Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 587
Offentligt
Forslag til lov om ændring af fiskeriloven
(Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskaber, forenkling af
bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation,
fleksible kontrolpunkter til søs m.v.)
§1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr. 558 og lov
nr. 559 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2,
og
§ 16, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 14, stk. 4,« til: »§
14, stk. 2,«.
2. I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
ændres »har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en
uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen« til: »er omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser«.
3.
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3, bliver herefter nr. 2.
4.
I § 14, stk. 1, nr. 3,
der bliver nr. 2, ændres »bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri« til: »personlige indkomst i de
foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri eller indkomst, der træder i stedet for
indkomst fra erhvervsfiskeri«.
5.
§ 14, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at personer i
forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og opretholde registreringen som
erhvervsfisker, selv om betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«
6.
§ 14, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om, at opretholdelse af en
registrering efter stk. 1, er betinget af reel tilknytning til dansk fiskerihavn og at fiskeriet drives fra
et fast forretningssted i Danmark, hvorfra driften styres.«
7. I
§ 16, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21, stk. 1,« og i
§ 16, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
8. I
§ 16, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
»3) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse
i henhold til § 21, stk. 1, og af et eller flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes
af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør
af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.«
9.
§ 17
affattes således:
Ȥ
17.
Berettiget til registrering som bierhvervsfiskere er
personer, som er omfattet af
Den
Europæiske Unions og EØS´
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser,
såfremt de
1) inden for de sidste fem år fra ansøgningstidspunktet har været registreret som erhvervsfiskere,
eller
2) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19 omtalte nævn til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område.
Stk. 2.
Bierhvervsfiskere skal for at opretholde en registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have en
landingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår, dog 2.000 kr. for personer, der har
opnået en alder svarende til folkepensionsalderen.«
10. I
§ 18
ændres » og uden anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp« til: », dog kan
anvendes medhjælp ombord.«.
11. I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »taler herfor«: », eller opretholder en registrering i op til 3 år, når
den manglende opfyldelse vurderes at skyldes havari eller biologiske forhold eller
markedsmæssige forhold i erhvervet«.
12.
§ 22
affattes således:
Ȥ
22.
Ægtefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn ved arv
eller ved hensidden i uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet i 18 måneder fra udstedelse af
skifteretsattest, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er
opfyldt.«
13. I
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ved fritidsfiskeri«: », samt om indberetning af tabte
redskaber fra fritidsfiskere.«
14. I
§ 32, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »i en afstand af 100 m«: »og derunder«.
15.
§ 39, stk. 3,
affattes således:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0003.png
»Stk.
3.
Ministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra stk. 1 og 2 for en nærmere afgrænset
periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyldestgørelse, i forbindelse med
erhvervsmæssig handel med fartøjer, eller hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af
uskiftet bo.«
16. I
§ 54, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »ret til at oppebære folkepension« til: »opnået alder svarende til
folkepensionsalderen«.
17. I
§ 112 c, stk. 1,
indsættes efter »kommunikation i henhold til«: »regler udstedt i medfør af §
35, stk. 2, og«.
18. Efter § 124 indsættes:
Ȥ
124 a.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om
fleksible kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven og
de i § 10 nævnte EU-retsakter.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Indhold
1. Indledning ................................................................................................................ 7
1.1. Lovforslagets formål og baggrund ............................................................................. 7
1.2.1. Ændring af tilknytningskravet ................................................................................ 7
1.2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for
registrering og opretholdelse A-fiskerstatus ...................................................................... 7
1.2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber ......................... 8
1.2.5. Forenkling af bierhvervsfiskerreglerne .................................................................... 8
1.2.5. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs-
eller bierhvervsfisker ..................................................................................................... 8
1.2.6. Udvidelse af hjemmel i fiskeriloven til at fastsætte regler om obligatorisk digital
kommunikation ............................................................................................................. 9
1.2.7. Flexible kontrolpunkter til søs ................................................................................ 9
1.2.8. Øvrige ændringer ................................................................................................. 9
2.1. Ændring af tilknytningskravet ................................................................................. 10
2.1.1. Gældende ret .................................................................................................... 10
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 11
2.1.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 13
2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for
registrering og opretholdelse A-fiskerstatus .................................................................... 14
2.2.1. Gældende ret .................................................................................................... 14
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 16
2.2.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 17
2.3. Registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant
uddannelse ................................................................................................................. 17
2.3.1. Gældende ret .................................................................................................... 17
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 18
2.3.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 19
2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber .......................... 19
2.4.1. Gældende ret .................................................................................................... 19
2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 20
2.4.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 21
2.5. Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri ............................................................... 21
2.5.1. Gældende ret .................................................................................................... 21
2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 23
2.5.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2.6. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs- eller
bierhvervsfisker .......................................................................................................... 27
2.6.1. Gældende ret .................................................................................................... 27
2.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 27
2.6.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 29
2.7. Ægtefæller m.m.’s mulighed for i forbindelse med dødsfald at fortsætte fiskeriet
.......... 30
2.7.1. Gældende ret .................................................................................................... 30
2.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 30
2.7.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 30
2.8. Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere ...................................................... 31
2.8.1. Gældende ret .................................................................................................... 31
2.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 32
2.8.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 33
2.9. Undtagelse fra krav i forbindelse med udstedelse af fiskerilicens ................................. 33
2.9.1. Gældende ret .................................................................................................... 33
2.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ........................................................... 34
2.9.3. Den foreslåede ordning ....................................................................................... 35
2.10. Fritagelse for fisketegn ........................................................................................ 35
2.10.1. Gældende ret ................................................................................................... 36
2.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ......................................................... 36
2.10.3. Den foreslåede ordning ..................................................................................... 36
2.11. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation ..... 36
2.11.1. Gældende ret ................................................................................................... 36
2.11.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ......................................................... 37
2.11.3. Den foreslåede ordning ..................................................................................... 38
2.12.Fleksible kontrolpunkter til søs ............................................................................... 39
2.12.1 Gældende ret .................................................................................................... 39
2.12.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser ......................................................... 40
2.12.3. Den foreslåede ordning ..................................................................................... 42
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ............... 43
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................... 43
5. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................. 43
6. Miljømæssige konsekvenser ...................................................................................... 44
7. Forholdet til EU-retten .............................................................................................. 44
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................................. 44
9. Sammenfattende skema ........................................................................................... 46
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indledning og baggrund
På baggrund af en gennemgang af regel- og administrationsgrundlaget for fiskeriforvaltningen, som
blev iværksat på baggrund af Rigsrevisionens kritik af forvaltningen på området i 2017, foreslås der
med dette forslag til ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),jf. lovbekendtgørelse nr.
261 af 21. marts 2019, en række ændringer af fiskeriloven, der indebærer ændrede vilkår for
registrering som erhvervsfisker, erhvervsfiskerselskaber og bierhvervsfiskere, herunder en
forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital
kommunikation samt fleksible kontrolpunkter til søs m.v.
1.2.1. Ændring af tilknytningskravet
Det vurderes, at tilknytningskravet i reglerne om registrering som erhvervsfisker er i strid med EU-
retten og bør ændres. Det vurderes, at der i stedet generelt kan stilles krav om, at en vis del af
fangsten skal foregå i dansk havn eller, at en del af fangstrejserne skal udgå fra dansk havn samt, at
der for at fastholde tilknytning til det lokale fiskerierhverv kan stilles krav om, at erhvervsfiskere
med A-status skal være omfattet af reglerne om fri bevægelighed m.v. og opererer fra et fast
forretningssted i Danmark. Det bør i den forbindelse kunne kræves, at virksomheden opereres fra et
fast forretningssted med fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark, hvorfra driften styres og
hvor der er personer til stede, som har fuldmagt fra virksomheden.
1.2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering
og opretholdelse A-fiskerstatus
Personer skal, for at blive registreret som erhvervsfisker med A-status og for at kunne opretholde en
registrering, bl.a. kunne dokumentere, at mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst i de foregående 12
måneder hidrører fra personlig virksomhed fra erhvervsfiskeri, også kaldet indkomstkravet.
Registrering som erhvervsfisker med A-status giver i overensstemmelse med de gældende regler
mulighed for at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i Danmark.
Gennemgangen af regel og administrationsgrundlaget for fiskeriforvaltningen har imidlertid vist, at
det gældende indkomstkrav, hvorefter 60 pct. af ansøgers bruttoindkomst skal hidrøre fra personlig
virksomhed kan give indtryk af, at indkomsten skal stamme fra indtægter fra
enkeltmandsvirksomhed. Det er ikke tilsigtet, og kravet om indtægter fra personlig virksomhed,
foreslås derfor erstattet med ansøgers personlige indkomst fra erhvervsfiskeri eller indkomst, der
træder i stedet for indkomst fra erhvervsfiskeri, hvilket også svarer til gældende praksis.
Gennemgangen af regel- og administrationsgrundlaget har endvidere afdækket, at kravet om
dokumentation for beskæftigelse med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder som betingelse
for registrering og opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker med A-status, det såkaldte
beskæftigelseskrav, savner praktisk relevans og er derudover både tidskrævende og
omkostningstungt at administrere. Beskæftigelseskravet foreslås derfor ophævet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
1.2.3 Registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant uddannelse
Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel til at fravige lovens betingelser for registrering og
opretholdelse af registreringen som erhvervsfisker med A-status i forbindelse med relevant
uddannelse, hvis der ikke foreligger særlige sociale- eller helbredsmæssige forhold. For at kunne
tiltrække og fastholde yngre fiskere i erhvervet vurderes det hensigtsmæssigt, at det fremover skal
være muligt at blive registreret eller opretholde en registrering i forbindelse med uddannelse på en
fiskeriskole eller anden fiskerirelevant uddannelse, selvom lovens betingelserne herfor ikke er
opfyldt.
1.2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber
Efter de gældende regler er der alene mulighed for sameje af et erhvervsfiskerselskab mellem
erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber med op til 1/3 hver, idet mindst 2/3 af selskabet enten skal
ejes af erhvervsfiskere eller et selskab ejet af erhvervsfiskere. Efter de nuværende regler er der dermed
ikke mulighed for at opfylde 2/3-kravet gennem en kombination af erhvervsfiskere og selskaber, hvor
hele selskabskapitalen ejes af erhvervsfiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen.
I overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering foreslås at ændre § 16, således
at bestemmelsen bliver mere reguleringsneutral i forhold til selskabslovgivningen. Det vil betyde, at
flere ejerkonstruktioner end i dag mellem personer og selskaber, der er mulige i henhold til
selskabslovgivningen, ikke fremadrettet vil blive forhindret af krav i fiskeriloven.
1.2.5. Forenkling af bierhvervsfiskerreglerne
Bierhvervsfiskerordningen er en særordning for erhvervsfiskere, der ikke har fiskeri som
hovederhverv. Ordningen stammer tilbage fra 1978 hvor man, for at tilpasse fiskerikapaciteten til
fiskeressourcen, indførte begrænsninger i antallet af deltagere i erhvervet. Bierhvervsfiskerordningen
foreslås, ud over ændringen af tilknytningskravet, jf. pkt. 1.2.1., forenklet, for at forenkle
administrationen af ordningen og for at forberede overgangen til digital forvaltning i fremtiden. Den
administrative byrde ved at kontrollere, at alle bierhvervsfiskerne lever op til kravet om, at 5 pct. af
deres indkomst vedrører bierhvervsfiskeri, formindskes ved at erstatte 5 pct.-kravet med en
beløbsgrænse, der relaterer sig til landingsværdier.
Gennemgangen af regel- og administrationsgrundlaget har afdækket, at reglen om, at
bierhvervsfiskere ikke må drives med hjælp, lønnet såvel som ulønnet, ikke ud fra kontrol- og
sikkerhedsmæssige hensyn er hensigtsmæssig. Reglen foreslås ændret, således at det generelt er
tilladt af have medhjælp om bord.
1.2.5. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs- eller
bierhvervsfisker
Fiskerilovens § 21, stk. 1, indeholder i dag kun hjemmel til at fravige betingelserne for registrering
som erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt sociale eller helbredsmæssige hensyn efter en konkret
vurdering tilsiger dette. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det også bør være
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0009.png
muligt at fravige betingelserne i en periode på op til tre år i de situationer, hvor en registreret
erhvervsfisker ikke kan opretholde registreringen som følge af havari eller biologiske eller
markedsmæssige forhold i erhvervet.
1.2.6. Udvidelse af hjemmel i fiskeriloven til at fastsætte regler om obligatorisk digital
kommunikation
Der vil i Fiskeristyrelsen blive udviklet et system til beregning og tilskrivning af B-kvoter på
baggrund af økonomiske mellemværender blandt fiskere. Det er et IT-baseret system, hvor de
indberettede mellemværender automatisk bliver omregnet og tilskrevet indberetteren. Efter gældende
ret vil Fiskeristyrelsen som udgangspunkt ikke kunne afvise indberetninger, der sker ved anvendelse
af et ikke-digitalt format, hvorfor der foreslås en hjemmel til at kræve digital kommunikation i
forbindelse med indberetninger m.v. vedrørende disse forhold.
1.2.7. Flexible kontrolpunkter til søs
Der foreslås indført en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte
nærmere regler om fleksible kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold til loven, regler fastsat i
medfør af loven og de i fiskerilovens § 10 nævnte EU-retsakter.
1.2.8. Øvrige ændringer
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om betingelserne for udøvelsen
af fritidsfiskeri, herunder om de redskaber, der må anvendes ved fritidsfiskeri og om indberetning af
tabte redskaber fra fritidsfiskere. Det foreslås, at ministeren tillige skal kunne fastsætte regler om, at
fritidsfiskere skal indberette tabte redskaber.
Efter de gældende regler i fiskeriloven er personer med ret til folkepension fritaget for at betale for
fisketegn. Ordningen foreslås harmoniseret med EU-retten, hvorved udenlandske borgere, der har
nået alder svarende til folkepensionsalderen, også fritages.
Ministerens beføjelse efter de gældende regler i fiskeriloven til at fravige betingelserne for
registrering af erhvervsfiskerfartøjer indeholder i dag ikke bemyndigelse til at fastsætte generelle
regler om fravigelse for registrering eller opretholdelse af registrering, når fartøjer overtages som led
i gældsfyldestgørelse eller ved arv eller ved overtagelse af uskiftet bo. Det foreslås, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om fravigelse af kravene for registrering af erhvervsfiskerfartøjer
for ejere, som overtager fartøjer som led i gældsfyldestgørelse eller, hvis ejerskiftet sker ved arv eller
overtagelse af uskiftet bo, således at der ikke længere som udgangspunkt skal gives konkrete
dispensationer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2.1. Ændring af tilknytningskravet
2.1.1. Gældende ret
Retten for personer til at drive erhvervsmæssigt fiskeri med et erhvervsfiskerfartøj i saltvand
forudsætter, at vedkommende er registreret som erhvervsfisker med A-status, jf. lovens § 14, stk. 1
og 4, eller § 21, stk. 1, eller som bierhvervsfisker, jf. § 17, stk. 1 og 3, eller § 21, stk. 1, og
indebærer bl.a. opfyldelse af et tilknytningskrav i form af dansk indfødsret eller bopæl i Danmark
de seneste to år. Da retten til at eje et erhvervsfiskerfartøj med kvoter forudsætter at mindst 2/3 af
ejerne er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker, jf. § 39, stk. 1, bliver muligheden for
ejerskab af kvoteandele også indirekte koblet til tilknytningskravet som betingelse for at blive
registreret som erhvervsfisker med A-status eller bierhvervsfisker.
Udenlandsk ejerskab af danske fiskekvoter er dog muligt i følgende tre tilfælde: Udenlandske
fysiske personer, som kan dokumentere tilknytning til dansk fiskeri i henhold til regler udstedt i
medfør af § 14, stk. 4, udenlandsk ejede selskaber (for eksempel aktieselskab), der er godkendt i
Danmark efter fiskeriloven som et erhvervsfiskerselskab, jf. § 16, og som for minimum 2/3-dels
vedkommende er ejet af en eller flere fysiske personer, som kan dokumentere tilknytning til dansk
fiskeri eller udenlandske personer eller selskaber, som ejer mindre end op til 1/3-del af et godkendt
erhvervsfiskerselskab.
EU’s kvotesystem skal sikre, at de fiskekvoter, som et land er tildelt, giver en relativ stabilitet i det
pågældende lands fiskeri. I den danske fiskerilov er der derfor som udgangspunkt et krav om, at en
erhvervsfisker med A-status eller en bierhvervsfisker skal være dansk statsborger eller have haft
uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen som erhvervsfisker
eller bierhvervsfisker, jf. fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, og henholdsvis § 17, stk. 1. Disse regler
antages at sikre, at fiskerne har en tilknytning til dansk fiskeri og omtales samlet som
”tilknytningskravet”.
I medfør af § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i dagældende lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr.
798 af 29. september 1993, som er videreført som § 14, stk. 4, og § 17, stk. 3, i fiskeriloven blev der
i 1996 udstedt bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens frie
bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri. Den gældende bekendtgørelse regulerer
adgangen for personer, der ikke har dansk statsborgerskab eller fast bopæl, men som er omfattet af
Den Europæiske Unions og EØS’s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, til at blive registreret som henholdsvis erhvervsfiskere og
bierhvervsfiskere. Disse personer kan registreres som erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt den
pågældende, udover de øvrige krav i § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, eller § 17, stk. 4, kan dokumentere at
have tilknytning til dansk fiskerierhverv, jf. §1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og for erhvervsfiskere, at de
øvrige betingelser i nu § 14, stk. 1, er opfyldt. Retten til at være registreret bortfalder, når
pågældende ikke længere kan anses at have tilknytning til dansk fiskerierhverv jf. §1, stk. 2, og § 2,
stk. 2.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Opfyldelse af kravet om tilknytning til dansk fiskeri kan dokumenteres ved for eksempel at have
fast forretningssted i Danmark eller, at mindst 50% af landingsværdien af den pågældendes samlede
landinger sker i dansk havn, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Siden 2010 har omkring 50 personer
fået en godkendelse efter reglerne, mens 2 personer har fået et afslag.
Det er dog muligt for både fysiske og juridiske personer uanset nationalitet og hjemsted, og som
ikke er danske erhvervsfiskere eller har ovennævnte tilknytning til dansk erhvervsfiskeri, at være
medejere med op til 1/3 af et registreret erhvervsfiskerselskab, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1,
forudsætningsvis.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
EU-Kommissionen vurderede i 1996, at tilknytningskravene fastsat i den daværende lov om
saltvandsfiskeri, som er videreført uændret i fiskeriloven, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, og
bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed ved
udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri var i overensstemmelse med EU-retten.
Selv om reglerne oprindeligt er godkendt af Kommissionen, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet
i lyset af senere EU-retspraksis, at der er sket en skærpelse i forhold til, hvilke krav der kan stilles
til EU/EØS-borgere. Reglerne om tilknytningskravet er blevet drøftet med Kommissionen, og
Kommissionen har i den forbindelse lagt vægt på, at EU-retten forbyder forskelsbehandling på
grundlag af statsborgerskab og opholdssted. Det vurderes på denne baggrund, at det gældende
tilknytningskrav i bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996 ikke er i overensstemmelse med EU-
retten, fordi kun EU/EØS-borgere skal opfylde supplerende krav om tilknytningen til dansk fiskeri.
Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet for personer, der
er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´s regler om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, men som ikke opfylder tilknytningskravene i § 14,
stk. 1, nr. 1 og § 17, stk. 1, giver i dag ikke mulighed for at fastsætte tilsvarende supplerende krav
for danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark i en periode på to år.
Det vurderes derfor, at loven bør ændres, så det gøres muligt at stille de samme krav for begge disse
persongrupper. På baggrund heraf vurderes, at fiskerilovens §§ 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og § 17,
stk. 1, jf. stk. 3, bør ændres.
Miljø- og Fødevareministeriet har i den forbindelse vurderet, om der fortsat kan stilles krav om, at
en vis andel af fangster i henhold til fiskerilovens skal landes i danske havne eller, at en vis
procentdel af alle fangstrejser skal udgå fra dansk havn, såfremt dette krav også stilles til egne
borgere og personer med bopæl i Danmark i en periode på to år. Dette for at sikre fiskeriets
tilknytning til Danmarks nationale kvote, som kan fiskes af danske fiskerfartøjer.
EU domstolen har forholdt sig til hensynet bag fordeling af det økonomiske udbytte ved
fiskekvoterne i dom af 14. december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, hvor domstolen, jf.
EU:C:1989:651, præmis 21-27, udtalte, at formålet med selve ordningen med fiskerikvoter navnlig
er at sikre hver enkelt medlemsstat en del af Fællesskabets samlede tilladte fangstmængde, som i
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
det væsentlige skal fastsættes på grundlag af de fangster, som det traditionelle fiskeri og de
områder, hvor den lokale befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de dertil knyttede industrier,
har draget fordel af før indførelsen af kvoterne. På baggrund af dommen vurderes det isoleret set
lovligt at forfølge hensynet til, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kommer lokalbefolkningen
til gode. Det vurderes derfor, at den ønskede tilknytning til det traditionelle fiskeri, lokalområder,
den lokale befolkning samt den lokale industri, fortsat kan sikres ved at stille krav om, at enten en
del af fangstrejserne skal udgå fra danske havne eller at en del at landingerne skal foregå i danske
havne. For at kravene er i overensstemmelse med EU-retten og EU-Domstolens praksis, er det et
krav, at begge betingelser indføres, og at betingelserne er alternative.
Såfremt tilknytningskravet i § 14, stk. 1, nr. 1 og § 17, stk. 1, ændres således, at der alene stilles
krav om, at registrerede erhvervsfiskere med A-status eller B-status skal være omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling
af tjenesteydelser bør krav om tilknytning til dansk havn ligeledes stilles som betingelse for
opretholdelse af en registrering. Hermed vil kravene fremadrettet være ens for alle personer, som er
omfattet af reglerne om fri bevægelighed m.v., hvorefter forskelsbehandling på baggrund af
nationalitet undgås.
Fiskerilovens § 38, stk. 2, indeholder i dag også hjemmel til at stille krav om landingers og
fangstrejsers tilknytning til danske havne som betingelse for at udstede fiskerilicens til
fiskerfartøjer. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1083 af 30. oktober 2019 om fartøjer,
der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, hvor der, jf. § 8, stilles krav om, at
driften af
fiskeriet tilrettelægges og styres fra fast forretningssted i Danmark, eller at mindst 50 pct. af
landingsværdien af fartøjets årlige landinger foregår i dansk havn.
Det vurderes, at betingelserne for at
kunne opretholde en fiskerilicens til et fiskerfartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, også fremadrettet kan
være relevante at stille som betingelse for opretholdelse af registreringen som erhvervsfisker med
A-status, jf. § 14, stk. 1.
Efter Miljø- og fødevareministeriets vurdering er betingelser om landingers eller fangstrejsers
tilknytning til danske havne på linje med de betingelser, som EU-Domstolen bedømte i Jaderow-
sagen, forudsat, at andelen af landingerne i dansk havn for eksempel fastsættes til 50 % og forudsat
at betingelserne er alternative, således at tilknytningskravet vil være opfyldt, hvis alene én af de to
opstillede betingelser er opfyldt. Betingelsen om fangstrejser udgået fra dansk havn er ikke helt lig
med den britiske betingelse om anløb af britiske havne med bestemte mellemrum, men har
lighedstegn hermed, idet formålet med både den britiske regel og den med dette lovforslag påtænkte
danske regel begge er at sikre fartøjets jævnlige tilstedeværelse i en national havn. Den påtænkte
danske regel vurderes ikke at være mere restriktiv end den, som EU-Domstolen bedømte i Jaderow-
sagen. Derfor vurderes det, at der fortsat kan stilles krav om, at en vis del af fangsten skal foregå i
dansk havn eller, at en del af fangstrejserne skal udgå fra dansk havn, selv om det vurderes, at det
ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten at fastslå, at samtlige landinger skal foregå i dansk
havn, så længe kravet om landing af en del af fangsterne i indenlandsk havn ikke udgør det eneste
bevis som accepteres for opfyldelse af betingelsen om, at fartøjet driver fiskeri fra indenlandske
havne, jf. nærmere Jaderow-dommens præmis 37.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
For at fastholde tilknytning til det lokale fiskerierhverv vurderes det, at der også bør stilles krav om,
at erhvervsfiskere med A-status opererer fra et fast forretningssted i Danmark, og at der derfor bør
være mulighed for eksempel at kræve, at virksomheden registreres i Det Centrale
Virksomhedsregister eller, at disse selskaber opereres fra et fast forretningssted med fysiske,
bemandede forretningslokaler i Danmark, hvorfra driften styres og hvor der er personer med
fuldmagt fra virksomheden.
EU-Domstolen har vurderet lignende betingelser i engelsk ret i sin dom af 13. marts 1991 i sag C-
221/89, Factortame, EU:C:1991:113, hvor det fastsloges, at EU-retten ikke er til hinder for et krav
om, at fartøjet skulle bestyres og dets drift skulle ledes og kontrolleres fra registreringsstatens
område, jf. præmis 34, idet sådan en betingelse generelt ikke indebærer et indgreb i
etableringsfriheden efter TEUF artikel 49, eftersom betingelsen er sammenfaldende med selve
etableringsbegrebet. Domstolen bemærkede dog hertil, at betingelsen om drift fra den pågældende
medlemsstat ikke vil være forenelig med EU-retten, hvis den indebar, at registrering var udelukket i
tilfælde, hvor der var tale om en sekundær etablering i Storbritannien, herunder i form af en filial, et
datterselskab m.v., mens hovedsædet var beliggende i anden medlemsstat, jf. præmis 35, og at
traktatens artikel 52 ff., forudsætter en fast indretning og at etableringsfriheden, ikke kan fortolkes
således, at den er til hinder for at stille en sådan betingelse, så længe der ikke stilles krav om primær
etablering. På baggrund heraf vurderes det, at betingelsen om registrering i Det Centrale
Virksomhedsregister eller fast forretningssted i Danmark generelt er muligt at opstille inden for
rammerne af EU-rettens regler om fri bevægelighed. Der kan således stilles krav om, at selskabet
drives fra bemandede forretningslokaler i Danmark, så længe det er tilladt, at ledelsen her i landet
kan være underlagt instruktioner fra ledelsen i en anden medlemsstat og så længe dette krav ikke
hindrer muligheden for sekundær etablering.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor, at der udover en ændring af tilknytningskravet tillige
bør fastsættes nærmere regler om, at erhvervsfiskere med A-status skal operere deres fartøjer fra et
fast forretningssted i Danmark, og at der derfor bør være mulighed for eksempel at stille krav om, at
virksomheden registreres i Det Centrale Virksomhedsregister eller, at disse selskaber opereres fra et
fast forretningssted med fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark, hvorfra driften styres og
hvor der er personer til stede, som har fuldmagt til virksomheden.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i fiskeriloven vedrørende tilknytningskravet ændres, så øvrige
borgere, som er omfattet af EU´s og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed
og udveksling af tjenesteydelser, kan opnå registrering på lige fod med danske statsborgere.
Tilknytningskravet i den gældende §14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 2. led, om dansk indfødsret
eller uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år foreslås derfor ændret, så personer omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling
af tjenesteydelser, herunder danske statsborgere, kan opnå registrering forudsat øvrige fastsatte
betingelser er opfyldt.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Endvidere foreslås bemyndigelsen i hhv. § 14, stk. 4, og § 17, stk. 3, til at fastsætte regler om, at
øvrige personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens
frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser efter ansøgning kan registreres, såfremt de ikke
opfylder kravene i §14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 2. led, ophævet.
I stedet foreslås § 14, stk. 4, nyaffattet, så
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker med A-status i henhold til § 14, stk. 1, er betinget af,
at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn, enten ved krav om at en del af
fangstrejserne skal udgå fra danske havne eller at en del at landingerne skal foregå i danske havne
og at erhvervsfiskeriet
opereres fra et fast forretningssted med fysiske, bemandede lokaler i
Danmark, hvorfra driften styres og hvor der er personer til stede, som har fuldmagt fra
virksomheden.
Omfattet af reglerne vil således være danske statsborgere og
øvrige personer omfattet
af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser.
2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering
og opretholdelse A-fiskerstatus
2.2.1. Gældende ret
For at blive registreret som erhvervsfisker med A-status skal vedkommende ud over
tilknytningskravet, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, kunne dokumentere at have været beskæftiget med
erhvervsfiskeri de sidste 12 måneder, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, og at mindst 60 pct. af bruttoindkomsten
ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri, jf. fiskerilovens
§ 14, stk. 1, nr. 3.
Begrebet bruttoindkomst er ikke nærmere defineret i fiskeriloven eller i bemærkningerne til loven.
Begrebet er dog i praksis anvendt som en opgørelse af de indkomstkilder, der fremgår af
personskattelovens § 3, stk. 1, således at den består af fiskerens personlige indkomst, uanset om denne
hidrører fra erhvervsfiskeri eller ikke. Til bruttoindkomsten medregnes derimod ikke
kapitalindkomst, som for eksempel udbytte fra egen virksomhed eller pensioner finansieret af private
midler.
Begrebet erhvervsfiskeri er heller ikke nærmere defineret i fiskeriloven. Begrebet er udviklet i
praksis til at omfatte alle de aktiviteter, der naturligt hører til at fange og lande fisk som erhverv
med henblik på afsætning. Omfattet er for eksempel vedligeholdelse af egne fartøjer, reparation af
egne net og køb af fangstredskaber. Herudover er også omfattet en aktiv personlig indsats med
tilrettelæggelse af driften af det erhvervsmæssige fiskeri fra land, når vedkommende ejer eller er
medejer af et erhvervsfiskerselskab, og andre aktiviteter, der er nødvendige for, at det pågældende
erhvervsfiskeri kan drives, også kaldet i-land-reglen. En fartøjsejer behøver dermed ikke
nødvendigvis at arbejde ombord på sit fartøj for at kunne medregne sin indkomst til
erhvervsfiskerindkomsten, så længe vedkommende yder en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med
fiskeriet. Omvendt vil en fisker ikke kunne blive registreret på baggrund af arbejde i land, idet dette,
jf. ovenfor, forudsætter ejerskab over et erhvervsfiskerfartøj eller erhvervsfiskerselskab, hvilket
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
først er muligt, når vedkommende er registreret. I-land-reglen vil derfor kun være relevant i
forbindelse med opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker med A-status. For en direktør,
som ikke arbejder om bord på et fiskerfartøj, vil erhvervsindkomsten derfor som udgangspunkt
alene udgøre den del af lønnen, der vedrører selve erhvervsfiskeriet, og heraf kan kun medregnes
den del, som er aflønning for en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med tilrettelæggelse af driften af
det fiskeri, der udøves af virksomheden. Hertil regnes salg af fangst og vedligeholdelse af
fiskerfartøj. Omfattet af begrebet erhvervsfiskeri betragtes endvidere også aktiviteter ombord på et
erhvervsfiskerfartøj, eksempelvis skibskok, maskinmester og lignende, selvom arbejdet ikke
vedrører selve fangsten, hvorimod aktiviteter der relaterer sig til fiskeopdræt, for eksempel på
havbrug, herunder transport og rensning af fisk fra havbrug, beskæftigelse med østersopdræt og
opdrætsanlæg, eller for eksempel afsætning i form af en fiskebutik, falder udenfor.
Til den del af fiskerens personlige indkomst, der kvalitativt vurderes at hidrøre fra erhvervsfiskeri,
og som derfor medgår til opfyldelse af kravet om, at 60 pct. af bruttoindkomsten de foregående 12
måneder skal stamme fra erhvervsfiskeri, henregnes personlig indkomst vedrørende alt hvad der
omfattes af begrebet erhvervsmæssigt fiskeri, eller som træder i stedet for denne, herunder løn for
arbejde om bord på et fiskefartøj eller i land i forbindelse med en aktiv indsats med tilrettelæggelse
af fiskeriet, personlige indkomst fra eget erhvervsfiskerselskab, som vedkommende er aktiv i og
indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Desuden medregnes dagpenge, sygedagpenge,
barselsdagpenge og kontanthjælp, såfremt vedkommende har været beskæftiget med erhvervsfiskeri
i den forudgående 12 måneders periode.
Ved beregning af 60 pct.-kravet medregnes dog ikke visse personlige indtægter, selvom disse hidrører
fra erhvervsfiskeri, jf. § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt. Disse vedrører indtægter fra borgerligt ombud og
indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret
som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets organisationer, fra ansættelse på
redningsstationer og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra erhvervsfiskeri for
personer, der tidligere har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 14, stk. 3, 3. pkt.
Beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den pågældende fisker skal have været
beskæftiget med erhvervsfiskeri i de 12 måneder, der går forud for en ansøgning om registrering som
erhvervsfisker med A-status, eller for så vidt angår opretholdelse af registreringen i de 12 måneder,
der går forud for en eventuel stikprøvekontrol. I praksis er 12-månederskravet fortolket således, at
12-månederskravet anses for opfyldt, såfremt den pågældende erhvervsfisker i den forudgående 12
måneders periode har haft erhvervsfiskeri som sin hovedbeskæftigelse, således at mindst 60 pct. af
den pågældende erhvervsfiskers indkomst eller indkomst, der træder i stedet for indkomsten, i de
foregående 12 måneder hidrører fra erhvervsfiskeri. Beskæftigelseskravet har således i praksis været
subsidiært, idet det allerede er rummet i § 14, stk. 1, nr. 3, jf. om indkomstkravet.
Vedrørende dokumentation for opfyldelsen af beskæftigelses- og indkomstkravet i en forudgående
12 måneders periode indeholder lovens § 20 bemyndigelse for ministeren for
f
ødevarer, fiskeri og
ligestilling til at fastsætte nærmere regler om godkendelse og opretholdelse af retten til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri for personer og selskaber samt dokumentation for, at betingelserne for
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
registreringen og opretholdelse af denne er opfyldt. Bemyndigelsen er ikke udnyttet til at fastsætte
særlige regler om dokumentation for opfyldelse af kravet, men der vil kunne fastsættes krav om, at
personer skal indsende oplysninger i form af for eksempel lønsedler, såfremt vedkommende er ansat
i en virksomhed, eller regnskabsoplysninger, samt for eksempel de seneste selvangivne
skatteoplysninger for så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende. I praksis har Fiskeristyrelsen i
forbindelse med kontrollen af reglen bedt om regnskabsoplysninger, lønsedler og andre
oplysninger, som fiskeren havde tilgængelige samt i visse tilfælde om redegørelse for deres
aktiviteter i den forgangne periode.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at anvendelse af begrebet personlig virksomhed i
fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3, ikke er hensigtsmæssigt, idet personlig virksomhed generelt er et
begreb, der anvendes i selskabslovgivningen til at betegne personselskaber, dvs. virksomheder, der
ikke drives i selskabsform, men hvor virksomhedsejeren hæfter personligt for virksomhedens
forpligtelser.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil stemme bedre overens med hensigten bag det
gældende indkomstkrav, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, at 60 pct.-kravet beregnes af fiskerens personlige
indkomst eller indkomst, der træder i stedet herfor, hvilket også er således bestemmelsen er forstået
og anvendt i praksis.
Personlig indkomst er et skatteretligt udtryk, jf. personskattelovens § 3. Personlig indkomst og
kapitalindkomst, udgør tilsammen den skattepligtige indkomst. Begrebet personlig indkomst
vurderes at omfatte alle de indkomsttyper, som vil være relevante ved vurderingen af, om en fisker
har fiskerierhvervet som sin hovedbeskæftigelse. Begrebet defineres negativt, som alt der ikke
udgør kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Herunder vil eksempelvis falde
indkomsttyper som lønindkomst, honorarer, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, private
og sociale pensionsindtægter, arbejdsløshedsdagpenge, overskud af ikke-erhvervsmæssig
virksomhed, kontanthjælp, underholdsbidrag og andre løbende ydelser samt uddannelsesstøtte.
Den gældende bestemmelse omfatter efter sin ordlyd ikke udtrykkeligt indkomster, der træder i
stedet for personlig virksomhed, som for eksempel dagpenge m.v.
Gennemgangen af regel- og administrationsgrundlaget på fiskeriområdet har endvidere afdækket, at
kravet i § 14, stk. 1, nr. 2, om dokumentation for beskæftigelse med erhvervsfiskeri i de foregående
12 måneder som betingelse for registrering og opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker
med A-status, det såkaldte beskæftigelseskrav, savner praktisk relevans og er derudover både
tidskrævende og omkostningstungt at administrere. Kravet vurderes derfor at burde udgå af
fiskeriloven, idet det gældende indkomstkrav, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, allerede forudsætter, at
indkomsten de forudgående 12 måneder hovedsageligt skal vedrøre beskæftigelse eller indkomst fra
erhvervsfiskeri.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves, idet indkomstkravet vurderes i al væsentlighed at
indeholde de samme betingelser for registrering og opretholdelse af en registrering som
beskæftigelseskravet, navnlig, at fiskeren i de forudgående 12 måneder skal have haft erhvervsfiskeri
som hovedbeskæftigelse. Ophævelsen af beskæftigelseskravet forventes således ikke at ændre på den
hidtidige retstilstand, som udviklet i administrativ praksis.
Med forslaget til ændring af § 14, stk. 1, nr. 3, foreslås det endvidere at anvende begrebet personlig
indkomst i stedet for begrebet bruttoindkomst ved personlig virksomhed, og at det udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsens ordlyd, at også indkomst, der træder i stedet for personlig indkomst fra
erhvervsfiskeri, skal medregnes ved opgørelsen af erhvervsfiskerindkomsten.
Dette svarer til gældende praksis og den foreslåede ændring vurderes derfor at skabe klarhed om
retstilstanden, ligesom der fremover anvendes et velkendt skatteretligt udtryk, som erhvervsfiskeren
såvel som dennes rådgivere er bekendt med. Der forventes at blive stillet nærmere krav i regler udstedt
i medfør af lovens § 20 om dokumentation for opfyldelse af kravet, således at lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende skal indsende oplysninger i form af lønsedler, regnskabsmateriale m.v.
2.3. Registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant uddannelse
2.3.1. Gældende ret
Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel til at blive registeret som erhvervsfisker med A-status
alene på bagrund af en fiskerirelevant uddannelse. Efter nu ophævede regler, jf. den tidligere
bekendtgørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om registrering som erhvervsfisker med A-status, var
erhvervsfiskere, som havde gennemgået erhvervsfiskeruddannelse på Fiskeriskolen og erhvervet det
såkaldte Blå Bevis, berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status i op til 12
måneder efter uddannelsens afslutning. Miljø og fødevareministeriet har imidlertid vurderet, at
bestemmelsen savnede en hjemmel.
Efter fiskeriloven, § 14, stk. 2, skal personer, der er beskæftigede ombord på et dansk indregistreret
fiskerfartøj, og som ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med A-status, som dokumentation
for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling. Herefter er den pågældende registreret som erhvervsfisker med B-
status med henblik på at opnå A-status efter 12 måneders registrering. Ministeren kan efter § 14, stk.
2, 2. pkt., fastsætte regler, herunder om krav til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse
i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har fundet sted på et dansk indregistreret fiskerfartøj.
Bestemmelsen blev indført i 1998 med vedtagelse af forslag til lov nr. 31 af 3. juni 1998 om ændring
af lov om saltvandsfiskeri efter, der fra erhvervets side var blevet ytret ønske om en sådan
indslusningsordning i erhvervsfiskeriet, som havde til formål at udvide overblikket over, hvem der
reelt var aktive i fiskerierhvervet. Derudover skulle registreringen skabe større sikkerhed omkring
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
dokumentationen for den forudgående beskæftigelse i forbindelse med den registrering, der giver ret
til at drive selvstændigt erhvervsfiskeri.
Efter lovens § 15 kan personer uden A-status, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år
før ansøgningen om registrering som erhvervsfisker med A-status efter § 14, stk. 1, har opfyldt
betingelserne for registrering, opnå denne efter ansøgning, også selv om vedkommende ikke har
forudanmeldt sig som erhvervsfisker med B-status.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Registrering med B-status medfører ikke, at den pågældende får ret til at drive selvstændig
erhvervsfiskeri og heller ikke til, at den pågældende kan erhverve et fartøj med fiskeritilladelse i
medfør af fiskerilovens § 39, stk. 1. Registreringen berører udelukkende mulighederne for at opnå ret
til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af reglen om 12 måneders forudgående beskæftigelse på
et dansk indregistreret fiskerfartøj.
Selv om en fisker på bagrund af en forudanmeldelse registreres med B-status i henhold til de gældende
regler, jf. § 14, stk. 2, skal den pågældende også opfylde indkomstkravet i § 14, stk. 1, nr. 3, for at
blive registreret med A-status.
Det er således ikke muligt for nyuddannede fiskere fra fiskeriskoler at blive registreret med A-status,
idet de normalt ikke har mulighed for at opfylde indkomstkravet under uddannelsesperioden.
