MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 564
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 12. juni 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat om ufor-

mel videokonference for EU’s miljø-

og klimaministre den 23. juni 2020 med henblik på møde i Folketingets

Europaudvalg den 19. juni 2020.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

10. juni 2020

J nr.

2020-2444

Uformel videokonference for EU’s miljø-

og klimaministre den 23. juni

2020

Dagsorden

Miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s genopretning efter COVID-

Udveksling af synspunkter

Side

Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

Tidlig forelæggelse

Side 1/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s genopretning efter Covid-

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resumé

Det kroatiske formandskab afholder en uformel videokonference for EU’s

miljø- og

klimaministre den 23. juni 2020, hvor miljø- og klimapolitikkens betydning for

EU’s

genopretning er sat på dagsordenen til politisk drøftelse.

Europa-Kommissionen har i sin plan for den økonomiske genopretning af EU, som

blev offentliggjort den 27. maj, bl.a. henvist til, at udfordringerne i forhold til den

grønne omstilling er endnu vigtigere end, før krisen startede, at den grønne omstilling

som led i genopretningen vil blive fremskyndet, samt genbekræftet, at den europæi-

ske grønne pagt (”Green Deal”) er Europas vækststrategi. Den grønne pagt er end-

videre den 11. marts 2020 efterfulgt af en meddelelse om en ny handlingsplan for

den cirkulære økonomi, og den 20. maj 2020 efterfulgt af en strategi om biodiversitet.

Meddelelserne indeholder en lang række overordnede oplæg inden for eksempelvis

klima, bæredygtige produkter, affald, natur og økologi. Strategierne indeholder en

oversigt over kommende initiativer på områderne og skitserer unionens ambitioner

på områderne frem til 2030.

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser og påvir-

ker ikke beskyttelsesniveauet.

Regeringen er enig i, at den grønne omstilling er et centralt led i EU's økonomiske

genopretning efter COVID-19,

og at EU’s miljø-

og klimapolitik spiller en betydelig

rolle heri. Regeringen finder, at der er behov for, at Kommissionens grønne pagt

spiller en central rolle i EU’s genopretning, og at det er vigtigt, at ambitionerne fast-

holdes, herunder ikke mindst Kommissionens plan om en opjustering af EU's 2030

klimamål samt en europæisk klimalov, som lovfæster målet om klimaneutralitet, og

arbejder for, at målet gælder for EU og medlemsstaterne samt, at loven etablerer en

klar proces mod klimaneutralitet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 27. maj 2020 sin plan for den økonomiske

genopretning

af EU ”Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til

den næste generation”, KOM(2020) 456. I genopretningsplanen henviser Kommissi-

onen bl.a. til, at udfordringerne i forhold til den grønne omstilling er endnu vigtigere

end, før krisen startede, og at den grønne omstilling som led i genopretningen vil

blive fremskyndet. I planen henvises desuden til, at den europæiske grønne pagt

(”Green Deal”) er Europas vækststrategi.

Side 2/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Kommissionen offentliggjorde den 11. december 2019 en meddelelse om den euro-

pæiske grønne pagt, KOM(2019) 640, der udgør køreplanen for Kommissionens am-

bitioner inden for klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og regule-

ring, der skal levere på de øgede ambitioner. Pagten er en vækststrategi, der sigter

mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, res-

sourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen

nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra res-

sourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's

naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og

konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv med mennesket

i centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordringer. Pagten skal

samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gennemførelse af

FN’s 2030-dagsorden

og målene for bæredygtig udvikling.

Efterfølgende har Kommissionen den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse

KOM(2020) 98 om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi

–

for et renere og

mere konkurrencedygtigt Europa samt en meddelelse KOM(2020) 380 om en biodi-

versitetsstrategi.

Det kroatiske formandskab har planlagt at afholde en uformel videokonference for

EU’s miljø-

og klimaministre den 23. juni 2020. På dagsordenen er der lagt op til

udveksling af synspunkter om miljø-

og klimapolitikkens bidrag til EU’s

genopretning

efter COVID-19.

3. Formål og indhold

Drøftelsen på den uformelle videokonference forventes overordnet at have fokus på

miljø-

og klimapolitikkens bidrag til genopretningen af EU’s økonomi. Konkret ventes

der at være fokus på især biodiversitet, cirkulær økonomi og den europæiske klima-

lov.

Af Kommissionens genopretningsplan og reviderede arbejdsprogram for 2020 frem-

går det, at Kommissionen fastholder initiativerne og ambitionerne i den europæiske

grønne pagt (”Green Deal”), ligesom det genbekræftes,

at den grønne pagt ses som

EU’s vækststrategi.

Kommissionen fastholder også timingen for klima- og energisa-

gerne i sit reviderede arbejdsprogram for 2020.

Kommissionen havde allerede inden COVID-19-krisen fremlagt forslaget til en euro-

pæisk klimalov, der skal sætte retningen mod et klimaneutralt EU senest i 2050. Der-

for ventes drøftelsen bl.a. at vedrøre dette forslag og den videre fremdrift fsva. ved-

tagelse. Fokus i planen er derfor rettet mod klimamålet for 2030, hvor Kommissionen

fastholder fremlæggelse af en samlet plan for et øget 2030-mål i september 2020.

Planen for 2030-målet

vil udgøre et centralt element i EU’s forberedelse til COP26

og sætte retningen for den efterfølgende klima- og energilovgivning, som forventes i

sommeren 2021. Derudover fastholdes Klimapagten i 4. kvartal 2020, hvis formål er

at inddrage den europæiske offentlighed i klimaindsatsen.

Side 3/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

I planen lægges der vægt på betydningen af transportsektoren i arbejdet med at

skabe vækst og jobs, og der lægges således op til, at forskellige EU-fonde skal yde

støtte til bl.a. installering af 1 mio. ladestandere til elbiler. I planen henvises der over-

ordnet til en række andre fokusområder, som er af betydning for den grønne omstil-

ling. Det drejer sig bl.a. om havvind, renoveringsbølgen og ren hydrogen.

Det fremgår derudover af genopretningsplanen, at Kommissionen ønsker at målrette

flere midler til bl.a. den grønne omstilling. Midlerne foreslås bl.a. øget på en række

sektorområder som forskningsprogrammerne (Horizon), InvestEU, landdistriktsstøt-

ten og Fonden for Retfærdig Omstilling. Under InvestEU etableres en ny strategisk

investeringsfacilitet på 15 mia. EUR, som er en del af finansieringsmekanismen, Next

Generation EU, og som skal bruges til at investere i teknologier, som bidrager til den

grønne omstilling. Det drejer sig bl.a. om VE, energilagring, ren hydrogen, batterier,

CCS og bæredygtig energiinfrastruktur.

Handlingsplanen om cirkulær økonomi, biodiversitetsstrategien og forslaget om kli-

malov er

væsentlige grønne bidrag til EU’s samlede genopretningsplan efter COVID-

19.

I meddelelsen med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi fastslås det, at

målet er en omstilling til en cirkulær økonomi, hvor man bevarer og vedligeholder

produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt,

samtidig med at affaldsmængderne nedbringes. Den cirkulære økonomi bidrager til

at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbruget, til at opfylde målsætningen

om klimaneutralitet i 2050 og til at sikre EU's konkurrenceevne også på længere sigt.

Kommissionen anfører, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil være systemisk,

dybdegående og transformativ i og uden for EU. Som led i en samlet indsats for at

fremme cirkulær økonomi og betragte affald som en ressource fokuserer Kommissi-

onens handlingsplan på indsatser inden for syv hovedområder: 1) en politisk ramme

for bæredygtige produkter, 2) centrale produkters værdikæder, 3) mindre affald,

mere værdi, 4) cirkulær økonomi, der tjener mennesker regioner og byer, 5) tværgå-

ende tiltag, 6) lede indsatsen på globalt plan og 7) overvågning af udviklingen. På de

pågældende områder lægger meddelelsen op til, at der efterfølgende gennemføres

væsentlige ændringer i flere direktiver og regelsæt.

Biodiversitetsstrategien fastsætter EU’s politik på området frem til 2030 og indehol-

der en række konkrete opfølgningstiltag til at adressere årsagerne til tab af biodiver-

sitet i EU og internationalt. Strategien omfatter således oplæg til EU’s holdning til

forhandlingerne om en global ramme for biodiversitet post-2020 frem mod og under

det kommende 15. partsmøde (COP 15) under FN’s biodiversitetskonvention.

Dette

skulle efter planen have været afholdt i efteråret 2020 i Kina, men er på grund af

COVID-19 er udskudt, formentlig til en gang i 2021.

Side 4/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

I forhold til COVID-19 fremhæves, at fremkomsten af flere infektionssygdomme er

resultatet af menneskets indgreb og destruktion af natur. For at bremse denne ud-

vikling er det nødvendigt at beskytte og genoprette naturen. Ligeledes er der igen-

nem strategien et fokus på virksomheder, jobskabelse og interessentinddragelse, og

at der på dette grundlag, på tværs af sektorer, er mange økonomiske gevinster ved

at forbedre biodiversiteten. I strategien kobles sammenhængen mellem klima- og

biodiversitetskrisen, ligesom det belyses, at

tab af biodiversitet truer fødevaresikker-

heden i EU. Endelig står der i strategien,

at biodiversitetsstrategien er en del af EU’s

samlede genopretningsplan efter Covid-19.

