MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 544: Henvendelse af 8/6-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 544
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

(Sendt pr. mail)

Vingsted, den 8. juni 2020

Notat vedrørende forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

Danmarks Naturfredningsforening(DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund(DSF) sender

dette notat til MOF´s orientering i forbindelse med, at vi er blevet bekendt med at der

skal foregå politiske drøftelse tirsdag den 9. Juni af en styrket administration af

havbrugene i Danmark.

DN og DSF har følgende forslag til en styrket administration af

havbrugene i Danmark

1. Forenklet myndighedsstruktur og bedre koordinering

Havbrugsområdet er reguleret via flere forskellige lovgivninger. Det gælder først og frem-

mest miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, fiskerilovgivningen samt fødevare- og veteri-

nærlovgivningen. Derfor har myndighedsopgaverne hidtil været varetaget af flere forskellige

myndigheder.

Det er efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at myndighedsansvaret i forhold til miljø-

opgaverne er delt, så miljøopgaverne vedrørende havbrug udenfor 1 sømil fra kysten vareta-

ges af Miljøstyrelsen, mens miljøopgaverne vedrørende havbrug indenfor 1 sømil varetages

af kommunerne.

Det indebærer, at miljøopgaverne vedrørende 7 af de eksisterende 19 havbrug varetages

af Miljøstyrelsen, mens miljøopgaverne vedrørende de resterende 12 havbrug varetages

af 7 forskellige kommuner.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 544: Henvendelse af 8/6-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

Det gør det for det første unødvendigt vanskeligt at koordinere administration, tilsyn og

kontrol af det samlede havbrugsområde. For det andet medfører opsplitningen på så

mange myndigheder, at det for nogle er vanskeligt at opnå og fastholde de nødvendige

faglige kompetencer og erfaringer i forhold til at varetage opgaverne på forsvarlig vis.

Det gælder først og fremmest for de kommunale myndigheder, der kun har ansvaret for

en-få anlæg.

Vi har tidligere bemærket at borgmesteren i Hedensted kommune Kasper Glyngø i 2018

udtalte til Politiken, at miljøtilsyn med havbrug er så kompliceret, at staten bør tage sig

af det. Hedensted kommune er den kommune i Danmark med flest havbrug og derfor

kunne man forvente at de havde de bedste forudsætninger for at føre et godt miljøtilsyn.

Det har mildest talt ikke været tilfældet.

Sammenfattende er det på den baggrund DN og DSFs opfattelse, at myndighedsansvaret

vedrørende miljøopgaverne på havbrugsområdet skal samles i Miljøstyrelsen. Heldigvis

ser miljøministeren nu ud til at være af samme opfattelse jf. Pressen.

2. Forslag til bedre muligheder for egentlig kontrol

Egenkontrol kan ikke stå alene

Kontrollen med de danske havbrugs overholdelse af vilkårene i deres tilladelser eller miljø-

godkendelser, har hidtil stort set udelukkende været baseret på egenkontrol. Egenkontrollen

består i, at havbrugene en gang om året indsender en årsindberetning til tilsynsmyndighe-

den med oplysninger om mængden af producerede fisk og forbruget af foder, der danner

grundlag for en beregning af havbrugets udledninger af næringsstoffer mv. i forhold til hav-

brugets udledningstilladelse.

Forudsætningen for at egenkontrol overhovedet giver mening er således, at tilsynsmyndig-

hederne har mulighed for at efterprøve egenkontrollen med en reel kontrol af de oplysnin-

ger, der fremgår af en egenkontrol. Tilsynsmyndighederne har imidlertid meget ringe mulig-

heder for at foretage en sådan reel kontrol af de oplysninger, der indgår i havbrugenes egen-

kontrol.

Det fremgår blandt andet af erfaringerne fra den særlige kontrolaktion

vedrørende havbrugenes årsindberetninger, som Miljø- og Fødevareministeriet i samarbejde

med tilsynsmyndighederne har gennemført i foråret 2019. I den forbindelse viser tilbagemel-

dinger fra kampagnen, at den indhentede dokumentation

fra havbrugene i vid udstrækning ikke har været brugbar til at gennemføre en egentlig kon-

trol med det enkelte havbrug, - hverken med hensyn til mængden af producerede fisk og

mængden af anvendt foder eller med hensyn til sporbarhed af fiskene i hele produktionskæ-

den på trods af, at sporbarhed må være et krav i henhold til fødevarelovgivningen.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 544: Henvendelse af 8/6-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

Standardisering og digitalisering af driftsjournaler

Havbrugenes tilladelser eller miljøgodkendelser indeholder typisk et vilkår om, at de løbende

skal føre en driftsjournal med nøgleoplysninger vedrørende produktionen af fisk samt for-

bruget af foder og medicin. Endvidere skal havbrugene som led i deres autorisation i hen-

hold til bekendtgørelsen om autorisation og drift af akvakulturbrug løbende føre en drifts-

journal vedrørende deres omsætning af fisk jf. bekendtgørelsens § 22.

I princippet burde disse driftsjournaler kunne anvendes til en kontrol af havbrugenes årsind-

beretninger. Det er imidlertid på det nuværende grundlag ikke muligt. Det skyldes for det

første, at driftsjournalerne foreligger i mange forskellige formater, som det enkelte havbrug

selv vælger. For det andet er driftsjournalerne kun tilgængelige til gennemsyn for tilsyns-

myndighederne ved et tilsynsbesøg på havbruget, hvilket gør anvendelsen af driftsjourna-

lerne til kontrol både meget tidskrævende og meget lidt overskueligt.

Derimod vil driftsjournalerne kunne anvendes som en reel kontrolmulighed, hvis der etable-

res et standardiseret og digitaliseret system til disse registreringer, som tilsynsmyndighe-

derne har digital adgang til.

Den særlige kontrolaktion, som er gennemført i foråret 2019, har blandt andet også vist, at

det ikke via fakturaer har været muligt at få dokumentation for foderforbrug på de enkelte

havbrug, idet havbrugsvirksomhederne ikke bogfører køb af foder på det enkelte havbrug.

Kontrol ved hjælp af regnskabsbilag forudsætter desuden, at der er sikkerhed for, at tilsyns-

myndigheden får udleveret alle bilag, hvilket vil kræve en form for en revisorpåtegning.

En mere hensigtsmæssig løsning vil være, at der indføres regler om, at foderleverandøren

forpligtes til at indberette salg af foder til det enkelte akvakulturbrug til et centralt register,

som tilsynsmyndighederne har adgang til. Det skal i den forbindelse bemærkes, at foder

til havbrug og dambrug primært leveres af to firmaer, - nemlig Biomar og Aller Aqua.

Den form for indberetninger kendes i øvrigt fra kontrollen af gødningsregnskabet i land-

brugsreguleringen.

Styrkelse af kontrolgrundlaget for ferskvandsdambrug

De udfordringer, som tilsynsmyndighederne har med hensyn til at kunne foretage en reel

kontrol med havbrugenes tilladelser og miljøgodkendelser, gør sig også gældende i forhold

til tilsynet med ferskvandsdambrug. En del af ferskvandsdambrugene drives endvidere som

tidligere nævnt af havbrugsvirksomhederne med henblik på produktion af sættefisk til deres

havbrug. De nævnte forslag til forbedring af kontrolmulighederne vedrørende havbrug vil

derfor med fordel også kunne anvendes i forhold ferskvandsdambrugene.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 544: Henvendelse af 8/6-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

3. Behov for regler om burkapacitet

Der er i de nuværende regler åbenbart ingen bestemmelser, der i forbindelse med en miljø-

godkendelse giver miljømyndighederne hjemmel til at fastsætte vilkår om, at størrelsen

af burkapaciteten skal stå i et realistisk forhold til den produktionskapacitet, der ansøges

om miljøgodkendelse til. Det betyder, at en havbrugsvirksomhed med de nuværende regler

kan få miljøgodkendelse til en burkapacitet, der langt overstiger den produktion, som

miljøgodkendelsen giver tilladelse til.

Som konkret eksempel kan vi henvise til, at Hjarnø Havbrug A/S i januar 2016 har ansøgt

Miljøstyrelsen om miljøgodkendelse til flytning af Havbruget Hundshage med den hidtidig

tilladte produktion på årlig 218 tons netto til en ny placering syd for Endelave. Virksomheden

har imidlertid i den forbindelse søgt om godkendelse af en burkapacitet, der svarer til

en årlig nettoproduktion på ca. 2.000 tons, - altså en burkapacitet, der er 10 gange større

end den tilladte produktion.

Det hænger jo slet ikke sammen, så det er der derfor også gjort indsigelser i mod i forbin-

delse med høringen af udkastet til en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har i den forbindelse

henvist til, at der ikke i de gældende regler er hjemmel til at fastsætte bestemmelser om

burkapacitet. Med baggrund i de forhold, der senere er afdækket i sagen vedrørende

Hjarnø Havbrug A/S vedrørende virksomhedens omfattende ulovlige overproduktion, må

det imidlertid nu antages, at den ansøgte store burkapacitet netop tog sigte på at fortsætte

en ulovlige overproduktion. Endelig bør et havbrug ikke lægge beslag på mere af vort fælles

havareal end produktionen nødvendiggør.

Miljøstyrelsen håndhæver ikke habitatdirektivets forsigtighedsprincip

Det er konstateret af Kammeradvokaten i dec.2019 og nu igen i maj 2020 af

Miljøstyrelsen at 6 ud af de 19 danske havbrug drives ulovligt. De mangler en gyldig

placeringstilladelse da der ikke har været foretaget habitatkonsekvensvurderinger, men

alligevel har Miljøstyrelsen besluttet ikke at stoppe driften.

Det finder DN og DSF stærkt kritisabelt og krænkende for retsbevidstheden.

De seks havbrug i Østjylland ligger i eller nær sårbare Natura 2000-områder ved

mundingen af Horsens Fjord og i Lillebælt.

DN og DSF mener afgjort ikke, at Miljøstyrelsen kan se bort fra habitatreglernes krav om

anvendelse af forsigtighedsprincippet, når det gælder de EU-beskyttede Natura 2000-

områder og derfor bør driften af de ulovlige havbrug klart stoppes indtil en

konsekvensvurdering eventuelt viser at udpegningsgrundlaget for områderne ikke tager

skade.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 544: Henvendelse af 8/6-20 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund om forslag til styrkelse af tilsyn og kontrol med havbrugsområdet

Med Miljøstyrelsens beslutning risikerer vi at disse havbrugs sager vil fortsætte i

klagesystemet to-fem år yderligere, når nye afgørelser kan påklages, og i den

mellemliggende tid vil havbrugene fortsat kunne belaste omgivelserne med kvælstof,

fosfor, medicinrester og slam.

Kammeradvokaten har også vurderet, at styrelsen ifølge en dom fra EU-Domstolen ikke

bare kan lade havbrugene fortsætte driften, mens den får udarbejdet vurderinger af

miljøpåvirkningen af lokalområdet og N2000 områderne.

Venlig hilsen

Henning Mørk Jørgensen

havbiolog

vandpolitik - å, sø og hav

+45 3119 3235,

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 Copenhagen

.....................................................

Vi ta'r naturens parti.

Støt og meld dig ind på her

Lars Brinch Thygesen

Natur- og Miljøkonsulent

Danmarks Sportsfiskerforbund