MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 609
Offentligt

Markedsanalyse og

kortlægning af

engangsplast-

produkter og deres

alternativer

Miljøprojekt nr. 2137

Juni 2020

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Linda Høibye, COWI A/S

Frans Christensen, COWI A/S

Michael Reymann, COWI A/S

Julie Rønholt, COWI A/S

Jan Gravers Skygebjerg, COWI A/S

Björn Cederberg, COWI A/S

Carsten Lassen, COWI A/S

Marlies Warming, COWI A/S

Li Shen, Utrecht Universitet

Projektgruppen:

Linda Høibye, COWI A/S

Jan Gravers Skygebjerg, COWI A/S

Jesper Skovby Jørgensen, Miljøstyrelsen

Mathias Vrå Hjorth, Miljøstyrelsen

Nanna Dreyer Nørholm, Miljøstyrelsen

Helle Antvorskov, Miljøstyrelsen

Pernille Cuisy Svensson, Miljø- og Fødevareministeriet

ISBN: 978-87-7038-199-4

Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,

som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at

det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøsty-

relsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Indhold

Sammenfatning

Summary

Forkortelser

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

Indledning

Formål med projektet

Proces og metode

Markedsanalyse

Formål

Dataindsamling til markedsanalysen

Sammenfatning af markedsanalyse og vurdering af alternativer

Markedsførte mængder og alternativer

Supplerende oplysninger om alternativer til produkter omfattet af

markedsføringsforbud

Erhvervsøkonomiske konsekvenser af markedsføringsforbud

Konsekvenser for fremstillingsvirksomheder

Konsekvenser for brugere af produkter omfattet af markedsføringsforbuddet

Omkostningsestimater for alternativer

Omkostninger fordelt på aktører

Livscyklusvurderinger

Engangsplastprodukter og alternativer til de produkter, der er omfattet af

markedsføringsforbuddet

Afgrænsning og scope for livscyklusvurderingerne

Geografisk afgrænsning

Tidsmæssig afgrænsning

Teknisk afgrænsning

Indikatorer/effektkategorier

Metode

Datagrundlag

Funktionelle enheder og tilknyttede oplysninger

Livscyklusfaser

Resultater fra livscyklusvurderinger

Vatpinde

Bestik

Tallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere

Drikkebægre

Opsummering af resultater

3.1.1

3.1.2

3.1.2.1

3.1.3

4.1

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.7.1

4.7.2

4.7.3

4.7.4

4.7.5

4.7.6

4.7.7

4.7.8

4.7.9

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4.8

4.8.1

4.8.2

4.8.3

4.8.3.1

4.8.3.2

4.8.3.3

4.8.3.4

4.8.4

4.8.5

7.1

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.1.4

7.2

Sensitivitetsanalyse

Ændring af energisammensætningen

Ændring i genanvendelsesprocenterne for plast

Ændring i vægt af udvalgte produkter

Sugerør

Ballonpinde

Drikkebægre

Fødevarebeholdere

Diskussion af antagelser og usikkerheder

Konklusion

Henkastet affald

Forventede miljøeffekter ved skift til flergangsprodukter

Nabotjek

Beskrivelse af udvalgte tiltag

Norge

Skotland

England

USA

Opsamling på erfaringer

Sammenfattende konklusion

101

102

104

105

106

108

Referencer

Bilag A.Varekoder

Bilag B.Eksempel på dataindsamlingstabel

Bilag C.Vægtskema

Bilag D.Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Bilag E.LCA-processer

Bilag F.Bortskaffelses-værdier

Bilag G.Import- og eksportmængder af varegrupper relateret til engangsservice

fra 2014-2018

Bilag G.1

Varegrupper relateret engangshygiejneartikler

Bilag H.Baggrundsdata til markedsanalyse

Bilag H.1

Danmarks Statistik

Bilag H.2

Litteratursøgning

Bilag H.3

Kommunikation med markedsaktører

Bilag H.4

Sammenfatning af mængder

Bilag I.Landescreening

Bilag I.1

Konklusioner fra screening

Bilag I.2

Oversigt over allerede implementerede erhvervstiltag i detailhandlen i

Danmark

Bilag J.Uddybende livscyklusvurdering

Bilag J.1

Engangsplastprodukter og alternativer til de produkter, der er omfattet af

markedsføringsforbuddet

Bilag J.2

Afgrænsning/scope for livscyklusvurderingerne

Bilag J.3

Metode

Bilag J.4

Indikatorer/effektkategorier

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag J.5

Bilag J.6

Bilag J.7

Bilag J.8

Bilag J.9

Bilag J.10

Bilag J.11

Datagrundlag

Funktionelle enheder

Systemgrænser

Livscyklusfaser

Anvendte materialetyper

Resultater fra livscyklusvurderinger

Sensitivitetsanalyse

110

111

112

113

117

121

142

160

161

162

163

164

Bilag K.Henkastet affald

Bilag K.1

Mængder og sammensætning

Bilag K.2

Konsekvenser af Engangsplastdirektivet (mængder og materialer)

Bilag K.3

"De nye produkter" i naturen

Bilag L.Forventede miljøeffekter ved skift til flergangsprodukter.

Bilag L.1

De mest anvendte alternative flergangsprodukter

Bilag L.2

Resultater fra tidligere, gennemførte studier

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Sammenfatning

Den 21. maj 2019 vedtog EU Engangsplastdirektivet, som har til formål at reducere miljøpå-

virkningen, herunder begrænse den mængde affald, der ender i naturen, gennem regulering af

udvalgte plastprodukter. Særligt har der været stor fokus på at reducere mængden af plast i

havene, hvilket er et emne, der har stor folkelig og politisk bevågenhed.

Den 3. juli 2019 trådte direktivet i kraft.

Direktivet angiver, at medlemsstaterne har to år til at gennemføre direktivets bestemmelser,

hvilket bl.a. betyder, at ni udvalgte engangsplastprodukter ikke må forhandles fra den 3. juli

2021. Yderligere ni produkter er omfattet af krav om forbrugsreduktion.

Nærværende projekt er gennemført for at bidrage til at afdække de erhvervsøkonomiske og

miljømæssige konsekvenser af direktivet.

I projektet er der gjort brug af forskellige tilgange og datakilder, som beskrives kort i det føl-

gende sammen med de emner, projektet berører.

I den første del af projektet er der gennemført en markedsanalyse, der afdækker de markeds-

førte mængder samt alternative produkter for de 18 specifikke produktkategorier, der er omfat-

tet af Engangsplastdirektivet, samt for plastprodukter af oxonedbrydeligt plast, som også er

omfattet af direktivet. Derudover er der foretaget en vurdering af de forventede, fremtidige

solgte og anvendte mængder.

Markedsanalysen er foretaget ved gennemgang af statistiske data, data fra brancheorganisati-

oner og virksomheder samt data provenumæssige konsekvenser fra rapporten ”Markedskort-

lægning af afgiftsbelagte engangsprodukter” (COWI, 2020). De fleste af produktkategorierne

indgår i statistikken i sammensatte varegrupper, hvor engangsplastprodukterne kun udgør en

mindre del. De statistiske data er derfor af begrænset brugbarhed for de fleste produktkatego-

rier. Som resultat er de markedsførte mængder af mange af varekategorierne bestemt med

relativ stor usikkerhed. De mængdemæssigt største kategorier er drikkeflasker med låg og

drikkevarekartoner efterfulgt af drikkebægre og fødevarebeholdere.

Data indsamlet i markedsanalysen er anvendt i den erhvervsøkonomiske analyse, som er sup-

pleret med viden fra andre studier, kontakt til relevante virksomheder og analyse af tilgænge-

lige prisdata.

I den erhvervsøkonomiske analyse er der set på de ændrede produktions- og afsætningsmu-

ligheder for danske virksomheder, der fremstiller produkter omfattet af markedsføringsforbud-

det. Herudover er virksomhedernes ændrede omkostninger til indkøb af alternativer til en-

gangsprodukter af plast vurderet.

Af analysen ses det, at danske virksomheder, der fremstiller engangsplastprodukter kun i be-

grænset omfang vil blive påvirket af markedsføringsforbuddet. I aftagerleddet vurderes om-

kostningerne at være betydelige - det estimeres, at der vil forekomme en samlet årlig direkte

omkostning for erhvervslivet på ca. 100 mio. DKK. Hertil kommer omkostninger på ca. 30 mio.

DKK for offentlige myndigheder og borgere til alternativer til engangsplastprodukter. Særligt

brugere af engangsbestik, -sugerør og -tallerkener forventes at blive pålagt meromkostninger

som følge af markedsføringsforbuddet, da der er et stort forbrug af produkterne, og alternati-

verne er dyrere. Særligt for sugerør vurderes alternativerne at være betydeligt dyrere end køb

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

af engangsplastsugerør. Innovation og øget produktion af alternativer forventes på sigt at

kunne reducere omkostningerne ved alternativerne. Det har dog ikke være muligt at kvantifi-

cere denne effekt.

Det andet formål med markedsanalysen har været at udpege de mest gængse alternative en-

gangsprodukter, der erstatter engangsplastprodukterne, der er omfattet af markedsføringsfor-

buddet. Engangsplastprodukterne og de alternative engangsprodukter er undersøgt ved an-

vendelse af livscyklusvurderinger, som har til formål at afdække de potentielle miljøpåvirknin-

ger fra både engangsplastprodukterne samt deres alternativer. Da drikkevarebeholdere af

EPS ikke forekommer i betydeligt antal på det danske marked, er der ikke gennemført LCA-

beregninger af denne produktkategori.

Livscyklusvurderingerne er gennemført på screeningsniveau ved anvendelse af data fra LCA-

databaser, som har dannet grundlag for en vurdering af seks indikatorer.

Resultatet af livscyklusvurderingerne er behæftet med nogen usikkerhed via brugen af gen-

nemsnitlige data fra LCA-databasen, EcoInvent. Dog vurderes det, at resultaterne er solide og

giver et vejledende billede af de gennemsnitlige, potentielle miljøpåvirkninger.

Konkluderende kan det opsummeres, at produkter af træ typisk giver anledning til mindre po-

tentielle miljøpåvirkninger end de fossilt baserede produkter. Dette til trods for, at træproduk-

terne ikke kan genanvendes efter brug.

Resultaterne for produkterne af papir er vanskelige at konkludere ud fra, da valg af LCA-data,

type af papir mv. er afgørende. Dermed bliver antagelserne betydende for, om produkter af

papir giver anledning til mindre eller større potentiel miljøpåvirkning end produkter af andre

materialetyper i samme produktkategori.

Det kan også konkluderes, at produktionsfasen inklusive råstofudvinding er den fase, der bety-

der mest for det samlede resultat for alle typer produkter. Bortskaffelsesfasen har nogen be-

tydning og afhænger af valget af energisammensætning ved forbrænding af de bortskaffede

produkter. Transportens effekt er ofte af mindre betydning for de samlede potentielle miljøef-

fekter for de fleste af de vurderede produkter – dog med undtagelse af træ- og bagassepro-

dukter.

Tre væsentlige antagelser i livscyklusvurderingerne er undersøgt i en sensitivitetsanalyse,

som danner grundlag for at konkludere, at produkternes vægt er betydende for valg af alterna-

tiver. Det er derfor essentielt at koble vægt af produkter med viden om materialers potentielle

miljøpåvirkning ved eventuel udarbejdelse af anbefalinger for alternative produkter.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der kan være positive miljømæssige effekter ved

skift til de fleste alternative engangsprodukter. Der er dog enkelte af produkterne, såsom suge-

rør, ballonpinde og fødevarebeholdere, hvor der ikke kan tegnes et tydeligt billede af, at alter-

native engangsprodukterne er fordelagtige ud fra en miljømæssig betragtning, når der ikke ta-

ges hensyn til miljømæssige effekter af henkastet affald. I en tilstræben efter at reducere miljø-

påvirkningerne kan omlægning til grønne energiformer samt en reduktion af de alternative pro-

dukters vægt være anvendelige løsningsmuligheder.

Som følge af øget forbrugerbevidsthed bliver flergangsprodukter stadig mere fremtrædende. I

en kvalitativ vurdering af flergangsprodukter må det konkluderes, at flergangsprodukter som

hovedregel er at foretrække ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Henkastet affald er vurderet kvalitativt i dette projekt grundet manglende data om bl.a.: i)

mængder henkastet affald, ii) hvor affaldet ender i naturen, og iii) hvilken miljømæssig effekt

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

dette affald har. Derfor kan de miljømæssige effekter af henkastet affald ikke inkluderes i LCA-

beregningerne.

Vurderingen af effekterne af henkastet affald giver ikke anledning til en entydig konklusion om

forventningerne til mængden af henkastet affald som følge af Engangsplastdirektivet. Der er

både bekymringer for, at der vil opstå mere affald som følge af de alternative produkters natur-

lige udseende og anprisninger. Af andre vurderes det, at mængden af henkastet affald vil

falde. Der er dog en klar forventning om, at andelen af henkastet plastaffald vil falde betyde-

ligt. Det vurderes også, at det henkastede affald fra de alternative engangsprodukter, der er

omfattet af Engangsplastdirektivet, typisk vil blive nedbrudt.

Til sidst i projektet er der gennemført et nabotjek, der beskriver analyser hos EU-medlems-

lande (inkl. Norge), der er blevet identificeret gennem dette studie. Der er gjort brug af både

internetsøgninger samt kontakt til relevante personer i medlemslandene til afdækning og ud-

dybning af baggrundsanalyser og effekter af forbud mod engangsplastprodukter.

Nabotjekket viser en generel positiv indstilling til Engangsplastdirektivet blandt befolkningen.

Det fremgår dog også, at de europæiske erfaringer med at indføre markedsføringsforbud mod

engangsplastprodukter er begrænset. De tiltag, der er beskrevet i nabotjekket, omfatter såle-

des overvejende tiltag, der er ved at blive implementeret.

Ud fra en erhvervsøkonomisk betragtning vil der være betydelige omkostninger forbundet med

forbuddet. Muligheder for omkostningsreduktioner er ikke afdækket, men etablering af rammer

for at sikre erfaringsudveksling mellem virksomheder om fordele og ulemper ved alternativer

er et bud på en mulig afhjælpning.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Summary

On 21 May 2019, the EU passed the Single-Use Plastics Directive, which aims to reduce the

environmental impact, including reduce the waste volumes that end up in nature, by regulating

selected plastic products. Reducing plastics in the ocean has been a special priority, which

has enjoyed vast public and political attention.

On 3 July 2019, the directive took effect.

The directive states that within two years, EU member states must implement the directive

provisions, which entails, e.g., that marketing of nine selected single-use plastic products will

be prohibited from 3 July 2021. An additional nine products are subject to the requirement for

reduction of consumption.

Present project was carried out to contribute to uncovering the business economic and envi-

ronmental consequences of the directive.

The project applies a range of approaches and data sources, which are described in brief be-

low along with the topics treated by the project.

The first part of the project includes a market analysis, which identifies the marketed volumes

as well as alternative products for the 18 specific product categories covered by the Single-

Use Plastics Directive as well as for plastic products made of oxo-degradable plastics, which

are also covered by the directive. Furthermore, the expected future sales and consumption

volumes are assessed.

The market analysis was carried out by reviewing statistical data, data from industry organisa-

tions and companies as well as data on profit consequences, which is presented in the report

”Markedskortlægning af afgiftsbelagte engangsprodukter” (market mapping of taxed single-use

products) (COWI, 2020). In the statistics, most product categories appear in combined com-

modity groups, of which the single-use products only make up a small part, so the usefulness

of the statistical data is limited for most product categories. As a result, the determined mar-

keted volumes of many commodity groups are subject to relatively high uncertainty. In terms of

volume, the largest categories are water bottles with lid and drink cartons followed by drinking

cups and food containers.

Data collected during the market analysis was used in the business economic analysis, which

was complemented with knowledge from other studies, communication with relevant compa-

nies and an analysis of available price data.

The business economic analysis considers the change to production and sales opportunities

for Danish companies which produce the products covered by the marketing ban. Moreover,

the change to the companies’ costs of buying alternatives to single-use plastic products was

assessed.

The analysis showed that Danish companies which produce single-use plastic products will

only be affected by the marketing ban to a limited extent. Costs are assessed to be considera-

ble in the downstream sector – the annual direct cost for business and industry is estimated to

be approx. DKK 100 million. In addition, public entities and citizens are estimated to have to

bear the costs of approx. DKK 30 million for alternatives to single-use plastic products. In par-

ticular, consumers of single-use cutlery, straws and plates are expected to see additional costs

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

resulting from the marketing ban, since consumption of these products is high and since alter-

natives are more expensive.

Especially the alternatives to straws are assessed to be significantly more expensive than sin-

gle-use plastic products. Innovation and increased production of alternatives are expected to

be able to reduce the costs of alternatives in the long term. However, it was not possible to

quantity this effect.

The second purpose of the market analysis was to identify the most widespread alternative

single-use products that replace the single-use plastic products covered by the marketing ban.

The single-use plastic products and the alternative single-use products were studied by means

of life-cycle assessments (LCA), which aimed to uncover the potential environmental impacts

of both single-use plastic products and their alternatives. Since EPS beverage containers are

scarce in the Danish market, no LCA calculations were carried out for this product category.

Life-cycle assessments were carried out at screening level by applying data from LCA data-

bases, which formed the basis for an assessment of six indicators.

The result of the LCAs is subject to some uncertainty, given the application of average data

from the LCA database EcoInvent. Nevertheless, the results are considered to be solid and to

provide an indicative picture of the average potential environmental impacts.

In conclusion, wood products typically cause smaller potential environmental impacts com-

pared to fossil-based products, despite the fact that single-use wood products cannot be re-

used after end of use.

It is rather more difficult to conclude anything on the results for the paper products since they

depend on the choice of LCA data, type of paper etc. Therefore, the underlying assumptions

determine whether paper products cause a smaller or larger potential environmental impact

than products made of other types of material in the same product category.

It can also be concluded that the production phase, including extraction of raw materials, is the

phase that has the largest impact on the total result for all product types. The disposal phase

is somewhat important, depending on the energy composition used for incinerating the prod-

ucts after end of use. The impact of traffic is often less important to the total potential environ-

mental impacts for most of the products assessed – with the exception of wood and bagasse

products.

Three main assumptions used in the LCAs were studied in a sensitivity analysis, which led to

the conclusion that product weight influences the choice of alternatives. Consequently, it is es-

sential to link product weight to knowledge about the potential environmental impact of materi-

als when preparing any recommendations on alternative products.

To sum up, there may be positive environmental effects of switching to most alternative single-

use products. However, for some of the products – such as straw, balloon sticks and food con-

tainers – there is no clear picture that the alternative single-use products are useful from an

environmental perspective, when disregarding the environmental effect of discarded waste. In

the aim to reduce the environmental impacts, switching to green energy types and reducing

the weight of alternative products may be useful solutions.

As a result of increased awareness among consumers, multi-use products are becoming ever

more common. In a qualitative assessment of multi-use products, it must be concluded that

multi-use products are preferable from an environmental perspective.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Discarded waste was assessed qualitatively in present project, given lack of data on, e.g.: i)

volumes of discarded waste, ii) where waste ends up in nature, and iii) what the environmental

effect of such waste is. Therefore, the environmental effects of discarded waste cannot be in-

cluded in the LCA calculations.

The assessment of the effects of discarded waste did not lead to any unambiguous conclusion

regarding expectations for the volume of discarded waste as a result of the Single-Use Plas-

tics Directive. On one side, there are concerns that more waste will emerge as a result of the

natural look and puff of the alternative products. On the other hand, some assess that the vol-

ume of discarded waste will decrease. However, there is a clear expectation that the share of

discarded plastic waste will decrease significantly. It is also assessed that the discarded waste

from the alternative single-use products covered by the Single-Use Plastics Directive will usu-

ally degrade.

At the end of the project, a neighbour study was carried out, describing analyses with EU

member states (incl. Norway) identified during this study. The study involved internet search

and communication with relevant persons in member states to uncover and elaborate on back-

ground analyses and the effects of single-use plastic product bans.

The neighbour study demonstrated that the populations generally have a positive attitude to-

wards the Single-Use Plastics Directive. However, it also showed that European experiences

with introducing marketing bans on single-use plastic products are limited. The measures de-

scribed in the neighbour study thus mainly include measures that are being implemented.

From a business economic perspective, the ban will come with considerable costs. The possi-

bilities for reducing costs have not been uncovered, but establishing frameworks for ensuring

exchange of experience among companies regarding the pros and cons of alternatives is one

possible way to mitigate the issue.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Forkortelser

ADPf

CA-QC

CO2e

EPS

GWP

HDPE

HDR

ILCD

ISO

LCA

LCIA

LDPE

LLDPE

MDPE

PEF

PEFCR

PLA

POCP

RER

rPET

SUP

XPS

Ækv.

Forbrug af knappe ressourcer

Canada, Québec

CO฀-ækvivalenter

Ekspanderet polystyren

Funktionel Enhed

Global opvarmning

High density polyethylene

Hold Danmark Rent

International Reference Life Cycle Data System

International Organization for Standardization

Livscyklusvurderinger

Life cycle impact assessment

Low density polyethylene

Liniear low density polyethylene

Medium density polyethylene

Normaliseringsreference

Polyethylen

Product environmental footprint

Product Environmental Footprint Category Rules

Personækvivalent

Polylactic acid

Partikelemission

Fotokemisk ozondannelse

Polypropylen

Polystyren

Points (jordkvalitets indeks)

Europa

Genanvendt polyethylenterephthalat

Single use plastic

Terrestrisk eutrofiering

Vedvarende energisammensætning

Vægtningsreference

Ekstruderet polystyren

Ækvivalent

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

1. Indledning

EU-direktiv 2019/904 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (det såkaldte En-

gangsplastdirektiv – Single Use Plastic Directive) har til formål at reducere visse plastproduk-

ters miljøpåvirkning.

Direktivet blev udarbejdet og vedtaget som følge af de store mængder plastaffald, der henka-

stes i naturen og dermed ender i havet, på strande mv. Det primære fokus var således på at

reducere marint affald.

Alle medlemsstaterne i Europa skal implementere direktivets bestemmelser om forbud senest

den 3. juli 2021, hvilket bl.a. betyder, at ni engangsplastprodukter vil blive forbudt. Dette vil

blive omtalt som produkter omfattet af 'markedsføringsforbuddet'. Direktivet regulerer også en

række andre engangsprodukter i plast blandt andet gennem indførelse af genanvendelsesmål,

tiltag til at reducere forbrug samt introduktion af producentansvar og oprydningsansvar på ud-

valgte produkter, der dog først træder i kraft senere.

Implementering af direktivet vil medføre et skift i forbrugsmønstre til engangsartikler, der er

produceret af alternative materialetyper (dvs. ikke plast).

1.1

Formål med projektet

Formålet med dette projekt er at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser af markedsfø-

ringsforbuddet og vurdere de miljømæssige effekter af de produkter, der forventes at fore-

komme i Danmark ved implementering af direktivet. Derudover er de miljømæssige konse-

kvenser af de alternativer, som vil være resultatet af skift til alternativer for de produkter, som

vil blive forbudt ved implementering af direktivet, undersøgt.

1.2

Proces og metode

For at skabe klarhed over de i dag markedsførte mængder samt de forventede effekter, som

direktivet vil have på det nuværende forbrug, import og eksport, er der først gennemført en

markedsanalyse. Informationer og data hertil er indsamlet via udenrigshandelsstatistikken fra

Danmarks Statistik, erfaringer fra nabolande samt ved kontakt til brancheorganisationer, virk-

somheder mv.

Dernæst er der foretaget en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af

direktivets markedsføringsforbud, hvor to typer af konsekvenser er vurderet:

•

Ændrede produktions- og afsætningsmuligheder for danske virksomheder, der fremstiller

produkter omfattet af markedsføringsforbuddet

•

Virksomhedernes ændrede omkostninger til indkøb af alternativer til engangsprodukter af

plast.

Den erhvervsøkonomiske analyse er gennemført på baggrund af kontakter til nogle af de virk-

somheder, der forventes at blive påvirket af forbuddet, samt på basis af markedsanalysen.

Særligt for de produkter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet, er både de miljømæssige

effekter af de eksisterende engangsplastprodukter samt deres forventede alternativer under-

søgt ved anvendelse af livscyklusvurderinger (LCA). Disse vurderinger er gennemført på

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

screeningsniveau ved anvendelse af eksisterende data fra tidligere gennemførte LCA’er til be-

skrivelse af de miljømæssige effekter

Da henkastet affald ikke er inkluderet i LCA’erne, behandles dette emne i separat afsnit, da

netop dette emne er hovedårsagen og -argumentet for udarbejdelse af Engangsplastdirektivet.

Derudover foretages der en mindre dybdegående vurdering af de miljømæssige effekter, der

må forventes at opstå som følge af et skifte fra engangsplastprodukter til produkter, der kan

anvendes flere gange. Denne vurdering er foretaget på baggrund af eksisterende analyser,

der er relevante for de produkter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet.

Sluttelig er der gennemført et nabotjek for at afdække andre landes erfaringer med at indføre

markedsføringsforbud mod engangsprodukter af plast. Undersøgelsen afdækker også lande-

nes bevæggrunde for at indføre reguleringen samt forventninger til og erfaringer med regule-

ringens effekter.

Den primære datakilde er LCA-databaser.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

2. Markedsanalyse

2.1

Formål

Formålet med markedsanalysen er at skabe overblik over markedsførte mængder og alternati-

ver for 18 kategorier af engangsplastprodukter omfattet af Engangsplastdirektivet på det dan-

ske marked. Ni kategorier ud af de 18 kategorier er omfattet af markedsføringsforbuddet, jf.

artikel 5 i direktivet. For disse produkter er der indhentet yderligere informationer om materi-

ale- og produktalternativerne samt den forventede udvikling af forbrugsmængderne for at vur-

dere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, som et markedsføringsforbud vil medføre.

Angående fødevarebeholdere ses der udelukkende på ’to-go’-emballage, som anvendes til fø-

devarer, der kan fortæres på farten jf. Engangsplastdirektivet

2.2

Dataindsamling til markedsanalysen

Der er ved dataindsamlingen kombineret information fra en række datakilder. Den detaljerede

beskrivelse af datakilderne og de indhentede data fremgår af Bilag H.

Følgende datakilder har været anvendt til analysen:

•

Danmarks Statistik.

Relevante handelskoder for de af undersøgelsen omfattede produktka-

tegorier blev identificeret fra den Kombinerede Nomenklatur og kan ses i Bilag A. For de

identificerede varekoder blev der trukket data over import, eksport og produktion fra Dan-

marks Statistik for perioden 2014-2018. Ud fra disse data blev den årlige forsyning beregnet

på følgende måde: Import - Eksport + Produktion = Forsyning. Data fremgår af Bilag G og er

videre diskuteret i Bilag H.

•

Litteraturen.

Offentligt tilgængelige oplysninger om mængder, alternativer og konsekvenser

af markedsføringsforbuddet af engangsplastprodukter blev søgt på internettet via Google-

søgninger og på producenters og forhandlernes hjemmesider. Der er især anvendt data fra

en undersøgelse udgivet af Miljødirektoratet i Norge, som omfatter engangsplastprodukter,

deres forbrug i Norge og en vurdering af alternativer (Briedis et al., 2019). Rapporten omfat-

tede 19 kategorier af plastprodukter, herunder mange produkter, der er relevante for nær-

værende undersøgelse.

•

Data indhentet direkte fra markedsaktører.

Markedsaktører blev kontaktet pr. telefon og

derefter pr. e-mail med skriftlig forklaring af undersøgelsens formål. På basis af dette blev

spørgsmål i spørgeskemaer tilpasset den relevante organisation (brancheorganisationer,

producenter, importører/grossister/distributører, convenience-butikker (nærbutikker) og de-

tailforhandlere). Et eksempel på en dataindsamlingstabel med spørgsmål, som dannede ud-

gangspunkt for dataindsamlingen, er angivet i Bilag B.

•

Data fra "Markedskortlægning

af afgiftsbelagte engangsservice-produkter"

udarbejdet

for Miljø- og Fødevareministeriet. Markedskortlægningen omfatter både engangsservice-

produkter af plast og af andre materialer. Markedskortlægningen af de afgiftsbelagte produk-

ter bygger på en række kilder:

•

Den samlede tonnage af engangsservice omfattet af afgift baseret på afgiftsprovenuet og

en vurdering af, hvordan mængderne fordeler sig på forskellige materialetyper.

Annex A, del A.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

•

Interviews og dataindsamling blandt de mest centrale aktører på markedet. I alt blev 16

virksomheder kontaktet, hvoraf syv virksomheder fremsendte data for deres mængder i

2018.

•

Oplysninger fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

2.3

Sammenfatning af markedsanalyse og vurdering af

alternativer

Informationerne indhentet fra handelsstatistikkerne, litteratursøgning, kommunikation med

brancheorganisationer og virksomheder samt resultaterne af markedskortlægningen af afgifts-

belagte engangsservice-produkter er sammenfattet i dette afsnit.

2.3.1

Markedsførte mængder og alternativer

Tabel 1 giver et overblik over markedsførte mængder for de 18 specifikke produktkategorier

omfattet af Engangsplastdirektivet samt for plastprodukter af oxonedbrydeligt plast, som også

er omfattet af direktivet.

