Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 531
Offentligt
2203290_0001.png
Kommentering af synspunkter fremsat af
Foreningen til bevarelse af Tange sø ved Foretræde for Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg 4. december 2019
I forbindelse med Foreningen til bevarelse af Tange sø (herefter
”Foreningen”)
foretræde, afleveredes et
bilag, hvis formål det var, at kommentere en SWOT analyse udarbejdet af Foreningen til nedlæggelse af
Tange sø og fremlagt for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 20. november 2019.
Foreningen fremfører indledningsvist, at SWOT analysen er
”fejlbehæftet”
og ”misvisende” og har derfor
kommenteret og rubriceret SWOT analysens udsagn i 3 kategorier: a) SWOT analysens udsagn er
ukorrekt/ikke korrekt/afvises/uunderbygget, b) SWOT analysens udsagn er korrekt og c) udsagnet er udtryk
for ønsketænkning. Enkelte udsagn fra Foreningen tilhører ikke nogen af disse kategorier. Det skal nævnes,
at disse vurderinger fra Foreningens side ikke er dokumenterede via kilder eller data og derfor strengt taget
må
tilhøre kategorien ”meninger”.
For at kunne forstå SWOT analysen må man imidlertid se den i sammenhæng med bogen
”Gudenåen –
genfødsel af et unikt naturområde?”
af Lars Vedsø, 2018
(”bogen”, jf. nedenfor),
hvori den er medtaget.
SWOT analysen er fremkommet som et resultat af bogens 222 sider analyse af hhv. en bevarelse kontra en
nedlæggelse af Tange sø. Det fremgår af teksten til søvennernes kommentering af SWOT analysen, at de
tilsyneladende ikke har læst denne bog, og derfor er forståelsen for SWOT analysen desværre heller ikke helt
tilstede, som det også kommer til udtryk gennem Foreningens kommentarer.
Da Foreningens ovennævnte bilag til Miljø- og Fødevareudvalget
derfor er udtryk for ”meninger”,
vil det
selvfølgelig være på sin plads at kommentere Foreningens synspunkter, så de kommer i overensstemmelse
med fakta omkring hhv. bevarelse af Tange sø kontra reetablering af Gudenåen. Vi ved jo,
at ”fake-news”,
spin og deciderede usandheder er en del af den medievirkelighed, der omgiver os
–
alene, af disse grunde, er
der behov for at tage Foreningens synspunkter op til en kommenteret behandling. Dette er gjort i det
følgende. SWOT analysens elementer er anført med
fed
skrift og Foreningens kommentarer samt citater, er
Side
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0002.png
sat i
kursiv.
Der er her endvidere fokuseret specifikt på Tange sø versus den reetablerede Gudenå. Der vil
selvfølgelig være udvekslinger mellem alle Gudenåens økosystemer - i og udenfor denne
–
som ikke
behandles her.
Det skal understreges, at vi er glade for, at Foreningen har kommentarer til SWOT analysen. Vi har tidligere
inviteret Foreningen til debatarrangementer, som man ikke har ønsket at deltage i, skrevet en del indlæg i den
lokale presse som ikke er kommenterede fra Foreningens side, og har generelt forsøgt en dialog, som
Foreningen tilsyneladende ikke har ønsket. Nu fungerer dette Foretræde derfor som stand-in for denne
dialog, og det er positivt, så får vi skilt fårene fra bukken
–
hvad er fakta og hvad er fiktion i sagen. For at
lette oversigten anvendes i det følgende flg. fem farver.
Grå
–
uklart /pedanteri/petitesser
Rød
–
faktuelt/formodet forkert synspunkt fra Foreningens side
Orange
– Foreningens opfattelse af ”ønsketænkning”
i SWOT analysen
Grøn
–
Foreningen godtager vores synspunkt
Hvid
–
udenfor SWOT analysens grundlag
Indledningsvist skal gøres opmærksom på at Gudenåens økologiske tilstand i dag af myndigheder
karakteriseres som ”ringe”
bl.a. takket være Tange sø og Tangeværkets spærring, jf. figuren på følgende
side.
Side
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0003.png
Figur 1. Gudenåens økologiske tilstand i 2019
Side
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0004.png
KOMMENTERET SWOT ANALYSE
Nr.
Vandrammedirektivet opfyldes
Tange Sø opfylder i dag, som meget få andre danske søer, faktisk vandrammedirektivets krav
om god økologisk tilstand, både hvad angår alger, vandplanter og fisk. At tømme denne sø
medfører ikke automatisk nogen garanti for, at tilstanden af Gudenåen forbedres. Men vi
anerkender, at der er et problem med at leve op til EU's vandrammedirektiv, specielt den
kontinuitet som skal være i et vandløb for de vandrende arter. Af samme årsag har vi udarbejdet
et forslag om et kort omløbsstryg (Tangestryget), som vil blive forelagt udvalgets
medlemmer i detaljer under foretrædet. Dette korte omløbsstryg vil give fri passage for alle
arter.
Fakta
En bevarelse af Tange sø vil stride mod Vandrammedirektivets (og andre direktiver som f.eks.
Habitatsdirektivet) ånd og bogstav. Det afhjælper det korte stryg ikke jf. også f.eks. COWI:
”…den
kunstige Tange sø kan (næppe) opretholdes efter direktivets bestemmelser”.
i
Der er endvidere en
vished for, at såfremt Gudenåen reetableres opfyldes Vandrammedirektivets bestemmelser her til
punkt og prikke. Bevares Tange sø er det i bedste fald usikkert om Vandrammedirektivets
bestemmelser overhovedet kan opfyldes. Det er rigtigt, at et stryg vil tillade flere arter at passere
Tangeværket, men spørgsmålet er til hvad nytte, såfremt gydemulighederne ikke er tilstede for at
sikre f.eks. en selvreproducerende laksebestand? Uanset hvilken model, der vælges blandt disse
omløbsmodeller, vil de være forbundet med følgende konsekvenser/problemer:
1.
a) det enestående naturområde, der i dag er beliggende på bunden af Tange sø, vil ikke blive gjort
tilgængelig for den danske befolkning
b) der har været et betragteligt fokus på Gudenåens laksebestand, men der sker hermed samtidig en
forskydning af problemet, fordi floraen, den landskabelige æstetik, biodiversiteten, fuglene,
lokalbefolkningens rekreative muligheder osv., herved også kan blive reduceret til
”baggrundsstøj” i omløbsmodellerne
c) med de præferencer, der eksisterer hos f.eks. ”Outdoor-/lystfiskersegmentet
og indenfor
økoturismen, vil ingen af omløbsmodellerne kunne tilfredsstille disse præferencer, og det betyder
mistede indtjeningsmuligheder for stat og kommuner, specielt for Silkeborg som ”Outdoor
hovedstad”
d) omløbsmodellerne vil skulle udgraves i et fredet område (fredskov nordøst for Tange)
e) ingen omløbsmodeller vil være bæredygtige
–
alene den tanke, at etablere en kunstig å ved siden
af en kunstig sø, er betænkelig i forhold til dette begrebs indhold
f) etableres en omløbsløsning, vil vandets opholdstid i Tange sø blive forøget fra 20 dage til 229
dage. Konsekvenserne af en sådan forøgelse er formentlig forudsigelige
–
de vil være negative for
økosystemet
Side
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0005.png
g) ingen omløbsmodeller skaber reel kontinuitet ift. Tange å, og ingen omløbsmodeller tager hensyn
til bortskaffelsen af de tungmetaller, der i dag ligger begravet i slammet på bunden af Tange sø
h) hverken Foreningen til bevarelse af Tange sø eller Foreningen til nedlæggelse af Tange sø er for
en omløbsløsning. Tværtimod, har flere lokalpolitikere fra både V og S udtalt, at hvis valget står
mellem en omløbsløsning og en reetablering, vil man foretrække en reetablering af Gudenåen.
i) ingen omløbsmodel tager hensyn til de kommende generationers værdier, præferencer eller ønsker
om bæredygtighed, oprindelig natur, rekreative muligheder, jobs osv.
j) valget af en omløbsmodel vil med stor sandsynlighed blive omgjort af de fremtidige generationer,
der herefter må bekoste ressourcer på en endelig reetablering
–
problemet er endnu en gang blevet
overladt til disse generationer at løse, fordi princippet om ”forureneren betaler” –
vores og
tidligere generationer
–
endnu en gang forbigås i tavshed
k) der vil ved alle omløbsløsninger være tale om omfattende gravearbejder. Et nyt omløb vil derfor
blive mere låst af afgravningen end et naturligt vandløb i et fladere terræn. Det vil derfor være
mere fikseret end et naturligt vandløb
l) Der er foretaget beregninger af COWI som viser, at fosforindholdet vil øges i Tange Sø (fordi
koncentrationen er større i Tange Å end Gudenåen). Dette vil alt andet lige forringe
vandkvaliteten i Tange Sø. Beregningerne viser en gennemsnitlig fosforkoncentration på 75 ug P/l
svarende til omkring 30 ug klorofyl a/l og dermed lidt højere end kravet om højest 25 ug/l. Det er
dog usikkert i hvor høj grad vandet fra Tange Å vil opblandes i hele Tange Sø, ligesom den
fremtidige påvirkning via vandremuslingen er ukendt. Dette gør fremskrivningen af tilstanden i
Tange Sø mere usikker.
ii
Det forslag, som Foreningen til bevarelse af Tange sø har fået udarbejdet, vil betyde at lystfiskere
langs Gudenåen nu vil kunne fange 7 (syv) laks mere per år. Forslaget vil endvidere ikke have
megen lighed med naturlige forhold.
Den seneste vurdering fra myndighederne mht. Tange søs overholdelse af Vandrammedirektivet kan
se af flg. tabel.
Kriterier/klasser
Samlet økologisk tilstand
Kemisk tilstand
Klorofyl a
Fytoplankton (smådyr)
Makrofytter (vandplanter)
Fisk
Miljøfarlige stoffer
Høj
God
x
x
Moderat
Ringe
Dårlig
Ukendt
x
x
x
x
x
Figur 2. Tange sø ift. Vandrammedirektivets krav
Side
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0006.png
Vandremuslingens levevilkår begrænses
Fagekspertisen på området har os bekendt ingen klare svar på, hvordan man begrænser
denne arts levevilkår. Når den først er etableret, er der ingen skånsom måde, hvormed man
kan fjerne den igen. Da en å vil have et mindre areal end en sø, vil antallet af
vandremuslinger mellem Kongensbro og Tange dog sandsynligvis mindskes ved en fjernelse
af Tange Sø. Men vandremuslingens levevilkår vil, uforandret, være gode i Gudenåen.
Påstanden må derfor afvises som ukorrekt.
Fakta
2.