Nyuddannede fiskere vil derfor skulle arbejde som ansat for andre selvstændige A-status-fiskere,
indtil vedkommende selv kan opfylde indkomstkravet, med henblik på registrering.
Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-status vurderes endvidere at være uden praktisk
relevans, især når fiskerne, uanset § 14, stk. 2, kan registreres direkte i henhold til § 15, 1. pkt., såfremt
de inden for de sidste 5 år har opfyldt kravene i henhold til § 14, stk. 1. Samtidig opfylder
bestemmelsen ikke sit formål som indslusningsordning for de fiskere, som er under fiskerirelevant
uddannelse, og som derfor ikke har mulighed for at opfylde kravet under uddannelsesperioden, jf.
ovenfor.
Det vurderes imidlertid ønskeligt med henblik på at lette adgangen for nye fiskere til erhvervet, at det
gøres muligt for nyuddannede fiskere at starte som selvstændige efter endt uddannelsesophold på en
fiskeriskole eller opnåelse af anden relevant fiskeriuddannelse og at indkomstkravet derfor først
kræves opfyldt fremadrettet, efter at fiskeren er blevet registreret. Det vurderes ligeledes, at det bør
være muligt for fiskere, som er registreret med A-status, at disse midlertidigt afbryder deres
beskæftigelse med henblik på uddannelse eller videreuddannelse inden for erhvervet, uden at disse
mister deres A-status-registrering, og som følge heraf bliver tvunget til at afhænde deres fartøj og
fiskerirettigheder. Det vurderes således, at det også skal være muligt at opretholde en registrering som
erhvervsfisker med A-status, mens vedkommende er under videreuddannelse inden for et fagområde,
der er relevant for fiskerierhvervet.
Erhvervelse af uddannelse med henblik på at påmønstre et fiskerfartøj samt øvrig relevant videre- og
efteruddannelse er med til at give fiskeren et bedre kendskab til sikkerhed til søs og oplæring i de
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
arbejdsfunktioner, som vedrører fiskerierhvervet. Desuden vurderes uddannelse og videreuddannelse
at øge sandsynligheden for en fortsat tilknytning til erhvervet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om,
at personer under relevant uddannelse kan registreres og opretholde registreringen som
erhvervsfisker, selv om indkomstkravet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.
Forslaget indebærer, at reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-status i den gældende
lovs § 14, stk. 2, ophæves og erstattes af en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler, der
sikrer en bedre indslusningsordning for nye fiskere til erhvervet, således at nyuddannede fiskere kan
starte som selvstændige efter endt uddannelsesophold på en fiskeriskole eller opnåelse af anden
relevant fiskeriuddannelse og således at indkomstkravet først kræves opfyldt fremadrettet, efter at
fiskeren er blevet registreret. Forslaget indebærer ligeledes, at der vil kunne fastsættes regler, der
sikrer, at fiskere, som er registreret med A-status, og som midlertidigt afbryder deres beskæftigelse
med henblik på uddannelse eller videreuddannelse inden for erhvervet kan opretholde en registrering
som erhvervsfisker med A-status, mens vedkommende er under videreuddannelse inden for et
fagområde, der er relevant for fiskerierhvervet.
Den foreslåede bemyndigelse og udmøntningen heraf forventes således at gøre det mere attraktivt for
personer at erhverve sig en fiskerirelevant uddannelse, idet dette vil gøre det muligt at starte op som
selvstændig umiddelbart efter endt uddannelsesforløb eller, såfremt vedkommende allerede er
registreret, at registreringen kan opretholdes under uddannelsesforløbet.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen kan der stilles krav om, hvilke uddannelser der vil blive anerkendt
som værende relevante. Der kan for eksempel også stilles krav om, at uddannelser skal opfylde
bestemte krav til indhold og længde. Derudover forventes, at der kan blive stillet krav om en vis
tidsmæssig tilknytning mellem endt uddannelsesforløb og ansøgningen om registrering eller
opretholdelse efter § 14, stk. 1, ligesom evt. udenlandske uddannelser forudsættes at blive sidestillet,
i det omfang dette følger af anerkendelsesdirektivet, jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, med den
tilsvarende danske uddannelse. Relevant uddannelse vil eksempelvis kunne være ophold på
fiskeriskolen med henblik på erhvervelse af det blå bevis samt uddannelser som skibsfører,
maskinmester, skibselektriker, skibskok eller tilsvarende maritime uddannelser.
2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber
2.4.1. Gældende ret
Det er en betingelse for at aktie- og anpartsselskaber kan registreres som erhvervsfiskerselskaber, at
mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter
fiskerilovens § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til
§ 21, stk. 1, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1. En anden mulighed for registrering er, hvor selskabet
for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor hele aktie-
eller anpartskapitalen ejes af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0020.png
personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14,
stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 2.
§ 16, stk. 1, nr. 1 og 2, udtrykker således princippet om, at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber skal ejes af
personer med tilknytning til fiskerierhvervet, også kaldet 2/3-kravet.
Efter de gældende regler er der alene mulighed for sameje af et erhvervsfiskerselskab mellem
erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet altid enten skal være opfyldt
efter reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.
2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Kravet om, at erhvervsmæssigt fiskeri alene må udøves af registrerede erhvervsfiskere og
erhvervsfiskeriselskaber, der for mindst to tredjedele ejes af erhvervsfiskere skal sikre, at
Danmarks begrænsede fiskeressourcer kommer de fiskere til gode, som har fiskerierhvervet som
hovedbeskæftigelse samt, at hovedandelen af kapitalen og bestemmelsesretten i fiskeriselskaber
tilhører erhvervsfiskere, for derved også at sikre, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kommer
fiskerne og fiskerisamfund til gode. Hvis fiskeriselskaber åbnes for generelle kapitalinteresser,
vurderes dette at kunne skade det økonomiske indtægtsgrundlag for de traditionelle fiskersamfund.
EU domstolen har forholdt sig til hensynet til fordeling af det økonomiske udbytte ved
fiskekvoterne i dom af 14. december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, EU:C:1989:651, præmis 21-27,
hvor domstolen udtalte, at formålet med selve ordningen med fiskerikvoter er at sikre hver enkelt
medlemsstat en del af fællesskabets samlede tilladte fangstmængde, som i det væsentlige skal
fastsættes på grundlag af de fangster, som det traditionelle fiskeri og de områder, hvor den lokale
befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de dertil knyttede industrier, har draget fordel af før
indførelsen af kvoterne. Sagens genstand var nogle engelske regler om fiskerilicenser, hvor der bl.a.
blev stillet som betingelse, at et fartøj landede en bestemt andel af sine fangster i engelske havne
eller anløb engelske havne med jævne mellemrum. Det vurderes at kunne udledes af dommen, at
det er tilladt i national lovgivning at forfølge et hensyn til at sikre, at det økonomiske udbytte ved
fiskeriet kommer lokalbefolkningen til gode. Det vurderes derfor, at kravet, om at to tredjedele af
aktionærerne og de tilsvarende stemmerettigheder skal tilhøre registrerede erhvervsfiskere, er både
relevant og legitimt at stille.
Det ikke muligt at opfylde 2/3-kravet i den gældende lovs § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, gennem et ejerskab
af erhvervsfiskere og selskaber, hvor hele selskabskapitalen ejes af erhvervsfiskere, som tilsammen
ejer 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen
–
altså en kombination af de nugældende § 16, stk. 1, nr. 1 og
2.
Det er for eksempel ikke muligt i dag efter bestemmelsens ordlyd at opfylde 2/3-kravet ved, at 1/3 af
selskabskapitalen ejes af erhvervsfiskere og 1/3 af selskabskapitalen ejes af selskaber, hvor hele
selskabskapitalen ejes af personer, som er registreret som erhvervsfiskere, i alt 2/3 af
erhvervsfiskerselskabets aktie- eller anpartskapital.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
I forbindelse med Fiskeristyrelsens kontrol med selskabers overholdelse af reglerne i § 16, stk. 1, nr.
1 og 2, har styrelsen fået kendskab til ejerkonstruktioner, hvor selskabet ejes dels af erhvervsfiskere
og dels af erhvervsfiskerselskaber, men hvor ejerskabet ikke fordeler sig med 2/3 på den ene side og
1/3 på den anden side, dvs. hvor ejerkonstruktionen er sat sammen af en kombination af lovens § 16,
stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Den gældende bestemmelse har til formål at sikre, at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber ejes af
erhvervsfiskere. Det vurderes i den forbindelse mindre væsentligt, hvordan et sameje mellem fysiske
og juridiske personer sammensættes, så længe kravet, om at selskabet for 2/3 vedkommende ejes af
erhvervsfiskere, er opfyldt. Erhvervsstyrelsens principper for agil erhvervsrettet regulering tilsiger
endvidere, at erhvervsregulering så vidt muligt skal tilstræbe at være reguleringsneutral, således at
erhvervslivet har valgfrihed til at indrette sig efter de forretningsmodeller, herunder
ejerkonstruktioner, som vurderes passende i det givne tilfælde.
Dog er der et kontrolhensyn for så vidt angår selskaber, der ejes i flere selskabsled, hvorfor et fortsat
krav om, at ejerskabet i senere led i en selskabsstruktur, for eksempel holdingselskaber, består af
erhvervsfiskere med A-status.
Det forventes, at ændringen vil gøre det muligt for flere erhvervsfiskerselskaber at kunne opretholde
deres registrering, uden af skulle foretage ændringer i deres ejerforhold, og at fiskerilovgivningen vil
blive mere neutral og agil i forhold til selskabslovgivningen, samtidig med at princippet om at 2/3 af
erhvervsfiskerselskaber skal ejes af personer med tilknytning til fiskerierhvervet bibeholdes.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 16, stk. 1, hvorefter der gives mulighed for at registrere og
opretholde registrering for erhvervsfiskerselskaber i de tilfælde, hvor selskabet for 2/3’s
vedkommende samejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og et eller flere
selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i
henhold til § 21, stk. 1.
Ændringen vil for eksempel muliggøre en selskabskonstruktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende
ejes af erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskerselskab, hvor hele aktie- eller
anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og hvor ejerskabet for
eksempel fordeler sig med 1/2 på hver side.
2.5. Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri
2.5.1. Gældende ret
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag udøves som enten erhvervsfiskeri eller
bierhvervsfiskeri, jf. fiskerilovens §§ 14, 16 og 17. Opdelingen i erhvervsfiskere i modsætning til
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
rekreative fiskere stammer tilbage fra 1978, hvor der skete tilpasning af fiskerikapaciteten i forhold
til fiskeressourcerne. Det vurderedes i den forbindelse nødvendigt at begrænse fiskerimulighederne
til fordel for dem, der levede af fiskeriet, hvorfor der blev indført krav om, at erhvervsfiskeri kun
måtte drives af personer og selskaber, der havde 60 pct. af deres bruttoindkomst fra erhvervsmæssigt
fiskeri.
Det vurderedes dog, at ikke alle personer, der på grund af anden beskæftigelse ikke opfyldte 60 pct.-
kravet, skulle miste deres indtægter, hvorfor der for disse personer blev fastsat et lavere krav, der i
dag er på 5 pct., mod at disse ikke fik ret til at fiske samme mængder, som erhvervsfiskere.
Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1 - 4, at berettiget til registrering som bierhvervsfiskere
er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst
2 år umiddelbart forud for registreringen, såfremt de var registreret som bierhvervsfiskere ved
udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf. stk. 1, nr. 1, er registreret som erhvervsfiskere,
jf. stk. 1, nr. 2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn, der er nævnt i lovens § 19
til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller kan dokumentere, at
de i en periode på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober
1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af fangster opnået ved
fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr. 4.
Bierhvervsfiskernævnet er et selvstændigt organ uden for det ministerielle hierarki og træffer efter
lovens § 19, stk. 1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt fritidsfiskere, jf.
lovens § 27, kan tillades at drive bierhvervsfiskeri. Tilladelse gives til personer, der kan dokumentere
at have været fritidsfiskere igennem 5 år, jf. lovens § 19, stk. 3. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge
særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for
opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø,
hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. Ifølge bemærkningerne til
§ 19, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L106, side 2729, spalte 2, skal nævnet særligt lægge
vægt på den samlede fiskeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervsfiskeri skal finde
sted. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet
kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet kan fastsætte begrænsninger med hensyn til
arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.
Efter lovens § 17, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at der efter ansøgning kan
meddeles tilladelse til, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan registreres som
bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumentere på anden måde at have erhvervet kendskab til
erhvervsmæssigt fiskeri. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.
Bierhvervsfiskere skal for at opretholde deres registrering kunne dokumentere, jf. lovens § 17, stk. 4,
at mindst 5 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder
stammer fra bierhvervsfiskeri. Ministeren kan dog give tilladelse til opretholdelse af en registrering,
jf. § 17, stk. 5, hvis de pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende
måneder inden for de seneste 5 år, hvor de har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
har opfyldt indtægtskravet i stk. 4.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Efter § 17, stk. 6, er opretholdelse af registrering efter stk. 5 betinget af, at den pågældende senest 14
måneder efter, at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter stk. 5, dokumenterer,
at indtægtskravet i stk. 4 har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen af tilladelsen.
Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå
tilladelse efter stk. 5.
Desuden kan personer blive registrerede som bierhvervsfiskere efter lovens § 21, stk. 1, selv om de
ikke opfylder betingelserne i § 17, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.
Det er en forudsætning for at blive registreret som bierhvervsfisker, at ansøgeren enten har dansk
indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for
registreringen, jf. lovens § 17, stk. 1, 1. led.
Personer, som ikke opfylder indfødsrets- eller bopælskriteriet som fastsat i den gældende § 17, stk.
1, 1. led, men som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering,
arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, skal, jf. § 2 i bekendtgøreles nr.
266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed ved udøvelse af
erhvervsmæssigt fiskeri, udstedt i medfør af lovens § 17, stk. 3, dokumentere at have tilknytning til
dansk fiskerierhverv, for at kunne opnå registrering.
Det er en betingelse efter lovens § 18, at bierhvervsfiskeri kun drives personligt og uden anvendelse
af såvel lønnet som ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov nr. 306 af 4. juni
1986, Folketingstidende 1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2729, spalte 2, er det specificeret, at
bestemmelsen vedrører selve fiskeriaktiviteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs vil være
tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle fartøjet eller at have selskab med om bord.
2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende ordning for registrering som
bierhvervsfisker, ud over behovet for ændring af tilknytningskravet, jf. pkt. 2.1-2.1.3, er kompliceret
og delvis forældet, fordi nogle af reglerne vedrører overgangsordninger, som ikke længere er aktuelle.
Af de mange forskellige registreringsmuligheder, der findes i dag, vurderes kun to stadig at være
aktuelle, hvoraf den ene angår tidligere erhvervsfiskere med A-status, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, og den
anden angår fritidsfiskere, der kan opnå bierhvervsfiskerstatus via en tilladelse fra
bierhvervsfiskernævnet, jf. lovens § 19, jf. § 17, stk. 1, nr. 3. Den førstnævnte gruppe omfatter
fiskere, der nedskalerer, og som har det nødvendige kendskab til fiskerierhvervet. Den anden gruppe
omfatter fritidsfiskere, som bierhvervsfiskernævnet efter reglerne i § 19 har vurderet egnede til at
blive registreret som bierhvervsfisker.
Det vurderes derfor, at ordningen af hensyn til at mindske det offentliges administrative byrder, bør
forenkles, så at ordningen kun omfatter de registreringsmuligheder, der stadig vurderes at have
praktisk relevans.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
For så vidt angår erhvervsfiskere med A-status, der nedskalerer til bierhvervsfiskere, vurderes disse
at burde kunne opnå registrering som bierhvervsfisker uden videre, idet disse allerede må forudsættes
at have det nødvendige kendskab til fiskeriet. Der vurderes dog fortsat at være behov for, at
registrerede erhvervsfiskere i en vis tid efter, at registreringen er ophørt, skal kunne blive registrerede
som bierhvervsfiskere. Der kan således tænkes situationer, hvor tidligere fiskere efter noget tid igen
vil kunne have et ønske om at drive et bierhvervsfiskeri, og at det ikke burde være nødvendigt i disse
tilfælde at skulle søge registrering via bierhvervsfiskernævnet.
Bierhvervsfiskere er i henhold til søfartsreglerne omfattet af samme krav som andre erhvervsfiskere.
Dette omfatter regler om bl.a. sundhedsbevis, sikkerhedskursus og sønæringsbevis på samme måde
som for øvrige erhvervsfiskere, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og
udstyr vil finde anvendelse. Reglerne for søfarende på fiskeskibe under 15 meter fremgår af §§ 39-
43 i nugældende bekendtgørelse nr. 1145 fra 29. september 2015 om kvalifikationskrav til søfarende
og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser. Søfartsstyrelsen har tidligere påpeget, at nogle
af bierhvervsfiskerne, som ikke har en almindelig erhvervsfiskerbaggrund, har haft manglende
kendskab til de uddannelsesmæssige krav, som stilles til at drive bierhvervsfiskeri med et fiskerfartøj.
Det vurderes derfor af hensyn til søfartssikkerheden og af hensyn til kendskab til regler vedrørende
fiskeriets udførelse hensigtsmæssigt, at der fremadrettet, foruden muligheden for nedskalering for
erhvervsfiskere med A-status, kun bør være muligt at blive registreret som bierhvervsfisker på
baggrund af en tilladelse fra Bierhvervsfiskernævnet, ligesom muligheden for i særlige tilfælde af
blive registreret på baggrund af sociale eller helbredsmæssige hensyn, jf. lovens § 21, også fortsat
bør gælde. De fleste nye registreringer af bierhvervsfiskere sker på baggrund af afgørelse i
bierhvervsfiskernævnet, hvor kendskab til fiskeriets udførelse indgår som et moment i nævnets
vurdering, om den pågældende ansøger er egnet til at blive registreret.
Til trods for, at bierhvervsfiskere antalsmæssigt udgør en stor gruppe, udgør de samlede fangster i
forhold til det ordinære erhvervsfiskeri en beskeden størrelse. Opgørelse i Fiskeristyrelsen af
landingsværdierne fra bierhvervsfiskerne i 2016 viser, at den gennemsnitlige landingsværdi for de
bierhvervsfiskere, som var registrerede på daværende tidspunkt, var under 13.000 kr. Antallet af
bierhvervsfiskere, som er registrerede i Fiskeristyrelsens individregister, er i perioden 2010 til 2019
faldet med 14 pct. fra 1050 til 878 registrerede fiskere. Opgørelse i Fiskeristyrelsen viser endvidere,
at de landede mængder i perioden er faldet med 52 pct. Hertil kommer, at opgørelsen over
gennemsnitsalderen i perioden viser, at aldersgennemsnittet er steget fra knap 60 år i 2009 til godt 65
år i 2018, hvorfor der fremover kan forventes yderligere fald i antallet af registrerede
bierhvervsfiskere.
Den administrative byrde ved at kontrollere, at alle bierhvervsfiskerne lever op til det gældende
indtægtskrav, jf. § 17, stk. 4, hvorefter 5 pct. af deres indkomst skal vedrøre bierhvervsfiskeri,
vurderes uforholdsmæssig stor i forhold til den bagvedliggende erhvervsmæssige aktivitet, som denne
gruppe repræsenterer. Den fremtidige fiskeriforvaltning forventes på samme vis som i den øvrige
forvaltning i højere grad at blive baseret på sagsbehandling ved anvendelse af digitale løsninger. Dette
stiller krav til enklere regler med objektiverede kriterier, idet systemerne har svært ved at håndtere
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
konkrete individuelle skøn eller komplicerede regnskabsmæssige opgørelsesmetoder, uden at
omkostningerne til IT-udvikling forøges markant. Desuden har en gennemgang af Fiskeristyrelsens
administrationsgrundlag og praksis påvist et behov for regelforenkling og at undgå komplekse
sagsgange med store dokumentationskrav.
Det vurderes derfor, at 5 pct.-kravet bør erstattes med en beløbsgrænse, der relaterer sig til
landingsværdier, som vil være lettere at håndtere i Fiskeristyrelsens IT-system, idet
dataoplysningerne vedrørende landingsværdier på individniveau kan trækkes internt i IT-systemet.