Ni produktkategorier og plastprodukter af oxonedbrydeligt plast er omfattet af Engangsplasts-

direktivets bestemmelse om markedsføringsforbud, og disse produkter er markeret ved under-

stregning i tabellen.

For mange produktkategorier er de bestemte forbrugsmængderne usikre. I Tabel 37 i Bilag H

er estimaterne for disse produktkategorier angivet som intervaller både for tonnage og stykan-

tal, og i nogle tilfælde er intervallerne ret brede, og usikkerhederne er beskrevet i bilaget. Ta-

bel 1 angiver for disse produktgrupper middelværdien af intervallerne, som vurderes at repræ-

sentere det bedste bud på forbrugsmængderne.

For fire af kategorierne – bestik, tallerkner, krus og rørepinde – er estimaterne baseret på

ovenfor nævnte markedskortlægning af afgiftsbelagte engangsservice-produkter. Usikkerhe-

den er ikke angivet i markedskortlægningen, men vurderes her at være relativt lille sammenlig-

net med usikkerheden på estimaterne for flere af de øvrige produktgrupper. Engangsplastpro-

dukterne bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde, emballager af EPS og drikkebægre kan sam-

menregnes i én gruppe som engangsservice. Det samlede estimat for engangsservice af plast

i Tabel 1 udgør ca. 5.000 tons om året. Denne mængde er i overensstemmelse med det esti-

merede forbrug fra Danmarks Statistik, som er opgjort til ca. 5.000 tons engangsservice af

plast.

Drikkevarebeholdere er i Engangsplastdirektivet angivet som:

"Drikkeflasker eller komposit-

drikkevareemballage til øl, vin, vand, flydende forfriskninger, juice og nektar, pulver-drikkeva-

rer eller mælk, men ikke bægre til drikkevarer, da de udgør en særskilt kategori af engangs-

plastprodukter med henblik på dette direktiv, er eksempler på drikkevarebeholdere, der betrag-

tes som engangsplastprodukter."

Baseret på opdelingen i den norske undersøgelse skelnes

der i nedenstående tabel mellem drikkeflasker med låg og drikkekartoner. Ifølge Bryggerifor-

eningen udgør flasker af plast ca. 41 procent af det samlede stykantal af flasker til vand, læ-

skedrikke, iste m.m. Samlet anvendes der ifølge Bryggeriforeningen 550 mio. pantbelagte

PET-flasker pr. år, som svarer til ca. 17.500 tons PET/år. Derudover er der et stort salg af an-

dre drikkevarer og fødevarer i engangsplastflasker, der ikke omfattes af pant. Mængde/antal af

disse kendes ikke af Bryggeriforeningen. I mangel af danske opgørelser af mængden af plast-

flasker til produkter, der ikke omfattes af pant, anslås den samlede tonnage af plastflasker her

at være i intervallet 20.000-30.000 tons/år med 25.000 tons/år som det bedste bud.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 1. Overblik over estimerede markedsførte mængder af engangsplastprodukter i

2018. Opgørelsen angiver bedste bud, som repræsenterer middelværdien i de

intervaller, der er angivet i Bilag H.

Produkt-

kategori

Årligt forbrug/markedsførte mængder af engangs-

plastprodukter, bedste bud

Tonnage (ton/år)

Stk. antal (mio.)

646

200

377

Vatpinde

Engangsbestik

Tallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere, drikkebægre og drik-

kevarebeholdere af ekspanderet polysty-

ren (EPS)

Fødevarebeholdere

Drikkebægre

3, 4

Drikkevarekartoner (med en plastlining)

Bind, tamponer og indføringshylstre til

tamponer

Vådservietter

Balloner

Indpakningsposer og folier

Drikkeflasker m. låg

I alt (afrundet)

Plastprodukter af oxonedbrydeligt plast

257

827

562

146

1,9

0,3

2.998

3.272

19.362

2.295

721

1.081

25.000

56.700

150

300

1.489

395

656

201

785

5.500

Ingen informationer om produkter på det danske marked

er tilgængelige. Tidligere kunne der fås hundeposer af ox-

onedbrydeligt plast.

Produkter med understregning er omfattet af markedsføringsforbuddet under Engangsplastdirektivet.

Definition i Engangsplastdirektivet: "Indpakningsposer og -folier, der er fremstillet af fleksibelt materiale

indeholdende fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring fra indpakningsposen eller -folien uden

yderligere tilberedning". Denne kategori omfatter f.eks. chipsposer og bolsjepapir. Denne kategori omfat-

ter ikke letvægtsbæreposer, som f.eks. bruges til at pakke frugt på salgsstedet.

Engangsplastlåg til drikkebægre er også omfattet af flere bestemmelser i Engangsplastdirektivet, men

er – i modsætning til sugerør – ikke omfattet af markedsføringsforbuddet.

Baseret på undersøgelsen "Markedskortlægning af afgiftsbelagte engangsservice-produkter" (upublice-

ret)

Det kan ikke afvises, at der kan være et overlap mellem opgørelsen af drikkebægre og opgørelsen af

drikkebægre af EPS.

Nedenstående Tabel 2 giver et overblik over alternativer til engangsplastprodukter. Produktka-

tegorier omfattet af Engangsplastsdirektivets bestemmelse om markedsføringsforbud er mar-

keret ved understregning i tabellen. For disse produktkategorier er der indhentet supplerende

oplysninger om alternativer, som er beskrevet i afsnit 2.3.2.

Nogle af respondenterne til markedsundersøgelsen forholder sig ikke bevidst til definitionen af

"engangsplast" i Engangsplastdirektivet. I flere tilfælde blev der derfor angivet bioplasttyper

som PLA (polylactic acid) eller genanvendt plastik som rPET (genanvendt polyethylentereph-

thalat) i svarene om alternative materialer til plastprodukter. Da disse materialer ikke kan be-

tragtes som alternativer, er de derfor undladt i opgørelsen i tabellen. Undtaget fra dette er dog

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

alternativer til produkter af den specifikke plasttype EPS, som er omfattet af markedsførings-

forbuddet, og hvor produkter af andre plasttyper, som ikke er omfattet af markedsføringsfor-

buddet, ville fungere som alternativer. Dette gælder kun for produkter til færdigretter, der ikke

kræver yderligere opvarmning samt drikkebægre og -beholdere. Disse produkter er dog omfat-

tet af krav om forbrugsreduktion.

Tabel 2. Overblik over alternativer til engangsplastprodukter.

Produkt-

Kategori

Vatpinde

Alternativer

Papir/pap

Træ

Engangsbestik

Træbestik (evt. FSC-mærket)

Bambusbestik

Bestik (forskellige materialer), som kan vaskes/genbruges

Tilbyde varer, der ikke kræver bestik

Bagasse/sukkerrørsfibre

Pap med voks til kolde anvendelser

Bambus

Træ (birketræ)

Palmeblade

Presset hvedeklid

Tallerkener (f.eks. porcelæn), som kan vaskes/genbruges

Undlade brug af tallerken ved at tilbyde papirsposer eller servietter i ste-

det

Tallerkener

Sugerør

Metal, bambus, glas, hvede, papir/pap, pasta, græs

Hvede og bambus kan dyrkes økologisk

Pap el. papir

Sugerør af bambus, metal og glas kan vaskes og genbruges

Låg med integreret drikkeløsning i stedet for sugerør (forskellige materi-

aler)

Ingen brug af sugerør

Rørepinde

Træ

Metal

Glas

Ballonpinde

Træ

Papir

Fødevarebeholdere af ekspan- Papir med voks til kolde anvendelser

deret polystyren (EPS)

Papir med metalfolie til varme anvendelser

Papir med coating eller lining (f.eks. PLA eller LDPE)

Bagasse

Beholdere af XPS, PET, rPET (genanvendt PET), PP eller PS

Genbrugsbeholdere

Pantemballage

Drikkebægre af ekspanderet

polystyren (EPS)

PET, rPET

Papirkrus med plastlining (f.eks. PLA eller LDPE) eller coating

Flere alternativer – se under Drikkebægre

Drikkevarebeholdere af ek-

spanderet polystyren (EPS)

Se under Drikkevarebeholdere

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Produkt-

Kategori

Alternativer

Fødevarebeholdere

Papir/pap med coating

Bambus

Træ

Bagasse

Genbrugsbeholdere

Drikkebægre

Papir-/papkrus med coating

Papkrus med voksbelægning til kolde drikke

Bagasse

Genbrugsdrikkebægre

Drikkevarekartoner (med en

plastlining)

Glasflasker

Aluminiumsdåser

Pantflasker (af glas eller plast)

Genbrugsbeholdere

Bind, tamponer og indførings-

hylstre til tamponer

Alternative materialer: bomuld (evt. økologisk)

Alternative produkter, som kan vaskes og genbruges: stofbind, menstru-

ationskop, natursvamp, menstruationstrusser

Engangsbomuldsklude

Flergangs-bomuldsklude

Vådservietter

Balloner

Indpakningsposer og folier

Ingen materialealternativer er identificeret

Ingen brug af balloner

Papir/pap

Aluminiumsfolie

Papirsposer med eller uden coating (f.eks. til frisksmurte sandwich frem

for færdigpakkede sandwich)

Drikkeflasker m. låg

Glasflasker

Aluminiumsdåser

Pantflasker (af glas eller plast)

Plastprodukter af oxonedbry-

deligt plast

Erstattet med andre typer af plast

Produkter med understregning er omfattet af markedsføringsforbuddet under Engangsplastdirektivet.

Bagasse er lavet af sukkerrørsfibre, der er et affaldsprodukt fra produktionen af sukker.

2.3.2

Supplerende oplysninger om alternativer til produkter omfattet

af markedsføringsforbud

For de produkter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet, er der indhentet supplerende

oplysninger om tilgængelighed af alternativer samt en vurdering af, hvilke konsekvenser mar-

kedsføringsforbuddet vil have for mængderne af disse alternativer. Disse kvalitative informatio-

ner er angivet i nedenstående Tabel 3 for hver produktkategori. De mest udbredte materialer

er fremhævet med fed skrift. Disse materialer bliver vurderet nærmere i kapitel 4 om livcyklus-

vurderinger.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 3. Alternative materialer og produkter for ni produktkategorier og oxonedbrydeligt

plast omfattet af Engangsplastdirektivets markedsføringsforbud. De mest udbredte ma-

terialer er fremhævet med fed skrift.

Produktkate-

gori

Alternativt materiale eller produkt, som er mest brugt eller Fremskrivning af

forventes at blive brugt i større omfang

markedsførte mæng-

der af fremhævede

alternativer

Alternativer i

pap/papir

træ

er allerede vidt udbredt.

Derudover er der også kommet vaskbare genbrugs(vat)pinde

af plast og silikone på markedet. Disse produkter må dog an-

ses som nicheprodukter indtil videre.

Engangsbestik

Fiberbaserede alternative materialer (af træ og bambus) samt

alternative produkter og services er tilgængelige. Bambusbe-

stik bliver kun i enkelte tilfælde også brugt som engangsbe-

stik. På grund af forholdsvis høj pris og kvalitet bruges det

dog oftere som flergangsbestik.

I restaurationsbranchen vil plastbestik ofte substitueres med

vaskbart bestik af f.eks. metal.

I convenience-branchen kan plastbestik delvist undgås ved at

tilbyde varer, som ikke kræver bestik.

Træbestik,

f.eks. af birketræ, bruges allerede i convenience-

branchen.

Tallerkener

Engangstallerkener af

bagasse

er allerede tilgængelige.

Disse alternativer har en tilsvarende pris som plastproduktet

og forventes at blive endnu mere udbredte.

Derudover bruges også

træ,

f.eks. ’træbåde’ – dog i mindre

omfang.

Produkter af bambus og palmeblade er væsentligt dyrere al-

ternativer, men bruges nogle gange i restaurations-/conveni-

ence-branchen af markedsføringsårsager af specielle produk-

ter, men må anses som nicheprodukter. Alternativer af hvede-

klid markedsføres også som ’spiseligt’ alternativ til plasttaller-

kener, men har og forventes at have begrænset anvendelse

pga. produktets ringere funktionalitet.

I convenience-branchen kan plasttallerkener delvist undgås

ved at tilbyde varer, som ikke kræver tallerken, men kan pak-

kes i papirspose eller serveres med en serviet, f.eks. frisk-

smurte sandwiches i stedet for pakkede sandwiches.

I restaurationsbranchen vil plasttallerkener substitueres med

fiberbaserede engangsprodukter eller vaskbare tallerkener

f.eks. af porcelæn.

Sugerør

På grund af den ned-

satte brugeroplevelse

forventes der generelt

Papir/pap

er indtil videre det mest udbredte og billigste alter- en nedgang i forbruget

nativ. Store forskelle i kvaliteten af papirsugerør forekommer. af sugerør af papir/pap

Som produktalternativer bruges og udvikles der også låg med og et begrænset for-

brug af de vaskbare al-

integreret drikkeløsning i stedet for sugerør (forskellige materi-

ternativer, da disse er

aler)

, eller det er muligt helt at undlade brugen af sugerør.

væsentligt dyrere.

Flere convenience-aktører oplyser, at plastiklåg og -sugerør

som udgangspunkt fjernes fra udleveringen af drikkevarer,

men at kunderne kan få det udleveret, hvis de beder om det.

Rørepinde af

træ

er allerede vidt udbredt.

Vaskbare alternativer af metal og glas er blevet nævnt, men

formodes at være nicheprodukter.

Ballonpinde

Alternativer af

papir

er udbredt.

Mængderne forventes

at være tilsvarende

plastproduktet.

På grund af højere pris

og nedsat brugerople-

Alternativer er tilgængelige som både engangsprodukter (pri-

mært af papir/pap, men også hvedestrå og pasta) og vask-

bare flergangsprodukter af metal, bambus, glas.

Mængderne forventes

at være tilsvarende

plastproduktet. Øget

anvendelse af fler-

gangstallerkner i dele

af restaurationsbran-

chen forventes at bi-

drage til reduceret for-

brug.

Mængderne forventes

at være tilsvarende

plastproduktet.

Vatpinde

På grund af den ned-

satte brugeroplevelse

samt øget anvendelse

af flergangsservice for-

ventes der generelt en

nedgang i forbruget af

engangsbestik af træ.

Rørepinde

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Produktkate-

gori

Alternativt materiale eller produkt, som er mest brugt eller Fremskrivning af

forventes at blive brugt i større omfang

markedsførte mæng-

der af fremhævede

alternativer

Træ

er også blevet nævnt som muligt alternativ, men tilgæn-

velse forventes der ge-

geligheden på markedet lader til at være begrænset for nuvæ- nerelt en nedgang i

rende.

forbruget af ballon-

pinde.

Fødevarebehol-

dere af ekspan-

deret polystyren

(EPS)

Forekomsten af fødevarebeholdere af EPS er begrænset,

mens forekomsten af fødevarebeholdere af det relaterede

materiale XPS er mere udbredt. Fødevarebeholdere af EPS

er f.eks. engangssuppeskåle, mens XPS bruges til ’burger-

muslinger’.

Bagasse

er et ikke-plast-alternativ, som også har let isole-

rende egenskaber, og angives derfor som et godt alternativ til

EPS. Ellers kan engangsbeholdere af pap eller papir med

plast-lining, af coated papir, af PET, PS, LDPE eller PP næv-

nes som alternativer, hvoraf

papirbeholdere med en LDPE-

eller PLA-lining

anses som det mest sandsynlige alternativ.

Isbeholdere af EPS og XPS forventes ikke at være omfattet af

Engangsplastdirektivet grundet angivelse af, at der er tale om

fødevarebeholdere tiltænkt indtagelse af fødevare umiddel-

bart efter køb

Mængderne forventes

at være tilsvarende

EPS-produktet.

Drikkebægre af

ekspanderet

polystyren

(EPS)

Drikkebægre af EPS er i stort omfang allerede erstattet af an-

dre engangsdrikkebægre, først og fremmest

papirkrus med

LDPE- eller PLA- lining eller -coating.

Andre plasttyper (PET, PS) samt papirkrus med coating eller

voks og bagasse, der også anses som engangsalternativer,

er dog mindre udbredt som substitution for EPS-drikkebægre.

Papir- eller plastkrus har – afhængig af produktdesignet – ofte

ikke den samme isolerende effekt som EPS-bægre, hvorfor

’double-cupping’ er et udbredt, når der anvendes alternativer.

Mængderne forventes

at være tilsvarende

EPS-produktet.

Drikkevarebe-

Der er ikke identificeret drikkevarebeholdere af EPS (undta-

holdere af ek-

gen drikkebægre, som er en kategori for sig) på det danske

spanderet poly- eller europæiske marked.

styren (EPS)

Produkter af ox- Produkter af oxonedbrydeligt plast er ikke identificeret for nu-

onedbrydeligt

værende på det danske marked.

plast

Jf. Engangsplastdirektivets Annex A, del A.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

3. Erhvervsøkonomiske

konsekvenser af

markedsføringsforbud

Markedsføringsforbuddet mod udvalgte engangsprodukter i plast påvirker dansk erhvervsliv på

forskellige måder.

Denne erhvervsøkonomiske vurdering tager udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens vejledning

herfor (Erhvervsstyrelsen, 2015), som deler de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser op i

tre kategorier:

Skatter, afgifter, tariffer, gebyrer, tilskud, garantier og lån mv.

Administrative konsekvenser, som vedrører de omkostninger, virksomhederne har ved at

opfylde skriftlige dokumentationskrav i reguleringen samt ved at stille informationen til rå-

dighed for myndigheder eller tredjepart.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser, som vedrører alle andre direkte erhvervsøkonomiske

konsekvenser end ovennævnte, herunder udgifter eller besparelser som følge af regule-

ringsmæssige krav, samt omkostninger eller lettelser som følge af ændrede produktions-

begrænsninger/-muligheder, der følger direkte af ny regulering.

Brugen af de tre kategorier beror på en væsentlighedsbetragtning. Således har Erhvervsstyrel-

sen fastsat nogle grænseværdier for, hvornår der er krav om kvantificering af de forskellige ef-

fekter. I tabellen nedenfor præsenteres Erhvervsstyrelsens beløbsgrænser.

Tabel 4. Erhvervsstyrelsens beløbsgrænser for kvantificering af erhvervsøkonomiske

konsekvenser (Erhvervsstyrelsen, 2015).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder

Type af konsekvens

Krav om kvantificering

Ansvarlig myndighed

Administrative konsekvenser Ja, hvis > 4 mio. DKK.

Skatter, afgifter, subsidier

mv.

Øvrige efterlevelseskonse-

kvenser

Adfærdsvirkninger

Ja, hvis > 10 mio. DKK.

Beskrives kvalitativt

Opgøres af Erhvervsstyrelsen

Opgøres af ressortministeriet

COWI vurderer, at indførelsen af markedsføringsforbud for plastprodukter ikke vil få admini-

strative konsekvenser af betydning for virksomhederne. Virksomhederne kan have omkostnin-

ger til at sætte sig ind i den nye regulering og vurdere, i hvilket omfang de bliver påvirket af re-

guleringen. Disse omkostninger vurderes dog at være små, særligt da branchen allerede har

fokus på at anvende alternativer til engangsplast.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Markedsføringsforbuddet må forventes at påvirke provenuet fra emballageafgiften, da blandt

andet engangsservice er omfattet af emballageafgiftsloven. Afgiften er vægtbaseret, og da al-

ternativerne til engangsplastservice overvejende er tungere, kan man forvente en øget skatte-

indtægt fra markedsføringsforbuddet. Modsat kan man forvente, at markedsføringsforbuddet

medfører en samlet reduktion i anvendelsen af engangsservice, hvilket så vil reducere skatte-

provenuet. Det er uden for rammerne af dette projekt at vurdere de samlede provenumæssige

konsekvenser af markedsføringsforbuddet. Der henvises i stedet til rapporten ”Markedskort-

lægning af afgiftsbelagte engangsprodukter” (COWI, 2020).

Det er særligt kategorien "øvrige efterlevelseskonsekvenser", der vurderes at rumme de væ-

sentligste konsekvenser – som behandles nedenfor. Kategorien inkluderer omkostninger for to

typer af virksomheder, der særligt vurderes at blive påvirket af markedsføringsforbuddet:

•

Danske virksomheder, der fremstiller engangsprodukter, som ikke vil kunne afsættes på det

europæiske marked som følge af markedsføringsforbuddet.

•

Danske virksomheder, der anvender engangsprodukter omfattet af markedsføringsforbud-

det, og derfor skal skifte til alternative produkter. De potentielle alternative produkter er kort-

lagt i forbindelse med markedskortlægningen i kapitel 2.

Konsekvenserne for de to typer af virksomheder behandles i de to efterfølgende afsnit om hhv.

konsekvenser for fremstillingsvirksomheder og konsekvenser for brugere af produkterne. Virk-

somheder, der fremstiller alternative produkter vil kunne opnå nye afsætningsmuligheder, men

dette vil afhænge af, hvordan markedsforholdene udvikler sig, og er ikke vurderet. COWIs vur-

dering er, at de økonomiske effekter for importører, grossister og forhandlere er begrænsede,

da disse aktører vil kunne sælge alternativer med nogenlunde samme samlede avance. Even-

tuelle omkostninger som følge af adfærdsvirkninger for disse vil indgå som delelement i esti-

matet for omkostningerne for aktørerne der køber engangsprodukter.

3.1.1

Konsekvenser for fremstillingsvirksomheder

Effekterne for fremstillingsvirksomhederne vurderes at bestå af et ophør af produktionen af

produkter, som er omfattet af markedsføringsforbuddet. Produkterne vil forsat kunne afsættes

uden for Europa, men i praksis må produktionen forventes at ophøre. Kortlægningen viser, at

der i Danmark er en begrænset produktion af de produkter, som rammes af markedsførings-

forbuddet.

Gennem dialog med brancheorganisationer og erhverv er der identificeret enkelte virksomhe-

der, der producerer produkter omfattet af forbuddet. COWI har været i dialog med de identifi-

cerede virksomheder for at vurdere, hvordan virksomhederne vil blive påvirket.

Fra markedsdialogen fremgår det, at som følge af det kommende markedsføringsforbud har

én virksomhed foretaget produktudvikling af et alternativ til det nuværende plastprodukt. Virk-

somheden vurderer, at dette har været forbundet med udviklingsomkostninger i omegnen af

0,5 mio. DKK, som er anvendt til test og udvikling af et alternativ i papir. Det skal fremhæves,

at de endelige konsekvenser for virksomheden vil afhænge af, hvordan kunderne tager imod

det nye alternativ, og hvordan produktet fungerer i forhold til andre alternativer. Virksomheden

forventer dog ikke øget omsætning, men håber, at det udviklede produkt vil klare sig lige så

godt som plastproduktet.

Der er desuden identificeret to andre virksomheder, der fremstiller produkter, som bliver omfat-

tet af markedsføringsforbuddet. Begge virksomheder har vurderet, at de økonomiske konse-

kvenser af forbuddet vil være små for dem, da produkter omfattet af markedsføringsforbuddet

udgør en meget lille andel af den samlede produktion.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Endelig er der virksomheder, der har været i tvivl om, i hvilket omfang de vil blive påvirket af

markedsføringsforbuddet. Det har efterfølgende vist sig, at disse i overvejende grad ikke pro-

ducerer produkter, der bliver påvirket af markedsføringsforbuddet. Der kan eksempelvis være

fremstillingsvirksomheder, der ikke er blevet identificeret, da produkterne omfattet af markeds-

føringsforbuddet kan indgå som delelementer i produktionen. Der er dog ikke indikation af be-

tydelige omkostninger for danske fremstillingsvirksomheder som følge af markedsføringsfor-

buddet.

Da markedsføringsforbuddet allerede skal implementeres i 2021, er der risiko for, at virksom-

hederne ikke har tilstrækkelig tid til at omstille produktionen og udfase de tidligere produkter

og fuldt indfase nye produkter. Denne effekt er dog ikke kvantificeret.

Danske virksomheder der fremstiller alternativer til produkterne, der omfattes af markedsfø-

ringsforbuddet, vil kunne udnytte det nye markedspotentiale. Den erhvervsøkonomiske værdi

heraf vil afhænge af virksomhedernes værditilvækst og de generelle konkurrenceforhold, der

følger af de ændrede markedsforhold. Dette er ikke kvantificeret i denne vurdering, men må

forventes at være forbundet med erhvervsøkonomiske gevinster for danske fremstillingsvirk-

somheder, særligt hvis danske producerer kan markedsføre nye, innovative løsninger.

Samlet set medfører indførelsen af markedsføringsforbuddet erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger for danske fremstillingsvirksomheder, idet der er initiale omstillingsomkostninger for en-

kelte virksomheder. Effekten vurderes dog at være begrænset og særligt være knyttet til om-

stillingen til alternative produkter. Markedsføringsforbuddet kan også åbne nye produktionsmu-

ligheder for alternative produkter, lige såvel som der kan opstå øget konkurrence på markedet

for alternativer. Det er ikke vurderet, i hvilket omfang dette samlet må forventes at medføre

omkostninger eller gevinster for danske fremstillingsvirksomheder. Allerede inden vedtagelsen

af Engangsplastdirektivet blev der indført initiativer til at reducere brugen af engangsplast. Se

f.eks. oversigten over allerede besluttede tiltage i detailhandlen i Bilag I.2. Dette kan have

fremskyndet en del af fremstillingsvirksomhedernes og importørers omstilling til andre, alterna-

tive produkter.

3.1.2

Konsekvenser for brugere af produkter omfattet af

markedsføringsforbuddet

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af markedsføringsforbuddet for virksomheder, der an-

vender produkterne, afhænger af forbrugeradfærden. Overordnet set kan forbrugerne reagere

på tre forskellige måder:

•

Flytte forbruget til tilsvarende engangsprodukter af andre materialer

•

Flytte forbruget til produkter, der kan anvendes flere gange

•

Reducere forbruget.

I praksis vil et markedsføringsforbud formentlig medføre en kombination af ovenstående for-

brugsændringer. Forbrugeradfærden i forhold til det enkelte produkt omfattet af markedsfø-

ringsforbuddet vil afhænge af substitutionsmulighederne, samt kvalitet og priser for alternati-

ver.

Markedskortlægningen tyder på, at der kan forventes en nedgang i forbruget af engangsbestik

og sugerør, fordi kvaliteten af alternativerne ikke modsvarer engangsprodukterne i plast.

Denne vurdering er foretaget på baggrund af de nuværende produkter på markedet. Det må

forventes, at innovation i markedet på sigt vil forbedre alternativerne og reducere produktions-

omkostningerne. I omstillingsfasen er der dog risiko for højere priser, hvis produktionskapaci-

teten ikke i tilstrækkeligt omfang når at blive omstillet til den ændrede efterspørgsel efter en-

gangsprodukter.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Afhængig af de konkrete forhold kan produkter til flergangsbrug være mere eller mindre di-

rekte substitutter for engangsprodukter i plast. Dette vil afhænge af forhold såsom muligheder

for at vaske produkterne, eller om produktet anvendes til take away. Det vurderes, at virksom-

heder allerede i dag vil skifte til flergangsprodukter, hvis de kan opnå en økonomisk fordel af

det. Ved et mindre udbud af engangsprodukter må et vist skift forventes i retning af flergangs-

produkter. Det må antages, at dette skift kun vil finde sted, hvis flergangsprodukter fremstår

samlet mere økonomisk attraktive for virksomheden end engangsalternativerne, herunder ta-

get kundernes produktoplevelse i betragtning.

I overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvens-

vurderinger (Erhvervsstyrelsen, 2015) tager analysen udgangspunkt i de direkte effekter. Indi-

rekte adfærdsvirkninger kvantificeres ikke

. Ved ikke at indregne en reduktion i produktforbru-

get eller skift til flergangsprodukter må de økonomiske konsekvenser forventes at blive over-

vurderet.

3.1.2.1 Omkostningsestimater for alternativer

Som baggrund for vurderingen af omkostningerne for brugerne af produkterne, der omfattes af

markedsføringsforbuddet, har COWI dels været i dialog med aktører, herunder regionerne, og

dels indsamlet prisdata for alternative produkter. Det fremgår, at aktørerne endnu ikke har fuld

klarhed over, hvordan de vil ændre indkøbsmønstre som følge af den kommende regulering,

samt hvad de økonomiske konsekvenser forventes at være. For indkøbere må der frem til ind-

førelsen af markedsføringsforbuddet forventes et svagt forøget tidsforbrug til at identificere nye

produktalternativer i en tilfredsstillende kvalitet.

Den norske undersøgelse ”Reduced Littering of Single-Use Plastic” for den norske miljøsty-

relse (Briedis R. , et al., 2019) undersøgte prisdata for udvalgte engangsplastprodukter og de-

res alternativer. Undersøgelsen viser, at konsekvenserne varierer fra ingen prisforskel til en

prisforskel på 200 procent for de enkelte produkttyper.

Af Tabel 5 fremgår de norske resultater for de produkttyper, der er sammenlignelige med de

produkttyper, der omfattes af markedsføringsforbuddet.

Tabel 5. Priser på produkter og alternativer fra "Reduced Littering of Singe-Use-Pla-

stic".

