af gældende regler, der ikke

vurderes at få økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De pågældende udkast til bekendtgørelser har været forelagt Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Regulering (OBR) i præhøring med henblik på at få klarlagt, om

der kan være eventuelle administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet

med de enkelte bekendtgørelser. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastene ikke

medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke

yderligere kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering:

Fødevarestyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete ændringer i udkastet. OBR har ingen

bemærkninger til denne vurdering.

Forholdet til EU-retten

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 664: Høring over bekendtgørelser i relation til dyrevelværdsloven, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Udkast til bekendtgørelse om forbud mod brugen af visse aggregater, halsbånd

m.v. til dyr, herunder om forbud mod brug og markedsføring,

skal notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Notifikation vedrører forbuddet mod markedsføring af, herunder reklame for og

salg af genstande, der er forbudt at anvende til dyr, herunder ethvert fjernbetjent

eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret

elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres.

Notifikationen (efter informationsproceduredirektivet) indebærer en stand-still

periode på 3 måneder. Hertil vil der være 1 måneds ekspeditionstid. Notifikationen

(på i alt ca. 4 måneder) sættes i værk samtidig med den eksterne høring, så dette

kan nås inden ikrafttrædelse af bekendtgørelsen 1. januar 2021.

Udkast til bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v. skal

notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af

12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(Servicedirektivet), som

følge af forbud mod hold og fremvisning af elefanter, søløver og zebraer i cirkus.

Notifikation (efter Servicedirektivet) indebærer ikke en stand-still periode på 3

måneder.

Med venlig hilsen

Henriette Oldager