Vandemuslingens levevilkår begrænses iflg. fagekspertisen ved at begrænse antallet af søer i et
økosystem jf. bl.a. Sara Andersen:
”I Gudenåen… er vandremuslingens spredningssucces afhængig
af, at der ligger søer eller anden form for stillestående vand mellem vandløbsstrækningerne, hvori
der kan produceres fytoplankton.”
iii
SWOT analysens påstand må derfor anses for at være korrekt -
ikke fordi et vandløb er mindre end en sø, men fordi vandremuslingens
levevilkår
begrænses ved at
nedlægge Tange sø og dermed mindskes risikoen også for den invasive art træffes i endnu større
grad nedstrøms Tange sø mod Randers. Vandremuslingen mindsker artsdiversiteten. Der går bl.a.
udover dafnier, svampe, malermuslinger, vandlopper mv. Til gengæld skyldes det klarere vand i
Gudenåen også vandremuslingens fremkomst, hvilket betyder en bedring af plantelivets betingelser.
Det har også haft betydning for plantevæksten i Tange sø og klassifikationen af søen.
Eutrofiering undgås
Vi må afvise udsagnet som ukorrekt. Alle åsystemer transporterer næringssalte (N og P). Iflg.
Naturstyrelsen har Tange Sø en reducerende effekt på eutrofieringen af Gudenåen nedstrøms
søen, fordi søen tilbageholder og bundfælder næringssalte i stor stil.
Fakta
3.
Det er helt korrekt, at Tange sø bundfælder N og P. Desværre angår udsagnet ikke dette
forhold, men at netop denne tilbageholdelse af N og P medfører, at vi i de varme perioder
ser store forekomster af organisk materiale
–
alger - i Tange sø, herunder giftige blå-
grønalger. Det afgørende spørgsmål er,
hvor
dette N og P
omsættes
–
på et lille snævert
område som Tange sø eller ved opblanding med havvand, omsætning i vådområder
nedstrøms osv. altså på et meget større område end Tange sø. Ved at reetablere Gudenåen
undgås eutrofieringen naturligvis i det specifikke område, hvor Tange sø er beliggende, og
det er det udsagnet er møntet på. Foreningens synspunkt er derfor ikke korrekt.
Smoltdød elimineres
Vi må afvise udsagnet som ukorrekt. Det er korrekt, at der vil ske en reduktion af
smoltdødeligheden, men der optræder altid dødelighed på udvandrende ørredungfisk
(smolt). Smoltdødeligheden i andre åsystemer har DTU Aqua tidligere målt til 40-60 pct. Der
er således ingen grund til at tro, at smolten vil blive ladt i fred i en genoprettet Gudenå
mellem Kongensbro og Tangeværket.
4.
Fakta
Det er videnskabeligt godtgjort, at mellem 85-90% af smolten forsvinder i Tange sø. De
Side
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0007.png
ædes af gedder, fugle eller mister orienteringssansen i søen. Det er en overnormal andel
ift. naturlige vandsystemer. Netop en fjernelse af Tange sø vil bevirke, at denne smoltdød
elimineres kraftigt. Tange sø er derfor også en stopklods for udvikling af en sund og
selvreproducerende lakse- og havørredbestand i Gudenåen.” Den naturlige smoltdød er
selvfølgelig underforstået, og det har aldrig været meningen at påstå noget andet. Derfor
fremstår Foreningens kritik også mest som pedanteri. Havde man læst bogen ville man
også have forstået dette. Vi er naturligvis klar over, at en naturlig smoltdødelighed altid vil
eksistere i et økosystem. SWOT analysens udsagn er derfor også i overensstemmelse med
fakta,
med den tilføjelse af ordet ”elimineres”
kunne
erstattes med ordet ”mindskes”. Det
burde dog være selvklart, hvad der menes med udsagnet.
Åledød elimineres
Det samme som under pkt. 4 gælder for ål; der er altid dødelighed. Men den dødelighed, der
finder sted på ristene foran Tangeværket i dag, kan og skal reduceres. Vores forslag om
Tangestryget vil kunne reducere ålenes dødlighed. Udsagnet er ikke korrekt.
Fakta
DTU/AQUA har via videnskabelige forsøg godtgjort, at
”58%
af de ål, som nåede
Tangeværket, gik tabt i forbindelse med passage af værket.”
iv
DTU/AQUA har endvidere
godtgjort, at 12% af ålene forsvinder i Tange sø. Dette tal vil reduceres kraftigt ved at
reetablere Gudenåens løb. Vi er, som under pkt. 4, klar over, at der eksisterer en naturlig
dødelighed blandt ålene, men igen er det den overnormale dødelighed, der tænkes på, når
vi
skriver, at ”Åledød
elimineres”.
Det kan gerne erstattes med ”Åledød
mindskes”.
Igen er
det pedanteri og petitesser, der er i fokus fra Foreningens side. Et overblik over
udviklingen i den danske ålebestand kan man til orientering få bl.a. via flg. figur, der viser
antal tons ål fanget i Danmark i perioden 1920-2007.
5.
Side
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0008.png
En nyere oversigt over udviklingen mht. glasålene viser endnu engang at ålen stadig er
kritisk truet.
Der er således en meget god grund til at beskytte den udrydningstruede ål. EU
initiativer har været taget, men beskyttelsen af de mennesker der har haft ålefiskeri som levevej, har
indtil videre sat en stopper for et totalt forbud indenfor EU. Et tiltag der burde have været naturligt at
foretage, givet den situation ålebestanden er i i dag.
Biodiversiteten forøges
Der er tale om et nettoregnskab, idet de arter, der lever i og er tilpasset sømiljøet, forsvinder.
Modsat får vandløbsfisk bedre livsvilkår ved en retablering af Gudenåen. Mange af de sjældne
insektarter, der findes i Søhøjlandet, trives bedst i stillestående vand. Vi kender ikke til
videnskabelige beregninger om udviklingen i biodiversiteten, hvis søen forsvinder. Så der er
tale om en uunderbygget påstand. Søhøjlandet er en mosaik af vandløbs- og sømiljø. Alt
andet lige må denne kombination betyde maksimal biodiversitet.
Fakta
Hvis man sammenligner biodiversiteten i et område, hvor der ligger en enkelt sø ift. et
naturområde der veksler mellem vandløb, våde engpartier, lysåbne skovbevoksninger,
buskads, åbne områder, højdedrag, nåleskov mv. tilsiger almindelig logik, at sidstnævnte
naturtype også vil være den, der kan opvise den største biodiversitet. Insektbestandene,
dyrebestandene, fuglebestandene, padderne, krybdyrene, floraen mv. vil alle blive forøget,
og de vekselvirkninger der vil være mellem økosystemerne, vil medføre at biodiversiteten
og habitatsudviklingen begge vil trives bedre end ved et enkelt monoøkologisk system
som en sø som Tange sø udgør. Derfor, er det også forkert, som Foreningen hævder, at
søfuglene vil forsvinde. De vil blot flytte sig til andre af Gudenåsystemets søer. Tange sø
har en bestand af standfugle, der udgør 67 arter. Det er hverken værre eller bedre end
mange andre søer i området. Der er endvidere ikke konstateret nogen sjældne fuglearter
ved Tange sø, så også af den grund er Tange sø
ikke
en speciel sø i Gudenåens økosystem
jf. nedenstående tabel.
6.
Tange
sø
67
Bølling
sø
92
Sminge
sø
86
Skander.
sø
79
Mossø
75
Ørns
ø
70
Silkeborg
Langsø
40
Salten
Langsø
67
Hald
sø
54
Julsø
52
Det er også forkert, at fiskene ville forsvinde
–
alle arter i Tange sø lever også i Gudenåen.
Hele 49% af de akut truede arter på den såkaldte ”rød-liste” befinder sig endvidere i vores
skove, så også af den grund vil en nedlæggelse af Tange sø til fordel for mere skov være
fordelagtig. I 2019 opgjorde DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) i en rapport til EU,
at 95% af de 60 danske naturtyper havde en ugunstig bevaringsstatus.
v
Det kan også ses
af nedenstående oversigt fra 2011. Der er, med andre ord, en reel biodiversitetskrise i
Danmark, bl.a. fordi vi har EU’s højeste andel af landbrugsjord
% og den mindste
andel af beskyttet natur i EU.
Tabel 1 Antal søfugle ved nogle af Gudenåens søer
Side
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0009.png
ØKOSYSTEM
Skov
Kyst
Græsland/hede
Mose/eng
Søer
Vandløb
Havet
Agerland
Urban
Samlet
Samlet i %
ARTER
- 0/+ Ukendt
5
0
2
7
1
1
6
0
1
5
0
1
5
3
2
4
5
0
5
2
0
6
0
0
4
0
0
47 11
7
72 17
11
LEVESTEDER
- 0/+ Ukendt
0
5
3
2
2
0
4
1
2
2
1
0
0
2
1
0
2
2
0
3
1
1
3
1
1
0
4
10 19
14
23 44
33
PROCESSER
-
0/+ Ukendt
0
1
5
2
0
2
2
0
1
1
0
3
0
1
1
0
1
2
2
2
0
1
0
3
0
0
1
8
5
18
26
16
58
IALT
21
17
17
13
15
16
15
15
10
139
Tallene er her således meget klare
–
det går den forkerte vej, både hvad angår
bevaringsstatus og arter (-72%).
vi
En reetablering af Gudenåen ville til gengæld betyde et
væsentligt løft i områdets biodiversitet.
Tabel 2 Udvikling i biodiversiteten
Tungmetaller, PAH m.v. fjernes
Udsagnet er ikke korrekt. Miljøfarlige stoffer tilføres Gudenåen via spildevandsudledninger
fra renseanlæg og overfladevand, fra havneaktivitet, forurenede grunde, affaldsdepoter og
atmosfærisk nedfald. Tungmetaller ligger bundfældet i sedimentet i Tange Sø. Hvis søen
tømmes, vil disse delvis blive eksponeret, delvis blive ført med Gudenåen ud i Randers Fjord
eller Kattegat for at blive bundfældet der. Os bekendt er tilstedeværelsen af PAH-stoffer i
området omkring Tange Sø ikke på nogen måde af kritisk omfang.
Fakta
Silkeborg Kommune testede i 2011 sedimentet i Tange sø for 3 tungmetaller. Det
konstateredes her, at de 3 tungmetaller, der blev testet for, alle lå over grænseværdierne.
Det samme vil med al sandsynlighed være tilfældet for de yderligere tungmetaller, der
befinder sig i sedimentet. Der blev også testet for 15 PAH (PAH= Polycykliske Aromatiske
Hydrokraboner) forbindelser
jf: ”Screeningen
af sedimentet i Tange sø, nedstrøms indløbet
af Gudenåen giver anledning til at konstatere, at der i forhold til baggrundsniveauet er
forhøjede
koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer PAH ”.
vii
Så
Foreningens bemærkning om at: ”tilstedeværelsen
af PAH-stoffer i området omkring Tange
sø, ikke på nogen måde er af kritisk omfang”
er derfor også usand
–
både tungmetaller og
PAH er over grænseværdierne. Det er også usandt, at tungmetaller ved en eventuel
tømning af søen vil blive ført nedstrøms, idet der ved en tømning oprettes sandfang til at
fange sedimentet, når søen tømmes.
