Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 566
Offentligt
2209815_0001.png
Ny ansøgning uden fotos mv.
Ansøgning om udvidelse af Ramsarområde nr. 7. og EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
Med he vis i g til ede ståe de li k, sa t i dkopieret tekst fra Gylde dals, ”De Store Da ske” sa t li k
fra Naturstyrelsens hjemmeside med de nyeste opdateringer af reglerne, anmoder undertegnede
foreninger om, at Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 udvides til at omfatte hele øen Egholm, samt de på kortet
angivne områder af Limfjorden.
Desuden henviser vi til vedlagte IBA rapport, som Dansk Ornitologisk Forening, har udarbejdet i efteråret
2014. Kortet med forslag til udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet på, og omkring Egholm, er udarbejdet
bl.a. efter anvisninger fra en af landets dygtigste eksperter på området; Preben Clausen, Seniorforsker fra
Institut for bioscience ved Århus universitet, og en af de dygtigste og mest erfarne lokale ornitologer; Anton
Thøger- Larsen.
”EF-fuglebeskyttelsesområde,
betegnelse for de
særlige
fuglebeskyttelsesområder (SBO), som Danmark
efter EUs fuglebeskyttelsesdirektiv er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede
fuglearter. Områderne udpeges af Skov- og Naturstyrelsen. Der er i Danmark udlagt 113 særlige SBOer
med et samlet areal på over 14.000 km
2
, hvoraf størstedelen er havområde (2011). Se også
EF-
habitatområde
og
Ramsarkonventionen.
Udskrift fra Naturstyrelsens hjemmeside fra 2013: Udpegningsgrundlag for
ramsarområder
Alle danske ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i
Natura 2000. Et ramsasrområde er et vådområde af international betydning. Vådområder omfatter
strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter.
Et vådområde udpeges som ramsaromåde, hvis
der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle
der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle
Uds it fra: ”De store da ske”:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_milj%C3%B8ret/EF-
fuglebeskyttelsesomr%C3%A5de
Det fremgår af EF-domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse områder alene skal baseres
på ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller
privatøkonomiske hensyn ved udpegningen. Til forskel fra EF-habitatområder er udpegningen af nye
områder dynamisk. Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor være nødvendigt at
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 566: Henvendelse af 12/6-20 fra Henrik Mørch, Egholm, om manglende udvidelse af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
2209815_0002.png
udlægge et nyt SBO. Når et område er udpeget, indtræder der en vidtgående beskyttelse af området som
levested på linje med den beskyttelse, der gælder for EF-habitatområder efter EUs habitatdirektiv.
Hvis der påføres skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på trækfugle og særligt beskyttede
områder, vil skadevolder være ansvarlig efter EUs miljøansvarsdirektiv”.
Hvad er et fuglebeskyttelsesområde?!
Aalborg Kommune skriver at:
Fuglebeskyttelsesområder
er områder, hvor yngelfugle som er sjældne, true-
de eller følsomme overfor ændringer af levesteder, beskyttes og
områder, hvor fugle som regelmæssigt
gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre skal beskyttes.
http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Miljoe-og-energi/Forurening/Spildevand-og-
kloakering/Meddelte-tilladelser/Documents/Tilladelse-til-udledning-af-vaskevand-fra-vaskeplads-paa-
Vaevergaardvej%207-Vadum.pdf
Udsnit af:
MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER
FOR HERBIVORE VANDFUGLE
Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder
med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter
Videnskabelig rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10 2011
AARHUS
UNIVERSITET
DCE
–
NATIONALT CENTER
FOR MILJØ OG ENERGI
AU
Lysbuget knortegås
forekom ikke i Nibe og Gjøl Bredninger i 1970’erne og
første halvdel
af 1980’erne. De begyndte at benytte området i små antal i
1987 og har siden 1988 forekommet i området i internationalt betydende antal,
hvilket er grunden til, at arten blev medtaget i udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområdet i 2005. Arten havde en massiv fremgang i området
i løbet af ganske få år, ikke kun i antal, men også i form af en forlænget opholdsperiode.
De første år forekom de således primært i området om vinteren
(på vej fra efterårsrastepladser i Nordøstjylland til forårsrastepladser i
Nordvestjylland), men i løbet af få år udviklede Nibe-Gjøl Bredninger sig til
en lokalitet, som de lysbugede knortegæs ankommer direkte til fra ynglepladserne
i september og hvor de bliver til borttrækket i sidste uge af maj.
De højeste antal er registreret i perioden 1998-2003 (middel af årlige maksima
1909, absolut maksimum 3200 i februar 1999) (Fig. 6).
