MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 524
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 28. maj 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

samlenotat om uformelt videomøde for EU’s

landbrugsministre

den 8. juni 2020.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

EU og Internationalt

Den 28. maj 2020

MFVM 062

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

om uformelt videomøde for

EU’s

landbrugsministre

den 8. juni 2020

________________________________________________________________

Den europæiske grønne pagt - jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien -

landbrugsaspekterne

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019) 640, KOM (2020) 381 og KOM (2020) 380

side 2

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

NOTAT

om uformelt videomøde

for EU’s

landbrugsministre

den 8. juni 2020

Den europæiske grønne pagt - jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrate-

gien - landbrugsaspekterne

KOM (2019) 640, KOM (2020) 381 og KOM (2020) 380

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagte i december 2019 en meddelelse om en europæisk grøn pagt der udgør den

overordnede plan for Kommissions ambitioner på det grønne område. Det blev den 20. maj 2020 ef-

terfulgt af to strategier om henholdsvis bæredygtige fødevaresystemer og biodiversitet. Meddelel-

serne indeholder en lang række overordnede oplæg inden for eksempelvis klima, natur, økologi, pe-

sticider, dyrevelfærd, sunde fødevarer og antibiotikaresistens. Strategierne indeholder en oversigt

over kommende initiativer på områderne og skitserer unionens ambitioner på områderne frem til

2030.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre den 8. juni

2020 med henblik på præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 11. december 2019 fremlagt en meddelelse KOM (2019)640 om en europæisk

grøn pagt. Efterfølgende har Kommissionen den 20. maj 2020 fremlagt en meddelelse KOM (2020)

381 om en jord-til-bord strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem samt en meddelelse

KOM (2020) 380 om en biodiversitetsstrategi.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre den 8. juni 2020

med henblik på præsentation af Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den grønne pagt som Kommissionen fremlagde i december 2019 udgør køreplanen for Kommissions

ambitioner inden for klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal

leveres. Pagten en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående sam-

fund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke er netto-

emissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den

har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og

trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og in-

klusiv med mennesket i centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordringer.

Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gennemførelse af FN’s

2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

Meddelelsen om en jord-til-bord strategi sætter den overordnede ramme for EU's fremtidige arbejde

for en grøn omstilling af EU's fødevaresystemer, hvor fokus er på inddragelse af producenter og for-

brugere. Strategien er en køreplan for udviklingen af mere bæredygtige fødevaresystemer, men sætter

også handling i gang så sunde og klimavenlige valg bliver nemmere for de europæiske forbrugere. Stra-

tegien har fokus på udviklingen af en bæredygtig produktion af fødevarer både i forhold til landbrug og

akvakultur. Derudover understreger strategien, at miljøvenlige fødevarer også er sunde fødevarer og at

der er en stigende efterspørgsel efter friske, uforarbejdede fødevarer som er fremskaffet på bæredygtig

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

vis. Der er derfor også et stort fokus på, at forbrugerne skal styrkes i valget af sunde, bæredygtig føde-

varer, samt at alle aktører i fødevarekæden skal anerkende deres rolle i at fremme sunde og bæredyg-

tige fødevarevalg.

Jord-til-bord strategien lægger op til initiativer med konkrete målsætninger på områder som økologi,

pesticider, gødning og antibiotika. Men også på andre områder, som madspild, mærkning og ernæring

vil Kommissionen fremsætte konkrete forslag til at fremme den bæredygtige og sunde dagsorden in-

den for fødevareområdet. Derudover har strategien også fokus på EU's rolle i den globale omstilling til

bæredygtige fødevaresystemer, hvor der bliver givet særlig prioritet til bekæmpelse af afskovning. End-

videre skal EU gennem handelsaftaler med tredjelande arbejde for at sikre ambitiøse bæredygtigheds-

tiltag og fremme grøn omstilling. Tilgangen til strategiens prioriteter vil tage udgangspunkt i medlems-

landenes forskellige udgangspunkter og forbedringspotentiale.

