MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 613
Offentligt

Fra indsigt

til udsyn

JUNI

2020

Regionernes

arbejde med

jordforurening

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

INTRO

INDHOLD

Målrettet indsats – de værste

forureninger først

Opgaven med jordforureninger er

omfattende og strækker sig over

mange år. Derfor sikrer regionerne, at

indsatsen prioriteres, så vi får mest

miljø og sundhed for pengene.

Udfordringer løses i fællesskab

Regionerne har en stærk tradition

for at samarbejde om at løse,

effektivisere og optimere opgaverne

på miljøområdet.

Beskyttelse af drikkevandet

er ikke til diskussion

Regionerne bruger mange kræfter på

at beskytte vores grundvand og der-

med sikre kommende generationers

adgang til rent drikkevand.

Pesticider – et voksende problem

Forurening af grundvandet med pe-

sticider udgør den største trussel mod

drikkevandet. Regionerne har fokus

på problemet, og indsatsen prioriteres

højt og kræver mange ressourcer.

Billigere, bedre og

bæredygtige løsninger

Komplekse forureninger kræver

samarbejde, nytænkning og ud-

vikling.

Klimaforandringer

– en ny udfordring

Regionerne har en vigtig klima-

rolle - også på jordforurenings-

området - da klimaet kan påvirke

spredning af jordforurening, og

energiforbruget til oprensning

kan påvirke klimaet.

Indsatsen i 2019

– krone for krone

434 mio. kr. - så mange penge

har regionerne brugt på jord-

forurening i 2019.

Nøgletal 2019

Borgere skal bo trygt på

forurenede grunde

Regionerne har fokus på at skabe

tryghed for de borgere, der bor på

forurenede grunde.

Generationsforureninger og

store jordforureninger

Regionerne kan med de nuvær-

ende midler til jordforurening

ikke håndtere både indsatsen i

forhold til drikkevand og menne-

skers sundhed og de meget dyre

generationsforureninger.

Fra indsigt

til udsyn

Forurening af vandmiljøet

Mere end 1.200 jordforureninger

risikerer at forurene vandmiljøet.

Regionerne er klar til at gå i gang med

undersøgelserne, som skal gennem-

føres i 2021-22.

Regionernes arbejde med

jordforurening 2019

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Mette Mihle Laurbak, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

Udgivet i juni 2020

ISBN tryk:

978-87-7723-928-1

ISBN elektronisk:

978-87-7723-929-8

SIDE 2

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

egionerne er i gang med det store arbejde, det er at rydde op på

gamle punktkilder fra fortidens synder. En kæmpe pukkel af herreløse

forureninger har hobet sig op i de mange år, hvor der ikke var styr på

håndteringen af forurenende stoffer, og hvor det ikke var muligt at

stille forureneren til ansvar. Der vil fortsat dukke ”nye” forureninger op. Det kan

være nye problemstoffer eller forureninger, hvor det heller ikke er muligt at hol-

de forureneren ansvarlig. Disse nye forureninger skal regionerne også håndtere.

De senere år har vi desværre gentagne gange fundet pesticider i vores grundvand,

og vandværker har været nødt til at lukke deres vandboringer. Det betyder, at

pesticider kan være et større og mere udfordrende problem, end vi har antaget.

I regionerne ser vi med stor alvor på problemet. Derfor har vi taget initiativ til at

udvikle og afprøve en ny analysepakke for pesticider, som undersøger for mange

flere pesticider end hidtil. Resultaterne viser, at mange af de pesticider, der ikke

tidligere er målt for, findes i grundvandet. Regionerne har på den måde været med

til at skabe et mere reelt billede af omfanget af pesticidforureningen i grundvandet.

Pesticidforurening stammer bl.a. fra gamle punktkilder, som fx spild ved vaske-

pladser og udsivning fra nedgravede pesticidrester og fra landbruget. Regionerne

har ansvaret for de gamle punktkilder, mens brugen af pesticider i landbruget

reguleres af staten og kommunerne. Der er med andre ord ikke én part, der kan

løse pesticidproblemet i vores grundvand. Det kræver samarbejde mellem regio-

ner, stat, kommuner og vandværker om en målrettet indsats. I regionerne er vi i

fuld gang med at løfte vores del af ansvaret og har stort fokus på de pesticidfor-

ureninger, vi skal tage os af.

Det øvrige arbejde med jordforurening spænder lige fra forurenede parcelhus-

grunde til de 10 generationsforureninger, som er særligt omfattende, komplekse

og dyre at håndtere. De vil hver for sig koste mere end 50 mio. kr. at rense op, og

de kan ikke rummes i regionernes budgetter til jordforurening. Regionerne har

udarbejdet en langsigtet plan for generationsforureningerne og skønner, at store

dele af opgaven kan løses i løbet af 12 år, når finansieringen er på plads.

I regionerne har vi stor faglighed, viden og overblik og en årelang tradition for at

samarbejde og dele viden mellem os og vores omverden. Regionerne har FN’s

verdensmål, bæredygtighed og klimaet med i vores arbejde og gør vores til, at vi

på sigt får endnu bedre og mere bæredygtige løsninger til gavn for samfundet.

Vores netværk af testgrunde for forurenet jord er et godt eksempel på, hvordan

vi lever op til vores ambition om at bidrage til udvikling af nye, grønne og klima-

venlige metoder.

Regionerne har den indsigt og det udsyn, som er nødvendigt for, at vi kan handle

og tage hånd om truslerne fra jordforurening mod vores sundhed, drikkevandet

og vandmiljøet på den mest effektive og hensigtsmæssige måde.

God læselyst!

”Beskyttelse af

drikkevandet er

ikke til diskussion.

I Danmark er vi

stadig så heldige, at

vandværkerne kan

levere drikkevand,

der kommer

direkte fra det rene

grundvand. Sådan

skal det blive ved

med at være. Men

det kræver, at vi

passer på vores

fælles grundvand.

I regionerne er vi

i fuld gang med at

løfte vores del af

ansvaret.”

Stephanie Lose

Formand for Danske Regioner

Ulla Astman

Næstformand for Danske Regioner

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

INDSATSEN

MÅLRETTET INDSATS

– DE VÆRSTE

FORURENINGER

FØRST

Opgaven med jordforureninger er omfattende og strækker

sig over mange år. Derfor sikrer regionerne, at indsatsen

prioriteres, så vi får mest miljø og sundhed for pengene.

SIDE 4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

FN's verdensmål

e fem regioner i Danmark

har ansvaret for at tage sig af

risikoen fra fortidens synder,

rense de værste forureninger først. Derfor

er kortlægningen en forudsætning for en

optimal udnyttelse af de offentlige penge.

Med kortlægningen forebygger vi også, at

der bygges boliger oven på en forurening,

som kan udgøre en risiko for beboerne.

Regionerne opsporer og undersøger

forureningerne og renser op der, hvor

de udgør en risiko. Det minder om den

måde, regionerne arbejder på inden for

sundhedsområdet. Her bliver en sygdom

undersøgt og vurderet, før den rette

behandling iværksættes. På jordforure-

ningsområdet stiller vi også en indleden-

de forureningsdiagnose, undersøger og

vurderer, hvad vores indsats skal være.

Det er ikke alle forureninger, der er så

kritiske, at de skal renses op, og det er

sjældent, at en fuldstændig oprensning er

nødvendig.

dvs. de jordforureninger, der

er sket for så længe siden, at forureneren

ikke kan stilles til ansvar. Regionerne skal

beskytte vores sundhed, grundvand og

miljø ved at forebygge og forhindre ska-

delige virkninger fra jordforurening. For

at regionerne kan tage sig af risikoen, skal

vi vide, hvor forureningerne ligger. Derfor

kortlægger vi de grunde, hvor jorden kan

være eller er forurenet.

Kortlægning er grundstenen

Kortlægningen er grundstenen i regioner-

nes arbejde med jordforurening, fordi den

giver os overblikket over, hvor vi skal prio-

ritere vores indsats: Hvilke forureninger vi

skal gøre noget ved, og hvilke forureninger

vi ikke skal bruge offentlige penge på at

rense op. Uden kortlægning kan vi ikke op-

Jordforurening

Jordforurening stammer typisk fra virksomheder og industri, som gennem

tiden har brugt olie og kemikalier. Tidligere er der hældt stoffer i kloakken

eller ud på jorden, som ikke hørte hjemme der. Det skete, fordi vi som

samfund ikke vidste bedre. Utætte tanke kan også være skyld i, at jorden i

dag er forurenet. Det har efterladt os med en stor og udfordrende oprens-

ningsopgave, der koster mange penge. I dag gør vi meget for, at det ikke

sker igen, samtidig med at vi håndterer risikoen fra den forurening, der

allerede er sket.

2 niveauer

Kortlægning af

jordforurening

sker på to niveauer:

Vidensniveau 1:

Muligt forurenet jord, dvs.

der er oplysninger om

aktiviteter, som giver en

begrundet mistanke om

forurening.

Vidensniveau 2:

Forurenet jord, dvs.

undersøgelser, som viser,

at jorden er forurenet.

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

INDSATSEN

Fra opsporing til oprensning

Sagsforløbet fra opsporing af jordforureninger til regionen af-

slutter den offentlige indsats fremgår af figuren, hvor første trin

– kortlægning – er en indsamling af historiske oplysninger om

aktiviteter, som kan have medført jordforurening.

Regionerne prioriterer, hvor der skal udføres undersøgelser

og oprensninger ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt hensyn.

Regionerne fjerner ikke al forurening, men kun den del af

forureningen, der konkret udgør en risiko for drikkevandet,

borgernes sundhed eller vandmiljøet. Regionernes vurdering af

risikoen fra forureningen afgør, hvor hurtigt vi prioriterer forure-

ningen videre til næste trin i den offentlige indsats. Derfor kan

der sagtens gå flere år, fra en grund bliver kortlagt, til den bliver

undersøgt nærmere og eventuelt renset op.

#1 Kortlægning

Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter,

som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne

aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder

styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre,

at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige æn-

dringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.

#2 Indledende

undersøgelse

Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlæg-

ges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov

for yderligere undersøgelse.

#3 Videregående

undersøgelse

Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor regi-

onen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen, og

beslutter om forureningen skal renses op. Det er ikke al forure-

ning, der skal renses op. Kortlægningen opretholdes for at holde

styr på forureningen.

#4 Oprensning

Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning af

forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen, der

udgør en risiko.

#5 Drift af teknisk anlæg

og overvågning

Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg,

der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en

bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal

ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen

med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder

sig og skaber problemer andre steder.

Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert trin vurderer regionen, om der

fortsat er en risiko. Hvis der ikke er nogen risiko, kommer forureningen ikke

videre til næste trin.

SIDE 6

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Økonomi

i 2019

434 mio. kr. har

regionerne brugt i alt på

indsatsen over for

jordforurening.

434 mio.

Regionale forskelle =

regional prioritering

I Danmark er der store regionale forskelle

på befolkningstætheden og på, hvor meget

grundvand der er til rådighed, samt hvor

sårbart det er. Samtidig er der flere steder

i landet et sammenfald mellem områder

med forurenende aktiviteter og de områ-

der, hvor vandværkerne henter drikkevan-

det. I områder, hvor der har været eller er

industri og erhverv, er der større risiko for

at finde forurening end i områder, hvor der

ikke har været erhvervsaktiviteter. Omkring

de store byer har der været den største

erhvervsaktivitet og dermed også et større

antal forureningskilder.

På grund af de regionale forskelle og udfor-

dringer er det ikke muligt at opstille én mo-

del for, hvordan regionerne skal prioritere

indsatsen på jordforureningsområdet.

De regionale forskelle og udfordringer stiller

krav til regionale løsninger. Derfor er det en

politisk prioritering i den enkelte region at

tage stilling til, hvordan ressourcerne bedst

anvendes. Nogle regioner må bruge flere

midler på at beskytte grundvandet, som

kommer mange borgere til gode end på at

forebygge forurening i boliger, som gavner

enkelte borgere. Derfor vil der være forskel i

prioriteringerne i arbejdet med kortlægning

af forurenede grunde i de fem regioner.

Indsatsen

i 2019

Regionerne har arbejdet med:

1.550

historiske redegørelser

1.320

420

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

Forureneren betaler princippet

I Danmark skal jordforurening som udgangspunkt fjernes af den, der har

forurenet. Det er kommunen og i særlige tilfælde staten, der skal give for-

ureneren et påbud om at undersøge og fjerne forureningen og genoprette

den hidtidige tilstand. Regionernes opgave i påbudssagerne er efterfølgen-

de at tage stilling til kortlægning af en eventuelt efterladt forurening.

Hvis kommunen eller staten ikke kan fastslå, hvem der har forurenet, eller

hvis forureneren ikke kan holdes ansvarlig, overtager det offentlige – altså

regionen – ansvaret for håndtering af risikoen fra forureningen.

I 2019 gav kommunerne 335 påbud og staten 16 til forurenere om undersø-

gelse og oprensning.

oprensninger

285

225

tekniske anlæg til

oprensning

overvågninger af

forureningen

* Aktiviteter i 2019 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2019 og

videreførte aktiviteter fra tidligere år.

Nogle af aktiviteterne er afsluttet i

2019.

SIDE 7

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

INDSATSEN

Status for regionernes arbejde

På trods af regionernes mangeårige

indsats mod jordforurening er vi langt

fra i mål med at bekæmpe forurening. Vi

er i gang med at rydde op i den kæmpe

pukkel af herreløse forureninger, der har

hobet sig op i de mange år, hvor der ikke

var styr på håndteringen af forurenende

stoffer, og hvor det ikke var muligt at stille

forureneren til ansvar. Samtidig får vi ny

viden om forurenende stoffer, og hvor og

hvordan de er anvendt. Som følge af det

kan selv de forureninger, hvor regionerne

har afsluttet indsatsen, dukke op igen.

Risikobilledet forandrer sig, og regioner-

ne skal både gnave sig ind på den store

pukkel af gamle herreløse forureninger

og samtidig håndtere en stor mængde

forurenede grunde. Derfor er opgaven på

jordforureningsområdet ikke noget, der

kan sættes en slutdato på. Der er i stedet

tale om en vedvarende håndtering af risi-

koen, hvor regionerne løbende prioriterer

mellem mest drikkevand, mest sundhed

og mest miljø for pengene.

Regionerne vurderer i en analyse fra 2019,

at 116.000 grunde skal gennemgås og

håndteres. Indtil videre er 99.400 grunde

vurderet. Mange er frikendt igen, fordi der

ikke var forurenet, eller fordi regionerne

har fjernet forureningen, men 37.800

grunde er i dag kortlagt, fordi jorden er

forurenet eller kan være det.

ANALYSE

Regionerne vurderer i en analyse fra 2019, at

jordforureningsopgaven i Danmark vil koste op mod 27 mia. kr.

Analysen kommer med et bud på den offentlige indsats, hvor

regionerne forventer at skulle gennemføre

20.000

historiske redegørelser

19.450

indledende undersøgelser

13.150

videregående

undersøgelser

3.100

oprensninger

tekniske anlæg til

oprensning

860

overvågninger af

forureningen

Drift af

560

SIDE 8

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Analysen viser, hvor langt regionerne er med de

forskellige trin i sagsforløbet fra opsporing til oprens-

ning. Regionerne er langt i arbejdet med indsamling,

gennemgang og vurdering af historiske oplysnin-

ger og indledende undersøgelser af om jorden er

forurenet, mens der fortsat mangler en stor del af

oprensningerne. Det skyldes, at jo længere en forure-

net grund kommer i sagsforløbet, jo mere kompleks

og dyr bliver indsatsen. Selvom regionerne bruger

mange penge på at rense op, rækker midlerne kun

til et begrænset antal forurenede grunde hvert år.

Samlet set er regionerne omtrent halvvejs med den

offentlige indsats.

Vidste

du, at ...

... regionerne holder styr på,

hvor der er forurenet, så vi

sikrer, at forurenet jord ikke

graves op og fx havner på

legepladsen i en børnehave

eller i et boligområde?

Så langt er regionerne i

sagsforløbet fra opsporing

til oprensning

Gennemgang af

historiske oplysninger

83%

65%

56%

27%

40%

55%

Afsluttet offentlig indsats

Fremtidig offentlig indsats

Indledende

undersøgelser

Jordforurening er et

stort og dyrt problem

Ikke kun i Danmark er jordfor-

urening et stort og dyrt pro-

blem – det gælder i hele Euro-

pa. De lande, der er længst

på jordforureningsområdet,

betragter ligesom regionerne

jordforureningsopgaven som

en vedvarende håndtering af

risikoen fra jordforurening og

ikke som en opgave med en

udløbsdato.

Det er kun en lille håndfuld

lande, der har forsøgt at opgø-

re, hvad den samlede jordfor-

ureningsopgave vil koste. På

trods af de vanskeligheder og

usikkerheder, der er forbundet

med sådan en opgørelse, er

der alligevel et sammenfald i

landenes samlede udgifter til

jordforureningsopgaven.

Når der tages højde for for-

skellene i indbyggertal og BNP

(bruttonationalproduktet),

ligger prisen på 6-7.000 kr.

pr. indbygger.

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift og

overvågning

Afsluttet offentlig

indsats

SIDE 9

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

UDFORDRING

UDFORDRINGER

LØSES I FÆLLESSKAB

Regionerne har en stærk tradition for at

samarbejde om at løse, effektivisere og optimere

opgaverne på miljøområdet.

SIDE 10

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

egionerne samarbejder om

alt lige fra metoder til at

kortlægge, undersøge og

rense op, til udviklingspro-

Tværgående samarbejder og ny viden

De tværregionale samarbejder er bl.a.

forankret i Regionernes Videncenter for

Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.

Videncentret koordinerer, videndeler,

understøtter udvikling af løsninger,

synliggør regionernes resultater og un-

derstøtter fælles politiske dagsordener.

Samarbejde, sparring og vidensdeling

på tværs styrker fagligheden, kvaliteten

i opgaveløsningen og sikrer, at regioner-

ne undersøger, oprenser og træffer af-

gørelser på et ensartet vidensgrundlag.

Regionerne samarbejder også bredt på

tværs af myndigheder, vandforsyninger,

vidensinstitutioner og erhvervslivet. Det

sikrer, at viden og ressourcer udnyttes

optimalt.

Udveksling af forureningsdata

skaber værdi

De fem regioner bruger det samme

it-system, JAR, til registrering af oplys-

ninger om de mange tusinde forure-

nede og frikendte grunde. Systemet

sikrer, at det landsdækkende jordforu-

reningsregister altid er opdateret med

de nyeste data. Udvekslingen af data

om forurenede grunde skaber stor vær-

di for samfundet, fordi oplysningerne

FN's verdensmål

jekter, kurser, fælles EU-udbud, digitale

løsninger, miljødata og kommunikation.

Der er mange samarbejdsmodeller. Et

eksempel er et tværregionalt udviklings-

projekt om indeklima i boliger på forure-

nede grunde. Region Midtjylland leder

projektet, mens de øvrige regioner er

repræsenteret i en følgegruppe. Projektet

er delvist finansieret af Miljøstyrelsen,

og det undersøger kloakkers betydning

for spredning af forurening på forurene-

de boliggrunde. Regionernes erfaringer

og viden fra andre undersøgelser og

projekter inddrages i projektet gennem

medlemmerne af følgegruppen.

Fælles for projektet om indeklima og

kloakker og alle andre projekter er, at

den viden og indsigt, der opnås gennem

projekterne, bliver formidlet videre og

bragt i spil hos alle. Det samme gælder,

når nye metoder og teknologier udvikles

i en region eller i regionernes fælles

netværk af forurenede testgrunde. Her

kommer resultaterne alle regioner til

gavn, og på den måde bliver ressourcer-

ne udnyttet optimalt.

Regionerne har

overført ca. 500.000

oplysninger om

boringer og analyser

til databasen

Jupiter, så alle kan

få glæde af dem.

Fakta

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer indsamler, systematiserer og tilgængeliggør viden og eks-

pertise i forbindelse med regionernes opgaver inden for miljøområdet samt understøtter erfaringsudveksling,

metodeudvikling, videndeling og samarbejde mellem regionerne.

Videncentrets opgaver omfatter bl.a. kurser og temadage målrettet regionernes behov for viden og kompe-

tenceudvikling. Siden sin oprettelse i 1996 har Videncentret løbende udgivet en række publikationer, udred-

ninger, håndbøger m.m., som skaber en fælles forståelse og sikrer ”best practice” i regionernes arbejde med

jordforurening.

Videncentret udgiver også magasinet ”Miljø og Ressourcer” med artikler om administration, ny lovgivning,

forskning og nye teknikker inden for jordforurening, grundvand og råstoffer.

SIDE 11

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

UDFORDRING

fx bruges i forbindelse med nybyggeri,

ejendomshandel og byudvikling. På den

måde kan der tages højde for forure-

ningerne, hvilket sparer samfundet for

ressourcer og forhindrer nye miljømæs-

sige problemer.

De fem regioner anvender også det sam-

me system til registrering af analyse- og

boringsdata. Systemet hedder GeoGIS. I

2019 har regionerne lagt et stort arbejde i

at registrere og overføre data fra GeoGIS

til Jupiter, der er den landsdækkende

database over boringer og vandanalyser.

Regionerne har i dag overført oplysnin-

ger om mere end 70.000 boringer med

beskrivelse af jordlag og 416.000 jord-

og vandanalyser til Jupiter. De digitale

oplysninger om boringer, pejlinger og

analyseprøver er nu tilgængelige for alle

og kan bruges i mange sammenhænge, fx

bruger staten dem allerede i arbejdet med

vandområdeplanerne.

Digitale forureningsattester

er en succes

Regionerne har i fællesskab udviklet

selvbetjeningsløsninger, hvor oplysninger

om jordforurening kan hentes direkte på

regionernes hjemmesider. I dag bliver 90

procent af henvendelserne om forurene-

de grunde besvaret elektronisk direkte fra

regionernes hjemmesider.

Siden 2009 er antallet af henvendelser

om jordforurening næsten fordoblet.

I 2019 har regionerne besvaret 187.150

henvendelser, hvilket svarer til 750 hen-

vendelser om dagen. Tal fra Danmarks

Statistik viser, at der i 2019 har været

næsten 126.800 ejendomshandler i Dan-

mark. Med de flere end 187.000 besvare-

de ejendomsforespørgsler tyder det på, at

det er blevet rutine at indhente oplysnin-

ger om forurenede grunde hos regionerne

i forbindelse med ejendomshandler.

Regionernes data bruges også flittigt på

Danmarks Miljøportal, hvor det årlige

antal af trukne jordforureningsattester

er steget fra 250.000 til knap 900.000

på fire år. Danmarks Miljøportal er et

partnerskab mellem staten, regionerne og

kommunerne om at samle og strukturere

miljødata.

Vidste

du, at ...

... regionerne samarbejder om

bl.a. kortlægning, undersøgelser,

oprensning, udvikling, jura, it,

pesticider og kommunikation

for at løse opgaverne på

jordforureningsområdet så

ensartet og effektivt som muligt?

Ejendomsforespørgsler

200.000

150.000

100.000

50.000

2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Forespørgsler i alt

Forespørgsler besvaret via selvbetjeningsløsning

Forespørgsler besvaret manuelt af regionen

SIDE 12

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Case

Billeddatabasen – et værktøj til at

nyttiggøre og dokumentere vigtig viden

Regionerne har et tværregionalt it-koordinations-

udvalg, der sikrer videndeling og samarbejde og

forhindrer paralleludvikling. Samarbejdet har resul-

teret i flere fælles succesprojekter, bl.a. udvikling af

en billeddatabase til de fotos, som regionerne tager i

forbindelse med tilsyn, undersøgelser og oprensnin-

ger. Fotos, der viser, hvor der fx er udført boringer,

opgravet forurenet jord og udtaget prøver af jord og

grundvand. Disse fotos repræsenterer en værdifuld

viden, og de er en vigtig dokumentation i regionernes

arbejde.

Med billeddatabasen er det blevet meget lettere at

importere, søge og udskrive billeder fra databasen til

billeddokumentation i regionernes øvrige it-systemer.

Systemet øger dermed videndelingen inden for de

forskellige fagområder i regionerne og skaber mere

effektive arbejdsprocesser.

I forbindelse med informationssikkerheden er det vig-

tigt, at fotos ikke indeholder synlige ansigter, og derfor

bliver der arbejdet på automatisk at sløre ansigter på

billederne i databasen. Det samme gælder nummer-

plader på biler og andre følsomme oplysninger, så

billeddatabasen opfylder kravene i persondatalovgiv-

ningen.

SIDE 13

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

DRIKKEVANDET

BESKYTTELSE AF

DRIKKEVANDET ER

IKKE TIL DISKUSSION

Regionerne bruger mange kræfter på at beskytte

vores grundvand og dermed sikre kommende

generationers adgang til rent drikkevand.

SIDE 14

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

egionernes indsats med at

beskytte grundvandet mod

jordforureninger er en væ-

sentlig forudsætning for, at

Staten har udpeget "Områder med

Særlige Drikkevandsinteresser", som er

større sammenhængende områder med

grundvand af høj kvalitet. Disse områder

er udpeget som særligt væsentlige for

at dække befolkningens nuværende og

fremtidige behov for drikkevand. Her

og i vandværkernes oplande koncen-

trerer regionerne indsatsen for at sikre

grundvandet. Et opland er det geografi-

ske område, hvor et vandværk henter sit

drikkevand.

