Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 579
Offentligt
2213467_0001.png
TALEPAPIR
Samrådsspørgsmål AM:
”Ministeren bedes redegøre
for sin indstilling til de to fiskerisager, der fo-
relægges i Europaudvalget i uge 25 og eventuelle andre sager med rele-
vans for udvalget.”
(Det talte ord gælder)
Svar:
-
Først og fremmest vil jeg gerne beklage den lidt forhastede proces. Da alle
formelle rådsmøder som bekendt er aflyst, har formandskabet fremrykket
en række vigtige forslag, som jeg ellers ville have forelagt forud for råds-
mødet her i slutningen af juni. Derfor forventer jeg i Europaudvalget i
næste uge at forelægge to forslag til forhandlingsoplæg.
1.
-
Punkt 1 er en tilpasning af fiskerimulighederne for 2020, som Kommissi-
onen fremlagde den 20. maj.
-
Det væsentligste punkt i forslaget drejer sig om supplerende tiltag for
torsk i Nordsøen og Skagerrak. Det har jeg allerede nævnt, og det blev
også drøftet i marts i forbindelse med forhandlingerne om tobis, men til-
tagene kom ikke med i den vedtagne tekst i den sammenhæng.
-
Forslaget går ud på at fastlægge store såkaldte ”begrænsede områder”,
hvor fiskeri er forbudt, med mindre fiskeriet lever op til visse betingelser.
De ”begrænsede områder” foreslås at dække hele Skagerrak, den nordlige
Nordsø i britisk fiskerizone og et område i den danske del af Nordsøen.
-
Betingelserne for at fiske i de ”begrænsede områder” er ifølge Kommissio-
nens forslag enten:
o
at torsk ikke overstiger 5 % af de samlede fangster per tur, eller
o
at fartøjerne anvender særligt selektive redskaber, der lever op til
visse nærmere definerede kriterier, eller
o
at fartøjet har installeret elektronisk monitoreringsudstyr med hen-
blik på fuldt dokumenteret fiskeri, eller
1
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 579: Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 11/6-20 om indstilling til de to fiskerisager, der forelægges Europaudvalget i uge 25
2213467_0002.png
TALEPAPIR
o
at medlemsstaterne udarbejder en national torskeplan, der har til
formål at reducere torskefangster med 50% sammenlignet med 2019.
-
I formandskabets kompromisforslag har man dog fjernet muligheden
med elektronisk monitorering med kamera, som derfor ikke er en mulig-
hed for medlemsstaterne. Vi har ellers støttet, at det er én blandt flere op-
tioner.
-
Derudover vil jeg fremhæve, at vi fra dansk side anlægger, hvad jeg vil
kalde en to-trinstilgang. Vi er med på, at der bør fastlægges tiltag snarest
muligt. Derfor har vi som et første trin foreslået en områdelukning, som
kan implementeres med det samme.
-
Det er dog også vigtigt, at medlemsstaterne får tid nok til at implementere
de lidt mere omfattende tiltag. Det er jo for eksempel ikke muligt at have
en national torskeplan klar inden den 1. juli. Derfor foreslår vi, at sådanne
mere omfattende tiltag først træder i kraft lidt senere. Det er i mine øjne
den rigtige vej frem for at få en proportional løsning.
-
Derudover er jeg også meget optaget af, at bomtrawl også skal leve op til
adgangsbetingelserne til
de ”begrænsede områder”. Det kan godt være, at
bomtrawl ikke er et af de redskaber, der fanger mange torsk i de pågæl-
dende områder, men det virker ikke fagligt velbegrundet at lave begræns-
ninger af hensyn til bestanden og så undtage bomtrawl.
-
Endelig vil jeg blot fremhæve, at sagen haster, da forslaget også omfatter
fiskeriet efter brisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det skulle gerne
kunne begynde den 1. juli 2020 og det har vi jo fra dansk side en væsent-
lig interesse i.
