Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 30. juni 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til en Kommissionsforordning om
godkendelse af aktivstoffet carbendazim i produkttype 7 og 10 (”konserveringsmidler til overfladefilm” og
”midler til beskyttelse af byggematerialer”), i henhold til forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på
markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (komitésag).
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Biocidholdige produkter med frist i
midten af juli 2020.
Det er umiddelbart ikke muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i forhold
til godkendelsen af det foreslåede aktivstof, idet effekten på beskyttelsesniveauet blandt andet afhænger af,
om der konkret søges om godkendelse af et produkt, der indeholder carbendazim, samt af om det i Danmark
vurderes, at produktet kan godkendes under danske forhold.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af carbendazim i
produkttype 7 og 10, idet man lægger afgørende vægt på, at der i godkendelsen indsættes en restriktion
vedrørende behandlede artikler til udendørs anvendelse.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk