MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 578
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Tale ved samråd AA d. 17. juni 2020 kl.

14:00-15:00 om kemiske målinger i

vandmiljøet

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål

AA stillet den 5. marts 2020 af Lise Bech (DF), René

Christensen (DF), Erling Bonnesen (V) og Jacob

Jensen (V).

Samrådsspørgsmål AA

Under et samråd den 8. januar 2020 oplyste

ministeren, at vi ikke ved nok om de

miljøfremmende

stoffer i vandmiljøet, og at ministeren med henblik

på de kommende vandplaner

ønsker en konkret strategi for miljøfremmede stoffer

og bedre målinger heraf, jf. MOF

alm. del - samrådsspørgsmål L.

–

Vil ministeren redegøre for ministerens konkrete

strategi for den kommende vandplanperiode,

hvad angår gennemførelse af målinger af

vandmiljøets kemiske tilstand, af

prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer,

som er omfattet af vandrammedirektivet?

–

Vil ministeren redegøre for, hvilke projekter i det

forberedende arbejde til de kommende

vandplaner, der tjener til at opfylde

vandrammedirektivets krav om målinger af

vandmiljøets kemiske tilstand, af prioriterede stoffer

og andre forurenende stoffer?

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

–

Vil ministeren oplyse, hvad ministeren vurderer,

at et sådan måleprogram skal omfatte,

og hvad måleprogrammet kan komme til at koste

staten?

Svar

Tak for spørgsmålene om målinger af miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet.

Danmark er forpligtet til at forbedre miljøet i de

danske vandområder. Udover at vandplanlægningen

skal bidrage til, at danske vandområder når god

miljøtilstand, bidrager arbejdet også til at nå flere af

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og er med

til at beskytte arter og natur.

Miljøstyrelsen overvåger via det nationale

overvågningsprogram vandområdernes tilstand. Det

er nødvendigt at kende problemerne for at kunne

fastsætte de rette indsatser.

Vandområdeplanerne er køreplanen for, hvordan

Danmark forbedrer vandmiljøet. Planerne skal

revideres hvert 6. år. Ministeriet er nu ved at

forberede de næste vandområdeplaner, som skal

gælde for 2021-2027.

Der er også en offentlig proces, hvor borgere,

virksomheder og interesseorganisationer har

mulighed for at komme med input. Det gælder både

ift. tilstandsvurderinger og indsatser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

Der vil skulle ske en prioritering af indsatser frem

mod 2021, hvor vandområdeplanerne sendes i

høring.

Som med indsatserne i vandområdeplanerne bliver

den overordnede økonomiske ramme for

overvågningen fastlagt via en bevilling på

Finansloven. Inden for denne ramme skal der

sammensættes et overvågningsprogram. Det skal

sammensættes, så det giver bedst fagligt mening og

samtidig sikrer, at Danmark lever op til

internationale forpligtelser.

I de hidtidige vandområdeplaner har der været

fokus på næringsstofområdet. Der er en velkendt

sammenhæng mellem tilførslen af næringsstoffer og

vandområdernes økologiske tilstand. De betydelige

reduktioner der har været af udledningerne af

kvælstof og fosfor siden 1990 har givet en bedre

tilstand i kystvandene. Der er mindre

algeopblomstring og øget udbredelse af ålegræs.

Danmark er dog langt fra i mål, og der er brug for

yderligere reduktioner.

Miljøfarlige stoffer i vand- og havmiljøet er et

område, som ikke har været højt prioriteret i de

hidtidige vandområdeplaner.

Danmark har længe overhørt en berettiget kritik af,

at Danmark ikke ved nok om den kemiske tilstand.

Kritikken går tilbage til landerapporten fra 2012 om

den første vandområdeplan, og den blev gentaget af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

EU-Kommissionen i februar 2019. Kommissionen

kritiserer, at mange danske vandområder og særligt

vandløbsvandområder er i ”ukendt kemisk tilstand”.

Dvs., at der mangler viden til at kunne vurdere, om

miljøfarlige stoffer udgør et miljøproblem for

vandområderne. Det er en kritik, den tidligere

regering ikke har handlet på.

Jeg ser det ikke som enten-eller. I en samlet

vandplanlægning er der behov for at se på alle

kilder. Den ene indsats kan ikke erstatte den anden.

Hvor næringsstofområdet er et veldefineret

problem, ved vi ikke nok om miljøfarlige stoffers

effekter i vand- og havmiljøet. Derfor har jeg også

sat et betydeligt arbejde i gang, som skal give bedre

viden om miljøfarlige stoffer i danske vandområder.

Der er desværre pga. tidligere tiders udledninger et

problem med tungmetaller og andre giftige stoffer i

vores vandområder. Det er stoffer med

kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller andre

giftige virkninger, som kan forårsage alvorlig skade

på mennesker, dyr og naturen. Mange af de kemiske

stoffer nedbrydes meget langsomt eller slet ikke i

naturen, så når først de er i miljøet, kan de gøre

skade i mange år. Vi skal lære af fortiden og gøre det

bedre.

Derfor har jeg taget initiativ til en strategi, som både

skal skabe et bedre overblik over kilder til

miljøfarlige stoffer og se på, hvilke virkemidler der

skal til for at begrænse disse. Strategien skal på den

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

måde danne grundlag for de kommende

indsatsprogrammer efter vandrammedirektivet og

havstrategidirektivet. For at opnå en bedre viden vil

regeringen også se på, om der er behov for at ændre

og tilpasse det nuværende nationale

overvågningsprogram.

Viden er som sagt en forudsætning for at kunne

fastsætte de rette indsatser. Regeringen arbejder på

flere planer for at få bedre viden.

Regeringen valgte for det første i 2020 at afsætte

midler til at udbygge det eksisterende

overvågningsprogram (NOVANA), så der vil blive

taget prøver for en række forskellige stoffer på

mellem 50 og 55 yderligere vandløbsstationer. Disse

data vil være med til på sigt at give os et bedre

billede af tilstanden.

Det er svært at være uenig i, at målinger er godt. Det

vil dog ikke være realistisk eller

omkostningseffektivt at måle i alle vandområder.

Udover at have udvidet antallet af målestationer i

det allerede omfattende overvågningsprogram, ser

regeringen derfor for det andet på, hvordan vi kan

bruge modeller til at skalere måleresultaterne op, så

de dækker flere områder. Det ville kunne gøre det

muligt fastlægge tilstanden i de

overfladevandområder, hvor Miljøstyrelsen ikke

måler i dag. En række andre medlemslande benytter

sig også af modeller.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

For det tredje arbejder ministeriet på at få fastsat

flere miljøkvalitetskrav, dvs. grænseværdier, for de

miljøfarlige stoffer. Miljøkvalitetskrav er fastsat ud

fra, at koncentrationer af miljøfarlige stoffer ikke må

skade menneskers sundhed eller miljøet.

I det danske overvågningsprogram tager

Miljøstyrelsen for de fleste stoffer prøver i fisk eller

muslinger eller i sedimentet på bunden af

vandområderne. Det er der god faglig grund til. For

mange stoffer mangler der imidlertid grænseværdier

at holde målingerne op imod. Det gør, at Danmark

ikke kan bruge de målte koncentrationer til at

fastslå, om stofferne findes i skadelige mængder i

miljøet. Dermed mangler Danmark også en vigtig

del af grundlaget for at kunne tilrettelægge relevante

indsatser.

Miljøstyrelsen har i første omgang peget på 14

stoffer, hvor der er et aktuelt behov for at få fastsat

miljøkvalitetskrav for sediment eller biota.

Derudover er der sat et forarbejde i gang for

yderligere 8 stoffer. Stofferne er valgt pga. deres

farlighed og forekomst i vandmiljøet. Seks af dem er

prioriterede stoffer, altså stoffer Danmark efter EU-

reglerne har en særlig pligt til at reducere

forureningen med. Miljøstyrelsen forventer at have

det faglige grundlag for at fastsætte

miljøkvalitetskrav klar i løbet af august 2020 for de

første 14 stoffer. Ministeriet ser som en vigtig del af

dette arbejde også på de erhvervsøkonomiske

konsekvenser, som fastsættelse af nye

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

miljøkvalitetskrav måtte have. Regeringen har høje

grønne ambitioner, som skal gå hånd i hånd med

arbejdspladser og vækst.

Det nuværende overvågningsprogram måler på 470

lokaliteter i vandløb, søer og kystvande, og de årlige

omkostninger er i størrelsesordenen 6,3 mio. kr.

Derudover er der omkostninger til den nye strategi

for miljøfarlige stoffer, og der skal besluttes et

indsatsprogram i de kommende vandområdeplaner

og havstrategien i en politisk proces.

Regeringen ønsker at forene hensyn til både klima,

natur, miljø - og erhverv. Som eksempel er

ministeriet i dialog med teknologivirksomheder om

mulighederne for endnu bedre rensning af

spildevand for bl.a. kviksølv. Der er behov for

løsninger, som forbedrer tilstanden i

vandområderne og samtidig gavner biodiversiteten

og klimaet.

Mange andre lande har lignende udfordringer, og

Miljø- og Fødevareministeriet har også indhentet

oplysninger om, hvordan andre EU-medlemslande

håndterer problemet.

Regeringen er opmærksom på, at der er mange

kilder, som forurener vores vand. Og alle skal være

med til at løfte opgaven med at forbedre vores

vandmiljø. Det gælder både brug af pesticider,

kemiske stoffer fra industrien, spildevand,

regnbetingede udløb og landbrugets tilførsel af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 578: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om om miljøfremmede stoffer i vand- og havmiljøet

TALEPAPIR

næringsstoffer. Det ændrer dog ikke ved, at

hovedproblemet er landbrugets udledning af

næringsstoffer, som er vurderet til at være den

væsentligste presfaktor i kystvande. Hvis Danmark

skal leve op til miljømålene, kræver det yderligere

reduktioner af kvælstof.

Regeringen ønsker et godt vand- og havmiljø til

gavn for planter-, dyr og mennesker. Og Danmark er

forpligtet til at gøre mere end vi gør i dag

–

både

moralsk og af vandrammedirektivet og

havstrategidirektivets mål om god tilstand og krav

til reduktion af forurening.