Strategien har tre overordnede målsætninger, som er: a) beskyttelse og genopret-

ning af Europas natur. Denne målsætning indebærer blandt andet, at 30 pct.

af EU’s

areal både til lands og i havet skal være udpeget som beskyttet natur i 2030. Heraf

skal en tredjedel være strengt beskyttede kerneområder. I forhold til at sikre genop-

retning lægger strategien op til en bred tværgående tilgang hvor en række sektorer

skal bidrage, ikke mindst landbruget i forhold til blandt andet udtag af produktive

jorde, overgang til økologi og reduktion af brugen af pesticider, b) at skabe rammerne

for transformative forandringer, hvorefter Kommissionen vil etablere en ny styrings-

ramme for biodiversitet, fremme implementeringen og efterlevelsen af EU-lovgivning

samt at sikre et perspektiv, som omfatter hele samfundet

–

herunder virksomheder,

interessenter og civilsamfundet. c)

Strategien kommer med oplæg til EU’s position i

forhold til at håndtere den globale biodiversitetskrise efter 2020, hvorefter Kommis-

sionen lægger op til en ambitiøs global aftale, der skal bidrage til, at styrke national

implementering, og som indeholder en række konkrete og ambitiøse mål til både

øget beskyttelse og genopretning af natur. EU skal udvise lederskab i indsatsen for

at fremme biodiversiteten.

Det kroatiske formandskab forventes forud for den uformelle videokonference at ud-

sende et diskussionsoplæg, der skal danne grundlag for drøftelsen blandt EU’s

miljø-

og klimaministre. Oplægget er endnu ikke modtaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig

om Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi og biodiversitetsstrategien.

Europa-Parlamentet ventes at vedtage resolutioner om begge meddelelser og vil

desuden være medlovgiver på mange af de konkrete initiativer, som vil være udlø-

bere fra meddelelserne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 5/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre beskyttelsesni-

veauet i Danmark. De enkelte forslag som Kommissionen vil fremsætte som følge af

strategien forventes at kunne få en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Sagen sendes i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til, hvilke holdninger andre lande vil fremføre på videokonfe-

rencen, men der forventes at være bred opbakning og støtte til, at Kommissionens

grønne pagt skal være en central del af EU’s genopretning. Således har i alt 19 miljø-

og klimaministre støttet en dansk initieret erklæring herom.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling bør være et centralt

led i EU's økonomiske genopretning efter COVID-19,

og at EU’s miljø-

og klimapolitik

spiller en betydelig rolle heri.

Regeringen støtter stærkt EU’s grønne pagt og af den grund, at indsatserne i den

grønne pagt kommer til at udgøre ryggraden i genopretningen af EU’s økonomi. Re-

geringen støtter desuden, at klima i større grad skal tænkes ind som et tværgående

hensyn i EU-lovgivningen på tværs af sektorområder.

Regeringen finder det vigtigt, at den økonomiske genopretning efter COVID-19 skal

understøtte den europæiske grønne aftale samt implementering af handlingsplanen

for en cirkulær økonomi, biodiversitetsstrategien samt klimalov.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelser om en handlingsplan for en cirkulær

økonomi samt en biodiversitetsstrategi velkomne. Strategierne er vigtige i bestræ-

belser på, at EU skal omstilles til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedyg-

tig økonomi, hvor økonomisk vækst afkobles ressourceforbruget samt afkobles ind-

griben i naturen på en sådan måde, at naturens ressourcer og mangfoldighed ikke

går tilbage og genoprettes. Strategierne er også vigtige i forhold til at understøtte, at

der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Side 6/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Regeringen støtter, at EU’s plan for en forøgelse af EU’s 2030 klimamål præsenteres

i september, og finder det væsentligt, at målet forøges til mindst 55 pct.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, der lovfæster

målet om klimaneutralitet senest i 2050 og arbejder for, at målet kommer til at gælde

både EU og medlemsstaterne, samt at loven etablerer en klar processen frem mod

klimaneutralitet, der er kompatibel med Parisaftalen og indeholder en monitorerings-

mekanisme, der løbende gør status over, hvor langt EU er og indebærer, at der

handles, hvis ikke EU er på rette kurs. Hertil arbejdes for, at forslaget vedtages så

hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimalederskab fastholdes.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at der sker en grøn omstilling af transportsek-

toren og arbejder i den forbindelse for en udfasning af benzin- og dieselbiler i EU fra

2030, herunder højere CO

-standarder for vejtransporten samt udbredelse af lade-

infrastruktur.

Regeringen finder ligeledes, at det også er centralt at tænke overordnede klimamål-

sætninger sammen med nye tiltag på energiområdet, der står for en stor del af EU’s

udledninger, og hvor en grøn omstilling således bliver afgørende for at nå målsæt-

ningerne. Den fortsatte udbygning med vedvarende energi bør således også være

en central prioritet, og Kommissionen bør desuden i en række strategier identificere

de vigtigste næste skridt for at videreudvikle de europæiske energisystemer modkli-

maneutralitet senest i 2050. Regeringen støtter ligeledes, at renoveringsbølgen ind-

går som et element i genopretningsplanen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for uformel videokon-

ference for energiministre den 15. juni.

Der er oversendt grundnotat om handlingsplanen for cirkulær økonomi til Folketin-

gets Europaudvalg den 3. april 2020.

Side 7/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

2. Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet

(”den europæiske klimalov”)

KOM (2020) 80

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den. 4. marts 2020 fremsat forslag til Europa-Parlamentet

og Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klima-

neutralitet

–

den europæiske klimalov (KOM (2020) 80). I forslaget fremsættes et

kollektivt mål for EU om klimaneutralitet i 2050, ligesom der henvises til, at

EU’s

2030-mål skal revideres senest i september 2020, og til at Kommissionen i 2021 skal

overveje at revidere den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af et hø-

jere mål og målet om klimaneutralitet samt overveje yderligere tiltag. Forslaget giver

desuden Kommissionen beføjelser til at fastlægge og opdatere en EU-sti

(’trajectory’)

mod klimaneutralitet via delegerede retsakter og lægger op til, at medlemsstaterne

skal udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier og

–planer,

samt at Kommis-

sionen løbende skal vurdere EU og medlemsstaternes samlede indsats for at sikre,

at EU er på rette kurs og fremlægge nye tiltag eller henstillinger, hvis ikke det er

tilfældet.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at kunne

have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve ud-

møntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Regeringen støtter forslaget til en europæisk klimalov og finder, at den skal bidrage

til at sætte en ramme for EU’s grønne omstilling og

gøre målet om klimaneutralitet

senest i 2050 juridisk bindende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen vil

samtidig arbejde for, at EU efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative ud-

ledninger af drivhusgasser,

at EU’s

2030-mål øges til mindst 55 pct., og udmøntes

på den mest omkostningseffektive måde, at klimaloven fastsætter en proces for ved-

tagelsen af fremtidige delmål mod klimaneutralitet, der er kompatibel med Parisafta-

len, og at en EU-sti ikke vedtages via delegerede retsakter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 4. marts 2020 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet

og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (”den

europæiske klimalov”),

KOM (2020) 80. Forslaget er oversendt til Rådet den 4. marts 2020 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191 - 193 og skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal.

Side 8/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Kommissionen annoncerede intentionen om at fremsætte forslaget til en europæisk

klimalov, bl.a. i relation til udnævnelsen af den ledende næstformand Frans Timmer-

mans, samt senest i relation til Kommissionens europæiske grønne pagt, der blev

offentliggjort i december 2019.

Ifølge Kommissionen bekræfter den europæiske grønne pagt Kommissionens ambi-

tion om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Kommissio-

nen understreger, at konsekvenserne af klimaforandringerne allerede mærkes, og i

stigende grad forventes at få alvorlige konsekvenser for jordens økosystemer, biodi-

versiteten samt sundhed og fødevarer. Dertil henvises til, at FN’s klimapanel bekræf-

ter, at konsekvenserne af klimaforandringerne stiger markant med globale tempera-

turstigninger. FN’s

klimapanel vurderer desuden, at for at holde kursen mod en be-

grænsning af temperaturstigningerne til 1,5 grader, må netto-nuludledningen af CO

nås på globalt plan omkring 2050 og neutralitet for andre drivhusgasser umiddelbart

efter. I forlængelse heraf henvises til, at EU må øge indsatsen og vise globalt leder-

skab ved at blive klimaneutral senest i 2050, som beskrevet i Kommissionens ’

clean Planet for all

–

European strategic long-term vision for a prosperous, modern,

competitive and climate neutral economy’

og bekræftet i den grønne pagt.

Kommis-

sionen har efter lancering af forslaget om en europæisk klimalov desuden præsen-

teret yderligere initiativer, der støtter op om målet med klimaloven, heriblandt en in-

dustristrategi og en handlingsplan for cirkulær økonomi.

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har endosseret målet om klima-

neutralitet.

3. Formål og indhold

Ifølge Europa-Kommissionen er formålet med forslaget at sætte en klar retning mod

målet om klimaneutralitet og at indarbejde målet i EU’s lovgivning for at

øge forudsi-

geligheden og tilliden til EU’s klimaforpligtelse blandt virksomheder, borgere, inve-

storer og forbrugere, samt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og dermed fast-

holde velstand og arbejdspladser. Med det for øje tager forslaget sigte på at lovfast-

sætte målet om klimaneutralitet i 2050 på linje med videnskabelige resultater fra

FN’s

klimapanel, IPCC, og den mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodi-

versitet og Økosystemydelser, IPBES, og at bidrage til implementeringen af Parisaf-

talen og FN’s verdensmål. Endvidere

indeholder forslaget bestemmelser om betin-

gelserne for fastlæggelsen af en sti

(’trajectory’)

mod klimaneutralitet i 2050, for den

regelmæssige vurdering af fremskridtene mod klimaneutralitet og ambitionsniveauet

for den fastlagte sti fra 2030-2050 samt for de mekanismer, der skal til, hvis indsatsen

er utilstrækkelig eller inkonsekvent med målet om klimaneutralitet. Derudover henvi-

ses til behovet for en mere ambitiøs indsats vedrørende klimatilpasning, hvor en styr-

kelse af indsatsen vedrørende klimasikring, opbygning af modstandsdygtig, forebyg-

gelse og beredskab fremhæves som værende essentiel, ligesom indsatsen for at

sikre en retfærdig omstilling også fremhæves. Det fremgår endvidere, at medlems-

staterne og EU bør maksimere sidegevinsterne i samspil med anden miljøpolitik og

–lovgivning.

Side 9/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Af forslaget fremgår, at der med forordningen etableres en ramme for en irreversibel

og gradvis reduktion af drivhusgasser og forøgelse af naturlig eller andre former for

optag/dræn i EU. Med forslaget fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i EU

senest i 2050 med henvisning til Parisaftalens målsætning for de globale tempera-

turstigninger (art. 2), og der fastsættes en ramme for at opnå fremskridt i bestræbel-

serne for at nå det globale klimatilpasningsmål i Parisaftalen (art. 7). Endvidere frem-

går, at forordningen gælder alle menneskeskabte drivhusgasser og optag listet i for-

ordningen om energiunionens forvaltningssystem del 2, anneks V, samt at målet om

klimaneutralitet omfatter alt udledning og optag af drivhusgasser, der reguleres gen-

nem EU-lovgivning.

Målet om klimaneutralitet

I forslaget fremsættes et kollektivt mål for EU om, at der skal opnås en balance mel-

lem udledninger af drivhusgasser og optag senest i 2050. Det fremgår, at EU-insti-

tutionerne og medlemsstaterne skal tage de nødvendige tiltag i brug på EU- og med-

lemsstatsniveau for kollektivt at nå målsætningen om klimaneutralitet, samtidig med

at der tages højde for vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem

medlemsstater.

Dertil refereres til, at Kommissionen senest i september 2020

skal vurdere EU’s

re-

duktionsmål for 2030 i lyset af målet om klimaneutralitet og undersøge mulighederne

for et nyt mål mellem 50 til 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet, og i fald

Kommissionen finder et nyt mål nødvendigt, vil Kommissionen også fremsætte et

forslag til revision af klimaloven med det nye mål til Rådet og Parlamentet. Endvidere

fremgår, at Kommissionen senest i juni 2021 vil vurdere, om der er behov for at re-

videre den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af et højere mål og

målet om klimaneutralitet samt overveje nødvendige tiltag, heriblandt at fremlægge

forslag til ny lovgivning.

EU-sti

(’trajectory’) mod klimaneutralitet

I forslaget lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at fastlægge en sti (’tra-

jectory’)

mod klimaneutralitet som supplement til forordningen

ved delegerede rets-

akter. Endvidere foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at revidere stien hvert

femte år, senest seks måneder efter de globale statusopgørelser (’global

stocktake’)

under Parisaftalen. Stien vil tage afsæt i det reviderede 2030-mål. Fastlæggelse af

stien vil basere sig på en række principper, bl.a. omkostningseffektivitet, konkurren-

ceevne, bedst tilgængelige teknologi, energieffektivitet og -sikkerhed, forsyningssik-

kerhed, retfærdighed og solidaritet, investeringsbehov og -muligheder, miljøpåvirk-

ning

(”environmental effectiveness”)

og progression, retfærdig og social balanceret

omstilling, den internationale udvikling i forhold til Parisaftalen samt bedst tilgænge-

lige videnskabelige resultater.

Klimatilpasning

Side 10/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

I forslaget henvises til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal sikre fremgang

i forhold til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtighed og mindske sårbar-

hed over for klimaforandringer i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 7. Dertil

fremgår, at medlemsstaterne skal udvikle og implementere tilpasningsstrategier- og

planer, som skal omfatte rammer for risikohåndtering, der bygger på robuste klima-

og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.

Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger

Der lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes

samlede indsats i forhold til at nå målsætningen om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien, samt målsætningen om klimatilpasning. Kommissionen skal foretage

denne vurdering i sammenhæng med evalueringen under forvaltningssystemet for

energiunionen fra september 2023 og herefter hvert femte år. Kommissionen skal

fremlægge resultaterne sammen med den årlige rapport om status for energiunio-

nen.

Dertil lægges op til, at Kommissionen senest september 2023 og herefter hvert femte

år skal gøre status og

vurdere, hvorvidt EU’s tiltag er

i overensstemmelse med målet

om klimaneutralitet og EU-stien,

samt hvorvidt EU’s tiltag er tilstrækkelige til at sikre

fremgang i forhold til målsætningen om klimatilpasning. I fald Kommissionen finder

tiltagene inkonsekvente eller utilstrækkelige, får Kommissionen beføjelse til at tage

de nødvendige tiltag i henhold til traktaterne samtidig med revisionen af EU-stien

mod klimaneutralitet. Endvidere lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at

vurdere nye tiltag og lovgivning i lyset af målet om klimaneutralitet, som udtrykt i EU-

stien mod klimaneutralitet, og inkludere dette i Kommissionens konsekvensanalyser

af tiltag og lovgivning.

Vurdering af medlemsstaterne nationale foranstaltninger

Det foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes natio-

nale tiltag med udgangspunkt i forvaltningssystemet for energiunionen. Senest sep-

tember 2023 og herefter hvert femte år skal Kommissionen vurdere, om medlems-

staternes tiltag er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien mod klimaneutraltiet. Dertil skal Kommissionen vurdere, hvorvidt de natio-

nale tiltag er tilstrækkelige til at sikre fremgang i forhold til målsætningen om klima-

tilpasning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i de nationale energi- og klima-

planer eller de toårige rapporter om status for gennemførelsen af de nationale energi

–

og klimaplaner, og resultaterne fremlægges sammen med den efterfølgende årlige

rapport om status for energiunionen.

I fald Kommissionen finder medlemsstaternes tiltag er inkonsekvente med EU-stien

mod klimaneutralitet og utilstrækkelige i forhold til målsætningen om klimatilpasning,

skal Kommissionen fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat. Med-

lemsstaterne skal tage behørig hensyn til henstillingen og i de nationale energi- og

klimaplaner redegøre for, hvordan der er taget højde herfor, eller begrunde over for

Kommissionen, hvorfor man ikke har gjort det, hvis det er tilfældet. Henstillingerne

Side 11/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

vil udgøre et supplement til de landespecifikke anbefalinger under det europæiske

semester.

Fælles bestemmelser for Kommissionens vurdering

Der lægges op til, at Kommissionen i tillæg til overstående, skal basere vurderin-

gerne på information indgivet under forvaltningssystemet for energiunionen og kli-

maindsatsen, rapporter fra det europæiske miljøagentur, europæiske statistikker,

den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation,

herunder FN’s klimapanel,

samt information vedrørende bæredygtige investeringer, heriblandt fra forordningen

om taksonomi for bæredygtige investeringer. Dertil fremgår, at det Europæiske Mil-

jøagentur bistår Kommissionen i udarbejdelsen af overstående vurderinger.

Offentlig deltagelse

Det foreslås, at Kommissionen skal sikre offentlig inddragelse med henblik på at mu-

liggøre og bemyndige offentligheden til at tage handling for at nå målsætningerne

vedrørende klimaneutralitet og klimatilpasning. Kommissionen vil blandt andet facili-

tere en proces for at udveksle erfaringer og tiltag, der bidrager til at nå forslagets

målsætninger. Dertil kan Kommissionen trække på de klima- og energidialoger, der

er igangsat af medlemsstaterne under forvaltningssystemet for energiunionen og kli-

maindsatsen.

Udøvelse af delegerede beføjelser

Af forslaget fremgår betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage og revidere

EU-stien mod klimaneutralitet ved delegerede retsakter, herunder blandt andet at

Rådet og Europa-Parlamentet kan tilbagekalde delegationsbeføjelsen, at Kommissi-

onen skal konsultere nationale eksperter, og at retsakten kun træder i kraft, hvis der

ikke er indsigelser fra Rådet eller Europa-Parlamentet inden for en given periode.

Forordningen om et forvaltningssystem for energiunionen og klimaindsatsen

Af forslaget fremgår også forslag til ændringer af forordningen om et forvaltningssy-

stem for energiunionen og klimaindsatsen (2018/1999), hvor målsætningen om kli-

maneutralitet indskrives i forordningen.

Dertil lægges op til, at fremskrivninger (’pro-

jections’)

vedr. drivhusgasudledning samt optag baseres på seks fremtidige år, som

ender på 0 eller 5 (dvs. ved rapportering i 2021 fremskrivninger for 2025, 2030, 2035,

2045 og 2050) samt en tilføjelse om, at medlemsstaterne fremadrettet også skal rap-

portere om, hvordan eksisterende politikker og tiltag bidrager til målet om klimaneu-

tralitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Parlamentets ENVI-udvalg

behandler forslaget.

Europa-Parlamentet har dog i sin resolution vedr. den europæiske grønne pagt af

15. januar 2020 efterspurgt en ambitiøs klimalov med et bindende mål om at nå netto-

Side 12/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

nuludledninger senest i 2050, og at delmål for EU i 2030 og 2040 færdiggøres som

en del af loven senest ved medlovgivers vedtagelsen af loven og på baggrund af

konsekvensanalyser samt et stærkt rammeværk. Dertil understreges, at klimaloven

skal reflektere den bedst tilgængelige videnskab og sigte mod at holde den globale

opvarmning til 1,5 grader samt løbende holdes opdateret i forhold til EU’s juridiske

ramme og Parisaftalens ambitionscyklus. Endvidere henvises til, at klimaloven skal

inkludere en tilpasningskomponent, hvorved medlemsstaterne skal vedtage tilpas-

ningsplaner.

Derudover har Parlamentet opfordret til at øge EU’s 2030-mål

til mindst 55 pct. i

forhold til 1990-niveau, og til at Europa-Kommissionen fremlægger sit forslag hertil

så hurtigt som muligt for at muliggøre, at EU vedtager målet som en opdateret nati-

onalt reduktionsbidrag (Nationally

Determined Contribution,

NDC) i god tid før

COP26. Endelig opfordres til, at målet efterfølgende integreres i den europæiske kli-

malov.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderin-

gen heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at effekterne af klimaforandringerne er

grænseoverskridende og ofte ikke kan løses alene på nationalt eller lokalt plan. Ko-

ordineret handling i EU kan effektivt komplementere national og lokal handling og

øge klimahandling. Koordination af klimahandling er nødvendig på EU-niveau

–

hvor muligt globalt niveau

–

og EU-handling er derfor berettiget som følge af nær-

hedsprincippet.

Dertil henvises til, at EU siden 1992 har arbejdet for at udvikle fælles løsninger og

sikre fremdrift i den globale håndtering af klimaforandringerne. Mere konkret skal EU-

handling sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamålsætnin-

ger, samtidig med at retfærdighed og miljømæssig integritet sikres. Dertil anføres, at

etableringen af et robust rammeværk for EU’s 2050 mål om klimaneutralitet vil hjælpe

til at sikre, at EU bliver på rette kurs mod opfyldelsen af målet. Endvidere henvises

til, at handling på EU-niveau for så vidt angår klimatilpasning kan bidrage til integra-

tionen af tilpasningspolitikker og tiltag i centrale sektorer, på forvaltningsniveauer og

inden for EU-politikker.

Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende og kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og anser således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Dansk lovgivning indeholder på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende bestemmelser.

Det bemærkes dog, at forslag til lov om klimablev fremsat i Folketinget d. 26. februar

2020 og ventes vedtaget før sommerferien.

Side 13/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i EU.

En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Som det fremgår af aftalen om en danske klimalov har Danmark selv et mål om kli-

maneutralitet senest i 2050, og et EU-mål kan derfor potentielt bidrage til opfyldelsen

heraf på en omkostningseffektiv måde og til at reducere karbonlækage.

Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog

ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af

målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt

at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af målet om

klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-

drage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik. Der er afgivet høringssvar fra i alt 14 organisationer.

DANVA støtter det bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i bestræbel-

serne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen samt

regeringen ønske om, at der hurtigst muligt fremlægges en plan for at hæve EU's

reduktionsmål fra de 40 % til mindst 55 % inden FN-klimatopmødet i Glasgow.

DANVA opfordrer ligeledes regeringen til at støtte forslagene om at gøre Kommissi-

onen til en effektiv, upolitisk vagthund, der kan fremme reel målopfyldelse.

DANVA ønsker ud fra danske erfaringer på vandområdet og under hensyn til såvel

hurtig implementering som de finansielle omkostninger at bidrage med tre betragt-

ninger til inspiration/forslag: 1) Krav om udformning af nationale planer, hvori der er

såvel et implementeringsspor som et udviklingsspor, 2) evaluering af Kommissio-

Side 14/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

nens brug af delegerede retsakter, og 3) nationale/regionale/lokale planer, hvor an-

svarsfordelingen, reel koordinering af aktiviteter og ønsker samt finansiering er klart

beskrevet.

EjendomDanmark (ED) kan tilslutte sig forordningens formål og ser positivt på Eu-

ropa-Kommissionens arbejde med at få defineret et klart klimamål for EU, da dette

anses som en nødvendig forudsætning for evaluering og evt. tilpasning af lovgivning

i lyset af den politiske prioritering af kampen mod klimatilpasninger.

ED påpeger, at der er et behov for en politisk afklaring af klimamålene. Ifølge ED har

forordningen til formål at skabe rammerne for at opnå målet om klimaneutralitet i

2050 samt et foreløbigt 2030-mål om en reduktion af udslippet af drivhusgasser. ED

understreger, at dette 2030-mål dog ikke defineres nærmere i forordningen. ED be-

mærker, at denne uklarhed er problematisk, idet store dele af forordningen drejer sig

om tiltag, der skal tages for at opnå denne uspecificerede målsætning. Fx får Europa-

Kommissionen meget svært ved at evaluere klimatiltag, hvis den ikke har en mål-

sætning at evaluere op mod. Yderligere finder ED, at det bliver svært for Kommissi-

onen at fastlægge en vej for opnåelse af dette mål, når målet ikke er klart.

ED bemærker, at en afklaring af dette politiske mål derfor synes at være en nødven-

dig forudsætning for en egentlig klimalov på europæisk niveau og anbefaler, at den

danske regering prioriterer, at der kan findes et kompromis om et sådan 2030-mål,

så forordningen ikke vedtages, før et sådant kompromis er fundet.

ED påpeger, at Kommissionen gives beføjelser til at definere vejen mod 2030-målet,

men delegationsbestemmelserne i forordningen ikke synes klare og anbefaler derfor,

at disse præciseres og uddybes.

ED vurderer, at formuleringen i art. 2, stk. 1 er uklar, idet man skriver "by that date"

uden at uddybe, om der er tale om den 1. januar 2050 eller den 31. december 2050

og anbefaler, at man skriver en specifik dato ind.

ED bemærker, at det forslås, at Kommissionen i lyset af den overordnede målsæt-

ning om klimaneutralitet senest i september 2020 skal have sat et nyt 2030-mål for

reduktion af udledning af drivhusgasser og understreger, at det er uheldigt, at man

foreslår lovgivning på baggrund af en udefineret politisk målsætning og anbefaler, at

dette mål konkretiseres, inden forordningen vedtages, samt at dette er vigtigt i forhold

til forordningens art. 2, stk. 4, der slår fast, at Kommissionen inden 30. juni 2021 skal

vurdere, hvordan relevant lovgivning skal ændres i lyset af 2030-målsætningen. Her-

til bemærker ED, at der kan være betydelige forskelle på de ændringer og tiltag, der

skal til for at nå en målsætning om 50 hhv. 55 procents reduktion af udslip af driv-

husgasser i 2030 sammenlignet med 1990, hvorfor der er behov for hurtigt at få fo-

retaget en politisk afklaring om målsætningens omfang.

Side 15/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

ED understreger, at Kommissionen foreslår, at Kommissionen får beføjelser til at ud-

stede delegerede retsakter (jf. art. 290 TEUF) til at supplere forordningen til at defi-

nere vejen frem ("trajectory") mod 2030-målsætningen, som beskrevet i forordnin-

gens art. 2. ED vurderer, at artiklen understreger behovet for, at der skabes politisk

klarhed om 2030-målsætningen. Dertil fremhæver ED, at artiklen giver potentielt

Kommissionen for vide beføjelser, og anbefaler derfor, at delegationsbestemmelsen

præciseres i forhold til forslagets ordlyd.

ED påpeger, at det foreslås, at Kommissionen fra 2023 og hvert femte år skal vurdere

både unionens og medlemsstaternes status, hvad angår reduktion af drivhusgasud-

slip, og konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag for at nå de

opstillede mål og for at følge den bane, som Kommissionen har lagt ud herfor. ED

vurderer, at det er positivt, at Kommissionen forpligtes til løbende at følge udviklin-

gen.

ED bemærker, at Kommissionen foreslår, at den - hvis den i sine femårlige vurderin-

ger finder, at konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag er for lav

–

forpligtes til at tage de nødvendige forholdsregler og iværksætte de nødvendige

tiltag. ED vurderer, at denne bestemmelse - sammen med delegationsbestemmelsen

i art. 3 - giver Kommissionen vide rammer til at foreslå ny lovgivning, idet Kommissi-

onen både selv skal fastlægge vejen frem mod 2030-målet og selv vurdere, om ek-

sisterende tiltag er i overensstemmelse med denne vej og derefter selv foreslå nye

eller ændrede tiltag for at komme tilbage på den vej. ED foreslår derfor, at bestem-

melsen i art. 5, stk. 3 kvalificeres yderligere, således at Kommissionen først efter fx

efter drøftelse med Det Europæiske Råd kan foreslå nye tiltag på baggrund af sin

femårlige evaluering. ED henviser til, at det for at sikre en løbende politisk drøftelse

af både mål og midler, således at der sikres opbakning og legitimitet til de tagne

beslutninger.

ED fremhæver, at Kommissionen foreslår, at den fremover skal vurdere al ny lovgiv-

ning i forhold til målet om klimaneutralitet i 2050 og vurderer, at dette krav er et for-

nuftigt proceskrav.