FN's verdensmål

vi kan opretholde en decentral vandfor-

syningsstruktur, der er baseret på rent

grundvand. Indsatsen er også med til

at sikre, at Danmark kan leve op til sine

forpligtigelser i henhold til EU-lovgivnin-

gen og FN’s Verdensmål nr. 6 om bl.a. at

skaffe rent drikkevand til alle.

Regionernes arbejde med grundvands-

beskyttelsen omfatter både en konkret

indsats over for forureningskilder og

samarbejde med relevante myndigheder,

vandforsyninger og andre parter.

Indsatsen

i 2019

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet har

omfattet*:

910

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

300

Hvem leverer drikkevandet?

I Danmark har vi en decentral vandforsyningsstruktur.

Det betyder, at drikkevandet typisk kommer fra et

vandværk i lokalområdet. 97 procent af danskerne får

drikkevand fra landets ca. 2.600 vandforsyninger. De

største vandforsyninger leverer vand til flere hundrede

tusinde mennesker hver dag, mens de mindste leverer

vand til 10 ejendomme.

De sidste tre procent af danskerne får vand fra

vandværker, der forsyner mindre end 10 ejendomme.

Disse vandværker består som regel af en brønd eller en

vandboring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt

husstand.

oprensninger

120

tekniske anlæg til

oprensning

190

overvågninger af

forureningen

* Aktiviteter i 2019 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2019 og

videreførte aktiviteter fra tidligere

år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2019.

SIDE 15

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

DRIKKEVAND

Vandværker, hvor regionernes indsats

har været med til at sikre drikkevandet

Vandværk

Indvindingsoplande

Områder med særlige

drikkevandsinteresser (OSD)

Kortet viser områder med særlige drikkevandsinteresser og de indvindingsoplande, hvor

vandværkerne indvinder deres drikkevand. Kortet viser desuden de vandværker, som regionernes

indsats med videregående undersøgelser og oprensninger har været med til at beskytte i 2019.

Vandværkerne indvinder tilsammen 163 mio. kubikmeter drikkevand om året.

SIDE 16

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Svært at finde nyt vand til vandværker

Dannelse af grundvand i Danmark har opti-

male betingelser, fordi vi næsten alle steder

har jordlag, der tillader nedbøren at sive ned

til grundvandsmagasinerne, dvs. sand- og kal-

klag, som vandet kan pumpes op fra. Det kan

derfor være svært at forstå, at der bruges flere

millioner kroner på at sikre et enkelt vandværk,

der i princippet bare kunne finde vand et andet

sted. Det er imidlertid ikke så let, som det ly-

der, hvis vandværket fx ligger i et område, hvor

der ikke er mere ledigt grundvand. Dette er

særligt tilfældet på Sjælland, Fyn og øvrige øer.

Kort fortalt bruger vi mest grundvand de steder

i landet, hvor der dannes mindst. Der dannes

mest grundvand i Jylland, hvor det regner

mest, og vandet lettest siver ned gennem

jorden, fordi undergrunden her er anderledes

end i den østlige del af Danmark. Forbruget af

vand er størst i den østligste del af Danmark,

fordi der bor flere mennesker her. Samlet set

giver det en forskel i ”udnyttelsesgraden” af

vores grundvand og dermed en skævvridning

af, hvorvidt grundvandsressourcen udnyttes

bæredygtigt.

Kortet viser, at grundvandsmagasinerne

overudnyttes i den østligste del af Danmark.

Den gule søjle viser, hvor meget grundvand der

kan pumpes op uden at påvirke vandmiljøet.

Den lyserøde søjle viser, hvor meget grundvand

der rent faktisk pumpes op. De steder, hvor

den lyserøde søjle er højere end den gule,

er der altså tale om en overudnyttelse af

grundvandsmagasinernes kapacitet.

Reference:

GEUS

Økonomi

i 2019

Regionerne har brugt

238 mio. kr. i 2019

på at beskytte

grundvandet.

238 mio.

SIDE 17

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

DRIKKEVANDET

Samarbejde er vejen frem

Hverken stat, kommuner, vandværker eller regioner

kan alene redde vores grundvand. Der er derfor et

udbygget og velfungerende samarbejde mellem de

involverede parter. Det giver sig klarest udtryk i det

arbejde, der finder sted i forbindelse med kommuner-

nes arbejde med vandværkernes indsatsplaner, hvor

regionerne spiller en vigtig rolle i forhold til håndte-

ring af trusler fra de forurenede grunde. Der er også

etableret mange samarbejder om indsatser over for

pesticidforurening af grundvandet.

Mængden af kemiske stoffer, der bruges i det moderne

samfund, er enorm, og der kommer hele tiden nye

til. Mange af stofferne vil givetvis ende i grundvan-

det, selv om der gøres meget for at undgå dette. Det

betyder, at alle parter i samarbejdet om grundvands-

beskyttelsen også i fremtiden skal forholde sig til nye

trusler mod vores grundvand.

Vidste

du, at ...

... vi i Danmark bor og lever oven

på vores drikkevand, og det er

helt enestående, at vi kan pumpe

vandet direkte op af jorden og

drikke det uden at rense det?

Venteliste for grundvands-

indsatsen

Ved udgangen af 2019 har regionerne kendskab til

12.560 grunde, der skal afklares nærmere i forhold

til grundvandsindsatsen. Ventelisten for grund-

vandsindsatsen fordeler sig med:

•

7.440 muligt forurenede grunde,

der afventer

en indledende undersøgelse.

5.120 forurenede grunde,

der enten venter på

en videregående undersøgelse eller på afhjæl-

pende tiltag for at forhindre forureningen i at

ødelægge grundvandsressourcen.

I takt med regionernes opsøgende indsats dukker

der løbende nye forurenede grunde op, der skal

håndteres. Regionerne har i en analyse fra 2019

opgjort, hvor mange nye undersøgelser og op-

rensninger vi samlet set fremadrettet forventer at

skulle foretage i forhold til grundvandet. Analysen

viser, at regionerne skal udføre:

13.400

indledende

undersøgelser

9.800

videregående

undersøgelser

950

oprensninger

SIDE 18

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Case

Forsker fra Københavns Universitet i

laboratoriet i gang med at optimere opskriften

på oprensningsmidlet i "GreenCat".

FORKULLEDE KNOGLER OG GRØN RUST

Samarbejde om ny teknologi

til rensning af grundvand

Det ser ud til, at naturligt forekommende og ugiftige

materialer som benkul og grøn rust kan danne en høj-

aktiv katalysator, som effektivt kan nedbryde klorere-

de opløsningsmidler i forurenet jord og grundvand.

Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, som

bl.a. har været brugt til rensning af tøj og rengøring

af metaldele. De har været anvendt på et stort antal

grunde i hele Danmark og udgør i dag en stor risiko

for det grundvand, vi bruger til drikkevand. Stofferne

spredes let i jord og grundvand, og selv små mængder

kan være årsag til massiv forurening i grundvandet.

Region Hovedstaden er sammen med GEUS, Køben-

havns Universitet, HOFOR og de private virksomheder

GEO, Amphos 21 og Haldor Topsøe i gang med til at

udvikle en ny metode til at fjerne klorerede opløs-

ningsmidler. Metoden går ud på at lave et produkt

af forkullede knogler og såkaldt grøn rust - kaldet

"GreenCat" - der pumpes ned i undergrunden, hvor

det reagerer med de klorerede opløsningsmidler og

nedbryder dem til harmløse salte og gasser.

Hvis det lykkes, vil det ændre måden, vi oprenser

klorerede opløsningsmidler i grundvandet på, og det

vil være væsentligt billigere og mere effektivt end de

nuværende metoder.

Projektet løber over fire år og har et budget på 16 mio.

kr., hvoraf Innovationsfonden støtter med 10 mio. kr.

SIDE 19

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

PESTICIDER

– ET VOKSENDE

PROBLEM

Forurening af grundvandet med pesticider udgør

den største trussel mod drikkevandet. Regionerne

har fokus på problemet, og indsatsen prioriteres

højt og kræver mange ressourcer.

SIDE 20

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

e seneste års store fokus

på pesticider i grundvandet

skyldes i høj grad regionernes

indsats. Regionerne har bl.a.

Kilder til pesticidforurening

er svære at finde

Pesticider har været anvendt til at be-

kæmpe ukrudt, svampe og insekter siden

1950’erne. Landbrugets anvendelse af

pesticider på markerne er efter jordfor-

ureningsloven ikke en del af regionernes

pesticidindsats. Derimod er det regioner-

nes ansvar at sætte ind over for pesticid-

forureninger, der stammer fra nedgra-

vede pesticidrester, spild fra uheld med

marksprøjter, spild og udvaskning fra fx

vaske- og påfyldningspladser på gartneri-

er, landbrugsejendomme og maskinstati-

oner. Det kaldes pesticidpunktkilder.

Pesticidpunktkilder er svære at opspore,

da der ikke findes oplysninger om, hvor

stofferne har været håndteret. Forure-

ninger fra pesticidpunktkilder er desuden

komplicerede at håndtere, fordi stofferne

som regel er meget mobile og svære at

nedbryde i grundvandet og kan trans-

porteres med grundvandet over store

afstande. Derfor er undersøgelser og

oprensninger dyre og tidskrævende.

FN's verdensmål

stået i spidsen for et omfattende arbejde

med at udvikle og afprøve en ny analy-

sepakke til måling af pesticider i grund-

vandet. Over 1.300 prøver af grundvandet

udtaget ved pesticidpunktkilder er analy-

seret for de 234 mest grundvandstruende

pesticidstoffer, der indgår i analysepak-

ken. Pesticidpunktkilder er fx vaske- og

påfyldningspladser på maskinstationer og

landbrugsejendomme, hvor stofferne er

hældt på marksprøjten.

De foreløbige resultater viser, at der

findes pesticider i grundvandet i et større

omfang end hidtil antaget. Dette under-

støttes af GEUS’ opgørelse fra december

2019, som viser, at der konstateres mindst

ét pesticid i mere end 40 % af de under-

søgte vandværksboringer, og at 11 % af de

undersøgte boringer havde overskridelse

af grænseværdien for mindst et pesticid.

Det er derfor ikke mærkeligt, at omkring

hver tredje lukning af en vandværksbo-

ring skyldes en menneskeskabt forure-

ning, oftest med pesticider.

Indsatsen

i 2019

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet mod

pesticider*:

340

historiske undersøgelser

Reference:

GEUS (2019): Grundvandsovervågning, Status og udvikling 1989 – 2018.

Naturstyrelsen (2015): Status for drikkevandsboringer pr. 31/12 2013.

300

indledende undersøgelser

videregående undersøgelser

Pesticidfladekilder og pesticidpunktkilder

Forurening med pesticider kan stamme fra fladekilder og punktkilder.

Fladekilder skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på marker gennem

lang tid, mens punktkilder er de områder, hvor pesticiderne er håndteret. Det

kan fx være vaske- og påfyldningspladser, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og

måske tømt for rester, og i den forbindelse kan der være sket uheld og større

spild. Punktkilder kan også være gamle lossepladser, hvor der er deponeret

pesticidrester.

Brugen af pesticider i landbruget reguleres af staten og kommunerne, mens

det er regionernes opgave at tage sig af pesticidforurening fra punktkilderne.

Derfor er det vigtigt for regionerne at kunne skelne mellem, om grundvandet

er påvirket af pesticider fra fladekilder eller punktkilder. Miljøstyrelsen har i

samarbejde med regionerne udviklet et screeningsværktøj, der kan hjælpe

med at afgøre, om et pesticidfund i en vandanalyse stammer fra en punktkilde

eller fra en fladekilde.

oprensninger

tekniske anlæg til

oprensning

overvågninger af

forureningen

* Indsatsen er en del af den samlede

grundvandsindsats. Aktiviteter i 2019

omfatter nye aktiviteter igangsat i 2019

og videreførte aktiviteter fra tidligere år.

Nogle af aktiviteterne er afsluttet i 2019.

SIDE 21

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

PESTICIDER

Pesticidpunktkilde eller

pesticidfladekilde

Punktkilde

Punkt- og fladekilde

Fladekilde

Kortet viser en status for fund af pesticider i vandværksboringer, hvor Miljøstyrelsens screenings-

værktøj peger på, at fundet kan stamme fra en pesticidpunktkilde og/eller en pesticidfladekilde, og

hvor den seneste analyse overskrider grænseværdien for et pesticid.

SIDE 22

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Samarbejde er vejen frem

Der er ingen snuptagsløsninger til

at få styr på pesticidbelastningen

af vores grundvand, og der er ikke

blot én part, der kan løse problemet.

Det er et samarbejde mellem alle,

der arbejder med grundvandsbe-

skyttelse, vandindvinding og med

landbrug. Det er derfor vigtigt, at

regionerne fortsat fokuserer på de

forureningskilder, regionerne har

ansvaret for, mens andre parter må

håndtere de kilder, de har ansvaret

for.

Regionernes nye analysepakke

bruges fx både af regionerne i deres

undersøgelser af pesticidpunkt-

kilder og af vandværkerne, når de

analyserer vandet for indhold af

pesticidstoffer. Den nye analyse-

pakke giver vandværkerne en god

og værdifuld viden om eventuelle

pesticider i det område, hvor de

henter deres drikkevand. Det be-

tyder, at vandværkerne kan

optimere driften og tilpasse

indvindingsstrategien til de

faktiske forhold eller tage

andre handlemuligheder i

brug, fx indgå dyrkningsafta-

ler med landmændene.

Staten, kommunerne og vandvær-

kerne yder også en stor indsats

for at beskytte vandværkernes

indvindingsboringer imod pesti-

cidforurening. Det sker fx gennem

udpegning af særlige boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO), hvor

der aftales begrænsninger i brugen

af pesticider eller andre dyrknings-

restriktioner tæt på vandværkernes

indvindingsboringer. For at sikre, at

der sker den nødvendige beskyt-

telse imod pesticidforurening,

skal kommunerne gennemgå alle

boringsnære beskyttelsesområder

inden udgangen af 2022.

Vidste

du, at ...

... det i høj grad er

regionernes fortjeneste,

at der på landsplan

nu analyseres for 234

forskellige pesticidstoffer i

forhold til de tidligere

50 stoffer?

Case

Regionernes erfaringer med

den nye pesticid-analysepakke

Staten har gennem tiden godkendt mere end 300 pe-

sticider. Trods dette er der tidligere kun blevet analy-

seret for ca. 50 pesticider i grundvandet. Det fik i 2017

en arbejdsgruppe på tværs af de fem regioner til at

udvikle en ny og bredere analysepakke. Repræsentan-

ter fra GEUS og Miljøstyrelsen deltog også i arbejdet.

Arbejdsgruppen har gennemgået salgsstatistikker

og de fysisk-kemiske egenskaber for alle godkendte

pesticider fra 1956 og frem og for de over 800 stoffer,

pesticiderne kan nedbrydes til. Ca. 350 stoffer blev

vurderet til at kunne udgøre en grundvandstrussel og

dermed relevante at analysere for. Desværre kunne

laboratorierne kun analysere for 234 af de udpegede

stoffer. Regionerne har derfor opfordret laboratorierne

til at udvikle metoder, så de også kan analysere for de

resterende stoffer.

Analysepakken med de 234 stoffer er i løbet af det før-

ste år blevet benyttet på ca. 1.300 prøver af grundvan-

det. Regionerne har i februar 2020 lavet en opsamling,

der viser, at:

• der blev påvist 157 pesticidstoffer, heraf 105, der

ikke tidligere er analyseret for. Dette er også vigtig

viden for staten, kommunerne og vandværkerne,

der nu også kan lede efter disse stoffer i deres kon-

trol af grundvandet.

• hovedparten af de fundne pesticidstoffer stammer

fra pesticider, som er godkendt før 1992.

• jo mere et stof har været solgt, jo højere koncentra-

tioner finder vi.

• en betydelig del af de fundne pesticidstoffer fortsat

anvendes.

• det er på landbrug, maskinstationer, lossepladser

og korn- og foderstofvirksomheder, at regionerne

har fundet de værste forureninger.

• de værste fund er konstateret der, hvor man har

håndteret pesticiderne på vaske- og påfyldnings-

pladser.

SIDE 23

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

TRYGHED

BORGERE SKAL

BO TRYGT PÅ

FORURENEDE GRUNDE

Regionerne har fokus på at skabe tryghed for de

borgere, der bor på forurenede grunde.

SIDE 24

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

FN's verdensmål

e borgere, der bor på en

forurenet grund, skal føle

sig trygge. I regionerne har

smidt affald direkte på jorden. Stofferne

nedbrydes ikke så nemt, og de fordam-

per relativt let, hvilket ofte giver proble-

mer mange år efter, at brugen af dem er

ophørt. Desværre er det for det meste

umuligt helt at fjerne forurening med

klorerede opløsningsmidler. Derfor kan

en løsning være at etablere ventilation

under gulvet for at forhindre, at forurene-

de dampe trænger op i boligen.

Værditabsordningen

Værditabsordningen kan hjælpe bolig-

ejere med at få fjernet den forurening,

der udgør en risiko for deres hus og have.

Pengene kommer fra staten og afsættes

på finansloven, mens det er regionerne,

der gennemfører undersøgelserne og

oprensningerne. Boligejeren skal selv

betale en mindre egenbetaling i forbin-

delse med oprensningen. Ordningen har

eksisteret siden 1993, og siden da er 2.085

boliggrunde blevet undersøgt, og 1.450 af

dem er renset op.

Indsatsen sker efter ”først til mølle”-prin-

cippet, det vil sige i den rækkefølge de

forurenede boliggrunde bliver tilmeldt

værditabsordningen. Ordningen adskil-

ler sig derfor væsentligt fra regionernes

øvrige indsats, som prioriterer de værste

forureninger først.

Alle boligejere, der har fået et tilsagn efter

værditabsordningen, får en oprensning,

som svarer til den oprensning, de ville få,

hvis den skulle betales af regionen. Op-

rensningsniveauet er det samme. Trods

sit navn er værditabsordningen ikke skabt

for at sikre boligejere mod et værditab,

men for at stabilisere ejendomsmarkedet,

så forurenede boliggrunde kan sælges og

belånes på rimelige vilkår.

Regionerne udfører undersøgelser og

oprensninger i takt med, at staten be-

vilger penge til de 235 boliggrunde, der i

februar 2020 står på værditabsordningens

venteliste.

vi ikke penge til at håndtere

alle forureninger, efterhånden som vi får

kendskab til dem. Derfor må vi prioritere

vores indsats. Som hovedregel tager vi

de værste forureninger først. Selv om vi

ikke kan hjælpe alle her og nu, prioriterer

vi altid at have en god og tæt dialog med

borgerne. Vi rådgiver og vejleder om de

muligheder, der er. Det kan fx være at få

afklaret mistanken om forurening eller

muligheden for at blive tilmeldt den

statslige værditabsordning, hvis grunden

er forurenet.

Indsatsen i

forhold til

indeklima

Regionernes indsats med at

beskytte borgernes sundhed

mod jordforurening, der kan

dampe ind i boliger og give

indeklimaproblemer, har i

2019 omfattet*:

Regionerne skal undersøge kort-

lagte boliggrunde for at afklare,

om der er en jordforurening, og

om den udgør en risiko for bebo-

erne. Ejeren af en boliggrund,

der er muligt forurenet, har ret

til at få sin grund undersøgt af

regionen inden for ét år, hvis

boligejeren beder regionen om

denne undersøgelse.

555

155

videregående

undersøgelser

indledende undersøgelser

Forurening i indeklimaet

Når regionerne prioriterer indsatsen på

boliggrunde, vejer indeklimaet tunge-

re end risikoen for at komme i kontakt

med den forurenede jord. Det er lettere

at afdække områder i haven, hvor der er

forurenet jord, mens vi jo ikke kan lade

være med at trække vejret inden for i

vores bolig.

Indeklimaproblemer i en bolig på en

forurenet grund skyldes ofte, at der

tidligere har været et renseri på grunden.

Renseriet har typisk anvendt klorerede

opløsningsmidler til tøjrensning. Opløs-

ningsmidlerne kan være spredt til jorden

via utætte kloakker og dermed have

forurenet grunden. Forureningen kan

også skyldes spild fra rensemaskiner og

fra udluftningsrør, eller at der er blevet

160

oprensninger

tekniske anlæg, der

sikre indeklimaet mod

forurening

* Indsatsen er en del af den

samlede indsats med at beskytte

borgernes sundhed. Aktiviteter

i 2019 omfatter nye aktiviteter

igangsat i 2019 og videreførte

aktiviteter fra tidligere år. Nogle af

aktiviteterne er afsluttet i 2019.

SIDE 25

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

TRYGHED

Status for nuancerede

boliggrunde

Nuanceringssystemet - forureningens

tilstandsrapport

For at imødegå problemerne med at få realkredit og

banker til at finansiere køb af boliger på kortlagte grunde,

blev der i 2006 i samråd med långiverne designet et

system til at nuancere kortlægningen. Formålet med sy-

stemet er at gøre det lettere for boligejere og långivere

at forholde sig til risikoen ved forureningen på bolig-

grunden. Med en afgørelse om, at forureningen ikke

udgør nogen risiko for grundens anvendelse til bolig,

bør der ikke være nogen barriere for normal belåning.

Nuanceringssystemet er bygget op efter samme princip

som tilstandsrapporten på en ejendom, og det inddeler

forureningen i tre kategorier F0, F1 og F2:

F0:

Forureningen udgør ingen risiko for brug

af hus og have.

F1:

Forureningen udgør ingen risiko for brug af hus og

have, hvis enkle råd følges.

F2:

Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko for

brug af hus og have.

Regionerne har til og med 2019 nuanceret 5.650 forure-

nede boliggrunde.

34%

5.650

59%

F0 - Forureningen udgør ingen risiko

F1 - Forureningen udgør ingen risiko, hvis råd følges

F2 - Forureningen kan udgøre en risiko

I 2019 er 395

boliggrunde

nuanceret med:

235

på F0

på F1

140

på F2

395

Regionernes venteliste for

indsatsen på boliggrunde

Ved udgangen af 2019 har regionerne kendskab til 4.940 bolig-

grunde, der skal afklares nærmere.

Ventelisten for boligindsatsen fordeler sig med:

•

3.175 muligt forurenede boliggrunde,

der afventer en

indledende undersøgelse.

•

1.765 forurenede boliggrunde,

der enten venter på en videre-

gående undersøgelse eller afhjælpende tiltag for at forhindre

skadelig påvirkning fra forureningen.

I takt med regionernes opsøgende indsats dukker der

løbende nye forurenede grunde op, der skal håndteres.

Regionerne har i en analyse fra 2019 opgjort, hvor mange

nye undersøgelser og oprensninger vi samlet set fremad-

rettet forventer at skulle foretage i forhold til boliggrunde.

Analysen viser, at regionerne skal udføre:

5.000

Indledende

undersøgelser

2.800

Videregående

undersøgelser

1.850

Oprensninger

SIDE 26

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Nye boliger på forurenede grunde

Inden for de seneste år har både offentlige og

private bygherrer fået et voksende behov for

byggegrunde til opførelse af nye boliger, og det er

blevet attraktivt også at kunne bygge på forurenede

grunde. Det kræver dog et indgående kendskab til

forureningen på byggegrunden for at sikre, at den

ikke udgør nogen risiko for den fremtidige boligan-

vendelse. Her bidrager regionernes store indsigt og

viden om jordforurening med at skabe overblik og

nytænkning i forbindelse med byggeprojekterne.

Samarbejdet mellem regionerne og kommunerne

om byggeri på forurenede grunde er vigtigt for at

sikre miljø og sundhed, men også for at forebygge,

at regionernes senere indsats ikke bliver meget

dyrere på grund af byggeriet.

I 2019 samarbejdede kommunerne og regionerne

om 580 tilladelser til bygge- og anlægsprojekter

på forurenede grunde. Regionerne vurderer og

behandler de undersøgelser og oprensninger, som

grundejere og bygherrer selv betaler for, og som

typisk sker i forbindelse med ejendomshandler og

bygge- og anlægsprojekter. Mange af de privatfi-

nansierede projekter på forurenede grunde er er-

hvervsbyggeri, som ikke nødvendigvis er omfattet

af regionernes indsats, fordi der ikke er en aktuel ri-

siko på grundene. Regionerne var involveret i 3.410

privatfinansierede undersøgelser og oprensninger,

inkl. påbudssager.

Vidste

du, at ...

… der med de rette

forholdsregler sagtens

kan bygges nye og sunde

boliger på forurenede

grunde?