Produktkategori

Engangsprodukt af plast (DKK

pr. styk*)

0,10

1,62

2,06

1,77

0,13

0,37

Sammenligneligt engangsprodukt

i andet materiale end plast (DKK

pr. styk*)

0,10

1,62

3,05

3,09

0,30

0,11

0,74

Vatpinde

Ballonpinde

Fødevarebeholder, tallerke-

ner og bakker (ikke EPS)

Fødevarebeholder (EPS)

Sugerør

Rørepinde

Engangsbestik

Kilde: "Reduced Littering of Single-Use-Plastic"

(Briedis R. , et al., 2019)

Omregnet fra NOK til DKK baseret på en kurs på 75,79 (OECD gennemsnitlig kurs for 2019)

Direkte effekter omfatter effekter, der opstår direkte som følge af reguleringen. For eksempel at et be-

stemt produkt ikke længere kan sælges. De indirekte effekter omfatter de effekter, der opstår som følge

af ændringen, f.eks. at forbrugerne ændrer deres forbrugssammensætning som følge af ændringerne i

markedet.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Ud over den norske undersøgelse baserer COWI vurderingen på undersøgelsen "Markeds-

kortlægning af engangsserviceprodukter" (COWI, 2020), som COWI udførte for Miljø- og Fø-

devareministeriet. I det projekt undersøgte COWI priserne på plastprodukter og deres alterna-

tiver hos et antal forhandlere. Resultatet for sammenlignelige produkter fra denne undersø-

gelse fremgår af Tabel 6.

Tabel 6. Priser på engangsplastprodukter og alternativer fra "Markedskortlægning af

engangsserviceprodukter".

Produktkategori

Materiale

Pris pr. stk. (DKK)

Bestik

Plast

Træ

0,34

0,54

1,00

0,55

0,40

1,29

0,09

0,10

Tallerkener

Plast

Lined papir

Coated papir

Bagasse

Rørepinde

Plast

Træ

Kilde: "Markedskortlægning af engangsserviceprodukter"

(COWI, 2020).

Alle priser er eksklusive moms.

COWI har anvendt værdierne i de to ovenstående tabeller til at vurdere priserne for alternati-

ver og understøttet disse vurderinger gennem yderligere internetsøgninger for omkostninger

ved alternativerne. Prisforskelle er vurderet på produkter, der er sammenlignelige i størrelse,

pakningsstørrelse og kvalitet. Produkterne sælges på et frit marked, hvor priserne fastsættes

gennem løbende forhandlinger. I praksis kan der derfor være afvigelser fra de priser, der frem-

går af leverandørernes hjemmesider. I den samme produktgruppe kan der desuden inden for

det samme materiale være betydelige forskelle i både pris og kvalitet fra forskellige leverandø-

rer. Herudover spiller størrelsen af en bestilling også en rolle for prisen pr. stk. I vurderingen af

prisforskellen mellem produktet, som er omfattet af markedsføringsforbuddet, og alternativerne

er det i videst muligt omfang forsøgt at sikre et sammenligneligt grundlag, hvad angår

mængde og kvalitet. Priserne er opgjort eksklusive moms.

Effekten af markedsføringsforbuddet er vurderet isoleret. I vurderingen af priserne er der der-

for ikke taget hensyn til effekten af den forøgede emballageafgift, der blev besluttet i forbin-

delse med finansloven for 2020.

Markedsføringsforbuddet omfatter tre produkttyper i EPS. Der vurderes at være en ubetydelig

mængde drikkevarebeholdere i EPS på markedet. Mængden af EPS-produkter fordeler sig så-

ledes mellem drikkebægre og fødevarebeholdere. I praksis kan det være vanskeligt at adskille

de to produkter, da der er et vist overlap, hvor et produkt kan anvendes til begge formål. Pro-

dukterne i EPS behandles på den baggrund samlet i den erhvervsøkonomiske analyse.

På baggrund af analyserne gennemført i Norge og Danmark samt yderligere internetsøgning

og markedsdialog fås de meromkostninger, der fremgår af Tabel 7.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 7. Forventede meromkostninger ved køb af alternativer.

Antal mio. stk.

Merpris DKK/stk.

Alternativt materi-

ale

Papir

Meromkostning

(mio. DKK)

Vatpinde

Ballonpinde

Drikkevarebe-

holdere af EPS

Fødevarebehol-

der og drikke-

bægre af EPS

Sugerør

Rørepinde

Engangsbestik

Tallerkener

646

0,3

Mængden vurde-

res at være ubety-

delig

0,62

Dobbeltlag bagasse

377

200

0,17

0,01

0,20

0,33

Papir

Træ

Bagasse

Produkter af ox- Produkter af ox-

onedbrydeligt

onedbrydeligt plast

plast

er ikke identificeret

for nuværende på

det danske mar-

ked.

Samlet omkost-

ning

128

Kilde: COWIs egen tilvirkning. I vurderingen af omkostningerne er der ikke taget hensyn til adfærdsæn-

dringer som følge af højere omkostninger/ændret kvalitet for alternativerne. Der er desuden ikke taget

højde for ændrede priser for alternativerne som følge af et større markedstræk eller øget innovation. Alle

priser opgjort eksklusive moms.

COWI forventer meromkostninger ved køb af alternativer til engangsprodukter på 128 mio.

DKK årligt baseret på de forbrugte mængder og merprisen på produkternes alternativer. Næ-

sten halvdelen af de samlede omkostninger udgøres af sugerør. Udviklingen af alternativer vil

således have en særlig stor betydning for denne produktkategori.

Som det fremgår af markedskortlægningen, vil der sandsynligvis ske et fald i brugen af suge-

rør, da kvaliteten af alternativerne overvejende ikke vurderes at svare til produkterne i plast.

Omkostninger for denne produktkategori er derfor sandsynligvis væsentligt overvurderet.

Flere danske virksomheder er allerede fokuseret på at reducere brugen af engangsplastpro-

dukter. Disse tiltag vil alt andet lige reducere omkostningerne ved et forbud. I Bilag I.2 er der

udarbejdet en oversigt over tiltag i danske supermarkeder, der allerede er besluttet. Dette er

ikke en udtømmende liste over initiativer i danske erhvervsliv, men giver en indikation af de til-

tag, der allerede findes.

3.1.3

Omkostninger fordelt på aktører

Det er vurderet, at 80 procent af produkterne omfattet af emballageafgiften anvendes af virk-

somheder, fem procent af stat, regioner og kommuner, og de resterende 15 procent anvendes

af borgere (COWI, 2020). Da engangsprodukterne omfattet af denne analyse i et vist omfang

er sammenfaldende med produkterne analyseret i ”Markedskortlægning af engangsservice-

produkter”, antages en tilsvarende fordeling for dette studie. Det skal dog understreges, at for-

delingen for særligt sugerør og EPS-produkterne er usikker, da denne fordeling ikke er under-

søgt, men som nævnt antages at være på niveau med de øvrige produkter.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 8. Vurdering af fordeling af omkostninger.

Meromkostninger til

køb af engangspro-

dukter for

erhverv (mio. DKK)

Vatpinde

Ballonpinde

Drikkevarebeholdere

af EPS

Fødevarebeholdere

og drikkebægre af

EPS

Sugerør

Rørepinde

Engangsbestik

Tallerkener

Produkter af oxoned-

brydeligt plast

Total

Meromkostninger til køb

af engangsprodukter for

kommuner, regioner og

stat (mio. DKK)

Meromkostninger til køb

af engangsprodukter for

borger (mio. DKK)

103

I vurderingen er de direkte økonomiske konsekvenser estimeret. Der er ikke taget hensyn til indirekte ad-

færdsvirkninger, såsom reduceret forbrug eller øget brug af flergangsprodukter som følge af, at alternati-

verne har højere priser eller ændrede egenskaber. Meromkostningerne for borger er ikke tillagt moms.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4. Livscyklusvurderinger

Hovedformålet med dette kapitel er at skabe overblik over de potentielle miljømæssige påvirk-

ninger, som engangsplastforbuddet kan medføre som følge af skift fra engangsplastprodukter

til alternative engangsprodukter.

Projektet anvender livscyklusvurderinger (LCA) til belysning af de miljømæssige konsekven-

ser, da LCA vurderes som det bedste bud på en international anerkendt metode til estimering

af potentielle miljøpåvirkninger forbundet med engangsplastprodukter og deres alternativer.

Yderligere information om metoden er anført i Bilag J.

For at lette læsningen af hovedrapporten er det valgt at præsentere de vigtigste rammer, re-

sultater og til sidst en diskussion og konklusion. Hvis læseren ønsker mere dybdegående in-

formation og resultater, kan dette findes i Bilag J, som er en uddybning af dette kapitel, og kan

læses separat. Der er dog ikke diskussion og konklusion i Bilag J.

Henkastet affald og skift fra engangsprodukter til flergangsprodukter er diskuteret i dette kapi-

tel samt Bilag K og Bilag L.

4.1

Engangsplastprodukter og alternativer til de produkter, der

er omfattet af markedsføringsforbuddet

Med udgangspunkt i markedsanalysen beskrevet i kapitel 2 er de mest anvendte alternative

engangsprodukter til engangsplastprodukterne udvalgt. Denne udvælgelse er sket i samar-

bejde med og godkendt af Miljøstyrelsen.

Engangsplastprodukterne, de udvalgte alternative engangsprodukter, materialetyperne og pro-

dukternes estimerede gennemsnitsvægt er vist i Tabel 9 herunder. For disse kombinationer af

engangsprodukter og alternativer er der gennemført sammenlignende livscyklusvurderinger på

screeningsniveau.

Tabel 9. Oversigt over engangsplastprodukterne omfattet af markedsføringsforbuddet

og de udvalgte alternativer med samme funktionelle enheder.

Engangsprodukt

Vatpinde

Plasttype af engangs-

plastprodukt

Plast (PP)

Vægt af engangsplast-

produkter [gram]

0,155

Materialetyper til de al-

ternative produkter

Træ

Papir

Bestik

Tallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere

Plast (PP)

Plast (PS)

Plast (PP)

EPS

3,5

20,0

0,65

2,0

6,0

5,0

Træ

Bagasse

Papir

Træ

Papir

XPS

Papir m. PLA-coating

Papir m. LDPE-coating

Bagasse

Drikkebægre

EPS

6,0

Papir m. LDPE-coating

Papir m. PLA-coating

Bagasse

Vægt af alternative produk-

ter [gram]

0,19

0,32

2,6

14,3

1,15

0,9

7,0

7,8

11,0 (papir) + 1,0 (LDPE)

11,0 (papir) + 2,0 (PLA)

17,7

8,6 (papir) + 0,7 (LDPE)

8,6 (papir) + 1,4 (PLA)

8,6

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Hvor der i markedsanalysen står papir/pap, er det valgt blot at beskrive denne materialetype

som papir i dette kapitel. Det skyldes, at det ikke har været muligt at komme tættere på data

om sammensætningen af de produkter, der anvendes. Der vurderes at være variationer inden

for produktkategorierne, hvormed valg af råvarer til produkterne kan være forskellige fra én

producent til en anden. Derudover er der ikke tilgængelige LCA-data, der kan beskrive for-

skelle mellem varierende typer af pap og papir. Det vides ikke, hvor stor en forskel, som LCA-

data fra specifikke producenter vil kunne påvirke resultatet.

4.2

Afgrænsning og scope for livscyklusvurderingerne

I dette afsnit beskrives afgrænsning og scope for livscyklusvurderingerne, hvilket omfatter den

geografiske, tidsmæssige og tekniske afgrænsning samt beskrivelse af valgte indikatorer til at

belyse miljøpåvirkningerne.

4.2.1

Geografisk afgrænsning

Den geografiske afgrænsning er foretaget på flere niveauer:

•

Produkterne forbruges og forbrændes i Danmark efter endt brug. Valg af bortskaffelse ved

forbrænding er truffet ud fra et ønske om at tage udgangspunkt i det nuværende system i

Danmark.

•

Genanvendelse af plast antages at ske i Europa.

•

Produktionen af de færdige produkter antages at ske i Europa.

•

Produktionen af råvarer til produkterne antages at ske i hele verden (se Tabel 10).

4.2.2

Tidsmæssig afgrænsning

Den tidsmæssige afgrænsning er kort sigt, hvilket bestemmes af de tidsmæssige krav om im-

plementering af Engangsplastdirektivet (år 2021).

4.2.3

Teknisk afgrænsning

Den tekniske afgrænsning er samhørende med den geografiske og den tidsmæssige afgræns-

ning. Det vil med andre ord sige, at den tekniske afgrænsning udgøres af den teknologi, der er

tilgængelig nu og inden for de kommende par år.

4.2.4

Indikatorer/effektkategorier

I dette projekt er det valgt at gennemføre LCA-beregninger for seks indikatorer. Disse indikato-

rer samt de valgte karakteriseringsmodeller er anført herunder. Uddybende information herom

kan findes i Bilag J.

•

Global opvarmning (CO₂-ækv.), IPCC, 2013

•

Partikelemission (PM 2,5-ækv.), Rabl et al., 2013

•

Fotokemisk ozondannelse (NMVOC-ækv.), Van Zelm et al., 2008, som anvendt i ReCiPe,

2008

•

Terrestrisk eutrofiering (mol N-ækv.), Posch et al., 2008

•

Forbrug af knappe ressourcer (MJ), van Oers et al., 2002

•

Arealforbrug (pt, soil quality index), baseret på LANCA, bos et al., 2016.

Den primære årsag til, at LCA-resultater for de øvrige indikatorer ikke anbefales inkluderet, er

at der ikke foreligger robuste og troværdige data for de øvrige indikatorer. Der henvises til Bi-

lag J for yderligere begrundelse af dette valg.

4.3

Metode

Livscyklusvurderingerne i rapporten tager udgangspunkt i internationale LCA-standarder, ISO

14040 og ISO 14044 samt de af Europakommissionen udviklede vejledninger i LCA (Product

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Environmental Footprint (PEF) og de mere specifikke LCA-retningslinjer i Product Environ-

mental Footprint Categori Rules (PEFCR)) til at kvantificere de potentielle miljømæssige på-

virkninger fra de udvalgte engangsplastprodukter og deres alternative engangsprodukter.

Der er fire beregningstrin ved en beregning af de potentielle miljøpåvirkninger:

Det første trin er klassificering, hvor ressourceforbrug og emissioner listes under de indi-

katorer, som de bidrager til.

I henhold til ISO 14040 samt ISO 14044 er klassificering obligatorisk.

Det andet trin er en karakterisering, hvor de klassificerede data omregnes til fælles enhe-

der (ækvivalenter), hvorefter de potentielle miljøpåvirkninger kan summeres inden for de

enkelte indikatorer. Resultatet heraf er et indikatorresultat for hver af indikatorerne (som

eksempelvis CO฀-ækvivalenter). Tilsammen giver indikatorresultaterne en profil for pro-

duktets potentielle miljøpåvirkninger.

I henhold til ISO 14040 samt ISO 14044 er karakterisering obligatorisk.

Tredje trin består af en normalisering, hvor resultatet forholdes til den gennemsnitlige po-

tentielle miljøpåvirkning, som en gennemsnitsperson har inden for hver indikator. Ved

denne beregning kan de forskellige indikatorer udtrykkes på en fælles skala, som gør det

muligt at sammenligne på tværs af indikatorer. Resultatet udtrykkes i personækvivalen-

ter.

I henhold til ISO 14040 samt ISO 14044 er normalisering valgfrit.

Sidste og fjerde trin er vægtning, hvor de normaliserede potentielle miljøpåvirkninger vur-

deres i forhold til deres relative vigtighed ved anvendelse af en vægtningsfaktor for hver

indikator. Vægtningen udføres baseret på vægtningsfaktorerne anbefalet i PEFCR-vej-

ledning, version 6.3 for de udvalgte indikatorer (European Commission, 2018).

I henhold til ISO 14040 samt ISO 14044 er vægtning valgfrit.

De karakteriserede resultater er vist i Bilag J.

De vægtede resultater vist her i hovedrapporten er beregnet for at kunne udgøre et relativt en-

tydigt indspil til de nationale anbefalinger.

4.4

Datagrundlag

Data for ressourceforbrug og emissioner er indhentet fra følgende typer af kilder:

•

LCA-rapporter, der har vurderet de produkter, der også er omfattet af dette studie.

•

Data fra LCA-databaser (GaBi Professional, 2019 og EcoInvent 3.6, 2019).

•

Markedsaktører.

Se mere om datavalg i Bilag E. Dette valg af data til beregning af potentielle miljøpåvirkninger

fra engangsplastprodukter og deres alternativer leder til resultater, der er baseret på data, som

betragtes som robuste, da de er tredjepartsverificerede og stammer fra anerkendte LCA-data-

baser.

De anvendte LCA-data er generiske, hvilket bevirker, at LCA-resultaterne efterlader et gen-

nemsnitligt billede af de potentielle miljøpåvirkninger for de anvendte materialetyper. Miljøpå-

virkninger fra de enkelte producenter vil variere fra dette gennemsnit. Det har ikke været inden

for rammerne af nærværende studie at indsamle specifikke data fra individuelle producenter.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4.5

Funktionelle enheder og tilknyttede oplysninger

De funktionelle enheder er referenceenheder for studiet og definerer den funktion, som de un-

dersøgte produkter leverer. Miljøpåvirkninger kvantificeres ift. den funktionelle enhed for at

sikre sammenlignelighed. I Tabel 10 ses de anvendte funktionelle enheder:

Tabel 10. Funktionelle enheder for de undersøgte produkter og deres produktsystemer.

Produkt

Vatpinde

Funktionel enhed

Én engangsvatpind.

Alternative materialer

1. Træet er birketræ og stammer fra Eu-

ropa.

2. Papir indeholder 3 procent kartoffelsti-

velse med primær produktion uden for Eu-

ropa. Papiret produceres af træmasse af

bøge- og birketræ fra Europa.

Engangsbestik

Ét sæt engangsbestik bestående af

en kniv, en gaffel og en ske.

1. Træet er birketræ stammer og fra Eu-

ropa.

Engangsplastmaterialer

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PP) produceret i Eu-

ropa.

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PP) produceret i Eu-

ropa.

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PS) produceret i Eu-

ropa.

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PP) produceret i Eu-

ropa.

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PP) produceret i Eu-

ropa.

Fossilt baseret plastmateri-

ale (PP) produceret i Eu-

ropa.

EPS er et fossilt baseret

plastmateriale af ekspande-

ret PS produceret i Europa.

Engangstaller-

kener

Sugerør

Én engangstallerken med en diame- 1. Bagasse er et restprodukt fra sukker- og

ter på 22 cm

ethanolproduktion og antages produceret i

Brasilien.

Ét engangssugerør.

1. Papir. Indeholder også 3 procent kartof-

felstivelse med primær produktion uden for

Europa. Papiret produceres også af træ-

masse af bøge- og birketræ fra Europa.

1. Træet er birketræ og stammer fra Eu-

ropa.

1. Papir. Indeholder 3 procent kartoffelsti-

velse med primær produktion uden for Eu-

ropa. Papiret produceres ved anvendelse

af bøge- og birketræ fra Europa.

1. Bagasse er et restprodukt fra sukker- og

ethanolproduktion og er produceret i Brasi-

lien.

2. XPS er ekstruderet PS.

3. LDPE. Coating af fossilt baseret plast-

materiale.

4. Papir indeholder 3 procent kartoffelsti-

velse med primær produktion uden for Eu-

ropa. Papiret produceres også af bøge- og

birketræ fra Europa.

5. PLA. Coating af PLA produceret af ame-

rikanske majs.

Rørepinde

Én engangsrørepind til brug i op til

500 ml drikkebægre.

Én engangsballonpind på 40 cm.

Ballonpinde

Fødevarebehol-

dere

Én engangsfødevarebeholder, som

kan indeholde mad med et volumen

på 150 cm

til en person

Drikkebægre

Én engangskop, som kan indeholde

200 ml væske.

1. Bagasse er et restprodukt fra sukker- og

ethanolproduktion og er produceret i Brasi-

lien.

2. Papir indeholder 3 procent kartoffelsti-

velse med primær produktion uden for Eu-

ropa. Indeholder bøge- og birketræmasse

fra Europa.

3. Coating af fossilt baseret plastmateriale

LDPE.

4. Coating af PLA produceret af amerikan-

ske majs.

EPS er et fossilt baseret

plastmateriale af ekspande-

ret PS produceret i Europa.

https://www.gmccorsehill.co.uk/shop/Hot-Food-Containers/Polystyrene-hot-food-box

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

LCA-data til beskrivelse af det træ, der anvendes til de træprodukter, der er angivet i ovenstå-

ende tabel, består af primære træfibre. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at sikre fravær

af farlige stoffer, som kan frigives fra genanvendt papir (Geueke, 2016).

Som vist i Tabel 3 i afsnit 2.3.2, er XPS ikke omfattet af markedsføringsforbuddet til trods for,

at EPS er omfattet, og at disse to materialer er produceret af fossile råvarer (se yderligere be-

skrivelse af EPS og XPS i Bilag J (EPS og

XPS)).

Beskrivelse af de øvrige, udvalgte materialetyper ses også i Bilag J.

4.6

Livscyklusfaser

Livscyklusfaserne inkluderet i dette studie omfatter råvareudvinding, produktionsfasen, trans-

port og bortskaffelsesfasen. Brugsfasen er ikke inkluderet, da de miljømæssige påvirkninger i

brugsfasen er antaget at være ens for de analyserede engangsprodukter og deres engangsal-

ternativer.

Yderligere information om livscyklusfaserne og den måde, de potentielle miljøpåvirkninger i de

enkelte faser er beregnet på, ses i Bilag J.

4.7

Resultater fra livscyklusvurderinger

I dette afsnit præsenteres resultaterne fra de gennemførte livscyklusvurderinger for udvalgte

engangsplastprodukter omfattet af markedsføringsforbuddet sammenlignet med de udvalgte

alternative engangsprodukter.

Det er valgt at vise de vægtede værdier her i hovedrapporten, mens de karakteriserede resul-

tater er vist i Bilag J. For forklaring af karakterisering og vægtning henvises til Bilag J.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at en sådan vægtning på tværs af miljøkategorier in-

debærer en række subjektive antagelser om miljøpåvirkningernes indbyrdes vigtighed. Dette

bevirker, at resultaterne skal tolkes med varsomhed.

Som det ses af figurerne med de vægtede

resultater, er der angivet en ’sumprik’,

som viser den totale, vægtede påvirkning

fra det pågældende produkt. Grunden til,

at sumprikken ikke ligger på samme ni-

veau som den samlede positive påvirk-

ning (den øverste linje på den lodrette

bar), er, at de 'negative påvirkninger' (som

stammer fra genindvinding af energi ved

forbrænding af emballagen) bevirker, at

sumprikken er lavere end det højeste po-

sitive tal.

Kreditering kan også kaldes godskrivning. I LCA inklu-

deres kreditering, når det studerede produkt enten

genbruges eller ressourcerne genanvendes i et nyt

produkt. Kreditering anvendes også i de tilfælde, hvor

produktionen af hovedproduktet danner biprodukter,

som skaber værdi i andre produktsystemer. Eksempler

på anvendelse af kreditering i denne rapport er for-

brænding af engangsplastprodukterne og deres en-

gangsalternativer efter endt brug. Ved forbrænding

produceres el og varme i et kraftvarmeværk. Hoved-

produktet krediteres/godskrives da for de potentielle

miljøpåvirkninger, der sker som følge af den elektricitet

og varme, der skabes.

Resultaterne er angivet som eksakte, beregnede værdier, da det har ligget uden for projektets

rammer at kvantificere et usikkerhedsinterval. Som diskuteret ovenfor er der dog som ved en-

hver LCA taget en række data- og metodemæssige valg, som har indflydelse på resultatet. De

specifikke tal for miljøpåvirkninger skal således ikke forstås som en meget præcis indikation af

potentielle miljøpåvirkninger for de betragtede produkter.

For at tage højde for usikkerhederne er det tilstræbt ikke at konkludere for skarpt, når der ikke

er væsentlige forskellige mellem de vurderede produkter.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Efter resultatvisningen er der gennemført en sensitivitetsvurdering, der vurderer de miljømæs-

sige konsekvenser af de mest betydende antagelser.

I det følgende vises resultaterne af livscyklusvurderingerne, hvorefter resultaterne kommente-

res for hvert produkt.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Figur 1. Vægtede miljøpåvirkninger for engangsplastprodukterne og de udvalgte alternativer. Enheden er

Person Equivalents Målsat. Til beregning af resultaterne i figuren er der anvendt LCA-data for europæisk

papirproduktion.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4.7.1

Vatpinde

Som beskrevet tidligere er vatpinde af træ og papir sammenlignet med vatpinde af plast. Der

er ikke gennemført beregninger af de potentielle miljøpåvirkninger fra bomulden for alle tre

produkter, da de potentielle miljøpåvirkninger er de samme for alle tre produkter, da vi antager

af mængden af bomuld er ens for de vurderede vatpinde.

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger

, som er vist i Figur 1, er de potentielle miljøpåvirkninger

fra trævatpinde mindre end de potentielle miljøpåvirkninger fra plast- og papirvatpinde.

Den samlede påvirkning i de vægtede resultater er højest for papirvatpinden. Dette skyldes, at

partikelemissionerne knyttet til papirproduktion er langt højere end partikelemissionerne knyt-

tet til plast- og træproduktionen. Plast har ligesom papirvatpinden en relativ høj CO₂-udled-

ning, som også skyldes en høj udledning ved produktion. Træ har en væsentlig lavere vægtet,

potentiel miljøpåvirkning end de to andre produkter, som skyldes relativt lave miljøpåvirkninger

i produktionen.

Disse forholdsvist høje påvirkninger fra papirproduktionen kan diskuteres, da brunkul anven-

des som energikilde i LCA-data for den europæiske papirproduktion. Det kan således være, at

disse LCA-data beskriver et forgangenværende valg af energikilder, som er blevet ændret, ef-

ter LCA-data er udviklet. Det er derfor valgt at undersøge konsekvenserne nærmere ved at be-

nytte en LCA-proces fra canadisk papirproduktion, hvor der anvendes diesel og propan i ste-

det for brunkul som energikilde. Hvorvidt LCA-data fra europæisk eller canadisk papirproduk-

tion er mest repræsentativt for produkter, der anvendes i Danmark, er ikke muligt at vurdere.

Derfor er resultaterne fra anvendelse af både LCA-data fra europæisk og canadisk papirpro-

duktion inkluderet i projektet for alle produkter af papir.

Resultaterne viser, at den samlede, vægtede potentielle miljøpåvirkning fra vatpinden af papir

er på samme niveau som vatpinden af plast (se resultaterne i Figur 9 i bilagsafsnit Bilag J.10)

ved anvendelse af LCA-data for canadisk papirproduktion. Alt i alt kan vi således på basis af

de gennemførte vurderinger ikke vurdere, om der er forskel mellem plast og papir.

Det ses desuden, at de potentielle miljøpåvirkninger fra transport er af samme størrelse for

plast-, træ- og papirvatpinde. Transporten udgør en lille del af de samlede miljøpåvirkninger

for henholdsvis plast- og papirvatpinde igennem hver af produkternes livscyklus (fem procent

for plastvatpinde og fem procent for papirvatpinde). Derimod udgør transporten en større

netto-andel af den samlede, potentielle miljøpåvirkning for trævatpinde, da træets påvirkninger

fra produktionen næsten udlignes af krediteringen ved bortskaffelse. Ses der på transporten af

trævatpinde i forhold til produktionen af trævatpinde, udgør transporten 16 procent.

4.7.2

Bestik

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, er det tydeligt at se, at produktions-

fasen er den fase, der giver anledning til de største potentielle miljøvirkninger for begge pro-

dukter.

Det ses også, at de vægtede miljøpåvirkninger knyttet til produktion af træ er betydeligt lavere

end for produktionen af plastbestik.

Det ses desuden, at de potentielle miljøpåvirkninger fra transport er af samme størrelse for

plast- og træbestik. Transporten udgør en lille del af miljøpåvirkningerne fra plastbestik (fem

procent af de samlede påvirkninger fra plastbestik igennem hele livscyklus). Derimod udgør

Vægtning er yderligere beskrevet i Bilag J.3. De vægtede, potentielle miljøpåvirkninger er fremkommet

ved at normalisere de karakteriserede værdier først, hvorefter der foretages vægtning baseret på fakto-

rer, der kan ses i der kan ses i Bilag D.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

transporten en større andel af de samlede, potentielle miljøpåvirkninger fra træbestik (55 pro-

cent), da træets påvirkninger fra produktionen næsten udlignes af krediteringen ved bortskaf-

felse. Ses der på transporten af træbestik i forhold til produktionen af træbestik, udgør trans-

porten en mindre del, nemlig 16 procent.

4.7.3

Tallerkener

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, ses det, at produktionsfasen er den

mest betydende fase for de to vurderede tallerkener. Transporten har den laveste påvirkning

sammenlignet med de andre livscyklusfaser.

De samlede vægtede miljøpåvirkninger er markant højere for plasttallerkenen sammenlignet

med tallerkenen af bagasse

Det ses desuden, at transporten udgør en mindre del af den samlede potentielle miljøpåvirk-

ning fra det enkelte produkt. Mere specifikt udgør transporten tre procent af de samlede poten-

tielle miljøpåvirkninger for plasttallerkener og 15 procent af de samlede potentielle miljøpåvirk-

ninger for bagassetallerkener. Sidstnævnte skyldes, at bagasse transporteres fra Brasilien og

har lave påvirkninger i produktionsfasen.

4.7.4

Sugerør

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, ses det, at papirsugerøret har hø-

jere vægtede miljøpåvirkninger end plastsugerøret, hvilket primært skyldes emissionerne af

partikler. Som tidligere nævnt, er dette ikke overraskende, da partikelemissionerne knyttet til

papirproduktion ved anvendelse af LCA-data for europæisk papirproduktion er langt større end

partikelemissionerne knyttet til plast.

Hvis der anvendes LCA-data fra en canadisk papirproduktion, vil den samlede, vægtede po-

tentielle miljøpåvirkning fra sugerøret af papir være på samme niveau som sugerøret af plast

(se resultaterne i Figur 13 i bilagsafsnit Bilag J.10). Det er derfor i dette studie ikke muligt kon-

kludere, om plastsugerøret eller papirsugerøret er bedst ud fra en miljømæssig betragtning på

basis af de anvendte LCA-data.

Det ses desuden, at transporten står for en lille del af miljøpåvirkningerne (fem procent for

både plast- og papirsugerør).

4.7.5

Rørepinde

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger i Figur 1 ses det, at plastrørepinde har langt højere væg-

tede miljøpåvirkninger end trærørepinde.

Det ses desuden, at transporten står for en meget lille del af de samlede, potentielle miljøpå-

virkningerne

for rørepinde af plast (fem procent). Ses der derimod på hele livscyklus for træ-

rørepinde, udgør de potentielle miljøpåvirkninger fra transport af trærørepinde en større andel

(ca. 55 procent) af de samlede, potentielle miljøpåvirkninger fra trærørepinde, da træets på-

virkninger fra produktionen næsten udlignes af krediteringen ved bortskaffelse Ses der på

transporten af rørepinde i forhold til produktionen af rørepinde, udgør transporten en mindre

del, nemlig 16 procent.

Vægtning er yderligere beskrevet i Bilag J.3. De vægtede, potentielle miljøpåvirkninger er fremkommet

ved først at normalisere de karakteriserede værdier, hvorefter der foretages vægtning baseret på fakto-

rer, der kan ses i Bilag D.

Af den samlede potentielle miljøpåvirkning, når krediteringen af fratrukket.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4.7.6

Ballonpinde

De vægtede miljøpåvirkninger i Figur 1 viser, at produktionsfasen for begge produkttyper ud-

gør den største miljøpåvirkning.

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, ses det, at papirballonpinden og

plastballonpinden giver anledning til potentielle miljøpåvirkninger på tilnærmelsesvist samme

niveau.

Resultatet af vægtningen ved brug af LCA-data for en canadisk papirmølle viser, at de potenti-

elle miljøpåvirkninger fra ballonpinden af papir bliver mindre end ballonpinden af plast (se re-

sultaterne i Figur 16 i bilagsafsnit Bilag J.10). Der må derfor rettes opmærksomhed på betyd-

ningen af at anvende repræsentative data generelt – og at der er et særligt behov for at af-

dække de potentielle miljøpåvirkninger fra papirproduktion, som kan få betydning for valg af

det materiale til bl.a. ballonpinde, der har den mindste miljøpåvirkning.

Det ses desuden, at transporten står for en meget lille del af miljøpåvirkningerne for ballon-

pinde af plast (fem procent) og ballonpinde af papir (fem procent).

4.7.7

Fødevarebeholdere

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, er det tydeligt at se, at produktions-

fasen generelt giver anledning til den højeste miljøpåvirkning sammenlignet med transport og

bortskaffelse for alle de analyserede fødevarebeholdere.

Den primære årsag til, at de papirbaserede produkter har en forholdsvis høj påvirkning, er, at

partikelemissionen under produktion af papir har en betydelig indflydelse på resultatet. Hvis

det alternative LCA-datasæt fra en canadisk papirproduktion anvendes, vil de potentielle miljø-

påvirkninger fra engangsprodukterne af papir falde til samme niveau som fødevarebeholderne

af plast (EPS) (se resultaterne i Figur 18 i bilagsafsnit Bilag J.10).

Fødevarebeholderen med LDPE-coating har en marginalt lavere potentiel miljøpåvirkning end

fødevarebeholderen med PLA-coating. Dette skyldes primært, at der anvendes dobbelt så me-

get PLA i forhold til LDPE til coating (Abena, 2019).

Det ses også, at EPS-fødevarebeholderen har den laveste vægtede miljøpåvirkning. Den hø-

jeste vægtede påvirkning findes for fødevarebeholderne af XPS og papir med PLA-coating.

Med de usikkerheder, som er forbundet med vægtede LCA-resultater, er det dog svært at

drage endelige konklusioner om reelle forskelle mellem de vurderede produkter.

Det ses desuden, at transporten for fødevarebeholderen af bagasse giver anledning til 15 pro-

cent af de samlede, potentielle miljøpåvirkninger fra hele livscyklus af fødevarebeholderen af

bagasse. Det skyldes, at bagassen stammer fra Brasilien og dermed skal transporteres læn-

gere. For de øvrige produkter udgør transporten en meget lille del af den samlede potentielle

miljøpåvirkning fra det enkelte produkt (tre til fem procent).

4.7.8

Drikkebægre

Det skal bemærkes, at EPS-drikkebægeret har en varmeisolerende egenskab, hvilket ikke er

tilfældet for de to analyserede typer af drikkebægre af papir samt drikkebægeret af bagasse.

Hvis de isolerende egenskaber ønskes for drikkebægrene af papir, findes der alternativer til

enkeltvæggede drikkebægre på markedet. Alternativet består af dobbeltvæggede drikke-

bægre, som vurderes i sensitivitetsanalysen.

Ud fra de vægtede miljøpåvirkninger, som er vist i Figur 1, ses det, at produktionsfasen for alle

produkter medfører de højeste miljøpåvirkninger sammenlignet med de øvrige faser (bortskaf-

felse og transport). Det ses, at PLA-coatingen giver anledning til en marginalt højere vægtet

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

miljøpåvirkning end LDPE-coatingen, hvilket primært skyldes, at PLA har højere udledning af

drivhusgasser

, og at der anvendes dobbelt så meget PLA som LDPE til coating. Der er dog

ikke tale om signifikante forskelle.

Det ses, at transporten af bagasse til drikkebægeret af bagasse giver anledning til 15 procent

af den samlede, potentielle miljøpåvirkning af drikkebægre af bagasse. Transport i hele livscy-

klus for drikkebægre af EPS udgør tre procent af den samlede, potentielle miljøpåvirkninger

for EPS. For drikkebægre af papir udgør transport fem procent af de samlede miljøpåvirknin-

ger gennem hele livscyklus.

Det ses i Figur 1, at de vægtede, potentielle miljøpåvirkninger fra de fire engangsprodukter lig-

ger på omtrent det samme niveau. Ved at udskifte LCA-data for europæisk papirproduktion

med LCA-data fra canadisk papirproduktion, hvor der benyttes diesel og propan i stedet for

brunkul som energikilde, reduceres de potentielle miljøpåvirkninger fra papirprodukterne (se

resultaterne i Figur 20 i bilagsafsnit Bilag J.10). Dog ligger produkterne stadig på omtrent det

samme niveau.

4.7.9

Opsummering af resultater

Baseret på resultaterne i afsnittene 4.7.1-4.7.8 og Figur 1 ses det, at der kan drages følgende

overordnede konklusioner:

•

Produkter af træ giver typisk anledning til mindre potentielle miljøpåvirkninger end de fossilt

baserede produkter. Det skyldes dels, at træ som hovedregel giver anledning til lav drivhus-

effekt, partikelemissioner, fotokemisk ozondannelse, terrestrisk eutrofiering og forbrug af

knappe ressourcer sammenlignet med de øvrige, anvendte materialer. Selve træmaterialet

er også CO₂ neutralt i og med, at den carbon, der er bundet i træet og dermed også produk-

terne som følge af CO₂ optag under vækst af træ, ikke er inkluderet i beregningerne.

•

Produkterne af papir giver som hovedregel anledning til større potentielle miljøpåvirkninger

end produkter af plast baseret på fossile ressourcer samt træ og bagasse, hvis der anven-

des LCA-data for europæisk papirproduktion. Jf. de anvendte data skyldes det, at produktio-

nen af papir i Europa anledning til partikelemissioner, som skyldes afbrænding af fast, fossilt

brændsel såsom brunkul til opvarmning af papirmøllen. Derudover dannes der også partikel-

emissioner under selve papirfremstillingen, hvor der typisk anvendes en proces, hvor fibrene

i papirmaterialet filtreres, hvorved der skabes lange baner af papir, som tørres. Hvis LCA-

data for canadisk papirproduktion anvendes, vil de udvalgte produkter af papir i mange til-

fælde være på samme niveau som engangsplastprodukterne. Papirprodukterne giver også

anledning til et arealforbrug, der er væsentlige større end arealforbruget til produktion af

plast-, bagasse- og træprodukter.

•

Produkter af bagasse giver som hovedregel anledning til mindre potentielle miljøpåvirknin-

ger end de øvrige produkter. Det skyldes, at bagasse er et affaldsprodukt fra sukker- og

ethanolproduktionen.

•

De potentielle miljøpåvirkninger fra produkterne af plast (EPS, XPS og PP) giver sig primært

udslag i drivhuseffekt og forbrug af knappe, fossile ressourcer sammenlignet med ikke fossilt

baserede alternativer.

Jf. den anvendte LCA-proces fra EcoInvent for produktionen af PLA stammer emissionen af drivhusgas-

ser fra: 1) Elforbrug: 44 procent, 2) Varmeforbrug: 23 procent samt 3) Selve produktionen af majs: 28 pro-

cent.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

•

Generelt giver produktionsfasen anledning til de største potentielle miljøpåvirkninger og om-

vendt påvirker bortskaffelsesfasen i mindre grad de samlede resultater.

•

I relation til produktionsfasens relativt store betydning, er energisammensætningen i denne

fase af betydning for det samlede resultat.

Som det ses, er konklusionerne overordnede, hvilket skyldes, at der er truffet en række anta-

gelser mht. energisammensætning, vægt mv., som er afgørende for resultaterne.

For at øge robustheden af resultaterne er der gennemført en sensitivitetsanalyse, der beskri-

ves i det følgende afsnit.

4.8

Sensitivitetsanalyse

Igennem forløbet med opbygningen af LCA-beregninger og -resultater er der foretaget en

række antagelser.

De væsentligste antagelser vedrørende produktsystemer og tilhørende data for miljøpåvirknin-

ger, der forventes at kunne have en større betydning for det samlede resultat, vurderes i tre

sensitivitetsanalyser, som er beskrevet i dette afsnit. Sensitivitetsvurderingerne inkluderer sce-

narier, som vurderer mulige fremtidige forhold, som har betydning for miljøpåvirkningerne.

Det har ikke været inden for rammerne af projektet at lave sensitivitetsanalyser med alterna-

tive LCA-data for de vurderede produkter.

Der er ligeledes en stor subjektiv usikkerhed forbundet med de anvendte vægtningsfaktorer,

som er udviklet af Europakommissionen. I mangel af bedre alternativer kan der ikke laves sen-

sitivitetsanalyser med alternative vægtningsdata.

4.8.1

Ændring af energisammensætningen

Det er politisk besluttet, at energisammensætningen fremover i højere grad skal baseres på

vedvarende energikilder. I denne sensitivitetsanalyse ses der på, om en fremtidig situation

med et grønnere energinet vil påvirke den relative miljøpåvirkning af produkterne.

I scenariet ændres energisammensætningen i Danmark således, at varmeproduktionen er ba-

seret 100 procent på biomasse, og elektriciteten er 100 procent baseret på vindmøllestrøm.

Dette har betydning for den strøm og varme, der krediteres under forbrænding af produktet ef-

ter endt brug. Denne sammensætning er fiktiv og dermed ikke baseret på en eksakt fremskriv-

ning til en fremtidig energisammensætning. Derimod er scenariet udvalgt ud fra et ønske om

at beskrive en yderpol mht. energisammensætning, som potentielt kan vise en stor effekt. An-

tagelse om forøget andel vindmøllestrøm inkluderer også lagring af el fra vindmøllestrøm, der

kan anvendes i de situationer, hvor der ikke genereres vindmøllestrøm.

Der er ikke foretaget ændringer for energisammensætningen i baggrundsprocesserne såsom

råstofudvinding og bearbejdning af råstofferne, da råvareudvinding og bearbejdning af råva-

rerne finder sted både uden for og i Europa, hvor den fremtidige energisammensætning ikke

er kendt. Det vil sige, at der anvendes et el- og varmemiks baseret på energiproduktion i de

lande og regioner, der er nævnt i Tabel 10. Det er COWIs ekspertvurdering, at såfremt energi-

sammensætningen til baggrundsprocesserne ændres til et grønnere energimiks, vil de potenti-

elle miljøpåvirkninger falde.

Med hensyn til produktionsfasen, hvor de færdige produkter produceres, er der benyttet et

grønt el-miks bestående af fornybare energikilder sammensat af følgende energikilder: 50 pro-

cent vind, 21 procent vandkraft, 20 procent solenergi og ni procent biomasse (e-Highway2050,

2015).

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

LCA-resultaterne ved anvendelse af disse alternative antagelser viser, at der for flere produk-

ter ses begrænsede ændringer i den totale miljøpåvirkning ved overgang til mere vedvarende

energikilder. Dette skyldes hovedsageligt, at gevinsterne i produktionsfasen ved brug af den

grønne strøm

opvejes af den reducerede, krediterede miljøpåvirkninger ved forbrænding af

produkterne.

I det grønne energiscenarie reduceres krediteringen af miljøpåvirkninger, da energien, som

substitueres ved forbrænding, bliver baseret på fornybare ressourcer og derfor har lavere mil-

jøpåvirkninger end den marginale energisammensætning i basisscenarierne.

Yderligere uddybning af resultaterne for hvert produkt kan ses i Bilag J.

4.8.2

Ændring i genanvendelsesprocenterne for plast

I dette afsnit undersøges konsekvenserne af at ændre genanvendelsesprocenterne for plast-

produkterne, altså de produkter, der forbydes som følge af markedsføringsforbuddet.

Dette fokus på genanvendelsesprocenterne skyldes, at der er øgede krav til separat indsam-

ling af plast i de danske kommuner, hvilket forventes at medføre en øget udsortering af plast

og dermed også øget genanvendelse af plasten.

For at kunne beregne de miljømæssige konsekvenser har COWI foretaget en ekspertvurde-

ring af, hvordan genanvendelsesfordelingen kan se ud fremadrettet. Der er taget højde for, at

disse produkter er engangsprodukter og derfor vil blive anvendt til take away. Det medfører, at

der ikke kan forventes betragtelige ændringer i genanvendelsesprocenterne – som det ellers

ses for andre produktkategorier som eksempelvis fødevareemballage, der bortskaffes fra kan-

tiner og private hjem.

Med genanvendelse menes her udsortering af engangsplastprodukter, som genanvendes

sammen med den øvrige udsorterede plast.

Den øgede genanvendelse og formindskede forbrænding ses i Tabel 11.

Tabel 11. Forøget genanvendelse og formindsket forbrænding af engangsplastproduk-

ter.

Basisscenariet

Sensitivitetsanalyse med øget genanvendelse og

mindsket forbrænding af engangsplastprodukter

Forbrænding

99 %

95 %

99,4 %

100 %

99 %

95 %

Genanvendelse

10 %

15 %

10 %

Forbrænding

95 %

90 %

85 %

90 %

95 %

90 %

Genanvendelse

Vatpinde

Bestik

Tallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere

Drikkebægre

0,6 %

Der er ikke indregnet potentielle miljøpåvirkninger ved anlæg, dvs. eksempelvis vindmøller og raffinade-

rier.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Den øgede genanvendelse medfører en større kreditering i form af undgået produktion af vir-

gint plast samt mindsket forbrænding af engangsplastprodukterne

Generelt viser denne sensitivitetsanalyse, at der må forventes en mindre miljømæssig effekt

ved øget genanvendelse af plastprodukterne. Den højeste miljømæssige gevinst er fundet for

sugerør, hvor den øgede genanvendelse giver anledning til en reduktion i de potentielle miljø-

påvirkninger på fem procent. Yderligere uddybning af resultaterne for hvert produkt kan ses i

Bilag J.

4.8.3

Ændring i vægt af udvalgte produkter

I LCA-resultatafsnittet (afsnit 4.7) er der anvendt gennemsnitsvægte for de udvalgte produkter,

der omfattes af markedsføringsforbuddet. Her i sensitivitetsanalysen ses der nærmere på

disse produktvægte, da det vides, at resultatet er følsomt for produkternes vægt (Takou V. ,

Boldrin, Astrup, & Damgaard, 2019).

For netop at vurdere produktvægtenes følsomhed er det valgt at undersøge effekterne af en

vægtforøgelse eller vægtreduktion på 20 procent, hvilket må vurderes at være et rimeligt

spænd for produktvægtene.

For at lette læsningen er der udelukkende gennemført beregninger for de produkter, hvor re-

sultaterne i afsnit 4.7 ligger så tæt, at konklusionerne vil kunne ændre sig som følge af, at

vægtene ændrer sig. Det betyder, at der ikke er gennemført sensitivitetsanalyse for vatpinde,

bestik, tallerkener og rørepinde.

Yderligere uddybning af resultaterne for hvert produkt kan ses i Bilag J.

4.8.3.1 Sugerør

Resultaterne af beregningerne viser, at datavalget er sensitivt i forhold til resultaterne. Hvis der

anvendes LCA-data for den europæiske papirproduktion, skal der gennemføres en vægtreduk-

tion på minimum 20 procent for papirsugerørene, for at de er på et niveau for den potentielle

miljøpåvirkning, der er i samme størrelsesorden som sugerør af plast, der endda har en vægt-

forøgelse på 20 procent. Dette svarer til, at plastsugerøret vejer 0,78 g, mens papirsugerøret

med en 20 procent vægtreduktion vil opnå en vægt på 0,92 g. Hvorvidt dette er teknisk muligt

– samtidig med, at funktionaliteten bibeholdes – er uvist. Dog har brugere af sugerør oplevet

problemer med funktionaliteten af papirsugerør, der kan smuldre og dermed ikke opretholde

deres funktion (Kjeldsen N. , 2019), hvilket kan hænge sammen med sugerørets vægt.

Hvis der anvendes LCA-data for den canadiske papirproduktion, giver papir- og plastsugerører

anledning til tilnærmelsesvist samme niveau af miljøpåvirkninger – uden at have ændret på

vægten af sugerørene.

Der kan argumenteres for, at usikkerheden på data kan betvivle nøjagtigheden af disse resul-

tater, og dermed om forskellen mellem plast- og papirsugerør reelt er tilstrækkelig signifikant til

at kunne konkludere, at det ene produkt har mindre potentielle miljøpåvirkninger end det an-

det.

4.8.3.2 Ballonpinde

Resultaterne viser, at antagelser om vægten af ballonpinde kan påvirke LCA-resultatet betyde-

ligt. Det er således afgørende for udpegelse af det miljømæssigt foretrukne valg, at disse

vægte er retvisende.

Ved genanvendelse af PP-produkterne substitueres primært PP. Ved genanvendelse af PS-produkterne

substitueres primært PS.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

4.8.3.3 Drikkebægre

Særligt for drikkebægre af papir undersøges sensitiviteten af resultaterne gennem vurdering af

effekten af ekstra isolering for papirdrikkebægrene. Hermed ses der nærmere på konsekven-

serne af, at drikkebægre udstyres med et ekstra lag, hvorved bægrene opnår samme isole-

rende evne som de EPS-drikkebægre, som papirbægrene vil erstatte.

En vejning af drikkebægre med og uden et ekstra isolerende lag afslørede en vægtforøgelse

af produktet på 50 procent.

LCA-resultaterne viser en betydelig ændring af papir- og bagassedrikkebægrenes potentielle

miljøpåvirkninger, da de potentielle miljøpåvirkninger ændres tilnærmelsesvist proportionalt

med vægten. For papirdrikkebægrene er ændringen lidt mindre, da disse produkters samlede

potentielle miljøpåvirkning også er påvirket af coatingen, og at vægten af coatingen antages at

forblive den samme, uanset om drikkebægrene er varmeisolerede eller ej. Særligt ses der en

væsentlig forøgelse af de potentielle miljøpåvirkninger fra de papirbaserede drikkebægre.

Drikkebægret af bagasse er stadig det produkt, der vurderes at have den laveste potentielle

miljøpåvirkning under de givne forudsætninger.

4.8.3.4 Fødevarebeholdere

Sensitivitetsanalysen for fødevarebeholdere tager udgangspunkt i, at papir- og bagassepro-

dukterne får forhøjet isoleringsevne, så maden holder sig varm i længere tid, og beholderen er

mere behagelig at holde – ligesom EPS-engangsplastproduktet. Samme procentuelle vægtfor-

øgelse, som vi ser for drikkebægre (50 procent), antages også for fødevarebeholderne.

Som det fremgår af i Bilag J.11, ses der en tydelig forskel for det enkelte produkt, når fødeva-

rebeholdernes vægt øges med 50 procent.

De potentielle miljøpåvirkninger ændres næsten proportionalt med vægten. Resultaterne viser,

at en vægtforøgelse på 50 procent ikke ændrer rankingen af produkterne – særligt ikke hvis

der anvendes LCA-data for canadisk papirproduktion.

4.8.4

Diskussion af antagelser og usikkerheder

I dette projekt er der gennemført en række livscyklusvurderinger baseret på data fra LCA-data-

basen EcoInvent for alle inkluderede livscyklusfaser på nær forbrænding, som er modelleret

ved anvendelse af data fra EASETECH.

Der er usikkerheder forbundet med antagelser, data mv., hvoraf de vigtigste er:

•

EcoInvent-data er historiske data, der er baseret på indsamling fra en række producenter.

Der er ikke anvendt producentspecifikke data, som kan resultere i betydelige forskelle i mil-

jøpåvirkninger mellem enkeltproducenter, hvilket kan bevirke, at resultaterne kan ændre sig.

Det skyldes, at det er fundet mest hensigtsmæssigt at anvende verificerede gennemsnits-

data fra flere producenter ved anvendelse af EcoInvent.

•

Det kan overvejes, om papirproduktionen bør vurderes separat ved anvendelse af data fra

flere producenter, da EcoInvent-data viser relativt store miljømæssige påvirkninger, som pri-

mært er forbundet med forbrug af brunkul som energikilde. På grund af øget regulering af

produktionsvirksomheder i Europa, kan det tænkes, at produktionsoptimeringer er planlagt

eller gennemført, som vil kunne få indflydelse på resultaterne for miljøpåvirkningerne. Det vil

kræve data fra specifikke leverandører og producenter, hvis præcisionen skal øges, hvor-

med resultaterne ville blive specifikke omkring enkelt-producenter.

Som beskrevet i resultatafsnittet i dette kapitel giver anvendelse af LCA-data fra en canadisk

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

papirmølle anledning til væsentlige ændringer i miljøpåvirkningerne, hvilket primært skyldes

den betydeligt mindre emission af partikler sammenlignet med partikelemissionerne fra den

europæiske proces. Grundet denne betydelige variation i resultaterne kan der generelt ikke

identificeres forskelle mellem plast- og papirprodukter.

•

I EASETECH er der anvendt data for et gennemsnitligt forbrændingsanlæg. Til trods for at

disse anlæg drives på forskellig vis, vurderes det dog at være det bedst mulige valg i denne

sammenhæng, da affaldet vil blive indsamlet og forbrændt på alle danske anlæg. Slutteligt

er affald, der hæfter sig på produkterne (eksempelvis mad på bestik mv.) ikke indregnet. Da

bortskaffelsesfasen overordnet set har en mindre procentuel påvirkning på det samlede re-

sultat, vurderes det, at disse antagelser har en marginal betydning for det samlede resultat.

•

Arealforbrug er inkluderet i de vægtede resultater, og det ses af resultaterne, at arealforbrug

har betydning for biobaserede produkter (særligt træ og papir)

. Repræsentativiteten af de

LCA-data, der foreligger i bl.a. EcoInvent kan diskuteres – særligt omkring de antagelser,

der træffes i forbindelse med opgørelse af arealforbrug (eksempelvis om et induceret mer-

forbrug giver anledning til intensivering eller arealudvidelse mv.). Det vurderes dog, at areal-

forbrug er en relevant parameter at inkludere i studiet og således også en parameter, der

med fordel kan medtages ved vurdering af de alternative produkters samlede, potentielle

miljøpåvirkning.

•

Det er antaget, at bagasse stammer fra sukker- og ethanolproduktionen i Brasilien og impor-

teres til Europa. Det kan diskuteres, om bagassen stammer fra andre lande, hvilket primært

vil påvirke resultatet for den energi, der forbruges til at substituere den varme, som ellers

ville komme fra afbrænding af bagasse. Der er ikke gennemført beregninger af de potenti-

elle miljøpåvirkninger for det tilfælde, hvor bagasse stammer fra andre lande og det vides

således ikke, hvordan sådanne data ville påvirke resultaterne.

•

Der vurderes at være relativt stor usikkerhed i resultaterne for papir- og træprodukter, da

trætypen, træets oprindelse mv. kan give anledning til varierende emissioner. Resultater fra

træ- og papirprodukter skal således tolkes med omhu – og der må påregnes at være relativt

store varianter i resultaterne afhængig af de anvendte antagelser og datagrundlag.

•

Grundet valg af LCA-datakilde i dette projekt vil der være nogen usikkerhed på resultaterne.

Data for de fossilt baserede produkter er ’lukkede’, hvilket vil sige, at kilderne til påvirknin-

gerne ikke kan identificeres. Data er med andre ord en ’black box’, hvor det ikke er muligt at

kvantificere og forstå usikkerhederne, der er forbundet med de fossilt baserede produkter.

Det vil kræve data fra specifikke leverandører og producenter, hvis præcisionen skal øges,

hvormed resultaterne ville blive specifikke omkring enkelt-producenter.

•

Netop for vatpinde, sugerør, ballonpinde, tallerkener, fødevarebeholdere og drikkebægre af

papir er der valgt en proces fra EcoInvent, der beskriver de potentielle miljøpåvirkninger ved

anvendelse af primære papirfibre. Det skyldes, at COWI har fået oplyst, at der som ud-

gangspunkt anvendes primære papirfibre (dvs. ikke genanvendt papir). Da hovedparten af

de udvalgte produkter (vatpinde, sugerør, tallerkener, fødevarebeholdere og drikkebægre)

skal overholde de krav, der gælder for emballage til fødevarer (Geueke, 2016). Hvis det kan

godkendes, at producenter anvender genanvendt papir i stedet for papir af primære papir-

fibre, vil miljøpåvirkningerne ændres. Der er ikke foretaget beregninger heraf.

•

I projektet er det valgt at gennemføre en sensitivitetsanalyse, hvor selve produktionen af

produkterne (støbning af produkterne mv.) samt bortskaffelse er vurderet ved anvendelse af

Se evt. de karakteriserede værdier i Bilag J.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

mere grøn energi. Baggrundsprocesserne såsom råstofudvinding og bearbejdning af råstof-

ferne er ikke ændret i energisammensætning, da råvareudvinding og bearbejdning af råva-

rerne finder sted både uden for og i Europa, hvor den fremtidige energisammensætning ikke

er kendt. Det er COWIs ekspertvurdering, at såfremt energisammensætningen til bag-

grundsprocesserne ændres til et grønnere energimiks, vil de potentielle miljøpåvirkninger

falde for alle de vurderede produkter. Dette vil påvirke resultaterne, men det kan ikke på for-

hånd vurderes, hvad det vil betyde for hhv. plastprodukter og deres alternativer. Hvorvidt

dette er kritisk, afhænger af, om der ses på en nær-fremtidssituation, hvor energimikset ikke

er ændret betydeligt – eller der ses på en langsigtet ændring, hvor energisammensætningen

må formodes at være markant ændret.

•

Som det ses i resultaterne, pålægger vægtning resultaterne en faktor, der har til formål at

udtrykke den relative vigtighed af indikatorerne. Da vægtningsfaktorerne er udviklet og fast-

sat af et ekspertpanel for Europakommissionen, vurderes det, at disse vægtningsfaktorer gi-

ver værdi i forhold til at kunne gennemføre en samlet tolkning og sammenligning af produk-

terne. Man skal dog være opmærksom på, at dette er en subjektiv ekspertvurdering af den

relative vigtighed af miljøpåvirkningerne.

For at undersøge resultaternes sensitivitet i forhold til energisammensætningen er der foreta-

get en analyse, hvor energisammensætningen er antaget at være baseret på 100 procent

vindmøllestrøm og varme baseret på 100 procent biomasse som alternativ til dansk elektrici-

tetsmarginalsammensætning (Tabel 28) og varmemarginalsammensætning (Tabel 28. Elmar-

ginal for Danmark (Schmidt et al. 2016)

•

Tabel 29). Det kan diskuteres, om dette valg af energikilder er fornuftigt udvalgt til denne

projektsammenhæng. Da resultaterne kun viste en mindre ændring af resultaterne som

følge af den grønne energisammensætning, vurderes det, at en ændret grøn energisam-

mensætning ikke ville have ændret signifikant på energisammensætningens betydning for

det samlede resultat. Det er derfor valgt ikke at simulere andre fremtidige energimiks.

•

I projektet er der anvendt data om produkternes vægt på basis af de produkter, der nu fore-

findes på markedet. Da resultaterne påvirkes af produkternes vægt, er disse yderligere ana-

lyseret i sensitivitetsanalysen. Det kan diskuteres, om de valgte produktvægte og varianser

er retvisende for de produkter, der fremover vil være på det danske marked for engangspro-

dukter. Der kan tænkes at forekomme en situation, hvor de alternative produkters vægt opti-

meres yderligere, hvorved de potentielle miljøpåvirkninger kan reduceres yderligere.

•

Det kan diskuteres, om livscyklusvurderingerne bør suppleres med yderligere vurderinger

som eksempelvis biodiversitet; effekter som følge af træhugst i en tid, hvor forbruget af træ

stiger drastisk; sociale aspekter mv. Der er dog ikke udpeget og udviklet en metode hertil

endnu, som er indarbejdet i PEFCR (European Commission, 2018).

•

Det er valgt at medtage seks miljøeffektindikatorer i projektet for at skabe det stærkest mu-

lige grundlag til at kunne præsentere en troværdig vurdering af de miljømæssige konsekven-

ser på basis af de anvendte LCA-data. Det kan dog diskuteres, hvordan inkludering af de

øvrige indikatorer i PEF ville have påvirket resultatet. Dette er ikke undersøgt i projektet, da

de resterende indikatorer er belagt med langt højere grad af usikkerhed end de seks ud-

valgte indikatorer. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt at skabe et solidt grundlag for

vurdering af de miljømæssige konsekvenser på basis af alle indikatorerne i PEF.

•

Sidst men ikke mindst er henkastet affald ikke inkluderet i livscyklusvurderingerne, da data

om nedbrydning af og miljøpåvirkninger fra enkelt-produkter, mikroplast mv. ikke er tilgæn-

gelige. Ydermere er de toksiske effekter af henkastet affald ikke inkluderet i livscyklusvurde-

ringsmetoder endnu, da skæbne, eksponering og effektmodellering for makro- og mikroplast

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

stadig er ved at blive udredt og beskrevet. De miljømæssige forhold relateret til henkastet

affald er dog kvalitativt beskrevet i kapitel 5.

Baseret på ovenstående forhold kan det konkluderes, at en række forhold bevirker, at LCA-

resultaterne i dette projekt ikke kan betragtes som et præcist resultat af de potentielle miljøpå-

virkninger. Det er dog COWIs vurdering, at resultaterne kan være retningsgivende, da resulta-

terne kan betragtes som et gennemsnit af de inducerede, potentielle miljøpåvirkninger, der vil

finde sted som følge af engangsprodukternes påvirkning gennem hele livscyklus.

4.8.5

Konklusion

De potentielle miljøpåvirkninger fra den fulde livscyklus for engangsplastprodukter og deres

alternativer er beregnet ud fra udvalgte indikatorer.

Som diskuteret ovenfor er livscyklusvurderingerne forbundet med en række antagelser, og re-

sultater skal derfor anvendes med omtanke. For eksempel er produkternes vægt nogenlunde

proportional med miljøeffekterne, og antagelser om vægt har derfor stor betydning for de be-

regnede miljøeffekter. Det er således af stor betydning at koble anbefalinger om vægten af

produkterne med de konklusioner, som drages om potentielle miljøpåvirkninger.

Det kan dog med en vis sikkerhed konkluderes, at produktionsfasen inklusive råstofudvinding

er den fase, der betyder mest for det samlede resultat for alle typer produkter. Bortskaffelses-

fasen har nogen betydning, og når der ses isoleret på bortskaffelsesfasen, har valget af ener-

gisammensætning (dvs. hvilken type af energi den genererede energi fra forbrænding erstat-

ter) betydning.

Transportens effekt er typisk af mindre betydning for de samlede beregnede miljøeffekter for

alle vurderede produkter. For produkter, hvor der anvendes råvarer fra Brasilien og USA, er

transportens bidrag større.

Det ses generelt af resultaterne, at de fossilt baserede produkter i reglen har højere potentielle

miljøpåvirkninger end de alternative træprodukter og produkter af bagasse. Dette er dog ikke

tilfældet for fødevarebeholdere, hvilket primært skyldes den forøgede vægt af de alternative

produkter sammenlignet med fødevareboldere af EPS.

Derimod viser resultaterne, at de papirbaserede produkter typisk enten har større potentielle

miljøpåvirkninger end de fossilt baserede produkter – eller nogenlunde den samme potentielle

miljøpåvirkning. Dog er forskellen i flere af produktsammenligninger så lille, at det er svært at

drage meget faste konklusioner. Der er generel usikkerhed om de underliggende miljøpåvirk-

ningsdata anvendt for papir, hvorfor der ikke kan konkluderes noget entydigt for denne materi-

aletype. Resultaterne viser, at de potentielle miljøpåvirkninger fra papir i høj grad påvirkes af

de energikilder og den proces, der anvendes under selve papirproduktionen. De indikatorer,

der udgør den største andel af det vægtede resultat, er drivhuseffekt, emission af partikler

samt forbrug af fossile ressourcer. Derudover giver papirforbrug også anledning til det største

potentielle arealforbrug pr. kg materiale, der anvendes (sammenlignet med plast-, bagasse- og

træprodukter).

Skift fra marginal el og varme til grønnere el og varme har nogen betydning for produktionsfa-

sen. Det indikerer, at produkternes fremtidige miljøpåvirkning vil falde, efterhånden som de ek-

sisterende energikilder udskiftes med vedvarende energikilder.

En forventet, øget genanvendelse af engangsplastprodukterne vurderes at have mindre betyd-

ning for anbefalingerne. Det skal dog nævnes, at det for nogle af denne type produkter vurde-

res, at potentialet for mekanisk genanvendelse er begrænset, selv i fremtiden, ikke mindst da

flere af produkterne anvendes til fødevarer og derved ofte er kontamineret.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Konklusionerne i dette afsnit vil blive knyttet sammen med viden om henkastet affald og pro-

dukter til flergangsbrug i den samlede konklusion. Der kan nemlig perspektiveres omkring en-

gangsprodukter som ’det miljømæssigt fornuftige valg’ set i lyset af Engangsplastdirektivets

overordnede formål om at undgå miljøpåvirkninger som følge af henkastet affald.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

5. Henkastet affald

En væsentlig del af baggrunden for indførelse af Engangsplastdirektivet er at begrænse

mængden af henkastet affald, herunder affald i havet. Det er derfor væsentligt at give et bud

på direktivets påvirkning af mængde og sammensætning af henkastet affald i Danmark.

I dette kapitel er der givet et kort sammendrag, og der henvises til Bilag K for uddybning heraf.

Affald fra to-go-produkter udgør en væsentlig andel af grupperne stort og småt affald13. For

stort affald ligger andelen på omkring 30 procent af de indsamlede affaldsstykker (Hold-

Danmark-Rent, 2016).

Den seneste opgørelse af marint affald på danske strande er netop under udgivelse og samler

alle målinger fra 2015 og frem. Plast er meget dominerende og udgør på landsplan ca. 85 pro-

cent af det indsamlede affald opgjort i stk.

De foretagne undersøgelser viser, at en væsentlig del

af det henkastede affald omfatter pro-

dukter, der omfattes af Engangsplastdirektivet (markedsføringsforbud eller anden regulering).

Dette gælder både affald indsamlet ’på land’ i forskellige lokalitetstyper (Hold-Danmark-Rent,

2016) og for affald indsamlet langs de danske kyster (DCE, 2019). Det antages derfor, at hyp-

pigheden af disse plastemner fremover vil falde som følge af direktivet. For de emner, der om-

fattes af markedsføringsforbuddet, antages produkter af plast stort set at forsvinde.

Det forventes, at folk går mere og mere væk fra "brug-og smid-væk"-tankegangen og dermed i

højere grad vil bruge genbrugelige alternativer. Derudover er der nogle af de alternative en-

gangsprodukter, der ikke har den samme funktionalitet som engangsplastprodukterne, hvilket

også må forventes at give anledning til reduceret forbrug. Et eksempel herpå er papirsugerør,

hvor forbrugerne oplever, at funktionen ikke er tilfredsstillende, hvilket kan medvirke til, at for-

brugerne undlader at bruge sugerør (Kjeldsen N. P., 2019). Dermed vil direktivet trække i den

rigtige retning hvad angår mængden af henkastet affald. Derudover formodes det, materiale-

sammensætningen af det henkastede affald sandsynligvis ændres til fremover at indeholde

mindre plast.

Hvis de nye engangsartikler af træ og papir fremover henkastes i naturen, vil deres evne til at

nedbrydes indgå som en vigtig parameter i vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Produkter lavet af træ vil nedbrydes langsomt, og nedbrydeligheden vil afhænge meget af tyk-

kelsen af produktet, og hvorvidt træet er behandlet eller ubehandlet. Produkter af ubehandlet

papir vil nedbrydes relativt hurtigt. Engangsartikler af papir (f.eks. to-go-emballager) vil dog

ofte have en coating af plast for at hindre fedt og væske i at opløse papiret i brugsfasen, som

medfører, at den del af produktet, der er af plast ikke nedbrydes og at papiret nedbrydes væ-

sentligt langsommere end ubehandlet papir.

Der kan være en tendens til, at ’de nye’ engangsartikler er mindre skadelige over for dyrelivet

end plastprodukterne, bl.a. fordi de i mindre grad vil forveksles med naturlige fødeemner af

Jf. Hold-Danmark-Rent's definition af stort og småt affald. For yderligere information henvises der til

(Hold-Danmark-Rent, 2016).

Andelen er ikke kendt af forfatterne til denne rapport.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

bl.a. fugle og havdyr. I forhold til menneskers opfattelse af henkastet affald kan der ligeledes

være en tendens til, at de nye produkter er mindre synlige (i højere grad naturfarver), og at et

område dermed vil virke mere rent, selvom mængden af affald er den samme.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

6. Forventede miljøeffekter

ved skift til

flergangsprodukter

I dette kapitel ses der nærmere på de overordnede miljømæssige effekter, som skift til fler-

gangsprodukter i stedet for engangsprodukter (omfattet af markedsføringsforbuddet) må for-

ventes at have.

Denne vurdering tager afsæt i tidligere gennemførte studier og består af en kvalitativ vurdering

foretaget af COWI.

De mest anvendte alternativer til engangsprodukterne vurderes at være:

Tabel 12. De engangsplastprodukter, der er omfattet af forbuddet, samt engangsalterna-

tiver og mulige alternative flergangsprodukter.

Engangsplastpro-

dukter

Vatpind

Bestik

Tallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere

Drikkebægre

Plast (PP)

Plast (PS)

Plast (PP)

Plast (EPS)

Alternativer (behandlet i LCA i

kapitel 4)

Træ og papir

Træ

Bagasse

Papir

Træ

Papir

XPS, papir og bagasse

Papir og bagasse

Flergangsprodukter

Genbrugelig vatpind

Stål

Porcelæn eller genbrugeligt plast

Stål eller glas

Stål

Genbrugeligt plast

Genbrugelig plastkop, porcelæn eller glas

Baseret på foreliggende studier samt COWIs ekspertvurdering er flergangsprodukterne kende-

tegnet ved at have en produktionsfase, der har større miljømæssige påvirkninger end produk-

tion af engangsplastprodukter. Det skyldes hovedsageligt, at flergangsprodukter ofte er krafti-

gere og ofte består af mere hårdført materiale, der muliggør indsamling, vask mv. Et eksempel

herpå er stålbestik, der kan genbruges et stort antal gange.

Derudover giver flergangsprodukter også anledning til miljøpåvirkninger i driftsfasen, hvor pro-

dukterne typisk vaskes. Derimod kan miljøpåvirkningerne af flergangsprodukter fordeles ud

over alle de gange, som produktet anvendes. I dette projekt er det ikke undersøgt, hvor mange

gange disse produkter kan genbruges.

Vurderingerne af de miljømæssige påvirkninger af engangsprodukter sammenlignet med fler-

gangsprodukter er gennemført på basis af en lang række antagelser, der er foretaget i de an-

vendte kilder: ”Life Cycle Inventories of Single Use Plastic Products and their Alternatives”

Kan f.eks. være produceret af en pind i nylon og selve ’hovedet’ i silikone som beskrevet i

(LastSwab.com, 2019)

Baseret på COWIs ekspertvurdering

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

(Paspaldzhiev, Stenning, & Seizov, 2018) og ”Greenhouse Gas Impacts Disposable vs Reu-

seable Foodservice Products” (Sheehan, Gordon, & Sommer, 2017)

Der fremstår følgende konklusioner:

•

For genbrugelige vatpinde er der markant mindre miljøpåvirkninger end for engangsproduk-

terne. Dette gælder alle vurderede miljøindikatorer.

•

De to vurderede studier for bestik konkluderer ikke enslydende – det ene studie konkluderer,

at genbrugeligt stålbestik typisk har en højere påvirkning end engangsalternativerne, hvilket

skyldes de store påvirkninger under produktionen af rustfrit stål. Et andet studie viste, at

stålskeer kun skulle genbruges to gange, før de er bedre end skeer af plast.

•

For sugerør giver resultatet af vurderingerne ikke et entydigt billede af, om engangsproduk-

ter giver anledning til større eller mindre miljøpåvirkninger i forhold til flergangsprodukter

(heraf stål eller silikone).

•

Resultaterne for rørepinde er ikke entydige, og der kan derfor ikke drages entydige konklusi-

oner ift. miljøpåvirkninger.

•

Fødevarebeholdere til flergangsbrug er overordnet set mere fordelagtige end engangsplast-

produkter og alternative engangsprodukter.

•

For drikkebægre er flergangskopper mere fordelagtige miljømæssigt end engangsplast-

bægre.

•

Genbrugelige tallerkener har mindre potentielle miljøpåvirkninger efter brug af flergangstal-

lerkener 50 gange.

Sammenfattende kan det konkluderes, at flergangsprodukter som oftest giver anledning til

mindre miljøpåvirkninger end engangsprodukter, hvis flergangsprodukterne anvendes efter

hensigten (dvs. mange gange).

Energiforbruget og energikilden kan have stor betydning, så jo mindre energi, der forbruges

under produktion og brug af flergangsprodukter, og jo grønnere energikilden er, jo mere fordel-

agtige er flergangsprodukter sammenlignet med engangsprodukter.

Antagelser om LCA-metode, systemgrænser, allokering mv. er ikke beskrevet for engangsplastproduk-

terne. For flergangsprodukter er der anvendt antagelser om energi- og vandforbrug i forbindelse med

vask af produkter, levetider mv.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

7. Nabotjek

For at skabe et bedre indblik i de forventede effekter af indførelsen af markedsføringsforbud-

det gennemføres et nabotjek af erfaringerne med at indføre markedsføringsforbud mod en-

gangsplastprodukter.

Der gennemføres først en landescreening, hvor relevante initiativer identificeres. Metode og

selve landescreeningen fremgår af Bilag I. I landescreeningen har der særligt været fokus på

initiativer i europæiske lande og andre højindkomstlande. Erfaringerne med indførelse af mar-

kedsføringsforbud mod plastprodukter er dog sparsomme i Europa.

For at give et samlet overblik over typerne af tiltag er der derfor også inddraget tiltag fra andre

dele af verden.

På baggrund af screeningen er de tiltag, som vurderes at være mest relevante i en dansk kon-

tekst, udvalgt. Denne udvælgelse er foretaget på baggrund af en vurdering af kvaliteten af de

tilgængelige informationer om effekterne af tiltagene. Desuden er lande prioriteret, hvor af-

faldshåndtering og økonomisk udvikling er sammenlignelig med Danmark.

7.1

Beskrivelse af udvalgte tiltag

Nedenstående tabel viser de udvalgte tiltag, hvilke produkter de omhandler, samt en kort be-

grundelse for udvælgelse.

Beslutningsgrundlag og forudsætninger for det franske markedsføringsforbud mod drikke-

bægre, bestik og vatpinde i plast er desuden undersøgt. Efter dialog med de franske myndig-

heder, har det dog ikke været muligt at få udleveret tilstrækkelig dokumentation, til at beskrive

de forventede konsekvenser af reguleringen i Frankrig.

Mængden af tilgængelig information om de forskellige tiltag varierer kraftigt mellem landene.

Derfor er der også forskel på, hvor grundigt tiltagene og deres forventede effekter er blevet be-

skrevet.

Tabel 13. Tiltag udvalgt til nærmere beskrivelse.

Land/region

Skotland

USA (Seattle)

Forbud el. kommende for-

bud

Forbud

Produkt og beskrivelse

af tiltag

Begrundelse for udvæl-

gelse

Markedsføringsforbud mod Sammenlignelighed og data

vatpinde i plast

fra konsekvensvurdering

Markedsføringsforbud mod Til en vis grad sammenligne-

sugerør, engangsbestik,

lig. Erfaringer fra indførelse

tallerkener og drikkebæger af forbud

i plast

Markedsføringsforbud mod Sammenlignelighed og data

sugerør, vatpinde og røre- fra konsekvensvurdering

pinde i plast

Markedsføringsforbud mod Sammenlignelighed og data

sugerør, engangsbestik,

fra konsekvensvurdering

tallerkener, vatpinde, bal-

lonpinde og fødevarebe-

holdere og drikkebægre af

EPS

England

Kommende forbud (indføres i

april 2020)

Forslag om forbud (forventes

behandlet i 2020)

Norge

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Norge endnu ikke vedtaget regulering, men har

udarbejdet forberedende arbejde, hvor de forventede konsekvenser for miljø og økonomi er

beskrevet. Norge har af de udvalgte lande gennemført den mest detaljerede konsekvensvur-

dering.

Da alle tiltag enten er under implementering eller nyligt implementeret, har det ikke været mu-

ligt at indsamle information om tiltagenes faktiske effekt. Dataindsamling har i stedet været fo-

kuseret på det forberedende arbejde for reguleringen og de forventede effekter af regulerin-

gen.

Af Tabel 14 fremgår estimater for omkostninger ved markedsføringsforbud for hhv. England,

Skotland og Norge på baggrund af landenes konsekvensvurderinger. Resultaterne er sam-

menholdt med resultater fra den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering for Danmark. For

at sikre sammenlignelighed på tværs af resultaterne er kun direkte budgetøkonomiske konse-

kvenser præsenteret. Dette betyder blandt andet, at ændrede omkostninger til strandopryd-

ning og miljøeksternaliteter ikke er inkluderet. Alle tal er desuden omregnet til omkostning pr.

indbygger.

Tabel 14. Sammenligning af omkostninger ved markedsføringsforbud på tværs af lande.

Omkostninger opgjort som DKK pr. indbygger (negative tal er økonomiske gevinster

som følge af lavere priser for alternativerne).

Produkt

Bestik

Vatpinde

Fødevarebeholdere

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Tallerkener

Drikkebægre inkl.

låg

England

Skotland

Norge

-4

Danmark

* Ikke medregnet gevinster ved mindre strandoprydning eller eksternaliteter.

Som det ses af ovenstående tabel, er der betydelige forskelle på de estimerede omkostninger

for de enkelte produkter. Omkostningerne for vatpinde og ballonpinde vurderes på tværs af

landene at være meget små. Det engelske estimat for omkostningerne ved skift fra sugerør af

plast til andre alternativer er betydeligt lavere end de danske og norske. Baggrundsdata for

den engelske konsekvensvurdering kendes ikke, og årsagen til denne forskel kan derfor ikke

bestemmes entydigt. Der er dog indikation af, at forbruget af sugerør pr. person vurderes la-

vere i England, ligesom omkostningsforskellen mellem sugerør af plast og sugerør af alterna-

tive materialer vurderes at være lavere i England.

Forskellen i omkostninger til bestik mellem Norge og Danmark skyldes forskelle i den estime-

rede prisforskel mellem plastbestik og alternativerne, samt at der i Norge estimeres at være

2,5 gange mere engangsbestik. I Norge vurderes der også at blive anvendt et markant større

antal fødevarebeholdere end i Danmark. Dette skyldes muligvis, at den norske undersøgelse

også har inkluderet produkter af XPS, hvorved resultaterne ikke er sammenlignelige.

Resultaterne på tværs af landende indikerer, at særligt for bestik kan der være en betydelig

usikkerhed i estimatet for de samlede omkostninger. Det skal desuden fremhæves, at der er

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

metodemæssige forskelle mellem de enkelte studier, hvilket bevirker, at studierne ikke er fuldt

sammenlignelige.

I det følgende beskrives resultaterne for de enkelte lande mere uddybende.

7.1.1

Norge

Norge har ikke vedtaget en lov om forbud mod plastforbud endnu, men der foreligger et lov-

forslag fra Miljødirektoratet, som indebærer et markedsføringsforbud mod sugerør, engangs-

bestik, tallerkener, vatpinde, ballonpinde samt fødevarebeholdere og drikkebægre i EPS (Mil-

jødirektoratet, 2019). Det vil sige et markedsføringsforbud, der sikrer implementering af EU's

Engangsplastdirektiv, som Norge er forpligtet til at implementere, da landet er medlem af EØS.

Forslaget indeholder en kort konsekvensanalyse af det mulige kommende forbud, der er sam-

menfattet i et høringsnotat (Miljødirektoratet, 2019). Efter planen skal det norske markedsfø-

ringsforbud træde i kraft samtidig med markedsføringsforbud i de enkelte lande i Europa i

2021. Den norske miljøminister har dog efterfølgende tilkendegivet, at han ønsker implemen-

tering af markedsføringsforbuddet i løbet af 2020 (Regjeringen, 2019).

Selvom størstedelen af brugt engangsplast i Norge bliver indsamlet og håndteret i affaldssy-

stemet, vurderes et markedsforbud at forhindre, at seks millioner engangsplastartikler spredes

til naturen (Miljødirektoratet, 2019).

Alternativerne til de produkter, der omfattes af markedsføringsforbuddet, er overvejende dy-

rere at indkøbe. De forventede samlede økonomiske konsekvenser estimeret i den norske

konsekvensvurdering er vist i Tabel 15 nedenfor. Konsekvenserne er baseret på prisforskellen

mellem det konkrete plastprodukt og alternativet.

Tabel 15. Vurderingen af samlede økonomiske konsekvenser ved norsk markedsfø-

ringsforbud.

Produkt

Plastprodukt

Enhedspris DKK

pr. stk.

(inkl. moms)

Bestik

Vatpinde

Fødevarebeholder

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Tallerkener

Drikkebægre inkl. låg

Samlet

0,36

0,10

1,72

0,13

0,17

1,04

0,8

0,69

Alternativt produkt

Enhedspris DKK pr.

stk.

(inkl. moms)

0,72

0,10

2,98

0,29.

0,11

1,04

0,52

0,73

163.548.000

153.765.000

86.991.000

-1.134.000

-19.262.000

235.000

384.143.000

Afrundede ekstra

omkostninger

DKK (inkl. moms)

Kilde: Miljødirektoratet, 2019

Estimatet for meromkostninger til alternativer er baseret på, at forbruget af engangsprodukter

ikke vil ændre sig. Det norske Miljødirektorat vurderer, at den højere pris for de fleste alternati-

ver vil betyde, at forbrugsmønsteret ændrer sig. De vurderer, at det er sandsynligt, at der vil

ske en vis omlægning fra engangsprodukter til flergangsprodukter. Omlægning kan også ske

grundet dårligere kvalitet eller funktionalitet af engangsprodukter i alternative materialer. Det

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

norske Miljødirektorat har ikke kunnet estimere omfanget af denne omlægning. Af Miljødirekto-

ratets høringsnotat fremgår det, at estimatet for omkostningerne blandt andet af denne grund

ses som det højst tænkelige.

Det norske Miljødirektorat vurderer, at det er sandsynligt, at prisen på de alternative produkter

vil falde, hvis produktionskapaciteten for produkterne øges, eller hvis reguleringen medfører

udvikling af nye, bedre alternativer.

Take away-branchen vurderes at være den branche, hvor virksomheder og forbrugere vil op-

leve de største ekstraomkostninger ved markedsføringsforbuddet. Ifølge Miljødirektorats høje-

ste estimat vil denne ekstra omkostning svare til ca. 60 mio. DKK årligt. I Norge vurderes an-

tallet af beholdere af EPS dog at være betydeligt højere end i Danmark. Årsagen til denne for-

skel er uklar, men kan muligvis skyldes, at også produkter af XPS er blevet omfattet i den nor-

ske vurdering.

Det norske Miljødirektorat vurderer, at der foreligger en risiko for, at omkostninger til strandop-

rydning vil øges, da de alternative engangsprodukterne vejer mere, og borgerne muligvis er

mere tilbøjelige til at henkaste de i alternative produkter, da de overvejende er lavet af orga-

nisk materiale, som borgerne muligvis er mindre bekymrede om at henkaste.

7.1.2

Skotland

Skotland er den eneste region i Europa med et eksisterende forbud mod et produkt, som om-

fattes af Engangsplastdirektivets markedsføringsforbud. Forbuddet omfatter vatpinde af plast

og trådte i kraft oktober 2019. Forbuddet omfatter både fremstilling og salg af vatpinde af plast.

Ifølge lovforslaget er formålet med markedsføringsforbuddet at mindske mængden af plastaf-

fald, som havner i havet (Cunningham, 2019). Vatpinde er et af de engangsplastprodukter,

som oftest bliver fundet på strande i Skotland.

En offentlig høring viste, at lovforslaget havde massiv opbakning, idet over 99 procent af re-

spondenterne støttede et markedsføringsforbud mod vatpinde af plast.

De samlede økonomiske konsekvenser, som blev estimeret i den skotske konsekvensvurde-

ring i forbindelse med lovforslaget om markedsføringsforbud mod vatpinde af plast i Skotland,

fremgår af nedenstående Tabel 16. Omkostningerne omfatter overvejede administrative om-

kostninger til centraladministrationen i forbindelse med implementering af regulering. Der er

således ikke tale om erhvervsøkonomiske omkostninger.

Tabel 16. Estimerede samlede økonomiske konsekvenser som følge af markedsforbud

mod vatpinde i Skotland. Effekterne er opgjort i DKK.

Økonomiske konsekvenser

Udgift implementering (år 1)

Årlig omkostning (år 1-3)

Årlig omkostning (år 4-10)

Lavt estimat

Centralt estimat

57.024

5.880

Højt estimat

142.560

5.880

Kilde: Skotlands konsekvensvurdering af forslag om forbud af vatpinde af plast

(Cunningham, 2019)

Der fremstilles ikke vatpinde i Skotland, og derfor forventer den skotske regering ikke negative

økonomiske konsekvenser for fremstillingsindustrien i Skotland. Det forventes heller ikke, at

udbuddet af vatpinde vil begrænses for forbrugerne, da vatpinde i andre materialer allerede er

udbredte på markedet (Cunningham, 2019). Forbuddet mod vatpinde i plast forventes desu-

den ikke at medføre udvikling af nye produkter eller ændring af eksisterende produkter. De

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

samlede økonomiske konsekvenser vurderes af den skotske regering at være meget begræn-

sede og omfatter overvejende implementering af reguleringen.

7.1.3

England

I England er der vedtaget et kommende markedsforbud mod sugerør, vatpinde og rørepinde i

plast, der træder i kraft i 2020. Det vil sige en implementering af dele af EU's Engangsplastdi-

rektiv tidligere end påkrævet. Beslutningsforslaget blev fremsat i 2018 før vedtagelsen af En-

gangsplastdirektivet (Defra, 2018). Formålet med at indføre reguleringen har været at be-

grænse skaderne på marint dyreliv og mindske visuel tilsvining af miljøet (Defra, 2018).

Det estimerede årlige forbrug af vatpinde af plast i England er på cirka 1,8 milliarder stk. Det

årlige forbrug af plastsugerør er beregnet til cirka 4,7 milliarder stk., og det årlige forbrug af rø-

repinde vurderes at være 316 millioner stk. (Defra, 2018). Dette svarer til hhv. 32, 84 og 6 stk.

pr. indbygger pr. år. I Danmark er det tilsvarende forbrug pr. person opgjort til hhv. 123, 67 og

22. De engelske myndigheder forventer ikke, at mængden af affald, som havner i naturen, re-

duceres ved at indføre forbud mod disse plastprodukter, men da de produkter, som vil erstatte

engangsplastprodukterne, forventes at være i træ, vil det reducere den negative miljøpåvirk-

ning, idet træ nedbrydes betydeligt hurtigere end plast (Defra, 2018).

Ifølge konsekvensvurderingen, som er udarbejdet af det engelske miljøministerie for de re-

spektive produkter, forventes de økonomiske effekter af at indføre et markedsforbud mod røre-

pinde og vatpinde at være begrænsede, mens der vil være betydelige omkostninger for suge-

rør. Der findes alternative produkter på markedet, og en del butikker har allerede stoppet salg

af nogle af engangsprodukterne (Defra, 2018). I opgørelsen af konsekvenserne i England ind-

går både erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser. En betydelig del af konsekven-

serne for hhv. sugerør, rørepinde og vatpinde omfatter således værdien af forbedret kvalitet af

badestrandene, hvilket ikke er et element i den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering.