Biodiversitetsstrategien

fastsætter EU’s politik på området frem til 2030 og

indeholder en række kon-

krete opfølgningstiltag til at adressere årsagerne til tab af biodiversitet i EU og internationalt. Strate-

gien omfatter således oplæg til EU’s holdning til forhandlingerne om en global ramme for biodiversitet

post-2020

frem mod og under det kommende 15. partsmøde (COP 15) under FN’s biodiversitetskon-

vention. Dette skulle efter planen have været afholdt i efteråret 2020 i Kina, men er på grund af CO-

VID-19 er udskudt, formentlig til en gang i 2021.

I forhold til COVID-19 fremhæves, at fremkomsten af flere infektionssygdomme er et resultat af men-

neskets indgreb i hidtil urørt natur og dermed berøring med vilde dyr. Det fremhæves desuden, at stra-

tegien vil være et centralt element i EU’s genopretningsplan, da økonomisk udvikling må samtænkes

med behovet for biodiversitet og naturbeskyttelse for at forebygge og sikre modstandsdygtighed mod

sygdomsudbrud, der stammer fra vilde dyr. Her understreges mulighederne for jobskabelse direkte

forbundet med implementering af blandt andet Natura 2000-netværket. Behovet for øget naturbeskyt-

telse og sammenhængende natur fremhæves i biodiversitetsstrategien. Der lægges op til, at 30 % af

EU’s areal både til lands og i havet skal være udpeget som beskyttede områder i 2030. Heraf skal en

1/3-del være underlagt streng beskyttelse. Endvidere lægges der op til, at 10 % af landbrugsarealet skal

tilbageføres til landskaber med høj grad af biodiversitet.

Begge strategier har et specifikt fokus på den grønne udvikling af landbrugsområdet. I henhold til

jord-til-bord strategien vil Kommissionen udarbejde anbefalinger til hver medlemsstat vedrørende de

ni målsætninger under landbrugspolitikken forud for indsendelse af de nationale strategiske planer,

som er en del af den kommende reform af landbrugspolitikken. Disse anbefalinger vil tage udgangs-

punkt i målsætningerne i den grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien, som

blandt andet inkluderer reduktionsmålsætninger, herunder:

- For kemiske pesticider skal den overordnede brug reduceres med 50 % og brugen af mere sund-

hedsskadelige pesticider skal reduceres med 50 %, hvilket vil ske gennem en revision af relevant

rammelovgivning om brugen af pesticider.

- Vedrørende gødning vil Kommissionen have reduceret tab af næringsstoffer med mindst 50%,

hvilket vil betyde en reduktion af brugen af gødning med mindst 20 %. Dette vil ske gennem im-

plementering og håndhævelse af eksisterende miljø og klimalovgivning samt et samarbejde med

medlemslande om god landbrugspraksis.

- Det overordnede EU-salg af antibiotika til landbrugsdyr og akvakultur skal reduceres med 50 %.

Det vil ske gennem EU's regler for veterinærlægemidler

og fremme af ’one-health’-tilgangen.

Både jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien har fokus på økologi, hvor Kommissionen vil

fremsætte en handlingsplan for promoveringen af økologisk produktion med en målsætning om, at

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

mindst 25 % af EU's landbrugsjord er økologisk i 2030 samt en betydelig stigning i økologisk akvakul-

tur. I biodiversitetsstrategien fremhæves mulige økonomiske fordele ved omlægning til økologi.

Jord-til-bord strategien nævner også indsatser for øget dyrevelfærd i form af en revision af eksiste-

rende dyrevelfærdslovgivning for transport og slagtning i fjerde kvartal af 2023. Derudover nævnes

det, at Kommissionen vil se på mulighederne for et dyrevelfærdsmærke. På foderområdet vil Kommis-

sionen understøtte udviklingen af bæredygtige og innovative fodertilsætningsstoffer gennem en revi-

sion af fodertilsætningsstofforordningen, så EU's afhængighed af importerede foderstoffer som soja

kan erstattes af EU-dyrkede planteproteiner og alternative foderkilder som insekter og alger.

Derudover vil Kommissionen gennemføre en revision af salgsfremmeordningen, så der vil være et

større fokus på bæredygtig produktion og forbrug samt et eftersyn af EU's skoleordning, så der frem-

over skal være fokus på sunde og bæredygtige fødevarer.

