MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 571
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 15. juni 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens meddelelse til Europa-Parla-

mentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget: En jord til bord-strategi

for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

EU og Internationalt

Den 15. juni 2020

MFVM 080

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget: En jord til bord-strategi for

et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

KOM (2020) 381

Resumé

Kommissionen har den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse om en jord-til-bord strategi, der skal

sætte rammen for EU's fremtidige arbejde for en grøn omstilling af EU's fødevaresystemer. Medde-

lelsen indeholder en lang række overordnede mål og forslag i forhold til blandt andet pesticider, gød-

ning, antibiotika, mærkning, dyrevelfærd, madspild, fødevaresvindel, fødevarekontaktmaterialer,

økologi og afskovning. Som en reaktion på corona-krisen har strategien desuden fokus på fødevare-

forsyningssikkerheden ved fremtidige kriser. Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser, men den indeholder en oversigt over kommende initiativer på områ-

det og skitserer Kommissionens ambitioner frem til 2030. Strategien har ikke i sig selv konsekvenser

for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 381 af den 20. maj 2020 fremlagt en jord-til-bord strategi for et

retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra

Rådssekretariatet den 20. maj 2020.

Jord-til-bord strategien blev præsenteret sammen med biodiversitetsstrategien. Begge strategier er en

del af Kommissionens grønne pagt ("Green Deal") fra 11. december 2019, som har fokus på en bære-

dygtig fremtid via tiltag inden for klima, miljø, natur og har blandt andet til formål at følge op på EU's

indsats i forhold til FN’s bæredygtighedsmål.

Formål og indhold

Meddelelsen om en jord-til-bord strategi sætter den overordnede ramme for EU's fremtidige arbejde

for en grøn omstilling af EU's fødevaresystemer, hvor fokus er på inddragelse af producenter langs

hele fødevareværdikæden til forbrugere. Strategien er en køreplan for udviklingen af mere bæredygtige

fødevaresystemer, men sætter også fokus på, at sunde og klimavenlige valg skal være nemmere for de

europæiske forbrugere. Strategien har fokus på udviklingen af en bæredygtig produktion af fødevarer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

både i forhold til landbrug og akvakultur. Derudover understreger strategien, at der er en stigende ef-

terspørgsel efter friske, uforarbejdede fødevarer, som er produceret på bæredygtig vis. Endvidere un-

derstreges det, at ved at lette adgangen til bæredygtige fødevarer vil det også øge forbrugernes mulig-

hed for at vælge sunde kostvaner til gavn for både forbrugernes sundhed og livskvalitet og samtidigt

nedbringe sundhedsudgifter for samfundet. Der er derfor også et stort fokus på, at forbrugerne skal

styrkes i valget af sunde, bæredygtig fødevarer samt at alle aktører i fødevarekæden skal anerkende de-

res rolle i at fremme sunde og bæredygtige fødevarevalg.

Jord-til-bord strategien lægger op til konkrete målsætninger på områder som økologi, pesticider,

madspild, gødning og antibiotika. Kommissionen vil også på andre områder, som mærkning og ernæ-

ring fremsætte konkrete forslag til at fremme den bæredygtige og sunde dagsorden inden for fødevare-

området. Derudover har strategien også fokus på EU's rolle i den globale omstilling til bæredygtige fø-

devaresystemer, herunder eksempelvis i forhold til bekæmpelse af afskovning. Endvidere skal EU gen-

nem handelsaftaler med tredjelande arbejde for at sikre ambitiøse bæredygtighedstiltag og fremme

grøn omstilling. Tilgangen til strategiens prioriteter vil tage udgangspunkt i medlemslandenes forskel-

lige udgangspunkter og forbedringspotentialer.

Udover selve strategien har Kommissionen også offentliggjort en tidsplan for fremsættelsen af en

række nye initiativer frem mod udgangen af 2023. Overordnet vil Kommissionen stille forslag om en

lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer inden udgangen af 2023. Rammen skal

sikre sammenhæng med politikker på EU og nationalt niveau og integrere bæredygtighed i alle fødeva-

rerelaterede politikker.

Fødevareproduktion

Både på landbrug-, fiskeri- og akvakultur-området skal der være større fokus på at bidrage til klima-

neutralitet. Her henviser jord-til-bord strategien til Kommissionens handlingsplan for cirkulær øko-

nomi, som blandt andet har fokus på kulstofbinding, og producenter opfordres til at se på potentialer

inden for cirkulær økonomi. Kommissionen ønsker blandt andet at lancere et såkaldt

“kulstof-land-

brug”-initiativ,

der skal bidrage til, at landbrugere belønnes for at anvende landbrugsmetoder, der fjer-

ner CO2 fra atmosfæren og reducerer CO2-udledning enten via den fælles landbrugspolitik eller andre

private eller offentlige initiativer.

Kommissionen ser et stort potentiale i en cirkulær, biobaseret økonomi for landbrugere og andelsvirk-

somheder. Herunder muligheden for en omstilling til en klimaneutral økonomi og nye arbejdspladser i

primærproduktionen i form af bioraffinaderier, der producerer organisk gødning, proteinfoder, bio-

energi og biokemikalier. Kommissionen finder, at landbrugerne bør udvide produktionen af vedva-

rende energi som fx biogas og solceller, og investeringer heri bør prioriteres i de kommende strategiske

planer under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen betoner, at omstillingen, der præsenteres i jord-til-bord strategien, skal understøttes af

EU’s fælles landbrugspolitik. Konkret peger Kommissionen i jord-til-bord

strategien på, at landbrugs-

politikken skal anvendes inden for pesticid- og gødningsforbrug, økologi, CO2-binding og -udledning,

drivhusgasudledning, dyrevelfærd, biodiversitet og tværgående modernisering inden for præcisions-

landbrug og rådgivning. Kommissionen vil støtte, at der under den nye landbrugspolitik øremærkes en

minimumsandel af den direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag gennem de såkaldte eco-schemes. I

henhold til strategien vil Kommissionen udarbejde henstillinger til hvert medlemsland vedrørende de

ni målsætninger under den nye landbrugspolitik, inden de skal have godkendt de nationale strategiske

planer, som er grundstenen i reformen af den fælles landbrugspolitik. Disse henstillinger vil Kommis-

sionen ifølge den vedlagte tidsplan præsentere i fjerde kvartal 2020 og de vil tage udgangspunkt i mål-

sætningerne i den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Strategien nævner også indsatser for øget dyrevelfærd i form af en revision af eksisterende dyrevel-

færdslovgivning for transport og slagtning i fjerde kvartal af 2023. Derudover nævnes det, at Kommis-

sionen vil se på mulighederne for et dyrevelfærdsmærke.

Landbrug tegner sig

for ca. 10 % af EU’s drivhusgasudledninger, og

husdyrsektoren står for næsten 70

% af EU´s drivhusgasemissionerne fra landbrugssektoren, samt at 68 % af landbrugsjorden anvendes

til animalsk produktion. Kommissionen ønsker derfor at mindske de miljø- og klimamæssige virknin-

ger af animalsk produktion ved en række tiltag, blandt andet ved at understøtte udviklingen af bære-

dygtige og innovative fodertilsætningsstoffer ved at lette markedsføringen. For så vidt angår fodermid-

ler er det målet at mindske afhængigheden af kritiske fodermidler, så EU's afhængighed af importe-

rede foderstoffer som sojabønneprodukter kan erstattes af EU-dyrkede planteproteiner og alternative

foderkilder som eksempelvis insekter og marine fodermidler, for eksempel alger.

I forhold til plantesundhedsområdet konstateres det, at en bæredygtig fødevareproduktion kræver så-

vel foranstaltninger til bedre beskyttelse mod nye planteskadegørere som mere innovation på området.

Da klimaændringerne vil indebære problemer med nye skadedyr og plantesygdomme vil Kommissio-

nen foreslå regler til at styrke beskyttelsen ved import af planter til EU samt styrke bevågenheden ved

undersøgelsesarbejdet for alvorlige planteskadegørere i EU.

Derudover vil der blive iværksat tiltag til lettere registrering af frøsorter, herunder til brug for økolo-

gisk produktion for at sikre forsyning af kvalitetsfrø og frødiversitet, der er tilpasset presset fra klima-

ændringerne.

Kommissionen er generelt set positive i forhold til økologisk landbrug og nævner specifikt, at der er et

behov for at øge det økologiske areal blandt andet fordi det økologiske marked ventes at vokse. Kon-

kret vil Kommissionen fremsætte en handlingsplan, der skal understøtte, at medlemsstaterne kan sti-

mulere både udbuddet af og efterspørgslen efter økologiske produkter. Kommissionens målsætning for

økologiområdet er, at mindst 25 % af EU's landbrugsjord er økologisk i 2030 samt en betydelig stig-

ning i økologisk akvakultur. Den ambitiøse målsætning hænger tæt sammen med Kommissionens nye

biodiversitetsstrategi, hvor økologien skal styrke biodiversiteten.

Kommissionen vil generelt styrke indsatsen til at gøre fiskebestanden bæredygtig ved at øge fokus på

manglende implementering af den fælles fiskeripolitik. Endvidere forventer Kommissionen at frem-

sætte retningslinjer til en bæredygtig udvikling af produktionen af opdrættede fisk, skalddyr og alger.

Derudover vil Kommissionen gennemføre en revision af salgsfremmeordningen, så der vil være et

større fokus på bæredygtig produktion og forbrug samt et eftersyn af EU's skoleordning for frugt, grønt

og mælk, så der fremover skal være fokus på sunde og bæredygtige fødevarer.

Jord-til-bord strategien lægger desuden op til, at Kommissionen vil afklare konkurrencereglerne, så

der inden for en sektor kan udarbejdes bæredygtighedsinitiativer på tværs af fødevarekæden fra pro-

ducent til detailled.

Reduktionsmålsætninger

Jord-til-bord strategien fastsætter konkrete reduktionsmålsætninger for brugen af pesticider, gødning

og antibiotika i 2030. Strategien nævner ikke referenceår mv. for de enkelte reduktionsmålsætninger.

Valg af referenceår er afgørende for at kunne indtænke de indsatser Danmark allerede har lavet på om-

råderne.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

For kemiske pesticider skal den overordnede brug reduceres med 50 % og brugen af mere sundheds-

skadelige pesticider skal reduceres med 50%, hvilket bl.a. vil ske gennem en revision af rammedirekti-

vet for bæredygtig anvendelse af pesticider.

For gødning vil Kommissionen have reduceret tab af næringsstoffer med mindst 50 %, hvilket vil for-

udsætte en reduktion af brugen af gødning med mindst 20%. Dette vil ske gennem implementering og

håndhævelse af eksisterende miljø og klimalovgivning samt et samarbejde med medlemslande om god

landbrugspraksis.

Det overordnede salg af antibiotika i EU til landbrugsdyr og akvakultur skal reduceres med 50 %. Det

vil ske gennem EU's regler for veterinærlægemidler og promoveringen af ’one-health’-tilgangen.

Fødevareforsyning

På baggrund af corona-krisen

har Kommissionen planer om at overvåge EU’s kapacitet til

at garantere

de nødvendige forsyninger af fødevarer samt sikre konkurrenceevnen for landbrug og fødevarevirk-

somheder. Derudover vil Kommissionen have fokus på at sikre rettighederne for sæsonbestemte og

ikke-erklærede arbejdstagere under og efter kriser. Endvidere vil der blive udarbejdet en beredskabs-

plan for at sikre fødevareforsyningen i krisetider.

Forarbejdning og salg

For at forpligte alle fødevarevirksomheder vil Kommissionen i samarbejde med relevante interessenter

udarbejde et EU-adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis med fokus på

først og fremmest at ændre sammensætningen af fødevarer i overensstemmelse med retningslinjerne

for sunde og bæredygtige kostvaner. Kommissionen ser gerne, at der vil blive taget tiltag til konkret

handling blandt andet i forhold til energieffektivitet og reduktion i brugen af emballage. Hertil arbej-

der Kommissionen på et initiativ til at forbedre rammerne for virksomhedsledelse, som blandt andet

skal indarbejde bæredygtighed i virksomhedsstrategier. Derudover vil der blive arbejdet på at fremme

bæredygtige og socialt ansvarlige produktionsmetoder inden for fødevareforarbejdning og detailhand-

len.

Kommissionen vil udvikle ernæringsprofiler, som skal fastsætte EU-regler for, hvornår virksomhe-

derne på frivillig basis må bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af fødevarer.

Strategien har også et fokus på fødevareemballage, hvor Kommissionen vil revurdere EU-lovgivningen

om fødevarekontaktmaterialer, blandt andet for at forbedre fødevaresikkerheden og folkesundheden

ved at begrænse brugen af farlige kemikalier, understøtte brugen af bæredygtig emballage og bidrage

til at reducere madspild.

Kommissionen vil endvidere revidere handelsnormerne for at udbrede bæredygtige landbrugs-, fi-

skeri- og akvakulturprodukter samt styrke rammen for geografiske betegnelser og hvor det er muligt

indarbejde specifikke bæredygtighedskriterier under hensyntagen til handelsnormernes potentielle

indvirkning på fødevaretab og madspild.

Som det sidste inden for denne kategori vil Kommissionen arbejde for at skabe kortere forsyningskæ-

der og dermed mindske afhængigheden af langdistancetransport af landbrugs- og skovbrugsprodukter

samt fiskevarer.

Forbrug og kostvaner

Kommissionen bemærker, at forbrug og kostvaner hænger uomgængeligt sammen med fødevaresyste-

mernes miljø- og klimaaftryk. I EU overstiger det gennemsnitlige indtag af kalorier, rødt kød, sukker,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

salt og fedt de anbefalede mængder og samtidig er forbruget af fuldkorn, frugt og grøntsager for lavt.

Sundere kostvaner vil ikke kun mindske risikoen for livstruende sygdomme (som kræft, overvægt og

fedme), men vil også fjerne en stor del af fødevaresystemernes miljøbelastning.