Sugerør

Sugerør af alternative materialer (forventes at være i papir) vurderes i den engelske konse-

kvensvurdering (Defra, 2018) samlet at reducere emissioner til luften og presset på miljøet.

Reduktionen i CO฀-udledningen ved et forbud mod sugerør i plast estimeres i konsekvensvur-

deringen at være ca. 5.000 tons CO฀. Sugerør i papir nedbrydes desuden hurtigere, hvilket vil

give renere strande, som ifølge konsekvensvurdering vurderes højt af borgerne.

Det engelske miljøministerie forventede også omkostninger, idet eksisterende alternativer til

plastsugerør er dyrere. I konsekvensvurderingen fremhæves desuden, at forbrugerne fore-

trækker sugerør i plast. Forbrugerne vil derfor opleve reduceret nytte ved kun at have adgang

til sugerør i alternative materialer. Den samlede vurdering af de økonomiske konsekvenser

fremgår af nedenstående Tabel 17. Som det fremgår af tabellen, medfører forbuddet omkost-

ninger på ca. 760 mio. DKK over en 10-års periode.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 17. Estimerede økonomiske omkostninger over en tiårig periode som følge af

markedsforbud mod plastsugerør i England (alle tal er i DKK).

Fordele (samlet for tiårig periode)

Reduktion af emission af CO₂ ved affalds-

forbrænding

Mindsket behov for strandoprydning

Forbedret kvalitet af badestrande

Ekstra omkostning for forbrugerne grundet

sugerør i papir

Ekstra omkostning for erhverv til sugerør i

alternative materialer

Samlede økonomiske konsekvenser

Lavt estimat

- 2.688.000

- 4.480.000

- 39.424.000

627.200.000

421.120.000

1.003.520.000

Centralt estimat

- 3.584.000

- 4.480.000

- 60.032.000

492.800.000

331.520.000

761.600.000

Højt estimat

- 5.376.000

- 4.480.000

- 79.744.000

367.360.000

246.400.000

528.640.000

Baseret på “Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution and/or sale and

of plastic drinking straws in England”

(Defra, 2018).

Rørepinde

Markedsføringsforbuddet mod rørepinde i plast vurderes i den engelske konsekvensvurdering

at medføre et skift til rørepinde i træ. Det vurderes, at dette skifte vil reducere CO₂-udledning

ved produktion og affaldsforbrænding af rørepinde med ca. 400 tons CO฀

over ti år

(Defra,

2018).

Implementering af forbuddet vurderes i konsekvensvurderingen at kunne medføre omkostnin-

ger for erhvervslivet, som tvinges til at skifte til rørepinde i træ, selvom prisen på alternativerne

ikke vurderes at være højere. De øgede omkostninger er forbundet med at skulle finde og

skifte til et nyt produkt. Disse omkostninger vurderes at være mindre og er ikke opgjort i forbin-

delse med konsekvensvurderingen (Defra, 2018).

I Tabel 18 vises en oversigt over vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser ved

indførelsen af forbud mod rørepinde af plast i England. Som det fremgår af tabellen, vurderes

de økonomiske konsekvenser at være begrænsede. Dette skyldes blandt andet, at alternati-

verne til rørepinde i plast ikke er dyrere. Samlet set fremgår det af konsekvensvurderingen, at

der er en økonomisk gevinst, da værdien af reduceret CO฀-udledning og færre omkostninger

til strandrensning overstiger omkostningerne. Da en del af det engelske affald deponeres, ind-

går en omkostning til dette som følge af større vægt af alternativerne (Defra, 2018).

Tabel 18. Estimerede økonomiske omkostninger over en tiårig periode som følge af

markedsforbud mod rørepinde i England (alle tal er i DKK).

Fordele (samlet for tiårig periode)

Reduceret CO₂ ved affaldsforbrænding

Mindsket behov for strandrensning

Reduceret CO₂ fra produktion

Forbedret kvalitet af badestrande

Ekstra omkostninger deponi

Samlet

Lavt estimat

- 107.520

- 80.640

- 17.920

- 707.840

62.720

- 851.200

Centralt estimat

- 152.320

- 44.800

- 2.024.960

44.800

- 2.338.560

Højt estimat

- 206.080

- 313.600

- 53.760

- 5.268.480

26.880

- 5.815.040

Kilde: “Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution and/or sale of plastic

drink stirrers in England”

(Defra, 2018).

Vatpinde

I den engelske konsekvensvurdering er det vurderet, at et markedsføringsforbud mod vatpinde

af plast i England vil føre til færre emissioner af CO฀ i produktionsfasen og ved bortskaffelse

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

svarende til 316 tons CO฀

over

ti år. Der forventes desuden renere strande og reducerede

omkostninger til strandoprydning (Defra, 2018).

Det fremgår af Tabel 19, at de britiske myndigheder forventer en samlet økonomisk gevinst

ved indførelsen af tiltaget. Gevinsterne opstår særligt grundet den værdi, borgerne tillægger

kvaliteten af badestrande. Det bør bemærkes, at der ikke forventes at være meromkostninger

ved at skifte til alternativer af andre materialer som papir og træ.

Tabel 19. Estimerede økonomiske konsekvenser over tiårig periode som følge af mar-

kedsforbud mod vatpinde i plast i England (alle tal er i DKK).

Fordele (samlet for 10-års periode)

Reduktion af emission af CO₂ ved affalds-

forbrænding

Mindsket behov for strandoprydning

Besparelser af CO₂-emissioner fra produk-

tion

Forbedret kvalitet af badestrande

Ekstra omkostninger deponi

Samlet

Lavt estimat

- 89.600

- 806.400

- 7.526.400

89.600

- 8.422.400

Centralt estimat

- 89.600

- 2.777.600

- 35.840.000

89.600

- 38.707.200

Højt estimat

- 179.200

- 4.032.000

- 67.827.200

0,00

- 71.948.800

Kilde: “Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution and/or sale of plas-

tic-stemmed cotton buds in England”

(Defra, 2018).

7.1.4

USA

Der findes flere tiltag i USA for at begrænse forbruget af engangsplast. Et af disse tiltag er i

Seattle, hvor der i 2018 blev indført et forbud mod engangsplastsugerør, -bestik og -tallerkener

i plast i restauranter mv. COWI har været i kontakt med Seattles miljøstyrelse for at få mere

information om de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forbuddet.

Allerede i 2009 blev der indført forbud mod fødevarebeholdere i EPS/XPS og lavet krav om, at

engangsplastprodukter på restauranter/cafeer skal være komposterbare. Dengang vurderede

miljømyndighederne i Seattle, at der ikke fandtes et acceptabelt udbud af komposterbare alter-

nativer til alle engangsprodukter. Derfor blev der lavet en undtagelse for sugerør, bestik og tal-

lerkener. Efterfølgende har miljømyndighederne vurderet, at der nu findes gode alternativer,

og derfor blev reguleringen i 2018 udvidet til også at gælde disse produkter (oplyst af Seattles

miljøstyrelse i interview).

Formålet med et markedsføringsforbud mod disse produkter er primært at mindske mængden

af plastaffald, som ender i havet. Tiltagene bidrager dog også til at opnå Seattles målsætning

om 70 procent genanvendelse af affald i 2025. En offentlig høring viste, at de fleste var posi-

tive over for et forbud (oplyst af Seattles miljøstyrelse i interview).

Seattles miljøstyrelse har oplyst, at der ikke findes beregninger af tiltagets effekt, og der er hel-

ler ikke blevet udarbejdet en konsekvensvurdering forud for indførelsen af forbud. Dette skyl-

des blandt andet, at den offentlige høring viste relativ stor opbakning (både i erhvervslivet og

blandt borgere) for et markedsføringsforbud mod sugerør, bestik og tallerkener i plast. Derfor

blev det besluttet at indføre forbuddet, selvom konsekvenserne ikke er analyseret. Der er ikke

efterfølgende gennemført analyser af effekterne af reguleringen.

7.2

Opsamling på erfaringer

Informationer om og konsekvenser af implementering af forbud mod engangsplastprodukter i

de udvalgte lande stammer udelukkende fra konsekvensanalyser og undersøgelser, som er

foretaget forud for implementering af den aktuelle regulering.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

I den skotske og engelske effektvurdering forventes positive økonomiske effekter som følge af

forbuddene. Fordele, som nævnes af landene, er blandt andet værdien af reduceret CO฀-ud-

ledning og færre omkostninger til strandrensning. Dette er dog ikke omkostninger, der påvirker

de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

I de engelske og skotske undersøgelser forventes desuden en meget betydelig værdi, idet

borgerne tillægger det en høj værdi, at strandene er rene. Værdien af dette vurderes i analy-

serne at overstige erhvervslivets omkostninger til alternative produkter. Samlet omfatter de en-

gelske og skotske analyser dog kun sugerør, vatpinde og rørepinde, hvor der kun for sugerør

vurderes at være en omkostning ved et skift til alternative materialer. Det er derfor interessant,

at det norske Miljødirektorat vurderer, at der er en risiko for, at omkostninger til strandopryd-

ning kan øges ved introduktion af markedsføringsforbud. Det er ikke vurderet i en dansk kon-

tekst, om et skift til alternative produkter vil reducere eller øge omkostninger til strandrensning.

Selvom størstedelen af brugte engangsplastprodukter bliver indsamlet korrekt og ikke havner i

naturen, vurderer de forskellige lande, at de miljømæssige negative effekter fra henkastet af-

fald vil blive reduceret som følge af markedsføringsforbud. Plastprodukterne forventes i høj

grad at blive erstattet af alternativer i træ eller papir, som nedbrydes i naturen. Derfor vil det

reducere den negative miljøpåvirkning.

De fleste af de udvalgte tiltag har haft stor folkelig opbakning i de respektive lande. Dette kan

ses i de offentlige høringer, som er blevet gennemført forud for implementering af forbuddene.

Viljen til at udfase engangsplastprodukter findes også i erhvervslivet. Dette kan f.eks. ses i

England, hvor en del butikker og kaffekæder allerede før indførelse af forbud har stoppet salg

og forbrug af visse engangsplastprodukter.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

8. Sammenfattende

konklusion

I dette afsnit konkluderes der på markedsanalysen, vurderingen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, livscyklusvurderingerne, kapitlet om henkastet affald og flergangsprodukter

samt slutteligt nabotjekket.

I den første del af projektet er der gennemført en markedsanalyse, der afdækker de markeds-

førte mængder samt alternative produkter for de 18 produkter, der er omfattet af Engangs-

plastdirektivet. Derudover er der foretaget en vurdering af de forventede, fremtidige solgte og

anvendte mængder af alternative engangsprodukter.

Markedsanalysen er foretaget ved gennemgang af data fra anerkendte statistikker, information

indhentet fra brancheorganisationer og virksomheder samt data om provenumæssige konse-

kvenser af markedsføringsforbuddet fra rapporten ”Markedskortlægning af afgiftsbelagte en-

gangsprodukter” (COWI, 2020). På grund af projektets korte tidsfrist har det ikke været muligt

at få data fra alle relevante aktører, men det vurderes, at de væsentligste mængder er inklude-

ret i projektet. Derudover må det nævnes, at resultaterne fra markedsanalysen viser, at der er

nogen usikkerhed i data, hvorfor resultater for årligt forbrug er udtrykt i intervaller.

De skønnede nuværende og fremskrevne mængder fra markedsanalysen er anvendt i den er-

hvervsøkonomiske analyse sammen med viden fra andre studier og fra kontakt med relevante

virksomheder.

I den erhvervsøkonomiske analyse er der set på både de ændrede produktions- og afsæt-

ningsmuligheder for danske virksomheder, der fremstiller produkter omfattet af markedsfø-

ringsforbuddet og virksomhedernes ændrede omkostninger til indkøb af alternativer til en-

gangsprodukter af plast. Vurderingen er gennemført for de enkelte produktkategorier for her-

ved at etablere en samlet vurdering af omkostningerne.

Af analysen ses det, at danske fremstillingsvirksomheder kan have omstillingsomkostninger i

forbindelse med omstilling af produktionen. Virksomheder, der i dag anvender produkter, som

bliver omfattet af markedsføringsforbuddet, kan desuden have visse omkostninger i forbin-

delse med omstillingen til nye produkter. Det har ikke være muligt at fastsætte størrelsesorde-

nen af denne omkostning, men den vurderes at være begrænset.

Omkostningerne for erhvervsdrivende, der i dag anvender produkter, som bliver omfattet af

markedsføringsforbuddet, vurderes at være betydelige og er vurderet til en samlet årlig direkte

omkostning for erhvervslivet på ca. 100 mio. DKK – hvor de største omkostninger ses for su-

gerør. Hertil kommer omkostninger til offentlige myndigheder og borgere på ca. 30 mio. kr. år-

ligt. Usikkerheder vedr. antallet af markedsførte produkter, som er identificeret i markedsana-

lysen, påvirker også sikkerheden af det erhvervsøkonomiske resultat. Herudover skal det be-

mærkes, at det endnu er usikkert, hvilke alternative produkter virksomhederne vil skifte til. På

sigt vil markedspriserne for alternativerne desuden kunne ændre sig som følge af indførelsen

af markedsføringsforbuddet.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 20. Opsummering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Type af konsekvens

Erhvervslivets efterlevelsesomkostninger (merom-

kostning til alternativer til engangsprodukter i pla-

stik)

Administrative konsekvenser

Mio. DKK

Ca. 100

Der vurderes at være initialomkostninger i forbin-

delse med omstillingen, og disse vurderes at være

under 4 mio. DKK.

Skatter og afgifter indgår erhvervslivets efterlevel-

sesomkostninger, men er ikke opgjort selvstændigt.

I beregningerne indgår ikke den efterfølgende be-

slutning om at hæve emballageafgiften. Der henvi-

ses til COWI (2020) for en afdækning af de afgifts-

mæssige effekter.

Skatter og afgifter

I opgørelsen af erhvervslivets efterlevelsesomkostninger er der ikke taget højde for, at virk-

somhederne frem for at skifte til et alternativ helt kan ophøre med at bruge et produkt.

Det andet formål med markedsanalysen har været at udpege de mest gængse alternative en-

gangsprodukter, der erstatter de engangsplastprodukter, der er omfattet af markedsføringsfor-

buddet.

De nuværende engangsplastprodukter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet, og de

mest forekomne alternativer er valgt som grundlag for livscyklusvurderingerne, som ses af Ta-

bel 26:

Tabel 21. Oversigt over engangsplastprodukterne og de udvalgte alternativer.

Studie

Vatpinde

Engangsplastprodukt

Plast (PP)

Materialetyper til de alternative pro-

dukter

Træ

Papir

Engangsbestik

Engangstallerkener

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere

Plast (PP)

Plast (PS)

Plast (PP)

EPS

Træ

Bagasse

Papir

Træ

Papir

XPS

Papir m. PLA-coating

Papir m. LDPE-coating

Bagasse

Drikkebægre

EPS

Papir m. LDPE-coating

Papir m. PLA-coating

Bagasse

Livscyklusvurderingerne har til formål at sammenligne forskelle i de potentielle miljøpåvirknin-

ger fra de ni engangsplastprodukter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet, med alterna-

tive engangsprodukter. Der er ni engangsplastprodukter, der er omfattet af markedsføringsfor-

buddet, men da drikkevarebeholdere af EPS ikke forekommer i betydeligt antal på det danske

marked, er der ikke gennemført LCA-beregninger for denne produktkategori.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Livscyklusvurderingerne er gennemført ved anvendelse af data for ressourceforbrug og emis-

sion fra LCA-databaser, som har dannet grundlag for en vurdering af udvalgte indikatorer til

beskrivelse af miljøeffekterne.

Resultatet af livscyklusvurderingerne er behæftet med nogen usikkerhed på grund af brugen

af gennemsnitlige data fra LCA-databasen, EcoInvent. Dog vurderes det, at resultaterne giver

et vejledende billede af de gennemsnitlige, potentielle miljøpåvirkninger. De udvalgte gennem-

snitsdata anses for at være mest relevante i nærværende studie, da implementering af En-

gangsplastdirektivet vil påvirke alle producenter og produkter.

Konkluderende kan det opsummeres, at produkter af træ typisk giver anledning til mindre, po-

tentielle miljøpåvirkninger end de plastprodukter, som er baseret på fossile ressourcer.

Hvorvidt produkter af papir giver anledning til mindre eller større potentiel miljøpåvirkning end

produkter af andre materialetyper i samme produktkategori er vanskelige at konkludere på ba-

sis af de anvendte LCA-data.

Det kan konkluderes, at produktionsfasen inklusive råstofudvinding er den fase, der betyder

mest for det samlede resultat for alle typer produkter; altså såvel både plastprodukter og alter-

nativer. Bortskaffelsesfasen har nogen betydning og afhænger af valget af energisammensæt-

ning ved forbrænding af de bortskaffede produkter (dvs. hvilke typer af energi som den gene-

rerede energi fra forbrænding af affaldsprodukterne erstatter).

Transportens effekt er ofte af mindre betydning for de samlede potentielle miljøeffekter for de

fleste af de vurderede produkter – dog med undtagelse af træ- og bagasseprodukter. For

disse produkter har transport en procentuel større betydning for den samlede potentielle miljø-

påvirkning gennem hele livscyklus, som varierer alt efter afstand, vægt af produktet, potentielle

miljøpåvirkninger i de øvrige faser mv.

Tre væsentlige antagelser i livscyklusvurderingerne er undersøgt i en sensitivitetsanalyse,

som danner grundlag for at konkludere, at produkternes vægt er betydende for valg af alterna-

tiver. Det er derfor vigtigt at koble vægt af produkter med viden om materialers potentielle mil-

jøpåvirkning ved eventuel udarbejdelse af anbefalinger for alternative produkter.

Sammenfattende for LCA'erne kan det konkluderes, at der kan være positive miljømæssige

effekter ved skift til de fleste alternative engangsprodukter. Der er dog enkelte af produkterne

såsom sugerør, ballonpinde og fødevarebeholdere, hvor der ikke kan tegnes et tydeligt billede

af, at de undersøgte, alternative engangsprodukter er fordelagtige ud fra en miljømæssig be-

tragtning. I en tilstræben efter at reducere miljøpåvirkningerne kan omlægning til grønne ener-

giformer samt en reduktion af de alternative produkters vægt bidrage.

Som følge af øget forbrugerbevidsthed bliver flergangsprodukter stadigt mere fremtrædende. I

en kvalitativ vurdering af flergangsprodukter må det konkluderes, at flergangsprodukter som

hovedregel er at foretrække ud fra et miljømæssigt synspunkt. Dermed kan flergangsprodukter

understøtte ønsker om at anvende produkter, der har en lavere miljøpåvirkning.

Henkastet affald er vurderet kvalitativt i dette projekt grundet manglende data om bl.a.: i)

mængder henkastet affald, ii) hvor affaldet ender i naturen, og iii) hvilken miljømæssig effekt

dette affald har. Der kan således ikke foretages en inkludering og balancering af det henka-

stede affald med LCA-resultaterne.

Da Engangsplastdirektivets hovedformål udtrykker klare ønsker om, at andelen af plastaffald

reduceres på strande og i havet, er vurderingen af mængder henkastet affald central. Der er

en klar forventning om, at andelen af henkastet plastaffald vil falde betydeligt. Det vurderes

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

desuden, at det henkastede affald fra de alternative engangsprodukter, der er omfattet af En-

gangsplastdirektivet, typisk vil nedbrydes.

Til sidst i projektet er der gennemført et nabotjek, der beskriver analyser hos EU-medlems-

lande (inkl. Norge), der er blevet identificeret gennem dette studie. Der er gjort brug af både

internetsøgninger samt kontakt til relevante personer i medlemslandene for afdækning og ud-

dybning af baggrundsanalyser og effekter af forbud mod engangsplastprodukter.

Konklusionen af nabotjekket viste, at ingen medlemslande endnu har erfaring med indførelse

af et forbrug mod de engangsplastprodukter, der er omfattet af markedsføringsforbuddet.

Dette bevirker, at effekterne i et EU-land som følge af forbud ikke kan afdækkes i skrivende

stund.

Nabotjekket viser en generel positiv indstilling til Engangsplastdirektivet – og flere virksomhe-

der, organisationer mv. har allerede indført forbud mod udvalgte engangsplastprodukter for at

nedbringe plastforbruget og de tilknyttede miljøpåvirkninger.

Ud fra en erhvervsøkonomisk betragtning vil køberne af de alternative engangsprodukter for-

mentlig opleve betydelige omkostninger forbundet med forbuddet. Muligheder for omkost-

ningsreduktioner er ikke afdækket, men etablering af rammer for at sikre erfaringsudveksling

mellem virksomheder om fordele og ulemper ved alternativer er et bud på en mulig afhjælp-

ning. I denne analyse er det ikke vurderet, om de erhvervsøkonomiske omkostninger står mål

med gevinster for samfundet, som eksempelvis den samfundsøkonomiske værdi af mindre

plastaffald på strandene.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Referencer

Abena. (2019).

[mundtlig kommunikation med Tommy Husen d. 13.11.2019].

Affald.dk. (2013).

Hvordan laver man plast?

Hentet 10. december 2019 fra

https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelser/plast/artikler/662-hvordan-laver-man-

plast.html

Alibaba.com. (u.d.).

Disposable Clamshell Biodegradable Food Containers Sugarcane

Bagasse Tableware for Takeaway.

Hentet fra https://www.alibaba.com/product-

detail/Disposable-Clamshell-Biodegradable-Food-Containers-

Sugarcane_60814214982.html

Alibaba.com. (u.d.).

Embossing leakproof Sugarcane bagasse food container box paper bento

lunch box.

Hentet fra https://www.alibaba.com/product-detail/Embossing-leakproof-

Sugarcane-bagasse-food-container_60677337895.html

Amazon. (2019).

Amazon.

Hentet 09. 12 2019 fra https://www.amazon.com/Wooden-Double-

Tipped-Purification-Dust-Free-Sterile/dp/B07F5KCFMM

An, V., Carolin, S., Theo, G., & Pieter, C. (2006).

Comparative LCA of 4 types of drinking cups

used at events.

OVAM.

Benini, L., Mancini, L., Sala, S., Manfredi, S., Schau, E. M., & Pant, R. (2014).

Normalisation

method and data for Environmental Footprints. European Commission, Joint

Research Center, Institute for Environment and Sustainability, Publications Office of

the European Union, Luxemburg, ISBN: 978-92-79-40847-2 .

Bigsby, T., Bigsby, R., & Gerlach, C. (2011).

United States Patentnr. US 8,079,390 B2.

Boulay, A.-M., Bare, J., De Camillis, C., Döll, P., Gassert, F., Gerten, D., . . . Pfister, S. (2015).

Consensus building on the development of a stress-based indicator for LCA-based

impact assessment of water consumption: outcome of the expert workshops.

Int. J.

Life Cycle Assess 20,

577-583.

Briedis, R., Kirkevaag, K., Elliott, T., Darrah, C., Bapasola, A., & Sherrington, C. (2019).

Reduced Littering of Single-Use Plastics.

The Norwegian Environment Agency.

Briedis, R., Kirkevaag, K., Elliott, T., Darrah, C., Bapasola, A., & Sherrington, C. (2019).

Reduced Littering of Single-Use Plastics. Project nr. 1455.

Tilgængelig:

https://www.miljodirektoratet.no/globalassets/publikasjoner/m1360/m1360.pdf.

Canada Brown. (2019).

1 Kraft Paper Food Containers 5″ x 4 1/2″ x 2 1/2″.

Hentet fra

https://www.canadabrown.com/product/1-kraft-paper-food-container-5-x-4-5-x-2-5/

COWI. (2020).

Markedkortlægning af Engangsserviceprodukter.

Miljøstyrelsen.

COWI A/S and Utrecht University. (2019).

Environmental impact assessment of innovative bio-

based products - task 1 of “Study on Support to R&I Policy in the Area of Bio-based

Products and Services”.

European Commission.

COWI, & Utrecht-University. (2018).

Environmental Impact Assessment of Innovative Bio-

Based Product.

European Union.

CSR.dk. (2019).

Føtex erstatter 87 tons plastik med alternativer.

Hentet 22. oktober 2019 fra

https://csr.dk/f%C3%B8tex-erstatter-87-tons-plastik-med-alternativer

Cunningham, R. (2019).

The Environmental Protection (Cotton Buds) (Scotland) Regulations

2019.

DCE. (2019).

Mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på danske

referencestrande (udkast).

Aarhus Universitet, DCE/Institut for Bioscience i

samarbejde med KIMO.

Defra. (2018).

Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution

and/or sale and of plastic drinking straws in England.

Defra. (2018).

Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution

and/or sale of plastic drink stirrers in England.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Defra. (2018).

Consultation Stage Impact Assessment on the proposal to ban the distribution

and/or sale of plastic-stemmed cotton buds in England.

DS/EN ISO 14040. (2008).

Environmental management – Life cycle assessment – Principles

and framework .

DS/EN ISO 14044. (2008).

Environmental management – Life cycle assessment –

Requirements and guidelines.

EC-JRC. (2010).

International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook - General

guide for Life Cycle Assessment - Detailed Guidance, Constraints.

Eco Biopack. (2019).

Komposterbare bordservice.

Hentet fra https://www.ecobiopack.dk/4136-

runde-sukkerroers-tallerkener-oe-22-cm?c=7169#

EcoInvent. (2019). Ecoinvent, version 3.6. Hentet fra

https://www.ecoinvent.org/database/ecoinvent-36/ecoinvent-36.html

e-Highway2050. (2015).

Europe's future secure and sustainable electricity infrastructure.

RTE.

Engbo, L. (2018).

Stor forskel på bioplast, bionedbrydeligt plast og oxonedbrydeligt plast.

Hentet 2. Februar 2019 fra https://ing.dk/blog/genanvendeligt-bioplast-vejen-frem-

210755

EPSbranchen. (2019).

Hvordan laver man EPS?

Hentet 12. december 2019 fra https://eps-

airpop.dk/hvordan-laver-man-eps/

Erhvervsstyrelsen. (2015).

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Hentet 2019 fra

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger

European Commission - Joint Research Centre. (2010).

International Reference Life Cycle

Data System (ILCD) Handbook - General guide for Life Cycle Assessment - Detailed

guidance.

European Commission - Joint Research Centre - Institute for Environment

and Sustainability.

European Commission. (2012).

Characterisation factors of the ILCD Recommended Life Cycle

Impact Assessment methods. Database and Supporting Information. First edition.

Febuary 2012. EUR 25167. Luxembourg. Publications Office of the European Union.

Joint Research Centre and Institute for Environment and Sustainability.

European Commission. (2012).

Product Environmental Footprint (PEF) Guide.

European Commission. (2018).

PEFCR Guidance document, - Guidance for the development

of Product Environmental Footprint Category Rules (PEFCR), version 6.3.

European Commission. (2018).

PEFCR Guidance document, - Guidance for the development

of Product Environmental Footprint Category Rules (PEFCRs), version 6.3,

December 2017.

European Commission. (2019).

European Platform on Life Cycle Assessment.

Hentet fra

https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml

European Commission. (2019).

Results and deliverables of the Environmental Footprint pilot

phase.

Hentet fra

https://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/PEFCR_OEFSR_en.htm

Franklin Associates. (2011).

Life Cycle Inventory of Foam Polystyrene, Paper-Based, and PLA

Foodservice Products.

GaBi. (2019). GaBi Professional. Thinkstep.

Geueke, B. (2016).

FoodPackagingForum.org.

Hentet 04. Febuary 2020 fra

https://www.foodpackagingforum.org/food-packaging-health/food-packaging-

materials/paper-and-board

GreenMatch.dk. (2018).

Undersøgelse: Danskernes vilde plastikforbrug.

Hentet fra

https://www.greenmatch.dk/blog/2018/09/danskernes-plastikforbrug

Gust, K., Collier, Z., Mayo, M., Stanley, J., Gong, P., & Chappell, M. (2016). Limitation of

texicity characterization in life cycle assessment: Can advarser outcome path-ways

provide a new foundation?

Integrated Environmental Assessment and Management,

12(doi:10.1002/ieam.1708),

580-590.

Götze, R., Pivenko, K., Boldring, A., Scheutz, C., & Astrup, T. (2016). Physico-chemical

characterisation of material fractions in residual and source-segregated household

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

waste in Denmark.

Waste Management, Volume

54(https://doi.org/10.1016/j.wasman.2016.05.009.),

13-26.

Hold-Danmark-Rent. (2016).

Henkastet affald. Kortlægningsanalyse.

Horneman, U. F. (2018).

Supermarked bandlyser al engangsplastik.

Hentet 22. oktober 2019

fra https://www.tv2lorry.dk/helsingor/supermarked-bandlyser-al-engangsplastik

Jensen, M. B., Møller, J., Kromann, M., Neidel, T. L., & Jakobsen, J. B. (2013).

Miljø- og

samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap,

plast, metal og organisk affald fra dagrenovation.

Miljøstyrelsen.

Kirkeby, J., Rosenhagen, C., Høibye, L., Dalgaard, O. G., Neidel, T. L., Kromann, M., &

Hansen, J. P. (2013).

Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for

anvendelse af spildevandsslam, Miljøprojekt nr. 1459.

Miljøstyrelsen.

Kjeldsen, N. (2019).

McDonald's i strid modvind – risikerer det samme i Danmark.