Disse data vil kunne henføres til den registrerede bierhvervsfisker for at kontrollere, om
vedkommende lever op til aktivitetskravet og dermed, om betingelserne for at opretholde
registreringen er til stede. Desuden vurderes aktivitetskravet, som i dag regnes fra de forudgående 12
måneder af hensyn til administrationen at skulle opgøres ved anvendelse af hele kalenderår. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at der fremover stilles krav om, at retten til at være registreret som
bierhvervsfisker, forudsætter en landingsværdi på 5.000 kr. i det forudgående kalenderår. Et sådant
krav vurderes dog at kunne give anledning til problemer for bierhvervsfiskere, som har opnået
folkepensionsalderen, og som derfor ikke har anden indtægt. Dette skyldes, at disse i henhold til de
gældende regler nemmere kan opfylde aktivitetskravet på 5 pct., idet de ikke har anden konkurrerende
indkomst at sammenholde med. Det vurderes derfor, at der bør gælde en lavere grænse for
bierhvervsfiskere, der har nået en alder svarende til folkepensionsalderen, som vurderes at kunne
sættes til 2.000 kr. i årlig landingsværdi i det forudgående kalenderår.
Selv om der sættes en lav grænse for aktivitetskravet for at kunne opretholde en registrering, så kan
grænsen vise sig umulig at opfylde i tilfælde af havari eller når særlige sociale eller helbredsmæssige
forhold, havari eller når biologiske eller markedsmæssige forhold gør fiskeren ude af stand til at lande
fisk. Det vurderes derfor nødvendigt at kunne fravige fra aktivitetskravet i disse situationer. Dette kan
opnås, ved at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet i denne
forbindelse, jf. nærmere herom under pkt. 2.5.-2.5.3.
Forbuddet mod lønnet som ulønnet medhjælp til bierhvervsfiskeri i lovens § 18 er indført som en
måde at adskille bierhvervsfiskeri i forhold til det øvrige erhvervsfiskeri. Det vurderes imidlertid af
ressource- og bevismæssige årsager vanskeligt at håndhæve forbuddet mod medhjælp til selve
fiskeriaktiviteten, herunder fiskeredskabshåndteringen, når det samtidigt er tilladt at have medhjælp
om bord til visse aktiviteter, som at styre fartøjet. Det vurderes i denne forbindelse, at det at sejle
fartøjet er en aktivitet, der vedrører selve fiskeriets udførelse, og at selve redskabs- og
fangsthåndteringen i denne sammenhæng ikke er afgørende. På den anden side vurderes det at være
nødvendigt at modvirke omgåelsessituationer, hvor registrerede bierhvervsfiskere overlader driften
af et fiskerfartøj til andre, og derved ikke aktivt selv deltager i fiskeriet. Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer derfor, at bestemmelsen, om at bierhvervsfiskeri skal drives personligt, bør ændres, således
at udførelsen af selve fiskeriaktiviteten også fremadrettet skal ske af indehaveren af tilladelsen
ombord på fartøjet, men at det generelt skal være tilladt at have medhjælp med ombord.
2.5.3. Den foreslåede ordning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det foreslås, at den gældende ordning for registrering af bierhvervsfiskere erstattes af en ny og
forenklet ordning. Som følge heraf foreslås § 17 nyaffattet.
Med forslaget til § 17, stk. 1, vil det fremadrettet kun skal være muligt for personer at nedskalere fra
erhvervsfiskere med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere, eller at opskalere fra fritidsfisker
til bierhvervsfisker ved afgørelse truffet af bierhvervsfiskernævnet, jf. lovens § 19. Forslaget
indebærer endvidere, at tilknytningskravet ændres, således at der ikke længere stilles krav om dansk
indfødsret eller bopæl de sidste to år, men at der i stedet stilles krav om, at personerne skal være
omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed
og udveksling af tjenesteydelser, jf. bemærkningerne til ændring af tilknytningskravet, jf. pkt. 2.1-
2.1.3.
Med nyaffattelsen videreføres den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 2, som omfatter erhvervsfiskere
med A-status, der kan nedtrappe og blive omregistreret som bierhvervsfiskere som § 17, stk. 1, nr. 1.
Dog foreslås bestemmelsen udvidet, således at det ikke kun er registrerede erhvervsfiskere, men også
erhvervsfiskere, der har været registreret inden for de sidste 5 år, der kan blive registreret som
bierhvervsfisker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 3, som omfatter bierhvervsfiskere, som har
tilladelse efter afgørelse fra Bierhvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere
givent område videreføres som § 17, stk. 1, nr. 2.
Nyaffattelsen indebærer samtidig, at den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter
henholdsvis bierhvervsfiskere, der var registreret ved udgangen af 1983, og registreringen er
opretholdt og bierhvervsfiskere der kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende
måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller
derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen, idet disse ikke
længere vurderes at have praktisk relevans for fiskerireguleringen.
Det foreslås endvidere med forslaget til § 17, stk. 2, at registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk.
1, nr. 1 og 2, skal have haft en landingsværdi i det foregående kalenderår på mindst 5.000 kr., dog
2.000 kr. for personer, der har opnået en alder tilsvarende folkepensionsalderen for at kunne
opretholde en registrering. Ændringen vil medføre en forenkling af betingelserne for at kunne
opretholde registreringen, samtidigt med, at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet det
forventes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kunne udføre kontrollen af, om registrerede
bierhvervsfiskere opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår. Såfremt landingstallene vil kunne
føres til enkeltpersoner, skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger, iagttages.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at
opretholde en registrering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikravet i det foreslåede § 17,
stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5 og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden for at
fravige landingskravet vil være indeholdt i den foreslåede ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 9
og nærmere herom under pkt. 2.5.-2.5.3.
Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra de foregående 12 måneder til et krav om en vis
landingsværdi i det foregående kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår registrering i
et indeværende år, først skal opfylde kravet i det efterfølgende år. Dette medfører, at
bierhvervsfiskerne først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til de nye regler ved
begyndelsen af 2022.
Bierhvervsfiskere, som er registrerede ved lovens ikrafttræden, vil fortsat bevare deres registrering
forudsat, at de fremadrettet opfylder kravet om at have en landingsværdi på 5.000 kr. eller 2.000 kr.
i hvert kalenderår.
Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8 en ændring af § 18, hvorved det bliver tilladt at have
medhjælp med ombord, dog således, at der fortsat bibeholdes et krav om, at den registrerede
bierhvervsfisker driver fiskeriet personligt. Der er således tale om en lempelse i forhold til den
gældende bestemmelse, idet der tidligere ikke var tilladt, for eksempel at hjælpe til med at hive
redskaberne ombord, hvilket det bliver som følge af ændringen af bestemmelsen. Herudover tilsigtes
ikke andre ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
2.6. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs- eller
bierhvervsfisker
2.6.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan, selv om betingelserne i fiskerilovens §§ 14 og 17
eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at personer bliver registreret
som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor,
jf. fiskerilovens § 21, stk. 1.
Dispensation gives i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1998-99, A, L106 som fremsat, side 2730, 1. spalte, til personer, der har fået tilkendt førtidspension,
hvis de pågældende i øvrigt har forudsætninger for at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Især for yngre
personer med helbredsmæssige problemer meddeles dispensation, uanset at de pågældende ikke er
tilkendt førtidspension. Dispensationerne er næsten udelukkende meddelt til at drive
bierhvervsfiskeri. Tilladelserne meddeles midlertidigt og på nærmere vilkår med henblik på, at
tilladelser bortfalder, hvis de ikke anvendes eller vilkårene ikke opfyldes.
Den gældende lovs § 21, stk. 2, indeholder mulighed for at inddrage sagkyndig bistand i afgørelsen
af sagerne. Hensigten er at muliggøre inddragelse af sagkyndige personer, der har viden om sikkerhed
til søs eller sociale- eller sundhedsmæssige forhold.
2.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Fiskerilovens § 21, stk. 1, indeholder i dag kun hjemmel til at fravige betingelserne for registrering
som erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt sociale eller helbredsmæssige hensyn efter en konkret
vurdering tilsiger dette. Der er således i dag ikke muligt at meddele dispensation efter § 21, stk. 1, til
registrerede fiskere i tilfælde af for eksempel havari eller som følge af den biologiske og
markedsmæssige udvikling, således at disse kan opretholde deres registrering på baggrund af særligt
indtrufne omstændigheder.
I tilfælde af havari indeholder fiskerilovens § 39, stk. 4, en dispensationsadgang fra fiskerilovens §
39, stk. 1, hvorefter der er mulighed for at erstatte det forliste fartøj med et nyt. Lovens § 39, stk. 1,
stiller krav om, at fartøjet ejes af mindst 2/3 dele erhvervsfiskere, som er registrerede i henhold til §§
14, 17 eller 21. Et havari kan imidlertid gøre det umuligt for erhvervsfiskere at opfylde
aktivitetskravet i henhold til § 14, stk. 1, eller 17, stk. 2, såfremt det forliste fartøj ikke kan erstattes
rettidigt. For at sikre hensynet bag § 39, stk. 4, navnlig at havari ikke skal medføre retstab i henhold
til fiskerilovgivningen vurderes det, at det også skal være muligt at meddele dispensation til
erhvervsfiskere med A-status og bierhvervsfiskere fra betingelserne i § 14, stk. 1, og § 17, stk. 2, i
disse tilfælde, således at vedkommende fiskere efter omstændighederne får en passende periode til at
reetablere sit indkomstgrundlag.
Fiskerierhvervet er et omskifteligt erhverv med store udsving i fiskebestande og priser, alt efter den
biologiske og markedsmæssige udvikling. Visse fiskebestande kan fra tid til anden kollapse som følge
af svigtende fødegrundlag, iltsvind eller øvrige biologiske og klimamæssige faktorer. Desuden kan
priser påvirkes af økonomiske udsving i markedet samt af vækst i udbuddet på markedet af en given
fiskeart som følge af globale pandemier, krig, naturkatastrofer m.v. Disse forhold kan gøre det svært
og efter omstændighederne umuligt for fiskere at leve op til for eksempel kravet om, at 60 % af deres
personlige indkomst skal vedrøre erhvervsfiskeri, for at opretholde en registrering.
Desuden kan erhvervs- og bierhvervsfiskere i perioder blive ramt af sygdom eller andre
udefrakommende begivenheder, der gør dem ude af stand til at opretholde indkomst- eller
landingskravet i en periode.
Hensigten bag indkomstkravet for erhvervsfiskere med A-status er at sikre, at de der registreres som
erhvervsfiskere, med deraf følgende mulighed for drive erhvervsmæssigt fiskeri og at eje et
fiskerfartøj med fiskerilicens samt kvoter, skal have fiskeriet som deres hovederhverv. Og for
bierhvervsfiskere, at disse fiskere skal drive et aktivt fiskeri og derfor ikke skal kunne opretholde
registreringen, såfremt beskæftigelsen med fiskeri ophører. De eksisterende regler vurderes dog ikke
i tilstrækkelig grad at tage højde for, at udefrakommende begivenheder i en periode kan gøre fiskeren
ude af stand til at opretholde det nødvendige indtjeningsgrundlag.
Konsekvensen af reglerne i disse tilfælde vil være, at fiskeren får slettet sin A-status, hvormed
vedkommende ikke længere kan eje et indregistreret fiskerfartøj eller fiskekvoter. Det vurderes
derfor, at der bør gøres muligt til at give dispensation fra indkomstkravet, så en registrering kan
opretholdes, når disse forhold gør sig gældende. En fravigelse af indkomstkravet, vurderes at burde
kunne ske, hvor manglende opfyldelse af indkomstkravet skyldes sociale eller helbredsmæssige
faktorer som hidtil, men at dette også skal være muligt, når manglende opfyldelse skyldes havari eller
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
biologiske eller markedsmæssige forhold i erhvervet. Det vurderes, at sådanne fravigelser bør gives
ud fra en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.
For at sikre, at hovedreglen om indkomst og landingskravet fastholdes bør det ikke være muligt at
opnå dispensation fra betingelserne for opretholdelse af registreringen i mere end 3 år. Dispensation
til opretholdelse vil i sagens natur kun være relevant for de nye dispensationsgrunde, idet reglerne for
dispensations på grund af sociale og helbredsmæssige forhold videreføres uændret og vil derfor kun
vedrøre registreringsgrundlaget.
Der vurderes ikke, at der bliver behov for sagkyndig bistand til vurdering af de nye
dispensationsmuligheder, idet Fiskeristyrelsen vurderes at besidde den fornødne sagkundskab til at
vurdere havari, biologi og markedsforhold.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dispensationsadgangen i fiskerilovens § 21, stk. 1, udvides således, at ministeren for
fiskeri og ligestilling, udover de gældende fravigelsesgrunde, kan meddele tilladelse til, at personer
opretholder en registrering som erhvervs- eller bierhvervsfiskere i op til 3 år, når den manglende
opfyldelse af betingelserne for opretholdelse af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker, jf.
§ 14, stk. 1, og § 17, stk. 2, vurderes at skyldes havari eller biologiske forhold eller
markedsmæssige forhold i erhvervet.
Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller helbredsmæssige forhold, havari, eller når
den manglende opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæssige forhold i erhvervet,
forventes at blive givet i en tidsbegrænset periode i op til 3 år, således at ansøgeren har passende tid
til at erstatte det havarerede fartøj med et nyt eller indtil fiskerens helbred eller de biologiske eller
markedsmæssige forhold er genetableret, hvorefter vedkommende igen vil skulle opfylde de
almindelige betingelser i § 14, stk. 1, nr. 2 eller § 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation kun
gives ved forhold, der vurderes at være af forbigående karakter og ikke, såfremt det vurderes
usandsynligt, at forholdene vil stabilisere inden for en overskuelig tidshorisont.
Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gældende, forventes mange fiskere at være i
samme situation og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles samlet i disse tilfælde. Dette
forventes at kunne blive tilfældet ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af
biologiske forhold som iltsvind eller på grund af markedsmæssige forhold som globale pandemier,
krig, naturkatastrofer m.v.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2.7. Ægtefæller m.m.’s
mulighed for i forbindelse med dødsfald at fortsætte fiskeriet
2.7.1. Gældende ret
Efter fiskerilovens § 22 kan ministeren for fiskeri og ligestilling meddele konkret tilladelse til, at
ægtefæller, samlevende eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet,
uanset at betingelserne i §§ 14 og 17, eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt. Af
bemærkningerne til den oprindelige bestemmelse, jf. Folketingstidende, 1998-99, tillæg A, side 2730,
spalte 2, fremgår, at bestemmelsen åbner mulighed for, at arveberettigede kan opnå dispensation, og
at dispensationerne normalt vil blive givet tidsbegrænset. Årsagen er, at dødsfald ofte vil lade de
efterladte med behov for at holde driften af et fiskeriselskab kørende, indtil en arving kan opfylde
betingelserne til at blive registreret som erhvervsfisker og overtage virksomheden, eller at
virksomheden afhændes som en igangværende bedrift. Derfor er der behov for at give en passende
dispensation til de efterladte med henblik på, at en arving kan nå at opfylde betingelserne for at blive
registreret som erhvervsfisker eller at virksomheden afvikles.
Personkredsen, der som arveberettigede kan komme i betragtning ved overtagelse af en eksisterende
fiskeribedrift eller dele heraf efter bestemmelsen, blev ved lov nr. 736 fra 8. juni 2018 begrænset, så
det kun er muligt for ægtefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn
i første led (søn eller datter) at få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller
ved hensidden i uskiftet bo. Fortsættelse af fiskeriet efter den periode, som der er givet tilladelse til,
vil udgøre ulovligt fiskeri § 11, stk. 1, som er strafbart, jf. fiskerilovens § 130, stk. 1
2.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det kræver i dag en konkret tilladelse efter fiskerilovens § 22, for at en ægtefælle, samlevende med
samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter) ved arv eller ved
hensidden i uskiftet bo kan fortsætte fiskeriaktiviteter efter en afdød selvstændig erhvervsfisker. I
praksis gives der altid tilladelse til at videreføre virksomheden i en begrænset periode på 18 måneder,
som regnes fra skifteretsattestens udstedelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at adgangen for
ægtefæller, samlevende og børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo til at fortsætte fiskeriet i en
passende periode fastsættes direkte i loven, og at der således ikke skal træffes en konkret afgørelse
herom. Det vurderes, at 18 måneder vil være en passende periode, hvilket svarer til gældende praksis.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 22 nyaffattes, således at ægtefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i
mindst 2 år eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet i 18 måneder
fra udstedelse af skifteretsattest, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør
heraf ikke er opfyldt.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0031.png
Dette indebærer, at ministeren ikke længere skal give konkret tilladelse i disse situationer og vil derfor
muliggøre en forenkling af administrationen af ordningen samtidig med, at den foreslåede
bestemmelse svarer til gældende praksis. Såfremt fiskeriet fortsættes efter tidspunktet for udstedelse
af skifteretsattest skal vedkommende være registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker, jf. §§ 14,
17 eller 21, idet en fortsættelse af fiskeriet efter dette tidspunkt i modsat fald vil være at betragte som
ulovligt fiskeri og en overtrædelse af § 11, stk. 1, som sanktioneres med bøde, jf. § 130, stk. 1, nr. 1.
2.8. Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere
2.8.1. Gældende ret
Det fremgår af fiskerilovens § 26, at enhver kan udøve lystfiskeri med stang, pilk eller lignende lette
håndredskaber, når reglerne i § 54 om lystfiskertegn er overholdt.
Ud over det i fiskerilovens § 26 nævnte lystfiskeri kan personer, der ikke er registreret som erhvervs-
eller bierhvervsfiskere efter fiskerilovens §§ 14 og 17, eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i
henhold til fiskerilovens §§ 24 og 25, udøve fritidsfiskeri, jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
Forarbejderne til fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Folketingstidende 1998-99, A, L 106 som
fremsat, side 2727, spalte 2, beskrives fritidsfiskeri som ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, som foregår
med andre redskaber end de lette håndredskaber, der er tilladt ved lystfiskeri. Fritidsfiskerbegrebet
finder også anvendelse i ferskvandsområder, da loven omfatter både saltvand og ferskvand.
For fiskeri i ferskvand er udgangspunktet, at sådant fiskeri er rekreativt fiskeri. Det betyder, at fiskeri
med lette håndredskaber er lystfiskeri, og fiskeri med andre tilladte redskaber er fritidsfiskeri.
Efter de gældende regler kan ministeren fastsætte regler om betingelser for udøvelsen af fritidsfiskeri,
herunder anvendelse af redskaber, i henhold til fiskerilovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Denne bemyndigelse
er udmøntet i bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i
ferskvand, bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december 2015.
Fritidsfiskere kan få tilladelse til at fiske med højst 6 små redskaber (som alene kan være garn, ruser,
tejn eller krogline), jf. § 20 i bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt
redskabsfiskeri mv. i ferskvand, bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december 2015.
Desuden kan ministeren efter fiskerilovens § 32, stk. 1, fastsætte regler om redskaber. Efter denne
bestemmelse, kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler for både salt- og ferskvand og
for både lyst-, fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskeri om anvendelse, udformning, maskestørrelse,
placering og antal af tilladte redskaber, mærkning og afmærkning af redskaber og pæle, herunder
regler om opstilling af og afstand imellem disse samt om registrering af pladser for faststående
redskaber.
Forarbejderne til fiskerilovens § 32, jf. Folketingstidende 1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2727,
spalte 2, angiver, at fiskerilovens § 32, stk. 1, er hjemmel til fastsættelse af regler om både
redskabsudformning, anvendelse, antal, placering, afstand og afmærkning. Desuden er nævnt
registrering af faststående redskaber, da registrering i visse tilfælde kan være knyttet som et vilkår til
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
anvendelsen. Hertil kommer registrering af en ret til at benytte et faststående redskab på en bestemt
fiskeplads frem for andre fiskere, jf. fiskerilovens § 73.
Bemyndigelsen i fiskerilovens § 27, stk. 1, 2 pkt., er snæver og omfatter kun betingelser og redskaber,
som er tilladte for udøvelsen af fritidsfiskeri.
Til gengæld er bemyndigelsen i fiskerilovens § 32, stk. 1, bred og referer til anvendelsesområdet og
fremgangsmåden for udøvelsen af fiskeri, herunder fritidsfiskeri, med tilladte redskaber.
Kontrolforordningen, Rådets forordning (EF) nr. 1224 af 20. november 2009, har til formål, at sikre
bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, jf. forslag
til kontrolforordningen, Baggrunden for forslaget, side 2, samt at sikre at de levende akvatiske
ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.
Kontrolforordningen angiver i artikel 48(3), at tabte redskaber skal indberettes, indenfor 24 timer,
hvis de ikke har kunnet bjærges af den pågældende fisker.
Desuden anfører artikel 48(3) i Kontrolforordningen, at fartøjets fører inden for 24 timer skal meddele
til den kompetente myndighed i sin flagmedlemsstat, som derefter underretter den kompetente
myndighed i kystmedlemsstaten: fiskerfartøjets eksterne identifikationsnummer og navn, arten af de
tabte redskaber, tidspunktet for tabet af redskaberne, position, hvor redskaberne blev tabt, samt
foranstaltninger, der er truffet for at bjærge redskaberne.
