Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 60
Offentligt
2094711_0001.png
København, 17. oktober 2019
Emne: Implementering af direktiv 2001/18/EU – regulering af de nye genredigerings teknikker
Kære Miljøminister Lea Wermelin
Vi skriver til dig for at udtrykke vores bekymring over den manglende implementering af EU-
Domstolens (ECJ) afgørelse af den 25. juli 2018 (C-528/16), og for at redegøre for vores synspunkter
vedrørende EU-Rådets foreslåede undersøgelse i lyset af denne dom
1
.
Vi håber, at du vil arbejde for at implementere direktiv 2001/18/EU i Danmark, på den måde som EU-
Domstolens dom lagde op til i sag C-528/16. Vi vil nærmere redegøre for dette nedenfor.
EU-Domstolens afgørelse bør implementeres i Danmark og i andre EU-lande
EU-Domstolen afgjorde den 25. juli 2018, at EU's lovgivning om genmodificerede organismer (GMO'er)
også gælder for de nye GMO'er, der er resultatet af brugen af såkaldte ”genredigerings-teknikker”
(f.eks. CRISPR, ODM, TALEN, ZFN), også kaldet New Breeding Techniques (NBT). Domstolen
bekræftede desuden, at kun organismer, der er skabt ved hjælp af de teknikker, der ”traditionelt er
blevet anvendt og kendt som værende sikre”, ikke skal følge EU's GMO-lovgivning.
Vi har budt afgørelsen velkommen, da den gjorde det klart, at alle GMO'er, gamle som nye, er underlagt
EU's krav for risikovurdering, godkendelse, sporbarhed og mærkning. Overholdelse af dette er meget
vigtigt, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at overskue de uventede konsekvenser, der
kunne opstå som følge af de nye genteknologier. Et nyligt eksempel på en utilsigtet konsekvens, er
genredigeret hornløst kvæg, hvor det efterfølgende viste sig, at samtidig med at man fjernede genet for
dannelse af horn, fik kvæget i denne proces indsat gener som koder for resistens overfor antibiotika
2
.
Det er således klart vildledende at sige, at der ingen risici er ved genredigering.
At efterleve og implementere EU-Dommen, er den eneste måde hvormed regeringen kan sikre fuld
sporbarhed og gennemsigtighed i fødevare-værdikæden, samt sikre det frie valg for avlere, landmænd,
fødevare- og foderstoffer, forbrugere, detailhandlen og forbrugere, således at man også i fremtiden kan
vælge GMO-fri produkter, hvad enten det drejer sig om økologisk eller konventionel madproduktion!
1 Document 11347/2/19 – se fodnote 9
2
MIT Technology Review,
Gene-edited cattle have a major screwup in their DNA,
August 2019
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Kopi af brev til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og miljøministeren om implementering af direktiv 2001/18/EU – regulering af de nye genredigerings teknikker fra Greenpeace, NOAH, Slow Food, Dansk Vegetarisk Forening og Forening for Biodynamisk Jordbrug
2094711_0002.png
Det ser desværre ud til, at sidste års afgørelse fra EU-Domstolen stadig ikke er taget konsekvent i brug
på tværs af EU-medlemslandene. I april 2019 erklærede et antal embedsmænd fra flere lande, at "de
ikke er i stand til at opfylde alle forpligtelserne i forhold til at udføre kontrol, og at de derfor ikke, i alle
tilfælde, kan holdes ansvarlige for mangler ved håndhævelse"
3
.
De praktiske problemer med at gennemføre kendelsen kan overvindes
Der er fremført påstande om, at EU-domstolens afgørelse er 'vanskelig' eller endda 'umulig' at
gennemføre, fordi GMO'er, udviklet med de nye genteknikker, angiveligt skulle være sværere at
detektere. Disse påståede praktiske problemer kan imidlertid overvindes på tre måder:
(1) Kendte produkter kan detekteres.
Et lille antal genredigerede produkter findes allerede på
markedet, såsom en raps (Cibus 'SU Canola, produceret ved hjælp af ODM) og en sojabønne (Calyxt's
High-Oleic Soybean, produceret ved hjælp af TALEN). Rapsfrø fra Cibus dyrkes i USA og Canada, mens
sojabønne Calyxt kun dyrkes i USA. Disse produkter kan detekteres, fordi "forkendskab til de ændrede
gensekvenser, en valideret detektionsmetode og certificeret referencemateriale, er tilgængelige", ifølge
en EU-rapport af 26. marts 2019.
4
(2) Det er muligt at udvikle metoder til at detektere genredigerede produkter.
Ny forskning viser,
at metoder til at identificere genredigerede produkter, som ikke kan detekteres ved hjælp af
nuværende metoder, kan påvises ved hjælp af de ”ar” eller ”følgeskader”, som den genteknologiske
proces medfører
5
. Ifølge forskere fra Europa-Kommissionen og DowDupont vil de også kunne baseres
på ”nye sekventering-baserede analyser, der er på vej”
6
.
(3) Nationale myndigheder kan kræve dokumentation.
Selvom der ikke findes tekniske værktøjer
til rådighed til detektion af produkterne, kan regulering, ifølge tyske regeringsembedsmænd og
DowDupont ”være baseret på et system af edsvorne udtalelser, sporbarhed, samarbejde mellem
instanser osv.” De konkluderer, at sporbarheden af genredigerede produkter, der ville komme på
markedet, ikke er væsensforskellig fra de gamle GMO'er, og kan omfattes af de allerede eksisterende
internationale instrumenter og tekniske værktøjer
7
.