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen også skal evaluere medlemssta-

terne, ligesom det som udgangspunkt er positivt, at Kommissionen kan give anbefa-

linger og gode råd til medlemsstaterne. ED noterer dog, at det kan dog være uheldigt,

at denne evaluering og disse anbefalinger skal ske på baggrund af en vej, som er

defineret som følge af en temmelig bred delegationsbeføjelse, jf. forordningens art.

3. ED lægger vægt på, at man antager, at Kommissionen har større indsigt i, hvordan

de enkelte medlemslande bedst arbejder med 2030- hhv. 2050-målsætningerne.

Dertil henvise ED til, at det indskrænker det nødvendige handlingsrum for medlems-

landene, og det derfor er uheldigt, at der art. 6, stk. 3, litra b opstilles så håndfaste

krav til, hvordan en medlemsstat skal reagere på Kommissionens anbefalinger ("følg

eller forklar"-princippet). ED anbefaler derfor, at art. 6, stk. 3, litra b udgår.

Side 16/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremhæver, at Danmark skal arbejde for,

at EU stiler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Paris-aftalen. FH bakker op

om EU’s ambition om at blive verdens første klimaneutrale blok inden 2050, der er

kernen i den europæiske grønne pagt. FH understreger vigtigheden i, at EU skrider

til handling for at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. FH

ser positivt på klimaloven, der udgør retsgrundlaget for EU's politiske tilsagn, og som

et vigtigt skridt på vejen til at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed i den grønne

omstilling, til gavn for både erhvervsliv, investorer og lønmodtagere.

FH støtter Kommissionens forslag om et retligt bindende mål om drivhusgasneutra-

litet inden 2050 og forslaget om, at al EU-lovgivning skal flugte med 2050-målet og

ser i den forbindelse frem til at følge arbejdet hermed

–

både i forbindelse med præ-

sentationen af nye initiativer og revision af tidligere lovgivning.

FH påpeger, at Kommissionen bemærker, at den europæiske klimalov er et signal til

internationale partnere om, at det globale ambitionsniveau skal hæves for at nå det

fælles mål i forhold til Paris-aftalen. Derfor finder FH det beklageligt, at Kommissio-

nen med klimaloven endnu ikke har fremsat et foreløbigt mål frem mod 2030. FH

finder et sådant mål afgørende for at kunne planlægge den grønne omstilling og

undgå unødig usikkerhed for lønmodtagere, erhvervsliv, investorer og forskningsin-

stitutioner m.m., hvis bidrag og engagement er afgørende for at omstillingen kan lyk-

kes. FH havde derfor gerne set et sådant mål indskrevet i klimaloven allerede nu og

ikke først fra 2021, som Kommissionen lægger op til. FH støtter imidlertid Kommis-

sionens ønske om at hæve målet fra de nuværende 40 pct. til 50 eller 55 pct. og ser

gerne, at Danmark arbejder for at hæve målet yderligere så det flugter med det dan-

ske mål om en reduktion på 70 pct.

FH støtter målsætningen om at sikre et klimaneutralt EU i 2050, men understreger

samtidig, at et mål til enhver tid skal følges op af konkrete politiker og finansiering.

Derfor lægger FH særligt stor vægt på, at midler fra Fonden for Retfærdig Omstilling

og den tilhørende medfinansiering bliver additionelle, dvs. at der er tale om nye mid-

ler og ikke blot en omfordeling af allerede afsatte midler. FH er i den forbindelse

bekymret over, at der i finansieringen af fonden for retfærdig omstilling er lagt op til

at overføre midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og den Europæi-

ske Socialfond Plus til at sikre opfyldelsen af klimamålene. FH påpeger, at det kan

indebære, at den grønne omstilling sker på bekostning af andre indsatser målrettet

beskæftigelse, opkvalificering og fattigdomsbekæmpelse. Det er derfor afgørende for

FH, at der i forbindelse med en bindende europæisk klimalov også sikres en velfi-

nansieret retfærdig omstilling, der leverer kvalitetsjob, omskoling og videreuddan-

nelse. FH støtter og vægter derfor også artikel 3(h) ”the need to ensure just and

socially transition” særligt højt.

Side 17/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

For FH er det vigtigt, at arbejdstagere og fagforeninger inddrages på alle tænkelige

niveauer i forbindelse med den grønne omstilling, da en sådan inddragelse er afgø-

rende for, at sikre en fair fordeling af omkostninger og gevinster i forbindelse med

omstillingen.

FH ser yderst positivt på artikel 10, stk. 5, hvor det fremhæves, at hver medlemsstat

skal sikre rammer for en dialog med inddragelse af alle relevante interessenter. Dog

finder FH det vigtigt, at lønmodtagere og/eller fagbevægelse nævnes eksplicit og på

linje med fx ”business community” og ”investors”. FH understreger, at det samme

gør sig gældende i artikel 8, hvori der angives, at Kommissionen skal fremme en

inkluderende og tilgængelig proces på alle niveauer (nationalt, regionalt og lokalt).

FH fremfører, at, jf. artikel 9, får Kommissionen udvidet ret til at skærpe delmålene

igennem delegerede retsakter og henviser til, at det er usikkert, hvilke lovgivnings-

mæssige konsekvenser det har, at Kommissionen får en udvidet ret til at skærpe

delmålene gennem delegerede retsakter og hvilken tidshorisont, der er tale om.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) bemærker, at Kommissionens udspil indeholder

mange positive elementer, men savner nogle mere håndfaste virkemidler, end dem

der præsenteres. TA betoner, at der i Danmark er blevet vedtaget en klimalov, som

pålægger den siddende regering at fastlægge bindende delmål og løbende evaluere

opfyldelsen af disse mål. TA fremhæver, at dette er et fornuftigt styringsprincip, som

bidrager til at skabe forudsigelige og langsigtede rammebetingelser for landets virk-

somheder. Derfor anbefaler TA, at regeringen vil arbejde for, at de øvrige lande ud-

arbejder klimaplaner på tilsvarende vis med delmål og løbende evalueringer.

TA understreger, at der bør være klare retningslinjer for evaluering af landenes op-

fyldelse af klimamål, og evalueringerne bør så vidt som muligt være kvantitative frem

for kvalitative. Dette gælder også for andre tiltag, som medlemslandene er pålagt at

gennemføre i regi af fx bygningsdirektivet. Her er det muligt at påvise efterlevelse

vha. ækvivalensrapporter, som træder i stedet for de konkrete tiltag. TA anfører, at

man kan nøjes med at påvise en indsats ud fra en kvalitativ beskrivelse af eksiste-

rende tiltag, og ikke en kvantitativ evaluering af hvorvidt direktivet er opfyldt. TA frem-

hæver, at det ses bl.a. i forbindelse med eftersynsordningerne for eftersyn af kedel

og ventilationsanlæg.

TA påpeger desuden, at der er behov for, at virksomhederne i EU konkurrerer på lige

vilkår. På klimaområdet kan det imidlertid betyde, at virksomhederne i nogle lande

opnår uforholdsmæssigt store konkurrencefordele ved at landene ikke efterlever de

aftalte klimamål. TA mener, at dette er uacceptabelt og kan blive gensidigt forstær-

kende medlemsstaterne imellem og anfører, at der bør arbejdes for, at det med den

europæiske klimalov bliver muligt at pålægge markante sanktioner, som sikrer at

medlemsstater efterlever de aftalte klimamål.

Side 18/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

TA mener, at et vigtigt element i den europæiske klimalov er at sikre klare retnings-

linjer for overholdelse af proportionalitetsprincippet i de tiltag, som de enkelte med-

lemslande ønsker at gennemføre for at opfylde aftalte klimamål. TA understreger, at

det bør bl.a. være muligt for landene særtilfælde at indføre deciderede forbud mod

klimabelastende produkter (fx oliefyr), også selv om andre tiltag som fx informations-

kampagner og tilskudsordninger kan synes mere proportionale.

Greenpeace (GP) mener, at Kommissionens udspil til en EU klimalov er et dybt skuf-

fende udspil, der vil for lidt og for sent og, at det svigter eklatant ved ikke at lægge

op til markante reduktioner i udledningerne allerede i det næste årti. GP påpeger, at

Klimavidenskaben fortæller entydigt, at klimaindsatsen frem mod 2030 bliver afgø-

rende for at bremse klimakrisen. GP mener, at man risikerer at miste mulighederne

for at gøre nok de næste ti år, hvis EU's nye klimalov bliver for vag. GP er bekymrede

for, at vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling, samt at man med en for svag og

vag klimalov mister muligheden for at være dem, der skubber på for at man får en

god aftale på COP26 i november 2020.

GP understreger, at Kommissionens udkast til en EU klimalov ikke sætter rammen

for, at EU lever op til Parisaftalen og opfordrer kraftigt til, at den danske regering

arbejder målrettet og initiativrigt på at stille ændringsforslag til Kommissionens ud-

kast, og derefter forhandler udspillet så det bliver væsentligt mere ambitiøst i trilog-

forhandlingerne.

GP påpeger, at Kommissionens forslag til en ny klimalov kun indeholder ét bindende

mål om netto-nuludledninger i 2050. GP finder det positivt at få et netto-nul mål skre-

vet i en egentlig lov, men anfører, at netto-nul-målet er for uambitiøst, og at målet

bør fremrykkes til 2040 og i højere grad binde de enkelte lande.