Artikel 48(3) i Kontrolforordningen blev indført i 2009 og gælder for alle erhvervsfiskere i EU.
Bestemmelsen vedrører ikke fritidsfiskere, fordi disse ikke er registreret som bierhvervs- eller
erhvervsfiskere, jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
2.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Regeringens plastikhandlingsplan, jf. aftale om samarbejdet om at nedbringe plastikforurening og
fremme en cirkulær plastikøkonomi af 30. januar 2019 indgået mellem daværende regering
(bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, indebærer, at
omfanget af spøgelsesnet (tabte redskaber) skal kortlægges i danske farvande. Det er dog ikke muligt
for nuværende at få et fuldstændigt overblik over forekomsten af tabte redskaber, da det ikke er alle
garnfiskere, der har pligt til at indberette tabte redskaber. Både erhvervs- og fritidsfiskere udøver
garnfiskeri i Danmark, men det er kun erhvervsfiskere der er omfattet af en indberetningspligt for
tabte redskaber efter Kontrolforordningen.
Spørgsmålet om tabte redskaber og de negative konsekvenser heraf for blandt andet naturen,
fiskebestande og dykkere har fået stigende opmærksomhed de senere år.
FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) anslår, at 10 pct. af plastaffald i
verdenshavene kan henføres til tabte redskaber, mens EU-Kommissionen anslår, at tallet for Europa
er 27 pct.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at fritidsfiskere også skal
være omfattet af kravet om at indberette tabte redskaber.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Fiskerikontrol og håndhævelse af reglerne har til formål at sikre en korrekt anvendelse af den fælles
fiskeripolitik og om nødvendigt at sørge for, at reglerne efterleves.
Det nuværende system om fiskerikontrol er fastlagt i Kontrolforordningen, som på gennemgribende
vis har moderniseret EU's tilgang til fiskerikontrol.
Kontrolforordningens artikel 48(3) stiller krav om, at erhvervsfartøjer inden for 24 timer skal
rapportere til de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat, hvis der tabes et redskab, som
ikke kan bjærges. Fiskeristyrelsen er den kompetente myndighed for danske fiskere, således at
indrapporteringen kan ske pr. telefon eller e-mail til Fiskeristyrelsens Fiskerimoniteringscenter
(FMC) eller ved at anføre det i fartøjets elektroniske logbog.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at hvis indberetningskravet for fritidsfiskere indføres, vil
kravet om indberetning gælde for samtlige fiskere, både fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Samlet set
vil dette betyde et forbedret datagrundlag for tabte redskaber, som kan bruges til kortlægning af
omfanget af spøgelsesnet i danske farvande og dermed som led i indsatsen for bekæmpelse af
spøgelsesnet.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en indberetningsløsning, som vil angive de
nøjagtige koordinater for, hvor redskabet er tabt, vil gøre indberetningerne mere præcise.
2.8.3. Den foreslåede ordning
For at kunne udøve en effektiv kontrol med fritidsfiskernes tabte redskaber foreslås det, at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, 2. pkt., udvides, således at ministeren får mulighed for at
fastsætte nærmere regler om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere.
Med bestemmelsen foreslås rammerne for et fyldestgørende datagrundlag etableret, som vil gøre det
muligt at få et overblik over, hvor stort problemet med tabte redskaber er i danske farvande.
Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bemyndigelsen vil være muligt at pålægge fritidsfiskere
at indberette tabte redskaber på samme måde som erhvervsfiskere er forpligtet til efter
Kontrolforordningens artikel 48(3). Hensigten med reglerne vil være at få et overblik over
forekomsten af tabte redskaber, og ikke, at der skal stilles samme krav om bjærgning til fritidsfiskere,
som der gælder for erhvervsfiskere, eller at fritidsfiskerne skal pålægges udgifterne ved bjærgning af
redskaber, der ikke er meldt tabt.
Reglerne vedrørende indberetningskravet vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der vil blive
stillet nærmere krav til hvilke oplysninger der skal indberettes, såsom tid og sted, hvor redskabet er
tabt, type af redskab, navn, adresse og telefonnummer samt type af fiskeri.
Desuden vil bekendtgørelsen indeholde regler om at Miljø- og Fødevareministeriet vil kunne stille
krav om indberetningsmetoden vedrørende tabte redskaber, for eksempel krav om elektronisk
indberetning via en app.
2.9. Undtagelse fra krav i forbindelse med udstedelse af fiskerilicens
2.9.1. Gældende ret
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, medmindre fartøjet er registreret
med fiskerilicens i Miljø- og Fødevareministeriet og samtidig er registreret i Erhvervsministeriet, jf.
fiskerilovens § 38, stk. 1.
Efter lovens § 39, stk. 1, er det en betingelse for at blive registreret med fiskerilicens, at fartøjet ejes
af personer, hvoraf mindst 2/3 er registrerede som berettigede til at drive erhvervs- eller
bierhvervsfiskeri i medfør af § 14 eller § 17, regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til tilladelse
efter § 21. Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af § 16, stk. 1
og 2, til selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og til frivillige
kystfiskerforeninger, som er godkendt i medfør af § 16 b.
Efter lovens § 39, stk. 2, bortfalder fiskerilicensen, hvis fartøjet skifter ejer, og de nye ejere ikke
opfylder betingelserne i § 39, stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis de personer eller
selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.
Lovens § 39, stk. 3, indeholder hjemmel til, at ministeren kan meddele konkret dispensation fra
kravene i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere afgrænset periode, hvis fartøjet overtages som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan
endvidere meddele dispensation, hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.
Personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagelse af
uskiftet bo, kan således efter tilladelse overtage et fiskerfartøj. Bestemmelsen muliggør, at
arveberettigede, der overtager en igangværende fiskeribedrift i henhold til fiskerilovens § 22, også
kan overtage fartøjet og således fortsætte fiskeriaktiviteter efter en afdød selvstændig erhvervsfisker.
Tilladelsen i henhold til § 39, stk. 3. 2. pkt., vil ligesom den forudsatte tilladelse i henhold til § 22
blive givet tidsbegrænset.
Efter gældende praksis gives der endvidere dispensation fra ejerkravet i tilfælde, hvor et pengeinstitut
eksempeltvist overtager et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forpligtelser over for
pengeinstituttet. Pengeinstituttet vil i denne situation kunne opnå tilladelse til i et afgrænset tidsrum
at udleje fartøjet til en erhvervsfisker. Dispensation fra ejerkravet gives endvidere, hvis en
skibsmægler som led i handel med fartøjer, overtager et fiskerfartøj med henblik på videresalg. Det
er ikke hensigten, at en skibsmægler kan få tilladelse til at udleje fartøjet, men denne vil kunne opnå
tilladelse til at overtage fartøjet med henblik på salg en vis periode, uden at fartøjet slettes som
erhvervsfiskerfartøj i Fiskeristyrelsens eller Søfartsstyrelsens registre.
2.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Ministerens beføjelse efter den gældende lovs § 39, stk. 3, til at meddele konkret dispensation fra
reglerne om udstedelse og bortfald af fiskerilicens, indeholder ikke bemyndigelse til at fastsætte
generelle regler om undtagelse fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, når fartøjer overtages som led i
gældsfyldestgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel med fartøjer eller ved arv eller
overtagelse af uskiftet bo.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Dispensationer gives efter gældende praksis udelukkende i afgrænsede perioder og til en personkreds,
som ikke giver anledning til en skønsvurdering. Da der i praksis ikke gives afslag til den omfattede
personkreds vurderes undtagelserne fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, mere hensigtsmæssigt at kunne
udformes som generelle regler, således at den omfattede personkreds uden videre kan overtage et
fiskerfartøj i en begrænset periode i tilknytning til erhvervsfiskerens død. Dog således, at der i helt
særlige tilfælde bør være mulighed for at dispensere konkret fra generel fastsatte undtagelser fra
ejerkravene i § 39, stk. 1 og 2.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til § 1, nr. 16, nyaffattes lovens § 39, stk. 3, således at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om fravigelse af ejerkravet i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere afgrænset periode, for
ejere, som overtager fartøjer som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig
handel med fartøjer eller, hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af uskiftet bo. Ændringen vil
gøre det muligt at fastsætte nærmere regler om overtagelse af fartøjer som led i gældsfyldestgørelse
eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med fartøjer eller ved arv og hensidden i uskiftet bo,
uden at dette fører til bortfald af fartøjets fiskerilicens og sletning i fartøjsregisteret. Der vil således
kunne fastsættes nærmere regler for overtagelse af fartøjer i forbindelse med gældsfyldestgørelse,
erhvervsmæssig handel med fartøjer eller arv. Der vil kunne sættes betingelser om, hvor lang tid
indehaveren af fartøjet kan opretholde registreringen af fartøjet, eller for eksempel betingelser om, at
indehaveren af fartøjet, som led i gældsfyldestgørelsen vil kunne udleje fartøjet til en erhvervsfisker
med A-status, jf. lovens § 14, stk. 1, et erhvervsfiskerselskab, jf. lovens § 16, stk. 1, eller en
bierhvervsfisker, jf. lovens 17, stk. 1.
Det er hensigten, at bemyndigelsen aktuelt vil blive udnyttet til at fastsætte regler, hvorefter for
eksempel skibsmæglere med henblik på videresalg eller arvinger med henblik på videresalg og
midlertidig drift, vil kunne opretholde registreringen af fartøjet i en nærmere afgrænset periode. Det
kan dog forekomme særlige situationer, hvor det vil være velbegrundet at opretholde registreringen i
en lidt længere periode, såfremt fartøjet grundet særlige omstændigheder ikke kan afsættes til anden
side inden for den fastsatte frist. I disse situationer vil der kunne gives dispensation fra de fastsatte
regler.
Hvis der eksempelvis sker overdragelse ved tvangsauktion til et pengeinstitut, Danmarks
Skibskreditfond, til pantesikrede kreditorer eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
fartøjer, vil fartøjet kunne slettes i Fartøjsregistret efter for eksempel 6 måneder fra
overtagelsestidspunktet. Fartøjet skal for eksempel inden 6 måneder fra overtagelsestidspunktet
overdrages til en ejer, der opfylder kravet i § 39, stk. 1. Overtager denne ejer fartøjet efter udløbet af
for eksempel 6 måneder, slettes fartøjets registrering som fiskerfartøj i Søfartsstyrelsens Skibsregister
eller i Skibsregistrets Fartøjsfortegnelse samt Fiskeristyrelsens Fartøjsregister.
Et fartøj vil ikke kunne slettes i de ovennævnte registre, hvis det overdrages til en person, der
overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.
2.10. Fritagelse for fisketegn
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2.10.1. Gældende ret
Fiskerilovens § 54, stk. 1, pålægger alle der udøver lystfiskeri, jf. § 26, at have gyldigt lystfiskertegn.
Undtaget herfra er personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære folkepension, jf. § 54,
stk. 1, 2. pkt.
Reglerne for at oppebære ret til folkepension findes i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
983 af 23. september 2019 (herefter pensionsloven). Retten til at oppebære folkepension er betinget
af, at personen har dansk indfødsret (statsborgerskab), jf. pensionslovens § 2, stk. 1. Dette gælder dog
ikke personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og
folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved
folkepensionsalderen, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det gælder heller ikke udlændinge, som
har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, jf. pensionslovens § 2, stk.
2, nr. 2. Retten til at oppebære folkepension er også betinget af, at personen har fast bopæl her i riget
eller hyre på dansk skib, jf. pensionslovens § 3, stk. 1.
2.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Undtagelsen for personer, der har ret til at oppebære folkepension, fra kravet om gyldigt lystfiskertegn
i § 54, stk. 1, 2. pkt., vurderes at være egnet til at forskelsbehandle ikke-danske statsborgere, og i
forhold til øvrige EU- og EØS-borgere vurderes kravet dermed ikke at være i overensstemmelse med
EU-retten, navnlig med reglerne om forbud mod diskriminering på grundlag af nationalitet, jf. TEUF-
traktatens art. 18.
Fiskeristyrelsen har i overensstemmelse med denne vurdering fået instruks om, at bestemmelsen, af
hensyn til det almindelige krav om EU-konform fortolkning, skal praktiseres, således at der ikke
opstilles andre betingelser for øvrige EU- og EØS-borgere end for danske borgere, dvs., at deres
nationalitet ikke tillægges betydning.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at bringe § 54, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med EU-retten foreslås
bestemmelsen derfor ændret således, at der i stedet for kravet om ret til at oppebære folkepension
fastsættes en betingelse om opnåelse af alder svarende til den alder, der giver ret til at oppebære
folkepension. Af hensyn til omkostninger til administration og IT-udvikling foreslås alle, dvs. ikke
kun EU- og EØS-borgere, men også øvrige tredjelandsborgere, at blive fritaget for at betale
lystfiskertegn, hvis de opfylder alderskravet.
2.11. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation
2.11.1. Gældende ret
Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling til at fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i Den Europæiske
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Unions forordninger om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret
og ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Bestemmelsen blev indført i fiskeriloven ved lov nr. 604 af 14. juni 2011 for at leve op til krav i
Rådets forordning nr. 1224/2009 om opretholdelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre
overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (kontrolforordningen), hvor der er pligt til
elektronisk udfyldelse og indsendelse af logbog for fartøjer over en vis størrelse.
Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital kommunikation, for eksempel om anvendelse
af bestemte digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sikrer, at afsender- og
modtagersystemerne kan tale sammen og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med
fornøden sikkerhed.
Lovens § 112 c, stk. 3, giver ministeren eller den ministeren bemyndiger dertil mulighed for at
udstede dokumenter uden en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen, med samme
retsvirkning som underskrevne dokumenter.
Lovens § 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at afgørelser
og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet eller den,
ministeren bemyndiger hertil, som afsender.
Lovens § 112 c, stk. 5, fastslår, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være
kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten.
2.11.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Ved den politiske Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri af 16. november 2017,
som blev indgået mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti, blev det besluttet, at der skulle indføres regler om, at erhvervsfiskeres indflydelse gennem
lån, kaution, sikkerhedsstillelse m.v. til andre erhvervsfiskere, skal tælles med i långivers
koncentrationsregnskab, når det gøres op, hvor meget kvote en enkelt erhvervsfisker eller
erhvervsfiskerselskab skal kunne have rådighed over
–
såkaldte B-kvoter.
Aftalen blev gennemført ved ændring af fiskeriloven, jf. lov nr. 1734 af 27. december 2018, hvorved
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om øvre grænser for det samlede ejerskab af kvoteandele,
jf. lovens § 35, stk. 2. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
Bemyndigelsen i § 35, stk. 2, forventes udnyttet til at fastsætte regler om beregningen af B-kvoter
som vil være baseret på indberetninger til Fiskeristyrelsen vedrørende økonomiske mellemværender,
som erhvervsfiskere som långiver eller sikkerhedsstiller vil blive forpligtet til at foretage.
Indberetningen forudsættes at skulle ske på en IT-platform på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det vurderes at have betydning, at indberetningen med tilstrækkelig grad kan henføres til en bestemt
identificerbar erhvervsfisker eller erhvervsfiskerselskab, og at indberetningerne sker i et format der
er foreneligt med IT-systemets opbygning. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at kunne kræve, at
indberetninger af økonomiske mellemværender sker digitalt og ved anvendelse af digital signatur.
Der vil endvidere i medfør af § 35, stk. 2, kunne fastsættes regler om opgørelse af helt eller delvis
ejede kvoteandele, jf. stk. 2, nr. 1, afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er
adgang til at udøve en bestemmende indflydelse på, jf. stk. 2, nr. 2, indefrysning af årsmængder tildelt
på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser, jf. stk. 2, nr. 4, påbud om
nedbringelse af ejerandele, ved overskridelse af de øvre grænser, jf. stk. 2, nr. 5 og bortfald af
kvoteandele, ved overskridelse af de øvre grænser, jf. nr. 6. Det forventes, at der vil blive stillet krav
om, at kommunikation mellem Fiskeristyrelsen og virksomhederne vedrørende nr. 2, 3, 4 og 5 skal
foregå digitalt.
Kvotekoncentrationsreglerne, som forventes udstedt i henhold til § 35, stk. 2, forudsætter udviklingen
af et IT-system, og da der er et ønske om, at dette system så vidt muligt skal kunne sagsbehandle og
kommunikere automatisk med virksomheder i fremtiden, vurderes de øvrige bestemmelser i § 112 c,
stk. 2-5, ligeledes at være relevante.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 112 c, stk. 1, udvides, således at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til regler udstedt i medfør af lovens
§ 35, stk. 2, skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne. Den foreslåede udvidelse
indebærer samtidig, at ministeren i medfør af den gældende lovs § 112 c, stk. 2, kan fastsætte de
nærmere regler om digital kommunikation i forbindelse med krav om indberetning i medfør af § 35,
stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer
eller lignende. Den foreslåede udvidelse giver endvidere myndigheden mulighed for at udstede
dokumenter uden en personlig underskrift, herunder selve afgørelser truffet i henhold til reglerne,
med samme retsvirkning som underskrevne dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt mulighed for at
fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og
Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender, jf. 112 c, stk. 4.
Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af lovens § 35, stk. 2, vil anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.
Det er forudsat, at der i forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og kommunikere digitalt,
at der i et begrænset omfang kan blive fastsat undtagelse fra pligten til digital kommunikation
gældende for visse virksomheder. For eksempel kan der i en overgangsperiode være behov for at
undtage ejere af visse mindre fartøjer fra pligten til digital indberetning, hvis de af helt særlige grunde,
som for eksempel funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v., ikke har mulighed for at anvende
digital kommunikation. Det vil derfor ved ansøgning være muligt at opnå dispensation fra kravet om
digital kommunikation.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0039.png
2.12.Fleksible kontrolpunkter til søs
2.12.1 Gældende ret
En kyststat kan udøve lovgivnings- og håndhævelsesjurisdiktion over alle personer og fartøjer uanset
nationalitet i den eksklusive økonomiske zone (op til 200 sømil fra
de til enhver tid gældende
basislinjer),
som defineret i artikel 55, og artikel 73 i De Forenede Nationers Havretskonvention af
10. december 1982, herefter Havretskonventionen.
Kontrolforanstaltninger kan efter folkeretten indføres i de indre farvande samt i den eksklusive
økonomiske zone, som defineret i artikel 56 og 73 i Havretskonventionen.
Fiskeriloven gælder for fiskeri i saltvand og ferskvand, jf. lovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Saltvand omfatter
dansk fiskeriterritorium og fiskeri med dansk indregistreret fartøj uden for dette område, jf. lovens §
3, nr. 3. Fiskerilovens kontrolbestemmelser finder således anvendelse i dansk fiskeriterritorium.
Dansk fiskeriterritorium er fastsat i overensstemmelse med folkeretten i bekendtgørelse om
Danmarks fiskeriterritorium, bekendtgørelse nr. 386 af 23. august 1985, jf. lov nr. 576 af 17.
december 1976 om Danmarks Riges fiskeriterritorium.
Fiskeriterritoriet i Skagerrak, Kattegat, Øresund, Storebælt og Østersøen, herunder farvandsområdet
omkring Bornholm og Ertholmene, omfatter foruden de indre farvande, farvandsområdet ud til en
afstand af maksimalt 200 sømil fra basislinjen ved kysten, jf. § 1 i lov nr. 597 af 17. december 1976
om Danmarks Riges fiskeriterritorium, som svarer til Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Bestemmelsen i art. 4, stk. 2, litra d i TEUF bliver dog præciseret i traktatens art. 2, stk. 2, hvoraf det
bl.a. fremgår, at medlemsstaterne udøver deres kompetence i det omfang, EU ikke har udøvet sin.
EU og EU’s medlemsstater har tiltrådt Havretskonventionen, dog således at EU-retten og EU’s fælles
fiskeripolitik sætter rammerne for medlemsstaternes lovgivningskompetence på fiskeriområdet.
Artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1380 af 11. december 2013 om den
Fælles Fiskeripolitik (Grundforordningen), fastlægger målsætninger for kontrol og håndhævelse af
den fælles fiskeripolitik, som skal bygge på omkostningseffektivitet, proportionalitet og en
risikobaseret strategi, der fokuserer på systematisk og automatisk krydskontrol af alle relevante data,
der er til rådighed jf. Grundforordningens art. 36, stk. 2, litra c og f.
