Natur og Klimatilpasning
J.nr. 2020-6550
Den 18. juni 2020
Kære Jane Nordstrand,
Tak for din henvendelse til miljøminister Lea Wermelin af d. 28. maj 2020
vedrørende projekt om translokation af oddere. Ministeren modtager mange
henvendelser, og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv. Miljø- og
Fødevareministeriet vil derfor besvare din henvendelse.
En projektgruppe bestående af Danmarks Naturfredningsforening, Aqua
Akvarium & Dyrepark samt en række sjællandske kommuner fremsendte den 17.
juni 2019 en ansøgning til Miljøstyrelsen med henblik på dispensation til
indfangning af jyske oddere til mærkning, translokation og udsætning på Sjælland.
Til brug for behandlingen af ansøgningen bad Miljøstyrelsen Aarhus Universitet
om, at udarbejde et fagligt bidrag, som bl.a. havde til formål at belyse
mulighederne for naturlig indvandring af odder til Sjælland fra Fyn eller
Sydsverige.
Aarhus Universitet vurderede, i lyset af odderens rekolonisering af Sydsverige, at
der kunne ske naturlig indvandring til Sjælland fra Sverige. Desuden vurderede
Aarhus Universitet, at odderen formentlig også kunne sprede sig til Sjælland fra
Fyn/Langeland. Notatet blev efterfølgende offentliggjort på Aarhus Universitets
hjemmeside. Notatet kan findes her:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/Indvandring_a
f_oddere_til_Sjaelland.pdf
Miljøstyrelsen har oplyst, at projektgruppen bag ansøgningen og i lyset af Aarhus
Universitets vurdering, den 5. februar 2020 meddelte Miljøstyrelsen, at
ansøgningen om dispensation til translokation af oddere fra Jylland til Sjælland
var blevet sat i bero på ubestemt tid.
Med venlig hilsen
Charlotte Brøndum
Kontorchef
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk