Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 627
Offentligt
2222254_0001.png
NOTAT
Vand og Hav
J.nr. 2020-5361
Ref. LECAR
Den 26. juni 2020
Notat som opfølgning på samråd AA om målinger af miljøfarlige
stoffer i vandmiljøet
Miljøministeren orienterede på samråd AA i Miljø- og Fødevareudvalget den 17. juni 2020 om
målinger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Ministeren oplyste bl.a., at mere end hundrede
miljøfarlige stoffer og stofgrupper er med i det nationale overvågningsprogram, herunder metaller,
pesticider, PAH’er, lægemidler, chlorerede opløsningsmidler m.fl. Ministeren oplyste endvidere, at
Miljøstyrelsen måler på i alt ca. 470 lokaliteter i vandløb, søer og kystvande.
Udvalget udbad sig på en række punkter yderligere oplysninger. Der er til brug for dette notat
indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen. Flere af emnerne i dette notat er også omfattet af miljøministerens
besvarelse af alm.del spørgsmål 1075 og 1078-80.
Der henvises til programbeskrivelsen for det nationale overvågningsprogram NOVANA for en
uddybende beskrivelse af det danske måleprogram:
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-
programbeskrivelse.pdf
Kilder til de miljøfarlige stoffer omfattet af måleprogrammet
Som en del af den nationale vandmiljøovervågning måler Miljøstyrelsen for mere end hundrede
miljøfarlige stoffer og stofgrupper på omkring 470 lokaliteter i vandløb, søer og kystvande. Hvilke
stoffer og stofgrupper, der måles for på den enkelte lokalitet, beror på en faglig vurdering under
hensyn til de regler om overvågning af miljøfarlige stoffer, som følger af vandrammedirektivet. Der
gælder bl.a., at myndighederne skal overvåge prioriterede stoffer, der udledes i oplandet til
vandområderne, og andre forurenende stoffer, der udledes i oplandet i betydende mængder. De
prioriterede stoffer er udpeget på EU-niveau som stoffer, der kræver særlig opmærksomhed og en
særlig indsats.
De stoffer, som overvåges, og hvoraf nogle er udpeget som prioriterede stoffer, hører for de flestes
vedkommende ind under én af stofgrupperne 1-9 på vandrammedirektivets liste over de vigtigste
grupper af forurenende stoffer. Der er tale om meget forskellige stoffer lige fra metaller, som er
grundstoffer og naturligt forekommende, til komplekse syntetiske stoffer. Og lige så forskellige de er,
lige så forskellige er deres iboende egenskaber og derfor også deres anvendelse og dermed kilderne til
forurening. Nogle stoffer er således indeholdt i dagligdagsprodukter og frigives ved produkternes
anvendelse eller senere deponering som affald, mens andre stoffer anvendes eller bliver skabt som
biprodukter i fremstillingsindustrien og bortskaffes med spildevandet
enten direkte til vandmiljøet
eller via det kommunale renseanlæg. Nogle stoffer (pesticider) spredes tilsigtet i det åbne land og kan
derved utilsigtet tilføres vandmiljøet. Fælles for stofferne, som Miljøstyrelsen overvåger, er imidlertid,
at de enten er toksiske (giftige), hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende og dermed skadelige
over for miljø og menneskers sundhed.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 627: Notat som opfølgning på samråd AA om målinger af miljøfarlige stoffer
2222254_0002.png
Aarhus Universitet udgav i 2015 en videnskabelig rapport om overvågning af miljøfremmede stoffer og
metaller i vandmiljøet
1
. Rapportens sammenfatning (s. 7-21) giver et overblik over forekomst og
anvendelse af de stoffer, som var omfattet af det nationale overvågningsprogram i perioden 2004-
2012. Rapporten er planlagt opdateret i andet halvår 2020.
Miljøfarlige stoffer fra medicinrester
Farmaceutiske stoffer er en gruppe af stoffer, der anvendes som lægemidler til mennesker (humane
lægemidler) eller dyr (veterinære lægemidler). Som stofgruppe er der tale om stoffer med forskellige
kemiske egenskaber og dermed forskellige egenskaber i forhold til effekter i miljøet. Fælles for de
humane lægemidler er dog, at tilførslen til omgivelserne sker via spildevand og eventuelt gennem
udbringning af slam på landbrugsjord. De veterinære lægemidler kan ud over tilførsel med spildevand
tilføres til overfladevand i form af overskud fra deres anvendelse i dambrug og via gylle fra landbrug.
