26. MAJ 2020
4009862 MOL
Midtvejsrapport vedrørende advokat-
undersøgelse af opfølgning på Rigsre-
visionens beretning 7/19 om sikring
af grundvandet mod pesticider
1.
SAMMENFATNING
Vi skal hermed afgive midtvejsrapport for vores advokatundersøgelse af Miljø- og Fødevareministeriets
tiltag til opfølgning på Rigsrevisionens beretning 7/19 om sikring af grundvandet mod pesticider.
Vi har siden februar 2020 undersøgt Miljøstyrelsens tiltag til opfølgning på Rigsrevisionens beretning.
De konkrete tiltag fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets oversigt af 18. februar 2020, jf. bilag 1.
Vi har med baggrund i Rigsrevisionens beretning og de modtagne sagsakter foretaget en gennemgang af
procedurebeskrivelser, retningslinjer og skabeloner.
Vi har afleveret 2 udkast til delrapporter, og vi forventer, at vi kan aflevere den endelige rapport i midten
af august 2020.
2.
RIGSREVISIONENS BERETNING
Rigsrevisionen har i beretning til
Statsrevisorerne om ”Sikring af grundvandet mod pesticider” kritiseret
Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet, forvaltning af dispensationer til pesticidmid-
ler og kontrol med indberetninger. Konkret retter Rigsrevisionen kritik af Miljøstyrelsens forvaltnings-
mæssige procedurer på dele af de nævnte områder.
Miljø- og Fødevareministeriet har anerkendt Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens forvaltnings- og
administrationsgrundlag på pesticidområdet. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at beretningen teg-
ner et klart billede af en række strukturelle fejl og mangler, der over en årrække har præget området, og
som har ført til Rigsrevisionens kritik. Miljø- og Fødevareministeriet vil rette op på manglerne hurtigst
muligt, så tilliden til Miljøstyrelsens forvaltning af området kan blive genoprettet.
KØBENHAVN
VESTER FARIMAGSGADE 23
DK-1606 KØBENHAVN V
AARHUS
ÅBOULEVARDEN 49
DK-8000 AARHUS C
T
@
W
+45 33 15 20 10
WWW.KAMMERADVOKATEN.DK