MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 521
Offentligt

FORSIDE

Klimahandlingsplan for af-

faldssektoren

De følgende sider gennemgår tre notater, der dels udlægger vigtige fakta og dels

rejser vigtige spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en klimahand-

lingsplan for affaldssektoren i Danmark.

26-05-2020

Side 1 af 1

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

•

”Hvordan

klarer Danmark sig, når det gælder affaldshåndtering?”

Danmark klarer sig godt sammenlignet med resten af Europa, når det gælder af-

faldshåndtering. Vi er fx det land i Norden, der har den højeste genanvendelses-

procent. Det er dog ikke altid det indtryk, man får, når man følger debatten i Dan-

mark. Dette notat gennemgår derfor et par nøglegrafer på baggrund af officielle

tal fra Eurostat og Miljøstyrelsen.

•

”Øgede omkostninger ved indsamling af 10 fraktioner”

I Dansk Affaldsforening støtter vi Regeringens forslag om øget affaldssortering.

Når vi skal bede borgerne sortere endnu mere, skal vi kunne sige, at det nytter

og forklare, hvad det koster. Derfor er der behov for åbenhed om prisen. Vores

beregninger viser, at omkostningerne bliver markant højere, end hvad Miljømini-

steren har meldt ud.

•

”Spørgsmål til regeringens udspil”

Regeringen præsenterede mandag d. 18. maj udspil til klimahandlingsplan for af-

faldssektoren. Udspillet blev præsenteret som en række faktaark. Udspillet viser

den rette retning med mantraet om mindre forbrænding og mere genanvendelse.

Samtidig rejser det en række spørgsmål, der gennemgås i dette notat.

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

NOTAT

Hvordan klarer Danmark sig,

når det gælder affaldshånd-

tering?

Med Regeringens klimaudspil og implementering af producentansvar på emballa-

ger er debatten om affaldsområdet i Danmark blevet mere synlig. I den sammen-

hæng er det vigtigt at have dialog ud fra de bedst mulige data for at understøtte

gode beslutninger til gavn for miljø, økonomi og klima.

I følgende korte notat ser vi på, hvordan vi klarer os i Danmark. Først isoleret for

alt det, som Eurostat

kalder ”Municipal Waste” –

nemlig husholdningsaffald og

husholdningslignende affald fra erhverv

–

dernæst for emballageaffald isoleret.

01-04-2020

Side 1 af 4

J.nr. 11.7.23

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Ser vi på alt husholdningsaffaldet (og det husholdningslignende erhvervsaffald)

så ligger Danmark med i toppen sammenlignet med de øvrige EU-medlems-

lande. Vi ligger lige over gennemsnit, når man ser på genanvendelsesprocen-

terne, og vi ligger meget langt fra de fleste lande, når man ser på mængderne,

der deponeres.

Som det fremgår, deponerer en lang række lande fortsat mere end halvdelen af

deres ”municipal waste” –

det gælder bl.a. Spanien, Kroatien og Grækenland.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Sammenligner vi os udelukkende med de øvrige nordiske lande, så har vi den

højeste genanvendelsesprocent.

Det er værd at bemærke, at tallene er baseret på første led. Genanvendelsespro-

centen er således opgjort på sorterede mængder, hvorimod energi og deponi er

slutbehandling. Det betyder, at den reelle genanvendelse er lavere for alle lande,

da der sker et

”tab”

i sortering, oparbejdning mv. Danmark har udbredt kildesorte-

ring, hvilket erfaringsmæssigt medvirker til øget kvalitet og mindre tab i dele af

processen.

I tillæg til ovenstående opgørelser bør vi naturligvis også se på, hvordan udviklin-

gen i genanvendelsesprocenten har været i løbet af de sidste år. I det følgende

gennemgår vi derfor udviklingen for husholdningsaffald.

Side 2 af 4

Genanvendelse af husholdningsaffald

42%

44%

46%

37%

39%

40%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2017

Fra 2011 til 2017 er mængderne af husholdningsaffald sorteret til genanvendelse

steget med 9 %-point. Miljøstyrelsens affaldsstatistik er ikke udkommet for 2018

endnu, men Eurostat har fået indrapporteret 48% for 2018 (se graf på foregå-

ende side).

