MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 596
Offentligt

TALEPAPIR

”Det

talte ord

gælder”

Spørgsmål AG

Med henvisning til sagen fra Københavns og

Gentofte kommuner, hvor forsyningsselskaberne

HOFOR og Novafos planlægger at udlede store

mængder spildevand direkte i Øresund, bedes

ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at

gøre for at stoppe den praksis.

Spørgsmål AH

Vil ministerens redegøre for beslutningen om at lede

urenset spildevand ud i Øresund og oplyse, om

ministeren er enig i beslutningen? Vil ministeren

samtidig oplyse, om Folketinget kan standse eller

eventuelt udskyde beslutningen?

Svar

Jeg deler til fulde den bekymring for vores fælles

havmiljø og badevandskvalitet, som er blevet

fremsat fra flere sider i den konkrete sag. Jeg har

opfordret kommunerne til at stoppe udledningen,

som den var planlagt og undersøge alternativer. Jeg

har efterfølgende noteret mig, at Københavns

Kommune nu får en ekstern undersøgelse af

afgørelsen og alternativer, og at Københavns

overborgmester helt har aflyst de konkrete

udledningsplaner.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

TALEPAPIR

Redegørelse af den konkrete sag

Den konkrete sag er en kommunal beslutning, som

jeg som minister eller vi i Folketinget ikke har

mulighed for at gribe ind over for med den

nuværende lovgivning.

Tilladelse til udledning af spildevand, som det fx er

sket i sagen om Øresund, meddeler kommunen med

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Når kommunerne

skal meddele udledningstilladelser skal det ske

under hensyn til de almindelige forvaltningsretslige

principper som fx ligebehandling, saglighed og

proportionalitet.

Inden kommunen meddeler en udledningstilladelse,

gælder de almindelige regler om partshøring. Når

tilladelsen blive meddelt, sendes den til relevante

klageberettigede borgere og organisationer der

derefter har mulighed for at klage over afgørelsen til

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I sagsbehandlingen skal kommunen anvende en

lang række bekendtgørelser, som fastsætter rammer

for miljøpåvirkningen. Desuden skal det bl.a.

vurderes, om der skal laves miljøvurdering jf.

miljøvurderingsloven.

En konkret udledning af spildevand kan blive

omfattet af reglerne om

screening

eller

miljøvurdering,

hvis udledningen sker i

sammenhæng med et projekt der er omfattet af

miljøvurderingsloven. Det skal desuden vurderes,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

TALEPAPIR

om der vil ske påvirkning af Natura 2000-områder

eller områder beskyttet af

EU’s

vandrammedirektiv.

Kommunen kan fx ikke meddele tilladelse, hvis en

udledning vil forringe tilstanden af vandområdet i

vandrammedirektivets forstand, eller forhindre

opfyldelsen af miljømålet.

Kommunen skal endvidere vurdere om

miljøpåvirkningen har grænseoverskridende

påvirkning, og dermed efterkomme de såkaldte

Espoo-regler. Såfremt dette er tilfældet, skal

kommunen rette henvendelse til Miljøstyrelsen med

henblik på at der gennemføres en høring.

Kommunen afgør afsluttende, om der kan meddeles

tilladelse og fastsætter vilkår for aktiviteten.

Vil regeringen stoppe den praksis?

Vores vandmiljø modtager stadig for mange

næringsstoffer, og vi skal blive bedre til at passe på

vores vandmiljø. Jeg har derfor tidligere meldt ud,

at når Københavns Kommune har afsluttet sin

uvildige redegørelse af sagen, så vil vi se på, om der

er behov for at stramme op på reglerne i forhold til

planlagte udledninger af spildevand.

Vandplaner og klimatilpasning

I nær fremtid kommer vi også til at diskutere

forskellige indsatser over for vores vandmiljø, når vi

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

TALEPAPIR

skal se på både de kommende vandplaner og på en

kommende national klimatilpasningsplan.

I februar næste år vil de kommende vandplaner gå i

høring, hvor indsatserne for at vandmiljøet kommer

i god tilstand vil blive præsenteret. I det arbejde vil

jeg naturligvis inddrage Folketingets partier, og det

er mit håb, at den bekymring der i dag er for

vandmiljøet, også er der, når vi skal se på fx

landbrugets påvirkninger.

Vi står over for en stor opgave med at nedbringe

udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Bare her i

det første år har regeringen ad to omgange måttet

stramme på kvælstofreguleringen fordi

forudsætningerne i landbrugspakken ikke holdt.

Vi har fremrykket indsatsen i den målrettede

regulering med ca. 1.100 ton kvælstof i år, og

regeringen har endvidere besluttet, at det hul på

cirka 2.000 ton, som blev efterladt med

landbrugspakken, skal lukkes, blandt andet gennem

nye tiltag i nitrathandlingsprogrammet som

indfases fra 1. august 2020.

Men med de kommende vandplaner skal vi videre.

Det gælder både landbruget, som står for ca. 70

procent af udledningen af kvælstof og spildevand og

overløb, som står for ca. 10 procent på landsplan,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

TALEPAPIR

dog med større lokal betydning rundt om de større

byer.

Vi er nu ved at genberegne indsatsbehovet til alle

vandområder i Danmark, og der mangler stadig

meget. 117 af 119 vandområder er ikke i god tilstand.

Overløb af spildevand og klimatilpasning er to sider

af samme sag. Sammen med et bredt flertal i

Folketinget har regeringen besluttede at give

spildevandselskaberne bedre vilkår for at finansiere

klimatilpasningsprojekter. Det skal medføre mindre

regnvand i kloakkerne ved store regnhændelser og

dermed færre overløb, fordi det giver kommunerne

og spildevandsselskaberne mulighed for at sætte fart

i klimatilpasningen rundt om i landet

–

noget som

har været efterspurgt af kommuner og forsyninger

igennem flere år.

Derudover etablerer kommunerne som en del af den

løbende klimatilpasningsindsats flere og flere

overløbsbassiner, ligesom områder med

separatkloakering også er stigende. Det sker

samtidig med, at vi ser stigende nedbørsmængde, så

det er en langsigtet indsats der skal til, hvilket vores

klimatilpasningsplan skal tage højde for.

Det er vigtigt vi passer bedre på vores vandmiljø

–

siden starten af

90’erne

vi nået et godt stykke med

at nedbringe udledningen af fx kvælstof, men vi er

ikke i mål, og med klimaforandringerne kommer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 596: Miljøministerens talepapir fra samrådet 25/6-20 om udledning af urenset spildevand

TALEPAPIR

nye udfordringer til. Jeg ser frem til, at vi sammen

kommer næste skridt videre.

Tak for ordet.