Det fremgår af art. 36, stk. 3, i Grundforordningen, at medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger for at sikre kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres inden
for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, herunder indførelse af sanktioner, der er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Videre anføres det i
bestemmelsen i art. 36, stk. 3, at det grundlæggende er op til medlemsstaterne at træffe passende
foranstaltninger for at sikre kontrol, inspektion og håndhævelse.
Kontrolforordningen indeholder en række EU-kontrolbestemmelser vedrørende fiskerikontrol i afsnit
IV, men ingen af dem referer sig til fleksible kontrolpunkter.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det følger af art. 5, stk. 4, i kontrolforordningen, at medlemsstaterne skal sikre at kontrol, inspektion
og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer på
basis af en risikostyring. Dette indebærer, at medlemsstater kan vedtage kontrolforanstaltninger, der
gælder for egne fartøjer, EU-fartøjer og tredjelandsfartøjer, jf. art. 3, stk. 2, i kontrolforordningen,
sammenholdt med præambel nr. 7.
I henhold til præambel nr. 7 i kontrolforordningen påvirker forordningen hverken særlige
bestemmelser, der er fastsat i internationale aftaler, eller som anvendes inden for rammerne af
regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller nationale kontrolbestemmelser, der ligger inden for
forordningens anvendelsesområde, men går ud over dens minimumsbestemmelser, forudsat at de
pågældende nationale bestemmelser er i overensstemmelse med fællesskabsretten.
Fiskeriloven i sin nuværende udformning indeholder ingen bestemmelser, som bevirker eller sikrer
hjemmel til at fiskerikontrollen kan anvende fleksible kontrolpunkter til søs.
2.12.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
I dag kan fiskerikontrollen ikke afdække alle de situationer, hvor der er indikationer om manglende
overholdelse af fiskeriregler, herunder misrapportering af fangster, fiskeri i lukkede områder,
slukning af VMS/AIS mv.
Behovet for etablering af fleksible kontrolpunkter til søs er først og fremmest foranlediget af, at der i
visse fartøjssegmenter sker en misrapportering af fangster.
I udgangspunktet råder fiskerikontrollen kun over ét kontrolfartøj i områder, hvor der sker
misrapportering af fangster, hvilke bevirker, at fiskerikontrollen ikke er effektiv.
Baggrunden for etablering af fleksible kontrolpunkter til søs er, at det skal være muligt at indkalde et
fartøj til kontrol på en af kontrolfartøjet defineret position inden for en nærmere defineret tidsramme.
Det synes af flere grunde hensigtsmæssigt, at kontrolpunkterne til søs ikke begrænses til ét eller få
geografiske placeringer, men at fartøjer kan indkaldes til kontrol på en position, som giver mening
i forhold til fiskefartøjets og kontrolskibets individuelle placering.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at målrette de fleksible
kontrolpunkter til søs mod fartøjer, der driver fiskeri på samme fangstrejse, da dette er en
forudsætning for at kunne misrapportere fangstområde.
Desuden synes det hensigtsmæssigt, at målgruppen for fleksible kontrolpunkter til søs er fartøjer, der
er omfattet af krav om elektronisk logbog, da denne anvendes af fiskeren både til registrering af
fangster og melding om farvandsskifte. Det medfører, at der er tale om fartøjer på 12 meters længde
eller derover, hvilket betyder, at det typisk vil være de lidt større fartøjer, som fisker i begge farvande
på samme fangstrejse, samt at disse fartøjer også kan moniteres via VMS.
Ligeledes kan det tænkes, at anvendelse af fleksible kontrolpunkter til søs kunne blive aktuel, hvis
der skal kontrolleres overholdelse af en række regler i forbindelse med fiskeri, hvis der er mistanke
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
om fiskeri i områder med fiskerimæssige restriktioner (lukkede områder) eller slukning af VMS/AIS,
som medfører, at kontrollen ikke kan udføres.
Oprettelse af fleksible kontrolpunkter til søs kan anses som kontrolforanstaltninger, hvor formålet er
at styrke kontrollen, for eksempel i forhold til korrekt afskrivning af fangster.
De nuværende kontrolregler er utilstrækkelige for at udføre en effektiv kontrol med fiskeri.
EU-kontrolbestemmelserne indeholder ingen regler om fleksible kontrolpunkter til søs, jf. afsnit IV i
kontrolforordningen.
Fiskeriloven i sin nuværende udformning indeholder ingen bestemmelser, som bevirker eller sikrer
hjemmel til at fiskerikontrollen kan anvende fleksible kontrolpunkter til søs, jf. fiskerilovens kapitel
22.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der er brug for en generel hjemmel i fiskeriloven til at
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte nærmere regler om fleksible
kontrolpunkter til søs.
Kontrollen foregår i dag med hjælp af elektronisk logbog og VMS/AIS, som kræver at kontrollen
skal være fysisk til stede i nærheden af eller på et fiskefartøj, der medvirker, at kontrollen ikke altid
kan udføres effektivt.
Der er behov for en kontrolmetode samt regler om, at fartøjerne efter endt fiskeri i et farvand kan
indkaldes til kontrol på en nærmere defineret position.
Ved indførelse af et fleksibel kontrolpunkt til søs vil fysisk kontrol, som indebærer fysisk
tilstedeværelse på eksempelvis fiskerfartøjer på havet, kombineres med administrativ kontrol på
stedet, der medfører kontrol af den enkelte fiskers indberetninger i logbogen, hvor oplysninger om
fangster samt tid og sted for fiskerier registreres og suppleres af VMS-data om fiskerfartøjernes
positioner.
Fleksible kontrolpunkter til søs etableres helt overvejende for at styrke kontrollen med, at der ikke
sker misrapportering af fangster fra et fangstområde til et andet. Der vil være tale om risikobaseret
kontrol af alle fartøjer, uanset flagstaten, og kontrollen vil blive indrettet på en måde, således at
kontrollen finder lige anvendelse på fiskere fra Danmark, andre medlemslande samt tredjelande på
samme, ikke-diskriminerede vis, jf. art. 5, stk. 4, i kontrolforordningen samt forbuddet mod
nationalitetsdiskrimination i TEUF art. 18.
Det vurderes, at indførelse af fleksible kontrolpunkter til søs vil bevirke, at kontrollen vil blive mindst
muligt indgribende for det enkelte fartøj, for eksempel i relation til sejltid til og fra kontrolpunktet,
samt at farlige situationer og dårligt arbejdsmiljø, som kan opstå i forbindelse med kontrol, der
udføres i dårligt vejr, kan afhjælpes ved at kalde fartøjet ind i roligere vande.
Det er Miljø-og Fødevareministeriet vurdering, at fleksible kontrolpunkter til søs vil kunne anvendes,
hvor der er et særligt kontrolbehov, og medvirke til en mere enkel og mere effektiv kontrol for både
fiskerierhvervet og for fiskerikontrollen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0042.png
2.12.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse som § 124 a i fiskeriloven, således
at ministeren for
fødevarer
,
fiskeri
og
ligestilling
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
fleksible kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven og de i
fiskerilovens § 10 nævnte EU-retsakter.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren er rettet mod udstedelse af regler om effektiv kontrol i
dansk farvand.
Forslaget vil indebære, at den nye hjemmel vil kunne anvendes alle steder, hvor der er behov for
skærpet kontrol, dog er det overordnede formål med den foreslåede § 124 a, at etablere et kontrolpunkt
til søs, der giver mulighed for at styrke kontrollen med misrapportering af fangster fra et fangstområde
til et andet.
Et fleksibel kontrolpunkt til søs indebærer, at et fartøj er indkaldt til kontrol på en af kontrolfartøjet
defineret position, inden for en nærmere defineret tidsramme, som giver mening i forhold til
fiskefartøjets og kontrolskibets individuelle placering.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil tage højde
for implementeringen af kontrolforanstaltninger såsom fartøjsmålgruppen, placering af
kontrolpunkter samt planlægning af kontrol til søs.
Fartøjsmålgruppen for kontrollen vil være fartøjer, der driver fiskeri i flere fangstområder på samme
fangstrejse, da dette er en forudsætning for at kunne misrapportere fangstområde.
Der foreslås en kontrolmodel, hvori placeringen er fleksibel, hvilket indebærer, at fartøjer indkaldes
til kontrol på en position, som er hensigtsmæssig i forhold til fartøjets og kontrolfartøjets individuelle
placering og aktuelle vejrforhold.
Planlægning af kontrol til søs vil forudsætte, at denne kan planlægges således, at det fartøj, som der
er udtaget til kontrol, kan mødes med kontrolfartøjet på den udmeldte position.
Lovforslaget vil indebære, at kontrollen kan udføres mere effektivt, såfremt kontrolmyndighederne
får en melding om ophør af fiskeri i et farvand, førend fartøjet fortsætter fiskeri i et tilstødende farvand
ved opdatering af e-log ved farvandsskifte.
For udenlandske fartøjer, som er omfattet af krav om opdatering af fartøjets e-log inden
farvandsskifte, vil der kunne gennemføres kontrol af fiskeri på baggrund af data angivet i fartøjets e-
log ved farvandsskifte. Fartøjerne, som ikke er omfattet af krav om opdatering af e-log ved
farvandsskifte, kan dog følges via VMS, hvilket i denne sammenhæng kontrolmæssigt kan sidestilles
med opdatering af e-log.
Det er hensigten, at lovforslaget vil understøtte en ikke-diskriminerende og risikobasereret
kontrolstrategi.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forenklingen af bierhvervsfiskerordningen forventes at give en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse
for Fiskeristyrelsen i forbindelse med registrering af bierhvervsfiskere og i relation til kontrol med,
at registrerede bierhvervsfiskere lever op til aktivitetskravene, idet datakørsler i Fiskeristyrelsens it-
system vil kunne vise, om nogle bierhvervsfiskere ikke har en høj nok landingsværdi i det
forudgående kalenderår, som kræves for at kunne opretholde registreringen som bierhvervsfisker.
Forslaget om hjemmel til krav om digital kommunikation vurderes at kunne danne grundlag for øget
brug af digital kommunikation. Forslaget forventes på sigt at kunne bidrage til en mere
hensigtsmæssig offentlig administration (mere digital kommunikation og færre skrivelser).
Forslaget vurderes at bidrage på visse punkter til realisering af principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, idet forenklingen af bierhvervsfiskerreglerne samt udvidelsen af hjemmelen til at kunne
kræve digital kommunikation, vil lette muligheden for at overgå til fuldt digitaliseret sagsbehandling
i fremtiden.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget forventes at medføre mindre løbende lettelser for erhvervslivet (under 4 mio. kr. pr. år på
samfundsplan).
Forslaget vedrørende lempelse af vilkår for registrering af erhvervsfiskerselskaber, jf. forslagets § 1,
nr. 8, vurderes at bidrage til at gøre fiskeriloven mere reguleringsneutral i forhold til
selskabslovgivningen, således at erhvervslivet har større valgfrihed til at indrette sig efter behov i
forretningsmodeller eller ejerkonstruktioner, i overensstemmelse med principper for agil
erhvervsrettet regulering.
Forslaget vedrørende forenkling af kravene til opretholdelse af bierhvervsfiskeres registrering, jf.
forslagets § 1, nr. 9, forventes at lette den administrative byrde for personer med fiskeri som
bierhverv, idet disse ikke længere vil kunne blive mødt med krav om at skulle dokumentere, at 5 pct.
af deres bruttoindkomst stammer fra erhvervsfiskeri.
Forslagets del vedrørende udvidelsen af hjemmelen til at kunne kræve digital kommunikation, jf.
forslagets § 1, nr. 19, vil kunne have begrænsede positive erhvervsøkonomiske konsekvenser (i form
af færre omkostninger forbundet med henvendelser fra det offentlige samt en nedbringelse af
sagsbehandlingstiderne).
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering i øvrigt er fulgt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Forslaget vedrørende forenkling af bierhvervsfiskerreglerne, jf. forslaget til § 1, nr. 9, vurderes at
indeholde positive administrative konsekvenser for borgerne, idet dokumentationskrav for at
opretholde registrering som bierhvervsfisker afskaffes.
6. Miljømæssige konsekvenser
Fritidsfiskere kan forpligtes til at indmelde tabte garn, ruser m.v. for at bekæmpe spøgelsesnet og
forurening af naturen, hvilket vurderes at kunne medføre positive miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer af kravet om indfødsret eller fast bopæl i Danmark til et krav om at være
omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed
og udveksling af tjenesteydelser, som stilles som betingelse for registrering som erhvervsfisker med
A-status, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten, jf. TEUF,
art. 18 samt reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser.
De foreslåede ændringer af reglerne for fritagelse for lystfiskertegn, således at der blot kræves alder
svarende til folkepensionsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 17, vil bringe reglerne i overensstemmelse
med EU-retten, jf. TEUF, art. 18.
Forslaget om bemyndigelse til at fastsætte regler om fleksible kontrolpunkter til søs, jf. firslagets § 1,
nr. 20, indeholder EU-retlige aspekter, idet forsaget vedrører regulering af andre medlemsstaters
fiskerfartøjer i danske farvande. Bestemmelsen vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten
og den fælles fiskeripolitik, idet det vurderes, at medlemsstaterne kan vedtage nationale
kontrolforanstaltninger, også for øvrige medlemsstaters fartøjer i dansk farvand, som er mere
vidtgående end kontrolforordningens mindstekrav, jf. art. 3, stk. 2 i kontrolforordningen.
Forslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den X. december til X. januar været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer og m.v.:
3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping,
Brancheforeningen Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskehandlere,
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Danske Havne, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI
Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiskeindustriens
Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i
Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske
revisorer, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat,
OCEANA, WWF.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0046.png
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for Forenklingen af
Ingen
stat, kommuner og regioner
bierhvervsfiskerordningen forventes
at være med til at lette den
administrative byrde for staten.
Forslaget om hjemmel til krav om
digital kommunikation vurderes ved
implementeringen at indeholde
positive administrative konsekvenser
for staten.
Forslaget om udvidelsen af
hjemmelen til at kunne kræve digital
kommunikation, vurderes at bidrage
på visse punkter til realisering af
principperne for digitaliseringsklar
lovgivning og dermed lette sagsgange
i det offentlige.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Den foreslåede hjemmel til at stille Ingen
erhvervslivet
krav om digital kommunikation
vedrørende indberetning om
økonomiske, vurderes at kunne
medføre positive konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for Forslaget vedrørende forenkling af Ingen
borgerne
bierhvervsfiskerreglerne, jf. forslaget
til § 1, nr. 9, vurderes at indeholde
positive administrative konsekvenser
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0047.png
for borgerne, idet
dokumentationskrav for at opretholde
registrering som bierhvervsfisker
afskaffes.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
De foreslåede ændringer af reglerne registrering som
erhvervsfisker med A-status, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil bringe
reglerne i overensstemmelse med EU-retten, jf. TEUF, art. 18
samt reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser.
Ændringerne af reglerne for fritagelse for lystfiskertegn, således
at der blot kræves alder svarende til folkepensionsalderen, jf.
forslagets § 1, nr. 16, vil bringe reglerne i overensstemmelse
med EU-retten, navnlig TEUF, art. 18.
Forslaget om bemyndigelse til at fastsætte regler om fleksible
kontrolpunkter til søs, jf. firslagets § 1, nr. 20, indeholder EU-
retlige aspekter, idet forsaget vedrører regulering af andre
medlemsstaters fiskerfartøjer i danske farvande. Bestemmelsen
vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten og den fælles
fiskeripolitik, idet det vurderes, at medlemsstaterne kan vedtage
nationale kontrolforanstaltninger, også for øvrige medlemsstaters
fartøjer i dansk farvand, som er mere vidtgående end
kontrolforordningens mindstekrav, jf. art. 3, stk. 2 i
kontrolforordningen.
Ja
Nej
X
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fiskerilovens § 11, stk. 1, nr. 1, fastsætter, at kun erhvervsfiskere med A-status registreret efter §
14, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,
må drive selvstændigt erhvervsfiskeri i saltvand. Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, vedrører betingelser
for registrering af EU- og EØS-borgere, som ikke opfylder det gældende tilknytningskrav i § 14,
stk. 1, nr. 1.
Som følge af den foreslåede ændring af tilknytningskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bliver
bemyndigelsen i § 14, stk. 4, overflødig og foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at udgå og erstattet
af en bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser for at opretholde en registrering af § 14,
stk. 1.
Med forslagets § 1, nr. 5, foreslås der endvidere indført en ny hjemmel til at blive registreret som
erhvervsfisker med A-status i henhold til regler udstedt i medfør af fiskerilovens § 14, stk. 2.
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 16, stk. 2, nr. 1,
foreslås henvisningen til § 14, stk. 4, ændret til § 14, stk. 2.
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4,
samt den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 2
Fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, indeholder krav om, at en erhvervsfisker med A-status skal være
dansk statsborger eller have haft uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år umiddelbart forud for
registreringen som erhvervsfisker efter lovens § 14. Det vurderes, at det nugældende
tilknytningskrav efter nyere praksis på EU-området ikke er i overensstemmelse med EU-retten, da
man med dansk indfødsret eller en bopæl i Danmark vil kunne opnå A-status, mens man som EU-
og EØS-borgere, ikke er bosiddende i Danmark, ville skulle opfylde supplerende tilknytningskrav.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af tilknytningskravet i § 14, stk. 1, nr. 1, i fiskeriloven, at
personer som ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med A-status efter lovens § 14 skal
være omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser.
Den foreslåede ændringen vil have den virkning, at danske statsborgere og øvrige personer omfattet
af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, kan opnå registrering på lige fod, forudsat at de øvrige betingelser for
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
registrering, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Ændringen vil bringe reglen i overensstemmelse med
EU-reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, er det en af betingelse, for at personer kan blive registreret som
erhvervsfiskere med A-status, at det dokumenteres, at de har været beskæftiget med erhvervsfiskeri i
de foregående 12 måneder, jf. stk. 2, foruden, at kravene i henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og 3, er
opfyldte, herefter beskæftigelseskravet.
Det følger af den foreslåede ændring, at beskæftigelseskravet i den gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, som ønsker at blive registreret som
erhvervsfisker med A-status efter lovens § 14, stk. 1, fremover skal opfylde kravene i § 14, stk. 1, nr.
1 og 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3, er personer berettiget til at blive registreret som
erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved
personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri, foruden at kravene i
henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 er opfyldt, herefter 60 pct.-kravet.
Beregning af bruttoindkomst ved personlig virksomhed er i praksis sket ved en opgørelse af
ansøgerens personlige indkomst og indkomst, der træder i stedet for indkomsten, herunder f.eks.
dagpenge m.v.
Med forslaget til ændringen af § 14, stk. 1, nr. 3, der herefter bliver nr. 2, ændres bruttoindkomst
ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri til personlig
indkomst i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri eller indkomst, der træder i stedet
for indkomst fra erhvervsfiskeri.
Den foreslåede lovændring svarer til gældende praksis og vil medføre, at der ved opgørelse af
erhvervsfiskeres indkomst i henhold til bestemmelsen vil skulle indgå alle indtægter der udgør
personlig indkomst, som er al indkomst, der træder i stedet for indkomst, som ikke er
kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3, stk.1.
Som hidtil vil der blive stillet krav om, at mindst 60 % af den pågældendes personlige indkomst
skal vedrøre indtægter fra erhvervsfiskeri eller indkomst, der træder i stedet for indkomst fra
erhvervsfiskeri, for at vedkommende kan blive registreret som fisker med A-status eller for at
vedkommende kan opretholde registreringen som erhvervsfisker med A-status. Som følge heraf vil
kapitalindkomster ikke indgå i den samlede beregning. Indkomsttyper som udgør kapitalindkomst,
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
og som derfor holdes ude af beregningen, fremgår nærmere af personskattelovens § 4. Disse vil for
eksempel udgøre visse former for renteindtægter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab
efter kursgevinstloven, beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter
virksomhedsskatteloven, beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskatteloven, skattepligtigt
aktieudbytter, samt indkomst ved visse former for selvstændig erhvervsvirksomhed med flere
deltagere og hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Begrebet erhvervsfiskeri er ikke nærmere defineret i fiskeriloven, men omfatter i praksis alle de
aktiviteter, der naturligt hører til at fange og lande fisk som erhverv med henblik på afsætning.
Begrebet erhvervsfiskeri omfatter også i praksis vedligeholdelse af egne fartøjer, reparation af egne
net, køb af fangstredskaber samt såfremt man yder en aktiv personlig indsats medtilrettelæggelse af
drift i land, når man ejer eller er medejer af et erhvervsfiskerselskab, og andre aktiviteter, der er
nødvendige for, at det pågældende erhvervsfiskeri kan drives. En fartøjsejer behøver dermed ikke
nødvendigvis arbejde ombord på sit fartøj, for at han kan medregne sin indkomst til
erhvervsfiskerindkomsten. Han skal dog yde en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet.