Opgaver i forbindelse

med privatfinansierede

projekter i 2019

Regionerne har behandlet:

580

tilladelser til byggeri og

ændret anvendelse på

forurenede grunde

3.410

undersøgelser og oprensninger

betalt af grundejere og private

bygherrer

Privatfinansierede projekter 2009-2019

3.500

3.000

2.500

Undersøgelse og oprensning

betalt af grundejere og private

bygherrer

Tilladelse til at bygge og ændre

anvendelse

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

SIDE 27

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

TRYGHED

Indsatsen

i 2019

Regionernes indsats med at

beskytte borgernes sundhed mod

jordforurening har omfattet*:

785

115

oprensninger

59 mio.

indledende undersøgelser,

heraf 385 på anmodning fra

boligejere

videregående undersøgelser

Økonomi

i 2019

Regionerne har brugt

59 mio. kr. på at beskytte

borgernes sundhed mod

skadelig påvirkning fra

jordforurening.

160

tekniske anlæg, der sikrer

indeklimaet mod forurening

overvågninger af

forureningen

395

110

boliggrunde, hvor

forureningens

sundhedsmæssige

betydning er nuanceret

Bevar jordforbindelsen

- gode råd, når jorden i haven er

forurenet

•

Vask hænder efter ophold i haven

Undgå at tage jord med ind i huset

Brug handsker ved havearbejde

Dyrk grøntsager i ren jord, fx i højbede

Skyl frugt og bær grundigt og skræl grøntsager

Læg fast bund i sandkassen

undersøgelser og 125

oprensninger efter

værditabsordningen.

*Aktiviteter i 2019 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2019 og

videreførte aktiviteter fra tidligere år.

Nogle af aktiviteterne er afsluttet i

2019.

SIDE 28

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Case

Måling af forurening i indeklimaet.

Samarbejde om at sikre indeklimaet på

forurenede boliggrunde

En af regionernes kerneopgaver inden for jordforure-

ning er at undersøge og sikre indeklimaet i boliger

på forurenede grunde. Det er ofte en kompliceret

opgave at vurdere risikoen, da boligens påvirkning

fra forurening i jorden afhænger af mange forhold,

fx bygningens konstruktion og forureningens mulige

spredning ind i og rundt i selve boligen.

De fem regioner er derfor gået sammen om at under-

søge betydningen af luftskiftet i boliger, hvor inde-

klimaet er påvirket af jordforurening. Luftskiftet er

det antal gange, luften i et rum udskiftes pr. time. På

forurenede grunde vil forurening, der damper ind i en

bygning, blive opblandet med indeluften i bygningen.

Forureningen vil blive yderligere fortyndet i forbin-

delse med luftskiftet, når indeluften udskiftes med

ikke-forurenet udeluft. I praksis vil luftskiftet variere

over tid på grund af bygningens konstruktion, om be-

boerne lufter ud og på grund af vejrmæssige forhold.

Regionerne undersøger, om der findes gode og billige

metoder, som kan bruges til at måle luftskifte i forbind-

else med undersøgelse af forurening i indeklimaet.

Projektet har allerede nu bidraget til en bedre forståel-

se, indsigt, ny viden og udvikling i regionerne, hvilket

har højnet kvaliteten og reduceret usikkerheden ved

planlægning og gennemførelse af prøvetagning og

indsats. Det betyder, at vi kan undersøge, risikovurde-

re og træffe beslutninger på et mere ensartet og bedre

grundlag til gavn for de borgere, der bor på forurenede

boliggrunde.

SIDE 29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

VANDMILJØ

FORURENING AF

VANDMILJØET

Mere end 1.200 jordforureninger risikerer at

forurene vandmiljøet. Regionerne er klar til at gå i

gang med undersøgelserne, som skal gennemføres

i 2021-22.

SIDE 30

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Jordforurening kan være et problem for

vandmiljøet, hvis de forurenende stoffer

siver fra jorden og ud i søer, vandløb og

havet. Regionernes gennemgang af alle

forurenede og muligt forurenede grunde

har vist, at mere end 1.200 grunde kan

være problematiske for vandmiljøet.

Over halvdelen af de 1.200 grunde ligger

tæt på et af de vandløb, der er omfattet

af en vandområdeplan, og en femtedel

kan udgøre et problem for vandmiljøet

ud for havne, hvor der ofte har ligget tung

industri. Resten kan være problematiske

for søer, fjorde og ved kyster.

jordforureningerne og ud i vandmiljøet.

Forureningerne kan stamme fra stoffer fra

lossepladser, olie og benzin, skibsmaling,

tungmetaller og pesticider. Den største ud-

fordring er de klorerede opløsningsmidler,

som tidligere har været brugt til rensning af

tøj, rengøring af metaldele og i den kemiske

industri. De klorerede opløsningsmidler

spredes let og kan derfor bevæge sig langt

gennem jord og grundvand og derfra spre-

des i vandmiljøet til søer, vandløb og havet.

Stofferne ændres langsomt undervejs og

danner nye problematiske stoffer i forbin-

delse med nedbrydningen, og selv små

mængder af klorerede opløsningsmidler

kan være årsag til massiv forurening.

FN's verdensmål

Miljøfarlige stoffer

Regionernes gennemgang viser, at mange

forskellige miljøfarlige stoffer kan sive fra

Miljøfarlige stoffer

Fordeling af miljøfarlige stoffer fra jordforurening,

der kan forurene vandmiljøet.

Fakta

17%

41%

Klorerede opløsningsmidler

Stoffer fra lossepladser

Andre opløsningsmidler

Olie- og benzinstoffer

Europas vand er

beskyttet af EU's

Vandrammedirektiv.

Vandrammedirektivet

indebærer, at indholdet

af miljøfarlige stoffer ikke

må overstige fastsatte

miljøkrav.

Vandrammedirektivet

forpligter Danmark til

at opfylde direktivets

miljømål senest i 2027.

Vandområdeplanerne

indeholder opskriften på,

hvordan vi i Danmark vil

nå målsætningen i EU’s

vandrammedirektiv –

altså forbedre det danske

vandmiljø i søer, vandløb,

kystvande og grundvand.

Stoffer fra skibsmaling

Tungmetaller

10%

Pesticider

Andre stoffer

SIDE 31

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

VANDMILJØ

De 1.234 forurenede og muligt

forurenede grunde, der kan være

problematiske for vandmiljøet i søer,

vandløb og havet.

Generationsforurening

Mulig forurening (vidensniveau 1)

Forurening (vidensniveau 2)

SIDE 32

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Vidste

du, at ...

Plan for beskyttelsen af vandmiljøet

Beskyttelsen af vandmiljøet mod påvirkning fra jordforurening

skal sammen med andre faktorer som spildevand, nærings-

stoffer og pesticider fra landbruget inddrages i vandområde-

planerne i perioden 2021-2027. I 2019 har staten og regionerne

indledt forhandlinger om penge til opgaven med at beskytte

vandmiljøet mod påvirkning fra jordforureninger.

For at komme videre i afklaringen af, i hvilket omfang de

mere end 1.200 forurenede grunde udgør en reel risiko for

vandmiljøet, skal grundene undersøges nærmere. Regionerne

forventer, at undersøgelserne vil vise, at hovedparten ikke

udgør en alvorlig risiko for vandmiljøet, og at det måske kun

er omkring 100 forureninger, der viser sig at være så kritiske,

at en oprensning er nødvendig for at beskytte vandmiljøet.

Hertil kommer de 7 generationsforureninger, som, regionerne

allerede ved, udgør en trussel for vandmiljøet.

... regionernes indsats på

jordforureningsområdet er

en del af Danmarks samlede

indsats for at nå i mål med

EU´s Vandrammedirektiv?

1.234

Regionernes venteliste for

vandmiljøopgaven

Regionerne har udpeget 1.234 grunde med jordforurening,

der kan true vandmiljøet. Det drejer sig om:

687

muligt forurenede grunde,

hvor der skal gennemføres

indledende undersøgelser.

540

forurenede grunde, hvor

der skal gennemføres en

videregående undersøgelse.

generationsforureninger,

hvor der skal gennemføres

videregående undersøgel-

ser, udvikling, oprensning

mm. Flere er klar til op-

rensning.

SIDE 33

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

STORE JORDFORURENINGER

GENERATIONS-

FORURENINGER

OG STORE

JORDFORURENINGER

Regionerne kan med de nuværende midler til

jordforurening ikke håndtere både indsatsen i

forhold til drikkevand og menneskers sundhed og

de meget dyre generationsforureninger.

SIDE 34

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

koster mere end 10 mio. kr.

at undersøge og rense op og 10 såkaldte

generationsforureninger. Generations-

forureninger er ekstraordinært store og

komplekse jordforureninger, hvor mæng-

derne af miljøfarlige stoffer typisk måles

i tons. De koster hver for sig mere end 50

mio. kr. at rense op og er dermed de aller-

dyreste jordforureninger i Danmark.

Regionerne har gennem mange år udført

en stor indsats på de store jordforure-

ninger og generationsforureningerne og

bruger årligt næsten en fjerdedel af mid-

lerne alene på disse forureninger.

Generationsforureningerne

Regionerne anslår, at det vil løbe op i 2,7

mia. kr., hvis generationsforureningerne

skal renses op. De kan ikke håndteres

inden for regionernes nuværende øko-

nomiske ramme, uden at det vil gå ud

over indsatsen med at sikre rent drikke-

vand og sunde boliger på de tusindvis af

andre forurenede grunde i landet. Det

er et dilemma, fordi generationsforure-

ningerne ikke nødvendigvis er de værste

forureninger i forhold til drikkevand og

menneskers sundhed. Fx udgør gene-

rationsforureningerne ved Cheminova,

Grindstedværket og Collstrop-grunden

ingen fare for drikkevand eller boliger. Til

gengæld er forureningerne en trussel for

vandløb og havet, som også er omfattet af

regionernes indsats.

Ekstra penge til forureningerne

I 2019 fik Region Midtjylland og Region

Syddanmark hver 30 mio. kr. fra Folketin-

get til en yderligere indsats på de gene-

rationsforureninger, der stammer fra de

tidligere kemiproduktioner på Cheminova

og Grindstedværket.

Forureningerne ved Høfde 42 og Chemi-

novas gamle fabriksgrund er velunder-

søgte, og der er gennemført teknolo-

giudvikling. En mindre del af Region

Midtjyllands 30 mio. kr. er derfor anvendt

til at forberede en egentlig oprensning

ed udgangen af 2019 har regi-

onerne kendskab til 141 store

jordforureninger, som hver

de to steder, mens resten opspares, indtil

hele den nødvendige finansiering er på

plads. Det vil koste 250 mio. kr. at oprense

hver af de to forureninger.

I Kærgård Klitplantage er alt klar til at

starte en oprensning, hvis Region Syd-

danmark får tilført yderligere 82 mio.kr.

Oprensningen kan gennemføres inden

for 6 år fra start. De ekstra 30 mio. kr. til

Region Syddanmark i 2019 har været med

til at betale for udviklingen af de metoder,

der skal anvendes ved oprensningen.

I Grindsted er Region Syddanmark bl.a. i

gang med at udvikle et pilot-renseanlæg

for de bevilgede penge. Her er der behov

for flere undersøgelser og teknologiud-

vikling, før en egentlig oprensning kan

gennemføres. I alt er dette estimeret til at

løbe op i 460 mio. kr.

Selvom Folketinget i 2020 har bevilget

yderligere 40 mio. kr. til generationsfor-

ureningerne, er der lang vej endnu, før

forureningerne er renset op.

Samlet plan for

generationsforureningerne

Politisk er der bred enighed om, at vi ikke

kan efterlade de omfattende og meget

dyre generationsforureninger til kom-

mende generationer, men finansieringen

af oprensningen er endnu ikke på plads.

Miljøministeren har i 2019 bedt regio-

nerne om at udarbejde en samlet plan

for oprensningen af generationsforure-

ningerne. Planen er afleveret til ministe-

ren i marts 2020, og den indeholder en

prioritering i tre faser. Fase 1 indeholder

de generationsforureninger, hvor vi ved

mest og kan gå i gang med en oprensning

med det samme, mens fase 2 og 3 om-

fatter forureninger, der skal undersøges

nærmere. Oprensningerne er anslået til at

koste 2,7 mia. kr., og hovedindsatsen kan

være afsluttet i løbet af 12 år, når finansie-

ringen er på plads.

Store jordforureninger

Regionerne kender til 141 store jord-

forureninger, som hver for sig koster

FN's verdensmål

Indsatsen

i 2019

I 2019 har regionerne gennem-

ført en indsats på tilsammen

100 store jordforureninger og

generationsforureninger for i

alt 68,5 mio.kr. i driftsmidler.

Indsatsen har omfattet:

jordforureninger, hvor

der er udført en eller flere

undersøgelser

jordforureninger med

oprensninger, inkl. drift

af tekniske anlæg til

oprensning

jordforureninger, hvor

der er gennemført

overvågninger

Indsatsen er ikke afsluttet, men vil

fortsætte i årene fremover.

SIDE 35

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

STORE FORURENINGER

mere end 10 mio. kr. at undersøge og rense op. Det betyder ikke

nødvendigvis, at forureningerne udgør en større risiko end de

forureninger, som er billigere at rense op. De høje omkostninger

siger derfor heller ikke noget om den miljømæssige gevinst af

en oprensning, eller at der er et akut miljømæssigt behov for en

oprensning.

Regionerne har gennem årene gennemført en stor indsats på de

store jordforureninger og brugt betydelige midler på disse forure-

ninger.

Nogle af de store jordforureninger er alene omfattet af indsats på

grund af hensynet til vandmiljø og natur. Indsatsen er afhængig af

forhandlingerne med staten og statens prioritering af indsatserne

i vandområdeplanerne.

Indsatsen i 2019

I 2019 har regionerne gennemført indsatser på 91 af de store jord-

forureninger og på 9 af de 10 generationsforureninger. For en af

de store jordforureninger er den offentlige indsats gennemført og

afsluttet i 2019. Indsatsen på de resterende 50 store jordforure-

ninger er enten ikke påbegyndt, eller indsatsen er sat i bero.

Vidste

du, at ...

... regionerne i dag kender til

10 generationsforureninger,

der tilsammen vil koste

2,7 mia. kr. at rense op?

Håndtering af jordprøver i forbindelse med

opgravning af forurenet jord på Høfde 42.

SIDE 36

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

De 10 generations-

forureninger i Danmark

3 forureninger fra Cheminova

• Det tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42

• Den gamle fabriksgrund på Harboøre Tange

• Den nuværende fabriksgrund på Rønland

Forureningerne stammer fra produktion af pesticider og består

bl.a. af svært nedbrydelige pesticider og en mængde andre kemi-

kalier.

2 forureninger fra Grindstedværket

• Deponering i Kærgård Klitplantage

• Fabriksgrunden i Grindsted

Forureningerne stammer fra produktion af kemikalier og medici-

nalvarer og består bl.a. af klorerede opløsningsmidler, barbiturat-

er, sulfonamider, kviksølv og cyanid.

Jordforureninger

er forureninger,

som udgør eller kan udgøre en ri-

siko for grundvandet, menneskers

sundhed eller vandmiljøet og

naturen, og de koster fra 100.000

kr. og op til 10 mio. kr. at håndtere.

Regionerne kender i dag 37.800

forurenede og muligt forurenede

grunde, heraf er de 17.500 omfat-

tet af offentlig indsats.

Store jordforureninger

er forure-

ninger med aktuel risiko for grund-

vandet, menneskers sundhed

eller vandmiljøet og naturen, og

de er store, komplekse og dyre at

håndtere. De hidtidige og fremtidi-

ge udgifter til den offentlige indsats

på en stor jordforurening forventes

at ligge på mellem 10 mio. kr. og 50

mio. kr. Regionerne kender i dag

141 store jordforureninger.

Generationsforureninger

er for-

ureninger med en aktuel risiko for

grundvandet, menneskers sund-

hed eller vandmiljøet og naturen,

og som er særligt omfattende,

komplekse og dyre at håndtere.

De fremtidige udgifter til den

offentlige indsats på en generati-

onsforurening forventes at ligge

fra mellem 50 mio. kr. og helt op

til 1 mia. kr. Regionerne kender i

dag 10 generationsforureninger,

hvoraf de 7 udgør en risiko for

vandmiljøet, og 3 er et problem for

grundvandet.

1 forurening fra Collstrop-grunden

• Træimprægneringsgrund forurenet med tungmetaller,

klorfenoler og tjærestoffer.

4 forureninger med klorerede

opløsningsmidler

• Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby

Forurening fra tidligere køleskabsfabrik.

• Naverland 26 A og B, Albertslund

Forurening fra tidligere omlastning og salg af klorerede

opløsningsmidler.

• Vestergade 5, Skuldelev

Forurening fra tidligere metalvarefabrik.

• Himmark Strand på Nordals

Forurening fra deponering af industriaffald med olie og

klorerede opløsningsmidler.

Læs historien bag generationsforureningerne og regionernes

indsats på ”Danmarks Generationsforureninger”

www.generationsforurening.dk

SIDE 37

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

BÆREDYGTIGE LØSNINGER

BILLIGERE, BEDRE

OG BÆREDYGTIGE

LØSNINGER

Komplekse forureninger kræver samarbejde,

nytænkning og udvikling.

SIDE 38

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

ndersøgelser, risikovurdering

og oprensning af jordfor-

urening er en kompliceret

opgave. Den kræver specia-

af testgrunde i Danmark. Testgrundene

repræsenterer en bred vifte af forurening-

er med bl.a. opløsningsmidler, pesticider,

tungmetaller og tjærestoffer. Grundene

giver mulighed for udvikling og afprøv-

ning af nye teknikker, og de er på den

måde med til at bane vejen for regioner-

nes arbejde mod billigere, bedre og mere

bæredygtige løsninger.

FN's verdensmål

listviden og en masse teknisk udstyr –

lige fra fintfølende analyseapparatur til

tungt entreprenørgrej og it-systemer til at

håndtere beregningsmodeller og data.

I regionerne har vi fokus på at udvikle nye

og mere effektive metoder, teknologier og

processer, som gør, at forureninger, vi for

få år siden ville have opgivet, alligevel kan

renses op.

“One size fits all” er ikke en brugbar

model, når det kommer til jordforurening.

Regionernes arbejde med udvikling tager

derfor altid afsæt i de konkrete problem-

stillinger og behov. Regionerne samarbej-

der om at finde løsninger og metoder, og

udviklingen sker ofte i partnerskaber med

universiteter og private virksomheder. Vi

deler viden, resultater og erfaringer med

hinanden og vores omverden, bl.a. på

konferencer i ind- og udland. Det sætter

vores viden i spil, bringer os nye sam-

arbejdspartnere og giver stor værdi for

samfundet.

Nationalt netværk af testgrunde

Regionerne har i dag syv forurenede

grunde, der indgår i et nationalt netværk

På testgrundene er der mulighed for

at udvikle og afprøve nye teknologier.

Udviklingen sker ofte i et samarbejde

mellem regionerne, forskningsinstitu-

tioner, miljøfirmaer og entreprenører.

Udviklingsarbejdet styrker vidensdelingen

og muligheden for dansk og internatio-

nalt samarbejde.

Den nyeste testgrund ligger i Roslev nord

for Skive, hvor der tidligere har været et

mindre tøjrenseri. Renseriet har brugt

klorerede opløsningsmidler til at rense

tøjet, og i dag er indeklimaet i huset på-

virket af opløsningsmidlerne, der er endt

i jorden, og nu damper op i huset. Region

Midtjylland har købt huset, fordi det var

billigere at opkøbe end at lave indeklima-

sikring, hvis huset fortsat skulle bruges

som bolig. Nu skal 60’er-huset omdannes

til et testhus og gøre gavn i udviklings-

øjemed.

Indsatsen

i 2019

Regionerne har arbejdet

med 85 udviklingspro-

jekter. Nogle af dem er

gennemført som offent-

lig-privat innovations-

samarbejde og partner-

skaber mellem region

og et eller flere private

firmaer i ind- og udland.

29 projekter er gen-

nemført med støtte fra

Miljøstyrelsens Tek-

nologiudviklingspulje,

Innovationsfonden og

Miljøteknologisk Udvik-

lings- og Demonstra-

tionsprogram, mens 3

projekter er gennemført

med støtte fra EU.

Den nye testgrund i Roslev.

SIDE 39

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

BÆREDYGTIGE LØSNINGER

Vidste

du, at ...

... regionerne samarbejder

om at udvikle nye, billigere og

mere bæredygtige metoder og

hvert år bruger mere end

25 mio. kr. til

teknologiudvikling?

Case

Regioner som spydspids på

international konference

På jordforureningsområdet er vi gode til at teste ny teknologi og udvikle

lovende prototyper, men det er ofte en stor udfordring at gå det næste

skridt og kommercialisere et nyt produkt eller en ny service. Det gælder

både i Danmark og i resten af Europa.

På konferencen AquaConsoil i Antwerpen i maj 2019 tog Region Sjæl-

land og Region Hovedstaden initiativ til en fælles europæisk workshop

om, hvordan vi sammen kan hjælpe ny teknik fra opfinderværkstedet til

markedspladsen.

Formålet var at:

• øge bevidstheden om fælles

udfordringer, teknologibehov og

samarbejdsmodeller til at mar-

kedsmodne teknologi, og

• facilitere et europæisk vidende-

lingsnetværk forankret hos pro-

blemejere og teknologiudviklere i

jordforureningsbranchen.

Workshoppen bestod af inspirati-

onsoplæg fra oplægsholdere fra hele

Europa og diskussioner faciliteret af

regionerne og Regionernes Viden-

center for Miljø og Ressourcer. Del-

tagerne gav stor positiv respons på

workshoppen, som blev fulgt op af

et skriftlig sammendrag af udbyttet.

Kommunikationen med oplægs-

holdere og deltagere før, under og

efter workshoppen har givet tættere

bånd til samarbejdspartnere i resten

af Europa. Det har bl.a. ført til, at

Regionernes Videncenter for Miljø

og Ressourcer i efteråret 2019 er

trådt ind i bestyrelsen for den fælle-

seuropæiske platform SOILveR, som

koordinerer tværnationale udvik-

lingsprojekter.

Workshop om at hjælpe ny teknologi på vej.

SIDE 40

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Case

Forsøgsanlægget består af et blødgø-

ringsanlæg (blå cylindre th.), mem-

branfiltreringsanlæg (hvide cylindre tv.),

buffertanke (bagerst) samt styring.

Forsøgsanlæg til membranfiltrering er installeret i en

container, så det nemt kan flyttes fra sted til sted og bruges

på konkrete forureninger.

Avanceret kaffefilter renser

forurenet grundvand

Regionerne driver 120 tekniske anlæg, som oppum-

per og renser forurenet grundvand, så det ikke spre-

der sig til det grundvand, vi bruger til drikkevand. De

fleste anlæg renser vandet ved at lede det gennem

store beholdere med aktivt kul, hvor de forurenende

stoffer sætter sig fast. Det er en velafprøvet metode,

som fungerer godt over for mange typer forurening,

men ikke på alle. Regionerne afprøver derfor også

andre rensemetoder.

En alternativ rensemetode er en to-trins proces, hvor

det forurenede vand først bliver opkoncentreret og

derefter renset i en avanceret iltningsproces. Opkon-

centreringen foregår ved at filtrere vandet gennem

en membran, som er en slags avanceret kaffefilter.

Membranen har meget små huller, som tillader de

rene vandmolekyler at passere, mens de større for-

ureningsmolekyler bliver holdt tilbage. På den måde

kan vi nøjes med at behandle omkring en tiendedel

af vandet, mens resten kan udledes som rent vand.

Det sparer penge.

Metoden tegner lovende over for bl.a. forureninger

med pesticider, som ofte er svære eller dyre at rense

med aktivt kul.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har derfor

i fællesskab indkøbt udstyr til at teste metoden.

Udstyret er afprøvet i foråret 2019 på Region Hoved-

stadens testgrund ”Innovationsgaragen” i Skovlunde

og efterfølgende bygget ind i en 20-fods container,

så det kan transporteres rundt til de grunde, hvor

der er behov for rensning af vandet.

SIDE 41

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

KLIMAFORANDRINGER

KLIMA-

FORANDRINGER

– EN NY UDFORDRING

Regionerne har en vigtig klimarolle - også på

jordforureningsområdet - da klimaet kan påvirke

spredning af jordforurening, og energiforbruget til

oprensning kan påvirke klimaet.

SIDE 42

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

n global opvarmning er i gang,

klimaet forandres overalt på

jorden, og vejret bliver mere

Det er kommunerne, som har ansvaret

for at beskytte imod oversvømmelser

fra vandløb, men vand respekterer ikke

kommunegrænser, og ofte skal klimasik-

ringen gennemføres på tværs af kom-

munegrænser. Regionerne ønsker derfor

at samarbejde med kommunerne om

regionale klimadata, klimaindsatser og

klimatilpasningsplaner på tværs af kom-

munegrænserne.

Stigende grundvand – en ny udfordring

Klimaændringer medfører stigende

grundvand. Det kan betyde, at der vil

være risiko for, at stoffer fra de forurene-

de grunde kan spredes på en anden måde

og over et større område. Det er en ny

udfordring, når regionerne skal vurdere

jordforureningernes trussel for grund-

vandet nu og i fremtiden. Simulering af,

hvordan vandet stiger, indgår derfor i

regionernes udvikling af nye risikovurde-

ringsværktøjer.

FN's verdensmål

ekstremt. I Danmark vil vand

blive en særlig udfordring, når vejret

ændrer sig med flere kraftige og intensive

regnskyl og flere stormflodshændelser i

takt med, at havene stiger.

