MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 598: Ministeren for fødevarer, fiskeris og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om indstilling til det uformelle videomøde (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 598
Offentligt

TALEPAPIR

Samrådsspørgsmål AO:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden

for det uformelle videomøde (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2020 samt

eventuelle sager, der i den forbindelse forelægges

Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge dagsordenen for det uformelle videomøde for

EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den 29. juni 2020. Der skal være en drøftelse

af status for landbrugsreformen og så er der Kommissionens meddelelse om

fiskerimuligheder for 2021. Alle punkter forelægges til orientering.

1.-4.

Punkt 1-4 udgør til sammen

reformen af EU’s landbrugspolitik,

herunder

overgangsforslaget.

På selve landbrugsreformen har der ikke været meget fremskridt, siden jeg

forelagde sagen til forhandlingsoplæg i januar. Vi afventer stadig et

gennembrud i forhandlingerne om

EU’s

budget.

Der er dog et enkelt punkt, som jeg gerne vil fremhæve, og det er

spørgsmålet om grøn øremærkning. Her har det kroatiske formandskab

forsøgt at finde et kompromis i forhold til en øremærkning, der skulle gælde

for både den direkte støtte og landdistriktsstøtte. Kort sagt skulle

medlemsstaterne forpligtes til at afsætte en specifik andel af deres samlede

landbrugsstøtte til grønne formål.

Formandskabet konkluderer dog i sin fremskridtsrapport, at der ikke kunne

samles opbakning til et kompromis og derfor indgår forslaget ikke i deres

ændringsforslag. Uenigheden drejede sig især om, hvad der skulle kunne

tælles med i øremærkningen. Man var således ikke nået til at tale om, hvor

høj en procentsats eventuelt skulle være.

En række medlemslande som for eksempel Danmark insisterede på, at det

kun skulle være tiltag, der har en klar grøn profil som for eksempel støtte til

vådområder og økologi.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 598: Ministeren for fødevarer, fiskeris og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om indstilling til det uformelle videomøde (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2020

TALEPAPIR

Mange andre medlemslande ønskede dog, at det for eksempel skal være

muligt at tælle en andel af den direkte indkomststøtte med i

øremærkningen. Deres argument er, at landbrugerne skal overholde de

såkaldte konditionalitetskrav for at modtage indkomststøtte og en række af

de krav er relateret til miljø, natur og klima.

Fra dansk side anerkender vi, at landbrugerne ikke får indkomststøtte uden

at overholde visse krav. Formålet med en øremærkning er dog, at

medlemslandene skal gøre mere end i dag, og det opnår vi jo ikke, hvis en

stor del af landbrugsstøtten automatisk tæller med.

Der er dog også et enkelt lyspunkt i forhold til øremærkning. Kommissionen

har nemlig i forbindelse med jord-til-bord strategien meldt ud, at man

støtter en øremærkning til såkaldte eco-schemes, som er de grønne 1-årige

ordninger i søjle 1. Det var ellers ikke med i Kommissionens forslag fra

2018.

Derfor sætter vi nu vores lid til, at det kommende tyske formandskab kan

give ny energi til forhandlingerne på dette område.

Derudover vil jeg også knytte et par bemærkninger til punkt 4, der er

forslaget om en overgangsordning for landbrugsreformen. Kort sagt skal

forslaget videreføre de gamle regler, og sikre hjemmel for udbetaling af

midler i overgangsperioden.

Her har både Rådet og Europa-Parlamentet fastlagt sine positioner og derfor

er forhandlingerne om et kompromis kommet i gang. Den største knast er

spørgsmålet om overgangperiodens længde. Kommissionen havde foreslået

et enkelt overgangsår, men da der stadig er lidt lange udsigter til at få

reformen på plads tyder det på, at kompromisset bliver en 2-årig

overgangsperiode.

Derudover er Europa-Parlamentet gået til forhandlingerne med nogle

ændringsforslag, som er uspiselige for os. For eksempel ønsker Parlamentet,

at medlemsstaterne i overgangsperioden skal fortsætte den interne

TALEPAPIR

udjævning af betalingsrettighedernes værdi, som ellers i henhold til den

nuværende reform blev afsluttet i 2019. Fra dansk side er det helt klart et

spørgsmål, som ikke skal håndteres i overgangsforslaget, men som vi må

tage stilling til i forbindelse med reformen. Det ser heldigvis også ud til at gå

den vej.

Til gengæld er der kommet et andet aspekt ind i drøftelsen om

betalingsrettigheder. Europa-Parlamentet har i forbindelse med

kompromisforhandlingerne ønsket, at der skal være en undtagelse for

behovet for genberegning af betalingsrettigheder for græsarealer i bjergrige

egne. Vi har selv en sag med genberegning af betalingsrettigheder. Vores

tilgang, som er bakket op af Kommissionen og Rådets Juridiske Tjeneste, er

helt klart, at alle medlemslande og landbrugere skal behandles ens. Derfor

er den slags undtagelser ikke hensigtsmæssige, men nu må vi se, hvordan

det lander.

Endelig vil jeg nævne spørgsmålet om muligheden for at give

længerevarende miljøtilsagn i overgangsperioden. Her ser det fornuftigt ud,

da både Rådet og Parlamentet helt overordnet går til forhandlingerne med

forslag, der imødekommer de problemer, som vi har rejst fra dansk side.

Punkt 5 er

Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder for 2021,

som er en årlig tradition, der varmer op til efterårets kvoteforhandlinger.

Meddelelsen slår fast, at Kommissionen vil foreslå kvoter baseret på at nå

målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte og de flerårige

forvaltningsplaner.

Det er kendt stof. Det er dog værd at bemærke, at Kommissionen også

anfører, at dette års forhandlinger vil blive yderligere kompliceret af Brexit.

Kommissionen vil for de relevante bestande, hvor EU skal konsultere om

niveauet af fiskerimuligheder for 2021 med Storbritannien (og Norge)

præsentere forslag uden mængdeangivelse, idet de afhænger af tidsplanen

og resultaterne af disse konsultationer.

TALEPAPIR

Kommissionen understreger også, at kontrol af landingsforpligtelsen

forbliver en udfordring, som ikke er løst.

Kommissionen nævner i den

forbindelse, at forsøg med elektroniske fjernovervågningssystemer som

kamera er det mest effektive og omkostningseffektive instrument til

kontrol af landingsforpligtelsen.

Derudover nævner Kommissionen, at der er en risiko for, at den

videnskabelige rådgivning kan blive påvirket af manglende data eller

forsinket som følge af COVID-19.

Kommissionen nævner også, at COVID-19 kan have betydet en

underudnyttelse af fiskekvoterne i mange medlemslande. Derfor forventer

jeg også, at spørgsmålet om år-til-år fleksibilitet vil komme op på

videomødet. Fra dansk side støtter vi, at en større del af de kvoter, der ikke

er udnyttet i år kan overføres til næste år, så længe det er forsvarligt i

forhold til den biologiske rådgivning.

Vi vender selvfølgelig tilbage til spørgsmålet om kvoteforhandlinger i

efteråret, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi forventer svære

forhandlinger om både Østersøen og de øvrige farvande igen i år.

---o0o---

Under

siden sidst

har jeg ikke noget denne gang.