Såfremt vedkommende er aktionær i et erhvervsfiskerselskab, stilles der i praksis et krav om, at
vedkommende ejer mindst 50 % af selskabet samt stemmerettighederne.
For at undgå forskellige dokumentationskrav i forhold til SKAT og dermed lette den administrative
byrde for den selvstændige erhvervsdrivende, kan der i stedet i regler udstedt i medfør af § 20 stilles
krav om, at disse i stedet fremlægger dokumentation i form af den seneste selvangivelse for
virksomheden, idet selvstændige erhvervsdrivende ikke beskattes som lønmodtagere, hvor der sker
en løbende indberetning til skattemyndighederne af indkomsten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter fiskeriloven, § 14, stk. 2, skal personer, der er beskæftigede ombord på et dansk indregistreret
fiskerfartøj, som dokumentation for opfyldelsen af kravet i stk. 1, nr. 2, om, at de har været
beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, anmeldes forud hos ministeren for
fiskeri og ligestilling. Herefter er pågældende registreret som erhvervsfisker med B-status. Ministeren
kan efter § 14, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler herom, herunder regler om krav til dokumentationen for
den forudgående beskæftigelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har
fundet sted på et dansk indregistreret fiskerfartøj.
Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-status vurderes at være en formalitet uden
praktisk relevans, hvorfor det foreslås, at reglerne i fiskerilovens lovs § 14, stk. 2, om
forudanmeldelse og reglerne om registrering med B-status udgår og erstattes af en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at personer i forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og opretholde
registreringen som erhvervsfisker efter § 14, stk. 1, selv om indkomstkravet i § 14, stk. 1, nr. 2, ikke
er opfyldt.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil give mulighed for at fastsætte regler om, at personer vil kunne
blive registreret som erhvervsfiskere efter lovens § 14, stk. 1, under en relevant uddannelse eller at
erhvervsfiskere, som for eksempel ønsker at videreuddanne sig inden for erhvervet, midlertidigt kan
opretholde deres registrering under uddannelsesforløbet, selv om de ikke opfylder betingelsen om
indkomst, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2.
Med relevant uddannelse menes maritime uddannelser, som for eksempel erhvervelse af Det Blå
Bevis eller uddannelse og videreuddannelse til fiskeskipper, skibskok og maskinmester m.v., hvor
dette umuliggør opfyldelse af og indkomstkravet, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der kan både være tale
om, at en registreret fisker har behov for at afbryde sin erhvervsaktivitet i uddannelsesøjemed eller at
en nyuddannet yngre person, vil få ret til at blive registreret som fisker efter lovens § 14, selv om
vedkommende ikke har den nødvendige forudgående 12 måneders indkomst fra erhvervet.
Uddannelser og erhvervsmæssige kvalifikationer, som Danmark har pligt til at anerkende i henhold i
henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer, vil også blive sidestillet med den tilsvarende danske uddannelse.
Det er hensigten med bemyndigelsen i den foreslåede § 14, stk. 2, at ministeren i bekendtgørelsesform
kan udstede nærmere regler om, hvilke uddannelser der vurderes at være relevante. Desuden vil det
være relevant at fastsætte regler, om for eksempel tidsmæssig tilknytning mellem uddannelsens
afslutning og registrering m.v.
Til nr. 6
Det fremgår af fiskerilovens § 14, stk. 4, at for personer, der ikke opfylder betingelserne i § 14, stk.
1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og
EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,
fastsætter ministeren regler om betingelserne for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav
om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv.
Der er fastsat regler herom i den gældende bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996 om
etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri.
Som følge af den foreslåede ændring af tilknytningskravet i lovens § 14, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter personer, som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’s
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, anses for
at opfylde tilknytningskravet, foreslås der at kunne fastsætte yderlige krav til tilknytningen til dansk
fiskerierhverv for denne persongruppe.
For en nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 4, at ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling bemyndiges til at fastsætte
regler om, at opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker
med A-status i henhold til § 14, stk. 1, er betinget af, at fiskeriet drives således, at der er reel tilknytning
til dansk fiskerihavn, og at erhvervsfiskeriet
opereres fra et fast forretningssted med fysiske
forretningslokaler i Danmark, hvorfra driften styres og hvor der er personer til stede med fuldmagt
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
fra virksomheden. Bemyndigelsen forventes udmøntet ved udstedelse af en bekendtgørelse, hvor
der vil blive stillet nærmere krav om landingers eller fangstrejsers tilknytning til dansk havn og fast
forretningssted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, opregner henholdsvis hvilke personer og selskaber kan eje
erhvervsfiskerselskaber og i hvilke forhold disse personer og selskaber skal være eller være ejet af
erhvervsfiskere registreret i henhold til § 14 eller § 21.
Der er tale om en konsekvensændring i § 16, stk. 1, nr. 1, som følge af tilføjelsen af et nyt nr. 3 i
bestemmelsen, jf. forslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Det fremgår af fiskerilovens § 16, at det en betingelse, for at aktie- og anpartsselskaber kan
registreres som erhvervsfiskerselskaber, at mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af
personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af §
14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, jf.§ 16, stk. 1, nr. 1. Den anden mulighed for
registrering er, hvor
selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor hele
aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, jf. § 16,
stk. 1, nr. 2. § 16, stk. 1, nr. 1 og 2 udtrykker princippet om, at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber skal
ejes af personer med tilknytning til fiskerierhvervet eller 2/3-kravet.
Efter de gældende regler er der alene mulighed for sameje af et erhvervsfiskerselskab mellem
erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet altid skal være opfyldt efter
reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Efter ordlyden af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, er der således ikke
mulighed for at opfylde 2/3-kravet gennem en kombination af erhvervsfiskere og selskaber, hvor
hele selskabskapitalen ejes af erhvervsfiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie- eller
anpartskapitalen
–
altså en kombination af de nugældende § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det foreslås, at § 16, stk. 1, ændres, således at der indsættes et nyt nr. 3, hvor der gives mulighed for
at registrere og opretholde registrering for erhvervsfiskerselskaber, hvor selskabet for 2/3’s
vedkommende ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og et eller flere
selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i
henhold til § 21, stk. 1.
Ændringen vil for eksempel muliggøre selskabskonstruktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende
ejes af erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskerselskab hvor hele aktie- eller
anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og hvor
ejerskabet for eksempel fordeler sig med 1/2 på hver side. Ændringen vil dermed åbne for større
fleksibilitet ved fordelingen af ejerskabet af et erhvervsfiskerselskab mellem aktionærer der udgøres
af både fysiske personer og erhvervsfiskerselskaber.
Til nr. 9
Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1-4, at berettiget til registrering som bierhvervsfiskere
er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, såfremt de var registreret som bierhvervsfiskere
ved udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf. stk. 1, nr. 1, er registreret som
erhvervsfiskere, jf. stk. 1, nr. 2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn, der er
nævnt i lovens § 19 til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller
kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996
til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af fangster
opnået ved fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr. 4.
Efter de gældende regler skal bierhvervsfiskere kunne dokumentere, jf. lovens § 17, stk. 4, at mindst
5 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra
bierhvervsfiskeri. Ministeren kan dog give tilladelse til registrering, jf. § 17, stk. 5, hvis de
pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder inden for de
seneste 5 år, hvor de har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, har opfyldt
indtægtskravet i stk. 4. Desuden kan personer blive registrerede som bierhvervsfiskere efter lovens
§ 21, stk. 1, selv om de ikke opfylder betingelserne i § 17, når særlige sociale eller helbredsmæssige
hensyn taler herfor.
Det foreslås at § 17 nyaffattes: Berettiget til registrering som bierhvervsfiskere er
personer, som er
omfattet af
Den Europæiske Unions og EØS´
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed
og udveksling af tjenesteydelser,
såfremt de
1) inden for de sidste fem år fra ansøgningstidspunktet har været registreret som erhvervsfiskere,
eller
2) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19 omtalte nævn til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område.
Stk. 2.
Bierhvervsfiskere skal for at opretholde en registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have en
landingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår, dog 2.000 kr. for personer, der har
opnået en alder svarende til folkepensionsalderen.«
Med forslaget til § 17,
stk. 1,
vil det fremadrettet kun skal være muligt for personer at nedskalere fra
fuldtids erhvervsfiskere med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere, eller at opskalere fra
fritidsfisker til bierhvervsfisker ved afgørelse truffet af bierhvervsfiskernævnet, jf. lovens § 19.
Forslaget indebærer endvidere, at tilknytningskravet ændres, således at der ikke længere stilles krav
om dansk indfødsret eller bopæl de sidste to år, men at der i stedet stilles krav om, at personerne skal
være omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, jf. pkt. 2.1-2.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Med nyaffattelsen af § 17, stk. 1, videreføres den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 2, som omfatter
erhvervsfiskere med A-status, der kan nedtrappe og blive omregistreret som bierhvervsfiskere som §
17, stk. 1,
nr. 1.
Dog foreslås bestemmelsen udvidet, således at det ikke kun er registrerede
erhvervsfiskere, men også erhvervsfiskere, der har været registreret inden for de sidste 5 år, der kan
blive registreret som bierhvervsfisker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 3, som omfatter
bierhvervsfiskere, som har tilladelse efter afgørelse fra Bierhvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive
bierhvervsfiskeri i et nærmere givent område videreføres som § 17, stk. 1,
nr. 2.
Nyaffattelsen af § 17 indebærer samtidig, at den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter
henholdsvis bierhvervsfiskere, der var registreret ved udgangen af 1983, og registreringen er
opretholdt og bierhvervsfiskere der kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende
måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller
derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen, idet disse ikke
længere vurderes at have praktisk relevans for fiskerireguleringen.
Det foreslås endvidere med forslaget til § 17,
stk. 2,
at registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk.
1, nr. 1 og 2, skal have haft en landingsværdi i det foregående kalenderår på mindst 5.000 kr., dog
2.000 kr. for personer, der har opnået en alder tilsvarende folkepensionsalderen for at kunne
opretholde en registrering. Ændringen vil medføre en forenkling af betingelserne for at kunne
opretholde registreringen, samtidigt med, at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet det
forventes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kunne udføre kontrollen af, om registrerede
bierhvervsfiskere opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår.
Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at
opretholde en registrering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikravet i det foreslåede § 17,
stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5 og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden for at
fravige landingskravet vil være indeholdt i den foreslåede ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 9
og nærmere herom under pkt. 2.5.-2.5.3.
Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra de foregående 12 måneder til et krav om en vis
landingsværdi i det foregående kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår registrering i
et indeværende år, først skal opfylde kravet i det efterfølgende år. Dette medfører, at
bierhvervsfiskerne først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til de nye regler ved
begyndelsen af 2022.
Bierhvervsfiskere, som er registrerede efter den gældende lovs § 17, vil fortsat bevare deres
registrering forudsat, at de fremadrettet opfylder kravet om at have en landingsværdi på 5.000 kr.
eller 2.000 kr. i hvert kalenderår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af fiskerilovens § 18, at bierhvervsfiskeri kun må drives personligt og uden anvendelse
af såvel lønnet som ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov nr. 306 af 4. juni
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
1986, Folketingstidende 1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2729, spalte 2, er det specificeret, at
bestemmelsen vedrører selve fiskeriaktiviteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs vil være
tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle fartøjet eller at have selskab med om bord.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, at bierhvervsfiskeriet fortsat skal drives
personligt, men at det generelt tillades at anvende medhjælp ombord. Der er således tale om en
lempelse i forhold til den gældende bestemmelse, idet det ikke tidligere var tilladt for eksempel at
hjælpe til med at hive redskaberne ombord, hvilket det fremover vil være som følge af den foreslåede
ændring. Herudover tilsigtes ikke andre ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af fiskerilovens § 21, stk. 1, at ministeren kan fravige reglerne i §§ 14 og 17 eller regler
fastsat i medfør heraf, og meddele tilladelse til, at personer bliver registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfiskere, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.
Det følger af den foreslåede ændring, at dispensationsadgangen i § 21, stk. 1, udvides således, at
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling også kan meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret eller opretholder en registrering som erhvervs- eller bierhvervsfiskere efter reglerne i §§
14 eller 17 i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes at skyldes havari eller biologiske eller
markedsmæssige forhold i fiskerierhvervet, selv om betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat
i medfør heraf ikke er opfyldt.
Det vil ikke altid være behov for en dispensation i tilfælde af havari, idet fiskeren i mange tilfælde
ikke vil have anden konkurrerende beskæftigelse, der tilsiger en fravigelse, især når evt.
understøttelsesydelse i form af dagpenge m.v., vil tælle med som indkomst fra erhvervsfiskeri, til
opfyldelse af indkomstkravet i § 14, stk. 1, nr. 2.
Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller helbredsmæssige forhold, havari, eller når
den manglende opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæssige forhold i erhvervet,
vil blive givet i en tidsbegrænset periode i op til 3 år, således at ansøgeren har passende tid til at
erstatte det havarerede fartøj med et nyt eller de biologiske eller markedsmæssige forhold er
genetableret, hvorefter vedkommende igen vil skulle opfylde de almindelige betingelser i § 14, stk.
1, nr. 2 eller § 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation kun gives ved forhold, der vurderes at
være af forbigående karakter og ikke, såfremt det vurderes usandsynligt, at forholdene vil stabilisere
inden for en overskuelig tidshorisont.
Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gældende, forventes mange fiskere at være i
samme situation og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles samlet i disse tilfælde. Dette
forventes at kunne blive tilfældet ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af
biologiske forhold som iltsvind eller på grund af markedsmæssige forhold som globale pandemier,
krig, naturkatastrofer m.v.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Ved havari forstås motor- eller skroghavari, der efterlader fartøjet ude at drift.
Ved markedsmæssige forhold forstås store fald i priser som følge af manglende efterspørgsel,
embargo samt andre usædvanlige situationer.
Ved biologiske forhold forstås store fald i en eller flere bestande som følge af iltsvind, overfiskeri,
klimaforandringer m.v.
Alle de ovennævnte situationer og sammenlignelige forhold vil kunne forventes at begrunde, at der
gives bør gives dispensation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets alminidelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af fiskerilovens § 22, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at
ægtefæller, samlevende eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,
uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.
Personkredsen, der som arveberettigede kan komme i betragtning ved overtagelse af en eksisterende
fiskeribedrift eller dele heraf efter bestemmelsen, blev ved lov nr. 736 fra 8. juni 2018 begrænset,
således at det kun er muligt for ægtefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2
år eller børn i første led (søn eller datter), at kunne få tilladelse til at overtage en eksisterende
fiskeribedrift ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo.
I praksis gives der altid tilladelse til at videreføre fiskeribedriften i en begrænset periode på ca. 18
måneder, som regnes fra skifteretsattesten.
Det følger af den foreslåede ændring af fiskerilovens § 22, at ægtefæller, samlevende med samme
folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo, kan fortsætte
fiskeriet i 18 måneder fra udstedelsen af skifteretsattesten, uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller
i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.
Fortsættes fiskeriet ud over denne frist, vil dette udgøre ulovligt fiskeri, jf. lovens § 11, stk. 1, som er
strafsanktioneret i henhold til lovens § 130, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren ikke længere skal give konkret tilladelse i disse
situationer. Den foreslåede ordning vil muliggøre en forenkling af administrationen af ordningen
samtidig med, at den foreslåede ordning svarer til gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Tabte redskaber
–
eller spøgelsesnet
–
er betegnelsen for tabte fiskeredskaber, som ikke efterfølgende
bjærges.
De nuværende regler i fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., anfører, at ud over det i fiskerilovens § 26
nævnte lystfiskeri, kan personer, der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, eller
som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24 og 25, udøve fritidsfiskeri.
Det følger af fiskerilovens § 27, stk. 1, 2. pkt., at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om betingelserne for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder om de redskaber, der må anvendes
ved fritidsfiskeri.
Forslaget indebærer, at indberetning af tabte redskaber skal gælde for samtlige fiskere, både
fritidsfiskere og erhvervsfiskere.
Baggrunden for forslaget er at styrke indsatsen for bekæmpelse af spøgelsesnet i overensstemmelse
med regeringens plastikhandlingsplan.
Det foreslås, at der i fiskerilovens
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren
kan fastsætte regler om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte regler om indberetning af tabte
redskaber fra fritidsfiskere. Det vil få den virkning, at fritidsfiskere, der fisker med garn, vil være
omfattet af krav om indberetning af tabte redskaber.
Lovændringen vil blive nærmere udmøntet med en bekendtgørelse, som påtænkes at medføre, at
fritidsfiskere vil blive forpligtet til at indberette tabte redskaber på samme måde som erhvervsfiskere
er forpligtet til i dag efter Kontrolforordningens artikel 48(3), dog ikke således, at fritidsfiskere
forinden indberetningen forpligtes til først at forsøge at bjærge de tabte redskaber.
Omfanget af spøgelsesnet (tabte redskaber) vil med den foreslåede bestemmelse kortlægges i danske
farvande både for fritidsfiskere og erhvervsfiskere.
Med den foreslåede bestemmelse vil indberetningskravet danne datagrundlag for mængden af tabte
redskaber ved at bruge oplysninger såsom tid og sted, hvor redskabet er tabt, type af redskab, navn,
adresse og telefonnummer samt type af fiskeri.
Desuden vil lovændringen indebære, at der etableres en indberetningsløsning, som vil angive de
nøjagtige koordinater for, hvor redskabet er tabt.
Endvidere vil forslaget få den virkning, at indberetningen vedrørende tabte redskaber fremadrettet vil
kunne ske digitalt, for eksempel gennem en app.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Til nr. 14
Det fremgår af fiskerilovens § 32, stk. 4, 1. pkt., at langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt
i en afstand af 100 m fra lavvandslinjen at anvende nedgarn.
Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer, at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m fra
lavvandslinjen. Bestemmelsen er dog i praksis blevet fortolket således, at fiskeri med nedgarn er
forbudt 100 m og derunder fra lavandslinjen.
Med den foreslåede ændring af § 32, stk. 4,
1. pkt.,
tydeliggøres det, at fiskeri med nedgarn er forbudt
100 m og derunder fra lavvandslinjen.
Forslaget vil få den virkning, at lovens ordlyd vil være i overensstemmelse med intentionerne bag
den gældende § 32, stk. 4, 1. pkt., om at forbyde fiskeri med nedgarn 100 m og derunder fra
lavandslinjen. Herudover tilsigtes der med præciseringen ikke i øvrigt ændringer i forhold til den
gældende retstilstand.
Til nr. 15
Det fremgår af fiskerilovens § 39, stk. 3, at ministeren kan dispensere fra kravene i § 39, stk. 1 og 2,
for en nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyldestgørelse, i forbindelse
med erhvervsmæssig handel med fartøjer eller hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af uskiftet
bo.
Fiskerilovens § 39 fastlægger, hvem der kan eje fiskerfartøjer, som anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri. Fiskerfartøjer skal være registreret i fartøjsregisteret, jf. lovens § 38, stk. 1, for at kunne
benyttes til at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Dette kræver, jf. § 39, stk. 1, at ejeren er udstyret med
en fiskerilicens til fartøjet. Fiskerilicens, som udstedes efter regler, der er fastsat i medfør af § 38, stk.
2, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3’s vedkommende
ejes af personer, der er registreret som
berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af §§ 14 eller 17 eller efter regler
fastsat i medfør heraf eller i henhold til fiskerilicens efter § 21, stk. 1. I henhold til lovens § 21, stk.
1, og § 22, kan der undtages fra kravene i §§ 14 og 17.
Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er registreret i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til
selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og til frivillige
kystfiskerforeninger, som er godkendt i medfør af § 16 b. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder
fiskerilicensen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, jf. lovens § 39, stk. 2, hvis den nye
ejer ikke opfylder betingelserne i stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis de personer eller
selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 39,
stk. 3,
at ministeren, i stedet for give konkrete
dispensationer bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at personer og selskaber, der overtager
fartøjer som led i gældsfyldestgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel eller ved arv eller
uskiftet bo, kan opretholde registrering i fartøjsregisteret.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Bemyndigelsen vil give ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for overtagelse af fartøjer
i forbindelse med gældsfyldestgørelse, erhvervsmæssig handel med fartøjer eller arv. Der vil kunne
sættes betingelser om, hvor lang tid indehaveren af fartøjet kan opretholde registreringen af fartøjet,
eller for eksempel betingelser om, at indehaveren af fartøjet, som led i gældsfyldestgørelsen vil kunne
udleje fartøjet til en erhvervsfisker med A-status, jf. lovens § 14, stk. 1, et erhvervsfiskerselskab, jf.
lovens § 16, stk. 1, eller en bierhvervsfisker, jf. lovens 17, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af fiskerilovens § 54, stk. 1, at alle, der udøver lystfiskeri skal have gyldigt lystfiskertegn.