Jord-til-bord strategien lægger desuden op til, at Kommissionen vil afklare konkurrencereglerne, så

der inden for en sektor kan udarbejdes bæredygtighedsinitiativer på tværs af kæden fra producent til

detailled.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at vedtage resolutioner om begge meddelelser og vil desuden være med-

lovgiver på mange af de konkrete initiativer, som vil være udløbere fra meddelelserne.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om meddelelser fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, konsekvenser for EU's budget eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet. Når Kommissionens meddelelser udmøntes i konkrete initiativer, vil forslagets konsekvenser

blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), og der er kommet følgende høringssvar:

Økologisk Landsforening er meget tilfreds med Kommissionens jord-til-bord og biodiversitetsstrategi

og finder, at Kommissionen hermed signalerer, at den grønne omstilling indebærer nogle radikale greb

i den måde, som man har indrettet fødevaresystemerne på.

Økologisk Landsforening er naturligvis meget tilfredse med at se, at Kommissionen har et mål om at

økologi skal fylde 25 % af EU’s landbrugsareal til 2030. Det er en ambitiøs og realistisk målsætning,

hvis der bliver fulgt op med en politik, hvor landbrugsstøtten gradvis omlægges fra støtte for at eje jord

til betaling for fælles goder som for eksempel natur og klima. Økologisk Landsforening hæfter sig i den

forbindelse ved, at Kommissionen direkte skriver, at støtten i højere grad skal målrettes dem, som le-

verer på den grønne ambition fremfor til enheder og virksomheder, der blot ejer landbrugsjord.

Økologisk Landsforening finder det er ligeledes meget positivt, at Kommissionen skriver, at bæredyg-

tige produkter skal være de billigste, og at Kommissionen peger på, at de bæredygtige metoder kan

skabe et højere afkast i form af en merværdi. Økologisk Landsforening forstår det som en tilnærmelse

til at anlægge et forureneren-betaler-princip.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

Det er positivt, at Kommissionen ser binding af kulstof i jorden som en mulig ny grøn forretningsmo-

del, som kan underbygges med CAP22. Det skal ses i sammenhæng med, at Kommissionen skriver, at

den vil støtte, at der afsættes et minimumsbudget til økoordninger, hvor økoordninger skal betale for

bæredygtige praksis som præcisionslandbrug, agroøkologi inklusiv økologi, kulstoflagrende dyrkning

og skovlandbrug. Økologisk Landsforening undrer sig dog over, hvorfor natur- og biodiversitetsbeva-

rende og -fremmende systemer ikke også er nævnt i jord-til-bord strategien i forbindelse med økoord-

ningerne, da det vil skabe den sammenhæng til biodiversitetsstrategien, som ønskes. Det bemærkes, at

sammenhængen er nævnt i biodiversitetsstrategien.

Fremfor at udvikle rammer for grønne forretningsmodeler, ser Økologisk Landsforening dog hellere,

at Kommissionen fokuserer på, hvordan EU’s landbrugsstøttesystem indrettes, så eksternaliteterne

internaliseres i produktionsomkostningerne. Hvis det lykkes, finder Økologisk Landsforening, at den

grønne omstilling vil kunne fremmes via de almindelige markedskræfter, og at det indeholder at

økoordningerne bruges til at finansiere de praksis, som EU-kommissionen nævner samt natur- og bio-

diversitetsfremmende adfærd.

Økologisk Landsforening ser derfor gerne, at man bruger EU-strategierne til at understrege behovet

for en ny indretning af EU’s landbrugsstøtte. Man finder, at der er behov for at tale for introduktionen

af bruttoarealmodellen, som kan understøtte Kommissionens mål i biodiversitetsstrategien og et skifte

væk fra separate tilskudsordninger til specifikke tiltag, der lægges oven på en passiv arealstøtte. Hvis

den fælles landbrugspolitik skal understøtte den grønne omstilling i landbruget på en samfundsøkono-

misk optimal måde, så skal den passive arealstøtte afvikles over tid og erstattes med betaling for of-

fentlige goder, som blandt andet natur og klima i form af betaling for bedriftens klimaaftryk og natur-

bidrag frem for betaling til tiltag. Budgettet til økoordningerne bør udgøre en væsentlig del af søjle I,

hvis landbrugspolitikken skal kunne bruges til at fremme den grønne omstilling. Økologisk Landsfor-

ening mener, at der mindst bør reserveres 50 % af søjle I til økoordningerne, når CAP22 træder i kraft.

Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at Kommissionen skriver, at medlemslandene skal adressere

målene i strategierne i deres strategiske CAP-planer, og EU vil aftale nationale mål med de enkelte

lande. Økologisk Landsforening mener, det er en oplagt mulighed for, at Kommissionen sammen med

de enkelte medlemslande fastsætter, hvor stort et CO2-aftryk udtrykt som et adfærdstal, og hvor højt

naturindeks det enkelte landbrug skal have for at kunne modtage landbrugsstøtte, eller som minimum

for at kunne komme i betragtning til støtte fra økoordningerne. Denne model vil ifølge Økologisk

Landsforening harmonere med, at Kommissionen ønsker at gøre landbrugspolitikken mere resultat-

orienteret. En alternativ model kunne være at reducere landbrugsstøtten, hvis landbruget ligger over

det tilladte CO2 adfærdstal eller naturindekset. Alle tre modeller vil ifølge Økologisk Landsforening

internalisere samfundsomkostningerne i produktionsomkostningerne, så prisen på produkterne i hø-

jere grad afspejler produkternes belastning. Dermed kan de bæredygtige produkter blive konkurrence-

dygtige overfor de ikke bæredygtige produkter, sådan som EU-Kommissionen efterlyser. For så vidt

angår klimadelen, så vil det kunne være et alternativ til en CO2 afgift.

Økologisk Landsforening kan til gengæld ikke bakke op om, at medlemslandene skal give teknologitil-

skud. Man finder, at teknologitilskud kapitaliseres i prisen på teknologierne og favoriserer de store

landbrug, da teknologistøtteordninger typisk indeholde en mindste investeringsudgift, så de relative

administrationsomkostninger ikke bliver for store. Teknologistøtteordning er dermed ifølge Økologisk

Landsforening i konflikt med Kommissionens ønske om i højere grad at understøtte mindre bedrifter.

Man finder det er mere hensigtsmæssigt at bruge landbrugsmidlerne til at honorere resultatet fremfor

vejen til resultatet. Det vil også indirekte støtte ny teknologi, idet ny teknologi kan være vejen til at nå

det nødvendige CO2 adfærdsniveau for at udløse adgang til landbrugsstøtten. Tilsvarende bør der ikke

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

gives særlige tilskud til fodertilsætning, der kan reducere metan-belastningen fra dyrene. Betalingen

bør knyttes til resultatet og ikke til vejen til resultatet. Ved at styre adgang til betaling ud fra demon-

strerede niveauer/resultater, finder Økologisk Landsforening, at der også skabes en nødvendig og ef-

terspurgt rummelighed overfor forskellige systemer herunder det konventionelle mere teknologitunge

system og det økologiske system, som fokuserer på at efterligne det naturlige økosystem.

Økologisk Landsforening stiller sig uforstående overfor, at Kommissionen kun fremhæver biodiversitet

i sammenhæng med økologi. Økologi leverer også på målet om at reducere forbruget af pesticider, gød-

ning, antibiotika, og økologi fremmer dyrevelfærd. Omlægning til økologi vil ifølge Økologisk Lands-

forening også medføre en samlet lavere husdyrproduktion og dermed spille godt sammen med et mål

om at øge andelen af plantebaseret kost til gavn for klima, miljø og sundhed, som Kommissionen skri-

ver.

Økologisk Landsforening er meget tilfreds med at se, at eventuel koblet støtte skal have bæredygtighed

for øje og at eventuel markedsfremme rettet mod oksekød skal prioriteres til kød fra bæredygtig pro-

duktion. Økologisk Landsforening er glad for at se, at Kommissionen også vil fremme økologisk akva-

kultur.

