Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 592
Offentligt
2216956_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål AJ
Skal der være en konkurrencedygtig og
eksportorienteret fødevaresektor og landbrug i
Danmark i fremtiden? Vil regeringen sikre, at
forudsætningerne og vilkårene herfor er til stede og i
givet fald hvordan?
Samrådsspørgsmål AK
Vil regeringen sikre fortsat videreudvikling af
fødevaresektoren og landbruget i Danmark,
herunder med fokus på fortsat høj fødevarekvalitet,
fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtighed,
natur og miljø, og i givet fald hvordan?
Samrådsspørgsmål AL
Hvad er regeringens visioner for fremtidens
fødevaresektor og landbrug i Danmark?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), René Christensen
(DF), Lise Bech (DF), Henrik Dahl (LA), Orla
Østerby (KF), Peter Seier Christensen (NB).
Svar
Først og fremmest: Jeg vil besvare spørgsmålene
samlet og tak for dem.
Og jeg mener faktisk tak! For spørgsmålene giver
mig mulighed for at fremlægge og drøfte regeringens
1
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0002.png
TALEPAPIR
politik på landbrugsområdet. Og det vil jeg altid
gerne.
Hvis vi starter med det sidste spørgsmål, så er
regeringens vision for landbruget, at vi fortsat skal
have et stærkt landbrug i Danmark. Vi er et
landbrugsland, og det skal vi blive ved med at være.
Dansk landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet
til et globalt marked. Det sikrer eksportindtægter og
bidrager til finansieringen af den danske
velfærdsstat. Det kan vi være stolte af.
Men det ændrer ikke på, at landbruget også skal
rykke sig. For eksempel i forhold til dyrevelfærd,
hvor vi skal have forbedret forholdene for de mange
millioner produktionsdyr. Ved at satse på
dyrevelfærd fremtidssikrer vi netop den danske
fødevareproduktion. Vi skal følge med tiden.
Landbruget skal også reducere påvirkningen af
miljø, klima og natur. Her har vi en række
målsætninger
for eksempel målsætningen om 70
pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i
2030. Og vi har en række internationale
forpligtelser, vi også skal leve op til. Her skal
landbruget bidrage.
Så hvad er regeringens vision for landbruget? Svaret
er både og. Vi skal både have et stærkt
landbrugserhverv og vi skal rykke det. Skabe bedre
forhold for dyrene og gøre erhvervet mere grønt.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0003.png
TALEPAPIR
Og det leder mig jo så til de næste spørgsmål. For
hvordan gennemfører vi regeringens vision for
landbruget? Hvordan sikrer vi for eksempel en grøn
omstilling af landbruget uden at landbrugerne i stort
tal må gå fra bedrift og hjem?
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det bliver en let opgave.
Det bliver det ikke. Jeg kender i hvert fald ikke til
sammenlignelige lande i EU, hvor den omstilling er
lykkedes.
Jeg tror, at svaret skal findes i flere ting.
For eksempel ser vi en stigende efterspørgsel på
økologiske fødevarer, hvor Danmark har en
konkurrencefordel. Vi ser også en stigende
efterspørgsel på plantebaserede produkter. Det kan
mindske påvirkningen af klima og miljø.
Der er spændende teknologier på vej frem.
Bioraffinering af græs, som kan reducere
sojaimporten og udledningen af næringsstoffer til
vandmiljøet og andre nye virkemidler er på vej.
Og så skal vi have set på lovgivningen. For kan vi
mon ikke lave den lidt smartere og mere
omkostningseffektiv? For eksempel ved at se på
tværs, så vi sikrer, at virkemidlerne virker både i
forhold til klimaet, ammoniakken og vandmiljøet.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0004.png
TALEPAPIR
De tre ting: Forbrugernes efterspørgsel, nye
teknologier og smartere lovgivning tror jeg er det
som skal til, før vi kan komme i mål, og som vi skal
understøtte. Det er mange bække små.
Og vi er gået i gang.
Forbrugernes efterspørgsel. Vi åbner nye markeder
og styrker efterspørgslen rundt om i verden. Jeg var
for eksempel på eksportfremstød i Kina sidste år,
hvor jeg oplevede stor velvilje for danske produkter.
I fremtiden skal danske produkter også konkurrere
på bæredygtighed. I den forbindelse er jeg tilfreds
med, at en lang række danske fødevarevirksomheder
og supermarkedskæder tager vigtige skridt for at
sikre, at danske fødevarer ikke bidrager til fældning
af skov og ødelæggelse af anden natur i f.eks.
Sydamerika. Nu skal vi have alle med!
Samtidig afsætter vi midler til forskning og
innovation, så vi kan se på nye veje til at levere
højkvalitets og bæredygtige produkter til
forbrugerne.