Undtaget herfra er dog personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære folkepension. For
at oppebære ret til folkepension, skal personen være i folkepensionsalderen, have dansk indfødsret
og bopæl i riget eller hyre på dansk skib. Reglerne om dansk indfødsret og bopæl i riget eller hyre på
dansk skib gælder ikke i visse tilfælde. Disse regler findes i kapitel 1 i pensionsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019.
Retten til at oppebære folkepension er betinget af, at personen har dansk indfødsret (statsborgerskab),
jf. pensionslovens § 2, stk. 1. Dette gælder dog ikke personer, der har haft fast bopæl her i riget i
mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden
det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal
bopælskravene være opfyldt ved folkepensionsalderen, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det gælder
heller ikke udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven,
jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Retten til at oppebære folkepension er også betinget af, at personen
har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, jf. pensionslovens § 3, stk. 1.
Fritagelse for at betale lystfiskertegn, forudsætter efter ordlyden i den gældende bestemmelse i § 54,
at vedkommende har ret til at oppebære folkepension. Det vurderes, at bestemmelsen er egnet til at
forskelsbehandle ikke-danske statsborgere, og at kravet i forhold til øvrige EU- og EØS-borgere
dermed ikke er i overensstemmelse med EU-retten, navnlig med reglerne om forbud mod
diskriminering på grundlag af nationalitet, jf. TEUF-traktatens art. 18.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 1,
2. pkt.,
at der i stedet for kravet om ret til at
oppebære folkepension, fastsættes et krav om opnåelse af alder svarende til den, der giver ret til at
oppebære folkepension.
Forslaget vil have den virkning, at alle personer, der har opnået alder svarende til
folkepensionsalderen vil blive fritaget fra kravet om lystfiskertegn og således kunne udøve lystfiskeri
uden tegn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling til at fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i Den Europæiske
Unions forordninger om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret
og ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital kommunikation, for eksempel om anvendelse
af bestemte digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sikrer, at afsender- og
modtagersystemerne kan tale sammen og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med
fornøden sikkerhed.
§ 112 c, stk. 3, giver ministeren eller den ministeren bemyndiger dertil mulighed for at udstede
dokumenter uden en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen, med samme retsvirkning som
underskrevne dokumenter.
§ 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at afgørelser og
andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger
hertil, som afsender.
§ 112 c, stk. 5 fastslår, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem
til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten.
Det følger af den foreslåede ændring af § 112 c,
stk. 1,
at bemyndigelsen udvides, således at
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at kommunikation i henhold
til regler udstedt i medfør af lovens § 35, stk. 2, skal foregå digitalt mellem ministeren og
virksomhederne.
Fiskerilovens § 35, stk. 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om øvre grænser for det
samlede ejerskab af kvoteandele.
Den foreslåede udvidelse vil har den virkning, at ministeren i medfør af den gældende lovs § 112 c,
stk. 2, kan fastsætte de nærmere regler om digital kommunikation i forbindelse med krav om
indberetning i medfør af regler udstedt efter § 35, stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte IT-
systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer eller lignende. Den foreslåede udvidelse har
endvidere den virkning, at Fiskeristyrelsen kan udstede dokumenter uden en personlig underskrift,
herunder selve afgørelser truffet i henhold til reglerne, med samme retsvirkning som underskrevne
dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt at det bliver muligt at fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet eller den, ministeren bemyndiger
hertil, som afsender, jf. 112 c, stk. 4. Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af lovens § 35,
stk. 2, vil anses for at være kommet frem, når de er tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Det forventes, at der i forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og kommunikere digitalt,
i et begrænset omfang kan blive fastsat undtagelse fra pligten til digital kommunikation gældende for
visse virksomheder. For eksempel kan der i en overgangsperiode være behov for at fastsætte regler
om at undtage ejere af visse mindre fartøjer fra pligten til digital indberetning, hvis de af helt særlige
grunde, som for eksempel funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v., ikke har mulighed for at
anvende digital kommunikation. Det vil således ved ansøgning være muligt at opnå dispensation fra
kravet om digital kommunikation.
Det er hensigten at bemyndigelsen i § 35, stk. 2, skal udnyttes til at fastsætte regler på
kvotekoncentrationsområdet, hvor økonomiske mellemværende mellem erhvervsfiskere, skal tælle
med som B-kvoter, som tillægges den fisker, der har direkte eller indirekte har ydet lån eller stillet
sikkerhed for en anden fisker. Beregningen af B-kvoter baserer sig på indberetninger vedrørende de
økonomiske mellemværender, som erhvervsfiskere som långiver eller sikkerhedsstiller bliver
forpligtet til at foretage, og det er hensigten at fastsætte regler om indberetninger til fiskeristyrelsen,
som forudsættes at skulle ske på en IT-platform på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Bemyndigelsen i § 35, stk. 2, kan endvidere udnyttes til fastsættes regler om opgørelse af helt eller
delvis ejede kvoteandele, jf. nr. 1, afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er
adgang til at udøve en bestemmende indflydelse på, jf. nr. 2, indefrysning af årsmængder tildelt på
baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser, jf. nr. 4, påbud om nedbringelse af
ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser, jf. nr. 5, og bortfald af kvoteandele ved overskridelse
af de øvre grænser, jf. nr. 6. Afgørelser og kommunikation m.v. i henhold til regler med hjemmel i
ovennævnte bestemmelser, vurderes også med fordel at kunne foregå digitalt, idet dette vil gøre
systemet lettere at automatisere digitalt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Fiskeriloven indeholder ikke hjemmel til etablering af fleksible kontrolpunkter til søs.
Det fremgår af art. 36, stk. 3, i Grundforordningen, at medlemsstaterne træffer passende
foranstaltninger for at sikre kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres inden
for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, herunder indførelse af sanktioner, der er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Medlemsstater kan vedtage kontrolforanstaltninger, der gælder for egne fartøjer, EU-fartøjer og
tredjelandsfartøjer, jf. art. 3, stk. 2 i kontrolforordningen, sammenholdt med præambel nr. 7.
Medlemsstaterne kan vedtage nationale kontrolforanstaltninger, som er mere vidtgående end
kontrolforordningens mindstekrav, jf. art. 3, stk. 2 i kontrolforordningen, hvis de er de er forenelige
med EU-retten og den fælles fiskeripolitik.
Derudover skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre kontrol, inspektion og
håndhævelse samt give embedsmænd de fornødne beføjelser og sikre overholdelse af den fælles
fiskeripolitik.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
I dag har fiskerikontrollen ikke kapacitet til at sikre kontrol, inspektion og håndhævelse af
fiskerireglerne.
I udgangspunktet råder fiskerikontrollen kun over ét kontrolfartøj i områder, hvor der sker
fiskeriovertrædelser.
Der er brug for etablering af fleksible kontrolpunkter til søs således, at det er muligt at indkalde et
fartøj til kontrol på en af kontrolfartøjet defineret position, inden for en nærmere defineret tidsramme.
Fleksible kontrolpunkter til søs etableres helt overvejende for at styrke kontrollen med, at der ikke
sker misrapportering af fangster fra et fangstområde til et andet, men kan også med fordel bruges til
at kontrollere fiskeri i områder med fiskerimæssige restriktioner (lukkede områder) eller slukning af
VMS/AIS.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny
§ 124 a,
hvorefter ministeren for
fødevarer
,
fiskeri
og ligestilling kan
fastsætte nærmere regler om fleksible kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold
til loven, regler fastsat i medfør af loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter.
Med den forslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om fleksible
kontrolpunkter til søs.
Lovændringen vil blive nærmere udmøntet i en bekendtgørelse, som påtænkes at medføre en styrket
kontrol således, at der ikke sker misrapportering af fangster fra et fangstområde til et andet.
Den nærmere indretning af de fleksible kontrolpunkter, vil ske således, at kontrolforanstaltningerne
bliver proportionale, og at de hverken bliver direkte eller indirekte diskriminerede i udmøntningen,
og dermed ikke bliver mere byrdefulde for udenlandske fiskere end for danske fiskere.
Lovforslaget vil få den virkning, at fiskerikontrollen vil få beføjelser til på en ikke-diskriminerende
og risikobaseret basis at indkalde fartøjer til kontrol til søs ved den position, hvor kontrolpunktet er
etableret.
Med den foreslåede bestemmelse vil kontrollen udføres mere effektivt, såfremt
kontrolmyndighederne får en melding om ophør af fiskeri i et farvand, førend fartøjet forstætter
fiskeri i et tilstødende farvand ved opdatering af e-log ved farvandsskifte.
Lovændringen vil endvidere få den virkning, at implementering af fleksible kontrolpunkter til søs vil
styrke kontrolmuligheden og samtidigt sikre lige vilkår for de forskellige fartøjer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger 2.10.-2.10.3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordninger, også
når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtrædelser af de
pågældende EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen
er begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet
havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne eller
i Grønland.
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de
EU-forordninger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebygge, afværge og standse
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
§ 11.
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i
saltvand må kun drives af
1) erhvervsfiskere med A-status
registreret efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,
2) ---
§ 16.
Aktie- og anpartsselskaber kan registreres
som berettiget til at drive erhvervsmæssigt
fiskeri, når
1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen
ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller
2) ---
Stk. 2.
Registrering kan kun ske, når
vedtægterne indeholder bestemmelser om, at
1) aktier og anparter svarende til 2/3 af
selskabskapitalen kun kan udstedes eller
overdrages til eje eller pant til personer og
selskaber, der er registreret af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri som berettiget til
at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,
eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,
1.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og
2,
og
§ 16, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 14,
stk. 4,« til: »§ 14, stk. 2,«.
§ 14.
Personer er berettiget til at blive
registreret som erhvervsfiskere med A-status,
når det dokumenteres, at
1) de har dansk indfødsret eller har haft bopæl
her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen,
2) ---
2.
I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
ændres »har dansk
indfødsret eller har haft bopæl her i landet i
en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen« til:
»er omfattet af Den Europæiske Unions og
EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens
frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
§ 14.
Personer er berettiget til at blive
registreret som erhvervsfiskere med A-status,
når det dokumenteres, at
1) ---
2) de har været beskæftigede med
erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, jf.
stk. 2, og
3) mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved
personlig virksomhed i de foregående 12
måneder stammer fra erhvervsfiskeri, jf. stk. 3.
3.
§ 14, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3, bliver herefter nr. 2.
4.
I § 14, stk. 1, nr. 3,
ændres »bruttoindkomst
ved personlig virksomhed i de foregående
12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri«
til: »personlige indkomst i de foregående
12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri
eller indkomst, der træder i stedet for
indkomst fra erhvervsfiskeri«.
§ 14.
---
Stk. 2.
Personer, der er beskæftigede om bord
på et dansk indregistreret fiskerfartøj, skal som
dokumentation for opfyldelsen af kravet i stk.
1, nr. 2, forudanmeldes hos ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri. Den pågældende
er herefter registreret som erhvervsfisker med
B-status. Ministeren kan fastsætte regler
herom, herunder regler om krav til
dokumentationen for den forudgående
beskæftigelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, i
tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har fundet
sted på dansk indregistreret fiskerfartøj.
Stk. 3. ---
5.
§ 14, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
personer i forbindelse med relevant uddannelse
kan registreres og opretholde registreringen
som erhvervsfisker, selv om betingelserne i §
14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«
6.
§ 14, stk. 4,
affattes således:
Stk. 4.
For personer, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, nr. 1, om dansk
indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af
Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler
om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,
fastsætter ministeren regler om betingelserne
for registrering og opretholdelse heraf,
herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i
tilknytning til aktiviteter i det danske
fiskerierhverv.
»Stk.
4.
Ministeren fastsætter nærmere regler
om, at opretholdelse af en registrering i
henhold til stk. 1 er betinget af, at der er reel
forbindelse til dansk fiskerihavn og at fiskeriet
drives fra et fast forretningssted i Danmark,
hvorfra driften styres.«
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
§ 16.
Aktie- og anpartsselskaber kan registreres
som berettiget til at drive erhvervsmæssigt
fiskeri, når
1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen
ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller
2) selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et
eller flere selskaber, hvor hele aktie- eller
anpartskapitalen ejes af personer, der er
registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,
eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.
7.
I
§ 16, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 21, stk. 1,
eller« til: »§ 21, stk. 1,« og i
§ 16, stk. 1, nr.
2,
indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.
8.
I
§ 16, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
»3) mindst 2/3 af selskabet og mindst 2/3 af
aktie- eller anpartskapitalen ejes af
personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller
efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og
af et eller flere selskaber, hvor hele aktie-
eller anpartskapitalen ejes af personer, der
er registreret som erhvervsfiskere efter §
14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af §
14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til
§ 21, stk. 1.«
9.
§ 17
affattes således:
Ȥ
17.
Berettiget til registrering som
bierhvervsfiskere er
personer, som er omfattet af
Den Europæiske Unions og EØS´
regler om
etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser,
såfremt de
1) inden for de sidste fem år fra
ansøgningstidspunktet har været registreret
som erhvervsfiskere, eller
2) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19
omtalte nævn til at drive bierhvervsfiskeri i
et nærmere angivet område.
Stk. 2.
Bierhvervsfiskere skal for at
opretholde en registrering efter stk. 1, nr. 1
eller 2, have en landingsværdi på mindst 5.000
kr. i det forudgående kalenderår, dog 2.000 kr.
for personer, der har opnået en alder svarende
til folkepensionsalderen.«
Stk. 2-5.
---
§ 17.
Berettiget til registrering som
bierhvervsfiskere er personer, der har dansk
indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en
uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart
forud for registreringen, såfremt de
1) var registreret som bierhvervsfiskere ved
udgangen af 1983, og registreringen er
opretholdt,
2) er registreret som erhvervsfiskere,
3) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19
omtalte nævn til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område eller
4) kan dokumentere, at de i en periode på 12
sammenhængende måneder i perioden den 1.
januar 1996 til den 1. oktober 1998 har haft en
indtægt på 10.000 kr. eller derover fra
omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
Stk. 2.
Ministeren for fiskeri og ligestilling
kan fastsætte regler om, at der efter ansøgning
kan meddeles tilladelse til, at personer, der ikke
opfylder betingelserne i stk. 1, kan registreres
som bierhvervsfiskere, såfremt de kan
dokumentere på anden måde at have erhvervet
kendskab til erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 3.
For personer, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1 om dansk indfødsret eller
bopæl, men som er omfattet af Den Europæiske
Unions og EØS´ regler om etablering,
arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, fastsætter
ministeren regler om betingelserne for
registrering og opretholdelse heraf, herunder
krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i
tilknytning til aktiviteter i det danske
fiskerierhverv.
Stk. 4.
Bierhvervsfiskere, som er registreret i
henhold til stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, eller i henhold
til tilladelse efter stk. 2, skal for at bevare
denne ret kunne dokumentere, at mindst 5 pct.
af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed
i de foregående 12 måneder stammer fra
bierhvervsfiskeri. Ved beregning af
bruttoindkomsten ved personlig virksomhed
bortses fra indtægter fra folkepension for
personer, der før opnåelsen af retten til
folkepension var registreret som
bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere.
Stk. 5.
Ministeren kan give tilladelse til, at
registrerede bierhvervsfiskere, som ikke
opfylder kravet i stk. 4, kan opretholde
registreringen som bierhvervsfisker, hvis de
pågældende kan dokumentere, at de i en
periode på 12 sammenhængende måneder
inden for de seneste 5 år, hvor de har været
registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfiskere, har opfyldt indtægtskravet i
stk. 4.
Stk. 6.
Opretholdelse af registrering efter stk.
5 er betinget af, at den pågældende senest 14
måneder efter, at der er udstedt tilladelse til
opretholdelse af registrering efter stk. 5,
dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har
været opfyldt i en periode på 12 måneder efter
udstedelsen af tilladelsen. Bortfalder
registreringen, kan den pågældende i 5 år fra
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse
efter stk. 5.
§ 18.
Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt
og uden anvendelse af såvel lønnet som ulønnet
medhjælp.
10.
I
§ 18
ændres » og uden anvendelse af såvel
lønnet som ulønnet medhjælp« til: », dog
kan anvendes medhjælp ombord.«.
§ 19.
Til endelig administrativ afgørelse af
ansøgninger om tilladelse til at drive
bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, nedsætter
ministeren for fiskeri og ligestilling et nævn.
Stk. 2-4.
---
11.
I
§ 19
ændres » nr. 3« til: »nr. 2«.
§ 21.
Ministeren for fiskeri og ligestilling kan,
selv om betingelserne i §§ 14 og 17 eller i
regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt,
meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfiskere, når særlige sociale eller
helbredsmæssige hensyn taler herfor.
12.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter »taler herfor«:
», eller opretholder en registrering i op til 3
år, når den manglende opfyldelse vurderes at
skyldes havari eller biologiske forhold eller
markedsmæssige forhold i erhvervet«.
Stk. 2.
---
§ 22.
Ministeren for fiskeri og ligestilling kan
meddele tilladelse til, at ægtefæller, samlevende
eller børn ved arv eller ved hensidden i uskiftet
bo, kan fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne
i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf
ikke er opfyldt.
13.
§ 22
affattes således:
Ȥ
22.
Ægtefæller, samlevende med
samme folkeregisteradresse i mindst 2 år
eller børn ved arv eller ved hensidden i
uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet i 18
måneder fra udstedelse af skifteretsattest,
uanset at betingelserne i §§ 14 og 17 eller i
regler fastsat i medfør heraf ikke er
opfyldt.«
§ 27.
Ud over det i § 26 nævnte lystfiskeri kan
personer, der ikke er registreret som erhvervs-
eller bierhvervsfiskere, eller som ikke er særligt
14.
I
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ved
fiskeriberettiget i henhold til §§ 24 og 25,
fritidsfiskeri«: », samt om indberetning af
udøve fritidsfiskeri. Ministeren for fiskeri og
ligestilling kan fastsætte regler om
tabte redskaber fra fritidsfiskere.«
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
betingelserne for udøvelsen af fritidsfiskeri,
herunder om de redskaber, der må anvendes
ved fritidsfiskeri.
Stk. 2.
---
§ 32.
stk. 2-4. ---
Stk. 4. Langs alle kyststrækninger er det hele
året forbudt i en afstand af 100 m fra
lavvandslinjen at anvende nedgarn. Ministeren
kan fastsætte regler om afvigelser i afstanden
fra kysten og forbudsperioden.
15.
I
§ 32, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »i en
afstand af 100 m«: »og derunder«.
16.
§ 39, stk. 3,
affattes således:
§ 39,
stk. 1-3 ---
Stk. 3.
Ministeren kan meddele undtagelse fra
stk. 1 og 2 for en nærmere afgrænset periode,
hvis et fartøj overtages som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med
erhvervsmæssig handel med fartøjer.
Ministeren kan endvidere meddele undtagelse,
hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af
uskiftet bo.
»Stk.
3.
Ministeren kan fastsætte regler om
undtagelse fra stk. 1 og 2 for en nærmere
afgrænset periode, hvis et fartøj overtages
som led i gældsfyldestgørelse, i forbindelse
med erhvervsmæssig handel med fartøjer
eller hvis ejerskiftet sker ved arv eller
overtagelse af uskiftet bo.«
§ 54.
Alle, der udøver lystfiskeri, jf. § 26, skal
have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget herfra er
personer under 18 år og personer, der har ret til
at oppebære folkepension.
Stk. 2-3 ---
17.
I
§ 54, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »ret til at
oppebære folkepension« til: »opnået alder
svarende til folkepensionsalderen«.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 587: Udkast til forslag til lov om ændring af fiskeriloven
2216244_0070.png
§ 112 c.
Ministeren for fiskeri og ligestilling
kan fastsætte regler om, at kommunikation i
henhold til bestemmelser i Den Europæiske
Unions forordninger om en EF-ordning, der
skal forebygge, afværge og standse ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri, skal foregå
digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Stk. 2-5. ---
18.
I
§ 112 c, stk. 1,
indsættes efter
»kommunikation i henhold til«: »regler
udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og«.
19.
Efter § 124 indsættes:
Ȥ
124 a.
Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte nærmere regler
om fleksible kontrolpunkter til søs til kontrol
i henhold til loven, regler fastsat i medfør af
loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter.«