For at styrke forbrugernes mulighederne for at vælge sund kost vil Kommissionen foreslå indførelsen

af en harmoniseret, obligatorisk ernæringsmærkning. Derudover vil Kommissionen overveje at foreslå

at udvide kravene om obligatorisk oprindelsesmærkning. Hertil vil Kommissionen også undersøge,

hvordan man kan harmonisere frivillige grønne anprisninger og udvikle et bæredygtighedsmærke, som

kan omfatte ernæringsmæssige, klimamæssige, miljømæssige og sociale aspekter ved fødevarer. Kom-

missionen vil også se på nye måder at informere forbrugerne om fødevareinformation ved hjælp af

blandt andre digitale platforme.

Kommissionen vil herudover udarbejde den bedste måde at fastsætte obligatoriske minimumskriterier

for bæredygtige indkøb af fødevarer med henblik på at fremme sunde og bæredygtige kostvaner i of-

fentlige institutioner.

Endelig peger Kommissionen på, at skattesystemet også spiller en rolle, og at momssatser som lige nu

er under forhandling i Rådet også kunne anvendes til at sikre, at prisen på fødevarer afspejler deres

ressourceaftryk.

Madspild og fødevaretab

Kommissionen ønsker, at EU skal halvere madspildet pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet inden

udgangen af 2030

i overensstemmelse med FN’s bæredygtighedsmål

12.3. På baggrund af data om

madaffald inklusiv madspild, som medlemsstaterne fra 2022 regelmæssigt skal afrapportere til Kom-

missionen, vil Kommissionen i 2023 opstille en baseline og foreslå et juridisk bindende reduktionsmål

for madspild i EU.

Derudover vil arbejdet med at reducere madspild blive indarbejdet i andre EU-politikker og Kommis-

sionen vil se nærmere på fødevaretab i produktionsfasen og undersøge mulighederne for at forhindre

sådanne tab. Endvidere vil der blive stillet forslag om en revision af EU-reglerne for datomærkning af

fødevarer (”sidste anvendelsesdato” og ”bedst før”)

med henblik på at reducere madspild.

Fødevaresvindel

Kommissionen vil med jord-til-bord strategien optrappe kampen mod fødevaresvindel for at sikre lige

konkurrencevilkår og styrke kontrol- og håndhævelsesmyndighederne. I samarbejde med medlemssta-

terne, Europol og andre organer vil Kommissionen forbedre koordinationen af indsatsen mod fødeva-

resvindel. Endvidere vil der blive foreslået strengere afskrækkende foranstaltninger, bedre importkon-

trol og afsøge muligheden for at udvide efterforskningskapaciteten for Det Europæiske Kontor for Be-

kæmpelse af Svig (OLAF).

Forskning og Innovation

Nye teknologier og forskningsinvesteringer er nødvendige for at fremskynde den bæredygtige og sunde

omstilling af fødevaresystemer. Inden for rammerne af Horizon 2020 er Kommissionen i gang med at

forberede en indkaldelse af forslag til prioriteringer for den grønne pagt i 2020 på ca. 1 mia. euro.

Kommissionen vil endvidere foreslå, at der under Horizon Europe afsættes 10 mia. euro til forskning

og innovation inden for fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug, fiskeri, akvakultur og

miljø. Med henblik på at sikre effekt og synergi i forhold til nationale forsknings- og innovationsinitia-

tiver foreslår Kommissionen en række partnerskaber under Horizon Europe som skal igangsættes i

samarbejde med medlemsstaterne. Jord-til-bord strategien nævner specifikt partnerskabet vedr. agro-

økologi og partnerskabet om bæredygtige fødevaresystemer.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Der vil endvidere blive arbejdet på at fremskynde udbredelsen af hurtigt bredbåndsinternet i land-

distrikterne for at nå målet om 100% adgang inden udgangen af 2025. I forhold til investeringer vil

InvestEU-Fonden kunne fremme investeringer i landbrugs- og fødevaresektoren.

Vidensudveksling

For at sikre primærproducenterne adgang til upartisk rådgivning om bæredygtige tiltag vil Kommissio-

nen fremme landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS) ved blandt andet at få medlems-

staterne til at optrappe deres støtte til AKIS-netværkene via den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen vil endvidere foreslå en revision af forordningen om landbrugsstatistisk data (Farm Ac-

countancy Data Network), så det kan udbredes til at omfatte data relateret til jord-til-bord strategien

og biodiversitetsstrategien og dermed blive data, der omfatter bæredygtighed (Farm Sustainability

Data Network). Det vil også gøre det muligt at monitorere regionale, nationale eller sektorspecifikke

fremskridt i forhold til strategiernes målsætninger.

I forhold til små og mellemstore virksomheder vil Kommissionen arbejde på løsninger, der kan hjælpe

fødevareforarbejdningsvirksomheder samt detail- og restaurationsvirksomheder med en bedste prak-

sis for bæredygtighed uden yderligere administrative byrder og omkostninger.

Global omstilling

Internationalt har strategien fokus på, at EU via handelspolitik og internationale fora skal bakke op om

og promovere den globale udvikling af bæredygtige fødevaresystemer. Der vil blandt andet blive arbej-

det for, at EU’s bilaterale handelsaftaler

indeholder ambitiøse bæredygtighedskapitler, og at disse ka-

pitler overholdes.

EU’s handelspolitik skal også bruges

til at sikre ambitiøse tilsagn fra handelspart-

nere, herunder i forhold til dyrevelfærd, brug af pesticider og bekæmpelse af antibiotikaresistens.

Der vil endvidere blive arbejdet for, at internationale standarder for produktionen af landbrugsfødeva-

rer vil stille krav til bæredygtighed samt, at der i internationale samarbejder bliver fokuseret på tilpas-

ning og afbødning af klimaændringer. Der vil blive bygget videre på igangværende initiativer, så bære-

dygtig udvikling integreres i alle politikker. Dette vil mindske presset på biodiversiteten og beskytte

naturlige økosystemer. I kombination med en indsats for at begrænse handel med vilde dyr og planter

vil dette bidrage til at forebygge mulige fremtidige sygdomme og pandemier.

I 2021 vil Kommissionen fremsætte forslag om at forhindre eller minimere markedsføring i EU af pro-

dukter, der er forbundet med afskovning eller skovforringelse.

EU vil endvidere anvende en nultolerance overfor ulovligt fiskeri og overfiskning, fremme en bæredyg-

tig forvaltning af fiskeriressourcerne og marine fødevarer.

Ved importerede fødevarer vil Kommissionen inddrage miljømæssige aspekter ved vurderinger af im-

porttolerancer for pesticider, der ikke længere er godkendt i EU. Derudover vil der blive sat strenge

krav til brugen af antibiotika ved import af animalske produkter til EU. Generelt vil det blive overvejet

at revurdere importtolerancer for stoffer, der kan have en virkning for menneskers sundhed (afskæ-

ringskriterierne) for at iværksætte en overgang til en mere bæredygtig brug af pesticider.

Jord-til-bord strategien vil blive gennemført i tæt sammenhæng med de øvrige elementer i den grønne

pagt, herunder biodiversitetsstrategien, handlingsplanen for cirkulær økonomi og målet om nul-foru-

rening i 2050. Omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem og strategiens målopfyldelse vil blive

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

overvåget regelmæssigt af Kommissionen og selve jord-til-bord strategien vil blive revurderet medio

2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at vedtage en resolution om Kommissionens meddelelse om en jord-til-

bord strategi og vil sammen med Rådet være medlovgiver på mange af de konkrete initiativer, som vil

udløbe fra meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, konsekvenser for EU's budget eller beskyttelsesniveauet. Når Kom-

missionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil forslagets konsekvenser blive vurderet i for-

bindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, §2-udvalget(landbrug), §5-udvalget(fi-

skeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd, Den nationale

komite for landbrugsdyr samt på høringsportalen. Der er kommet følgende høringssvar:

Dyreværns organisationernes samarbejdsorganisation (DOSO) glæder sig over Kommissionens fokus

på de produktionsmetoder, der anvendes inden for landbruget og havbruget i forhold til sundhed for

landbrugets dyr, for udryddelse af resistente bakterier og beskyttelse af mennesker og naturens mang-

foldighed. DOSO glæder sig over, at dyrs velfærd er en indregnet faktor i jord-til-bord-strategien.

DOSO gør dog opmærksom på, at i henhold til den Europæiske Revisionsret (Særberetning 31/2018)

mangler overensstemmelse mellem mål (minimumskrav) og praktisk gennemførelse for så vidt angår

dyrs velfærd i EU, hvilket kort sagt betyder, at man lovgiver uden effekt. DOSO mener derfor, at EU og

de enkelte medlemslande skal lægge langt større vægt på kontrol og gennemførelse af de mindstekrav

til beskyttelse af dyr, der til enhver tid er gældende i EU. Den fælles landbrugspolitiks finansielle mid-

ler kan - iflg. Revisionsretten - udnyttes bedre til at fremme højere dyrevelfærdsstandarder, idet den

med kravet om krydsoverensstemmelser kæder betalingerne til producenten sammen med dennes op-

fyldelse af mindstekrav til beskyttelse af dyrene. I henhold til DOSO har lovgiverne de seneste år kon-

stant opfordret til at forenkle krydsoverensstemmelsesmekanismen, hvilket har reduceret listen over

krav til dyrevelfærd. DOSO mener, at alle dyrevelfærdskrav automatisk skal omfattes af krydsoverens-

stemmelse.

Derudover mener DOSO, at Den fælles fiskeripolitik mangler fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed

for så vidt angår industriopdræt. Kommissionen ønsker at øge produktionen, men synes ikke at tage

hensyn til de skader, der er resultater af industrielt fiskeopdræt: Uhensigtsmæssig behandling af dy-

rene inkl. slagtning/aflivning, overforbrug af kemikalier og antibiotika samt overfiskning af vildtle-

vende fisk til foder til industriopdræt.

DOSO ser særdeles positivt på planerne om, at importerede animalske produkter skal omfattes af

samme dyrevelfærdsstandarder, som er gældende inden for EU.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder Jord til bord strategien interessant og bakker op bag

de mål, der er opstillet. Det er vigtigt, at der en sammenhæng mellem jord-til-bord

strategien og EU’s

biodiversitetsstrategi,

og at EU’s fælles landbrugspolitik skal bidrage aktivt til at opfylde målene for

2030 i begge strategier. DN forventer, at Danmark arbejder for, at der kun kan indgås en aftale om

landbrugspolitikken, hvis den bidrager til at opfylde målene for 2030 i begge strategier. Samtidig fin-

der DN, at en fuld implementering af strategierne er et vigtigt skridt på vejen til en omstilling af euro-

pæisk og dansk landbrug, så produktionen belaster natur og miljø langt mindre og giver plads til mere

natur og biodiversitet. Samtidig kan en implementering af målene bidrage til at reducere landbrugets

udledning af drivhusgasser, på trods af, at der ikke er opsat egentlige mål for dette.

Jord-til-bord strategien sender også et klart signal om, at der et behov for at ændre fødevaresystemet i

EU, og at det indebærer en omstilling i såvel husdyrproduktion og arealanvendelse. Således vil en om-

stilling til mere plantebaseret produktion kunne give bedre produkter ernæringsmæssigt og ændre are-

alanvendelsen, hvor en overvejende del af landsbrugsarealerne i EU anvendes til produktion af enårige

afgrøder som korn til dyrefoder.

DN finder det vigtigt og velkomment, at der nu er sat mål for beskyttet natur, halvering af næringsstof-

fer, pesticidforbrug og kunstgødning i 2030 og mål for at 25 % af landbrugsarealet i 2030 skal være

økologisk drevet. DN opfatter målene som et minimum for, hvad der skal til inden 2030. Danmark bør

arbejde for, at målene opretholdes og på ingen måde svækkes eller udvandes og tilmed på nogle områ-

der styrkes.

DN mener, at forbruget af pesticider bør reduceres mere end den halvering der lægges op til i 2030.

Det bør fremgå af planen, hvorledes man måler forbruget af pesticider, idet både behandlingshyppig-

hed og behandlingsindeks, som kendt fra den danske monitering, bør indgå. DN ønsker at gøre op-

mærksom på, at landbrugsområder i økologisk drift har 30 % mere biodiversitet end konventionelt

dyrkede marker.

Derudover mener DN, at målet for tabet af næringsstoffer bør ses i sammenhæng med en fuld imple-

mentering af Vandrammedirektivet. Hvis der i de enkelte medlemslande er behov for en større indsats

end en reduktion på 50% af næringsstoftabet, bør den naturligvis gennemføres inden 2027. Der er for-

skelle i de naturgivne forhold og dermed indsatsbehov.

DN finder det positivt, at Kommissionen lægger op til at tredoble økologiarealet i EU-landene fra 8 %

til 25 % inden 2030. Danmark har qua sine hidtidige erfaringer med økologi gode forudsætninger for

at opfylde målet. Det økologiske marked, både i Danmark og internationalt, er i stærk vækst. Danmark

er enestående godt forberedt og placeret til at drage nytte af en strategi, der sigter på en stor vækst in-

den for den økologiske produktion. Særligt vores mere end 30-årige stærke samarbejde mellem det of-

fentlige og erhvervet, hvor staten står for den økologiske certificering, er et stærkt kort.

DN hilser det velkomment, at en tiendedel af landbrugsarealerne skal genetableres som arealer med

særlig høj biodiversitet. DN ser frem til at se de konkrete definitioner og virkemidler.

DN finder det mindre tilfredsstillende, at der ikke er konkrete mål for at reducere landbrugets udled-

ning af drivhusgasser. Landbrugets arealudnyttelse og afgrødevalg har afgørende indflydelse på land-

brugets klimabelastning. Særligt den enorme produktion af enårige afgrøder som korn og majs, har

negativ betydning. DN savner en strategi for, hvordan landbruget lægges om fra at være domineret af

etårige afgrøder til flerårige afgrøder, som græs for at sikre et landbrug, der er både klimaresilient og

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

klimavenligt. Derudover savner DN mål for en ændring for forholdet mellem animalsk og vegetabilsk

produktion, selvom det nævnes at et stort husdyrhold udgør et problem.