Vi prioriterer innovationen, så vi kommer før de
andre med morgendagens løsninger. Derfor har vi
også brug for et værktøj som GUDP.
GUDP giver branchen mulighed for at udvikle nye
måder at producere fødevarer på, så vi kan hjælpe
forbrugerne til at træffe gode, sunde og grønne valg.
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0005.png
TALEPAPIR
GUDP sætter hvert år gang i mange nye og
innovative projekter med fokus på udvikling af
teknologier, som blandt andet kan gøre landbruget
og hele fødevaresektoren mere bæredygtig.
Et konkret eksempel er GUDP-projektet AFøl, som
vil hjælpe danske mikro-bryggerier med af forbedre
smagen af alkoholfrie øl og gøre produktionen
billigere og mere bæredygtig i kraft af et mindre
forbrug af malt.
Og vi har udvidet det statslige dyrevelfærdsmærke
til også at omfatte kalve- og oksekød og
mejeriprodukter.
Vi ser på mulighederne for at understøtte nye
teknologier og virkemidler. Samtidig med at vi
skruede op for kvælstofindsatsen i år, gjorde vi det
lettere for landbrugerne at levere. Det gjorde vi ved
at forbedre omregningsfaktoren for virkemidlet
tidlig såning af vinterkorn. Det havde erhvervet
efterspurgt i lang tid.
Vi skal også have flere virkemidler ind. For
eksempel indgår vi i et projekt sammen med
erhvervet og Aarhus Universitet om
præcisionslandbrug. Det kan give landmanden et
højere udbytte samtidig med, at der spares på
brændstoffet, gødningen og pesticiderne. Som jeg
vist er citeret for i landbrugsavisen, da jeg for nylig
var ude ved en landmand og se på mulighederne:
5
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0006.png
TALEPAPIR
Det er smart! Derudover får vi forhåbentligt snart et
nyt virkemiddelkatalog. Det vil give os et godt
grundlag for at få endnu flere virkemidler ind.
Et andet indspil jeg ser frem til at modtage er fra
Ekspertudvalget vedrørende landbrugets økonomi.
Alle ved jo at landbruget er sårbart over for udsving
f.eks. i forhold til afregningspriser og vind og vejrs
indflydelse på udbytterne. Derfor bad vi et
ekspertudvalg om at se på, hvordan erhvervet kan
blive mere robust når der kommer udsving, hvordan
vi får smidigere generationsskifte og hvordan vi kan
få øget investeringerne i erhvervet. Når udvalgets
anbefalinger kommer, skal vi have set på, hvordan vi
politisk følger op.
Og så er der lovgivningen. Der er vi allerede kommet
et stykke. Den målrettede kvælstofregulering er
langt smartere end den regulering, vi hidtil har haft.
Vi rammer mere præcist i forhold til vores
forpligtelser, og det bliver billigere for landbrugerne
at levere. Det er godt!
Alle de her tiltag
og flere til
har bragt os et
stykke af vejen. Men det er jo ikke nok.
Vi skal videre. For eksempel har vi modtaget
interessante forslag fra Landbrug & Fødevarer, hvor
vi får afgrødevalgene i spil.
6
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 592: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 23/6-20 om fremtidens fødevare- og landbrugssektor
2216956_0007.png
TALEPAPIR
Hvordan vi skal komme videre med den grønne
omstilling af landbruget er noget vi skal drøfte.
Derfor regner jeg med at invitere til forhandlinger
om hvordan vi skal komme det næste stykke. Det
mener jeg vil være i alles interesse.
En måde at forbedre landbrugernes vilkår på er
også, at vi kan være enige hen over midten af
skiftende folketingsflertal. Vi skal undgå den
situation vi hidtil har haft på miljøreguleringen af
landbruget, hvor der har været en zig-zag-kurs, fordi
vi ikke har kunnet blive enige. Det har hverken
været til gavn for miljøet eller landbrugerne.
Jeg forestiller mig på nuværende tidspunkt, at vi i de
kommende forhandlinger skal se bredt på
landbrugsområdet. Vi skal se på de forslag, der er
kommet fra interesseorganisationerne. Vi skal se på
hvordan vi understøtter nye spændende innovative
tiltag. Vi skal se på mulighederne for at lave en
smartere regulering, som både tager hensyn til
klima, luft og vandmiljø. Vi skal se på hvordan vi får
en hurtigere udrulning af de kollektive virkemidler.
Og så skal vi se på miljø- og klimaindsatserne i en
sammenhæng, så vi har en idé om, hvordan det
påvirker landmændenes økonomi. De drøftelser ser
jeg meget frem til.
Så afslutningsvis vil jeg sige: Regeringen vil både
have et grønnere Danmark og stærkt landbrug.
Hvordan vi kommer derhen er noget, vi skal finde
ud af sammen.
7