7.
Side
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0010.png
Meropvarming af Gudenåen undgås
Gudenaacentralen/Tangeværket har igennem mange år målt vandtemperaturen ved
indløbet til søen, i søen og efter udløbet fra søen. Temperaturen varierer med maksimalt 1.0
grad mellem indløb og udløb selv i de varmeste somre. Det er en myte, at Tange Sø opvarmer
Gudenåen nedstrøms Tange Sø til kritiske niveauer. Så vi må afvise udsagnet som ukorrekt
Fakta
I 2018 observerede man døde og døende laks i Gudenåen i juni-juli måned. En mulig og
troværdig forklaring på dette er de forhøjede vandtemperaturer, der eksisterede. Når der
sker uheldige virkninger i et økosystem, sker det altid på ”grænserne”. Med en temperatur,
der stiger fra 18 til 19 grader, vil laksen kunne overleve. Når den stiger fra 24-25 grader
bliver det kritisk. Derfor vil en stigning på selv grad kunne medføre, at ”balancen tipper”.
og det er sandsynligt, at dette var tilfældet i forbindelse med den laksedød, der forekom i
sommeren 2018. Her nåede Tange sø op på en temperatur på 25 grader, og denne varme
afgives til den koldere, gennemstrømmende Gudenå. Nedstrøms Tangeværket har
DTU/AQUA endvidere målt endnu højere temperaturer end de 25 grader. Med de
temperaturstigninger, som fremtiden vil byde på, vil problemet med meropvarmningen
også blive forstærket. Udsagnet er derfor korrekt og vil med tiden få stigende betydning
for Gudenåen.
8.
Figur 3. Vandtemperaturer i Tange sø i perioden maj-juni 2018
Side
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0011.png
Udslip af klimagasser stoppes
Vi tilslutter os udsagnet, idet nyere forskning udpeger lavvandede søer som potentielle
”metanfabrikker”. Men med den tilføjelse, at det er en trussel forskerne
ser for sig i et
fremtidig Danmark med et noget varmere klima end i dag. Så udsagnet er ikke relevant i
denne SWOT-analyse. Det bør også nævnes, at i Tange Sø i modsætning til naturskabte søer
udskiftes vandet meget hurtigt. På 10 dage i gennemsnit. Metanproduktionen vil således
være relativt mindre her alt andet lige.
Fakta
9.
Det er rigtigt, at en lavvandet
sø som Tange sø potentielt er en ”metanfabrik”, men havde
Foreningen gjort sig den ulejlighed at læse bogen, ville man have opdaget, at det ikke er
det, der tænkes på i SWOT analysen. Den problematik hænger primært sammen med
eutrofieringen. Udslippet af klimagasser stoppes derimod, fordi motorbådssejladsen på
Tange sø stoppes. Vi har beregnet at dette udslip svarer til
mere end 50 ton CO
2
/år.
viii
At
Foreningen tilslutter sig udsagnet, sker derfor ud fra misforståede præmisser. Det er
endvidere forkert, at vandet i Tange sø udskiftes i løbet af 10 dage. Det rigtige tal er 20 dage
ved medianminimumvandføring. Tilføjes der et langt omløb til søen, vil vandets opholdstid i
Tange sø blive forøget til 229 dage, jf. beregninger foretaget af DHI.
ix
Selvreproducerende laksestamme etableres
Udsagnet er udtryk for ønsketænkning. Ved hjælp af yngeludsætninger og vandløbspleje har
man i 30 år forsøgt at genskabe en selvreproducerende laksestamme i Skjern Å. Hidtil
forgæves. Fjernelse af spærringer og etablering af egnede gydepladser er desværre ingen
garanti for, at laksene vil kunne reproducere sig selv på hverken kort, mellemlangt eller
langt sigt.
Fakta
De yngeludsætninger og den vandløbspleje der har været foretaget ved Skjern å i løbet af
de sidste 30 år har medført, at laksefangster, antal turister, økonomi mv. også er steget i
området
–
det har kort sagt været en succes. Laksebestanden er endvidere forøget
markant. Grunden til at man endnu ikke har stoppet disse udsætninger er ønsket om at
give bestanden endnu et løft, inden disse udsætninger stoppes. Ved f.eks. Storåen har man
nu opnået en så stor laksebestand, at disse udsætninger rent faktisk er stoppet. Sådan vil
det også komme til at foregå ved Skjern å
–
Skjern å har faktisk en selvreproducerende
laksebestand, man ønsker blot at forøge størrelsen af denne. Skjern å er således eksemplet
par excellence på, hvad der kan ske af positive ting, når et økosystem reetableres. Det er
endvidere decideret forkert at hævde,
at ”fjernelse
af spærringer og etablering af egnede
gydepladser ikke er en garanti for at laksene vil kunne reproducere sig selv”.
Netop
spærringer og mangel på egnede gydepladser er de to mest kritiske forhold, der kan
hæmme en laksebestand i at etablere sig. Til orientering er der nedenfor angivet data for
en række danske lakseåer for 1996-2016 mht. fangster. Den viser, som det fremgår, en
opadgående trend for alle åerne. Tidligere havde Gudenåen Danmarks største bestand af
laks. Det vil også kunne blive tilfældet i fremtiden, hvis Tange sø fjernes
–
det område,
hvor den oprindelige Gudenålaks havde sine allersidste gydepladser.
10.
Side
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0012.png
Figur 4. Udviklingen i laksefangster i 5 danske åer 1996
–
2016
Flere tilgængelige gydevandløb kommer til
Vi kan tilslutte os udsagnet: Hvis søen tømmes, får flere vandrefisk adgang til gydevandløb
opstrøms Kongensbro samt tilløbene til Tange Sø: Borre Å, Gjel Å og Tange Å.
Fakta
Det gælder dels havørredbestanden, der vil få bedre vilkår ved en reetablering af
Gudenåen, specielt i åløbene opstrøms Tange sø, dels laksen, der ville få sine urgamle
gydepladser igen, der i dag ligger på bunden af Tange sø. Gudenåens havørredbestand er i
dag inde i
en problemfyldt fase, idet den er: ”ved
at vælte og inde i en kritisk negativ spiral”
jf. Bjerringbro Sportsfisker Forening (BSF). For laksens vedkommende har den i dag ikke
gydepladser i Gudenåen, der kan sikre en selvreproducerende bestand. Uden udsætninger
ville laksebestanden forsvinde. Det samme gælder formentlig i stort omfang
havørredbestanden, der i dag understøttes ved hjælp af udsætninger foretaget af
Gudenåens Ørredfond. Årligt produceres der her ca. 285.000 stk. fisk og den særlige
genetiske stamme af Gudenåens havørreder er formentlig kun bevaret via det arbejde
foreningen har udført. Denne oprindelige stamme er nu også truet på livsbetingelserne.
Bedre levevilkår for truede fuglearter
Vi må afvise udsagnet som ukorrekt. Os bekendt er der ingen fuglearter, som er truet på
grund af Tange Søs eksistens. Vi kan tilføje at skulle en fugleart være truet i Gudenåmiljøet så
vil nye 12-12 km Gudenå næppe redde den idet der er ca. 70 km Gudenå mellem Silkeborg og
Randers, så en truet fugleart har gode livsbetingelser både før og efter Tange Sø. Det hører
også med, at truede fuglearter er kommet til, eksempelvis både fiske- og havørne, på grund af
sømiljøet.
Fakta
11
12
Side
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0013.png
Der har været en tilbagegang af visse fuglearter i Danmark, der prioriterer et
naturområde, som den reetablerede Gudenå vil kunne tilbyde. Det drejer sig bl.a. om arter
som vibe, sanglærke, stær, gulspurv, topmejse, løvsanger og engpiber. Til gengæld er arter
som gåsefugle og f.eks. havørnen heldigvis gået frem i Danmark. I 2019 kom rekordmange
havørneunger på vingerne
–
i alt 130 unger. 85 havørnepar ynglede i Danmark i 2019. Det
er derfor heller ikke så underligt at konstatere, at 1 havørn har fundet vej til Tange sø. Den
er nu desværre død. Der er ingen havørnepar, der os bekendt yngler ved Tange sø, og
sømiljøet er ikke den primære faktor for tilstedeværelsen af en havørn, men derimod
fødemulighederne (især vandfugle), og at omgivelserne ikke befærdes af mennesker.
x
I
øvrigt
er der hverken i DOF’s eller Danske Fugle og Naturs databaser konstateret
sjældne
fuglearter
ved Tange sø. Der er foretaget en enkelt observation af en
relativ sjælden art
i
2013 (skestork). Tange sø rummer således ikke et rigt fugleliv, men må også her
karakteriseres som en ordinær sø
–
også hvad angår fuglelivet.
Insektgrundlaget forbedres
Vi må afvise udsagnet som ukorrekt. 12-13 km nyetableret Gudenå udvider ganske vist
habitatgrundlaget for de ånære insekter, men man fjerner jo livsgrundlaget for de sønære
insekter. Så netto-resultatet kan meget vel vise sig at blive negativt.
Fakta
13
Nu vil man med en reetablering af Gudenåen få skovområder, hvor insekter tilpasset dette
miljø vil kunne trives. Man vil få våde enge, åbne arealer, blomsterrige områder, overdrev,
dødt ved osv. som hver især er habitater, hvor forskellige insektarter trives. De truede
bier, såvel som flere sommerfuglearter vil her kunne finde habitater, som direkte styrker
deres overlevelsesevne. Det er altså ikke bare de ånære insekter som forekommer i den
reetablerede ådal. Insektgrundlaget vil blive afgørende styrket ved en reetablering af
Gudenåen i området. At ”et
nettoresultat kan vise sig at blive negativt”
er udokumenteret,
fuldstændig usandsynligt og derfor uvederhæftigt baseret på spekulation.
Mængden af flora og fauna øges
Hvad der egentlig menes med dette udsagn er uvist, men at der skulle blive flere dyr og
planter i området efter en fjernelse af søen er i bedste fald udokumenteret. Menes der arter
eller individer? Hvis der menes arter, er dette punkt synonymt med "biodiversiteten forøges
"jf. Pkt 6.
14
Fakta
Både hvad angår arter og antal individer vil den reetablerede Gudenå medføre et forøget
antal. På en klimakonference i København i oktober 2019 var budskabet meget klart.
Naturen skal slippes fri for at øge den katastrofale mangel på biodiversitet, vi oplever i
dag. En måde at gøre dette på ville være at reetablere Gudenåen frem for at bevare Tange
sø.
Side
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0014.png
Tidligere kildevæld fritlægges igen
Der er så vidt vi kan få oplyst ingen kildevæld at blotlægge på bunden af Tange Sø. Udsagnet
må derfor afvises som ukorrekt. Tange Sø har kun få tilløb: Tange Å , Borre Å og Gjel Å samt
et antal mindre bække og grøfter.