Man finder det er positivt, at Kommissionen vil lave en økologisk handlingsplan og Økologisk Lands-

forening vil gerne støtte, at der også sættes et europæisk mål for økologi i grønne udbud

–

Økologisk

Landsforening antager, at herunder hører et økologimål inden for offentlige køkkener, sådan som der

peges på i biodiversitetsstrategien. Økologisk Landsforening vil dog understrege, at der samtidigt er

behov for et grundlæggende skifte i indretningen i EU’s landbrugspolitik. Hvis potentialet i økologi

skal udfoldes, så kan det ikke gøres med markedsfremmekampagner, så skal de økologiske produkter

blive konkurrencedygtige ved at eksternaliteterne internaliseres i produktionsomkostningen, så føde-

varepriserne afspejler de reelle samfundsomkostninger.

Økologisk Landsforening vil gerne gøre opmærksom på at for så vidt angår planteforædlingsteknolo-

gier, så er der efter foreningens opfattelse ikke foretaget de fornødne risikovurderinger til, at der er

grundlag for at ændre på EU domstolens afgørelse angående regulering af de nye planteforædlingstek-

nologier heller ikke en teknologi som SDN1, hvor der principielt kun fremprovokeres en mutation, som

planten selv skal reparere. Økologisk Landsforening ser heller ikke, at klima- og biodiversitetskrisen

begrunder at vi skal ændre på reguleringen af planteforædlingsteknologier. Lovgiverne og alle involve-

rede aktører bør ifølge Økologisk Landsforening bruge kræfterne på at finde tilbage til de bæredygtige

jordbrugssystemer fremfor at søge efter nye teknologier, der skal reparere på hvad man finder at være

et uharmonisk system.

Danmarks Naturfredningsforening finder det vigtigt, at der nu er sat mål for beskyttet natur, reduktion

af næringsstoffer, pesticidforbrug og kunstgødning i 2030 og mål for at 25 % af landbrugsarealet i

2030 skal være økologisk drevet. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om målene og opfatter

dem som et minimum for, hvad der skal til ind til 2030. Man finder, at målene vil bidrage til en bedre

naturbeskyttelse og forhåbentlig en omstilling af dansk landbrug, så produktionen belaster natur og

miljø langt mindre og giver plads til flere natur og biodiversitet. Danmarks Naturfredningsforening

bemærker, at man kommer med mere uddybende høringssvar for hver af strategierne i forbindelse

med særskilte høringer.

Dyrenes Beskyttelse bemærker vedrørende jord-til-bord-strategien, at man er glade for, at Kommissio-

nen lægger op til forbedringer af lovgivningen på blandt andet dyrevelfærdsområdet. EU-lovgivning på

dyrevelfærdsområdet har ifølge Dyrenes Beskyttelse ligget i dvale i et årti, og man finder, at der behov

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

for at få givet den et betragteligt løft. I den sammenhæng fremhæves, at en måling fra Eurobarometer i

2016 viste, at 94 % af europæerne var enige i, at der er brug for forbedringer af dyrevelfærden i EU.

Dyrenes Beskyttelse bemærker, at der blandt andet lægges op til en revision af transportforordningen.

Dyrenes Beskyttelse fremhæver i den forbindelse, at foreningen i årevis

–

også sammen med skiftende

regeringer

–

har arbejdet på at få et loft på 8 timer for transport af dyr. Dyrenes Beskyttelse finder

ikke, at andet kan forsvares i forhold til at sikre dyrevelfærden og man understreger håbet om, at der

omsider kommer et loft på 8 timer på tværs af hele EU. Dyrenes Beskyttelse mener dog ikke, at det kan

vente til slutningen af 2023, som der lægges op til i jord-til-bord-strategien.

Med jord-til-bord strategien lægger EU-Kommissionen op til, at fødevarer skal produceres mere bære-

dygtigt af hensyn til blandt andet dyrevelfærd, klima og natur, hvilket Dyrenes Beskyttelse naturligvis

bakker op om. Man finder det således fornuftigt og glædeligt, at der er sat et konkret mål om, at 25 %

af landbrugsarealerne skal være økologiske i 2030.

Dyrenes Beskyttelse havde gerne set, at man havde taget konkret livtag med den store animalske pro-

duktion. I et tidligere udkast til strategien var der for eksempel taget skridt til at fjerne støtte til mar-

kedsføring af animalske produkter, men dette er nu fjernet og erstattet af en blødere formulering. Af

hensyn til især klimaproblematikken burde Kommissionen have været mere markant på dette område.