Dertil henleder GP opmærksomheden på, at EU er ansvarlig for 22 procent af de

historiske drivhusgasudledninger og dermed som region bærer et særligt ansvar.

GP opfordrer regeringen til at arbejde for reel klimahandling frem mod 2030 nu og

påpeger desuden at et mål på 50-55 procent, som Kommissionen foreslår, er util-

strækkeligt og dybt uansvarligt.

GP bemærker, at ifølge FN havde man haft en vis sandsynlighed for at nå at stoppe

den globale opvarmning inden 1,5 grader med årlige globale reduktioner på 3,3 pro-

cent, hvis man altså var gået seriøst i gang for ti år siden. GP understreger, at det

gjorde man ikke, og derfor kan man nu ikke "nøjes" med reduktioner på 3,3 procent

om året, men skal i stedet globalt reducere med 7,6 procent årligt. GP påpeger, at

det betyder

–

helt uden at tage højde for, at nogle lande og regioner er mere ansvar-

lige for klimakrisen end andre - at EU skal nå i hvert fald en reduktion på 65 procent

i 2030. Derfor mener GP, at det også er en stor fejl, når Kommissionen lægger op

til, at man først i september vil foreslå et egentligt 2030-mål, da det så blive meget

svært for EU at nå at beslutte noget inden den vigtige COP26 i Glasgow i november.

Side 19/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

GP bemærker, at Kommissionens forslag til en tidsplan for at få vedtaget nogle kli-

mamål er uforenelig med det skub for global handling, der er har brug for i år. Hvis

ikke EU får et godt nok 2030-mål i god nok tid, kan det betyde, at vi ikke får et godt

resultat på COP26. Derfor vil GP gerne anerkende klimaminister Dan Jørgensens

indsats for at presse Kommissionen for en hurtigere beslutning på 2030-målet, end

der lægges op til i klimaloven, men fremhæver, at der er mindst ligeså meget brug

for, at Danmark viser lederskab og rent faktisk foreslår et tilstrækkeligt 2030-mål.

Vedvarende Energi tilslutter sig de ovestående kommentarer, som Greenpeace Dan-

mark har givet til forslaget om en europæisk klimalov.

Our Fish (OF) giver fuld opbakning til de ovenstående kommentarer fra Greenpeace

men tilskynder yderligere til, at havets rolle bliver fremhævet. OF tilskynder således

Danmark til at sørge for, at havets rolle i klimakrisen anerkendes også i EU's klima-

politik og huskes i de efterfølgende handlingsplaner og fremhæver: 1) et stop for

overfiskeri, 2) en nedbringelse af den europæiske fiskeflådes overkapacitet, og 3) en

udskiftning af fiskeredskaber mv. for de fartøjer der fisker med særligt destruktivt og

CO2-intensivt udstyr til mere selektive og bæredygtige metoder vil være hurtigtvir-

kende, konkrete og effektive klimakrisehandlinger, fordi de ville beskytte havet og

styrke

dets

modstandskraft

evne

til

opsuge

CO2.

Danske Rederier (DR) hilser Europa-Kommissionens forslag til en europæisk klima-

lov velkommen og fremhæver, at det fremsætter Kommissionens forslag om, at am-

bitionen om klimaneutralitet bliver en del af europæisk lovgivning. DR og Danske

Færgerederier har selv en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og ser derfor

positivt på, at Kommissionens har en tilsvarende ambition for EU.

DR mener, at det er glædeligt, at Kommissionen understreger, at EU er en del af et

globalt fællesskab, og at EU spiller en vigtig rolle i at lede den internationale indsats

mod klimaforandringerne. I relation til skibsfarten DR fremhæver, at FN’s søfartsor-

ganisation, IMO, er det rette sted at regulere den internationale skibsfarts udledning

af drivhusgasser. Derfor opfordrer DR Kommissionen til aktivt at støtte det igangvæ-

rende arbejde i IMO, for på den måde at sikre reduktioner i udledningen fra skibsfar-

ten globalt samtidig med at ens internationale konkurrencevilkår opretholdes.

DR fremhæver, at målsætningen for den europæiske union om klimaneutralitet i

2050 og et mål for 2030 vil imidlertid omfatte den nationale skibsfart, dvs. skibsfarten

mellem to havne i samme medlemsland og, at det eksempelvis gælder færgefarten,

der spiller en vigtig rolle for den social- og samfundsmæssige sammenhængskraft

både i Danmark og i andre medlemsstater.

Landbrug & Fødevarer (LF) hilser en ny europæisk klimalov velkommen og støtter

et klimaneutralt EU senest i 2050. L&F fremhæver, at Danmark allerede har et mål

om klima-neutralitet i 2050, hvorfor det er vigtigt, at EU sætter samme ambitiøse mål

for at sikre lige konkurrencevilkår. LF påpeger, at hvis klimaforandringerne skal

Side 20/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

bremses, er det nødvendigt, at EU går forrest og inspirerer resten af verden til at

reducere klimagasudledningerne samtidig med at styrke samfundsøkonomien, kon-

kurrenceevnen og beskæftigelsen. LF finder det vigtigt, at en europæisk klimalov

understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling af europæiske virksomheder og

sektorer, så konkurrenceevnen bevares.

LF bemærker, at den europæiske klimalov er vigtig i forhold til EU’s implementering

af Paris-aftalens forpligtelser. LF hilser det derfor velkommen, at Kommissionen i den

europæiske klimalov laver en specifik reference til Paris-aftalens artikel 2.1b (be-

tragtning 4, fodnote 24), der blandt andet omhandler, at den vedtagne klimapolitik

ikke må true fødevareproduktionen. LF finder, at betragtning 4 med fordel kan være

genstand for ændringsforslag med en tilføjelse, således at der citeres fra hele artikel

1b: ”adapt to the adverse impacts of climate change

and foster climate resilience

and low greenhouse gas emissions development, in a manner that does not threaten

food production.”

LF finder, at det er nødvendigt ikke blot at nævne behovet for at

tilpasse sig til klimaforandringerne, men også at nævne behovet for at fremme mod-

standskraft mod klimaforandringer (fx gennem nye planteforædlingsteknikker og ge-

netik), samt udvikling af klimaeffektiv landbrugsproduktion (fx gennem landbrugsråd-

givning, foderoptimering, præcisionslandbrug, gødningsregnskaber), som kan være

medvirkende til at begrænse udledningerne af klimagasser fra landbruget i EU, alt

sammen under hensyntagen til ikke at true fødevareproduktionen.

LF opfordrer derudover til med henblik på at strømline EU’s klimahandlinger på tværs

af forskellige Green Deal initiativer, at som en del af klimaloven, tilføjes et ’princip om

politisk kohærens’, der skal sikre, at foranstaltninger

inden for alle Green Deal initia-

tidver ikke går ind og modarbejder artikel 2.1b i Paris-aftalen i form af vidtrækkende

indirekte negative ændringer i arealanvendelsen (ILUC) uden for EU.

LF præsenterede i marts 2019 en vision om et klimaneutralt dansk fødevareerhverv

i 2050. Det er LF’s ønske, at EU vedtager samme ambitiøse målsætning, da tæt

samarbejde mellem EU’s medlemslande er vigtig i forhold til at lykkes med at vise

resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig måde, hvorpå en klimaneu-

tral fødevareproduktion kan nås. LF vil vise, at det er muligt at producere mere mad

med mindre udledning, også selvom, at man i landbrugssektoren står over for biolo-

giske processer, hvor udledninger aldrig kan fjernes helt. LF påpeger, at dansk land-

brug har allerede reduceret klimagasudledningerne med 17 pct. siden 1990, og at

reducere yderligere er en udfordring. LF finder det derfor afgørende, at Kommissio-

nen afsætter flere midler til forskning og udvikling, så fremtidens klimaløsninger i

landbrugssektoren kan findes og bakker desuden op om, at teknologier til fjernelse

af CO2 som fx CO2-opsamling og

–lagring

samt CO2-opsamling og -anvendelse gø-

res omkostningseffektive og udbredes.

LF opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at etablere et særligt

handelssystem for negative ’lagringskreditter’ i forbindelse med revisionen af ETS.

Side 21/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

LF påpeger, at i det nuværende handelssystem, hvor LULUCF lagringskreditter del-

vist indgår, skelnes der ikke mellem ’et ton CO2 sparet og et ton CO2 fjernet’. LF

mener, at det giver mening at skelne mellem CO2-reduktioner og negative udlednin-

ger og fremhæver, at et separat handelssystem for negative ’lagringskreditter’ kan

potentielt muliggøre forskellig prisdannelse mellem de to slags kreditter, hvilket kan

være med til at øge rentabiliteten i carbon farming initiativer. LF foreslår endvidere,

at man før 2030 introducerer en pilot ’CO2-kreditordning’ for klima afbødningsindsats

i husdyr- og landbrugsproduktionen samt kulstofbinding i arealanvendelsen. LF op-

fordrer også Kommissionen til at overveje flere forskellige scenarier for en fælles EU

klimapolitik for landbrugets rolle i den fremtidige EU klimaarkitektur post 2030

–

hvor

LF foreslår en landsektorsøjle med et fælles reduktionsmål for landbruget.

