Vallensbæk 2. juli 2020
Er det Folketinget eller bureaukratiet der bestemmer?
Kære medlemmer af Erhvervsudvalget og medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget vedtog den 29. marts 2019 den seneste udgave af Fingerplanen
–
den skulle
blandt andet give øgede muligheder for at udvikle Køge Bugt Strandpark til et rekreativt
strandområde.
Det glædede vi os over i Vallensbæk
–
det gav mulighed for at udvikle området, så det kunne
tiltrække flere borgere og være rammen for flere aktiviteter.
Et projekt
–
en terrasse mm. til et lille eksisterende ishus
–
der ligger inden for rammerne af
Fingerplanen, er nu blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det står vi mildest
talt uforstående overfor.
Kan det have sin rigtighed, at man som kommune over længere tid kan have dialog med
Erhvervsstyrelsen om mulige ændringer i forhold til Fingerplanen, og når nogle af disse
ønsker så bliver godkendt af Folketinget, landets øverste beslutningsorgan, så kan de blive
skudt ned af andre bestemmelser og instanser?
Vi har haft en god dialog med områdets interessenter og lokalplanen har været i høring. Og
ikke mindst har vi lagt os op ad Fingerplanens intentioner om øgede muligheder for at
udvikle Køge Bugt Strandpark til et rekreativt strandområde. Vi synes vi har gjort alt for at
tilgodese naturen, forskellige brugere osv.
Vi synes, det er vigtigt for jer at vide, at selvom I fastsætter noget, som her i Fingerplanen, så
er det ikke sikkert, at det kan blive realiseret.
Det kan virke som en mindre ting, men i Vallensbæk ser vi et skrækscenarie for os, hvor
anden udvikling ved havn og strand nu heller ikke bliver muligt
–
selvom der er landspolitisk
velvilje til det. Og nej, vi taler ikke om hoteller eller andet stort byggeri. Vi taler om en mole
og en badeanstalt. Hvordan kan vi være sikre på, at disse projekter ikke også bliver afvist i
sidste øjeblik?
I dette tilfælde er der tale om en terrasse foran et eksisterende ishus, opbevaring af SUP-
boards og etablering af et udsigtspunkt på et sted, der er udpeget til bynær strand. At
området er en bynær strand betyder, at man godt må planlægge byggeri og projekter, der
fremmer brugen af Strandparken
–
det er fastlagt i Fingerplanen.