Vedrørende biodiversitetsstrategien bemærker Dyrenes Beskyttelse, at strategien lægger op til, at 30 %

af land- og havområderne skal være beskyttede områder i 2030, og 10 % skal have streng beskyttelse. I

forlængelse heraf fremhæver Dyrenes Beskyttelse, at i forhold til det fald, som man ser i biodiversite-

ten i Danmark, er det vigtigt, at de beskyttelsesforanstaltninger, som er beskrevet i biodiversitetsstra-

tegien, bliver effektueret hurtigst muligt, og at Danmark holder fast i målene, også hvis der ikke kan

opnås enighed om målene på EU-plan.

Dyrenes Beskyttelse understreger, at arealer er vigtige i naturbeskyttelse. Plads til dyr og planter på

naturens præmisser. Det har man talt om, at der skulle laves mål for i årevis, og nu bliver det endelig

til noget. Det bakker Dyrenes Beskyttelse helhjertet op om.

Vedrørende indsatsen mod illegal handel med dyr finder Dyrenes Beskyttelse, at de forslag, man har

med i strategien, alle er gode, men at man, for at sikre en ordentlig håndhævelse af handel med dyr,

bør indføre en positivliste over, hvilke dyr det er tilladt at handle med og eje som kæledyr/hobbydyr i

EU.

Landbrug & Fødevarer bakker generelt op om jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien

som en del af den europæiske grønne pagt, da EU-Kommissionens initiativer under overskriften

den grønne pagt igen og igen bliver præsenteret af Kommissionen som Europas nye vækststrategi.

Desværre skal man ifølge Landbrug & Fødevarer lede længe efter deciderede væksttiltag i strategierne,

som man finder primært fokuserer på en række restriktive foranstaltninger. Landbrug & Fødevarer

finder, at der er behov for et langt stærkere fokus på vækst og konkurrenceevne - ikke mindst i den nu-

værende Covid-19-situation.

Jord-til-bord strategien fokuserer på at styrke en bæredygtig fødevareproduktion i Europa, og det er

en dagsorden, som Landbrug & Fødevarer bakker op om. Landbrug & Fødevarer bakker også op

om tiltag, der gavner natur og biodiversitet. Man fremhæver det som helt afgørende, at EU er rammen

om en europæisk konkurrencedygtig landbrugsproduktion, der kan levere gode og sikre fødevarer.

Både i Europa og på det globale marked.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

Landbrug & Fødevarer finder ikke at balancen i strategierne er den rette. Der er langt fra nok fokus på

konkurrenceevne. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man vil arbejde for en bedre balance og for, at

der også i fremtiden er rammerne for at producere fødevarer i lande som Danmark, hvor vi allerede

har taget væsentlige skridt i forhold til bæredygtig produktion, som for eksempel hvad man finder, at

være en reduceret, klog og fagligt baseret anvendelse af pesticider og antibiotika. Samtidig bemærker

Landbrug & Fødevarer, at det skal sikres, at man får rådighed til nye teknologier, for eksempel nye for-

ædlingsteknikker. Dette som afgørende for, at man kan imødekomme de høje krav, som samfundet

stiller.

I lyset af de meget ambitiøse 2030-mål, der er opstillet i strategierne i forhold til blandt andet pestici-

der, gødning, antibiotika og natur, så finder Landbrug & Fødevarer det generelt afgørende, at der stil-

les tilstrækkelige virkemidler og alternativer op for landmænd og fødevareproducenter, samt at der

sikres tilstrækkelig ny finansiering til opfyldelse af målene.

Landbrug & Fødevarer mener, at det skal sikres, at strategierne er med til at udvikle og ikke afvikle

dansk bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer kan ikke leve med tiltag,

der presser den danske miljø- og klimaeffektive landbrugsproduktion ud af landet. Man finder det der-

for positivt, at man i jord-til-bord-strategien trods alt skriver, at landmænd, der allerede har omstillet

sig til mere bæredygtighed skal belønnes.