Deres antal har været vigende efter bundvegetationens reduktion, men ikke
i samme omfang som knopsvanernes, fordi knortegæssene har reageret på
bundvegetationens forsvinden ved at skifte til at fouragere på strandenge på
øerne og langs kysten samt på agerjorde i omegnen af Limfjorden.
Hele rapporten:
http://www2.dmu.dk/pub/sr10.pdf
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 566: Henvendelse af 12/6-20 fra Henrik Mørch, Egholm, om manglende udvidelse af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
2209815_0003.png
Den nyeste rapport:
Her er et li k til rapporte ”Vurderi g af forstyrrelsestrusler i Natura 2000 o råder e”. De er skrevet af
de dygtigste forskere på området, og må betegnes som det ypperste videnskabelige værk. Den er fra
2013, og altså noget af det nyeste der er lavet.
http://www2.dmu.dk/Pub/SR52.pdf
se side 23 - 26
Og her er den aller nyeste fra 2015:
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2015/Udvikling_i_bestanden_mm_for_lysbug
et_knortegaas.pdf
Et enkelt uddrag:
Siden begyndelsen af 2000’erne har gæssenes udbredelse atter været udsat
for store forandringer som følge af markante tilbagegange i udbredelsen af
ålegræs og havgræsser i henholdsvis Nibe-Gjøl Bredninger og Mariager
Fjord (se uddybende lokalitetsspecifikke notater). Det har bevirket, at hovedparten
af bestanden om efteråret nu findes ved
Egholm
(mellem Nibe-
Gjøl Bredninger og Aalborg),
Hvilket område ønskes indlemmet i fuglebeskyttelsesområde nr. 1?!
Området som ønskes indlemmet i FBO nr. 1 ses her under (det er identisk med kortet i IBA rapporten fra
2014).
IBA 1, Ulvedybet & Nibe Bredning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 566: Henvendelse af 12/6-20 fra Henrik Mørch, Egholm, om manglende udvidelse af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
2209815_0004.png
Den sorte streg tværs over Nørredybet, Egholm, og Sønderdybet, udgør den nuværende grænse mod øst.
Ønsket er, at området øst for stregen indlemmes.
Hvorfor vil vi have området udvidet?!
Baggrunden for vores anmodning, er at der gennem årene, siden udpegningen af området, i
1977, er sket en markant forandring i mange af fuglenes adfærdsmønster på, og omkring,
Egholm. Om det skyldes klimaforandringerne, eller det bare er et udslag af tidens tand vides
ikke, e et faktu er, at det o råde, so i daglig tale kaldes ”Mudderet”, ge e åre e har
ændret sig fra at være et ildelugtende gråt mudderområde, bestående af opgravet fjordbund, til
det det er i dag, nemlig et enestående våd og strandeng-område..
Også o rådet fra ”Statsbroe ” og ed od sejlre de i Sø derdybet,
har ændret sig radikalt.
Det oppumpede mudder, blandet med sand, er med strømmen ført ned langs Egholms østkyst,
og der er nu opstået et meget stort område med lav vandstand, og i de senere år, har ålegræsset
været i fremgang i området.. Faktisk har vi kunnet se, inden for kun ca. 10 år, at der, i de
o råder vi kalder ”Kro borg bugte ”, ”Skjoldet”, sa t ”Eghol hage” er begy dt at vokse ere
ålegræs.
Da man udlagde FBO nr. 1, var den nordøstlige, og den sydøstlige del af Egholm ikke i
overvejende grad kendt, som ekstremt værdifuldt område for beskyttede fuglearter, men i dag
er det mindst lige så værdifuldt, som de områder, der blev udpeget i 1977.
En art, som
Lysbuget Knortegås,
der jo som bekendt, af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er
udpeget som dansk ansvarsart nr. 1 ses hvert år i meget stort tal på og omkring Egholm, og især
”Mudderet”, Eghol
-siden af Nørredybet, og Kronborgbugten, og nu også begge sider af
sejlrenden i Sønderdybet (se luftfoto bilag 5), synes at være attraktive områder for fuglene. Men
faktisk ser vi dem omkring hele øen, og i stor udstrækning også inde på markerne.
Når Området omkring Egholm tiltrækker fuglene hænger det jo sikkert nok sammen med, at der
her stadig er en fornuftig mængde ålegræs og andre vandplanter, som kan tiltrække fuglene, men
også på selve Egholm og på strandengene ved Mølholm, er gode fødemuligheder.
Begge lokaliteter byder også på den uforstyrrethed, som er vigtig for fuglene.
En betydende del (2000
–
3500 individer) af fly-away-bestanden, samles hvert år, sidst i maj, på
”Mudderet” i de ture går til Svalbard.
