Til medlemmer af Folketingets
Kulturudvalg og
Miljø- og Fødevareudvalg
Den 8. juni 2020
Anmodning om, at bevare de sidste 10 intakte fungerende historiske vandmøller
Vandmøller er en vigtig del af den danske kulturarv, og møllerne var gennem århundrede
samfundets vigtigste energikilde og centrum for udvikling af industri og erhverv. Der er i dag 56
bygningsfredede vandmøller i Danmark, men kun en del af dem er med bevaret fungerende
mølleværk. 20 af møllerne består udelukkende af en bygning, uden mølleinventar. Ved 30 møller er
vandet ført udenom møllen, så der er reduceret eller ingen mulighed for funktion af mølleværket.
At have en vandmølle uden mulighed for funktion, svarer til at skulle bevare sejlskibe uden mast og
sejl. Uden vand til vandhjulene, kan vandmøllerne ikke bevares som autentisk og intakt kulturarv.
Der er i dag kun 10 intakte fungerende vandmøller tilbage, hvor vandteknisk anlæg og vandføring er
i en autentisk tilstand. Det drejer sig om følgende vandmøller (rækkefølge ikke prioriteret):
Vandmølle
Dorf Mølle
Fyrkat Mølle
Grønne Mølle
Grubbe Mølle
Kaleko Mølle
Karmark Mølle
Knag Mølle
Lille Mølle
Røde Mølle
Vejstrup Mølle
Kommune
Brønderslev
Mariagerfjord
Nyborg
Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyn
Viborg
Vejen
Nyborg
Nordfyns
Svendborg
Vandløb
Pulsbæk
Onsild Bæk
Vindinge Å
Horne Mølle Å
Rislebækken
Nørreå
Kongeåen
Ørbæk Å
Røde Mølle Å
Vejstrup Å
Bemærkninger
1 turbine
1 overfaldshjul
1 overfaldshjul
1 dobbelt overfaldsvandhjul
2 overfaldshjul
1 overfaldshjul
1 underfaldshjul
2 overfaldshjul
1 overfaldshjul
2 overfaldshjul
Dansk Møllerforening og møllernes ejere anmoder hermed om, at disse vandmøller anerkendes
som særlig kulturarv af national betydning, og at de bevares for fremtiden i intakt og funktionel
tilstand.
Med venlig hilsen
Susanne Jervelund, formand
Dansk Møllerforening
Grubbemøllegyden 8A
5600 Faaborg
21 73 67 18