DN mener, at jord-til-bord strategien går glip af muligheden for at omsætte biodiversitetsmål til kon-

krete mål for fiskerisektoren. FN’s IPBES globale vurderingsrapport om biodiversitet henviser til fi-

skeri og akvakultur som en af de vigtigste årsager til tab af den marine biologisk mangfoldighed. End-

videre, påpeger Biodiversitetsstrategien 2030, at overfiskeri og ødelæggende fiskerredskaber ikke er

foreneligt med biodiversitetsmålene. Mens strategien understreger, at alle aktører i fødevarekæden

skal spille deres rolle i at nå fødevarekædens bæredygtighed, undlader Kommissionen at lægge en plan

eller en frist for overgangen til skånsomt fiskeri med lav påvirkning både på miljøet og klimaet.

Strategiens mangel på omfattende foranstaltninger og mål for en fuld overgang fra brændstofintensivt,

ikke-selektivt og destruktivt fiskeri til skånsomt fiskeri er derfor stærkt kritisabelt. En fuld overgang til

bæredygtigt fiskeri kræver ikke kun bæredygtige fiskekvoter men også, at fiskere reducerer deres på-

virkning af det marine miljø ved at forhindre ødelæggelse af væsentlige marine levesteder, minimere

bifangst af uønskede fisk og af sårbare og følsomme arter som fx marsvin og havfugle. Omstilling til

skånsomme fiskermetoder vil skabe en sundere havnatur, og dermed bedre betingelser for større fiske-

bestande og på længere sigt sikre flere jobmuligheder. Det skånsomme fiskeri foregår med minimalt

udsmid og lav påvirkning på havbunden, som kan være med til at sikre vækst- og levegrundlag for

fremtidens fiskebestande. Det skånsomme fiskeri har typisk lavere brændstofforbrug og dermed lavere

CO2-belastning. Det højeste brændstofforbrug, CO2-bidrag og bundpåvirkning per kg landet biomasse

ses hos bomtrawlere og muslingeskrabere.

DN mener desuden, at strategien mangler fokus på at udfase offentlige tilskud, som kan føre til overfi-

skeri og andre negative konsekvenser for havets miljø, for eksempel tilskud, der øger fiskerikapacite-

ten. Strategien burde have inkluderet en forpligtelse om, at skadelige subsidier aldrig vil blive genind-

ført i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Mens strategien nævner, at overfiskeri skal bekæmpes, mener DN, at strategien undlader at påpege, at

EU medlemslande har overskredet den lovpligtige deadline om at stoppe overfiskeri pr. 1. januar 2020,

som er ellers kravet i den fælles fiskeripolitik (Art.2). Strategien burde havde opfordret medlemslan-

dene til at højere ambitionsniveau for at sikre en hurtigere overgang til bæredygtige kvoter. Fx blev

kvoterne for 5 ud af 10 kvoterende bestande i Østersøen (Brisling, østlige torsk, vestlig sild, og to lakse

bestande) for 2020, fastsat højere end ICES rådgivning om langsigtede bæredygtige fangster (MSY).

Det Dyreetiske Råd bemærker, at de ofte i udtalelser og høringssvar har peget på behovet for, at lov-

mæssige krav til dyrevelfærd løbende udvikles, så de er tidssvarende i forhold til viden om dyrs vel-

færd. Rådet har videre peget på behovet for så vidt muligt at fastsætte højere krav til dyrevelfærd på

EU niveau, da det kan være vanskeligt for enkelte lande, herunder Danmark, at fastsætte krav, der går

videre end niveauet i EU, selv om der er videnskabeligt belæg for dette. Det Dyreetiske Råd hilser der-

for velkomment, at det af EU's jord-til-bord strategi fremgår, at EU er opmærksom på dyrevelfærd

som en faktor blandt de mange, der skal tages hensyn til. Rådet finder det særlig positivt, at der sættes

fokus ikke kun på forhold under opstaldning, men også transport og slagtning. Endelig bemærker Rå-

det, at der i strategien lægges op til, at EU vil bidrage til at fremme dyrevelfærd i samhandelslande

uden for EU, hvilket Rådet naturligvis også kan bakke op om.

Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige med Kommissionen. Naturen og biodiversiteten har

også i Danmark behov for øjeblikkelig handling. Både sjældne men også mere almindelige arter er un-

der pres i det danske landskab. Levesteder forsvinder eller forringes hastigt som følge af blandt andet

intensiveret landbrugsdrift.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Danmarks Jægerforbund er positive overfor mere fredet og beskyttet natur i Danmark, men forudsæt-

ter, at udpegning og beskyttelse sker ud fra klare definerede mål. Både med udpegningen men også

den efterfølgende forvaltning af de beskyttede områder. Dette vil, efter Danmarks Jægerforbunds me-

ning, for eksempel kræve at tilskudsordninger gøres effektbaserede ud fra områdets mål, og ikke som

det kendes i dag baseres på generelle kontrolkrav. Ligeledes er det afgørende for Danmarks Jægerfor-

bund, at friluftsliv herunder jagt ikke begrænses af en indsats for natur og biodiversitet.

Danmarks Jægerforbund fremhæver behovet for vedvarende fokus på at beskytte vores vandmiljø.

Danmarks Jægerforbund ser gerne, at fiskeri med bundskrabende redskaber begrænses væsentligt, da

disse redskaber er ødelæggende for havbunden og hele det marine økosystem. Ligeledes mener Dan-

marks Jægerforbund, at man som samfund er forpligtet til at begrænse alle kilder til tab af nærings-

stoffer til vandmiljøet.

Danmarks Jægerforbund mener, at en prioritering af naturnær skovdrift er en god vej at gå. Men påpe-

ger samtidigt, at der i skovrejsningsordninger, og skovloven bør tillades langt flere lysåbne arealer i

skoven, samt mulighed for etablering af skov ved naturlig succession. Ligeledes bør der arbejdes for

mere naturlig hydrologi i skovene. Udover højt indhold af biodiversitet vil naturnær skovdrift ifølge

Danmarks Jægerforbund også understøtte en bæredygtig produktion af tømmer, som kan lagre kulstof

i for eksempel bygninger og møbler.

Danmarks Jægerforbund er særdeles positive over kommissionens krav om at reservere 10 % af land-

brugsarealet til ikke produktive arealer. Dette vil sikre og bevare et minimum af naturindhold i land-

brugslandet. Det bemærkes dog som værende særdeles vigtigt, at der ved udformningen af dette krav

sikres et varieret landskab med levende hegn, markveje, markbræmmer og småbiotoper, og ikke et op-

delt landskab med store indholdsløse dyrkningsørkener.

Danmarks Jægerforbund mener, at brugen af pesticider skal begrænses til et absolut minimum, og at

der skal anvendes driftsformer, hvor jordbehandling, afgrødevalg og sædskifter sikrer naturlige for-

svarsmekanismer mod skadedyr og ukrudt. Danmarks Jægerforbund fremhæver dog sin bekymring

over, at et ukritisk syn på økologi kan have en negativ effekt på markvildtet. Med henvisning til at den

største del af det økologiske areal i Danmark drives som et intensivt produktionslandbrug fremfører

Danmarks Jægerforbund, at man på økologiske arealer på bedrifter der deltager i Markvildtindsatsen,

ikke kan konstateres højere forekomst af harer og agerhøne end på de konventionelle arealer. Dan-

marks Jægerforbund ønsker et landbrug med driftsformer, hvor dyrkningspraksis, plantedække og

sædskifte sikrer minimal klima- og miljøbelastning samt et højt indhold af kulstof og mikroorganismer

i jorden. Et landbrugsland med komplette fødekæder og levesteder, der sikrer levedygtige bestande.

DTL

–

Danske Vognmænd noterer sig med glæde, at Kommissionen som led i sin jord-til-bord strategi

planlægger at revidere reglerne om dyrevelfærd, herunder reglerne om dyretransport. Det er DTLs

holdning, at dyrevelfærd under transport er vigtig, og at reglerne om dyretransport skal hvile på et fæl-

les europæisk og sagligt grundlag samt at ansvaret for dyrenes velfærd skal være klart og logisk place-

ret. I den forbindelse vil DTL gøre opmærksom på, at der med den nuværende fortolkning af EU's

transportforordning hersker en ulogisk ansvarsfordeling mellem parterne angående ansvaret for dyre-

nes transportegnethed. Transportøren er i dag således pålagt et stort ansvar for, om dyrene er egnede

til transport, selvom transportøren ikke har noget forudgående kendskab til dyrene og kun har ringe

mulighed for at observere dem i den kortvarige pålæsningsfase. DTL ønsker derfor, at der med en

kommende revision af transportforordningen sker en præcisering af ansvarsfordelingen mellem par-

terne, så det klart fremgår, hvad transportørens henholdsvis landmandens/afsenderens ansvar omfat-

ter. Konkret bør transportøren have et stort og fuldt ansvar for af- og pålæsning, køretøjets stand og

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

lovlighed, chaufførens uddannelse og instruktion samt selve kørslen med dyrene. Til gengæld bør

landmanden på baggrund af sit kendskab til dyrene være eneansvarlig for dyrenes egnethed til tran-

port forud for selve transporten. Ansvaret for, om dyrene måtte have eksisterende eller gamle skader,

som påvirker deres transportegnethed, bør alene placeres hos landmanden, som kender dyrenes histo-

rik og har en reel mulighed for at observere dem.

Landbrug & Fødevarer bakker generelt op om jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien som

en del af den europæiske grønne pagt, da EU-Kommissionens initiativer under overskriften den

grønne pagt igen og igen bliver præsenteret af Kommissionen som Europas nye vækststrategi. Des-

værre mener Landbrug & Fødevarer, at man skal lede længe efter deciderede væksttiltag i strategierne,

der primært fokuserer på en række restriktive foranstaltninger. Der er behov for et langt stærkere fo-

kus på vækst og konkurrenceevne - ikke mindst i den nuværende Covid19-situation. Jord-til-bord stra-

tegien fokuserer på at styrke en bæredygtig fødevareproduktion i Europa, og det er en dagsorden, som

Landbrug & Fødevarer bakker op om. Landbrug & Fødevarer bakker også op om tiltag, der gavner na-

tur og biodiversitet. Det er helt afgørende at EU er rammen om en europæisk konkurrencedygtig land-

brugsproduktion, der kan levere gode og sikre fødevarer. Både i Europa og på det globale marked. Des-

værre er balancen i strategierne ikke den rette. Der er langt fra nok fokus på konkurrenceevne. Land-

brug & Fødevarer vil arbejde for en bedre balance og for, at der også i fremtiden er rammerne for at

producere fødevarer i lande som Danmark, hvor man allerede har taget væsentlige skridt i forhold til

bæredygtig produktion, som for eksempel en reduceret, klog og fagligt baseret anvendelse af pesticider

og antibiotika.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de to nye strategier ikke på nuværende tidspunkt indeholder kon-

kret lovgivning, men udstikker en række yderst ambitiøse 2030-mål på EU-niveau, som alt afhængigt

af implementeringen i Danmark kan få meget store erhvervsøkonomiske konsekvenser for den bære-

dygtige danske landbrugs- og fødevareproduktion. Den fremtidige konkrete udmøntning af målene i

Danmark bliver således helt afgørende. Landbrug & Fødevarer kan på den baggrund på nuværende

tidspunkt ikke tage endelig stilling til hverken strategien som helhed heller til enkeltelementerne. Den

endelige stillingtagen afhænger af udmøntningen, og hvordan det sikres, at Jord-til-Bord strategien

reelt bliver en vækststrategi. Desværre er vækstpotentialet for den europæiske landbrugs- og fødevare-

sektor næsten helt fraværende i Kommissionens strategi. Konkret er det i lyset af de yderst ambitiøse

2030-mål, der er opstillet i forhold til blandt andet pesticider, gødning, antibiotika og natur, helt gene-

relt afgørende, at der stilles tilstrækkelige virkemidler og alternativer op for landmænd og fødevare-

producenter, samt at der sikres tilstrækkelig ny finansiering til opfyldelse af målene. Det er ikke reali-

stisk, at det begrænsede og reducerede budget under den fælles landbrugspolitik kan finansiere alle

Kommissionens grønne ambitioner.

Der fremgår af strategierne ikke nogen overvejelser om, hvordan man er nået frem til reduktionspro-

center på lige 50 % på EU-niveau, eller hvordan målopfyldelsen skal fordeles mellem de enkelte med-

lemslande. Det er afgørende, at man foretager konsekvensanalyser, der er fagligt baserede, beregner

erhvervsøkonomiske konsekvenser og tager hensyn til de enkelte landes aktuelle udgangspunkter her-

under allerede opnåede reduktioner og fremadrettede potentialer, samt ser på hvordan en videre re-

duktion kan ske på en omkostningseffektiv og fair måde, der sikrer rammerne for en fortsat landbrugs-

og fødevareproduktion i Europa. Danmark skal anerkendes for den indsats, der allerede er foretaget,

når nye danske mål fastsættes. Alt andet vil være konkurrenceforvridende.

Om forholdet til den fælles landbrugspolitik bemærker Landbrug & Fødevarer, at det i strategien frem-

går, at Kommissionen vil have medlemslandene til at fastsætte eksplicitte nationale mål under hensyn-

tagen til landenes specifikke situation og udgangspunkt, men med særligt fokus på målene i den

grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. Dette bliver helt afgørende for den

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

fremtidige landbrugspolitik og for rammevilkårene for produktion i Danmark, og Landbrug & Fødeva-

rer vil følge dette arbejde meget tæt, så det sikres, at den fremtidige landbrugspolitik holder fokus på

erhvervets konkurrenceevne.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede eco schemes, men savner en aner-

kendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere alle de grønne ambitioner, som Kommissio-

nen har opstillet. For Landbrug & Fødevarer at gentage og understrege modstanden mod støttelofter i

den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en betaling for de meromkostninger, der følger af

de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De meromkostninger belaster produktionen

uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urimeligt og diskriminerende mod den bedrifts-

struktur, der blandt andet findes i Danmark.

Viden og rådgivning er centralt for udviklingen af en bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor, hvilket

også fremhæves i jord-til-bord strategien. I den forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er

vigtigt, at det danske innovations- og rådgivningssystem anerkendes i EU som en del af det landbrugs-

faglige viden- og innovationsnetværk i EU, der går under betegnelsen AKIS, og som i strategien tildeles

en central rolle i forhold til den fælles landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en bæredygtig anvendelse af pesticider. Der er behov for en klog,

sikker og fagligt baseret pesticidanvendelse i Europa. Men det er helt uklart, hvad et overordnet EU-

mål om reduktion af pesticider på 50 % i EU som helhed, vil betyde specifikt for dansk landbrugspro-

duktion. Når den overordnede ambition om reduktion på 50 % skal fordeles mellem landene i EU, er

det helt afgørende at man fra dansk side anerkendes for den indsats, man allerede har foretaget, og

Landbrug & Fødevarer vil følge arbejdet med revision af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesti-

cider tæt. Landbrug & Fødevarer mener, at man skal

tage udgangspunkt i den nyudviklede ”Harmoni-

sed Risk Indicator”, da den på en simpel og effektiv måde forholder sig til både brug af og risiko ved

pesticider. Landbrug & Fødevarer forventer i øvrigt, at konventionel fødevareproduktion fortsat står

centralt i 2030, hvis landbruget skal være konkurrencedygtigt og sikre fødevareforsyningen til forbru-

gerne. Der savnes en anerkendes heraf i strategien. Konventionel produktion baseres på input af hjæl-

pestoffer, dvs. næringsstoffer, pesticider og certificeret udsæd/frø. Disse input sikrer, at dyrkningspo-

tentialet optimeres, hvilket samtidig understøtter, at ressourceudnyttelsen er størst muligt og klimaaf-

trykket mindst muligt. Danmarks forbrug af pesticider er i forvejen lavt i forhold til hovedparten af de

øvrige EU-lande. Der arbejdes fortsat via blandt andet uafhængig rådgivning, teknologiudvikling,

sortsudvikling og præcisionsmetoder, for, at forbruget kan komme længere ned. I modsat retning kan

klimaændringer ændre behovet for plantebeskyttelse mod sygdomme, skadedyr og ukrudt. Der er be-

hov for at udvikle innovative landbrugstekniker, som beskytter høsten mod skadedyr og sygdomme.

Det er i den forbindelse vigtigt, at EU anerkender vigtigheden af og potentialet i nye forædlingsteknik-

ker i forhold til den fortsatte grønne omstilling. Det er positivt, at der i strategien er en henvisning til

at EU vil se på det.

Landbrug & Fødevarer finder, at antibiotikaresistens er en udfordring på tværs af landegrænser, og

derfor er det afgørende, at alle EU-medlemslande tager ansvar. Set i lyset af de store forskelle, der er i

forbruget af antibiotika på tværs af lande i EU, så er nationale målsætninger en vigtig faktor for at ned-

bringe forbruget af antibiotika. Det er dog helt afgørende, at der tages højde for de reduktioner, der

allerede er opnået nationalt. Landbrug & Fødevarer vil samtidig opfordre til:

en styrket ”one-health” tilgang med det formål at fokusere indsatsen der, hvor effekten på at redu-

cere risikoen for antibiotikaresistens hos mennesker er størst.

- en løsningsorienteret forsknings- og udviklingsindsats med fokus på sundhed og forebyggelse og

udvikling af alternativer til antibiotika, herunder vacciner.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

en understøttelse af EMA’s seneste anbefaling til kategorisering af antibiotika fra 18. dec. 2019 ved

at indføre et generelt forbud mod anvendelsen af højt prioriterede antibiotika til mennesker i hus-

dyrproduktionen i EU.

I Rådets konklusioner vedrørende antibiotikaresistens, der blev vedtaget i juni 2019, tilskyndes der til

overvågning af antimikrobielle lægemiddelrester fra brug og produktion, samt resistente mikroorga-

nismer i jord, overfladevand og grundvand i overensstemmelse med eksisterende EU- og national lov-

givning. Landbrug & Fødevarer vil opfordre til, at der

–

inden der etableres en omkostningstung over-

vågning af resistensforekomst i jord, overfladevand og grundvand

–

foretages en vurdering af allerede

kendt viden, herunder er det meget vigtigt at inddrage epidemiologiske betragtninger baseret på for

eksempel landedata. Vandrammedirektivet regulerer allerede overvågningen, og at det er afgørende, at

en eventuel styrket indsats af AMR-overvågningen sker i regi af Vandrammedirektivet, og at der ikke

opbygges parallellovgivning på dette område. Der er endnu ikke påvist en videnskabelig sammenhæng

mellem antimikrobielle reststoffer i miljøet og sundhed hos vild fauna, mennesker og dyr. Landbrug &

Fødevarer vil foreslå, at reduktionsmål bliver baseret på enten EU-gennemsnit eller median af antibio-

tikaforbruget, der bliver estimeret i ESVAC rapporten, som udarbejdes af det Europæiske Lægemiddel-

agentur. Medlemslande, der overskrider gennemsnittet, skal træffe foranstaltninger, der reducerer for-

bruget, så de kommer ned på gennemsnittet inden fem år fastsat ud fra et specifikt referenceår. EU-

medlemslande, der allerede ligger under gennemsnittet, skal udarbejde nationale handlingsplaner

med henblik på at sikre yderligere reduktion, dog uden specifikke målsætninger. Denne model kunne

blive gentaget med en cyklus på fem år, hvormed man får etableret en løbende reduktion på EU-ni-

veau, hvor man målretter reduktionen til de områder, hvor der bliver brug mest antibiotika, og uden at

der fastsættes unødigt strenge reduktionskrav, til de lande der går forrest, og anvender mindst antibio-

tika i dag. På længere sigt er det vigtigt, at de initiativer, der iværksættes, fører til en reduktion i resi-

stensudvikling. Kommissionen bør derfor rette fokus mod en mere videnskabeligt funderet risikoana-

lyse, hvor reduktionsmål baseret på forbrug erstattes af AMR handlingsplaner, der sikrer, at indsatsen

fokuseres der, hvor reduktionen i resistensudvikling hos både mennesker og dyr er størst.

I forhold til gødning bemærker Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd har arbejdet med effektiv

kvælstofudnyttelse i mange år, og det er helt afgørende, at EU tager højde herfor og anerkender denne

indsats, når der skal sættes et mål for danske landmænd. Det er dog helt uklart, hvordan det overord-

nede EU-mål skal udmøntes og måles i de enkelte medlemslande, da der ikke findes en ensartet me-

tode på EU-niveau i dag og der savnes et fagligt grundlag for målsætningen samt fokus på en målrettet

indsats. Det er helt afgørende at udmøntningen bakker op om en fortsat konkurrencedygtig landbrugs-

produktion.

Landbrug & Fødevarer skriver, at økologisk produktion er en del af en bæredygtig fødevareproduktion

i Europa og derfor bakker Landbrug & Fødevarer op om ambitiøse mål for udviklingen af den økologi-

ske sektor i Europa og en øget økologisk omlægning i Europa. Landbrug & Fødevarer lægger dog vægt

på, at en øget økologisk produktion er markedsdrevet og baserer sig på en øget forbrugerefterspørgsel,

hvor man også tager initiativer, der kan stimulere efterspørgslen. I den forbindelse er initiativer, der

kan bidrage til at øge forbrugernes kendskab til økologi vigtige. Derudover er det vigtigt at fokusere på

forskning, innovation og fortsat udvikling af økologien, herunder at der afsættes det nødvendige bud-

get hertil.

Vedrørende dyrevelfærd, så er det i henhold til Landbrug & Fødevarer afgørende, at der bliver fælles

og harmoniserede regler for dyrevelfærd med en ensartet implementering heraf. Det er afgørende for

et velfungerende indre marked. Samtidig skal det sikres, at reglerne fortsat gør det muligt at fastholde

en husdyrproduktion i EU, og ikke fører til en situation, hvor produktionen flytter til lande uden for

EU. Det er en udfordring, at investeringer i dyrevelfærd ofte konflikter med regler indenfor miljø og

klima. Det er en barriere for investeringer i bedre dyrevelfærd mange steder. Med det stigende fokus

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

på miljø og klima er det afgørende med en mere helhedsorienteret tilgang til det samlede regelsæt, der

gør det muligt at finde fleksible løsninger, hvor forbedringer i dyrevelfærd kan gå hånd i hånd med

klima og miljø. Det er for eksempel meget vanskeligt for mange landmænd at investere i nye stalde

med løsdrift for søer på grund af de stramme miljøregler, og dermed bliver miljøreglerne en barriere

for at foretage forbedringer i dyrevelfærden. Det er afgørende, at landmændene i højere grad inddrages

i arbejdet med at finde praktiske løsninger på udfordringer med dyrevelfærd, som fungerer i praksis.

Kommissionens Jord-til-bord strategi skal understøtte, at der centralt i EU afsættes midler til fælles

projekter, hvor landmænd får mulighed for at sætte kursen og retningen for udviklingen af konkrete og

robuste løsninger, der efterfølgende kan implementeres bredt i husdyrproduktionen. Det er afgørende,

at Kommissionen prioriterer en indsats for at understøtte en forbrugerdrevet udvikling indenfor dyre-

velfærd. Det forudsætter en samlet og koordineret indsats på EU-niveau, hvor alle interessenter på

tværs af fødevarekæden samarbejder om veje til at styrke en markedsdrevet udvikling.

Landbrug & Fødevarer kan overordnet støtte ambitionerne om en harmonisering af Front of Pack-

mærkningsordninger (FoP). Landbrug & Fødevarer skal dog understrege, at det er meget vigtigt, at en

eventuelt harmoniseret tilgang til FoP-ordninger bliver en frivillig mærkningsordning, så en eventuelt

harmoniseret FoP-ordning ikke bliver obligatorisk. Det bemærkes, at der allerede eksisterer krav om

næringsdeklarationer. Det kan få betydelige konsekvenser for det indre marked, hvis ikke der harmo-

niseres fra centralt hold, ligesom det kan blive vanskeligt for forbrugere at navigere i flere forskellige

mærkningsordninger. Landbrug & Fødevarer mener, at regeringen konkret bør arbejde for, at en posi-

tiv tilvalgsmodel som for eksempel Nøglehulsmærket, bliver udbredt til europæisk niveau. I det om-

fang der ikke kan findes opbakning hos Kommissionen eller de øvrige EU-medlemslande til en positiv

tilvalgsmodel, bør der arbejdes for, at den valgte model bliver så nuanceret som muligt, og at den kom-

mer til at understøtte de europæiske forbrugeres sunde valg på et videnskabeligt og evidensbaseret

grundlag. Det er afgørende, at en FoP-ordning ikke kommer til at diskriminere mod specifikke pro-

duktkategorier. NutriScore er den mest udbredte ordning i EU, og antallet af medlemslande, der be-

nytter sig af ordningen, vokser fortsat. Man bør være opmærksom på, at der er flere problematiske ele-

menter i NutriScore, der bygger på en kombination af farvekodning og bogstaver til at indikere speci-

fikke fødevarers sundhed. Det kan anspore forbrugere til helt at undgå naturligt energitætte fødevarer,

selv om disse i de rette mængder fint indgår i en balanceret kost på grund af høj næringsstoftæthed og

-profil. Derudover kan de også blive decideret vildledende, fx når light sodavand tildeles bedre score

end mælk, som der er set tilfælde på i nogle medlemslande. Der er desuden konkrete eksempler på, at

identiske produkter tildeles forskellige scorer under NutriScore i forskellige medlemslande, ligesom

produkter, som kan få et Nøglehulsmærke på de nordiske markeder, får en ringere score under Nutri-

Score.

Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at regeringen arbejder aktivt for, at der med Jord-til-

Bord strategien ikke vil blive introduceret forslag om obligatorisk oprindelsesmærkning. Obligatorisk

oprindelsesmærkning kan ikke betragtes som andet end et protektionistisk tiltag og en teknisk han-

delshindring, som vil skabe forstyrrelser og fragmentering på det indre marked. Krav om obligatorisk

oprindelsesmærkning vil blandt andet medføre betydeligt øgede produktionsomkostninger i medfør af

øgede krav til sporbarhed og opdeling af råvarer. I mange tilfælde vil der skulle etableres nye opbeva-

rings- og produktionsfaciliteter. Det vil uvægerligt skade samhandel på tværs af EU-medlemslande.

Europæiske forbrugere har allerede rige muligheder for at købe produkter, som angiver oprindelse på

frivillig basis, i det omfang de efterspørger det. Krav om obligatorisk oprindelsesmærkning vil skabe

voldsomme administrative omkostninger, uden af skabe merværdi for forbrugerne. Studier foretaget af

Kommissionen i henholdsvis 2013 og 2015 peger på, at regningen for at indføre obligatorisk oprindel-

sesmærkning primært vil ramme primærproducenter og forbrugerne. Krav om obligatorisk oprindel-

sesmærkning vil derudover erodere den ekstra fortjeneste, som producenter, der aktuelt benytter sig af

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

frivillig obligatorisk oprindelsesmærkning, måtte have i dag. Det forekommer sandsynligt, at omkost-

ninger forbundet med obligatorisk oprindelsesmærkning alene i Danmark formentligt skal opgøres i

trecifrede millionbeløb på årlig basis, muligvis endnu højere. Fokus i den europæiske fødevarepolitik

bør være på at levere sunde og sikre fødevarer med så lav en miljø- og klimamæssig belastning som

muligt. Obligatorisk oprindelsesmærkning bidrager på ingen måde til at øge hverken sundhed eller

sikkerhed, ligesom der heller ikke er nogen sammenhæng mellem obligatorisk oprindelsesmærkning

og et produkts miljø- eller klimamæssige belastning.

Landbrug & Fødevarer mener, at i fravær af fælles EU-regler om forbrugerbeskyttelse kan enkeltlande

føle sig foranlediget til at udarbejde egne regler, hvilket fører til et uensartet og uigennemskueligt kon-

trol- og beskyttelsesniveau samt øgede omkostninger for virksomhederne. Der er fortsat brug for at

udvikle det indre marked, og der vil være behov for yderligere harmonisering af regler. Medlemslande

har i flere tilfælde fastsat nationale regler på fødevareområdet, fx forbud mod specifikke stoffer i føde-

varekontaktmaterialer, eksempler er blandt andet tryksværte, bisphenol A og fluorstoffer. I nogen til-

fælde er de nationale regler blevet indhentet af EU-lovgivning, men der er en reel risiko for, at der op-

står divergerende og forskellige regler på tværs af EU. Regeringen bør arbejde proaktivt for fælles og

harmoniserede regler, som understøtter en ”level playing field”, og som understøtter

et højt beskyttel-

sesniveau hos forbrugerne.

I henhold til Landbrug & Fødevarer, er der behov for fælles EU-regler for alle fødevarekontaktmateria-

ler, herunder fluorescerende forbindelser, trykfarve og mineralolie i pap og papir, hvor de nuværende

regler på fællesskabsniveau er mangelfulde. Det vil gavne både forbrugerne og erhvervet. Alle fødeva-

rekontaktmaterialer skal reguleres på en tydelig og anvendelig måde, så det ikke overlades til virksom-

hederne selv at finde ud af, hvordan det dokumenteres, at et produkt er sikkert. Manglen på tydelige

og fælles europæiske krav til dokumentationen gør det vanskeligt for virksomhederne at stille krav til

deres leverandører og dermed i sidste ende beskytte forbrugerne. Det er vigtigt at revisionen af lovgiv-

ningen om fødevarekontaktmaterialer ses i sammenhæng med implementeringen af producentansvar

for emballage, da fødevareemballage skønnes at udgøre ca. 65% af den samlede mængde emballage i

Danmark.

Landbrug & Fødevarer skriver, at EU’s model for fødevaresikkerhed

og forbrugerbeskyttelse udgør en

international reference. Men det er helt afgørende for systemets troværdighed, at reglerne implemen-

teres og kontrolleres i samtlige medlemslande. Kommissionen skal prioritere en nøje opfølgning på

implementering af kontrolforordningen i samtlige medlemslande.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis der indføres klima eller bæredygtighedsmærkning bør dette

være en opgave, der løses på EU-niveau. Landbrug & Fødevarer støtter generelt, at forbrugerne bliver

oplyst på et gennemarbejdet og videnskabeligt funderet grundlag med udgangspunkt i en livscyklus-

vurdering. For så vidt angår fødevarers klimabelastning, er det afgørende, at sundheds- og ernærings-

parametre inddrages i en klimamærkning, så det ene hensyn ikke fortrænger det andet. Klimamærk-

ning skal tage udgangspunkt i EU’s PEF-metode (”Product Environmental Footprint”), som gennem

livscyklusanalyser viser, hvor meget et produkt belaster. Det bør desuden være med til at skabe en inci-

tamentsstruktur, der kan understøtte innovation, og forbedre klimapåvirkningen i hele værdikæden

–

både hos den enkelte landmand, producenten, detailbranchen og forbrugeren. Klimamærkning bør

være myndighedsopgave, og der bør gennemføres en harmoniseret løsning på EU-niveau på en måde,

som er i overensstemmelse med det indre marked. Nationale klimamærkningsordninger kan være pro-

blematiske, i konflikt med det indre marked og føre til skævvridninger i konkurrencevilkår på tværs af

EU. Derfor er det vigtigt, at en klimamærkning ikke ender med en forsimplet dansk løsning, eller at

markedet sander til i ugennemsigtige private labels, udviklet af fx detailkæder eller hver enkelt EU-

medlemsland. Klimamærkning kan ikke at stå alene, og forbrugere skal fortsat informeres om andre

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

indsatser, hvor man kan gøre en klimaforskel

–

for eksempel ved at reducere sit madspild. For at et

klimamærke kan blive anerkendt, er det vigtigt, at det baseres på fælles EU-standarder og det bliver

støttet bredt. Herunder af regeringer, fødevarevirksomheder, detailhandlen, interesseorganisationer

og NGO’er.

Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionens Jord-til-Bord strategi skal bidrage til at reducere

spild og understøtte en udnyttelse af ressourcerne så højt oppe i værdikæden som mulig. Den alterna-

tive proteinsektor kan yde et væsentligt bidrag til et bæredygtig, sundt og klimavenligt fødevaresystem

og åbne for nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder. Jord-til-Bord strategien bør in-

deholde en gennemgang af eksisterende lovgivning for at identificere og foreslå ændringer, hvor lov-

givningen står i vejen for udvikling og anvendelse af nye proteinkilder og mål om cirkulær økonomi. Et

eksempel er anvendelsen af insekter til at biokonvertere ikke-godkendt fodermateriale til teknisk an-

vendelse (dvs. anden anvendelse end foder og fødevarer) eller til foderformål, hvor slutproduktet ikke

indgår i fødekæden (pelsdyr mv.). Det er ikke tilladt i dag, idet insekter i EU-lovgivningen betegnes

som husdyr, og derfor kun må fodres med godkendt foder uagtet om insekterne efterfølgende indgår i

fødekæden. Det er en uhensigtsmæssig og utilsigtet begrænsning af insektsektorens bidrag til en cirku-

lær økonomi.

Dansk Akvakultur hilser Kommissionens jord-til-bord strategi velkommen, men sætter spørgsmåls-

tegn ved om der er behov for at akvakulturproducenter skal ændre deres produktionsmetoder hurtigt,

idet det vil afhænge af definition og kravene til bæredygtigt akvakultur. Dansk Akvakultur understre-

ger behovet for initiativer gennemgøres på den mest effektive og mindst belastende måde. Dansk

Akvakultur glæder sig over at strategien nævner en handlingsplan for økologisk akvakultur, men un-

derstreger at der også er behov for støtte og fremme konventionel og bæredygtig akvakultur. Man

fremhæver behovet for at styrke akvakultur-produktionen i EU, bl.a. med henblik på at aflaste behovet

for landbaseret fødevareproduktion og dennes miljø- og klimabelastning. Derudover støtter Dansk

Akvakultur, at man vil fremme EU-dyrkede planteproteiner og alternative fodermaterialer som fx alger

og fiskeaffald. Dansk Akvakultur gør opmærksom på, at antibiotikaresistens ikke er knytte til brugen af

antibiotika i akvakultur og understreger, at den fortsatte adgang til sikre og effektive lægemidler er vig-

tigt for akvakulturen. Dansk Akvakultur havde gerne set en henvisning til at øge opmærksomhed mod

sektoren, men er enig i behovet for kortere forsyningskæder. Dansk Akvakultur opfordrer desuden til,

at importerede akvakulturprodukter bør skulle opfylde de samme bæredygtighedsstandarder som pro-

ducenter i EU.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter til fulde, at EU har en ambitiøs strategi for en bæredygtig

fødevaresektor. Fiskeriet og den dertilhørende forarbejdningsindustri, har meget at byde på i forbin-

delse med de ambitiøse målsætninger for den europæiske fødevareproduktion, præsenteret i jord-til-

bord-strategien:

- Et reduceret klimaaftryk, mindre miljøbelastning og EU som globalt førende i udvikling af en bæ-

redygtig fødevareproduktion

- En sikker og stabil fødevareforsyning

- En forbedret ernæring og sundhedstilstand i den europæiske befolkning

- Konkurrencedygtige produktionsvilkår.

I henhold til MID er akvakultur den mest effektive måde at producere animalske fødevarer, og spiller

dermed en nøglerolle i fremtidens fødevaresikkerhed. Opdrættet fisk, er - sammen med vildtfanget fisk

og kylling - den proteinkilde, der har det absolut laveste miljømæssige fodaftryk. Fisk indeholder sam-

tidig omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, der bl.a. nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor må

jord-til-bord strategien også ses i sammenhæng

med EU’s strategi for at udvikle akvakultursektoren.

Fiskemel og fiskeolie er en væsentlig komponent i udviklingen af akvakultursektoren, og bidrager med

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

en unik sammensætning af sporstoffer, aminosyrer, vitaminer og mineraler samt omega 3. Ved at an-

vende fisk, der ikke er egnede til direkte humant konsum, samt afskær fra konsumindustrien, produce-

rer de danske fiskemelsfabrikker årligt knap 200.000 tons sunde og bæredygtige proteiner, der indgår

i højkvalitetsfoderblandinger verden over. MID anerkender, at dette er en overordnet vision, og der ses

frem til at drøfte de mere specifikke detaljer for, hvordan Europa kan skabe en sund og bæredygtig fø-

devaresektor, løbende.

Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljømæssige udfordringer, som er

udtrykt i Kommissionens European Green Deal. Finans Danmarks medlemmer bidrager til den nød-

vendige omstilling af økonomien. Det sker blandt andet med udgangspunkt i anbefalinger fra primo

december 2019 fra Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans til, hvordan finanssektoren kan

bidrage til en mere bæredygtig omstilling. Finans Danmark er således generelt positiv over for Kom-

missionens European Green Deal og herunder handlingsplanen for fra jord til bord strategien. Den

kommende strategi involverer de nationale strategiske planer, og hvordan man kan bruge den fælles

landbrugspolitik (CAP) bedst muligt til at fremme den bæredygtige omstilling af landbrugssektoren,

hvilket Finans Danmark er positive overfor. Finans Danmark foreslår, at der ved den danske udarbej-

delse af den strategiske plan bør sikres, at så meget som muligt af EU-støtten lægges i søjle 1. Eco-

schemes er obligatoriske for landet, men frivillige for landbrugeren. Medlemsstaterne forpligtes til at

reservere en del af deres direkte betalinger (søjle 1) til landbrugere, der deltager i eco-schemes. Man

forventer, at eco-schemes vil virke motive-rende for at fremme den bæredygtige udvikling og omstil-

ling i landbruget. Man mener derfor, at eco-schemes skal anvendes som værktøj i stedet for overførsel

af yderligere beløb fra søjle 1 til søjle 2

–

set i forhold til nuværende situation. Det er vigtigt, at incita-

mentsbetalingen for eco-schemes er tilstrækkelig, hvilket understreger behovet for at koncentrere ind-

satsen på anvendelse af eco-schemes i stedet for at flytte beløb væk fra søjle 1. Finans Danmark påpe-

ger, at der lægges op til at gå fra fokus på overholdelse af reglerne til fokus på resultater. Derved over-

lades en større del af beslutningen om implementeringen af kravene til landbrugspolitikken i de strate-

giske planer til de enkelte medlemslande. Det er positivt, at landbrugspolitikken nationalt kan bruges

mere målrettet, fx til at støtte erhvervet i den bæredygtige omstilling. Samtidig er det vigtigt, at de for-

skellige udmøntninger sikrer lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne, så der sikres lige

konkurrencevilkår. Der må ikke blive tale om en re-nationalisering af landbrugspolitikken. Det taler

for, at der i den fælles landbrugspolitik arbejdes for at øge udvidelsen af søjle 1 i stedet for overførsel af

yderligere beløb fra søjle 1 til søjle 2.

Finans Danmark ser positivt på, at der kan ydes supplerende støtte til unge ny-etablerede landmænd

under den direkte støtte/søjle 1 med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget. Hvis det be-

sluttes, at der skal ske en udjævning af størrelsen af de enkelte betalingsrettigheder i søjle 1, skal det

indføres med rimelige overgangsfaser, da flere landbrugere har indrettet sig efter et bestemt støtteni-

veau, fx ved indgåelse af langvarige forpagtningskontrakter. Henset til at finansiering og planlægning

af et landbrug sker med en længere tidshorisont, er man ligeledes positivt indstillede på, at de berørte

landbrugere ved en udjævning kompenseres ved, at de fulde mulige rammer for koblet støtte anven-

des.

Finans Danmark bemærker, at der opleves flere tiltag, hvor landbrugere skal indgå i ordninger (frivil-

lige eller obligatoriske), som medfører en værdiforringelse. Det er vigtigt, at landbrugeren kompense-

res fuldt ud for den reelle værdiforringelse. For en panthaver, der har ydet lån mod sikkerhed i arealet,

kan en værdiforringelse af et jordareal betyde, at der ikke længere er behørig sikkerhed bag udlånet til

landbrugeren. I disse situationer er der behov for, at landbrugeren kan nedbringe sine lån svarende til

værdiforringelsen. Dette forudsætter, at landbrugeren ved indtrædelse i ordningen modtager en én-

gangserstatning, som fuldt og helt dækker den reelle værdiforringelse, og panthaver skal høres, inden

frigivelse af en sådan erstatning sker.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Dansk Planteværn bemærker, at Jord-til- bord strategien tager afsæt i, at man som kontinent har en

forpligtelse til at bidrage til en positiv udvikling af et globalt udfordret klima og adresserer målsætnin-

gen om, at Europa bliver det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Indledningsvist slår Dansk

Planteværn fast, at man anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere bæredygtig og

miljøneutral måde. I forhold til regulering af pesticidområdet bør jord-til bord strategien overordnet

sikre rammerne til udvikling af en rationel, sikker og videnskabeligt baseret pesticidanvendelse i Eu-

ropa. Planteværnsindustrien arbejder kontinuerligt på at forske i og udvikle nye teknologier, såvel ba-

seret på kemiske pesticider som på biologiske midler, der vil gøre det muligt for jordbrugserhvervene

at producere fødevarer med blandt andet en lavere belastning af naturen til følge. Samtidig finder

Dansk Planteværn det dog vigtigt, at der ved implementering af strategierne fastsættes realistiske og

målbare kriterier for den fremtidige fødevareproduktion i EU. Jord-til-bord strategien peger på brugen

af kemiske pesticider som en årsag til forurening af jord, vand, luft samt tab af biodiversitet og det an-

føres at Kommissionen ønsker en reduktion af anvendelse og risiko ved anvendelsen af pesticider med

50 %, samt af brugen af særlige farlige pesticider med 50 %, og at disse målsætninger skal være opfyldt

i 2030. Målsætningen skal blandt andet opnås gennem øget anvendelse af IPM-principper samt en for-

øgelse af den økologiske andel af jordbrugsproduktionen til 25 %. Det er absolut positivt at jord-til-

bord strategien lægger op til en samlet diskussion af klima, biodiversitet, fødevaresikkerhed og forsy-

ningssikkerhed. Dansk Planteværn stiller sig undrende overfor den ikke umiddelbare synlige sammen-

hæng til de klimamålsætninger, der er sat i mange medlemslande om at opnå klimaneutralitet i for ek-

sempel 2030 og 2050. Med en ambition om at opnå CO2-neutralitet i Danmark i 2050 kan de anførte

reduktionsmål for pesticidanvendelsen, det økologiske areal og gødskningsforbrug opfattes kontrapro-

duktive - det burde tilstræbes, at de bedste elementer fra forskellige produktionsformer bydes ind i en

holistisk og holdbar løsning for fremtidens optimering af fødevare- og forsyningssikkerheden i Europa.

