Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 657
Offentligt
2227199_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 16. juli 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering skriftlig forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.
juli 2020.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 657: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020
2227199_0002.png
Den 16. juli 2020
MFVM 108
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FI-
SKERI) DEN 20. JULI 2020 (TIL ORIENTERING)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020. Der henvises til samlenotatet, som er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2020. Alle sager forelægges til orientering.
1. Formandskabets arbejdsprogram
Det tyske formandskab vil præsentere sine planer for det kommende halvår. Regeringen tager for-
mandskabets præsentation til efterretning, og der henvises i øvrigt til samlenotatet.
2.-4.
Reform af EU’s landbrugspolitik
Formandskabet ønsker en drøftelse af de grønne elementer af den fælles landbrugspolitik, hvilket også
har været temaet for en række drøftelser på rådsmøder under de foregående formandskaber. Det tyske
formandskab ønsker blandt andet at sætte fokus på, hvordan der sikres en grøn indsats fra alle med-
lemsstater. Det skal ses i lyset af, at det tidligere kroatiske formandskab opgav at finde enighed om en
tværgående øremærkning til grønne formål for begge landbrugspolitikkens søjler, nemlig direkte støtte
(søjle 1) og landdistriktsstøtte (søjle 2). Det skal også ses i lyset af, at Kommissionen med jord-til-bord
strategien annoncerede sin støtte til en øremærkning til grønne formål i søjle 1 til de nye 1-årige støtte-
ordninger kaldet ”eco-schemes” som et supplement til øremærkningen til grønne formål på 30 % i
søjle 2. En øremærkning til eco-schemes indgik ellers ikke i Kommissionens forslag fra 2018. Regerin-
gen lægger vægt på en så høj øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdi-
striktsstøtten til grønne formål, så der sikres et højt grønt ambitionsniveau, og at alle medlemsstater
bidrager hertil.
5. Jord-til-bord strategien
Formandskabet ønsker en drøftelse af de landbrugsmæssige aspekter af Kommissionens jord-til-bord
strategi. Det fremgår blandt andet af strategien, at Kommissionen med afsæt i strategien vil komme
med anbefalinger til medlemsstaternes nationale implementering af landbrugsreformen. Det forven-
tes, at mange medlemsstater vil efterspørge yderligere klarhed fra Kommissionen i forhold til samspil-
let mellem jord-til-bord strategien og landbrugsreformen, ligesom der ventes at være efterspørgsel ef-
ter en konkretisering af strategiens målsætninger i forhold til referencer, data, opgørelsesmetoder og
lignende. Fra regeringens side hilses jord-til-bord strategien velkommen, og regeringen ser mange po-
sitive takter i strategien. Den fælles landbrugspolitik kan spille en vigtig rolle i forhold til realisering af
visse af strategiens målsætninger, men det er vigtigt, at medlemsstaterne som hidtil også kan vælge at
bruge andre instrumenter til at nå målsætningerne, sådan som Danmark blandt andet hidtil har gjort,
når det kommer til eksempelvis antibiotikaforbrug og pesticider. I den forbindelse er det vigtigt, at fæl-
les EU-målsætninger tager højde for, at medlemsstaterne ikke er ens eller har samme udgangspunkt,
og at visse medlemsstater som Danmark allerede har leveret væsentlige indsatser på en række af stra-
tegiens områder.
6. Markedssituationen for landbrugsvarer
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 657: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020
2227199_0003.png
Kommissionen vil orientere om markedssituationen for landbrugsvarer, sådan som det sker med re-
gelmæssige mellemrum på rådsmøderne. Orienteringen forventes at fokusere på situationen efter gen-
åbning af de europæiske samfund efter covid-19 og effekten af de markedstiltag som for eksempel
støtte til privat oplagring af oksekød, ost, smør og skummetmælkspulver, som blev iværksat i april og
maj 2020. Tiltagene blev etableret på baggrund af den exceptionelle situation under covid-19 krisen,
og den afledte nedlukning i alle europæiske lande, herunder især den manglende mulighed for afsæt-
ning til hotel-, restaurations- og cateringbranchen. Overordnet set er markedssituationen på vej mod
normalisering i takt med genåbningen og for visse sektorer som eksempelvis grisekød er der tale om en
positivt markedssituation. Det ventes, at visse medlemsstater vil påpege, at der fortsat er udfordringer
i visse sektorer og efterspørge støtte til disse sektorer. Fra dansk side vil fokus være på at sikre den
fortsatte markedsorientering af landbrugspolitikken med fokus på i takt med genåbningen at udfase
eventuelle tiltag, som stadig måtte være i kraft. Det ser ud til, at Kommissionen overordnet set deler
denne vurdering, og Kommissionen har således blandt andet allerede foreslået udfasning af ordningen
for oksekød, mens muligheden for at søge støtte til oplagring af en række andre produkter er ophørt i
overensstemmelse med de udløbsfrister, der var en del af forslaget.
---o0o---
Under
siden sidst
kan det nævnes, at Rådet og Europa-Parlamentet den 30. juni 2020 indgik en poli-
tisk aftale om overgangsperioden fra denne til næste reformperiode for den fælles landbrugspolitik.
Aftalen, som er indgået med forbehold for den kommende aftale om EU’s flerårige finansielle ramme
for 2021-2027, fastlægger en overgangsperiode på 2 år, så den nye reform sandsynligvis først træder i
kraft 1. januar 2023. Der er tale om en politisk aftale, som vil skulle endelig bekræftes og formaliseres,
når der foreligger en aftale om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
2