Oversvømmelser kan

sprede forurening

Danske Regioner har i 2019 lavet en

analyse af, hvor mange ejendomme i

Danmark der risikerer at blive oversvøm-

met, når ekstreme vejrhændelser sker.

Ifølge analysen vil 75.000 ejendomme

langs vandløb og kyster være i farezonen.

15 procent af disse ejendomme er forure-

nede grunde. Her kan der altså være fare

for, at forurening i jord og grundvand kan

fordele sig på en anden måde og over et

større område end i dag som følge af de

større vandmasser.

forurenede

grunde kan være

i farezonen, hvis

vandet stiger langs

vandløb og kyster.

Regionernes vigtige klimarolle

Planlægning

Regionerne kan udpege forurenede

grunde, hvor risikoen vil blive påvirket

af det fremtidige klima.

Kommunerne kan anvende denne viden

i forhold til deres klimatilpasningsplaner

og indsatsplaner over for grundvandet.

Prioritering

Regionerne kan prioritere de forurenede

og muligt forurenede grunde i forhold

til, om det fremtidige klima vil medføre

en større risiko for spredning af forure-

ning fra grundene.

Drift af tekniske anlæg til oprensning

Regionerne kan revurdere og planlægge

den fremtidige drift af tekniske anlæg

til oprensning ved at tage højde for

klimaeffekter.

Regionerne kan placere og dimensione-

re nye tekniske anlæg, så de tager højde

for fremtidige oversvømmelser eller

andre klimaeffekter.

SIDE 43

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

KLIMAFORANDRINGER

Vidste

du, at ...

Reduktion af CO

Mange af de oprensningsmetoder, regio-

nerne bruger i dag, er meget energikræ-

vende. Regionerne ønsker at være med til

at reducere udledningen af drivhusgasser,

og derfor arbejder vi på at videreudvikle

vores metoder, så de bliver mere miljø-

venlige og grønne.

Et eksempel på dette er termisk oprens-

ning, hvor lange ”dypkogere” presses ned

i den forurenede jord og varmer den op,

så forureningen koges væk. Ved meto-

den opvarmes jorden i flere måneder,

hvilket er en strømkrævende proces.

Selvom det er energikrævende og koster

mange penge at varme jorden op, er det

faktisk lykkedes at nedbringe energifor-

bruget bl.a. ved at reducere varmetabet

fra det opvarmede område og i øvrigt

effektivisere metoden så meget, at op-

rensningsprisen pr. kubikmeter jord i dag

er halveret i forhold til det første projekt

for 10 år siden. Metoden bliver mere

attraktiv, efterhånden som en større

andel af den strøm, vi bruger, kommer

fra vindmøller.

Mere miljøvenlige alternativer

til oppumpning

Siden 1980’erne har oppumpning af

forurenet grundvand været en af de mest

anvendte oprensningsmetoder. Oppump-

ning af forurenet vand er forholdsvis

enkel og effektiv, men skal næsten altid

holdes i gang i mange år. Det, som i

begyndelsen lignede få, hurtige og billige

projekter, er med tiden blevet til man-

ge permanente løsninger, som hvert år

koster regionerne mange penge til strøm,

rensning og bortskaffelse af vand til klo-

akken. Alene bortskaffelse af det rensede

vand til kloak kostede i 2019 regionerne

1,4 mio. kr. Regionerne arbejder derfor på

at udvikle metoder til at fjerne forure-

ningen så effektivt, at den ikke når at

sprede sig til grundvandet. På sigt kan vi

forhåbentlig undgå at skulle oppumpe så

meget forurenet vand og dermed mind-

ske udledningen af CO

Udnyttelse af forurenet vand i

køle- og varmeanlæg

Grundvand bruges ikke kun til drikke-

vand, det kan også bruges til at opvarme

og køle bygninger. Det sker ved hjælp af

varmepumper i et såkaldt ATES-anlæg,

hvor oppumpet grundvand passerer en

varmepumpe og derefter pumpes tilbage

i grundvandsmagasinet.

De virksomheder og institutioner, der

har brug for køle- og varmeanlæg, ligger

tit i industriområder, hvor grundvandet

ofte er forurenet. Hér kan ATES-teknik-

ken kombineres med regionens indsats

med at rense op. Når ATES-anlægget

anvendes til at køle en bygning, bliver

overskudsvarmen pumpet ned i grund-

vandsmagasinet, hvor varmen kan bruges

til at sætte mere fart på oprensning af det

forurenede grundvand.

På en forurenet grund i Birkerød er det

lykkedes Region Hovedstaden at

speede oprensningen af grund-

vandsforureningen betydeligt

op ved at pumpe 20 grader

varmt vand tilsat bakterier

og let omsætteligt organisk

stof (næring) ned i grund-

vandsmagasinet. Der er

dermed mulighed for en

dobbelt miljøgevinst, hvis

virksomheder og regio-

ner kan samarbejde om at

kombinere oprensningen af

forurenet grundvand med den

klimavenlige ATES-teknik.

... regionerne samarbejder med

private virksomheder om at

udvikle grønne løsninger, som

udleder mindre CO

til gavn og

glæde for miljøet?

1.400.000

Regionerne bruger

1,4 mio. kr. til

afledningsafgift

til bortskaffelse

af renset vand til

kloak.

Recirkulationsanlæg og varmepum-

pe i forsøgsprojektet i Birkerød.

SIDE 44

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Case

Kortet viser en simulering

af, hvordan forureningen

vil brede sig i grundvandet i

forhold til klima over tid.

Nyt værktøj til at risiko-

vurdere jordforureninger

i fremtidens klima

Region Syddanmark har i samarbej-

de med GEUS og Rambøll udviklet

et modelværktøj, som gør det mu-

ligt at forudsige, hvordan klimaæn-

dringer kan påvirke spredningen af

forurenende stoffer fra jordforure-

ninger. Modelværktøjet er udviklet

i EU-regi i forbindelse med TOPSO-

IL-projektet og testet i oplandet til

et stort vandværk vest for Odense.

Det særlige ved modellen er, at den

kan simulere, hvordan forure-

ning vil spredes i grundvandet i et

fremtidigt klima med mere nedbør

og stigende grundvandsstand.

Modelværktøjet kan dermed give

robuste risikovurderinger, som kan

anvendes i regionernes prioritering

af indsatsen.

I modelarbejdet er der udvalgt to

forurenede grunde. De er begge

forurenede med klorerede opløs-

ningsmidler, som kan forurene

drikkevandet. Resultaterne viser

mod forventning, at mere nedbør

og stigende grundvandsstand

vil medføre, at forureningsfanen

i grundvandet bliver kortere og

smallere. Resultaterne er sted-spe-

cifikke og afhænger af de lokale

geologiske og hydrogeologiske

forhold.

Om TOPSOIL:

• EU-projekt delvist

finansieret af Interreg

North Sea Region

programmet.

• Strækker sig fra 2015 til

2021.

• Involverer 25 partnere

fra Danmark, Tyskland,

England, Belgien og

Holland.

• Formålet er at udveksle

erfaringer og udvikle

undersøgelsesmetoder

til brug i arbejdet med

jord- og grundvands-

forureninger i forhold til

de udfordringer, der er

klimarelaterede.

SIDE 45

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

ØKONOMI

INDSATSEN I 2019

– KRONE FOR KRONE

434 mio. kr. - så mange penge har regionerne

brugt på jordforurening i 2019.

Kortlægning:

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det sam-

lede forbrug på 434 mio. kr., der er gået til

kortlægning, oprensning og undersøgel-

ser, borgerrettede opgaver, prioritering og

administrativ drift samt digitale løsninger, it

og datasikkerhed. Forbruget omfatter både

direkte udgifter (driftsmidler) og årsværk

omregnet til kr.

112 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser:

Kortlægningen er forudsætningen for at kunne prioritere oprensninger-

ne, så de værste forureninger renses op først. Der er brugt 20 mio. kr. til at

opspore og kortlægge mulig jordforurening og 92 mio. kr. på indledende

undersøgelser og kortlægning af konstateret forurening.

238 mio. kr.

26%

Der er brugt 95 mio. kr. på videregående undersøgelser, som går forud for

en oprensning. Videregående undersøgelser afdækker den konkrete risiko

og sikrer valg af en effektiv oprensningsform, der er målrettet mod den mil-

jø- og sundhedsskadelige forurening. Der er brugt 72 mio. kr. på oprensnin-

ger og 47 mio. kr. på drift af tekniske anlæg og overvågning af forurening.

Desuden er der brugt 24 mio. kr. på udviklingsprojekter, som skal bidrage til

at effektivisere og målrette oprensningsindsatsen.

Borgerrettede opgaver:

29 mio. kr.

434 mio.

Der er brugt 21 mio. kr. på regionernes myndighedsbehandling af under-

søgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer samt til

udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelse. 8 mio. kr.

er brugt på at besvare henvendelser, rådgivning og kommunikation.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed:

55%

32 mio. kr.

Kortlægning

112 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser

238 mio. kr.

Borgerrettede opgaver

29 mio. kr.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

32 mio. kr.

Prioritering og administrativ drift

23 mio. kr.

Det har kostet 32 mio. kr. at udvikle og vedligeholde it-systemer til opbe-

varing, registrering og behandling af data og til at videregive oplysninger til

borgerne. I beløbet indgår regionernes bidrag til Danmarks Miljøportal og

den landsdækkende jordforureningsdatabase DKjord.

Prioritering og administrativ drift:

23 mio. kr.

Andre 23 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde i regionerne, til ledelse og

sekretariat, til administrative ledelsessystemer og certificeringer, til den

løbende prioritering af opgaverne og bidrag til Regionernes Videnscenter

for Miljø og Ressourcer.

SIDE 46

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

29%

Forbruget fordelt på grundvand, sundhed,

vandmiljø og øvrige opgaver

Figuren viser forbruget fordelt på indsatsen for at beskytte henholdsvis

grundvandet, borgernes sundhed, vandmiljø og natur samt øvrige opgaver i 2019.

Forbruget omfatter både direkte udgifter (driftsmidler) og årsværk

55%

omregnet til kr.

Grundvandet

238 mio. kr.

Vandmiljø og natur

9 mio. kr.

14%

Borgernes sundhed

59 mio. kr.

Øvrige opgaver

128 mio. kr.

Indsatsen for at beskytte

grundvandet

I 2019 har regionerne målrettet 238 mio.

kr. specifikt på at beskytte grundvan-

det – og dermed drikkevandet – imod

forurening. Det svarer til, at 55 % af den

samlede økonomi er brugt til indsatsen

for at beskytte grundvandet.

199 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan true grundvandet. Af dem blev

30 mio. kr. brugt på forurening, som også

kan påvirke borgernes sundhed. I alt 39

mio. kr. er brugt på tekniske anlæg, der

renser forurenet jord og grundvand og til

overvågning af, hvordan forureningerne

udvikler sig. Af de 39 mio. kr. blev 1,4 mio.

kr. brugt på at betale afledningsafgift

af det vand, der efter rensning ledes til

kloak.

Indsatsen for at beskytte

borgernes sundhed

I 2019 har regionerne brugt 59 mio. kr. på

indsatsen for at sikre borgernes sundhed.

Det svarer til, at 14 % af den samlede øko-

nomi til jordforureningsområdet er brugt

på at beskytte borgernes sundhed.

53 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan udgøre en risiko for borgernes

sundhed. De sidste 6 mio. kr. er brugt på

tekniske anlæg, der sikrer indeklimaet

mod forurening, og til overvågning af,

hvordan forureningerne udvikler sig.

Hertil kommer indsatsen på 30 mio. kr.,

som både beskytter borgernes sundhed

og grundvandet.

Indsatsen for at beskytte

vandmiljø og natur

I 2019 har regionerne brugt 9 mio. kr. på

at beskytte vandmiljø og natur. Det svarer

til 2 % af den samlede økonomi til jordfor-

ureningsområdet.

Øvrige opgaver

De resterende 128 mio. kr. fordeler sig

med 20 mio. kr. til opsporing og kort-

lægning af forurening, 24 mio. kr. til

udviklings- og effektiviseringsprojekter,

29 mio. kr. på borgerrettede myndigheds-

opgaver, 32 mio. kr. til digitale løsninger,

it og datasikkerhed samt 23 mio. kr. til

prioritering og administrativ drift .

Forbruget på de enkelte trin i

jordforureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforureningsindsatsen:

Kortlægning, indledende undersøgelser, videregående undersøgelser,

oprensninger, drift af tekniske anlæg og overvågning af forurening og

myndighedsbehandling. Myndighedsbehandling omfatter borgerhen-

vendelser, rådgivning, udviklingsprojekter, digitale løsninger, priori-

tering mv.. I forbruget indgår både direkte udgifter (driftsmidler) og

årsværk omregnet til kr.