Formålet med de farmaceutiske stoffer er en fysiologisk effekt i den organisme, der skal behandles. Det
kan ikke afvises, at de samme mekanismer, der skaber denne fysiologiske effekt, kan havde en skadelig
effekt i vandmiljøet i form af reduceret yngelsucces, ændret fødeadfærd eller lignende. Der kan således
forekomme påvirkninger af vandmiljøet, inden egentlige toksikologiske effekter opstår som følge af for
høje stofkoncentrationer.
I alt fire farmaceutiske stoffer indgår i Miljøstyrelsens overvågning af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.
For to af disse fire stoffer, henholdsvis det humane antibiotikum trimethoprim og det veterinære
antibiotikum sulfadiazin, er der fastsat miljøkvalitetskrav. Der er ikke ved overvågningen konstateret
overskridelse af kravene.
Der er i forbindelse med en screening udført målinger for 27 lægemidler i vandløb, hvortil der ledes
spildevand fra renseanlæg
2
. Blandt lægemidlerne var diclofenac, som er et smertestillende stof, der
bl.a. er aktivstof i Voltaren gel, der sælges i håndkøb. Det kan på baggrund af resultaterne fra
screeningen ikke afvises, at der kan forekomme påvirkninger i vandmiljøet af lægemidler. På baggrund
af screeningen blev den nationale overvågning på renseanlæg i 2017 udvidet med en række
farmaceutiske stoffer ud over de farmaceutiske stoffer, der allerede indgik i programmet. En del af
disse resultater er angivet i Miljøstyrelsens bidrag til svar på MOF alm. del spm. nr. 1000 om udslip af
urenset spildevand i Øresund.
Der er ingen indikation på, at udledning af antibiotikummet trimethoprim fra renseanlæg har givet
anledning til koncentrationer i overfladevand, der overskrider miljøkvalitetskravet.
Visse veterinære midler er blevet overvåget på dambrug. Det kan på baggrund af resultaterne herfra
ikke afvises, at udledning af antibiotikummet sulfadiazin fra dambrug kan have givet anledning til
overskridelse af miljøkvalitetskrav for stoffet fastsat som maksimumkoncentration. Derudover er der
ikke fundet indikation på, at udledning af farmaceutiske stoffer fra dambrug har givet anledning til
koncentrationer højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav. På baggrund af forekomsten af veterinære
lægemidler ikke kun i udløb men også i indløb til dambrug, som ligger i vandløb uden renseanlæg eller
1
Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet, NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Videnskabelig
rapport fra DCE
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142. Aarhus Universitet, DCE
Nationalt Center for
Miljø og Energi (2015) (https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-101-150/abstracts/nr-142-miljoefremmede-stoffer-
og-metaller-i-vandmiljoeet-novana-tilstand-og-udvikling-2004-2012/).
2
Screening for humane lægemidler i vandmiljøet, Naturstyrelsen (2015)
(https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2015/feb/screening-for-humane-laegemidler-i-vandmiljoeet/).
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 627: Notat som opfølgning på samråd AA om målinger af miljøfarlige stoffer
andre dambrug opstrøms, formodes det, at der også er andre kilder til stoffernes forekomst i vandløb
end dambrug og renseanlæg. Mulige andre kilder er landbrug og spredt bebyggelse. Spredt bebyggelse
kan dog ikke være årsagen alene, idet visse af stofferne kun er godkendt til veterinær brug
1
.
Forskel på amterne og statens overvågningspraksis, herunder hyppighed af målinger
Det nationale overvågningsprogram blev etableret i 1988 for at følge effekterne af Vandmiljøplan I,
men først ved revisionen af overvågningsprogrammet i 1998 skete en opprioritering af overvågningen
af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, som derefter har været en fast del af programmet. Prøvetagning i
det nationale overvågningsprogram blev udført af amterne frem til kommunalreformen i 2007.
Amterne tilrettelagde og foretog derudover en regional overvågning, som med hensyn til miljøfarlige
stoffer omfattede nogle af de samme stoffer og stofgrupper, som var omfattet af det nationale
overvågningsprogram. Den regionale overvågning af miljøfarlige stoffer varierede mellem amterne og
havde, så vidt Miljøstyrelsen ved, et forholdsvis begrænset omfang.
Omfanget af den nationale overvågning fremgår af programbeskrivelser for de enkelte
programperioder, som normalt har en varighed af seks år, men som kan variere afhængigt af
tidspunktet for revision af programmet.
Overvågningen af miljøfarlige stoffer i det nationale overvågningsprogram omfattede allerede fra
starten en del af de samme stoffer og stofgrupper, som undersøges i det nuværende program. Der er
efterfølgende, på baggrund af de opnåede resultater og den øgede viden om stofferne, sket en løbende
optimering af overvågningen i forbindelse med revision af programmet. Stoffer, som ikke har kunnet
måles, er taget ud af programmet, mens andre stoffer, som er konstateret udledt i betydende mængder,
er tilføjet programmet sammen med nye EU-prioriterede stoffer.