-
Her har vi fra dansk side arbejdet for, at der for 2020 findes en pragma-
tisk ad-hoc løsning for fordelingen af bestanden mellem Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat, som afspejler, at vi fremadrettet også skal konsultere
med Storbritannien. I lyset af Brexit mener jeg nemlig ikke, at det er i år,
at vi skal finde en langsigtet løsning på fordelingen.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 579: Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 11/6-20 om indstilling til de to fiskerisager, der forelægges Europaudvalget i uge 25
2213467_0003.png
TALEPAPIR
2.
-
Punkt 2 er forslaget om fiskerikontrolforordningen, hvor formandskabet
lægger op til en delvis generel indstilling.
EU’s fiskerikontrolsystem er de-
signet før reformen i 2013, og derfor indeholder forslaget på flere punkter
en tilpasning og opdatering. Det er på mange punkter et meget teknisk
forslag, hvorfor det har taget tid at drøfte Kommissionens forslag fra
2018.
-
Formandskabet har dog nu valgt en strategi, hvor man fastlægger Rådets
holdning til en delmængde af forslaget, som vedrører for eksempel elek-
tronisk monitorering, rekreativt fiskeri og vejning. Til gengæld omfatter
formandskabets pakke ikke spørgsmål som for eksempel sanktioner. Jeg
vil dog i Europaudvalget forelægge en samlet tilgang til hele forslaget, så
Folketinget ikke skal godkende regeringens tilgang i mindre bidder.
-
Det væsentligste element i forslaget er spørgsmålet om brugen af elektro-
nisk monitorering med anvendelse af kameraer. Kommissionens forslag
lægger op til, at det bliver et krav, men på grundlag af en regional risiko-
analyse.
-
Når vi drøfter spørgsmålet om kameraer, er det vigtigt at huske, at fisker-
nes kvoter i forbindelse med indførslen af landingsforpligtelsen blev for-
øget, så de afspejlede, at fisk, der tidligere blev smidt ud, nu skulle landes.
Så nu er det selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer en ensartet overholdelse af
landingsforpligtelsen.
-
Jeg mener dog også, at der kan gives visse andre fordele ved at indføre ka-
meraer. Det kan for eksempel være i forhold til valg af redskaber. Samlet
set lægger regeringen derfor stor vægt på, at der introduceres regler på
EU-niveau om elektronisk monitorering med kamera ud fra en risikoba-
seret tilgang og med mulighed for lempelser i andre regler.
-
Der er også andre emner, der er rigtig vigtige for Danmark. Generelt har
vi dog fokus på forenkling, omkostningseffektivitet og byrdereduktion.
Det betyder også, at vi har et særligt blik for en proportional tilgang til
mindre kystfiskere. Her ser vi gerne, at der arbejdes med ”smart” kontrol
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 579: Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestillings talepapir fra samrådet 11/6-20 om indstilling til de to fiskerisager, der forelægges Europaudvalget i uge 25
2213467_0004.png
TALEPAPIR
for eksempel ved hjælp af app-løsninger, som er billige for den enkelte fi-
sker at bruge.
-
Vi har også arbejdet hårdt for at få løst vores problem med fangster af pe-
lagiske arter og til industriformål, som opbevares usorteret om bord
også kaldet ”bulk”.
Det har været et problem, som vi har forsøgt at få løst
gennem mange år.
-
Endelig vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til spørgsmålet om sank-
tioner, selvom det som nævnt ikke indgår i formandskabets pakke denne
gang. I Danmark har vi et særligt problem med administrative bøder som
sanktionsmetode, da det rejser forfatningsretlige betænkeligheder, hvor
bøder pålægges administrativt. Derfor er administrative bøder en rød
linje for os og på linje med andre sager, hvor Kommissionen har foreslået
dette, lægger regeringen afgørende vægt på, at det ikke indgår.
-
I forhold til forhandlingssituationen er der stadig lang vej til en endelig
aftale, da der som nævnt kun er lagt op til en delvis generel indstilling.
Derfor vil det, selvom jeg tager forhandlingsoplæg i denne omgang også
være en sag, som vi får lejlighed til at drøfte fremadrettet.
---o0o---
-
Under
siden sidst
har jeg ikke noget denne gang.
4