19%

21%

16%

22%

17%

Kortlægning

20 mio. kr.

Oprensninger

72 mio. kr.

Indledende undersøgelser

92 mio. kr.

Drift og overvågning

71 mio. kr.

Videregående undersøgelser

95 mio. kr.

Myndighedsbehandling mv.

84 mio. kr.

SIDE 47

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

NØGLETAL

NØGLETAL 2019

Nøgletal for 2019 kommer fra regionernes it-systemer.

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) er

opgjort dels som det samlede antal ved udgangen af 2019 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2019. Grunde, der

både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2. Antal grunde, der er vurderet og ikke

kortlagt og antal grunde, hvor kortlægningen er annulleret, er opgjort dels som samlet antal grunde ved udgangen af 2019 og

dels som antallet for 2019.

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 1 ved udgangen

af 2019

Samlet antal grunde

kortlagt på videns-

niveau 2 ved udgangen

af 2019

Grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2019

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

3.008

4.684

5.976

2.363

2.447

18.478

2.580

3.436

5.083

5.013

3.221

19.333

215

333

170

112

885

Grunde kortlagt på

vidensniveau 2 i 2019

Antal grunde, som er

vurderet og ikke kort-

lagt i 2019

Antal grunde, hvor

kortlægningen er an-

nulleret i 2019

Antal grunde, som er

vurderet og ikke kort-

lagt, i alt

Antal grunde, hvor

kortlægningen er an-

nulleret, i alt

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt, eller hvor

kortlægningen er

annulleret, er følgende

antal boliggrunde

177

219

667

103

427

213

878

115

388

4.276

13.509

9.362

15.232

7.987

50.366

1.806

3.757

2.844

1.783

1.034

11.224

4.551

10.405

6.813

7.555

6.422

35.746

SIDE 48

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2010-2019

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

2010

Kortlagt på

vidensniveau 1

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

12.868

13.864

14.582

14.994

16.209

16.865

17.613

18.051

18.296

18.478

Kortlagt på

vidensniveau 2

14.391

15.140

15.829

16.221

16.786

16.985

17.819

18.380

18.847

19.333

I alt kortlagt

27.259

29.004

30.411

31.215

32.995

33.850

35.432

36.431

37.143

37.811

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2010-2019 er frikendt for forurening

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt fx på baggrund af vurdering af historisk materiale, eller kortlægningen er annulleret som

følge af fx en undersøgelse eller oprensning.

2010

Vurderet, ikke

kortlagt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2.762

2.209

1.902

1.571

1.469

1.444

1.575

1.198

1.240

878

Udgået af

kortlægningen

456

453

457

812

878

515

445

525

501

388

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2011-2019

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, mens tabel 3 opgør, hvor mange grunde der er frikendt i

det enkelte år.

2011

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

3.050

15.752

8.678

12.731

7.120

47.331

2012

3.700

15.930

9.906

13.415

7.329

50.280

2013

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

2017

5.724

16.927

11.766

16.235

8.657

59.309

2018

5.936

17.088

12.006

16.663

8.842

60.535

2019

6.082

17.266

12.206

17.015

9.021

61.590

SIDE 49

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

NØGLETAL

Tabel 5.

Den offentlige indsats i 2019

Regionernes arbejde med den offentlige indsats i 2019 fordelt på indsatsområder og indsatstyper. Antallet er opgjort som antal akti-

ve sager i 2019, det vil sige nye sager, der er startet op i 2019 og sager, der er videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i

2019. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen

både er sket af hensyn til grundvand og miljø, er den opgjort grundvand. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til borgernes sund-

hed og miljø, er den opgjort under borgernes sundhed.

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

295

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

440

Region

Hovedstaden

560

Region

Sjælland

202

I alt

1.553

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende

undersøgelser i forhold

til grundvand har

følgende antal undersø-

gelser også afklaret

borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

127

146

192

283

164

912

134

319

296

120

187

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende undersø-

gelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

103

401

109

127

385

116

Miljø (vandmiljø og natur)

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

SIDE 50

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2019

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2019, det vil sige nye sager, der er startet op i 2019 og sager, der er

videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2019.

Region

Nordjylland

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

158

194

105

578

132

119

273

1.588

167

2.279

103

184

340

109

796

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

112

337

Web-forespørgsler

21.061

34.555

45.746

27.686

39.825

168.873

Direkte forespørgsler

inkl. aktindsigt

1.160

927

917

13.612

1.663

18.279

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger finansieret af statens værditabsordning i 2019

og venteliste til oprensning

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2019, det vil sige nye sager, der er startet op i 2019 og sager videreført fra tidligere år.

Nogle af sagerne er afsluttet i 2019. Tabellen indeholder også oplysninger om, hvor mange grunde der afventer oprensning efter

værditabsordningen.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Undersøgelser

107

Oprensninger

114

Drift af tekniske anlæg

Venteliste til oprens-

ning (februar 2020)

235

SIDE 51

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

NØGLETAL

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer offentlig indsats i forhold til

grundvand og sundhed, og kortlagte grunde, der ikke er omfattet af offentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2019 afventer offentlig indsats i forhold til grundvand og sundhed og

grunde, der ikke er omfattet af yderligere offentlig indsats. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til grundvand og

borgernes sundhed, er talt med under grundvand. Hvis en grund afventer mere end én indsats, er den opgjort i forhold til det trin,

der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er beskrevet i afsnittet ”Målrettet indsats – de værste forureninger

først”). Tabel 8 indeholder ikke oplysninger om grunde, hvor den offentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8 kan derfor ikke

sammenlignes direkte med antallet af kortlagte grunde i tabel 1.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Afventer offentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau

1) - afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersø-

gelse og/eller oprensning

359

1.155

3.037

1.471

1.420

7.442

514

327

1.070

2.410

800

5.121

Afventer offentlig indsats – sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau

1) - afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersø-

gelse og/eller oprensning

957

609

915

242

452

3.175

428

443

641

235

1.762

Grunde, som ikke er omfattet af offentlig indsats

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1.561

2.731

1.935

486

917

7.630

1.601

2.724

3.479

1.570

1.792

11.166

Tabel 9.

Risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og havet

Regionerne har i perioden 2014-2018 gennemgået alle kortlagte grunde i forhold til, om forureningen kan udgøre en risiko for vand-

miljøet.

Region

Nordjylland

Gennemgang (screening),

der indikerer risiko for

vandmiljøet

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

214

274

290

205

235

1.218

SIDE 52

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Tabel 10.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder, som den videregående indsats (videregående undersøgelser og afhjælpende tiltag) har været med

til at beskytte i 2019 (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser). Opgørelsen omfatter den indsats, der er udført i vandvær-

kernes indvindingsoplande (de geografiske områder, hvor vandværkerne henter deres drikkevand). En indsats kan være udført på en

grund, der ligger i mere end ét indvindingsopland og dermed være med til at beskytte grundvandet i flere indvindingsoplande. De

vandmængder, de tekniske oprensningsanlæg i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at beskytte, er også opgjort

(opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser).

Region

Nordjylland

Grundvand, som den

videregående indsats

har været med til at

beskytte, m

Antal tekniske oprens-

ningsanlæg i forhold til

grundvand

Vandmængder, som

oprensningsanlæggene

pumper op, m

Grundvand, som

oprensningsanlæggene

beskytter, m

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

5.846.680

31.193.673

30.550.000

77.674.114

17.850.455

163.114.922

123

122.640

244.756

419.798

2.317.571

544.326

3.649.091

1.413.000

4.281.931

3.726.000

44.295.179

12.433.968

66.150.078

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning af kortlægningen er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde,

der i alt er nuanceret ved udgangen af 2019, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2019.

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

I alt på F2

F0 - 2019

F1 - 2019

F2 - 2019

Region

Nordjylland

491

603

Region

Midtjylland

397

Region

Syddanmark

1.015

122

494

Region

Hovedstaden

743

159

349

Region

Sjælland

711

394

I alt

3.357

370

1.923

236

137

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2019.

Region

Nordjylland

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 1,

som ikke har anmodet

om 1 års-undersøgelse

Antal boliggrunde kort-

lagt på vidensniveau 2,

som ikke er nuanceret.

Antal boliggrunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region Syddan-

mark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

953

944

2.176

904

574

5.551

1.076

141

259

1.185

925

3.586

222

292

817

1.054

2.466

SIDE 53

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

FRA INDSIGT

TIL UDSYN

NØGLETAL

Tabel 13.

Indsatsen på de store jordforureninger og generationsforureninger i 2019

Antallet af store jordforureninger og generationsforureninger og regionernes indsats på dem i 2019 fordelt på indsatstype.

Forureninger med både undersøgelse og oprensning er opgjort under oprensning. Forureninger med både undersøgelse,

oprensning og overvågning er opgjort under oprensning. Forureninger med både undersøgelse og overvågning

er opgjort under undersøgelse.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Antal store jordforureninger

141

Indsats afsluttet i 2019

Antal generationsforureninger

Samlet indsats i 2019 på store jordforureninger og generationsforureninger:

Antal forureninger, hvor der har været

en eller flere undersøgelser

Antal forureninger, hvor der har været

oprensning, inkl. drift af tekniske anlæg

Antal forureninger, hvor der har været

overvågning

Antal store jordforureninger og generations-

forureninger i alt med aktiviteter i 2019

100

Tabel 14.

Indsatsen i forhold til pesticider i 2019

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2019, det vil sige nye sager, der er startet op i 2019 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2019. Sagerne er også talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2019.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Historiske redegørelser

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

259

343

300

SIDE 54

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2019

Tabel 15.

Oprensninger og tekniske anlæg til oprensning

Antal oprensninger, som de daværende amter og regionerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre, og antal tekniske

anlæg til oprensning som har været eller fortsat er i drift. Antallet af oprensninger, som er afsluttet, kan være for højt, da det ikke

har været muligt at frasortere samtlige privatfinansierede oprensninger. Det skyldes den måde, data fra før 2007 er opsamlet og

registeret på.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Oprensninger, som er afsluttet

Oprensninger, som er i gang

Tekniske anlæg til oprensning, som i dag er stoppet

Tekniske anlæg til oprensning, som er i drift

190

353

600

455

100

110

105

1.703

265

233

Tabel 16.

Økonomi i mio. kr. (driftsmidler) til de store jordforureninger og

generationsforureninger i perioden 2013-2019

Region

Nordjylland

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1,2

1,1

0,4

0,7

2,0

1,7

Region

Midtjylland

3,8

3,6

3,7

4,0

2,9

8,2

7,6

Region

Syddanmark

2,2

9,7

14,9

9,1

9,8

12,8

8,5

Region

Hovedstaden

28,5

49,9

35,5

50,7

58,7

43,6

45,0

Region

Sjælland

8,2

11,1

8,7

7,3

4,9

5,8

5,7

I alt

43,9

75,4

63,9

71,5

77,0

72,4

68,5

Tabel 17.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2019

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2019. Fordelingen er opgjort på de hovedområder, som regionerne indberet-

ter til Miljøstyrelsen. I afsnittet ” Indsatsen i 2019 – krone for krone” er der flere økonomiopgørelser. Værdien af et årsværk i 2019 er

sat til 667.142 kr. Årsværksprisen er reguleret ud fra pris- og løntallet pr. februar 2020.

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Årsværk

omregnet

til mio. kr.

Drifts-

midler

i mio. kr.

Samlede

driftsmidler

i mio. kr.

Drifts-

midler

Økonomi på jordforureningsområdet i 2019

Opsporing og kortlægning af mulig forure-

ning,inkl. overfladevand – arbejdet med selve

implementeringen, screening og bearbejdning

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensning

Årsværk

Samlede

årsværk

Kortlægning

16,2

32,4

31,1

13,5

21,3

12,7

48,6

32,4

112

26 %

Oprensning

Drift af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret anvendelse på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private bygherrer

• Besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation

Prioritering og adm. drift

78,7

52,5

238

55 %

Borgerrettede

opgaver

40,3

26,9

Prioritering og

adm. drift

Digitale løsninger,

it og datasikkerhed

I alt

16,7

11,1

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

22,6

206,8

22,6

206,8

15,1

138,0

138

296

434

100 %

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 613: Danske Regioner fremsender regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2019 – Fra indsigt til udsyn

Regionerne i Danmark kortlægger,

undersøger og oprenser forurenet jord.

Formålet er at sikre rent drikkevand og

menneskers sundhed i boliger, børnein-

stitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb,

havet og natur.

Denne redegørelse beskriver

regionernes indsats på jordforurenings-

området i 2019.