For at opnå en klimaneutral landbrugsproduktion i EU er det nødvendigt med udarbejdelse og brug af

internationale modeller, der kan benyttes til at kvalificere brugbare virkemidler på tværs af landegræn-

ser. Modeller, der tager højde for såvel aftrykket fra produktionen som udbyttet. Man skal således

kunne se bytteforholdet, hvis en vare med baggrund i danske reduktioner i f.eks. brugen af pesticider

fremover vil blive produceret andetsteds i EU eller verden.

I henhold til Dansk Planteværn er målsætningen om at reducere afhængigheden af syntetiske pestici-

der allerede styrende bag dels vores nationale målopfyldelse om reduktion af PBI og dels i Kommissio-

nens etablering af Harmoniserede Risiko Indikatorer (HRI), som er etableret med det formål at redu-

cere forbruget i medlemsstaterne. Frem for introduktion af en harmoniseret risiko reduktions faktor,

bør det tilstræbes at udvikle rationelle og intelligente risikofaktorer. Disse vil kunne tjene som supple-

ment til HRI, hjemlet i SUD (128/2009), med henblik på at reducere anvendelsen og risikoen ved ke-

miske pesticider, men med respekt for kvaliteten i deres fortsatte regelrette anvendelse og under hen-

syntagen til den udvikling der pågår i branchen, mhp. at imødekomme efterspørgslen efter digitale løs-

ninger, lavrisikostoffer og ikke-kemiske alternativer. Det bør således overvejes, som supplement til de

gældende HRI, at introducere en indikator for jordbrugsmæssig produktivitet.

Dansk Planteværn bemærker, at der forud for den fremtidige fastlæggelse af de operationelle mål for

de ønskede reduktioner, som udestår i strategien, forudsættes en impact assesment gennemført med

henblik på kvalificering af rationaliteten i de opstillede målsætninger. Jord-til-bord strategiens mål-

sætningerne rejser også spørgsmål ved relevansen af at introducere harmoniserede målsætninger, idet

fastsættelse af et reduktionsmål forudsætter rationel hensyntagen til variable forhold og standarder

indenfor EU

–

herunder fremtidige behov for bekæmpelse af fx invasive arter. Dansk Planteværn bak-

ker fortsat op om en grundig regulering af brugen og godkendelsen af pesticider, og det unikke danske

samarbejde imellem industrien, landbruget, universiteterne og dygtige konsulenter har udmøntet sig i

en behovsorienteret brug af

pesticider, som er anerkendt i hele EU. ”Så lidt som muligt, så meget som

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

nødvendigt” har igennem mange år været et gældende mantra ift. danske landmænds ansvarlige brug

af pesticider, og de seneste 30 års reduktionsmål for brugen af pesticider har båret frugt. Med de nye

reduktionsmålsætninger på 50 % er det vigtigt at medlemslande stilles lige, så lande som Danmark,

der allerede har gennemført væsentlige reduktioner i antallet og brugen af pesticider, bliver godskrevet

for sin indsats. Danmark har allerede gennem mange år reduceret og begrænset såvel risiko som

mængder og vil derfor have meget vanskeligt ved at skulle reducere yderligere 50% uden væsentlige

økonomiske konsekvenser for såvel landbrugerne som for nationaløkonomien. En målsætning om en

ligelig reduktion i medlemslandene kan fra en dansk vinkel ikke være en rationel prioritering; såvel

fastlæggelse af basisår for beregning af målsætningen samt den nationale reduktionsmålsætning vil

have stor indflydelse på den fremtidige danske produktion. I øvrigt udestår en klar indikation af, hvad

basis for reduktionsmålsætningen skal være; om det baserer sig på risiko eller fare. Dansk Planteværn

ser der frem til at indgå i drøftelser mhp. at fastlægge videnskabelige baserede løsninger ifm. de kom-

mende genforhandlinger af direktiv 128/2009 mv.

I forhold til påvirkning af biodiversiteten er det efter Dansk Planteværns opfattelse ikke afgørende, om

der er tale om konventionel eller økologisk produktion. Den afgørende faktor antages i højere grad at

være selve landbrugsdriften på arealet. Danske landmænd er fremragende naturforvaltere og er ideolo-

gisk set drevet af at optimere produktionen og producere ”mere med mindre”. På europæisk plan har

man samtidig et ansvar for at bekæmpe madspild og en bæredygtig pesticidanvendelse er et første

skridt til aktiv handling tidligt i forsyningskæden. Reduktion i anvendelse af plantebeskyttelse, gød-

ning samt øget økologisk dyrkning vil, med den viden som er tilgængelig, også betyde en reduktion i

jordbrugsudbytter og dermed i fødevareproduktionen i EU, hvilket vil øge behovet for at importere fø-

devarer fra resten af verden for at kunne brødføde EU’s borgere. Ligeledes vil det føre til stigende pri-

ser på de fødevarer, som vil være tilgængelige jf. de almindelige markedsmekanismer. Dette harmone-

rer ikke med den overordnede målsætning om at gøre sunde fødevarer mere tilgængelige og billigere

for at sikre en sund ernæring for alle borgere. I den forbindelse bemærke Dansk Planteværn, at der i

Kommissionens pakke ikke lægges op til en ændring af forordning 1107/2009, hvilket tages til indtægt

for, at der grundlæggende er et fornuftigt videnskabeligt baseret godkendelsessystem på plads i EU.

Kommissionens rapport om evaluering af 1107/2009 slår fast, at ”Et landbrug i EU helt uden brug

pesticider er ikke et realistisk mål, og det gælder også for den økologiske produktion, hvor et begræn-

set antal pesticider også må benyttes. Brug af pesticider er essentielt i forhold til at nå EU's mål angå-

ende plantesundhed, fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed, specielt set i forhold til den

stigende efterspørgsel efter mad i verden, der følger af en voksende befolkning. ”. Dette bør anerken-

des bredt i det videre arbejde med at realisere målsætningerne i jord-til-bord-strategien og biodiversi-

tets-strategien og bør ses i en kontekst, hvor industrien arbejder på nye innovative løsninger, som på

bedste vis lever op til landmændenes behov of til de klimamål, der er sat i Danmark og på EU-niveau. I

forbindelse med den globale samhandel er det i øvrigt nødvendigt at acceptere, at der i andre dele af

verdenen kan være andre behov for anvendelse af plantebeskyttelse, end det som er nødvendigt og til-

strækkeligt i EU-landene. Dette er nødvendigt at holde sig for øje ved fastsættelse af realistiske import

tolerancer.

Biologiske alternativer tjener som et fornuftigt supplement til syntetiske midler. Dansk Planteværn

bakker overordnet op om alternative produktionsformer; men erindrer om, at biologiske og syntetiske

pesticider er komplementære værktøjer. Plantebeskyttelsesindustrien investerer løbende massivt i

forskning og udvikling af nye avancerede teknologier og produkter til bæredygtig plantebeskyttelse og

industrien finder, at den ensidige fokus på reduktion er en hindring på vejen i udvikling af et bedre

klima. Reduktionsmål står i kontrast til den innovation, som gennem udvikling af nye produkter og

dyrkningsmetoder, som for eksempel conservation agriculture eller pløjefri dyrkning, langt bedre kan

bidrage til opnåelse af de ønskede målsætninger for både miljø, sundhed og klima. Dansk Planteværn

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

skal på den baggrund afslutningsvist opfordre til, at der i højere grad indtænkes investeringer i målret-

tede teknologiske løsninger i forbindelse med forhandlingerne af landbrugspolitikken.

DI Fødevarer bakker overordnet op om de tanker og visioner, Kommissionen har for en klimaneutral

union i 2050, og at et vigtigt instrument heri er en bæredygtig og omkostnings-effektiv fødevarepro-

duktion, der leverer produkter af høj kvalitet. Coronakrisen har imidlertid ændret noget på præmis-

serne for udspillet. I den kontekst står det for DI Fødevarer klart, at der mangler fokus på vækst, kon-

kurrenceevne og arbejdspladser i udspillet. Disse elementer er meget vigtige at fokusere på i denne tid,

da det er afgørende for at løfte EU ud af den økonomiske krise, som Covid-19 udbruddet desværre har

ført med sig. Det gælder også i forhold til den samlede fødevaresektor i EU. Ser man på det samlede

katalog af initiativer i Farm to Fork-startegien kan man godt blive bekymret for, om ikke væksten og

konkurrenceevnen i EU’s fødevaresektor vil stagnere og i værste fald betyde tilbagegang. Det er derfor

af afgørende betydning, at EU i de kommende forhandlinger om udmøntningen af de mange initiativer

i kataloget også har vækst og udviklingsinitiativet for øje. DI Fødevarer mener, at man bør med andre

ord have den samme tilgang til den grønne omstilling, som regeringens klimapartnerskaber anlagde.

Kommissionen skal derfor gå til opgaven med det udgangspunkt, at man på samme tid vil gøre EU ri-

gere og mere bæredygtig. Bæredygtighed og vækst bør følges af, og det gælder også for udmøntningen

af initiativerne i Farm to Fork, som skal forhandles over de kommende tre år og med inddragelse af

fødevaresektorens interessenter. DI Fødevarer finder også, at Farm to Fork-strategien skal kobles med

regeringens ingrediensstrategi og vil opfordre regeringen til at arbejde for, at også ingrediensområdet

synliggøres mere i Farm to Fork-startegien og udmøntningen heraf.

Som udgangspunkt er DI Fødevarer positive overfor for et EU-harmoniseret regelsæt for ernærings-

mærkning, men ikke en obligatorisk mærkning. I Danmark er der stort forbrugerkendskab til og efter-

spørgsel efter fødevarer med det nordiske Nøglehul. Nøglehullet er baseret på en frivillig mærknings-

ordning. Såfremt der arbejdes med et EU-harmoniseret ernæringsmærke er det helt afgørende for DI

Fødevarers, at det er frivilligt, samt at det ikke medfører, at de danske fødevareproducenter ikke læn-

gere må bruge Nøglehullet og som konsekvens af dette også Fuldkornsmærket, da dette mærke er kob-

let sammen med Nøglehullet. Vedrørende oprindelsesmærkning, så kan DI Fødevarer på ingen måde

bakke op om at udvide kategorien af produkter, som er underlagt obligatorisk oprindelsesmærkning.

De økonomiske konsekvenser af en sådan udvidelse, både for fødevareproducenterne og for forbru-

gerne vil være store, og man vurderer, at det ikke vil have den ønskede effekt. Ligesom Kommissionen

i øvrigt selv konkluderede, da man i sin tid evaluerede indførelsen af obligatorisk mærkning på kød.

DI Fødevarer er enige med Kommissionen i, at fødevareemballage har en vigtig rolle i relation til føde-

varer. Emballagen er med til at højne fødevaresikkerheden og skal selvfølgelig have fokus på elimine-

ring af sundhedsskadelige stoffer samt være bæredygtige og hindre madspil. DI Fødevarer mener der-

for, at det er vigtigt at få moderniseret reglerne om fødevarekontaktmaterialer og harmonisere reg-

lerne for en række materialer såsom pap og papir. Ikke harmoniserede regler betyder, at medlemslan-

dene håndterer og vurderer indholdsstoffer skadelighed forskelligt. For eksempel har man i Danmark

netop vedtaget forbud mod fluorerede stoffer, og i Tyskland har man regler om mineralske olier. Det er

også DI Fødevarers klare holdning, at EU-Kommissionen skal have fokus på udvikling og øget brug af

miljøvenlige genbrugsmaterialer, som skal kobles sammen med affaldsreduktion og mindre madspild.

Angående Kommissionens planer om at udvikle et adfærdskodeks og en monitoreringsmekanisme for

at fremme ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis, så finder DI Fødevarer, at Kommissionen

som udgangspunkt ikke bør blande sig i virksomhedernes og detailhandlens markedsføringspraksis,

herunder skal der ikke forskelsbehandles i forhold til, hvilke produkter, der må markedsføres og til

hvilken pris. Man risikerer konkurrenceforvridning mellem kategorier. I stedet bør Kommissionen fo-

kusere kræfterne på at komme i gang med at styrke virksomhedernes muligheder for at kunne anprise

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

sine produkter. Det vil i meget højere grad kunne fremme en bæredygtig og ernæringsrigtig kost. Dette

har DI Fødevarer efterspurgt gennem flere år.

Kommissionen har allerede fremlagt forslag til at medlemsstaterne kan bruge momssatser mere mål-

rettet samt at medlemsstaternes skattesystemer bør bidrage til, at prisen på fødevarer afspejler fødeva-

rernes omkostningerne for miljø, natur og klima. DI Fødevarer mener, at dette blandt andet kan tolkes

i retning af, at Kommissionen opfordrer til at introducere klimaafgifter på fødevareområdet. DI Føde-

varer mener ikke, at tiden er til at introducere flere og nye afgifter på fødevarer. Nydelsesmidler er i

forvejen massivt afgiftsbelagt herhjemme, og det er ikke vejen frem med flere afgifter til de danske for-

brugere og virksomheder. Det risikerer blot at føre til udflytning af produktion og arbejdspladser, mere

illegal handel og stigende trafik til grænsehandelsbutikkerne. Dette er ikke til gavn for hverken klimaet

eller dansk økonomi.

DI Fødevarer er enig i, at bæredygtighed skal finde plads i de fødevarerelaterede politikker i EU. Kom-

missionens lovrammeinitiativ for bæredygtige fødevaresystemer skal være transparent og netop være

en ramme, der ikke må være for rigid i forhold til udmøntningen af senere detailforslag.

DI Fødevarer støtter, at der udvikles mål for mindskelse af madspildet i EU og DI Fødevarer finder, at

det er vigtigt at der udvikles en valid metode for at måle omfanget af madspild i hele EU og sikre, at

der måles ensartet herpå i hele EU. Danmark er et foregangsland på madspildsområdet og har en

stærk ingrediensbranche, der kan levere de teknologiske byggesten, der kan være med til at styrke

holdbarheden af produkter og mindske madspild. Det kræver dog også, at fødevarelovgivningen på

EU-området også følger med og lever op til innovationsprincippet, så reguleringen i højere grad under-

støtter innovative løsninger.