Vi beder dig derfor som minister om at:
•
kræve at import af raps og sojabønner fra USA og Canada er certificeret som fri for de nye
GMO'er, som ikke er tilladt i EU;
•
støtte op om at
Landbrugsstyrelsen
og
Fødevarestyrelsen
har metoder til at gennemføre den
nødvendige kontrol;
8
•
insistere på, at EU støtter op om EU's netværk af GMO-laboratorier (ENGL), baseret på et klart
EU-mandat og en medfølgende finansiering, således at ENGL har mulighed for igen at udvikle
metoder og strategier til at identificere ukendte genredigerede produkter.
3
European Commission,
Summary report of the Joint Working Group on the implementation of the CJEU ruling on
mutagenesis,
25 April 2019
4
ENGL, 2019,
Report on detection of food and feed plant products obtained by new mutagenesis techniques
5
Kawall, K., 2019,
New Possibilities on the Horizon: Genome Editing Makes the Whole Genome Accessible for
Changes,
6
Emons, H. et al, 2018,
Challenges for the detection of genetically modified food originating from genome
editing.
7
Duensing, N. et al, 2018,
Novel Features and Considerations for ERA and Regulation of Crops Produced by
Genome Editing.
8
For at kunne gøre dette, har Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen brug for at få specifikke
detektionsmetoder og etablere prøve- og testprotokoller til disse produkter, som også skete med
hørfrø import
fra Canada
siden 2009
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Kopi af brev til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og miljøministeren om implementering af direktiv 2001/18/EU – regulering af de nye genredigerings teknikker fra Greenpeace, NOAH, Slow Food, Dansk Vegetarisk Forening og Forening for Biodynamisk Jordbrug
2094711_0003.png
Undersøgelsen foreslået af det finske rådsformandskab bør ikke forsinke gennemførelse af
afgørelsen C-528/16
9
På nuværende tidspunkt er vi bekymrede over, at den foreslåede undersøgelse fra det finske
rådsformandskab (9) kan føre til, at implementeringen af afgørelsen i sag C-528/16 vil gå i stå, og
dermed udsætte europæiske landmænd, fødevareindustrien og forbrugere for ikke-godkendte GMO'er.
Forslaget inddrager ikke de ovenfor nævnte problemstillinger. Snarere bør man undersøge mulige
virkninger af en bredere anvendelse af genredigering med spørgsmål såsom:
•
landmænds rettigheder til at gemme og reproducere frø og avle dyr, når man tager de patenter
og licensaftaler i betragtning, som følger de nye GMO-teknikker,
•
koncentration af store virksomheder på det europæiske frømarked, som i dag får leverancer fra
forskelligartede virksomheder, herunder mange små og uafhængige lokale avlere,
•
manglende kapacitet til effektivt at overvåge potentielle negative konsekvenser gennem
overvågning – efter en introduktion af de nye GMOér på markedet.
Baggrund for vores bekymring
Der er på nuværende tidspunkt ingen konsensus i det videnskabelig samfund om sikkerhed ved
anvendelse af CRISPR i det åbne system (landbrug), hverken om de økologiske, miljømæssige,
socioøkonomiske eller sundhedsmæssige aspekter. Der er heller ikke undersøgt om der reelt
forekommer et højere udbytte. Der er ikke udført de nødvendige risikovurderinger indenfor feltet, og
således er forslag om at undtage CRISPR og andre nye GMO-teknologier fra dansk GMO-lovgivning
langt fra hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Vores oplevelser er, at interessen for udvikling og
forskning er blevet vigtigere end risikovurdering og forsigtighedsprincippet ved GMO-spørgsmål.
10
Det er jo ikke fordi, at det er forbudt at dyrke GMO-afgrøder i dag. Industrien skal blot betale for de
omkostninger, der er forbundet med at sikre, at vores fødevareproduktionslinier forbliver GMO-fri.
Derfor kan forslagene om at undtage de nye GMO'er fra GMO-lovgivningen ses som et spørgsmål om
økonomi, og har ikke karakter af, at omfatte de nødvendige, forudgående sikkerhedsforanstaltninger
og samfundsvurderinger, der ellers er forbundet ved GMO-landbrug.
11
Vi vil gerne påpege, at CRISPR er genmodifikation, kun mulig gennem forskning på et laboratorium,
mens naturlige mutationer er en del af den naturlige selektion. Dette er også grundlaget for at EU-
Domstolen så entydigt definerede genredigerede organismer (de nye GMO'er) som GMO'er. Derfor
beder vi ministeren om at undersøge feltet til bunds. Vi beder om, at det er uafhængige instanser, der
risikovurderer de nye GMO-teknikker.
Vi vil være meget glade for at samarbejde med dig og Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen om
disse spørgsmål.
Med Venlig Hilsen,
Jan Søndergaard, Politisk Konsulent for Greenpeace
Johan K. Dal, Formand, Slow Food København-Nordsjælland
Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Günther Lorenzen, Formand, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
June Rebekka Bresson, Projektleder, Miljøbevægelsen NOAH
9 Document 11347/2/19 "in light of the Court of Justice's judgment in Case C-528/16 regarding the status of
novel genomic techniques under Union law".
10
Ny teknologi bør følge Forsigtighedsprincippet:
https://ensser.org/pp-conference/,
Oktober 2019
11
IFOAMs pjece:
https://www.ifoam-
eu.org/sites/default/files/ifoameu_policy_kgoo_newgmoleaflet_danemark_05062019.pdf,
Maj 2019