15
Fakta
Der er flere kildevæld i forbindelse med Tange sø. F.eks. anføres det i en rapport:
”Oven for
Ans Bro findes langs nordsiden af Tange Sø strækninger med kildevæld.”
xi
Samtidig sker der en
grundvandsudsivning til Tange sø og denne udsivning sker
–
her antaget - via kildevæld.
xii
Vi
medgiver gerne, at dette kunne have været udtrykt bedre og have været præciseret.
Unikt ålandskab vinder indpas
Hvis søen tømmes, vil ådalen med lave dalkroner og brede enge på begge sider af Gudenåen i
sit gamle løb dukke op igen. Dette landskab er på ingen måde unikt som sådan. Naturtypen
findes mange andre steder i Gudenådalen. Men på strækningen er der et relativt stort fald,
som ikke findes andre steder i Gudenåen. Så kun i den forstand er udsagnet korrekt.
Fakta
Det landskab der ligger på bunden af Tange sø har været unikt for dansk natur. Der er
mellem søens ender et fald på ca. 10 meter som ikke kan genfindes andre steder i
Danmark i denne målestok. Samtidig har åløbet været en blanding af store brede partier
op til 100-150 meter og smalle med hastigt strømmende vand. I åløbet har der befundet
sig store sten og åen har haft et varieret og slynget forløb. Et sådant naturområde kan ikke
genfindes andre steder i Danmark
–
det har været et unikt istidslandskab jf. også COWI,
2007:
16
”Søen vil over tid blive erstattet af et karakterfuldt ådalslandskab
gennemskåret af et markant
vandløb med partier med hastigt strømmende vand i op til 150 m brede partier. Denne vandløbstype
vil ikke kunne genfindes noget andet sted i Danmark i samme størrelse.”
For den naturinteresserede del af den danske befolkning vil et sådant landskab blive et unikt område
at tage på eventyr i. For turismeindustrien vil den kunne
udgøre en juvel blandt de ”highlights”
man
vil kunne byde på i det Midtjyske landskab. For naturen og miljøet vil det være en kæmpegave. At
påstå, at et
sådant naturområde ikke er ”unikt” og at ”naturtypen
findes mange steder i
Gudenådalen”
vidner i bedste fald om mangel på viden, i værste fald om ”fake-news”.
Side
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0015.png
Den landskabelige æstetik bedres
Udsagnet er formynderisk. Landskabsæstetik er naturligvis en ren vurderingssag for den
individuelle betragter.
Fakta
I en lokalplan fra området anføres det, at området omkring Tange sø:
”savner høj æstetisk
udformning”
så selv myndighederne anvender altså et æstetisk begreb om landskabet ved
Tange sø. Det er heller ikke korrekt, at det kun er den
”individuelle betragter”,
som kan
afgøre om et landskab har høj æstetisk værdi eller ej. Når man skal vurdere
naturkvaliteten - herunder det æstetiske - tages der ofte udgangspunkt i 4 kriterier: a)
vildskab, b) autencitet, c) oprindelighed og d) kontinuitet. Tange sø opfylder intet af disse
kriterier. En reetablering af Gudenåen ville opfylde alle 4 kriterier. Det er vel selvpineri,
hvis man mener, at en udsigt til en 540 ha vandflade i form af en sø æstetisk kan
konkurrere
med ”et unikt ådalslandskab”.
Egenskab/Alternativer
Vildskab
Autencitet
Oprindelighed
Kontinuitet
Reetablering af Gudenåen
Opfyldt
Ikke opfyldt
x
x
x
x
Bevarelse af Tange sø
Opfyldt
Ikke opfyldt
x
x
x
x
17
Tabel 2. Kriterier for naturkvalitet
Der skabes kontinuitet i åsystemet.
Fisketrappen ved Tangeværket virker faktisk. Så der er kontinuitet i åen nu, men den er for
ringe. En forbedret kontinuitet vil kunne opnås ved at realisere vort forslag om det korte
omløbsstryg (Tangestryget).
Fakta
Det er ikke korrekt, at hævde, at fisketrappen ved Tangeværket virker. DTU/AQUA har
fastslået, at ca. 75% af Gudenåens laks og havørreder ikke kan finde frem til trappen.
Vandstrømmen i trappen er simpelthen for lav og har været det siden Tangeværket blev
bygget. Kontinuiteten har derfor heller ikke sammenhæng med Vandrammedirektivets
krav om et vandløbs kontinuitet, der kun er
”lettere
påvirket af menneskelig aktivitet”.
Den
spærring Tangeværket har opført, medfører samtidig skader på fiskene, når de står foran
gitrene og banker hoveder og krop mod disse i et forgæves forsøg på at passere
forhindringen. Havørreder forvilder sig op i ungfiskeslusen, og der er ved selvsyn
konstateret flere døde ål her. Dyrevelfærden er simpelthen ikke eksisterende ved
Tangeværket. Den manglende kontinuitet er et reelt faktum. Den manglende kontinuitet er
også et faktum i forhold til Tange å.
18
Side
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0016.png
Forøgede statslige og kommunale indtægter
Forslaget er udtryk for ønsketænkning: Man sigter formentlig til den mer-lystfiskerturisme,
der vil indfinde sig, når Gudenåen igen får en selvreproducerende laksestamme. Ny forskning
fra Center for Regional- og Turismeforskning har vist, at omsætningen i Danmark fra
lystfiskerturisme er voldsomt overvurderet. Centeret har i 2017 nedsat omsætningen drastisk
fra de ca. 3,0 mia kr., som var blevet kanoniseret blandt sportsfiskere og i turismesektoren.
Nu regner man med, at lystfiskere omsætter for 0,9 mia kr. Lakseturismen er mest veludviklet
i ved Skjern Å. Her er omsætningen opgjort til 14,6 mio.. kr. i 2015. De 14,6 mio kr. genererer
en årlig lokal værditilvækst på 6,8 mio. kr. Der er arbejdet med lakseturisme ved Skjern Å i 30
år, og man har etableret en egentlig infrastruktur, som er omtrent fraværende ved
Gudenåen. Det har m.a.o. meget lange udsigter, før man ved Gudenåen kan håbe på blot at nå
i nærheden af tallene fra Skjern Å.
19
Fakta
Flere undersøgelser tyder på, at det rekreative fiskeri ligger blandt top 3, når vi taler om
hobbyer på verdensplan.
xiii
De økonomiske konsekvenser af dette er betydelige både for
stat, kommuner og private aktører. Europæiske lande som Norge, Island, Sverige og
England/Skotland har opnået betydelige indtægter via det rekreative laksefiskeri. Den
position har Danmark ikke haft, men der er gode muligheder for, at man på sigt vil kunne
udvikle dette fiskeri til et af Europas
–
måske verdens
–
bedste, og med 80 millioner
tyskere i baghaven ligger der helt givet et betydeligt økonomisk incitament til at udvikle
dette forretningsområde indenfor den danske turismeindustri. Tidligere havde Gudenåen
sandsynligvis den største laksebestand i Danmark, og Randers var i fortiden kendt for bl.a.
sit givtige laksefiskeri. Biologen Frank Jensen har beregnet at der kan have været tale om
en laksebestand der var 25-30 gange større i Gudenåen end den bestand, der i dag
forekommer i Skjern å, så perspektiverne for lokalområdet vil være meget store ved at
udvikle dette forretningsområde.
Færre vedligeholdelsesudgifter
Udsagnet er ikke korrekt. Stat og kommuner har ingen nævneværdige driftsudgifter vedr.
Tange Sø.
Fakta
20
Stat og kommuner har afholdt både investerings- og vedligeholdelsesomkostninger til
marina og forbedring af marina ved Tange sø, til driftstilskud til roklub og sejlklub ved
Tange sø, til grødeslåning, til massevis af analyser og rapporter vedr. Tange sø, til bygning
af nyt hus for søsportsaktiviteter, til badevands- og vandkvalitetsanalyser, til
fiskerikontrol, til anskaffelse og drift af solbåd, til fugleudkigsfaciliteter, til
informationsstandere, til cykelstier omkring Tange sø, til udlægning af sand, til udbedring
af broen i Ans, til fiskeudsætninger af laks og havørreder mv. pga. Tange søs og værkets
eksistens mv.
Det kan ikke karakteriseres som ”ingen
nævneværdige driftsudgifter”.
Side
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0017.png
Princippet om at forureneren betaler opfyldes
Udsagnet er ikke korrekt. Forureneren betaler nu og vil også gøre det, hvis Tange Sø tømmes
Fakta
Man misforstår her desværre, hvad begrebet ”forureneren betaler” dækker over. Det er et
knæsat princip i EU’s miljøpolitik, at de der har forårsaget skader på miljø og natur, også
er de der økonomisk skal udbedre disse skader. Det betyder, at det er vores og tidligere
generationers ansvar at afholde de omkostninger, som opførelsen af Tangeværket har
betydet, frem for at de fremtidige generationer skal afholde disse udgifter. Det er altså et
generationsspørgsmål. Hvis Tange sø ikke fjernes betyder det, at det
–
igen
–
er de
fremtidige generationer, der kommer til afholde udgifterne i forbindelse med reetablering
af Gudenåens oprindelige forløb. Det betyder, at vores generation endnu engang flygter fra
ansvaret
–
og det ønsker vi faktisk ikke for vores børn og børnebørn og deres opfattelse af
vores betydning for deres fremtidige muligheder.
Silkeborgs målsætning om CO2-fri drift styrkes
Udsagnet er ikke korrekt. Tange Sø er på ingen måde en hindring for Silkeborg Kommunes
målopfyldelse på CO2-området. Udsagnet er også mangelfuldt: Viborg Kommune er
vandløbsmyndighed for den største del af Tange Sø, og vi har ingen kendskab til, at de to
kommuner ser på Tange Sø som en hæmsko for deres CO2-nedbringelse. Begge kommuners
byrådspolitikere har gang på gang besluttet, at Tange Sø bør bevares med det nuværende
vandspejl og med de nuværende vanddybder.
22
21
Fakta
Viborg, Silkeborg og Favrskov er alle kommuner med kommunegrænser til Tange sø. Da
motorbådssejladsen på Tange sø forårsager udledning af > 50 tons CO
2
, vil der skulle ske
en forholdsmæssig deling af udslippet. Det betyder, at også Silkeborg kommune vil skulle
belastes med en andel af dette CO
2
udslip. Udsagnet er derfor korrekt. Såfremt man har
konstateret at hverken Viborg eller Silkeborg Kommune ser det
”som en hæmsko for deres
CO
2
nedbringelse”,
ja så er det vel mere end noget andet udtryk for disse kommuners
manglende hensyntagen til fakta.
Lavere investeringsudgifter (i ft. omløbsløsning)
Vi kan tilslutte os udsagnet jf. beregning som COWI gennemførte i 2002.
Fakta
23
I 2002 blev mérinvesteringen ved at lave et langt omløbsstryg af COWI beregnet til at
udgøre mere end 100 mio. kr. ekstra ift. en reetablering af Gudenåen. Den méromkostning
er i dag tæt på ¼ mia. kr. En reetablering af Gudenåen er således langt den billigste af alle
de løsninger, der hidtil har været bragt på banen.
Side
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0018.png
Dæmningsbrud undgås
Vi kan tilslutte os udsagnet, men med den tilføjelse, at det er spekulativt. Opstemningen ved
Tangeværket blev bygget i 1920 og er vedligeholdt siden som et led i Gudenaacentralens
løbende driftsomkostninger - netop for at forebygge et dæmningsbrud.
24
Fakta
Der har tidligere været brud på dæmningen ved Tange sø f.eks. den 1. april 1931. Det blev
stabiliseret. Dæmningen har senere været genstand for udbedringer for at modstå et
stigende vandtryk. Med de stigende regnmængder i fremtiden vil der formentlig skulle
foretages yderligere tiltag for at dæmningen sikres mod gennembrud
–
altså flere
fremtidige udgifter i millionklassen.
Det er ikke ”spekulativt”
men rettidig omhu.
En del af kulturhistorien vil igen blive synlig
Vi kan tilslutte os udsagnet. Men Tange Sø er også en del af kulturhistorien så vigtig, at
Tangeværket med indløbskanal, dæmninger osv. osv. er blevet fredet i 2006. Kraftværksø og
vandkraftværk bør betragtes som en helhed. Tangeværket, Tange Sø, naturen deromkring og
Energimuseet er udpeget som en national seværdighed af Kultur- og Naturstyelsen samt
VisitDanmark.
Fakta
I dag er der via 3D og 4D fine muligheder for at vise, hvordan området tog sig ud, inden
Tange sø blev nedlagt. Ingen påtænker at fjerne værk, museum eller indløbskanal. Ved en
uddybning af indløbskanalen vil man endvidere kunne køre museumsdrift i perioder.
Endelig (irreversibel) løsning på problemet
Vi kan tilslutte os udsagnet med den tilføjelse, at det er en dyr måde at løse
kontinuitetsproblemet på, jf. vort forslag om et kort omløbsstryg.
Fakta
25
26
Det korte omløbsstryg vil ikke løse de egentlige problemer ved Tangeværket. Alle de
øvrige problemer vil stadig være uløste, og det korte omløb vil ikke efter vores opfattelse
være i overensstemmelse med Vandrammedirektivets bestemmelser
–
hverken dets ånd
eller dets bogstav og heller ikke være i overensstemmelse med bæredygtighedsbegrebet.
En kunstig å ved siden af en kunstig sø strider mod indholdet af sidstnævnte begreb.
Foretages denne irreversible løsning ikke, må man forudse, at debatten om Tange sø og
Tangeværket vil fortsætte årtier ud i fremtiden. En irreversibel løsning ville ende den
strid, der nu har varet igennem årtier.
Side
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0019.png
SVAGHEDER
Søfugle forsvinder delvist lokalt
Vi kan tilslutte os udsagnet med den tilføjelse, at de ynglende ørne, der har indfundet sig i
ved søen, formentlig også forsvinder.
27
Fakta
Der er ingen grund til at tro, at ynglende ørne vil forsvinde fra området
–
tværtimod. Det
habitat, der vil blive skabt, vil have langt større tiltrækningskraft på disse fugle end Tange
søs 540 ha vandflade, fordi det opfylder langt flere af disse fugles krav til et habitat. Det
skal her bemærkes, at havørnen ikke yngler ved Tange sø!
Jolle og motorbådssejlads forsvinder
Vi kan tilslutte os udsagnet. Det samme gør tursejladsen med solcelle-drevet skib.
28
Fakta
Det samme gør også driftsomkostningerne forbundet med dette solcelle-drevne skib og de
kommunale driftstilskud, der ofres på sejlads på søen.
Søudsigt forsvinder
Vi kan tilslutte os udsagnet. Det vil medføre store økonomiske tab for ejendomsbesidderne til
følge, oplyser de lokale ejendomsmæglere.
Fakta
29
Hvis man forestiller sig, at det at bo ved Danmarks måske mest unikke naturområde,
kombineret med et givtigt lakse- og havørredfiskeri i den oprindelige Gudenå, skulle
medføre prisfald på ejendomme, kan det kun vidne om eventuelle ejendomsmægleres
manglende forståelse for prisdannelsen på ejendomme. Det er langt mere sandsynligt, at
ejendomme i området vil opleve prisstigninger som følge af reetableringen af Gudenåen.
Det ligger endvidere kun meget få helårsejendomme ved Tange sø
–
en ejendomme er
sommerhusbebyggelser. Af de 86 ejendomme, der ligger i det 13 km lange område, er der
endvidere kun en mindre del der har søudsigt.
Side
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0020.png
Figur 5. Antal ejendomme ved Tange sø
Tilbageholdelse af kvælstof og fosfor mangler
Vi tilslutter os udsagnet. Hvis søen forsvinder eller omgås med en ny kunstig Gudenå har
Miljøstyrelsen tidligere skønnet, at det vil kræve jordkøb af samme omfang som Tange Sø (ca.
600 ha) til en pris på 50-100 mio kr. (afhængig af jordprisernes udvikling i området).
Fakta
30
I fremtiden må man regne med, at den overnormale mængde kvælstof og fosfor der er i
Gudenåen mindskes kraftigt, efterhånden som landbrugets gødskning mindskes,
lavbundsjorde tages ud af drift, der sker et skift fra animalsk til vegetabilsk produktion
mv. Samtidig er der lavet nye vådområder nedstrøms Tangeværket som også vil være med
til at opsuge kvælstoffet og fosforen. Det er altså et problem, som man må antage
forhåbentlig mindskes i fremtiden.
Søfiskeri forsvinder
Vi kan tilslutte os udsagnet.
Fakta
31
I Europa er rigeligt med søer med et udmærket geddefiskeri o.l. Det, der mangler i specielt
Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Spanien og en række østeuropæiske lande er vandløb
med et attraktivt laksefiskeri. Derfor retter fisketurismen sig også netop mod denne type
fiskeri, som bl.a. de skandinaviske lande er i stand til at tilbyde. Danmark er først ved at
arbejde sig ind på dette marked, som er domineret af Norge, Island, Finland og Sverige. En
reetablering af Gudenåen ville betyde at man nu fik en reel mulighed for at styrke
konkurrencepositionen på dette marked for laksefiskeri.
Side
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0021.png
En del af kulturlandskabet forsvinder
Vi kan tilslutte os udsagnet og konstaterer i samme åndedrag, at det nuværende
kulturlandskab
også er et
naturlandskab,
hvor talrige arter har indfundet sig siden 1920.
32
Fakta
Ingen kommentarer
Lokal veneration for søen
Det er korrekt, at der er stor lokal veneration for søen. Så stor, at vores forening har ca. 5.000
betalende medlemmer, der går varmt ind for en bevarelse af Tange Sø.
33
Fakta
Så vidt vides er det ikke 5.000 medlemmer Foreningen har men 2.300 betalende
medlemmer. Foreningen kunne imødegå denne kritik ved f.eks. at offentliggøre sit
medlemskartotek, hvis muligheden eksisterer ift. Persondataloven, alternativt lade en
uvildig person gennemgå Foreningens medlemsregister.
SUPPLEMENT
CO2-neutral el-produktion må opgives
Hvis søen nedlægges, kan Tangeværket naturligvis ikke fortsætte sin grønne og CO2-neutrale
el-produktion. Tre fuldtidsarbejdspladser forsvinder.
Fakta
34
Den grønne strøm, der produceres på Tangeværket, er reelt uden energimæssig betydning,
og kan erstattes af en enkelt vindmølle. Når dette punkt ikke er medtaget i SWOT-
analysen, er det fordi, vi stadig ikke ved, om man vil opføre en sådan mølle som
kompensation. COWI har beregnet, at der ved en nedlæggelse af Tange sø i første omgang
vil være tale om en mérbeskæftigelse på 5-
medarbejdere i ”grønne” jobs. En nedlæggelse
af Tange sø vil derfor betyde en forøgelse af den lokale beskæftigelse på 100% ift. i dag.
Staten får en ny driftsudgift
Da Tangeværket er fredet, får staten dermed en vedligeholdelsesudgift. Alternativt går
værket i forfald på samme måde, som det er sket for Karlsgårdeværket. Et værk i kommerciel
drift borger derimod for løbende vedligeholdelse af kulturarven uden udgift for det offentlige.
35
Fakta
Det er tidligere beregnet, at en nedlæggelse af Tange sø vil medføre en økonomisk gevinst
på ca. 1,8 mia. kr. Økonomisk er Tange sø en dyr sø! DTU/AQUA har bl.a. beregnet, at man
vil kunne opnå en årlig omsætning på 38,4
–
58,7 mio. kr./år på et rekreativt kommercielt
Side
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0022.png
laksefiskeri. Eksistensen af Tangeværket og Tange sø forhindrer dette i at blive til
virkelighed.
Energimuseet får devalueret sin største attraktion
Et Tangeværk i kommerciel drift er mere interessant for museumsgæster end et værk, der
står stille.
Fakta
36
Med den rigtige løsning ved indløbskanalen vil der kunne køres ”museumsdrift” på
Tangeværket. Samtidig vil man via teknologien sagtens kunne opleve Tange sø og
Tangeværket som det tidligere så ud, som man f.eks. har gjort det på Eksperimentarium
med 3D og 4D. Intet af kulturhistorien forsvinder derfor med en nedlæggelse af Tange sø.
Fremtiden for Energimuseet må forventes at blive en kraftig styrkelse, når søen forsvinder
–
der ligger rigtig mange perspektiver for at udvikle denne del af Tangeværkets aktiviteter.
Grøn fjernvarmeproduktion ikke mulig
Gudenaacentralen har en udviklingsplan, der går ud på at anvende Tangeværkets grønne
strøm til at drive en eller flere varmepumper, der skal producere grønt, CO2-neutralt varmt
vand til fjernvarme og har potentiale til at forsyne omegnens bysamfund: Bjerringbro,
Ulstrup, Ans og Rødkærsbro og for den sags skyld Viborg. Dette uden brug af hverken feller
bio-brændstoffer eller fossile ditto. Den plan kan ikke realiseres, hvis søen nedlægges.
37
Fakta
Fjernvarmeproduktionen har ikke været efterspurgt i lokalområdet. Den er fremkommet,
fordi Tangeværket har indset, at vandkraft ikke i fremtiden er et levedygtigt alternativ bl.a.
pga. Vandrammedirektivets bestemmelser. Man har derfor rettet blikket mod
fjernvarmen, hvilket er positivt, men også omkostningstungt for en andelsejet virksomhed
som Eniig Renewables, der ejer Tangeværket. Den anden årsag har været centralt
placerede, lokale kilder, som har set denne mulighed som et argument for Tange søs
fortsatte beståen.
Behov for ny sø-politik
At nedlægge Tange Sø kræver, at de fire søkommuner mellem Silkeborg og Randers ændrer
politik. For nærværende er alle kommuner indstillet på, at søen er en konstant i ligningen:
Søen skal bevares. Ikke mindst af hensyn til lokalbefolkningens stærke ønsker.
38
Fakta
”Man har et synspunkt, til man tager et nyt”. Det er rigtigt,
at der blandt de 4 kommuner
hidtil har været en positiv holdning til Tange sø. Det skyldes primært den lobbyisme, der
har været foretaget i området og den manglende viden, der hidtil har eksisteret om
alternativet til Tange sø
–
den reetablerede Gudenådal. Reetableringen af Gudenåen versus
bevarelse af Tange sø er imidlertid ikke et lokalt anliggende, men vil påvirke økosystemet,
naturen, miljøet, økonomien og de rekreative muligheder i hele Danmark og specifikt det
Side
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0023.png
Midt-/Østjyske område. Gudenåen er Danmarks længste og mest ikoniske vandløb og
lokale politiske prioriteringer om at ville bevare Tange sø er et skud for boven for natur-
og miljøpolitikken i Danmark
–
og specielt de krav som fremtidige generationer stiller.
Gudenåens økologiske tilstand betegnes officielt i dag af myndighederne som ”ringe” –
det
må og skal kunne gøres bedre for de fremtidige generationer. Og det gøres kun ved at
reetablere Gudenåens urgamle forløb, ikke ved at bevare Tange sø og Tangeværkets
spærring i hele Gudenåsystemet.
Lokalbefolkningens reaktioner
Der må forventes heftig offentlig debat, hvis staten nedlægger Tange Sø hen over hovedet på
de stedlige kommuner og deres borgere.
Fakta
Det er altid sådan, at når man ”tager noget” fra nogen, er det altid sværere,
end når man
”giver noget” til nogen. Det er en ældgammel sandhed. Efterhånden vil den veneration
nogle har for Tange sø vendes til en veneration for det unikke istidslandskab, der bliver
skabt med alle de muligheder det indebærer for lokalbefolkningen. Det er kun, fordi
alternativet til Tange sø har været undertrykt i så mange år, at man overhovedet kan
forestille sig en sådan debat. Hvis det alternativ blev kendt, må man antage at de fleste
ville foretrække at reetablere Gudenåens ældgamle forløb
–
den reaktion har vi set så
mange andre steder i Danmark og i udlandet. Vi lever i et demokrati, og hvis et lokalt
mindretal ønsker at trumfe, sabotere eller ødelægge det der vil være det fælles bedste, står
vi med en demokratisk udfordring. Reelt ville mange flere danskere i fremtiden kunne
benytte dette unikke naturområde. Det skal endvidere bemærkes, at der faktisk ikke
foreligger dokumentation for den påståede lokale veneration for søen. Denne veneration
er altså et udokumenteret postulat, som - hvis det fremsættes tilstrækkelig mange gange -
begynder at få karakter af ”sandhed”. Det er ikke givet, det faktisk forholder sig sådan!
Man kunne godt forestille sig, at det faktisk svarer til den danske udgave af ”Brexit” –
de
ældre ønsker at forblive i fortiden, de unge ønsker sig noget helt andet - mere miljø og en
unik natur, der vil give dem langt flere muligheder for at udfolde sig i fremtiden.
39
MULIGHEDER
Forøget lakseturisme
Udsagnet er udtryk form ønsketænkning: Det undrer os imidlertid, at de mellem 600-1.000
udsatte laks, der hvert år fanges i Gudenåen ikke har givet anledning til nævneværdig
stigninger i lystfiskerturismen. Der er således relativt mange af laks at fiske efter men
fiskeriet besværliggøres af de store grødemængder i åen fra juni til september. Og mens
laksefiskeriet er udmærket, er havørrederne stort set forsvundet fra Gudenåen.
Fakta
Den svigtende turisme er faktisk til at forklare, hvis man ser på de præferencer
lakseturismen er underlagt. De opfyldes ikke i dag bl.a. især pga. Tange sø og Tangeværket.
40
Side
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0024.png
En undersøgelse, foretaget af COWI, viser flg. mht. betalingsvillighed og
lystefiskersegmenter.
Bedre
adgang
Større
fisk
++
+
+
0
+
Større
naturoplevelse
r
+++++
+++
+++
++
+++++
Bedre
fiskevandskvalit
et
+++
++
++
+
+++
Bedre
fangstmulighe
der
+++
+++
++
+
++
Mange
andre
lystfiskere
--
--
0
0
--
Lystfisker i naturen
Ud for at fange fisk
Hygge - venner/familie
På fisketur i solskin
Det aktive lystfiskerliv
0
++
++
+
0
+++++ Meget høj, positiv betalingsvillighed, +++ Høj, positiv betalingsvilllighed, + Positiv
betalingsvillighed, 0 Ingen betalingsvillighed,
–
Negativ betalingsvillighed,
– –
Meget negativ
betalingsvillighed.
Tabel 3. Betalingsvillighed mht. laksefiskeri
Lakseturisme er samtidig en god forretning jf. nedenstående tabel over analyser af
indtjening ved denne form for turisme.
Når der genereres indtægter i lokal- og regionalområdet,
må man også regne med den såkaldte
”multiplikatoreffekt”.
De penge, der indtjenes via den
forøgede turisme mv., vil bl.a. blive brugt i lokalsamfundet og skabe effekter som øger
beskæftigelse og indtjening i andre erhverv. Når man vurderer den økonomiske effekt af
lystfiskeriet, er det altså ikke bare den direkte indtjening der skal medtages, men også de
multiplikatorvirkninger der vil komme i den forbindelse, som bidrager til at skabe øget vækst.
Et studie fra USA har for eksempel vist, at for hver $1,00 anvendt på laksefiskeri, skaber det en
afledet økonomisk effekt i lokalsamfundet på $1,85. Vi ville altså ved en genetablering af Gudenåen,
se en større indtjening i områdets detailhandel, på restauranter og hoteller, i fiskeudstyrsforretninger,
der igen ville smitte af på diverse andre brancher.
Producent
År
Økonomisk effekt af laksefiskeri
COWI (Gudenå - nedstrøms Tange)
DTU/AQUA (Gudenå - omløb)
VIVE a) (Skjern å)
VIVE b) (Skjern å)
Wilhjelm-udvalget (Skjern å)
2010
2012
2014
2014
2001
7,7 mio. kr. (lokaløkonomisk forbrug)
38,4
–
53,7 mio. kr. (økonomisk værdi)
14,6 mio. kr. (lokal omsætning)
6,8 mio. kr. (lokal værditilvækst)
5,5
–
238 mio. kr (nettobenefits)
Tabel 4. Forskellige analyser vedr. den økonomiske værdi af laksefiskeriet
Økoturisme
Udsagnet kan ikke afvises men økoturisme er en relativ ny form for turisme, som ikke
behøver at lade sig hæmme af Tange Søs eksistens. Tange Søs vand er klassificeret som
værende i ”God Økologisk tilstand”. Gudenåen nedstrøms Tangeværket er derimod
klassificeret som værende i ringe økologisk tilstand. Årsagen må med andre ord findes andre
steder end i Tange Søs rene vand.
Fakta
41
Side
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0025.png
At ”Tange søs rene vand” skulle kunne være forklaringen på at økoturismen ikke behøver
”lade sig hæmme af Tange sø”, er nok ikke helt i overensstemmelse med problematikkens
kerne. EU har økoturisme som et indsatsområde og flere danske kommuner og private
aktører er i gang med at etablere fællesskaber med henblik på at fremme økoturismen.
Med en reetablering af Gudenåen ville det Midt-/Østjyske område stå med et meget stærkt
kort på hånden ved udvikling af denne turisme. Silkeborg Kommune har ydermere
erklæret sig som Danmarks ”Outdoorhovedstad”. En reetablering af Gudenåen ville betyde
at denne selverklærede position ville få et stort løft i troværdigheden.
Bedre oplevelser for kanosejlere.
Det er korrekt at mange kanosejlere helst vil sejle i Gudenåen og ikke på en sø. Men i Ans og
ved Tangeværket er der investeret både private og offentlige midler i at skabe en god
infrastruktur for kanoturister. Og den anvendes flittigt.
42
Fakta
Fakta er at de fleste kanosejlere opfatter Tange sø som noget der skal overstås eller
undgås. Kun et fåtal af kanosejlerne vælger at ro på Tange sø
– den opfattes som ”træls”.
Fortidsminder som turistattraktion
Udsagnet er ukorrekt: Der er os bekendt ingen markante fortidsminder ved Tange Sø, i
ådalen eller i det gamle åløb. Og alt blev fjernet på bunden af Tange Sø, inden vandet blev
lukket ind i december 1920.
Fakta
43
Det er forkert at ”alt blev fjernet” på bunden af Tange sø i 9 .
Huse, træer mv. stod
stadigvæk tilbage. Tidligere har Tange borg ligget i området
–
den er nu forsvundet efter
anlægningen af Tange sø. Danmarks måske ældste kongegrav er også beliggende i området
og efterladenskaber fra stenalder, bronze- og jernalder er også forsvundet som en følge af
Tange søs tilstedeværelse. Gudenådalen har været et flittigt brugt område blandt disse folk
og der vil efter al sandsynlighed være et rigt arkæologisk område. Udsagnet er korrekt.
Øget beskæftigelse i lokalområdet
Udsagnet er udtryk for ønsketænkning. Der henvises formentlig til de indtægter, man påstår
vil genereres fra lystfiskerturisme, økoturisme og kanosejlerturisme. Til sammenligning
beskæftiger lystfiskerturismen 6-7 årsværk ved Skjern Å. Tre årsværk er ansat på
Gudenåcentralen. De forsvinder med sikkerhed, hvis søen nedlægges.
44
Fakta
Det større spørgsmål er, hvad Danmark skal leve af i fremtiden
–
altså et spørgsmål om
strukturforandringer? En vigtig del vil formentlig være turisme, både økoturisme og
Outdoorturisme. Det kræver, at
der etableres ”fyrtårne”
som turister er villige til at rejse
efter. Det er der ikke, når det gælder Tange sø. Det ville man med overvejende
sandsynlighed kunne forestille sig, når det drejer sig om et unikt naturligt istidslandskab,
Side
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0026.png
som en reetablering af Gudenåen ville betyde. Som det er angivet vil en reetablering af
Gudenåen i første omgang betyde en mérbeskæftigelse på 5-
mennesker i ”grønne” jobs.
Så beskæftigelsen forøges derfor med ca. 100% ift. en bevarelse af Tangeværket.
Øget indtjeningspotentiale
Udsagnet kan ikke afvises fuldstændigt, men er udtryk for ønsketænkning. De indtægter, man
håber på, er i fugle på taget. Der er intet ved den nuværende situation, der for alvor hæmmer
udviklingen af de tre under pkt. 5 nævnte turistformer. Bortset fra, at man kun kan fange
laks nedstrøms Tangeværket.
45
Fakta
Netop laksefiskeriet vil være en vigtig faktor ved reetableringen af Gudenåen og
turistpotentialet i området. Netop på de 13 km Tange sø dækker over lå et helt unikt
naturområde, hvor laksens sidste gydepladser lå. Det er derfor også af vital betydning at
disse gydepladser reetableres såfremt man skal kunne usnytte Gudenåens store
potentiale.
Natura2000-areal vil kunne forøges
Vi kan tilslutte os udsagnet. Den mulighed foreligger, hvis søen forsvinder, og den nydannede
Gudenå bliver habitat for truede arter.
46
Fakta
Ved en reetablering af Gudenåen vil Danmarks Natura2000 areal blive forøget fra 8,3% til
8,45%.
Danmark har EU’s laveste andel af beskyttede naturområder, så alene ud fra den
årsag ville en reetablering af Gudenåen betyde et væsentligt løft.
Området som ny dansk nationalpark.
Vi kan tilslutte os udsagnet. Men en ny, dansk nationalpark kan også etableres i
Gudenådalen, selvom Tange Sø eksisterer. Søen og Tangeværket er simpelt hen stedet, hvor
den jyske elektrificering blev indledt og dermed et arnested for det samfund og det
produktionsapparat, der har gjort det muligt at etablere det nuværende velfærdssamfund.
Fakta
Rekreative muligheder for lokalbefolkningen
Lokalbefolkningen har i øjeblikket gode muligheder for at udfolde rekreative aktiviteter
knyttet til Gudenåen - både opstrøms og nedstrøm søen. Men tømmes søen, fjerner man
definitivt en lang række af de rekreative aktiviteter, der lige nu foregår i og omkring søen.
Blot for at erstatte dem med muligheder, man til overmål har i forvejen. Det bytte vil næppe
falde i god jord hos lokalbefolkningen.
Fakta
47
48
Side
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0027.png
Et meget større antal naturinteresserede danskere vil benytte den reetablerede Gudenådal
og i et langt større tidsrum jf. også flg. figur. Såfremt lokalbefolkningen søsportsinteresser
skal tilgodeses findes der jo glimrende muligheder i området. Gudenåen er faktisk
Danmarks mest sørige vandsystem, så alene af den grund vil der ikke mangle muligheder
for at kunne tilgodese disse interesser. Ved en reetablering af Gudenåen ville
mountainbikere, jægere og lystfiskere, svampesamlere, fugleentusiaster, botanikere,
joggere, orienteringsløbere, kanosejlere, ornitologer, arkæologer, forskere eller blot helt
almindelige mennesker, som nyder at gå en tur i et unikt naturområde få gode muligheder
for at kunne tilfredsstille deres interesser i modsætning til nu, hvor det primært er
søsportsinteresser for den lokale befolkning, der er i centrum.
Side
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0028.png
Før-industrielt naturområde (istidslandskab)
Udsagnet er korrekt. Men et langt mere prægnant istidslandskab finder man eksempelvis
mellem Bjerringbro og Ulstrup og mellem Ulstrup og Langå, så der er ingen decideret mangel
på denne naturtype i området.
Fakta
Foreningens udsagn er ikke korrekt. Ser man på Gudenåens vandløbsprofil er der netop i
dette område et markant fald på 10 meter mellem søens to ender.
49
Figur 3. Vandløbsprofil
–
Gudenåen
Det landskab kan ikke genfindes andre steder i Danmark.
Forøgelse af de lokale ejendomspriser
Vi afviser dette udsagn som ukorrekt. Det er helt ude af trit med den vurdering, som lokale
ejendomsmæglere giver udtryk for over for os: Områdets suverænt dyreste huse er huse, der
har søudsigt. Sammenlignelige huse med åudsigt handles til markant lavere priser.
Fakta
50
I en ejendomsvurdering indgår der en lang række andre forhold end blot udsigten
–
rekreative muligheder, skole, boligstørrelse og type, stand, grundstørrelse osv. Man kunne
godt forestille sig at efterspørgslen i fremtiden ville stige
–
ikke bare for dyre boliger
–
men generelt fordi ”det grå guld” ville bosætte sig i området, når der åbnes en række
muligheder for at tilfredsstille deres behov for bolig f.eks. tæt på et unikt naturområde,
laksefiskeri, jagt osv.
Side
28
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0029.png
Udbygning af Elmuseets aktiviteter
Udsagnet er ukorrekt. Energimuset (som det retteligt hedder) har store udviklingsplaner vis-
a-vis Tangeværket og kan købe den nødvendige jord af Gudenaacentralen/Nordlys. Tange
Søs nedlæggelse har ingen positiv indflydelse på museets planer.
51
Fakta
Energimuseets fremtidige aktiviteter må antages at kunne styrkes betydeligt, hvis man
valgte at tænke dem ind i sammenhæng med reetableringen af Gudenåen. Museet har,
gennem en række aktiviteter, opnået en fin fremgang i besøgstallet i 2019, men potentialet
for museet er langt højere. En sådan kraftig stigning i besøgstallet vil formentlig kunne
forventes, såfremt en ny strategi tænkte den reetablerede Gudenå ind i strategien.
Forskning og formidling
Forskning og formidling om området, ådalen før Tangeværket blev bygget, opførelsen af
vandkraftværket, elektricitetsproduktionen historisk, nu og i fremtiden, grøn omstilling osv.
varetages på fornemste vis af Energimuseet. Vi kan ikke forstille os et behov for supplement
til det, der allerede foregår, hvis søen nedlægges.
52
Fakta
Selvom man ingen forestillinger har om et supplement til Energimuseets aktiviteter,
behøver det ikke at betyde at disse ikke findes og er relevante. F.eks. lakseakvarium,
forskning indenfor laksegenetik, udvikling af landbaseret fiskeopdræt, eksperimentarium
osv. Mulighederne er meget store og burde udnyttes bedre end tilfældet er.
Biavl, insektfarming
Udsagnet er ukorrekt: Der er intet ved den nugældende situation, der hæmmer hverken biavl
eller insektfarming i området.
53
Fakta
Der er her tale om en misforståelse. En sø rummer ingen særlige muligheder for at føde
bierne og de insekter, som kunne være interessante som proteinkilde. En sø rummer
heller intet sted, hvor bierne kan formere sig naturligt osv. Det ville en reetableret
Gudenådal i vidt omfang kunne tilbyde.
Branding
– ”Nordens Costa Rica”.
Der sigtes formentlig til, at man vil kunne brande Gudenåen mellem
Tangeværket og Kongensbro som et område med særlig høj biodiversitet. Men hvorfor en
nedlæggelse af Tange Sø skulle afstedkomme en voldsom vækst i biodiversiteten, forekommer
ikke plausibel. Biodiversiteten i dette område er under alle omstændigheder påvirket af den
generelle tilbagegang, som mange insekter og fugle oplever i disse år. Denne nedgang har
intet med Tange Sø at skaffe.
54
Side
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0030.png
Fakta
Det er - igen - en misforståelse at tro, at biodiversiteten ikke ville blive forøget ved en
reetablering af Gudenåen, og at gentage denne usandhed gør den ikke mere sand, men
svækker kun Foreningens troværdighed.
De kommende generationers muligheder øges
Udsagnet er et udtryk for ønsketænkning. En nedlæggelse af Tange Sø vil imidlertid med
sikkerhed fjerne en række muligheder for rekreative aktiviteter, som kommende
generationer ikke vil kunne nyde gavn af. Og det er meget svært at få øje på en lang række
nye muligheder som bliver tilført. Bortset fra muligheden for laksefiskeri opstrøms
Tangeværket, hvis man fortsætter udsætningen af yngel.
Fakta
55
Enhver der har fulgt den løbende debat om klimadagsordenen, ved at den unge generation
skriger på forbedringer ift. natur og miljø. I Danmark er vi særlig hårdt ramt af dette, fordi
vi kun har ca. 1% oprindelig natur tilbage, fordi Danmark i dag er dækket af 62%
landbrugsarealer, fordi vores andel af beskyttede områder er den laveste indenfor EU og
fordi vi stadig hænger fast i tidligere tiders natur- og miljøsynder som f.eks. eksistensen af
Tange sø og Tangeværket og deres negative påvirkninger af Gudenåens økosystem. Som
det tidligere er fremhævet, vil man med en reetablering af Gudenåen, se en lang række
grupper af borgere, som nu vil kunne bruge området til en række aktiviteter
–
og de vil
kunne bruge området i et langt større tidsrum end i dag. Laksefiskeri er kun én af disse
nye aktiviteter. Man mister samtidig ikke adgang til nuværende søsportsaktiviteter, idet
der indenfor en kort afstand er rigelig adgang til disse både i Viborg- og Silkeborgområdet.
Veneration for et unikt naturlandskab skabes
Vi kan tilslutte os udsagnet med den tilføjelse at ånaturen og landskabet kommer man til at
holde af på samme måde, som lokalbefolkningen og deres gæster holder meget af Tange Sø-
naturen. Ved den nuværende situation har lokalbefolkningen begge naturtyper lige uden for
døren.
56
Fakta
Det er ikke korrekt, at lokalbefolkningen har begge naturtyper lige uden for døren. Det
helt unikke istidslandskab, der i dag er beliggende under Tange sø, mangler stadigvæk at
blive vakt til live efter 100 års glemsel. Som det fremgår, er det igen lokalbefolkningens
ønsker Foreningen fokuserer på, ikke de mange tusinde naturinteresserede danskeres
ønsker til området. De vil komme til at betale en meget høj pris for at tilgodese
søvennernes lokale veneration for Tange sø.
Side
30
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0031.png
TRUSLER
Kortvarige lugtgener ved reetableringen
Vi kan tilslutte os udsagnet.
57
Fakta
Ingen kommentarer
(Kortvarigt) prisfald på ejendomme lokalt
Udsagnet må afvises som ukorrekt. Lokale ejendomsmæglere oplyser over for os, at
ejendomme med søudsigt formentlig vil tabe halvdelen af deres salgsværdi, hvis udsigten
erstattes med åudsigt.
Fakta
58
For nu at prøve at komme væk fra udokumenterede udsagn fra lokale ejendomsmæglere,
kan man f.eks. bruge reelle data. Ser man f.eks. på Lilienhoff.dk
–
Danmarks største mægler
indenfor liebhaverboliger er der i dec. 2019 i Silkeborg 7 liebhaverboliger til salg, heraf 4
med vandudsigt - et hus ved Remstrup å til salg for 10,5 mio. kr, et hus ved Silkeborg
Langsø til salg for 9,5 mio. kr., et hus ved Thorsø til salg for 8,95 mio. kr. og et hus i
Virklund igen med udsigt over Thorsø til salg for 6,745 mio. kr. Så efter den måde
Foreningen argumenterer på, kan man vel fastslå, at boliger, der ligger ned til en å, er de
dyreste, mens huse, der ligger ned til en sø, prismæssigt kommer i anden række. Man kan
så selv vurdere lødigheden af begge argumenter.
Sætningsskader
Udsagnet forekommer sandsynligt.
59
Fakta
Der er her tale om en risikovurdering, der kun gælder for meget få huse tæt beliggende
ved Tange sø. Skulle sådanne sætningsskader overhovedet forekomme, må man også
antage, at stat/kommuner økonomisk vil kompensere husejere for sådanne skader.