LF støtter

Kommissionens plan om at øge EU’s 2030-klimamål

til mindst 50 pct. og

op til 55 pct. men er bekymrede for, at den nuværende arkitektur for EU’s klimapolitik

frem mod 2030 (byrdefordelingsaftalen), fortsætter efter 2030. LF påpeger, at en

fortsættelse af det

nuværende byrdefordelingsregime vil betyde, at en række af EU’s

frontløber medlemslande vil stå overfor markant højere klima reduktionsmål, mens

medlemslande, der er mindre klimaambitiøse, vil fortsætte med at få rabat på deres

reduktionskrav. LF påpeger, at ved sådan en udvikling risikeres det, at der bliver

mindre støtte til klimahandling blandt medlemmer og landmænd i andre medlems-

lande, der allerede har leveret markante klimagasreduktioner. LF anfører, at man i

Danmark i dag har et 39 pct. reduktionsmål i ikke-kvotesektoren og med en sand-

synlig forøgelse, bliver en reform af den nuværende EU-klimaarkitektur inden for

ikke-kvotesektoren, afgørende. LF bemærker, at såfremt EU's klimaarkitektur ikke

ændres efter 2030, er man nervøse for, at landbrugsproduktionen vil flytte til andre

medlemslande med lavere reduktionsmål, samtidig med at den samlede omkostning

for klimahandling i EU's landbrugssektor øges i fravær af et fælles EU reduktionsmål

for landbruget.

Dansk Industri (DI) fremhæver, at det er tilfredsstillende at se et forslag til en euro-

pæisk klimalov så relativt kort tid efter den politiske aftale om en dansk klimalov. ID

understreger, at dedikerede og fokuserede klimalovgivninger i EU og Danmark er en

nøgle til at sikre en robust og helhedsorienteret klima-indsats frem mod de politisk

besluttede klimambitioner, og at DI’s bemærkninger til den europæiske klimalov der-

for har det samme sigte som DI’s tilgang til den danske klimalov.

DI påpeger, at der stiles mod EU klimaneutralitet senest i 2050, og at der ikke indgår

et 2030 mål som i den danske klimalov, om end Kommissionens forventede analyse

i juni om muligheder for at gøre EU 2030 klimamål til 50/55 pct. DI opfordrer regerin-

gen til

–

og støtte op om

–

at der indarbejdes et 2030 mål i den europæiske klimalov

snarest muligt og om et EU 2030 klimamål på mindst 55 pct.

DI fremhæver, at der er en række principper for EU’s klimaindsats som bl.a. omfatter

omkostnings-effektivitet, konkurrencehensyn og en social balance, og at disse ele-

Side 22/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

menter svarer omtrent til de vejledende principper i den danske klimalov. DI bemær-

ker, at sigtet om at sikre konkurrencehensyn og undgå CO2-lækage i dette tilfælde

ud af EU er det som i danske klimalovsaftale. Det er helt afgørende for DI, at sikre

disse balancerede hensyn.

DI betoner derudover forslaget om at delegere fastlæggelse af CO2e-reduktionsstien

frem til 2050 til Kommissionen, og at det er et supplement til Kommissionens mulig-

hed for at følge op på medlemslandenes bidrag til den kollektive målopfyldes fast-

sættes. Ifølge DI er denne opfølgningsmulighed vigtig og skal ske i en samlet ba-

lance, der også tillader medlemslandene at tilrettelægge en omtrentlig fleksibel ind-

sats under hensyn til teknologiudvikling og den tilrettelæggelsen af de konkrete nati-

onale reguleringstiltag.

DI fremhæver dertil strukturen for opfølgning på indsatserne med 5-årige evaluerin-

ger og handlepligten for Kommissionen til at tage nye initiativer, såfremt indsatsen

halter bagefter. DI mener, at det omtrent svarer til handlepligten i klimaloven, omend

der ikke er et europæisk uafhængigt klimaråd. DI fremhæver, at opfølgningsmodellen

involverer de nationale energi-

og klimaplaner i EU’s governance-forordning,

hvilket

DI mener, sikrer en fornuftig sammenhæng til de direktiver og initiativer der er be-

sluttet og under national implementering.

DI betoner, at Kommissionen skal sikre dialog regionalt og nationalt med relevante

parter, og at medlemslandene pålægges at sikre en national dialog med alle rele-

vante parter. DI mener, at det er en entydig styrkelse af de bestemmelser om løbende

involvering af bl.a. erhvervslivet, som DI støtter op om, og som i DI’s optik skal for-

valtes i samme ånd af det nye danske Klimaråd.

DI mener ikke, at det er klart beskrevet i loven, hvordan man kan indregne klimaef-

fekter, herunder om anvendelsen af de eksisterende fleksible mekanismer mv. kan

indregnes. DI fremhæver, at disse ting kan fremme samarbejde på tværs af med-

lemslande og regeringen bør arbejde konstruktivt for at få afklaret de elementer i

loven.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via lov-

givning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret flertal.

Derimod finder RGO, at Kommissions forslag om 50-55% reduktion i 2030 og netto-

0 udledning i 2050 er uambitiøst. RGO mener, at EU's klimamål bør være mindst

60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050. RGO be-

mærker, at de accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene. 60% reduk-

tion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i Danmark. Tilsvarende går

RGO ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men påpeger at dette er næppe

realistisk i EU. Derfor mener RGO, at man bør skrive senest i 2050, idet man bør

tilstræbe 2045.

Side 23/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

RGO påpeger desuden, at afsnittet om implikationer for budgettet bør skærpes og at

for at målene kan nås, bør mindst 50% af EU's budget, herunder landbrugsstøtte

(CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten

skal fremme klimaformål

–

i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

RGO støtter Kommissionens forslag om, at EU's reduktionssti revurderes hvert femte

år med henblik på at sikre at slutmålet nås og bemærker, at det bør tilføjes, at evt.

manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det forsømte

indhentes i den følgende 5-års periode.

RGO fremhæver, at det er vigtigt, at EU's mål meldes ud i god tid inden COP 26 i

Glasgow med henblik på, at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at

opbygge alliancer med andre lande inden

COP’en. RGO bemærker, at Kommissio-

nen selv skriver, at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu

end nogensinde og understreger derfor, at det er alt for sent, når Kommissionen vil

fremlægge forslag i september.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) roser, at EU, omsider, indfører fælles lov-

bundne klimamål. DN finder dog, at en reduktion på 50-55 % i 2030 er fuldstændig

utilstrækkelig i forhold til den udfordring, man står overfor, i forhold til at EU som en

sammenslutning af forholdsvis rige lande, bør gå forrest i den grønne omstilling, og

i forhold til at komme ”in line” med de mål fra Paris vi alle kender så godt. DN tilføjer,

at det samme kan man sige om netto-nul i 2050.

DN bemærker, at flere lande, herunder Danmark, har allerede har mere ambitiøse

mål, og det er kun rimeligt at de rigeste europæiske lande skal løfte en proportionelt

større del af byrden, men for at komme på niveau med Paris aftale bør 1) det euro-

pæiske mål hæves til minimum 60 %, og at 2) EU bør tilstræbe netto-nul senest i

2045. DN påpeger, at det er absolut nødvendigt, at EU hæver målene, for ikke at

efterlade et behov for uforholdsmæssigt store, og meget dyre, reduktioner efter 2050

til de næste generationer. DN påpeger, at EU i øvrigt bør tilstræbe at konvertere

målet målt i procent til et kulstofbudgetmål mål i ton CO2 (og svarende til 1.5 grader)

ved først kommende lejlighed

–

fx ved den revurdering kommissionen lægger op til i

2025. DN finder, at det således kan sikres, at omstillingen følger en rimelig kadence,

at man rent faktisk er på linje med parisaftalen, og at man ikke skyder omstillingen til

sidste øjeblik. DN anslår, at hvis man fastholder et mål i procent, bør man som mini-

mum løbende fremlægge udviklingen i forhold til et budgetmål (målt i ton CO2) og

sikre, at der rettes ind, og målene hæves, hvis omstillingen går for langsomt.

DN støtter også Rådet for Grøn Omstillings forslag om at mindst 50 % af EU's bud-

get, herunder landbrugsstøtten (CAP’en) samt støtte til infrastruktur og regional ud-

vikling, underlægges krav om, at skulle fremme og understøtte både klima- og biodi-

versitetsdagsordenerne.

Side 24/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Endeligt bemærker DN, at kommissionen forventer at fremlægge forslag i september

2020, og betoner, at det er åbenlyst, at EU-lederskab i den globale klimaproces er

mere nødvendigt nu end nogensinde før, og derfor er det naturligvis alt for sent at

fremlægge forslag sidst på året. DN finder, at man bør tilstræbe en ambitiøs udmel-

ding i god tid inden COP26 i Glasgow, således at EU kan demonstrere klimaleder-

skab og være med til at trække resten af verden i den rigtige retning.

Kommunernes Landsforening (KL) finder det positivt, at EU får en bindende klimalov,

reguleret via en forordning, der skal være med til at sikre klimaneutralitet i 2050 for

alle medlemslandene i EU, ved at stadfæste målet om CO2-netralitet i 2050. Et

mål, som Danmark allerede har forpligtet sig til gennem ratificering af

Parisaftalen. KL finder det positivt, at Kommissionen senest i september 2020 vil

evaluere EU’s 2030-mål

og undersøge mulighederne for at gå fra 40 pct. til 50-55

pct. CO2-reduktion.