Landbrug & Fødevarer finder det også vigtigt, at Kommissionens initiativer under den grønne pagt

værner om det indre marked. Der bør ikke opstilles forhindringer for handlen mellem landene i Eu-

ropa, når man indfører bæredygtighedsinitiativer.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en indsats for at vende udviklingen for natur og biodiversitet.

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig også behovet for, at der ses på muligheden for udtagning af

landbrugsjord til andre formål

–

herunder ikke mindst i forbindelse med en klimaindsats

–

men

finder det helt afgørende, at en sådan indsats kommer til at hvile på centrale principper om

inddragelse, erstatning, dialog og fleksibilitet i stedet for bindende regulering. Der skal også sikres

tilstrækkelig ny finansiering.

Hvis det skal lykkes at vende udviklingen for biodiversiteten, fremhæver Landbrug & Fødevarer, at det

er af stor vigtighed, at de redskaber, der tages i brug, ikke udelukkende omfatter lovgivning og restrik-

tioner. Der er i stedet brug for en vækstorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i brugen af positive

incitamenter og muligheder samt i en pragmatisk forvaltning af EU's miljødirektiver

–

også i fremti-

den.

Landbrug & Fødevarer bakker op om et ambitiøst mål for udviklingen af den økologiske sektor, hvor

man også tager initiativer, der kan stimulere efterspørgslen. Landbrug & Fødevarer finder, at det skal

sikres, at den økologiske produktion fortsat er markedsdrevet, så man undgår, at økologiske land-

mænd kommer i klemme.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at strategierne ikke indeholder ny finansiering. Men en række af til-

tagene tænkes sammen med EU’s

fælles landbrugspolitik og Kommissionens godkendelse af medlems-

landenes strategiske planer, der fremover vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte.

Landbrug & Fødevarer appellerer til, at der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion

og et reduceret EU-budget til den fælles landbrugspolitik.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020

Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at der er behov for at sikre sammenhæng med det EU-bud-

getforslag, der blev fremsat af Kommissionen den 27. maj 2020, hvor det er vigtigt, at Danmark får en

fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så miljø- og klima-

effektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle opnå samme re-

duktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling, og samtidigt

modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s

samlede landbrugs-

produktion. Her er det en særlig udfordring af de nye midler især tildeles via landdistriktsprogrammet,

hvor Danmark i europæisk sammenhæng modtager en relativt lille andel.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at man vil vende tilbage med kommentarer til de enkelte dele af

forslaget i takt med at strategiernes mål udmøntes i konkret lovgivning. Man gentager dog behovet for,

at man ikke blot ser på de enkelte initiativer isoleret set, men også ser på en erhvervsøkonomisk kon-

sekvensanalyse af den samlede pakke af initiativer, da man finder, at en samtidig implementering af

meget store restriktioner risikerer helt at fjerne grundlaget for en bæredygtig fødevare- og landbrugs-

produktion i Danmark.

Kommissionens meddelelser er endvidere sendt i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, §2-udval-

get(landbrug), §5-udvalget(fiskeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologi-

ske Fødevareråd og Den nationale komite for landbrugsdyr.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det ventes på

landbrugsområdet, at en række medlemsstater vil påpege, at højere grønne ambitioner forudsætter

flere budgetmidler til landbrugssektoren.

Det forventes, at der i andet halvår 2020 vil skulle vedtages rådskonklusioner om begge strategier.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelser om en jord-til-bord strategi samt en biodiversitetsstra-

tegi velkomne. Strategierne er vigtige i bestræbelser på, at EU skal omstilles til en moderne, ressource-

effektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse,

naturen og borgernes sundhed beskyttes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser

i 2050.

Regeringen ser mange positive takter i de landbrugsmæssige aspekter af strategierne blandt andet i

forhold til øget fokus på økologi og nedbringelse af antibiotikaforbruget, men også områder hvor der er

plads til hurtigere handling for eksempel i forhold til dyrevelfærd.

Der vil blive fastlagt en mere udbygget holdning til de enkelte strategier, når der er foretaget en nær-

mere gennemgang af Kommissionens meddelelser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Landbrugsaspekterne af den europæiske grønne pagt har været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 24. januar 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 524: Samlenotat om uformel videokonference mellem EU's landbrugsministre den 8. juni 2020