I de første programperioder blev overvågningen i vandløb og søer primært gennemført ved udtagning
af vandprøver, mens stofferne i det marine program blev overvåget i sediment og biota (fisk eller
muslinger). Mange af de målte stoffer, fx pesticider, kunne dog ikke måles i vandet og blev derfor taget
ud af programmet igen. Nogle stoffer er vanskelige at måle i vand på grund af deres kemiske
egenskaber, hvorfor de efterfølgende er målt i sediment eller biota.
I det nuværende program for vandløb, søer og kystvande måles der på hver af de ca. 470 overvågnings-
lokaliteter som udgangspunkt én gang i den seksårige overvågningsperiode for de stoffer og stof-
grupper, som overvåges i sediment eller biota. På nogle lokaliteter i kystvande måles dog hyppigere i
sediment, muslinger og fisk. For de stoffer og stofgrupper, som måles i vand, udtages der gennem ét år
i den seksårige overvågningsperiode 12 prøver for de EU-prioriterede stoffer og fire prøver for andre
stoffer. Målinger i vand foretages stort set kun i vandløb.
Beskrivelse af andre landes brug af modellering til at fastsætte tilstanden
Medlemslandene har anvendt forskellige tilgange til at fastslå tilstanden i vandmiljøerne. Bl.a. har
Østrig, Belgien, Tyskland, Sverige og Slovenien anvendt en tilgang, hvor resultater af miljømålinger
ekstrapoleres til at beskrive tilstanden i alle vandmiljøer, dvs. også de vandområder, hvor der ikke er
foretaget en egentlig måling.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 627: Notat som opfølgning på samråd AA om målinger af miljøfarlige stoffer
2222254_0004.png
Oversigt over de 14 stoffer, der arbejdes på at få fastsat miljøkvalitetskrav for, og
hvorfra stofferne udledes (ikke udtømmende liste)
EU
prioriteret
stof (X)
Stof
EU
prioriteret
farligt stof
(XX)
Butylbenzylphthalat (BBP)
Di(2-ethylhexyl)adipat
(DEHA)
DEHP
Diisononylphthalat (DINP)
PCB #28, #101, #138, #153,
#180
X
Arsen
X
Kobber
Affaldshåndtering (deponi, shredderanlæg,
affaldsforbrænding), energianlæg, kemisk industri,
mineralsk industri, RBU
Affaldshåndtering (deponi, shredderanlæg,
affaldsforbrænding), mineralsk industri, lufthavn,
rensningsanlæg, RBU, atmosfærisk deposition, akvakultur,
landbrug.
X
Krom
Energianlæg, produktion og forarbejdning af metaller,
mineralindustri, kemisk industri, affaldshåndtering,
oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie,
mineralolieprodukter og naturgas, rensningsanlæg, RBU,
atmosfærisk deposition
Affaldshåndtering (deponi, shredderanlæg,
affaldsforbrænding), energianlæg, forarbejdning af jern og
Nikkel
X
metaller, mejeri, udvinding af protein/pektin, kemisk
industri, mineralsk industri, fiskeindustri, lufthavn,
rensningsanlæg, RBU, atmosfærisk deposition
X
Affaldshåndtering (deponi, shredderanlæg,
affaldsforbrænding), energianlæg, forarbejdning af jern og
Zink
metaller, støberrier, mejeri, udvinding af protein/pektin,
kemisk industri, mineralsk industri, lufthavn,
rensningsanlæg, RBU, akvakultur, landbrug, atmosfærisk
deposition
Benz[a]pyren
Fluoranthen
X, XX
X
Energianlæg, affaldshåndtering, rensningsanlæg, RBU,
atmosfærisk deposition
Energianlæg, affaldshåndtering, rensningsanlæg, RBU,
atmosfærisk deposition
X, XX
X
X
X
X
Affaldshåndtering, rensningsanlæg
Affaldshåndtering, rensningsanlæg
Energianlæg, affaldshåndtering, rensningsanlæg
Energianlæg, affaldshåndtering, rensningsanlæg
Affaldshåndtering, atmosfærisk deposition, rensningsanlæg
Nationalt
prioriteret
stof (X)
Hvorfra sker udledningen*
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 627: Notat som opfølgning på samråd AA om målinger af miljøfarlige stoffer
2222254_0005.png
Tributyltin (TBT)
X, XX
Affaldshåndtering (deponi, shredderanlæg,
affaldsforbrænding), klapmateriale
Hexachlorcyclohexan
(HCH)
X, XX
Ingen anvendelse, evt. udvaskning fra jord
*Ikke udtømmende liste over kilder hvorfra stofferne udledes
5