Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 551
Offentligt
2206309_0001.png
Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget
Onsdag den 10. juni 2020
Vedr.
Ændring af EU´s fiskerikontrolsystem og betydningen af, at der
sikres lige vilkår i EU og Nordatlanten for opkøbere
af usorterede pelagiske landinger
Level playing field på vejning, kontrol, og håndtering af data
EU er i færd med at revidere sit fiskerikontrolsystem.
Det bør være en klar dansk prioritet i forhandlingerne at sikre lige vilkår ved køb af såkaldte
usorterede pelagiske landinger (”bulk-landinger”), så man sikrer, at vejningen altid foregår korrekt,
og at et kilo altid er et kilo.
Et såkaldt ”level playing field” på vejning, kontrol, og håndtering af data, såvel i den reviderede EU
kontrolforordning som i Kyststatsregi, må sikre fuldstændig korrekt afskrivning af kvoter og en
transparent og fair konkurrence for industrien til vands og på land.
Den danske fiskemelsindustri er førende i EU og aftager årligt fisk for ca. 1,5 mia. kr. fra danske og
udenlandske fiskere. Bæredygtighed og fuld sporbarhed er et bærende element for vores
produktion, og et ufravigeligt krav fra kunder. Industrien er gennem de senere år gået langt i
etableringen af nye og moderne modtagesystemer, der sikrer fuldstændig korrekt vejning til gavn
for såvel fiskere som forarbejdningsindustrien på land.
Den danske industri er i skarp konkurrence med de øvrige producenter i EU og i landene omkring
Nordatlanten og vi er helt afhængige af, at der i EU og på tværs af landegrænser sikres ens og lige
konkurrencevilkår med fuld transparens.
De pelagiske fiskefartøjer er i dag så store og fleksible, at de enkelt kan vælge hvilken havn de
ønsker at lande deres fangst i. De laster i bulk pr. fangst typisk flere hundrede tons, og op til over
3.000 tons. Denne konkurrence er sund, men forudsætter naturligvis, at der blandt vore kollegaer
rundt om Nordatlanten og i Østersøregionen er lige forretningsvilkår med fælles spilleregler, som
er gældende i alle havne og hos alle modtagere.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 551: Henvendelse af 9/6-20 fra Marine Ingredients Denmark om ændring af EU´s fiskerikontrolsystem og betydningen af, at der sikres lige vilkår i EU og Nordatlanten for opkøbere af usorterede pelagiske landinger
2206309_0002.png
Vejning, transport og salgsprocedurer og data
Det afgørende i den henseende er, at
Når der er tale om usorterede landinger af ferske, pelagiske arter, uanset om det er til
industri- eller konsumformål, kan vejning alene udføres af myndighederne eller af
overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører.
Vejesystemer skal være godkendte og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne
manipuleres.
Losning og vejning skal være kameraovervåget.
Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente myndigheder
sammen med billeddata fra losning og vejning.
Vejningen af alle pelagiske arter landet fra bulklaster skal følge nationale
prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens kriterier.
Vi har arbejdet med problemstillingen i årtier, og vi har valgt at gå forrest.
Det er dog af stor vigtighed, at vi hurtigst muligt får alle EU og kyststater til at arbejde efter samme
regelsæt og code of conduct, da vi i den danske pelagiske industri ellers må forvente en nedgang i
vores muligheder for adgang til råvarer.
I den sidste ende handler dette om, at dansk pelagisk fiskeindustri skal have en fremtid.
Så derfor: ved landing af bulklaster af alle usorterede pelagiske ferske arter ikke kun i Danmark,
men i hele Nordatlanten og Østersøregionen skal vejning og artsbestemmelse foretages af
myndighederne selv eller af en
uvildig certificeret monitoreret 3-part,
der arbejder efter
definerede klare ens regler,
i
registrerede godkendte havne,
og anvender
godkendt certificeret
vejeudstyr
der ikke giver mulighed for snyd.
I Danmark blev 98,8% af de usorterede pelagiske landinger i 2018 landet i 10 havne. I 2019 var
tallet 99,5%. Det forventes, at udviklingen mod landinger i de større havne fortsætter pga. salg af
kvoter. En bekymring for, at specifikke krav til vejning direkte ved landing/ førstehåndsopkøb mv.
vil medføre færre landinger i mindre havne af den grund, er derfor ubegrundet. Der vil i de enkelte
tilfælde, hvor der fra fiskers side er ønske om at lande i specifik havn, kunne findes løsninger
herpå.