Kommissionen barsler med et initiativ, der styreker rammerne for virksomhedsledelse, herunder med

krav til virksomhederne om at indarbejde bæredygtighed i deres startegier. Det er DI Fødevarers op-

fattelse, at en meget stor andel af virksomhederne i den danske fødevarebranche allerede har bæredyg-

tighed indarbejdet i deres respektive strategier. Bæredygtighed er gennem de senere år i stigende grad

blevet vilkår på markederne og er derfor af en del af virksomhedernes ”license to operate”.

Kommissionen vil tage skridt til at fremme bæredygtige produktionsmetoder og cirkulære forretnings-

modeller inden for blandt andet fødevareforarbejdning. Det hilser DI Fødevarer velkomment, idet cir-

kulære forretningsmodeller i stigende grad kommer til at få betydning i fødevarebranchen fremadret-

tet i takt med, at man skal genbruge og genanvende flere ressourcer i fremtiden.

DI Fødevarer understreger, at den grønne omstilling ikke kommer uden en betydelig forsknings- og

innovationsmæssig indsats

–

også på fødevareområdet. Der er allerede mange gode nationale initiati-

ver i gang herhjemme, og det er vigtigt, at disse også kan understøttes af funding fra Horizon Europe

og øvrige f&u-initiativer fra Kommissionen. Det er derfor centralt, at danske prioriteter og fokusområ-

der for den danske fødevare- og ingrediensbranche bliver spillet ind i tilrettelæggelsen og udmøntnin-

gen af Kommissionens f&u-initiativer, herunder via de referencegrupper, som er nedsat i Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, hvor også repræsentanter fra Miljø- og Fødevareministeriet inddrages.

Økologisk Landsforening er overordnet glad for at læse EU kommissionens meddelelse om en jord-til-

bord strategi. Den indeholder nogle gode perspektiver, basis for en ny retning i EU’s landbrugspolitik

og nogle gode initiativer. Økologisk Landsforening mener, at EU’s landbrugsstøtteordninger til fødeva-

reproduktion skal afvikles over tid og erstattes med ordninger, der betaler landbruget for at levere fæl-

les goder, der ikke kan privatiseres og som derfor heller ikke har en markedspris. EU’s jord-til-bord

strategi kan blive starten på den omstilling af EU’s nuværende landbrugsstøtteordninger. Økologisk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Landsforening lægger stor vægt på, at EU kommissionen peger på ansvaret i hele jord til bord kæden

og både adresserer miljø, vand, dyrevelfærd, sundhed og klima og tilkendegiver at bæredygtige pro-

dukter skal være de billigste. Økologisk Landsforening antager, at det betyder, at man anlægger et for-

ureneren-betaler- princip og dermed er åben overfor at introducere et system, der indregner eksterna-

liteterne i produktionsomkostningerne. Økologisk Landsforening ser gerne, at Danmark fremhæver

følgende i den danske reaktion på oplægget:

- Bruttoarealmodellen som grundlag for støtteudbetaling med henvisning til, at det er administra-

tivt det billigste system, og bruttoarealmodellen fjerner det nuværende incitament til at opdyrke

arealer, der burde efterlades til naturen.

- Den passive arealstøtte bør afvikles over tid, hvorfor økoordningerne skal have høj prioritet.

Mindst 50% af søjle I midlerne bør reserveres til øko-ordningerne med introduktionen af land-

brugsreformen.

- Der bør aftales maksimum C02 adfærdsniveauer baseret på bedriftsregnskaber og minimumskrav

til sikring af natur baseret på bedrifts-naturtilstandsrapporter for at kunne få udbetalt landbrugs-

støtte. Det er en model, der internaliserer eksternaliteterne i produktionsomkostningerne, idet be-

drifter, der ikke kan opfylde kravene dermed, bliver udelukket fra landbrugsstøtte. Samtidigt und-

går man med modellen at kapitalisere støtten i teknologipriser, og at diskriminere små bedrifter,

der normalt ikke kommer i betragtning til teknologistøtte, da den samlede investering skal have en

minimumstørrelse for at de administrative omkostninger ikke skal være uforholdsmæssigt store.

De enkelte medlemslandene bør have frihed til at notificere hvilke opgørelsesmetoder, de anven-

der. Over tid kan man eventuelt lave harmoniserede principper for opgørelsesmetoderne.

Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at EU-kommissionen skriver, at medlemslandene skal adres-

sere målene fra jord-til-bord-strategien i deres strategiske CAP-planer, og EU vil aftale nationale mål

med de enkelte lande. Økologisk Landsforening mener, det er en oplagt mulighed for, at Kommissio-

nen sammen med de enkelte medlemslande fastsætter, hvor stort et CO2 aftryk udtrykt som et ad-

færdstal, og hvor højt naturindeks det enkelte landbrug skal have for at kunne modtage landbrugs-

støtte, eller som minimum for at kunne komme i betragtning til støtte fra økoordningerne. Denne mo-

del vil harmonere med, at EU-kommissionen ønsker at gøre landbrugspolitikken mere resultatoriente-

ret.

Økologisk Landsforening er meget glad for at læse, at EU kommissionen har en ambitionen om at 25 %

af EU's landbrugsareal skal være økologisk i 2025. Økologisk Landsforeningsforslag til indretning at

EUs landbrugsstøtteordninger, som der er redegjort for i dette høringssvar vil understøtte denne mål-

sætning.

Økologisk Landsforening undrer sig over, hvorfor natur- og biodiversitetsbevarende og -fremmende

systemer ikke er nævnt i jord- til-bord strategien i forbindelse med økoordningerne, da det vil skabe

den sammenhæng til biodiversitetsstrategien, som de gerne vil have. Sammenhængen er nævnt i biodi-

versitetsstrategien. Økologisk Landsforening stiller sig uforstående overfor, at EU-kommissionen kun

fremhæver biodiversitet i sammenhæng med økologi. Økologi leverer også på målet om at reducere

forbruget af pesticider, gødning, antibiotika, og økologi fremmer dyrevelfærd. Omlægning til økologi

vil også medføre en samlet lavere husdyrproduktion og dermed spille godt sammen med et mål om at

øge andelen af plantebaseret kost til gavn for klima, miljø og sundhed, som EU-kommissionen skriver.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at EU kommissionen vil vurdere mulighederne for at

reformere skatte- og afgiftssystemerne, så de understøtter bæredygtige produkter som økologisk frugt

og grønt for eksempel. Det er ligeledes meget interessant at se på mulighederne for at introducere

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

grænsereguleringsmekanismer, der beskytter lande de lande, der har en ambitiøs klimapolitik mod un-

fair konkurrence. Der bør evt. være mulighed for også at anlægge en sådan grænsereguleringsmeka-

nisme internt i EU, i fald samtlige lande ikke har samme ambitionsniveau.

Økologisk Landsforening finder det positivt, at EU kommissionen vil vurdere sine markedsfremme

ordninger, så de understøtter bæredygtige produkter. Det er dog væsentligt at det ikke træder i stedet

for tilpasninger, der internaliserer eksternaliteterne i produktionsprisen. Det er ligeledes meget posi-

tivt, at EU kommissionen vil fastsætte kriterier for bespisning i skole og offentlige institutioner, der

blandt andet fremmer økologiske produkter. Men det må igen ikke træde i stedet for tilpasninger, der

internaliserer eksternaliteterne i produktionsprisen. Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der

etableres teknologistøtteordninger, at der gives støtte til fodertilsætningsstoffer, og at man ændrer reg-

lerne for planteforædlingsmetoder. Teknologistøtteordninger og støtte til fodertilsætningsstoffer er

ikke en hensigtsmæssig måde at understøtte den grønne omstilling på bedrifterne, og for så vidt angår

planteforædlingsteknologier, så er der ikke foretaget de fornødne risikovurderinger, og det er ikke

godtgjort, at reguleringen af planteforædling står i vejen for udvikling af robust dyrkningssystemer.

Økologisk Landsforening har forståelse for en forestilling om, at der skal laves et bæredygtigheds-

mærke. Økologisk Landsforening vil dog understrege, at bæredygtighed handler om at levere på

mange parametre på én gang og de enkelte parametre skal afvejes mod hinanden. Det vurderes derfor

umiddelbart at være meget vanskeligt, hvis man vil gå videre, end det som økologimærket står for.

Hvis der introduceres et bæredygtighedsmærke, må økologi være et obligatorisk minimumskrav for

mærket. I tillæg til økologimærket kan man evt. lave en trafiklysordning, der viser, hvor produktet lig-

ger i en klimakostpyramide.

Dansk Erhverv er meget positiv overfor en grøn progressiv linje fra EU-kommissionen. Dansk Erhverv

finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de højere ambitioner. Som udgangs-

punkt er fælles EU-regler et entydigt gode for danske virksomheder, da de giver mere ens konkurren-

cevilkår. Samtidig bør man fra dansk side have fokus på at støtte politiske og regulatoriske tiltag som

understøtter konkurrenceevnen, og har fokus på at undgå øgede administrative samt direkte og indi-

rekte omkostninger for danske og europæiske virksomheder. Dansk Erhverv bakker helt grundlæg-

gende op om en EU-strategi

for en grøn tilgang ”fra jord til bord”, som er en hjørnesten i EU’s Grønne

Pagt og omfatter hele fødevareforsyningskæden, og EU’s ambition om at skabe bedre biodiversitet og

et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem i EU og globalt. Virksomhederne spiller i begge tilfælde

en afgørende rolle, og det er derfor også helt afgørende, at der skabes de rette incitamenter og ramme-

vilkår, hvis målene skal indfries.

Dansk Erhverv mener, at det er meget positivt, at Kommissionen ikke kun har fokus på at iværksætte

nye tiltag, men også vil have fokus på at sikre at gældende lovgivning håndhæves og gennemføres ef-

fektivt

–

og gerne ændres hvor eksisterende regler ikke understøtter den grønne aftale, hvor det er

miljø- og fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Desuden opfordrer Dansk Erhverv den danske rege-

ring til at understøtte Kommissionens tilsagn om at have fokus på at forenkle lovgivningen og at af-

hjælpe ikke-sammenhængende lovgivning i forbindelse med evalueringer, konsekvensanalyser og for-

slag til retsakter.

Dansk Erhvervs finder det meget positivt, at EU ønsker at sætte en ambitiøs ramme for en grøn omstil-

ling af EU's fødevaresystemer - og at EU vil inddrage fødevareerhvervet i arbejdet med omstillingen

Det er afgørende at inddrage alle relevante interessenter for at kunne indfri målet om et klimaneutralt

EU. Det er positivt, at strategien blandt andet indeholder indsatser for at understøtte nye, innovative

fødevarer og proteiner med henblik på en grønnere fremtid, øgede krav til dyrevelfærd, indsatser for

reduktion af miljøaftrykket fra fødevareproduktion, transport, oplagring, emballager mv. til fødevarer

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

samt indsatser, der skal stimulere til et sundere og mere bæredygtigt fødevareforbrug i hele EU. Det er

alle vigtige og relevante områder, som optager mange danske virksomheder, og med de rette incita-

menter og rammevilkår for virksomhederne på hele det indre marked, kan fødevarevirksomhederne

yde et betydeligt bidrag til EU’s grønne pagt.

Dansk Erhverv understreger igen, at UTP-direktivet skal minimumsimplementeres i Danmark for at

undgå at hæmme konkurrencen i hele fødevareforsyningskæden, at undgå en øget underminering af

det indre marked og at hindre højere forbrugerpriser og smallere vareudbud.

I henhold til Dansk Erhverv skal Covid19-pandemien bruges aktivt til at lære til forberedelse af andre

fremtidige kriser. Covid19-pandemien har gjort alle opmærksom på betydningen af fødevareerhvervet

og fødevareforsyningen i EU, både i forhold til den indre produktion og handel, samt at EU er verdens

største importør og eksportør af fødevarer. Det er derfor meget velkomment, at Kommissionen vil eva-

luere covid19-forløbet, så erfaringerne kan gøres til aktiv viden og handling i fremtidige krisesituatio-

ner. Det er vigtigt, at beredskabet i EU intensiveres og bruges aktivt

–

ikke kun i store kriser, som co-

vod19-pandemien, men også i mindre sager, som forekommer oftere.

Dansk Erhverv er skeptisk over for, at Kommissionen skal udarbejde en EU-adfærdskodeks for ansvar-

lig forretnings- og markedsføringspraksis, som senere kan blive til lovgivning, hvis det vil indebære, at

EU eller medlemsstater skal hindre fx markedsføring af kød til en lav pris. Information og indgreb i for

eksempel kommercielle aktiviteter skal være baseret på troværdig og faglig viden og ikke populære og

hurtige greb.

Dansk Erhverv støtter ambitionen om at fremme cirkulære forretningsmodeller, som har stort potenti-

ale til at blive et afgørende bidrag til at løse ressourcekrisen, fordi den fastholder ressourcerne i et luk-

ket kredsløb og bidrager derfor til, at man udtrækker færre råmaterialer fra naturen. Et cirkulært, ef-

fektivt ressourceforbrug vil nedbringe både klimabelastningen og mindske det skadelige tryk på de na-

turlige økosystemer og dermed truslen for biodiversitet. Cirkularitet for vores ressourceforbrug kan

opnås ved at re-designe varer, sortere ensartet, mindske materialespild i værdikæden, genanvende

mere, sikre bedre holdbarhed. Klimapartnerskabet for Handel har også nogle anbefalinger til dette.

Fødevareemballager er afgørende på mange parametre og Dansk Erhverv er enig i, at fødevareemballa-

gerne spiller en central rolle i hele fødevareerhvervet - fra producent til forbruger både ift. f.eks. hold-

barhed, kemi, innovation, spild og genanvendelse. Det er derfor positivt, at der lægges op til at se på de

eksisterende regler og at indsatsen tænkes sammen med den cirkulære handlingsplan.

Strategien lægger op til, at handelsnormerne skal revideres, hvilket Dansk Erhverv bakker stærkt op,

da handelsnormerne generelt er udarbejdet i en svunden tid, og derfor på nogle punkter ikke passer

ind i nutidens handels- og forsyningsveje.