Hentet

december 2019 fra https://www.bt.dk/forbrug/mcdonalds-i-strid-modvind-risikerer-det-

samme-i-danmark

Kjeldsen, N. P. (2019).

bt.dk.

Hentet 06. 04 2020 fra https://www.bt.dk/forbrug/mcdonalds-i-

strid-modvind-risikerer-det-samme-i-danmark

Knudsen, A. S. (u.d.).

Danmarks træforbrug.

Hentet fra

https://www.trae.dk/leksikon/danmarks-traeforbrug/

Lassen, C., Warming, M., Kjølholt, J., Jakobsen, L. G., Vrubliauskiene, N., Novichkov, B., . . .

Bach, L. (2019).

Survey of polystyrene foam (EPS and XPS) in the Baltic Sea.

Hentet

fra https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/undersoegelse-af-epsxps-plast-i-

oestersoeen/.

LastSwab.com. (2019).

LastSwab - The Reusable Cotton Swab

. Hentet December 2019 fra

https://www.kickstarter.com/projects/193289139/lastswab-the-reusable-cotton-swab

MFVM. (2019).

Danmarks Havstrategi II. Første del. God miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål.

Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljødirektoratet. (2019).

Utkast til høringsnotat med konsekvensutredning, forbud mot enkelte

produkter av plast .

Miljøministeriet. (2015). Notat - Strategi for risikohåndtering af styren.

MiljøNet. (2019).

MiljøNet.

Hentet 5. Februar 2020 fra

http://www.miljonet.org/page.dsp?area=84

Miljøstyrelsen. (Under udarbejdelse, endnu ikke publiceret).

Markedsanalyse af

engangsserviceprodukter.

NRK. (2019).

Om ett år er disse forbudt.

Hentet 14. December 2019 fra

https://www.nrk.no/norge/om-ett-ar-er-disse-forbudt-1.14538522

Paspaldzhiev, I., Stenning, J., & Seizov, P. (2018).

Life Cycle Inventories of Single Use Plastic

Products and their Alternatives.

European Commission.

PE Americas. (2009).

Comparative Life Cycle Assessment Ingeo biopolymer, PET, and PP

Drinking Cups.

Pedersen, H. B. (2017).

Valg-strips og oxo-plast dur ikke.

Hentet 2. Februar 2019 fra

https://ing.dk/blog/valg-strips-oxo-plast-dur-ikke-208958

Plastic Change. (2019).

Plastiktyper: Konventionel plastik, bioplastik og bionedbrydelig plastik.

Hentet 2. Oktober 2019 fra https://plasticchange.dk/knowledge-view/plastiktyper-

bioplastik-og-bionedbrydelig-plastik/

PlasticsEurope. (2013).

Eco-Profile General-Purpose Polystyrene (GPPS) and High-Impact

Polystyrene (HIPS).

Brussels, Belgium: PlasticsEurope.

PlasticsEurope. (2015).

Eco-Profile Expandable Polystyrene (EPS).

Brussels, Belgium:

PlasticsEurope.

PlasticsEurope. (2016).

Eco-Profile High-density Polyethylene (HDPE), Low-density

Polyethylene (LDPE), Linear Low-density Polyethylene (LLDPE).

Brussels, Belgium:

PlasticsEurope.

PlasticsEurope. (2016).

Eco-Profile Polypropylene (PP).

Brussels, Belgium: PlasticsEurope.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

PlasticsEurope. (u.d.).

About plastics - Polystyrene.

Hentet 5. December 2019 fra

https://www.plasticseurope.org/en/about-plastics/what-are-plastics/large-

family/polystyrene

PlasticsEurope. (u.d.).

About plastics - Thermoplastics.

Hentet December 2019 fra

https://www.plasticseurope.org/en/about-plastics/what-are-plastics/large-

family/thermoplastics

Plastindustrien. (u.d.).

Ekstrudering.

Hentet 9. december 2019 fra https://plast.dk/det-store-

plastleksikon/ekstrudering/

Plastindustrien. (u.d.).

EPS-plast (ekspanderet polystyren).

Hentet fra https://plast.dk/det-

store-plastleksikon/eps/

Posch, M., Seppälä, J., Hettelingh, J., Johansson, M., Margni, M., & Jolliet, O. (2008). The role

of atmospheric dispersion models and ecosystem sensitivity in the determination of

characterisation factors for acidifying and eutrophying emissions in LCIA.

International Journal of Life Cycle Assessment (13),

477-486.

Prof. Dr. Matthias Finkbeiner. (2012). Gap Analysis for the Life Cycle Assessment of Container

Packaging.

Final report for FEVE – the European Container Glass Federation(ISBN

978-3-00-04 1338-4, https://feve.org/wp-content/uploads/2019/05/FINAL-ISBN-feve-

gap-lca-report.pdf).

Rabl, A., Spadaro, J. V., & Holland, M. (2014).

Description of the RiskPoll software, in: How.

doi:https://doi.org/10.1017/CBO9781107337831.020

Reap, J., Roman, F., Duncan, S., & Bras, B. (2008). A survey of unresolved problems in life

cycle assessment Part 2: impact assessment and interpretation.

International Journal

of Life Cycle Assessment, 13(DOI:

10.1007/s11367-008-0009-9), 374-388.

Regjeringen. (2019).

Regjeringen varsler forbud mot engangsartikler av plast innen ett år.

Hentet 27. feburar 2020

Roes, A. L., & Patel, M. K. (2011). Environmental Assessment of a Sugar Cane Bagasse Food

Tray Produced by Roots Biopack - Results of a Shortcut-Life Cycle Assessment.

Biobased Mater. Bioenergy 5,

140-152.

Roes, A. L., & Patel, M. K. (2011). Environmental Assessment of a Sugar Cane Bagasse Food

Tray Produced by Roots Biopack - Results of a Shortcut-Life Cycle Assessment.

Journal of Biobased Materials and Bioenergy Vol. 5,

140-152.

Rolf Schmidt - Industri plast. (u.d.).

Rolf Schmidt - Industri plast.

Hentet 9. december 2019 fra

https://rsip.com/polypropylen/

Rosenbaum, R. K., Bachmann, T. M., Gold, L. S., Huijbregts, M. A., Jolliet, O., Juraske, R., . . .

Hauschild, M. Z. (2008). USEtox—the UNEP-SETAC toxicity model: recommended

characterisation factors for human toxicity and freshwater ecotoxicity in life cycle

impact assessment.

The International Journal of Life Cycle Assessment,

532.

Schmidt, A. (2006).

Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer - miljøprojekt nr. 1103.

Miljøministeriet.

Schmidt, A., Watson, D., Roos, S., Askham, C., & Poulsen, P. B. (2016).

Gaining benefits from

discarded textiles - LCA of different pathways. Report 537.

Nordic Council of

Ministers.

Sheehan, B. f., Gordon, M. a., & Sommer, S. f. (2017).

Greenhouse Gas Impacts of

Disposable vs Reuseable Foodservice Products.

Stettler, C. (2006).

Polactide production, granulate, GLO, Ecoinvent v3.6, consequential.

Struijs, J., Beusen, A., van Jaarsveld, H., & and Huijbregts, M. (2009).

Aquatic Eutrophication.

Chapter 6 in: Goedkoop, M., Heijungs, R., Huijbregts, M.A.J., De Schryver, A.,

Struijs, J., Van Zelm, R. .

Struijs, J., Beusen, A., van Jaarsveld, H., & Huijbregts, M. (2009). Aquatic Eutrophication,

Chapter 6. I M. Goedkoop, R. Heijungs, M. Huijbregts, A. De Schryver, J. Struijs, & R.

Van Zelm,

ReCiPe 2008: A life cycle impact assessment method which comprises

harmonised category indicators at the midpoint and the endpoint level. Report I:

Characterisation factors.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Takou, V., Boldrin, A., Astrup, T. F., & Damgaard, A. (2019).

LCA of Single Use Plasric

Products in Denmark.

The Danish Environmental Protection Agency.

Takou, V., Boldrin, A., Astrup, T. F., & Damgaard, A. (2019).

LCA of Single Use Plastic

Products in Denmark.

Miljøstyrelsen.

Træ.dk. (2019).

Fremstilling af papir.

Hentet fra https://www.trae.dk/leksikon/papir-og-miljoe/

Valsasina, L. (2. December 2019). Partikelemissioner for papir.

Van Oers, L., de Koning, A., Guinee, J., & Huppes, G. (2002).

Abiotic Resource Depletion in

LCA.

Amsterdam: Road and Hydraulic Engineering Institute, Ministry of Transport

and Water.

van Zelm, R., Huijbregts, M., den Hollander, H., van Jaarsveld, H., Sauter, F., Struijs, J., . . .

van de Meent, D. (2008).

European characterization factors for human health

damage of PM10 and ozone in life cycle impact assessment.

Atmos. Environ.

https://doi.org/10.1016/j.atmosenv.2007.09.072.

vegware. (2019).

vegware.

Hentet 09. 12 2019 fra https://www.vegware.com/bagasse-

tableware/plates/10in-bagasse-plate/prod_51.html

Vidal-Legaz, B., Sala, S., Antón, A., Maia De Souza, D., Nocita, M., Putman, B., & F.M.

Teixeria, R. (2016).

Land-use related environmental indicators for Life Cycle

Assessment - Analysis of key aspects in land use modelling.

JRC Technical report.

Wholesale. (2019).

Wholesale.

Hentet 05. 12 2019 fra https://www.wholesale.com.au/foam-

burger-boxes-large/

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag A.

Varekoder

Relevante varekoder for engangsplastprodukter og deres alternativer

Produktkategori

Vatpinde

Engangsbestik

Tallerkener

Drikkebægre

Bambus

4419 19 00

Materiale

Plast

Relevante

-koder

3924 10 00

– Bordservice og køk-

kenartikler

– – Af bambus, andre

varer

Indeholder også andre køkkenartikler

– ikke specifik for engangsprodukter

Indeholder også andre køkkenartikler

(dog ikke skærebrætter og spise-

pinde) – ikke specifik for engangspro-

dukter

Varebeskrivelse

Kommentar

Tropiske træ-

sorter

4419 90 10

– – Af tropiske træsorter

som nævnt i supple-

rende bestemmelse 2 til

dette kapitel.

Andet træ

Tallerkener, drikke-

bægre

Bambus

4419 90 90

4823 61 00

– – Af andet træ

Opført under gruppen "– Bakker, fade,

tallerkener, bægre og lignende varer,

af papir eller pap”. Varegruppen an-

ses som ikke specifik for engangspro-

dukter

Opført under gruppen "– Bakker, fade,

tallerkener, bægre og lignende varer,

af papir eller pap". Det formodes at

være primært engangsprodukter og

være rimeligt dækkende for produkt-

kategorien tallerkener af papir eller

pap.

Opført under gruppen "– Bakker, fade,

tallerkener, bægre og lignende varer,

af papir eller pap". Det formodes at

være engangsprodukter og være ri-

meligt dækkende for produktkatego-

rien drikkebægre af papir eller pap.

– – Af bambus

Tallerkener

Papir eller

pap

4823 69 10

– – – Bakker, fade og

tallerkener

Drikkebægre

Papir eller

pap

4823 69 90

– – – Andre varer

Sugerør

Rørepinde

Ballonpinde

Fødevarebeholdere af

ekspanderet polystyren

9619 00 30

Drikkebægre af ekspan- -

deret polystyren

Drikkevarebeholdere af

ekspanderet polystyren

Fødevarebeholdere

Drikkevarebeholdere

Bind, tamponer og ind-

føringshylstre til tampo-

ner

Vat af tekstil

Under gruppen 9619 00 "Hygiejnebind

og tamponer, bleer og bleindlæg til

- Af vat af tekstilmateria- spædbørn og lignende varer, af et-

ler

hvert materiale"

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Produktkategori

Materiale

Tekstil

Relevante

-koder

9619 00 40

Varebeskrivelse

Kommentar

Rimeligt specifikt. Der skelnes dog

ikke ml. tamponer med el. uden indfø-

ringshylstre

Specifikt, materialet formodes at være

plast.

--Hygiejnebind, tampo-

ner og lignende varer

Af andre

materialer

Hygiejnebind

Af andre ma-

terialer

Af andre ma-

terialer

Vådservietter

Balloner

9619 00 75

Tamponer

9619 00 79

Andre varer

3923 30

– Balloner, flasker, kol-

ber og lignende varer

9619 00 71

Specifikt, materialet formodes at være

plast. Der skelnes dog ikke ml. tampo-

ner med el. uden indføringshylstre

Uvist, hvad det omfatter. Omfatter dog

ikke bleer, bleindlæg eller inkonti-

nensartikler

Opført under 3923 "Transport- og em-

ballagegenstande, af plast; propper,

låg, kapsler og andre lukkeanordnin-

ger, af plast:". Det er uvist, hvor rele-

vant kategorien er for drikkeflasker

som engangsprodukt.

Indpakningsposer og fo- -

lier

Drikkeflasker

Plast

Plastprodukter af ox-

onedbrydeligt plast

Varekoder fra den Kombinerede Nomenklatur

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

ingen oplagt varegruppe tilgængeligt, som disse produktkategorier kunne føres under

Varekoden "– – Lommetørklæder og renseservietter" er tilgængelig, dog kun for materialerne "papir-

tent/EN/TXT/?qid=1568372421759&uri=CELEX:32018R1602.

masse, papir, cellulosevat eller cellulosefiberdug". Vådservietter er typisk lavet af polyester og viskose, og

for disse materialer findes der ingen relevant varekode.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag B. Eksempel på

dataindsamlingstabel

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag C.

Vægtskema

Produkternes vægt brugt i livscyklusanalyserne er baseret på data fra eksisterende livscyklus-

vurderinger og søgninger på produkterne på internettet. De vægtdata som er benyttet ses i Ta-

bel 22.

Tabel 22. Vægten for de forskellige engangsplastprodukter og engangsalternativer, ba-

seret på gennemsnitsvægt fra de forskellige kilder.

Studie

Vatpind

Materiale

Plast (PP)

Træ

Papir

Bestik

Plast (PP)

Træ

Tallerkener

Plast (PS)

Bagasse

Sugerør

Plast (PP)

Papir

Rørepinde

Plast (PP)

Træ

Ballonpinde

Plast (PP)

Papir

Fødevarebeholdere Plast (EPS)

Plast (XPS)

Papir m. PLA coating

Bagasse

Drikkebægre

Plast (EPS)

Bagasse

Papirkrus m. LDPE

coating

Papirkrus m. PLA coa-

ting

Vægt i gram

0,155

0,19

0,0316

3,5

2,6

0,65

1,19

0,9

7,8

17,6

8,6

Reference

d, h, e

p, m

i, j, h

a, o

n, q, r, f, g, k

n, q, r, f, g, k, l, m

Tabel 23. Vægtreferencer benyttet i Tabel 22.

Referencenr. Reference

LCA of Single Use Plastic Products in Denmark (Takou V. , Boldrin, Astrup, & Damgaard, 2019)

Reduced Littering of Single-Use Plastics (Briedis R. , et al., 2019)

Life Cycle Inventory of Foam Polystyrene, Paper-Based, and PLA Foodservice Products (Franklin Associates, 2011)

https://www.ecobiopack.dk/4136-runde-sukkerroers-tallerkener-oe-22-cm?c=7169

https://www.vegware.com/bagasse-tableware/plates/10in-bagasse-plate/prod_51.html

https://www.ecobiopack.dk/3359-papir-kop-200-ml/8-oz-ubleget

Life Cycle Inventories of Single Use Plastic Products and their Alternatives (Paspaldzhiev, Stenning, & Seizov, 2018)

Environmental Assessment of a Sugar Cane Bagasse Food Tray Produced by Roots Biopack - Results of a Shortcut-

Life Cycle Assessment (Roes & Patel, 2011)

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

https://www.alibaba.com/product-detail/Embossing-leakproof-Sugarcane-bagasse-food-container_60677337895.html

https://www.alibaba.com/product-detail/Disposable-Clamshell-Biodegradable-Food-Containers-Sugar-

cane_60814214982.html

Comparative LCA of 4 types of drinking cups used at events (An, Carolin, Theo, & Pieter, 2006)

https://www.dsymachinery.com/paper-cup-business-tips/

http://www.hb-machinery.com/en-News0.html

https://www.lomax.dk/foedevarer-og-koekken/engangsartikler/engangsglas-og-kopper/abena-kaffebaeger-flerfarvet-

24-cl-60021050/

https://www.amazon.com/Party-Dimensions-8-Ounce-White-51-Count/dp/B0053KMNZM

https://www.canadabrown.com/product/1-kraft-paper-food-container-5-x-4-5-x-2-5/

https://www.staples.dk/kopper-og-bagre-til-varme-drikke/cbs/183955.html

https://www.biofutura.com/dk/kaffekop-240-ml

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag D. Normaliseringsrefer

encer og vægtningsfaktorer

Til beregning af miljøpåvirkninger benytter alle processer fra EcoInvent 3.6 databasen LCIA

metoden

ILCD 2.0 2018 midpoint,

undtaget miljøpåvirkningen partikelemission som benytter

ILCD 1.0.8 2016.

Alle processer fra GaBi benytter LCIA metoden

Environmental Footprint 2.0,

undtagen parti-

kelemission som benytter

ReCiPe 2016 v1.1 Midpoint (H).

Tabel 24. Miljøindikatorer, karakteriseringsmodeller, normaliseringsreferencer (NR) og

vægtningsfaktorer (VF).

Miljøindikator

Enhed

Karakteriseringsmodel

Normaliserings refe- Enhed for normalise-

rence pr. person EU ringsreferencer

27 (2010)

ILCD 2015*

Global opvarmning

(kg CO2-ækv.)

IPCC, 2013

9,22E+03

kg CO

ækv./person

22,19

Vægtningsfaktorer

Partikelemission

(PM 2,5-ækv.)

Rabl et al., 2013

3,80E+00

PM2.5 ækv./person

9,54

Fotokemisk ozondan-

nelse

(kg NMVOC-

ækv.)

Van Zelm et al., 2008,

som anvendt i ReCiPe,

2008

3,17E+01

kg NMVOC ækv./person

5,1

Terrestrisk eutrofiering (mol N-ækv.)

Posch et al., 2008

1,76E+02

mol N ækv./person

3,91

Arealforbrug

(pt)

Soil quality index (baseret

på LANCA, bos et al.,

2016)

ADP fossils (van Oers et

al., 2002)

8,19E+05

pt/person

8,42

Forbrug af knappe

ressourcer

(MJ)

6,53E+04

MJ/person

8,08

Normaliseringsreferencerne stammer fra ILCD 2015 (Benini, et al., 2014) og er angivet pr. per-

son i EU27 – dog med undtagelse af vandforbrug og forbrug af knappe ressourcer, som er ba-

seret på potentielle påvirkninger pr. person i verden for 2010 som anbefalet i PEFCR guide-

lines 6.3. Arealforbrug er baseret på LANCA (Land Use Indicator Value Calculation in Life Cy-

cle Assessment) modellen og er angivet pr. person i verden for 2019 i EF 3.0.

Vægtningsfaktorerne er anvendt som anbefalet i PEFCR vejledning v6.3 (European

Commission, 2018)

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag E.

LCA-processer

For at angive miljøpåvirkningerne for materialerne, er hvert materiale tilknyttet en proces, som

beregner miljøpåvirkningerne for ressourceudvinding, produktion og transport af materialet.

Materialerne og dertilhørende valg af LCA-processer kan ses i Tabel 25.

Bagasse bliver ofte afbrændt i et anlæg på sukker- og ethanolfabrikkerne, og producerer der-

ved den strøm og varme, som fabrikkerne har behov for. Konsekvensen ved at producere pro-

dukter af bagasse, vil derfor være at denne strøm og varme skal produceres af andre energi-

kilder. Der er i dette studie taget udgangspunkt i, at bagasse produceres i Brasilien, og energi-

kilderne er derfor baseret på de mest fremtrædende energikilder for el og varme i Brasilien.

Bagasse er derfor modelleret ved anvendelse af følgende proces:

Proces:

market for bagasse, from sugarcane, consequential

Det er antaget at bagasse er et restprodukt fra sukker- og ethanolproduktionen og bliver be-

nyttet som biomasse i Brasilien hvor 1 kg producerer 0,268 kWh strøm og 9,33 MJ varme.

Denne energi er substitueret af følgende processer:

Electricity from natural gas; BR (100 %)

Thermal energy from heavy fuel oil; BR (100 %)

Fordelingen af den elektricitet og varme som substitueres ved fjernelse af bagasse som

brændsel, er ud fra et konsekvensperspektiv baseret på at 100 procent af Brasiliens elektricitet

stammer fra naturgas, og det er tidligere rapporteret at flere virksomheder benytter bagasse

som alternativ varmekilde til olie (COWI & Utrecht-University, 2018).

Transport fra Brasilien til Europa (7800 km) beskrives ved anvendelse af denne proces

market for transport, freight, sea, container ship, GLO

Til sidst er energi til formning af bagasseprodukterne i Europa inkluderet med et konsekvens-

baseret EU-28 energinet (2,4 kWh pr. kilo bagasse produkt) (Roes & Patel, 2011).

EU-28 energinettets energikilde til formning er:

Electricity from natural gas; EU-28(100 %)

Følgende LCA-processer er anvendt til beregning af de potentielle miljøpåvirkninger fra de

valgte materialetyper:

Tabel 25. LCA-processerne benyttet til modellering af potentielle miljøpåvirkninger i

produktionsfasen.

Studie

Materiale

Proces

EcoInvent

Vatpind

Plast (PP)

Træ

polypropylene production, granulate, RER, consequential

hardwood forestry, birch, sustainable forest management, woodchips, SE, con-

sequential

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Papir

Bestik

Plast (PP)

Træ

Tallerkener

Plast (PS)

Bagasse

Sugerør

Plast (PP)

Papir

Rørepinde

Plast (PP)

Træ

Ballonpinde

Plast (PP)

Papir

Fødevarebeholdere Plast (EPS)

Plast (XPS)

Papir m. PLA coa-

ting

Bagasse

Drikkebægre

Plast (EPS)

Bagasse

Papir m. LDPE coa-

ting

Papir m. PLA coa-

ting

Coating

PLA coating

LDPE coating

paper production, wood free, uncoated, at integrated mill, RER, consequential

polypropylene production, granulate, RER, consequential

hardwood forestry, birch, sustainable forest management, woodchips, SE, con-

sequential

polystyrene production, general purpose, RER, consequential

market for bagasse, from sugarcane, BR, consequential (anvendt til beregning

af undgået energi fra biomasse på det brasilianske marked)

polypropylene production, granulate, RER, consequential

paper production, wood free, uncoated, at integrated mill, RER, consequential

polypropylene production, granulate, RER, consequential

hardwood forestry, birch, sustainable forest management, woodchips, SE, con-

sequential

polypropylene production, granulate, RER, consequential

paper production, wood free, uncoated, at integrated mill, RER, consequential

Market for polystyrene, expandable; GLO, consequential

market for polystyrene, extruded, GLO, consequential

paper production, wood free, uncoated, at integrated mill, RER, consequential

market for bagasse, from sugarcane, BR, consequential (anvendt til beregning

af undgået energi fra biomasse på det brasilianske marked)

polystyrene production, expandable, GLO, Consequential

market for bagasse, from sugarcane, BR, consequential (anvendt til beregning

af undgået energi fra biomasse på det brasilianske marked)

paper production, wood free, uncoated, at integrated mill, RER, consequential

polylactide production, granulate, GLO, consequential

Polyethylene production, low density, granulate, RER, consequential

I det følgende er LCA-processer til beskrivelse af bortskaffelse angivet.

Tabel 26. Processerne benyttet til modellering af potentielle miljøpåvirkninger ved gen-

anvendelse.

Studie

Vatpinde

Materiale

Plast (PP)

Træ

Papir

Bestik

Plast (PP)

Træ

Tallerkener

Plast (PS)

Bagasse

Sugerør

Plast (PP)

Papir

Rørepinde

Plast (PP)

Træ

Ballonpinde

Plast (PP)

Papir

Proces

Polypropylene production, granulate, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polypropylene production, granulate, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polystyrene production, general purpose, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polypropylene production, granulate, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polypropylene production, granulate, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polypropylene production, granulate, RER, consequential

Genanvendes ikke

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Fødevarebeholdere Plast (EPS)

Plast (XPS)

Papir m. PLA

coating

Bagasse

Drikkebægre

Plast (EPS)

Bagasse

Papirkrus m.

LDPE coating

Polystyrene production, general purpose, RER, consequential

Genanvendes ikke

Polystyrene production, general purpose, RER, consequential

Genanvendes ikke

Papirkrus m. PLA Genanvendes ikke

coating

Tabel 27. Processerne benyttet til modellering af potentielle miljøpåvirkninger ved for-

brænding.

De potentielle miljøpåvirkningerne fra forbrænding af produkterne består af en kreditering ved

at substituere den marginale el- og varmesammensætning med den energi, som genereres på

forbrændingsanlægget.

El- og varmemarginalen kan ses i Tabel 30.

Derudover forekommer der miljøpåvirkninger ved den direkte forbrænding, og disse påvirknin-

ger er beregnet ved brug af programmet EASETECH.

Studie

Vatpind

Materiale

Plast (PP)

Proces

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Træ

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Wood waste

Papir

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste

Bestik

Plast (PP)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Træ

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Wood waste

Tallerkener

Plast (PS)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Bagasse

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Wood waste

Sugerør

Plast (PP)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Papir

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste

Rørepinde

Plast (PP)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Træ

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Wood waste

Ballonpinde

Plast (PP)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Papir

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Fødevarebeholdere Plast (EPS)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Plast (XPS)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Papir m. PLA coa-

ting

Bagasse

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Wood waste

Drikkebægre

Plast (EPS)

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Plastic waste

Papirkrus m. LDPE

coating

Papirkrus m. PLA

coating

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste, EASETECH Plastic waste

Kreditering: el- og varmemarginal

Direkte forbrænding: EASETECH Paper waste

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag F.

Bortskaffelses-

værdier

Det er i rapporten valgt at inkludere to bortskaffelsesmetoder; genanvendelse og forbrænding.

I Danmark bliver der på nuværende tidspunkt kun sorteret i plast i husholdningsaffald, og der-

for medtages genanvendelse af alle de produkter, der ikke er produceret af plast, ikke (Takou

et al., 2019). For disse produkter anvendes derfor udelukkende forbrænding som bortskaffel-

sesmetode.

Brændværdien for produkterne er fundet i litteraturen (Götze, Pivenko, Boldring, Scheutz, &

Astrup, 2016). Dertil er der anvendt et vandindhold i produkterne til føde- og drikkevarer på 35

procent. Fordelingen af energien produceret i forbrændingsanlægget for varme og elektricitet

er fordelt med følgende effektivitet: 73 procent varme, 22 procent elektricitet og et tab på fem

procent (Takou et al., 2019).

Sammensætningen af den marginale el og varme er baseret på den procentuelle fordeling ses

i Tabel 28 og Tabel 29.

Tabel 28. Elmarginal for Danmark (Schmidt et al. 2016)

Biomasse

49,8 %

Gas

18,6 %

Vind

31,6 %

Tabel 29. Varmemarginal for Danmark (Jensen et al. 2013)

Biomasse

39 %

Gas

26 %

Kul

20 %

Olie

Biogas

Processerne brugt til at beregne miljøpåvirkningerne for de forskellige energikilder ses i Tabel

30.

Processerne til beskrivelse af de potentielle miljøpåvirkninger for elektricitet stammer fra LCA-

databasen GaBi, mens processerne til beskrivelse af de potentielle miljøpåvirkninger for

varme stammer fra LCA-databasen GaBi

Tabel 30. Processerne anvendt til beregning af miljøpåvirkningerne fra energikilderne,

der substitueres i Danmark.

