Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 53
Offentligt
2092542_0001.png
Pressemeddelelse
fra
Danmarks Fiskeriforening PO
Nordensvej 3, Taulov
DK - 7000 Fredericia
Axeltorv 3, Axelborg
DK - 1609 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
[email protected]
www.dkfisk.dk
22. oktober 2019
Bevar den åbne kystfiskerordning
Der er brug for handling nu, ellers udløber den åbne/tidsbegrænsede
kystfiskerordning
en ordning, som har og fortsat bør styrke dansk kystfiskeri
Hvad enten du spørger kystfiskerne Erik Pedersen i Hirtshals eller Thomas Hansen i Hvide
Sande, så er de ikke i tvivl. Den åbne kystfiskerordning, også kaldet den tidsbegrænsede
ordning, er guld værd.
Her kan de få ekstra fisk, og den styrker og sikrer dansk kystfiskeri. Men desværre står den
åbne ordning til at lukke ved årsskiftet, med mindre politikerne griber ind
og det, håber
kystfiskerne i Danmarks Fiskeriforening, vil ske.
- Vi ønsker et bredt og stort kystfiskeri i Danmark. Der skal være plads til alle
både
bundgarn, garnfartøjer og kysttrawlere. Det er der i den åbne ordning, og derfor bør den
bevares. Den sikrer bredden i dansk kystfiskeri, siger Allan Buch, der er formand for
Udvalget for Kystnært Fiskeri, Danmarks Fiskeriforening.
Udvalget har lavet et forslag til, hvordan de mener, at fremtidens kystfiskerordning bør se ud,
og sendt det til minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen og Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg d. 22. oktober. Læs anbefalingerne
her.
Der findes både en åben og en lukket, også kaldet tidsubegrænset, kystfiskerordning. Den
lukkede er for alle fartøjer under 15 meter, samt 15-17 meter med udvalgte redskaber, og så
er den permanent. Man binder sig altså i ordningen, og modsat den åbne udløber den ikke
ved årsskiftet.
Den åbne kystfiskerordning er derimod tidsbegrænset og løber i tre år ad gangen. Den er
altså fleksibel, hvilket er vigtigt i kystfiskeriet, hvor kvoterne svinger, fiskene flytter sig og
fiskeriet er omskifteligt. Samtidig er den for alle kystfiskere med fartøjer under 17 meter
uanset redskab. Ergo favner den flere kystfiskere end den lukkede, hvilket også ses på
tallene. Der er 195 fartøjer i den åbne ordning mod 63 fartøjer i den lukkede. Over årene har
det også været den åbne ordning, som har oplevet størst fremgang.
- Den åbne ordning er populær! Hvorfor lukke noget, der fungerer? spørger Allan Buch, der
mener, at den lukkede ordning ikke bør stå alene, men skal suppleres af den åbne:
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Henvendelse af 22/10-19 fra Danmarks Fiskeriforening om forslag til en fremtidig kystfiskerordning
2092542_0002.png
- Kystfiskerordningen skal være for alle kystfiskere og ikke kun målrettet et lille eksklusivt
segment. Det er vigtigt at sikre et kystfiskeri af en vis størrelse, så man også kan bevare
faciliteter og opbakning i de mindre havne. Der skal der være plads til alle under 17 meter.
Fakta
Danmarks Fiskeriforening repræsenterer kystfiskeriet
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter, og 523
medlemmer med fartøjer under 17 meter
Til at varetaget kystfiskernes interesser har Danmarks Fiskeriforening nedsat et
Udvalgt for Kystnært Fiskeri, med Allan Buch som formand
Ud af de 258 fiskere, der er medlem af kystfiskerordningerne, er 181 også
medlemmer hos Danmarks Fiskeriforening
Ud af de 63, der deltager i den lukkede ordning, er 36 medlem af Danmarks
Fiskeriforening
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter og 523
medlemmer med fartøjer under 17 meter
Yderligere information
Allan Buch, formand for Udvalget for Kystnært Fiskeri, tlf. 20 46 16 01
Ole Lundberg Larsen, underdirektør, Danmarks Fiskeriforening tlf. 21 42 00 40
2