Dansk Erhverv støtter, at Kommissionen vil undersøge nye måder at formidle bedre information og

mere præcise oplysninger til forbrugerne på, for eksempel hvor fødevarerne kommer fra, ernærings-

indhold og miljøaftryk. Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv for disse indsatser, men det er

vigtigt, at eventuel ny information og særligt mærkning af fødevarer fremstår tydeligt og troværdigt,

ligesom kravene ikke må blive så detaljerede, at de skaber unødige omkostninger for virksomhederne,

hvad der har været en tendens til de senere år. Nye tiltag skal derfor udvikles i et tæt samarbejde med

erhverv, myndigheder og videnskaben, så de benyttes og efterspørges af virksomheder og forbrugere,

og dermed får en reel effekt, og kan måles i en faktisk adfærdspåvirkning. Klimapartnerskabet for

Handel har vurderet, at potentialet for at reducere klimabelastningen fra forbrug af fødevarer er 15 pct.

alene gennem information til forbrugerne inden 2030. Der er dog endnu ikke viden og data til at kvali-

ficere dette tal, og der er heller ikke konsistent data og viden til at introducere et klimamærke. Det er

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

derfor vigtigt, at der arbejdes aktivt videre på EU-niveau og i Danmark med at etablere den fornødne

viden.

I henhold til Dansk Erhverv er det positivt, at Kommissionen foreslår, at det skal være nemmere for

offentlige myndigheder at gå forrest ift. indkøb af bæredygtige fødevarer. Det er oplagt, at de offentlige

indkøb skal være grønne og bæredygtige, idet det offentlige har en stor indkøbsmuskel, som kan bru-

ges som katalysator for den grønne omstilling. I Danmark udgør de offentlige indkøb 380 mia. kr. og

det offentlige står for 43 % af det samlede økologiske forbrug for foodservice-sektoren.

Dansk Erhverv

bakker fuldt op om EU’s målsætning om, at madspildet skal halveres inden 2030 –

Dansk Erhverv har endvidere en vision om at ingen mad bortskaffes uden udnyttelse af dets ressourcer

i 2035. En reduktion af fødevaretab og madspild vil understøtte andre politikker, som blandt andet

skal understøtte genvinding af næringsstoffer, bioøkonomi, vedvarende energi. I forhold til virksomhe-

ders reduktion af madspild er mange virksomheder i dag udfordret af en række nugældende EU-regler,

som spænder ben for virksomhedernes forsøg på at begrænse deres madspild mest muligt. Dansk Er-

hverv efterlyser derfor et reelt opgør med gældende regelsæt, så indsatser for at begrænse madspild og

bidrage til en cirkulær økonomi får andre vilkår end det er tilfældet i dag, som i dag medfører unødig

administration og omkostninger for virksomhederne, som nødvendigvis ikke har betydning for fødeva-

resikkerheden. Endvidere er det vigtigt at indsatsen indtænkes tværs på Kommissionens lovregule-

ringsområder. Dansk Erhverv henviser i øvrigt til anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Handel.

Dansk Erhverv ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel, herunder styrket håndhæ-

velse og efterforskningskapacitet på EU-plan. Fødevarer og råvarer til fødevarer er i høj grad handels-

varer, som krydser grænser inden for og udenfor EU, så derfor er et tværnationalt samarbejdet

–

både

mellem Kommissionen og medlemsstater og medlemslande imellem

–

helt afgørende for at lykkes

med at bekæmpe fødevaresvindel i EU og dermed fortsat sikre tilliden til handlen med fødevarer.

Dansk Erhverv støtter derfor Kommissionens forslag om en styrket håndhævelse på landbrugs- og fø-

devareområdet. Særligt er Kommissionens kontrol af medlemslandenes og ikke-medlemslandes føde-

varekontrol vigtig at håndhæve for at sikre en fortsat høj tillid i fødevareforsyningskæden på det indre

marked. Det skal hertil bemærkes, at kontrollen altid skal være risikobaseret, så ressourcerne allokeres

til der, hvor risikoen er størst. Et vigtigt element heri er tæt koordinering mellem nationale myndighe-

der, f.eks. mellem Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen, og mellem myndigheder på tværs af lande-

grænser, eftersom handlen med fødevarer er global.

Dansk Erhverv støtter ambitionerne om at fremme omstillingen til bæredygtige og sunde fødevarer og

fødevareforsyning gennem forskning, innovation og demonstrationsprogrammer. Det er vigtigt at også

SMV’er indtænkes i programmerne, da en stor del af aktørerne i fødevareerhvervet er SMV’er.

Dansk Erhverv bakker op om, at EU skal have en stærk rolle internationalt og derigennem kan påvirke

forsyningskæderne, fx i forhold til en aktiv handelspolitik, som indeholder bæredygtigselementer,

standarder, ulovligt fiskeri (IUU), skovrydning og indgå i det internationale arbejde om modstands-

dygtighed overfor fremtidige sygdomme og pandemier.

Danmarks Fiskeriforening PO (DPPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at

strategien ofte referer til ”sustainable practices”, der dog ikke er yderligere defineret i teksten. Brugen

af dette begreb giver anledning til en vis bekymring set i lyset af den generelle modvilje overfor forskel-

lige bundslæbende redskaber. Det er vigtigt, at ”sustainable practices” fra fiskeriets perspektiv tager

udgangspunkt i det givne redskab fremfor pr. definition at kategorisere de forskellige redskaber og/el-

ler områder som bæredygtige. Målarten dikterer redskabsvalget, og nogle arter kan ikke fanges med

andet redskab end eks. bundtrawl, og i nogle tilfælde ikke fanges, hvis fiskeriet fortsat skal være øko-

nomisk bæredygtigt. Det er derfor vigtigt, at man i arbejdet med strategien ikke dømmer fiskerier ude

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

på forhånd på grund af valg af redskab. særligt for det danske fiskeri hvor langt størstedelen af lan-

dingsværdien genereres af trawlfiskeriet.

I strategien fremhæves det, at fødevarer fra EU skal sætte standarden for bæredygtig produktion glo-

balt. Hertil bemærkes det, at hvis EU vil arbejde for en bæredygtighedsstandard for fiskeri, bør udvik-

lingen af en sådan forgå i tæt samarbejde med erhvervet, ligesom revisionen af markedsnormer bør

foregå i samarbejde med erhvervet.

Det fremhæves, at EU vil have en nultolerance overfor IUU-fiskeri. I forbindelse hermed, vil det klæde

kommissionen at se på fundne overtrædelser og vurdere om eventuelle regler reelt er uhensigtsmæs-

sige eller endda modarbejder langsigtede mål om maksimal bæredygtig udnyttelse af bestande forval-

tet af EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På et uformelt videomøde blandt EU’s landbrugsministre den 8. juni

2020 var der en første drøftelse

af strategien. Mange medlemsstater bød overordnet set strategien velkommen, men efterspurgte kon-

krete konsekvensanalyser blandt andet med fokus på betydningen af strategien for produktiviteten i

europæisk landbrug. Mange medlemsstater påpegede, at strategiens ambitioner forudsatte et tilstræk-

keligt stort landbrugsbudget, mens en række medlemsstater også påpegede, at den nye landbrugsre-

forms fokus på subsidiaritet ikke måtte gå tabt i en ny proces med henstillinger fra Kommissionen. En-

delig påpegede mange medlemsstater, at der i det videre arbejde med strategiens målsætninger skulle

tages højde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkter.

Det forventes, at der i andet halvår 2020 vil skulle vedtages rådskonklusioner om jord-til-bord strate-

gien.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en jord-til-bord strategi velkommen. Strategien er et

vigtigt led i udmøntningen af den europæiske grønne pagts overordnede mål om, at EU skal omstilles

til en klimaneutral, bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.

Regeringen henholder sig i forhold til den fælles landbrugspolitik til den holdning, som er fastlagt i

denne sammenhæng, og regeringen lægger således stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget

omfang kan bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for natur, miljø og klima. Samtidig fin-

der regeringen det positivt, at Kommissionen lægger op til at støtte en grøn øremærkning til de så-

kaldte ”eco-schemes” i forbindelse med

forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik.

Corona-krisen

har vist, at det er vigtigt at værne om EU’s fødevaresystemer og funktionen af

et velfun-

gerende indre marked. Regeringen er derfor tilfreds med, at jord-til-bord strategien sætter fokus på

fødevareforsyningssikkerhed og adgang til fødevarer og foder ved fremtidige kriser.

Kommissionens målsætninger for økologi hænger godt sammen med regeringens dagsorden om at for-

doble det økologiske areal, eksport og forbrug frem til 2030.

Når det gælder målsætningen om reduktion af pesticider, støtter regeringen, at der arbejdes på at re-

ducere belastningen af pesticider i EU, herunder at der fastsættes reduktionsmål. Regeringen vil dog

lægge vægt på, at reduktionsmål fastsættes under hensyn til de enkelte medlemsstaters hidtidige ind-

satser, idet Danmark allerede har indført et nationalt reduktionsmål og gennemført tiltag, der over

årene har reduceret pesticidbelastningen. Ligeledes vil regeringen lægge vægt på, at reduktionsmål

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

ikke alene skal baseres på mængde/volumen, idet sådanne mål ikke nødvendigvis vil reducere belast-

ningen eller risikoen ved pesticidanvendelse. Hvis man baserer reduktionsmålet på mængde alene, ri-

sikeres det, at der skabes et incitament til i udgangspunktet at anvende skadelige sprøjtemidler, som

kan anvendes i små mængder. Det ønsker regeringen at undgå.

Ligeledes er strategiens reduktionsmål for antibiotika på linje med den danske strategi. Her vil rege-

ringen lægge vægt på, at Kommissionen tager hensyn til i de enkelte medlemsstaters eksisterende ind-

satser, så der tages højde for det store arbejde, Danmark allerede har gennemført på området.

I forhold til gødning og reduktionsmålet for tab af næringsstoffer støtter regeringen, at der bliver fulgt

op i forhold til eksisterende lovgivning på området. Regeringen støtter øgede ambitioner om at redu-

cere tabet af næringsstoffer på EU-plan og byder det fælles arbejde om en handlingsplan for integreret

forvaltning af næringsstoffer velkommen. Regeringen lægger også her vægt på, at Kommissionen tager

udgangspunkt i de enkelte medlemsstaters eksisterende indsatser, så der også tages højde for Dan-

marks væsentlige historiske reduktioner på området.

Med hensyn til landbrugets klimapåvirkning ser regeringen gerne, at implementering af strategien til-

rettelægges med sigte på en ambitiøs EU-indsats, der har fokus på sammenhæng mellem relevante

regler og ens konkurrencevilkår på tværs af EU. Regeringen ser positivt på strategiens fokus på CO2-

optag i jorde og skove. Den nuværende politik i EU giver ikke tilstrækkeligt incitament til at forbedre

kulstofbalancen i jorde og skove, der er afgørende for målet om klimaneutralitet i 2050. I dette lys by-

des Kommissionens arbejde med en grøn forretningsmodel for naturlige optag velkommen.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for en grøn omstilling af fødevaresystemerne, hvor

både producenter og forbrugere trækker i en bæredygtig retning. Regeringen er ligeledes enig i, at der

med strategien sættes fokus på at gøre sunde og klimavenlige fødevarevalg nemmere for forbrugerne.

Regeringen hilser det velkommen, at Kommissionen vil undersøge rammerne for et bæredygtigheds-

mærke, hvori klima indgår. Det vil ikke kun bidrage til at flere mennesker får et sundere og længere liv,

men også bidrage til en større efterspørgsel efter fødevarer, der er bæredygtigt produceret. Regeringen

støtter ligeledes

Kommissionens ambition om et eftersyn af EU’s skoleordning således,

at der kommer

fokus på sunde og bæredygtige fødevarer.

Derudover støtter regeringen Kommissionen i, at der er behov for handling i forhold til madspild og

fødevaretab, som er endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at se på hele fødevarekæden som

en cirkulær proces. Spild af fødevarer sker i alle led af fødevareværdikæden fra produktion til forbru-

ger, og derfor er det vigtigt, at man arbejder systematisk og holistisk med at reducere spildet, som har

et stort klimaaftryk. Regeringen støtter herunder, at der ses videre på en revision og modernisering af

handelsnormsystemet for at undgå, at ufleksible handelsnormer i sig selv giver anledning til fødevare-

spild og dermed modvirker mere bæredygtige produkter.

Regeringen hilser den kommende revision af reglerne om fødevarekontaktmaterialer velkommen, da

der fortsat mangler harmoniserede regler for en række materialer.

Endvidere støtter regeringen, at Kommissionen vil forstærke indsatsen mod fødevaresvindel.

Regeringen havde gerne set, at strategien var mere ambitiøs på dyrevelfærdsområdet og vil blandt an-

det arbejde for, at Kommissionen påbegynder revisionen af den eksisterende dyrevelfærdslovgivning

tidligere end 2023 samt at dette omfatter en ny dyrevelfærdslov for alle dyr, der holdes eller handles i

forbindelse med økonomisk aktivitet. Ligeledes vil regeringen arbejde for en koordineret indsat for

markedsdrevet dyrevelfærd i EU for eksempel et frivilligt dyrevelfærdsmærke.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 571: Grundnotat om et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

Regeringen er enig i, at der er potentiale i udvikling af nye former for foder, herunder fodertilsætnings-

stoffer, der kan sikre en mere bæredygtig, animalsk produktion, men regeringen er skeptisk over for en

eventuel øget produktionskoblet støtte fra landbrugsbudgettet til traditionelle proteinafgrøder som for

eksempel bælgplanter.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om, at EU påtager sig et internationalt ansvar i fremme

af den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer.

EU’s handelspolitik spiller i den forbin-

delse en væsentlig rolle i forhold til

at løfte standarder for bæredygtig fødevareproduktion blandt EU’s

handelspartnere. Endelig ser regeringen frem til de annoncerede EU-initiativer i forhold til afskov-

ning, som er et vigtigt element i forhold til bidrage til afskovningsfri fødevareforsyningskæder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Landbrugsaspekterne ved den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien har

været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 8. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. maj 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.