Få overnatningsmuligheder
Vi kan tilslutte os udsagnet. Udviklingen af lystfiskerturisme og andre turistformer er i
alvorlig grad hæmmet af mangelen på en egentlig infrastruktur, fordi der hidtil ikke har
været tilstrækkelig efterspørgsel.
Fakta
Den manglende efterspørgsel skyldes netop, at man ikke har kunnet tilgodese de krav
60
Side
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0032.png
f.eks. økoturister og turister indenfor det rekreative fiskeri har. Med en reetablering af
Gudenåen ville man få et produkt, der ville betinge en stigning i denne efterspørgsel.
Erstatningskrav Eniig (nu Nordlys)
Vi kan tilslutte os udsagnet.
61
Fakta
Ingen kommentarer
SUPPLEMENT
Oversvømmelser og biodiversitet
Der er en reel risiko for, at den nuværende og fremtidige klimaudvikling vil medføre, at
ådalen mellem Tange og Kongensbro vil henligge oversvømmet i adskillige måneder årligt.
Et sådant
”sumplandskab” er ikke en attraktiv biotop for en lang række arter. En Gudenå, der
er omgivet af lavbundede søer og vådområder det meste af året eller permanent, vil dels
fostre
”metanfabrikker”, dels give gode livsbetingelser for de prædatorer, der jagter laksens
yngel (smolt).
62
Fakta
Oversvømmelser er en helt naturlig del af et økosystems måde at fungere på. De stigende
vandmængder vil medføre,
at området kommer til at fungere som ”buffer” for
oversvømmelse af området nedstrøms. Så reelt set får lokalbefolkningens
ejendomsbesiddere nu mulighed for både
at opleve ”søudsigt” og en udsigt til Danmarks
måske mest unikke naturområde
–
og det er vel ikke så dårligt et bytte?
Grundvandsmagasinet reduceres
Sagkundskaben har tidligere vurderet, at hvis man tømmer Tange Sø, reduceres mængden af
drikkeklart grundvand lokalt med en kapacitet, der ville kunne dække en by større end
Aarhus´ daglige drikkevandsforbrug.
63
Fakta
Der er ikke mangel på drikkeklart grundvand i området
–
heller ikke på langt sigt. De stigende
vandmængder vil samtidig være med til at supplere drikkevandsforsyningen. Det eneste, der kan
hindre en udnyttelse af dette grundvand, er eventuelle lukninger af boringer pga. pesticidrester o.l.
64
Tungmetaller i søens bundsediment
Hvis Tange Sø tømmes, blotlægger man ca. 1.0 meter mudder sediment aflejret igennem
søens 100-årig historie. Det er påvist, at der i dette sediment findes tungmetaller. Så længe de
befinder sig på bunden af Tange Sø, udgør de ingen fare. Men lukker man vandet ud af søen,
Side
32
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0033.png
skal dette sediment bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde, og det vil fordyre
projektet betydeligt.
Fakta
Det er rigtigt, at slam, der indeholder tungmetaller over grænseværdierne, skal håndteres. Til
gengæld vil andre dele af sedimentet
–
formentlig den største del
–
fungere som materiale til
arrondering af terrænet efter tørring og dermed danne et fundament for vegetationens vækst og
landskabets udformning.
Figur 4. Den urgamle Gudenå ville igen slynge sig gennem landskabet efter reetableringen
Side
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0034.png
Afsluttende konklusioner
Konkluderende må man, på basis af ovenstående, afvise Foreningen til bevarelse af Tange søs kritiske
kommentarer/holdninger til SWOT modellen. De hviler på en:
a) mangelfuld viden og misforståelser
b) afkobling fra påtrængende natur-, klima- og miljøproblemer hos den
yngre del af befolkningen
c) stædig fokusering på egeninteressen frem for den fælles bedste løsning
d) tilsidesættelse af væsentlige samfundsmæssige målsætninger
e) manglende forståelse for Danmarks visioner om turisme, natur og miljø
f) udokumenterede holdninger, der savner talmæssigt belæg, henvisninger o.l.
Den mangelfulde viden og misforståelserne mv. kunne i stort omfang være afhjulpet, såfremt man havde læst
bogen ”Gudenåen
–
genfødsel af et unikt naturområde?”
Den anbefales
hermed til Foreningens bestyrelse og
medlemmer. Måske skal den reelle modstand mod at reetablere Gudenåen derfor måske snarere findes i
frygten for prisfald på ejendomme, sætningsskader, kortvarige lugtgener o.l.
Som det er fremgået af gennemgangen ovenfor er
fakta
i forbindelse med et valg mellem at bibeholde Tange
sø og reetablere Gudenåen at:
- der vil være tale om store
naturmæssige fordele
ved at reetablere Gudenåen, f.eks. gennem en forøgelse af
biodiversiteten i området, forøgelse af Danmarks Natura2000 areal, fremkomst af et unikt naturområde mv.
- en reetablering vil betyde større
miljømæssige fordele
gennem fjernelse af den eutrofiering der er sket i
lokalområdet gennem snart 100 år, fjernelse af de tungmetaller der i dag er begravet i sedimentet i Tange
sø, undgåelse af de forhøjede pH værdier som forekommer mv.
- der vil for både stat og kommuner være tale om
økonomiske fordele.
Totalt set vil disse økonomiske
nettofordele udgøre ca. 1,8 mia. kr.
- der vil være
betydelige samfundsfordele,
herunder større beskæftigelse i grønne jobs, styrkelse af
turistindustriens fremtidige visioner og målsætninger, Danmark ville leve op til forpligtelser man
internationalt har underskrevet under på mv.
- befolkningen ville få stærkt forbedrede
rekreative muligheder
i fremtiden
-
det ville betyde en styrkelse af regeringens ønsker om et mere ”grønt” Danmark
Der vil derfor være store fordele ved at reetablere Gudenåens forløb frem for at bevare Tange sø og
Tangeværkets spærring i Gudenåen, der har været stærkt medvirkende til, at Gudenåen i dag står med
stemplet:
ringe økologisk tilstand”.
Det må,
og skal, vores generation kunne gøre bedre, og det gør vi ikke
med de antikverede holdninger som Foreningen til bevarelse af Tange sø repræsenterer
–
ude af trit med de
fremtidige generationers ønsker, ude af trit med samfundsudviklingen og ude af trit med det, der vil være den
fælles bedste løsning på problemet med Tange sø og Tangeværkets spærring.
Side
34
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0035.png
Lad os afslutningsvis tage konklusionen som Foreningen til bevarelse af Tange sø har draget af SWOT
analysen op til behandling.
”Gennemgangen af Foreningen til nedlæggelse af Tange Søs SWOT-analyse
førte til, at vi må
afvise 16 udsagn som ukorrekte. Udsagn der ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det
er godt og vel 25 pct. af samtlige udsagn, idet SWOT-analysen indeholder i alt 57 udsagn.
Af de 26 udsagn under ”STYRKER” må vi afvise 13 som ukorrekte
svarende til 50 pct., mens
andre 3 udsagn kun er delvist korrekte.
Under ”SVAGHEDER” og ”TRUSLER” har vi tilføjet et antal vigtige punkter, som vi ofte har
gjort gældende i den offentlige debat. Men dem har Foreningen til nedlæggelse af Tange Så
ikke ment, burde nævnes her. Vi har den holdning til Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø, at den
repræsenterer et synspunkt i debatten, som er fuldstændig legitimt. Vi er blot ikke enige med den. Vi har
imidlertid svært ved at forstå, at det åbenbart er nødvendigt for foreningen at
præsentere medlemmerne af tingets Miljø- og Fødevareudvalg for decideret fejlinformation.
Eller udelade relevant information. Herudover fandt vi 3 udsagn, der bør henregnes til uunderbyggede
påstande og 7 udsagn, der efter vores opfattelse er udtryk for ønsketænkning.
Vores gennemgang af SWOT-analysen viser også, at der er mere at vinde for naturen,
kulturarven, biodiversiteten og lokalsamfundene ved at bevare Tange Sø og et Tangeværk i
kommerciel drift end ved at nedlægge begge dele. Men vandrefiskene behøver bedre passageforhold, og
derfor anmoder vi Folketingets partier om at gennemføre vort forslag om det 2,5 km lange omløbsstryg,
som vi benævner Tangestryget.”
Som det er fremgået af dette notat er disse konklusioner ikke i overensstemmelse med fakta. Det betyder
også, at vi nærmere må anse Foreningen til bevarelse af Tange sø til at være ude i et politisk
–
lobbymæssigt
–
ærinde, som desværre jo så bevirker at fakta bliver til fiktion
–
til skade for
argumentationen og Foreningens troværdighed.
Side
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Henvendelse af 1/6-20 fra Foreningen til nedlæggelse af Tange sø om fejlbehæftede informationer omkring Tange Sø
2203290_0036.png
NOTER
Jf COWI,
Gudenåens passage ved Tangeværket,
2007
https://arkiv.viborg.dk/referater2005-2013/files/KMU-031111-174-4.pdf
iii
Sara Andersen,
Kan fødetilgængeligheden være en mulig begrænsende faktor for vandremuslingens udbredelse i
Gudenåen,
juli 2014
iv
Niels Jepsen,
v
Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Oversigt over Danmarks Artikel 17-rapportering til habitatdirektivet,
2019
vi
Danmarks biodiversitet 2010
–
status, udvikling og trusler. Ejrnæs, R. m.fl. Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011
vii
Silkeborg Kommune,
Screening af sedimentet i Tange sø nedstrøms indløbet af Gudenåen for indhold af tungmetaller
og miljøfremmede affaldsstoffer. Notat nr. 2011-4.
viii
Beregningen er foretaget således: Forbrug bådmotorer: Tange sø marina: 2,4 kg co2/liter benzin, 7 liter benzin/t, 30
både, sæson april
–
oktober = 30 uger, sejlads 2 timer/uge dvs: 7l*2t*2,4kg*30både*30uger= 30.240 kg og for egne
udsatte både: 7l*2t*2,4kg*20 både*30 uger= 20.160 kg eller i alt >50 tons CO2.
ix
Se
Tange sø. Løsningsmuligheder. Hydrologi og vandmængder. Notat,
DHI 2016 p 3
x
Se her
Havørnen i Danmark. En analyse af danske havørnes habitatskrav, bestandsstørrelse samt mulige fremtidige
bestandsstørrelse,
Michael Stobell, DOF, 2005
xi
Gudenåens Passage ved Tangeværket,
DN & COWI 2007
xii
Se
Tange sø. Løsningsmuligheder. Hydrologi og vandmængder. Notat,
DHI 2016 p 3
xiii
Se f.eks. http://www.notsoboringlife.com/popular-hobbies/, https://hobbyhelp.com/inspiration/most-popular-hobbies-
in-the-world/, https://www.toplst.com/top-15-of-the-most-popular-hobbies-in-the-world/
ii
i
Side
36