Lige når de ankommer til Danmark midt i september, er det ikke unormalt at se dem i endnu
større antal.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 566: Henvendelse af 12/6-20 fra Henrik Mørch, Egholm, om manglende udvidelse af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
Vi har dokumentation af
Lysbugede knortegæs,
hele vejen rundt om øen, samt på enge og marker
med vinterhvede inde på øen. Vi har vedhæftet en hel masse fotos, som dokumenterer en række
forskellige fugle på Egholm, og som viser noget af den natur, som er så attraktiv for fuglene.
Der er kun sendt fotos med, fra 2006 og frem til nu.. Vi har dog også ældre fotos, men det er så
analoge billeder, men hvis det ønskes kan de fremsendes. Vi har også en del videooptagelser,
som ligeledes kan fremvises hvis det findes nødvendigt.
Ud over Lysbugede knortegæs, Er.”Mudderet” og Nørredybet et enormt aktiv for adskillelige arter
af svømme og vadefugle, som f.eks.
Pibeænder, Gravænder, Viber, Hjejler, Klyder, Strandskader,
Terner
etc. etc.
Og nu også Skestork.
Vi ser mange rovfugle, som jager på de uforstyrrede og uopdyrkede områder, som der jo ikke er
mange tilbage af i området. Derfor vil vi også henlede opmærksomheden på et andet storslået
fugleområde, hvor f.eks.
Mosehornuglen
her et af sine favorit jagtområder. Nemlig området vest
for Kronborgskoven Her ligger et af de få områder med helt uopdyrket eng, som stadig findes på
Egholm. Området har gennem tiderne udelukkende været anvendt til græsning for kreaturer, og
senest nogle heste, men ligger nu helt uberørt hen. Her er masser af markmus og andre gnavere,
som er fødegrundlag for mange rovfugle. Vi ser ud over
Mosehornugle,
også
Skovhornugle,
Musvåge, Tårnflak, Duehøg, Rørhøg, Spurvehøg, Tårnfalk, Blå kærhøg, og efter en 5-6 års pause,
så vi igen i 2014 Slørugle,
på Egholm.
Hele Egholm bliver hvert år hjemsøgt af mange forskellige trækfugle, som f.eks.
Viben
og ikke
mindst
Hjejlen
er i stort tal tiltrukket af øen hvert år. Vi antager at fuglenes kærlighed for Egholm
hænger sammen med det udstrakte helt flade landskab, der kendetegner øen. Vi synes at det er
meget vigtigt at Fuglebeskyttelsesområdet udvides, så de mange truede og sårbare arter får den
ekstra beskyttelse, som er nødvendig for at gunstig bevaringsstatus kan sikres optimalt, og
Danmark bliver lidt bedre til at overholde nogle af de internationale direktiver og konventioner,
som landet jo vitterligt har skrevet under på at ville overholde.
Fuglene behøver beskyttelse:
Området påtænkes
ikke
ødve digvis at skulle være ”jagt-frit”. So det er i dag, drives der
behersket og fornuftig jagt i store dele af fuglebeskyttelsesområdet uden det kan dokumenteres at
have negativ indvirkning på de beskyttede fugles trivsel. Dog er bekymrende og ærgerligt, at der
flere gange er observeret Lysbugede knortegæs, som har været anskudt (fotodokumentation
haves).
På ”Mudderet” ses det største a tal fugle i efteråret, hvilket givetvis skyldes, at der på de
året er fiskeriforbud i Nørredybet.
e tid af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 566: Henvendelse af 12/6-20 fra Henrik Mørch, Egholm, om manglende udvidelse af Fuglebeskyttelsesområde nr. 1.
2209815_0006.png
Der foregår et intensivt fiskeri efter havørred i foråret, hvilket givetvis er med til at forstyrre
fuglene i området. Der ses næsten kun større flokke af bl.a. Lysbugede knortegæs når der er hårdt
vejr, hvor lystfiskerne ikke er i området.
Lufthavnens nærhed har en marginal negativ indvirkning, hvad angår helikopterflyvning, som
mange arter bestemt ikke bryder sig om.. Ellers ses der ikke de store problemer med hensyn til
flytrafikken, så vi ser ikke Aalborg lufthavn som direkte skadelig for udpegningsarterne.
Det nævnes jo ofte, at det ikke er formålstjenligt med for mange fugle i nærheden af en lufthavn,
og det er sikkert også rigtigt når man tænker på fugle, som flyver i højde med flyvemaskinerne,
men f.eks. en art som Lysbuget knortegås, flyver som regel i lav højde når den flytter sig rundt i
området, så den kan umuligt give problemer for flytrafikken.
Vi står meget gerne til rådighed med flere oplysninger, og henviser i øvrigt til vedlagte bilag med
fotos af nogle af de mest betydende arter..
Venlig Hilsen
Egholms Venner,
Henrik Mørch
Egholm 59
9000 Aalborg
http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/justering-af-natura-2000-
omraaderne/