KL bemærker, at Kommissionen ikke har mange værktøjer til at sørge for, at EU og

medlemslandene holder kursen i forhold til at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derfor er

KL af den opfattelse, at den danske regering bør støtte op om Kommissionens mu-

lighed for at lave delegerede retsakter, til at supplere de eksisterende instrumenter,

herunder det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner, hvis det

skulle vise sig nødvendigt. KL bifalder normalt ikke delegerede retsakter, men hen-

viser til, at denne delegerede retsakt er betinget af, at Kommissionen skal konsultere

nationale eksperter, samt af at Kommissionens ret til at lave delegerede retsakter til

enhver tid kan tilbagekaldes af EU-Parlamentet og det Europæiske Råd.

KL er enig i vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne skal sikre kontinuerlige frem-

skridt med at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske

sårbarheden over for klimaændringer. KL fremhæver, at KL og kommunerne i høj

grad bør involveres, når medlemsstaterne udvikler og implementerer tilpasningsstra-

tegier og -planer.

KL bemærker, at Kommissionen kun foretager en mere dybdegående evaluering

hvert 5. år ift. EU’s og medlemsstaternes fremskridt på klimaområdet,

gennem de

nationale klima- og energiplaner og fremhæver, at dette kan forekomme utilstrække-

ligt, hvis delmålet i 2030 stiger fra 40 pct. til 50-55 pct. Endelig fremhæver KL, at det

formodes, at Kommissionen også løbende benytter sig af det europæiske semester

til at evaluere og sikre fremskridt på klimaområdet i medlemsstaterne.

Danske Maritime (DM) kan overordnet støtte forslaget til en europæisk klimalov. DM

lægger imidlertid stor vægt på, at den følgelovgivning Europa-Kommissionen måtte

indføre i medfør af klimaloven for at opnå 2050-målet om klimaneutralitet i Europa

skal være i overensstemmelse de beslutninger, der fremadrettet træffes i FN’s sø-

fartsorganisation (IMO) for at nedbringe skibsfartens CO2-udledning. IMO vedtog i

april 2018 en strategi, der skal sikre, at skibsfarten bidrager til at opfylde Parisaftalen,

og IMO forventes i den kommende tid at fremsætte yderligere tiltag for at reducere

Side 25/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

skibsfartens CO2-udledninger. Artikel 3 (i) i Europa-Kommissionens forslag til euro-

pæisk klimalov kan i Danske Maritimes optik forstås således, at Kommissionen netop

i sine delegerede retsakter skal tage højde for IMO-tiltag for at nedbringe skibsfartens

CO2-udslip, hvilket DM støtter.

9. Generelle forventninger til andre lande

En stor gruppe af medlemsstaterne har ikke fastlagt en endelig position til forslaget.

Ud fra de indledende forhandlinger kan de foreløbige tilkendegivelser fra medlems-

staterne grupperes som følger:

En gruppe af de mere klimaambitiøse lande har tilkendegivet, at målet om klimaneu-

tralitet skal gælde for både EU og medlemsstaterne, mens en større gruppe omvendt

forventes at være imod.

Flere ambitiøse lande ventes at være positive over for, at et øget 2030-mål indgår i

loven. Omvendt forventes en række lande at modsætte sig, at 2030-målet vedtages

ved kvalificeret flertal i regi af klimaloven og ønske at fastholde Det Europæiske Råds

rolle.

Et flertal af medlemsstaterne har med forskellig betoning udtrykt modstand mod bru-

gen af delegerede retsakter til at fastlægge EU-stien mod klimaneutralitet. Endvidere

har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at brugen af delegerede retsakter ikke er i

overensstemmelse med traktaten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget til en europæisk klimalov velkommen.

Med aftale om klimalov af 6. december 2019 er der bred opbakning blandt folketin-

gets partier til, at Danmark skal have en ambitiøs og bindende klimalov med et mål

om 70 procent reduktioner af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990 og et

langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 med Parisaftalens 1,5 graders mål-

sætning for øje. Loven forpligter den til enhver tid siddende regering til at arbejde for

virkeliggørelsen af målene og sikre en løbende opfølgning på klimaindsatsen. For-

slag til lov om klima blev fremsat i Folketinget d. 26. februar og forventes vedtaget

før sommerferien

Af energiaftalen fra 2018 var der endvidere enighed om, at man fra dansk side vil

arbejde mod netto-nuludledninger i overensstemmelse med Parisaftalen og for et

mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.

Regeringen finder det derfor også vigtigt, at EU får en tilsvarende klimalov, der både

fastsætter ambitiøse målsætninger, der er juridisk bindende, og fastlægger en pro-

ces, der sikrer, at de opnås.

Side 26/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Regeringen støtter Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, herunder bl.a.

at nye EU-tiltag skal vurderes i forhold til målet om klimaneutralitet, og der arbejdes

for, at forslaget

vedtages så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimale-

derskab fastholdes.

Regeringen finder, at en europæisk klimalov skal bidrage til at sætte en ramme for

EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk

bin-

dende for både EU og medlemsstaterne. Regeringen vil arbejde for at sikre en am-

bitiøs og langsigtet klimaindsats på tværs af EU, og dette indbefatter, at målet om

klimaneutralitet skal gælde for alle medlemsstater og ikke alene kollektivt for EU.

For at

holde temperaturstigningerne under 1,5 grader skal verden ifølge FN’s klima-

panel i store træk ikke længere have menneskeskabte CO

-udledninger omkring

2050, andre drivhusgasser skal reduceres markant, og efter 2050 vil der højst sand-

synligt være behov for negative udledninger. Regeringen vil derfor arbejde for, at EU

efter 2050 vil bestræbe sig på at nå netto-negative udledninger af drivhusgasser.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at

EU’s

2030-mål øges til mindst 55 pct., og

at indfrielsen heraf sker så omkostningseffektivt som muligt. Regeringen finder, at

EU bør lede ved eksemplets magt. Derfor bør EU gå foran og øge bidraget til Paris-

aftalen i form af EU’s 2030-mål

i for dermed at lægge mest muligt pres på de andre

store udledere til også at øge deres ambitionsniveau.

Regeringen støtter, at loven skal etablere et rammeværk, der holder EU på kursen

mod klimaneutralitet og skaber klarhed over vejen mod klimaneutralitet. Derfor bør

klimaloven fastsætte en klar proces for vedtagelsen af fremtidige delmål mod klima-

neutralitet, der er kompatibel med Parisaftalens ambitionsmekanisme. Formålet vil

således være at klarlægge kadencen for, hvornår man i EU skal tage beslutning om

de fremtidige klimamål (delmål) frem mod klimaneutralitet samtidig med, at proces-

sen skal være i overensstemmelse med Parisaftalens femårige cyklus og de fælles

tidsrammer for NDC’erne. De fremtidige klimamål vil skulle fastsættes i den alminde-

lige beslutningsprocedure.

Kommissionens forslag om at fastsætte en EU-sti mod klimaneutralitet gennem en

delegeret retsakt vurderes at udgøre en potentielt væsentlig udvidelse af Kommissi-

onens beføjelser. Derfor vil man fra dansk side først og fremmest arbejde for, at den

europæiske klimalov fastlægger en proces for vedtagelse

af EU’s fremtidige kli-

mamål. Regeringen kan dog acceptere fastlæggelsen af en sti til at vurdere EU’s

indsats i forhold hertil, men finder det vigtigt, at den ikke vedtages via delegerede

retsakter.

Regeringen finder, at klimaloven holdes opdateret i forhold til den faktiske udvikling

af drivhusgaser og den teknologiske udvikling, og derfor ser regeringen gerne, at

forslaget indeholder en form for revisionsklausul, der sikrer, at retsakten holdes lø-

bende opdateret.

Side 27/29

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 564: Samlenotat om uformel videokonference for EU's miljø- og klimaministre den 23. juni 2020

Derudover vil regeringen arbejde for, at grundlaget for Kommissionens vurderinger

af de nationale klimatilpasningsindsatser via forvaltningssystemet for Energiunionen

er i overensstemmelse med dansk praksis og ikke pålægger nationale myndigheder

nye omkostninger

Dertil støtter regeringen, at klimaloven skal indeholde en række principper, der kan

guide omstillingen mod klimaneutralitet, heriblandt at al lovgivning og politik skal

være konsistent med og bidrage til målet om klimaneutralitet og Parisaftalen, at alle

sektorer skal gøre sit, at EU viser, at omstillingen til klimaneutralitet kan ske på en

social balanceret måde, der skaber velstand, sikrer konkurrenceevne og arbejds-

pladser, og at omstillingen skal gennemføres så omkostningseffektiv som muligt.

Derfor vil regeringen arbejde for, at omkostningseffektivitet bliver et bærende princip

for indsatsen mod klimaneutralitet. Derudover ser regeringen gerne, at loven inde-

holder et overordnet princip om ’no-backslidning’, der skal sikre fremgang, som i den

danske klimalov og Parisaftalen. Endvidere skal omstillingen ske på en måde, som

bedst muligt imødegår, at EU’s produktion og drivhusgasudledning

flyttes til tredje-

lande eller bevirker en stigning i den globale udledning af drivhusgasser.

Endelig vil regeringen arbejde for, at der skabes klarhed over, hvordan optag og lag-

ring af drivhusgasser kan integreres i EU’s klimaindsats frem mod klimaneutralitet,

herunder hvordan der skabes en tilstrækkelig ramme herfor.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering under punktet

’Si-

den sidst’

den 28. februar 2020. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 1.

april 2020.

Side 28/29