Elmarginal

Energikilde

Biomasse

Gas

Vind

Proces

Electricity from biomass (solid) GaBi; DK

Electricity from natural gas GaBi; DK

Electricity from wind power GaBi; DK

Varmemarginal

Energikilde

Biomasse

Gas

Proces

heat production, hardwood chips from forest, at furnace 5000kW, state-of-the-art 2014; CH, consequential

heat production, natural gas, at boiler modulating >100kW; Europe without Switzerland, consequential

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Kul

Olie

Biogas

heat production, at hard coal industrial furnace 1-10MW; CH, consequential

heat production, heavy fuel oil, at industrial furnace 1MW; CH, consequential

heat and power co-generation, biogas, gas engine; DK, consequential

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag G. Import- og

eksportmængder af

varegrupper relateret til

engangsservice fra 2014-2018

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 31 Import- og eksportmængder af varegrupper relateret til engangsservice

Materiale

Varegruppe

2014

Plast

Bambus

39241000 Bordservice og køkkenartikler, af plast

44191900 Bordservice og køkkenudstyr, af bambus (undt. skære-

brætter og lignende brætter og spisepinde)

44199090 Bordservice og køkkenudstyr, af træ, i.a.n. i pos. 4419

48236100 Bægre og lignende varer, bakker, fade og tallerkener

(undtagen papir og pap af bambus)

48236910 Bakker, fade og tallerkener, af papir eller pap (undta-

gen af papir eller pap af bambus)

48236990 Bægre og lignende varer, af papir eller pap (undtagen

papir og pap af bambus, bakker, fade og tallerkener)

6.408

2015

13.319

Eksport (ton)

2016

17.661

2017

17.781

519

2018

20.359

340

2014

13.946

2015

21.334

Import (ton)

2016

26.422

2017

26.603

457

2018

28.661

397

Træ

Bambus

798

567

139

122

110

1.521

1.765

119

Papir eller pap

292

276

275

324

304

1.651

1.830

1.910

1.677

1.870

Papir eller pap

2.001

1.597

886

1.006

1.032

2.855

2.802

3.182

3.184

3.606

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 32 Produktions- og forsyningsmængder af varegrupper relateret til engangsservice

Materiale

Varegruppe

2014

Plast

Bambus

39241000 Bordservice og køkkenartikler, af plast

44191900 Bordservice og køkkenudstyr, af bambus (undt. skæ-

rebrætter og lignende brætter og spisepinde)

44199090 Bordservice og køkkenudstyr, af træ, i.a.n. i pos.

4419

48236100 Bægre og lignende varer, bakker, fade og tallerkener

(undtagen papir og pap af bambus)

48236910 Bakker, fade og tallerkener, af papir eller pap (undta-

gen af papir eller pap af bambus)

48236990 Bægre og lignende varer, af papir eller pap (undta-

gen papir og pap af bambus, bakker, fade og tallerkener)

Produktion (ton)

2015

2016

2017

2018

2014

2015

Beregnet forsyning (ton)

2016

2017

2018

Gennemsnit

2014-2018

9.953

1.787

1.694

1.528

1.728

1.590

9.325

9.709

10.289

10.550

-34

9.892

Træ

Bambus

728

1.208

387

Papir eller pap

1.359

1.554

1.635

1.353

1.566

1.493

Papir eller pap

854

1.205

2.298

2.178

2.574

1.822

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag G.1

Varegrupper relateret engangshygiejneartikler

Tabel 33 viser import- og eksportmængder af varegrupper relateret til engangshygiejneartikler fra 2014-2018, mens Tabel 34 viser produktionen og den beregnede

forsyning af disse varer i Danmark. Importen er større end eksporten for alle varegrupper, hvilket viser, at Danmark er nettoimportører for disse artikler.

Overordnet giver varegruppebeskrivelserne anledning til at der findes to overordnede grupper for de relevante hygiejneartikler: hygiejneartikler af (vat af) tekstil og hygi-

ejneartikler af andre materialer. Varegrupper under "Andre materialer" er i den Kombinerede Nomenklatur (2018) defineret som omfattende bestanddele af både papir-

masse, papir, cellulosevat, cellulosefiberdug og/eller plast, svarende til sammensætning af konventionelle hygiejneartikler.

"Tekstil-varegruppen" 96190030 omfatter også bleer til spædbørn, som ikke er omfattet af engangsplastdirektivet. En ukendt andel af varegruppe 96190030, samt vare-

gruppe 96190040 udgør relevante alternativer til de konventionelle hygiejneartikler registreret under 96190071-79. Der skelnes ikke mellem tamponer med og uden

indføringshylstre.

Den beregnede forsyning af hygiejnebind viser store variation over de sidste 5 år, hvilket ikke umiddelbart giver mening, men er muligvis udtryk for usikker registrering af

handelsmængderne. Den samlede forsyning af konventionelle bind og tamponer udgør ca. 1.550 tons (sum af gennemsnit for disse to varegrupper).

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 33 Import- og eksportmængder af varegrupper relateret til engangshygiejneartikler

Materiale

Varegruppe

2014

Vat af tekstil

96190030 Hygiejnebind og tamponer, bleer og bleindlæg til

spædbørn og lignende artikler, af vat af tekstilmaterialer

96190040 Hygiejnebind, tamponer og lignende varer, af andre

tekstilmaterialer, undt. af vat af tekstilmaterialer

96190071 Hygiejnebind, undt. af tekstilmaterialer

2015

141

Eksport (ton)

2016

110

2017

2018

138

2014

890

2015

557

Import (ton)

2016

521

2017

569

2018

290

Tekstil

119

131

121

Andre materialer

(inkl. plast)

Andre materialer

(inkl. plast)

Andre materialer

(inkl. plast)

714

688

445

186

1.556

1.701

1.674

1.628

2.711

96190075 Tamponer, undt. af tekstilmaterialer

129

140

131

105

128

96190079 Andre varer undt. hygiejnebind og tamponer, undt.

af tekstilmaterialer [undt. bleer og lign. til spædbørn]

332

336

295

460

371

523

370

346

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Tabel 34 Produktions- og forsyningsmængder af varegrupper relateret til engangshygiejneartikler

Materiale

Varegruppe

2014

Vat af tekstil

96190030 Hygiejnebind og tamponer, bleer og bleindlæg

til spædbørn og lignende artikler, af vat af tekstilmaterialer

96190040 Hygiejnebind, tamponer og lignende varer, af

andre tekstilmaterialer, undt. af vat af tekstilmaterialer

96190071 Hygiejnebind, undt. af tekstilmaterialer

Produktion (ton)

2015

2016

2017

2018

2014

889

2015

416

Beregnet forsyning (ton)

2016

411

2017

505

2018

152

Gennemsnit

2014-2018

475

Tekstil

119

131

118

Andre materialer

(inkl. plast)

Andre materialer

(inkl. plast)

Andre materialer

(inkl. plast)

842

1.013

1.229

1.558

2.525

1.433

96190075 Tamponer, undt. af tekstilmaterialer

126

136

128

111

120

96190079 Andre varer undt. hygiejnebind og tamponer,

undt. af tekstilmaterialer

128

228

326

296

203

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Bilag H. Baggrundsdata til

markedsanalyse

Dette bilag indeholder informationer om mængder, markedsaktører og alternativer, der er til-

gængelige fra Danmarks Statistik og litteraturen, samt de informationer der er indhentet fra re-

levante markedsaktører.

Resultaterne er sammenfattet i rapportens kapitel 2.

Bilag H.1

Danmarks Statistik

Relevante handelskoder for de af undersøgelsen omfattede produktkategorier blev identifice-

ret fra den Kombinerede Nomenklatur

og kan ses i Bilag A. I flere tilfælde er engangsproduk-

terne at finde i overordnede frem for specifikke varegrupper; f.eks. er "Engangsbestik" og "Tal-

lerkener" indeholdt i varekoden "3924 10 00 – Bordservice og køkkenartikler [af plast]", mens

nogle af deres alternativer er indeholdt under varekoden " 4419 00 00 - Bordservice og køk-

kenudstyr, af træ". I mange tilfælde er varebeskrivelserne på et meget overordnet niveau, så-

ledes at et udtræk ikke ville give nogen indikation for handelsmængder af de relevante pro-

duktkategorier.

For de identificerede varekoder blev der trukket data over import, eksport og produktion fra

Danmarks Statistik for perioden 2014-2018. Ud fra disse data blev den årlige forsyning bereg-

net på følgende måde: Import - Eksport + Produktion = Forsyning.

Data fremgår af Bilag G.

Varegrupper relateret til engangsservice

Tabel 31 i Bilag G viser import- og eksportmængder af varegrupper relateret til engangsser-

vice fra 2014-2018, mens Tabel 32 viser produktionen og den beregnede forsyning af disse

varer i Danmark. Importen er større end eksporten for alle varegrupper, hvilket viser, at Dan-

mark er nettoimportører af disse artikler.

"Bordservice

og køkkenartikler, af plast"

udgør en stor post, men det vides ikke, hvor stor

en del af denne varegruppe, der udgøres af engangsartikler, da plast anvendes i vid udstræk-

ning til både engangsartikler og artikler til gentagen brug, f.eks. gryderedskaber, skærebræd-

der og skåle. Da sidstnævnte artikler har en væsentlig længere levetid end engangsartikler,

kan det stadig antages, at engangsartikler udgør en væsentlig andel af import- og eksport-

mængderne af denne varegruppe. Der er ikke identificeret kilder eller interessenter, som

kunne give en nærmere beskrivelse af opdelingen i denne varegruppe, men en andel på 50

procent bliver ikke anset som en urimelig antagelse i kommunikationen med markedsaktører.

Forsyningen har ligget rimeligt stabilt på omkring 10.000 tons om året i perioden 2014-2018.

Hvis det antages, at engangsservice udgør 50 procent af denne varegruppe, vil det svare til

ca. 5.000 tons engangsservice i plast om året.

Service af papir og pap

(de to varegrupper under 482369) formodes at være udelukkende

engangsservice. Disse artikler produceres ifølge statistikken ikke i Danmark, men importeres,

og en væsentlig del eksporteres igen (f.eks. ca. 1/3 af papir- eller papbægre i årene 2016-

Varekoder fra den Kombinerede Nomenklatur

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/EN/TXT/?qid=1568372421759&uri=CELEX:32018R1602.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

2018). Importen og den beregnede forsyning af paptallerkener og lign. (varegruppe 48236910)

har ligget rimeligt stabilt i løbet af de sidste 5 år med en gennemsnitlig forsyning på ca. 1.500

tons. Importen og dermed også forsyningen af papir- og papbægre er steget væsentligt over

de sidste 5 år, hvilket kunne tyde på at papir- eller papbægre i højere grad anvendes som al-

ternativ til plastbægre. Forsyningen af papir- eller papbægre toppede med ca. 2.600 tons i

2018. Det noteres dog, at en relativ stor, men ukendt andel af disse papir- eller papbægre vil

være belagt med en plastlining eller -coating, hvilket bevirker, at plast udgør en teknisk del af

produkterne og potentielt vil kunne fortolkes som plastprodukter under Engangsplastdirektivet.

Arbejdet med det tekniske guidelines for, hvad der er omfattet af direktivet og hvordan centrale

tekniske definitioner i direktivet skal forstås, er endnu ikke afsluttet.

Bordservice og køkkenudstyr af bambus og træ

kan omfatte både artikler til engangs- og

flergangsbrug, og fordelingen mellem disse kendes ikke. Tallene viser stor variation og vurde-

res som uegnede til at udlede indikationer om markedet for disse artikler.

Bilag H.2

Litteratursøgning

Offentligt tilgængelige oplysninger om mængder, alternativer og konsekvenser af markedsfø-

ringsforbuddet af engangsplastprodukter blev søgt på internettet via Google-søgninger og på

producenters og forhandlernes hjemmesider. Der findes generelt talrige kilder til oplysninger

om alternative materialer og produkter, mens oplysninger om forsyningsmængder af engangs-

plastprodukter på markedet og vurderinger af konsekvenserne af markedsføringsforbuddet er

mere begrænsede i den offentligt tilgængelige litteratur.

En undersøgelse foretaget af GreenMatch.dk, som er en online sammenligningstjeneste, som

arbejder med forbrugerinformation, har kortlagt danskernes plastikforbrug inden for en række

kategorier og opstillet en række muligheder for at mindske forbruget (GreenMatch.dk, 2018).

Ifølge undersøgelsen bruges der gennemsnitligt 71

vatpinde

á 1 g pr. person om året, hvilket

svarer til ca. 412 tons forbrug i Danmark ved en indbyggertal på 5,8 mio. Det vides ikke, hvor

stor usikkerheden er på estimatet. Som alternativ nævnes vatpinde af pap. Mht.

sugerør

næv-

nes det, at der bruges 300 mio. sugerør svarende til 300 tons sugerør om året i Danmark. Su-

gerør fremstillet af metal eller bambus nævnes som alternativer til plastsugerør.

En undersøgelse af ekspanderet polystyren (EPS) i Østersøen beskriver kilder og udslip af

EPS og XPS (ekstruderet polystyren) fra alle lande omkring Østersøen (Lassen, et al., 2019).

EPS anvendes f.eks. til

engangsdrikkebæger

som kaffekopper, mens XPS typisk anvendes

som take away-fødevarebeholdere (Tabel 3). Der er ikke identificeret eksempler på

drikke-

bægere af EPS

(eller XPS). I flere undersøgelser, bl.a. (Lassen, et al., 2019), er XPS og EPS

behandlet samlet, da der f.eks. i strandundersøgelser eller handelsstatisktikker ikke skelnes

mellem de to materialer. Begge materialer består af opskummet polystyren, og der kan derfor

argumenteres for, at XPS i lighed med EPS kunne være omfattet af direktivet.

Fødevareemballager af EPS

og XPS findes i miljøet og på strandene, men kvantificeringen af

forbrug og kilder af disse emballager har vist sig at være problematisk i undersøgelsen pga.

manglende data fra handelsstatisktikker og manglende data fra udenlandske producenter/im-

portører. Fiskekasser og madkasser af EPS, som bruges af madleveringstjenester, er eksem-

pler på fødevarebeholdere, der ikke betragtes som engangsplastprodukter i Engangsplastdi-

rektivet, men disse udgør hovedparten af EPS-forbruget til fødevareemballage. Baseret på tal

tilgængelige fra (Lassen, et al., 2019) (dansk forbrug på 25.300 tons, andel til emballage 45

procent, heraf andel til fødevareemballage 25 procent) kan forbruget til fødevareemballager

anslås til ca. 2.851 tons. EPS/XPS til take away-emballager kan antages at udgøre 1-10 pro-

cent af fødevareemballager i Danmark (forfatternes ekspertvurdering), hvilket giver et estimat

på 29-285 tons i Danmark. Der findes ingen opgørelser over, hvordan forbruget fordeler sig på

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

XPS og EPS. Ifølge kommunikation med EPS-branchen i Danmark og COWIs ekspertvurde-

ring er det en rimelig antagelse, at forbruget fordeler sig ligeligt mellem de to materialer, hvilket

resulterer i et estimat på 15-143 tons EPS til engangsfødevareemballage.

Figur 2. Fødevarebeholdere af XPS og en kaffekop af EPS. Kun EPS anses for nuvæ-

rende at være omfattet af markedsføringsforbuddet under Engangsplastdirektivet (bille-

der fra Lassen et al. 2019)

Miljødirektoratet i Norge har i år publiceret en rapport om engangsplastprodukter, deres for-

brug og vurdering af alternativer (Briedis R. , et al., 2019). Rapporten omfattede 19 kategorier

af plastprodukter med et stort overlap af produkter, der er relevante for nærværende undersø-

gelse. Forbrugsdata for de enkelte produktkategorier er blevet modelleret baseret på ikke nær-

mere specificerede kommercielle og offentligt tilgængelige data samt interviews og spørgeske-

maer. Til brug i denne undersøgelse er tallene omregnet til det danske befolkningstal under

antagelse af, at forbruget pr. indbygger i Norge er tilsvarende forbruget pr. indbygger i Dan-

mark. Forbruget er vist i nedenstående Tabel 35. Mængderne giver en indikation af størrelses-

ordenen, men er forbundet med stor usikkerhed, både pga. deres oprindelse og fordi der kan

være forskelle i forbrugsmønstre mellem danske og norske (for-)brugere af disse engangs-

plastprodukter. Undersøgelsen angiver også vægt pr. stk. for de fleste af de nævnte produkter,

som er blevet brugt til at beregne tonnagen i Tabel 37.

Tabel 35 Estimeret forbrug af engangsplastprodukter i Danmark baseret på forbruget i

Norge (omregnet fra Briedis et al., 2019)

Produktkategori

Drikkeflasker, med låg

Vatpinde

Balloner

Ballonpinde

Fødevarebeholdere (ikke

EPS)

Stk. antal pr. år i

Danmark (i mio.)

692

691

0,33

Alternativer

Glasflasker, aluminiumsdåser, pantflasker

Pind af papir/pap, plastpind som kan genbruges

Ingen brugbare alternativer identificeret

Pind af træ

Pap + voks for kolde fødevarer

150

Pap + folie for varme fødevarer

Genbrugsbakker

116

Papir

Genbrugskopper

Pap + voks for kolde fødevarer

Fødevarebeholdere af EPS

134

Pap + folie for varme fødevarer

Genbrugsbakker

Sugerør

576

Papir/ træ

Produkter, som kan bruges flere gange

Drikkebægre, med låg

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Rørepinde

Vådservietter

Indpakningsposer

Folier

Engangsbestik

Drikkekartoner (med plastik-

lag)

Bind

Tamponer og indføringshyl-

stre til tamponer

656

138

498

1.489

251

Papir/ træ

Produkter, som kan bruges flere gange

Bomuldsservietter til engangs- eller flergangsbrug

Ingen brugbare alternativer identificeret

Metalfolie, papir/pap

Træ

Produkter, som kan bruges flere gange

Glasflasker, aluminiumsdåser, pantflasker

Menstruationskop

Tekstilbind

Menstruationskop

Tekstilbind

272

Engangsplastdirektivet omfatter, ud over en række bestemte produktkategorier, også et be-

stemt plastmateriale:

oxonedbrydeligt plast.

Alle produkter af oxonedbrydeligt plast, uanset

om det er engangs- eller flergangsprodukter, er omfattet af markedsføringsforbuddet. Oxo-

nedbrydelig plast er et plastmateriale, der er tilsat metalsalte, som fremmer nedbrydningen af

materialet igennem iltning. Reelt nedbrydes plasten dog i små fragmenter til mikroplast. Miljø-

organisationen 'Plastic Change' nævner, at oxonedbrydeligt plast er blevet anvendt til hunde-

poser (Plastic Change, 2019). Produkter som poser af oxonedbrydeligt plast ser ikke ud til at

være særligt udbredt i Danmark, men produceres og sælges til andre europæiske lande af

danske pose- og folieproducenter (Engbo, 2018) (Pedersen, 2017). Derudover er der ikke

identificeret kilder, som dokumenterer brugen af oxonedbrydeligt plast i Danmark.

Supermarkedskæden Føtex har (ligesom en række andre detailforhandlere) allerede substitu-

eret en række engangsplastprodukter, herunder

vatpinde, engangsbestik, tallerkener, su-

gerør og drikkebægre

(Horneman, 2018), og har til websiden CSR.dk oplyst mængder over

tidligere salg af engangsplastprodukter (CSR.dk, 2019). Baseret på estimater af markedsan-

delen (afledt igennem kommunikation med markedsaktører), kan antallet af engangsplastpro-

dukter i Danmark estimeres, se Tabel 36. For de fleste af disse plastprodukter er produkter i

alternative materialer tilgængelige.

Tabel 36 Salg af engangsplastprodukter i detailhandelskæden Føtex ekstrapoleret til det

samlede danske marked

Produktkategori

Vatpinde

Engangsbestik

Tallerkener

Sugerør

Drikkebægre

Salg i Føtex i 2018 i

stk.

44 mio.

3,3 mio.

1,9 mio.

7,2 mio.

13,4 mio.

Estimeret markedsan-

del i Danmark

5-10 %

1-5 %

Estimeret stk. antal (mio.) i

Danmark

440 - 880

66 - 330

38 - 190

144 - 720

268 – 1.340

På grund af markedsanalysens tidsafgrænsning (august 2019 til januar 2020) har det ikke

være muligt at indhente data fra øvrige, relevante aktører.

Parallelt med denne undersøgelse er der foregået en kortlægning af engangsservice for Miljø-

og Fødevareministeriet med henblik på at estimere de fremtidige statslige indtægter fra embal-

lageafgiften på engangsservice af plast, træ og andre materialer. I forbindelse med den under-

søgelse har Skatteministeriet oplyst, at den samlede forbrugsmængde af

engangsservice

(alle materialer) i Denmark beløber sig til 8.000 tons.

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

Mængden af drikkebægre og fødevarebeholdere af EPS samt drikkebægere af andre materia-

ler er blandt de vanskeligste af opgøre. Den norske markedsundersøgelse har opgjort forbru-

get af fødevarebeholdere til 134 mio. stk. årligt, mens der ikke kunne opgøres nogen mængde

af drikkebægre af EPS og drikkebægre af andre materialer. Det vurderes dog, at denne

mængde også omfatter produkter af XPS, som minder om EPS, men som ikke er omfattet af

markedsføringsforbuddet. Det er estimeret, at i Danmark bliver der brugt mellem 15 og 143

tons drikkebægre og fødevarebeholdere af EPS samt drikkebægere af andre materialer. Base-

ret på data fra livscyklusvurderingen for fødevarebeholdere og drikkebægre i EPS vurderes

disse produkter at have en vægt på ca. 5 gram. Hvis der tages udgangspunkt i disse værdier,

svarer 15-143 tons EPS til 3,0-29 mio. stk.

Bilag H.3

Kommunikation med markedsaktører

Markedsaktører blev kontaktet pr. telefon og derefter pr. e-mail med skriftlig forklaring om un-

dersøgelsens formål. På basis af dette blev spørgsmål i spørgeskemaer tilpasset den rele-

vante organisation (brancheorganisationer, producenter, importører/grossister/distributører,

convenience-butikker (nærbutikker) og detailforhandlere). Et eksempel på en dataindsamling-

stabel med spørgsmål, som dannede udgangspunkt for dataindsamlingen, kan findes i Bilag

B. Derudover blev enkelte aktører også bedt om at forholde sig til data fra handelsstatistik-

kerne.

Følgende brancheorganisationer blev kontaktet for dataindsamling til dette projekt:

Plastindustrien, herunder EPS-sektionen i Plastindustrien

Dansk Industri

Dansk Erhverv

PlasticsEurope

DRC - Danmarks Restauranter og Cafeer

Horesta -

brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet

GRAKOM – brancheforening for produktions-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden

for grafisk kommunikation, medier og markedsføring

•

Bryggeriforeningen.

Brancheorganisationerne tog enten kontakt til deres medlemmer for at indsamle informationer,

videreformidlede kontakt til relevante markedsaktører, leverede informationer direkte eller var

ikke i stand til at levere informationer inden for tidsfristen. Listerne over brancheorganisationer,

producenter, importører/grossister/distributører, convenience-butikker og detailforhandlere i

dette afsnit anses at være dækkende for de vigtigste markedsaktører på det danske marked.

Udover de virksomheder, der blev kontaktet af brancheorganisationerne, blev ni virksomheder

bestående af producenter, importører/grossister/distributører, convenience-butikker og detail-

forhandlere kontaktet direkte af projektteamet. Nogle af disse virksomheder formidlede kontak-

ten videre til deres datterselskaber eller partnere, således at 17 virksomheder blev adspurgt

direkte:

•

Producenter, importører/grossister/distributører

•

Abena A/S

•

Duni A/S

•

Multiline A/S

•

Reitan Distribution A/S (eksterne partnere bl.a. Circle-K, Q8, BFI, OK plus)

•

Rajapack ApS

•

Convenience-butikker og detailforhandlere

•

Coop Danmark A/S

•

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

•

Salling Group (Bilka, Føtex, Netto, Salling, Starbucks, Carl's Jr.)

•

REMA1000

•

7-eleven (Reitan Convenience A/S).

Respondenterne udfyldte enten dataindsamlingstabellerne direkte, opfordrede deres part-

ner/datterselskaber til at udfylde dataindsamlingstabellerne, deltog i telefoninterview eller var

ikke i stand til at levere informationer inden for tidsfristen.

I alt blev der modtaget 16 svar med kvalitative og/eller kvantitative informationer fra brancheor-

ganisationer, producenter af engangsplastprodukter, en plastproducent, convenience-kæder

og detailforhandlere. For mange af respondenterne var det udfordrende at levere kvantitative

data på f.eks. mængder eller markedsandele, da disse informationer enten ikke foreligger ud-

specificeret i de relevante produktkategorier i virksomhedernes egne systemer eller anses

som fortrolige. Derimod var responsen større på kvalitative spørgsmål om alternative materia-

ler og produkter.

De indsamlede oplysninger blev analyseret i et samlet regneark for hver produktkategori. Op-

lysninger indsamlet via direkte kommunikation med aktørerne refereres i de følgende afsnit til

som "Kommunikation med markedsaktører" (uden specifikt virksomhedsnavn) for at tage hen-

syn til evt. fortrolighedsforhold.

Som nævnt er der parallelt med nærværende projekt for Miljø- og Fødevareministeriet gen-

nemført en undersøgelse med titlen "Markedskortlægning af afgiftsbelagte engangsservice-

produkter". Markedskortlægningen omfatter både engangsservice-produkter af plast og af an-

dre materialer. Som led i markedskortlægningen af afgiftsbelagte produkter er der foretaget

interview og dataindsamling blandt de mest centrale aktører på markedet. I alt er 16 virksom-

heder kontaktet, hvoraf syv virksomheder har fremsendt data for deres mængder i 2018 og

svaret på spørgsmål vedrørende adfærdsændringer. Desuden er der i undersøgelsen indhen-

tet oplysninger fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), som oplyser, at kommu-

nernes indkøb udgjorde tæt på 90 pct. af det samlede offentlige indkøb af engangsservice i

2018. Det er på det grundlag i undersøgelsen vurderet, at det er retvisende at benytte kommu-

nernes indkøb som datagrundlag for de offentliges brug af engangsservice. På basis af oplys-

ninger fra markedsaktører og SKI er der i undersøgelsen foretaget en opgørelse af mængden

af engangsservice af plast og andre materialer. I relation til de produktgrupper, der dækkes af

nærværende undersøgelse, indeholder markedskortlægningen mængdeoplysninger for føl-

gende produktgrupper: Bestik, tallerkner, drikkebægre og rørepinde. Mængderne er opgjort i

tons og mio. stk. uden angivelse af usikkerheder. Mængdeopgørelserne er baseret på viden

om den samlede tonnage af engangsservice omfattet af afgift og en vurdering af, hvordan

mængderne fordeler sig på forskellige materialetyper. Mængdeoplysninger vurderes på dette

grundlag at være behæftet med relativ lille usikkerhed og vil for de omfattede produktgrupper

anvendes som bedste estimat i nærværende undersøgelse.

Bilag H.4

Sammenfatning af mængder

Tabel 37 giver et overblik over markedsførte mængder samt alternative materialer og produk-

ter for 18 produktkategorier omfattet af engangsplastdirektivet samt for plastprodukter af ox-

onedbrydeligt plast. Ni produktkategorier og plastprodukter af oxonedbrydeligt plast er omfattet

af Engangsplastsdirektivets bestemmelse om markedsføringsforbuddet, og disse produkter er

markeret ved understregning i tabellen.

For mange produktkategorier er forbrugsmængderne angivet som intervaller både for tonnage

og stykantal, og i nogle tilfælde er intervallerne ret brede. Det skyldes, at forskellige kilder

(som opført i foregående beskrivelse har angivet forskellige estimater, og som udgangspunkt

er det højeste og det laveste estimat brugt for at angive intervallet. De brede intervaller afspej-

ler også den usikkerhed, der er forbundet med mængdeestimaterne. I nogle tilfælde er der kun

Miljøstyrelsen / Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 609: Rapport om markedsanalyse, livscyklusvurderinger og nabotjek for produkter omfattet af engangsplastikdirektivet, fra miljøministeren

identificeret data, der angiver mængderne som stykantal

eller

tonnage. I disse tilfælde er

mængderne omregnet med vægt/stk. som angivet i den norske rapport (Briedis R. , et al.,

2019).

Tabel 37 Overblik over estimerede markedsførte mængder af engangsplastprodukter for

18 produktkategorier omfattet af Engangsplastdirektivet i 2018.

Produkt-

kategori

Vatpinde

Engangsbestik

Tallerkener

Årligt forbrug/ markedsførte mængder af engangsplastprodukter

Tonnage (ton)

101-412

Ca. 827

(usikkerhed er ikke kendt)

Ca, 562

(usikkerhed er ikke kendt)

Sugerør

Rørepinde

3-288

Ca. 44

(usikkerhed er ikke kendt)

33-720

Stk. antal (mio.)

412-880

Ca. 200 (usikkerhed er ikke kendt)

Ca. 27

(usikkerhed er ikke kendt)

Ca. 52

(usikkerhed er ikke kendt)

Ca. 0,33

(usikkerhed er ikke kendt)

Alle tre produktkategorier af EPS: 3 – 29

Beregnet på baggrund af vægt data og

Ballonpinde

Fødevarebeholdere af ekspan-

deret polystyren (EPS)

Drikkebægre af ekspanderet po-

lystyren (EPS)

Drikkevarebeholdere af ekspan-

deret polystyren (EPS)

Fødevarebeholdere

Drikkebægre

3,4

Ca. 1,9

(usikkerhed er ikke kendt)

Alle tre produktkategorier af

EPS:

15-143

(primært drikkebægre)

Ca. 2.998

Ca. 3.272

(usikkerhed er ikke kendt)

Ca. 150

Ca. 300

(usikkerhed er ikke kendt)

Drikkevarekartoner (med en

plastlining)

Bind, tamponer og indføringshyl-

stre til tamponer

Vådservietter

Balloner

Indpakningsposer og folier

Drikkeflasker m. låg

Plastprodukter af oxonedbryde-

ligt plast

Ca. 19.362 (usikkerhed er ikke Ca. 1.489 (usikkerhed er ikke kendt)

kendt)

1.550-3.040

721 (tørvægt, usikkerhed er

ikke kendt)

28 (usikkerhed er ikke kendt)

1.081 (usikkerhed er ikke

kendt)

20.000-30.000

Ca. 266-523

656 (usikkerhed er ikke kendt)

28 (usikkerhed er ikke kendt)

201 (usikkerhed er ikke kendt)

630-940

Ingen informationer om produkter på det danske marked tilgængelig. Tidligere

kunne der fås hundeposer af oxonedbrydeligt plast.