Det må forventes, at tallene fra 2019 igen vil vise en lille stigning, idet en række

kommuner i de seneste år har rullet nye ordninger ud

–

bl.a. har 23 kommuner

etableret indsamling af bioaffald/madaffald siden 2017. Madaffald vejer meget,

og tæller derfor mere i statistikken.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Side 3 af 4

Hvis vi dykker ned i Miljøstyrelsens tal for genanvendelse af husholdningsaffal-

det, så indeholder denne opgørelse også en del erhvervsaffald

–

typisk restaf-

fald. De mindre virksomheder sorterer ikke tilstrækkeligt

. Eksempelvis er det kun

7 procent af servicevirksomhederne, der sorterer plast. Det samme gælder mad-

affald. Blot halvdelen sorterer i en eller flere typer affald.

Som det fremgår af ovenstående graf, så er denne mængde erhvervsaffald med

til at trække den samlede genanvendelsesprocent for husholdningsaffaldet bety-

deligt ned. Det skyldes, at der er tale om relativt store mængder affald, der bliver

smidt i restaffaldet. Tallene fra 68 kommuner, der er indsamlet af JHN Processor,

viser tydeligt, at det faktiske tal for genanvendelse af husholdningsaffaldet er hø-

jere end det, Miljøstyrelsen opgør i sin statistik.

De syv fokusfraktioner stammer fra den seneste affaldsplan

–

Ressourcestrate-

gien

–

hvor kommunerne fik ansvaret for at nå 50% sortering af disse i 2022.

Evalueringen af strategien, som Rambøll har lavet for Miljøstyrelsen, viser, at

kommunerne når målet

De syv fokusfraktioner er madaffald, pap, papir, plastik, metal, glas og træ.

https://danskaffaldsforening.dk/nyheder/ny-analyse-stort-potentiale-affaldssortering-virksomheder

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/jun/genanvendelse-er-blevet-et-hverdagsord/

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Emballageaffald sorteret til genanvendelse

84%

78%

75% 74% 72%

Side 4 af 4

70% 69% 69% 68% 67%

67% 66% 66% 66% 66% 65% 64%

62%

59% 57% 56%

55% 54%

51% 50%

47%

Kilde: Eurostat, 2017

Kigger vi isoleret på emballager, så er Danmark det land i Europa, der indsamler

tredje mest emballageaffald til genanvendelse. Kun Holland og Belgien klarer det

bedre end os ifølge de data, der er til rådighed.

I alle de øvrige lande har de i dag producentansvar for emballager, men som gra-

fen desværre viser, så har det i sig selv ikke betydet en højere genanvendelses-

procent af deres emballageaffald.

Hvor meget udgør emballageaffaldet?

Emballageaffald

De resterende affaldsmængder i

Danmark

92%

Kilde: Miljøstyrelsens Emballagestatistik 2017 og Affaldsstatistik 2017

Emballageaffaldet udgør dog kun en ret begrænset del af de samlede affalds-

mængder. Faktisk er kun 8 % af affaldet emballageaffald. Ser vi specifikt på

plastemballager, der fylder meget i debatten, så udgør de kun 1,7 %.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

ANALYSE

Øgede omkostninger ved

indsamling af 10 fraktioner

Regeringens forslag om at indsamle 10 typer affald ved hus-

standen medfører øgede omkostninger for en del borgere. Der

vil være tale om udrulning af nye ordninger eller ændringer i

de eksisterende.

Ved lanceringen af regerings affaldsudspil vurderede Miljøminister Lea Wermelin

(S), at omkostningerne til at sortere 10 affaldsfraktioner ved husstanden ville

blive ca. 55 kr. mere om året per husstand.

Dansk Affaldsforening støtter målsætningerne om øget sortering og genanven-

delse og er klar til at give den cirkulære økonomi fuld skrald. Det er dog vigtigt at

sikre en faktabaseret debat om omkostningerne og vejen frem. Særligt da kom-

muner og affaldsselskaber fortsat står på mål for opgaven og udskriver omkost-

ningerne til borgerne via affaldsgebyret.

Dansk Affaldsforening har derfor indsamlet erfaringstal fra en række kommuner

på indkøb af affaldsbeholdere og tømning af disse for at kunne analyse de fakti-

ske omkostninger.

En gennemsnitlig kommunes affaldsgebyr vil stige med ca. 500 kr. om året, som

borgerne skal betale. Et gennemsnitligt affaldsgebyr ligger i dag på ca. 2.500 kr.

årligt for en én-familiebolig.

19-05-2020

Side 1 af 4

J.nr. 11.7.23 04 MG

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 Københvan V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Oversigt

Antal fraktioner

i dag

1-4

5-6

7-8

Antal kommu-

ner omfattet

Meromkostning

Ca. 500-800 kr.

Ca. 200-500

Ca. 50-500

Stigning i forhold

til ministerens ud-

melding

10-14 gange så højt

4-10 gange så højt

1-10 gange så højt

Note:

Omkostningerne er estimater ud fra erfaringstal, da den eksakte omkostning bl.a. bestemmes af be-

holdertype og affaldsopdeling, lokale forhold, tømningsfrekvens, priser ved udbud af kørsel og indkøb af be-

holdere mv. Tallene dækker udelukkende én-familieboliger. Omkostninger for etageboliger er mere kompli-

cerede, da der skal investeres i areal til beholdere, foretages udgravninger til nedgravede beholdere

–

og så

er der pladsspørgsmål i baggårde. Antal fraktioner er kun med udgangspunkt i de 10 fraktioner, som er med

i Regeringens udspil.

Køb og tømning af én affaldsbeholder koster 270 kr. om året

I gennemsnit koster det omkring

500 kr.

at indkøbe en almindelig 240 liter

affaldsbeholder,

som er den mest udbredte beholder ved én-familieboliger. Be-

holderen afskrives over 5-10 år og koster dermed i gennemsnit 70 kr. for en hus-

stand om året

–

den varierer altså fra 50 til 100 kr. om året udelukkende i indkøb

af én beholder. Når beholderen er indkøbt, skal den rulles ud og tømmes ved

husstanden. En beholder med mad- og restaffald skal tømmes ofte, mens en

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

beholder med tørt affald, så som pap, papir, metal, glas, plastik og mad- og drik-

kekartoner kan tømmes sjældnere.

Hvis en kommune har en ét-kammerbeholder og skal skifte til en to-kammerbe-

holder, som resultat af de nye indsamlingskrav, skal kommunen investere i nye

beholdere. Alternativet kan være at supplere med en beholder yderligere

–

altså stadig investere i endnu en beholder.

Det koster i gennemsnit 20 kr. pr. gang at tømme affaldsbeholder

En beholder

til mad- og restaffald koster i gennemsnit omkring

520 kr.

at tømme

om året

–

hvis den tømmes hver 2. uge

–

mens

en beholder med tørre fraktioner i gen-

nemsnit koster omkring

260 kr.

at tømme

om året

–

hvis den tømmes hver 4.

uge. Tømning af beholder afhænger naturligvis også af, hvor langt der er mellem

husene, og hvor langt der er til behandling af affaldet. Derfor er tallet meget vari-

erende på tværs af landets kommuner. Den største post til indsamling er løn til

chauffører og omkostninger til anskaffelse og drift af skraldebiler.

Mange kommuner har allerede sortering af mange af de fraktioner, som Regerin-

gen ønsker, skal indsamles ved husstanden fremover. Der er dog også mange

kommuner, som enten skal ændre i eksisterende ordninger for at leve op til de

nye krav eller skal implementere nye ordninger. Uanset om der er tale om æn-

dring eller ny-implementering, skal rigtig mange kommuner købe nye affaldsbe-

holdere.

Side 2 af 4

Affald koster penge at komme af med

Kommunerne afsætter det affald, borgerne har sorteret, til private virksomheder

med krav om genanvendelse, når det er indsamlet og eventuelt grovsorteret. Pri-

serne på markedet for genanvendeligt affald fluktuerer ligesom som markedspri-

ser i resten af vores samfund fluktuerer. Vi kender det eksempelvis fra priserne

på benzin og diesel. Priserne på de fleste affaldsfraktioner

–

både dem fra gen-

brugspladserne og fra husstande

–

er typisk negative. Det betyder, at selv når

borgerne har betale for at få affaldet indsamlet og sorteret, koster det penge at

afsætte det til genanvendelse.

Kommunerne og affaldsselskaberne

”sælger”

deres affald til første led i oparbejd-

ningskæden

–

nogle typer affald gennemgår flere forskellige behandlingsproces-

ser og bliver altså solgt videre adskillige gange, inden det ender med at indgå i

ny produktion.

Prisen for at sende affaldet til genanvendelse afhænger dels af de samlede

mængder af affalds-/materialetypen i markedet. Og dels afhænger priserne af af-

faldets kvalitet.

Genanvendelse koster penge

–

specielt genanvendelse af vores plastikaffald og

det farlige affald er dyrt, og ligeledes er vores madaffald. For de fraktioner kan

det ”ikke betale sig” at genanvende dem –

kommunerne gør det alene for at

forfølge miljømål. Anderledes ser det ud for fraktioner som papir, pap og glas.

Disse fraktioner har vi og andre lande indsamlet i årevis, og det har altså skabt

Kilde: Urbaser, som er et af de største private renovationsselskaber i Danmark. Der er tale om nu-

tids- og nær fremtidspriser.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

markeder, som gerne vil betale penge for at materialerne kan indgå i ny

produktion. Metallet er som altid penge værd.

Afsætningpriser i kr. pr. ton (økonomi efter indsamlingen er betalt)

Side 3 af 4

Kilde: ARC, Arwos, ARGO. Vi ligger ikke inde med afsætningstal for mad- og drikkekartoner.

En gennemsnitlig husstand producerer ca. 50 kg plastikaffald om året, og Rege-

ringen har som mål, at vi indsamler 80% af alt plastaffald med henblik på genan-

vendelse. Det vil sige, at efter indsamlingen er betalt, betaler en gennemsnitlig

husstand yderligere ca. 108 kr. om året for at plastikaffald afsættes til genanven-

delse. Indsamling og sortering ikke er lig genanvendelse

–

hvis produkter og em-

ballager ikke er egnet til genanvendelse, kan sortering naturligvis ikke ændre på

dette.

Det er således vigtigt ikke kun at se på prisen på en beholder og tømning af

denne, men også at medregne prisen/omkostningen, når affaldet efterfølgende

skal afsættes på et marked, der er præget af negative priser.

Kommunerne bør kunne løfte det ansvar de pålagt

–

ret og pligt

Når folkevalgte skal sende regningen til borgerne og stå på mål for miljøet, skal

de altid have mulighed for at løse opgaverne bedst muligt

–

enten ved brug en

privat leverandør eller ved selv at gøre det. Det handler om ansvaret.

Derfor vækker særligt ét initiativ i regeringens udspil stor bekymring: At kommu-

nerne pålægges udbudspligt på behandlingen af det affald, borgerne sorterer til

genanvendelse. Markedet er godt til mange ting, men ikke til at drive udvikling,

hvor det

ikke kan betale sig.

Det er ikke holdbart, hvis kommunerne bindes til op-

gaver, uden at kunne styre borgernes omkostninger eller holde snor i miljøbe-

handlingen.

Alternativet svarer til, at kommunerne hverken må eje eller drive plejehjem, an-

sætte SOSU’ere eller have biler til hjemmebesøg, men fortsat er pålagt at sikre

borgerne ældrepleje

–

og leve op til servicemål om madens kvalitet og antal

ugentlige bade.

Affaldssektoren er præget af få store aktører, og ofte kan

det ikke kan betale sig

at genanvende rent økonomisk. Der er ikke tale om traditionelle markeder. Mister

kommunerne muligheden for at drive anlæg og efteresortere, kan

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

omkostningerne løbe løbsk, ligesom det bliver vanskeligt at sikre sig, at borger-

nes affald genanvendes bedst muligt.

Gennemfører Folketinget tvangsudbud af driftsopgaverne, mister kommunerne

både redskaberne til at holde borgernes omkostningerne nede og indsigt i, hvad

der reelt sker med affaldet. Det rummer en risiko for, at folkevalgte i kommunerne

beder borgerne sortere flere og nye typer affald uden sikkerhed for, at disse rent

faktisk genanvendes på miljømæssig tilfredsstillende vis. Forslaget rejser princi-

pielt spørgsmål om, hvorvidt håndtering af borgernes affald er en offentlig/kom-

munal opgave.

Det er vigtigt, at kommunerne har mulighed for og frihed til at løse opgaven indtil

1. led efter sortering, hvor affaldet er klar til virksomheder, der kan genanvende

det.

Kommunerne har brug for at kunne drive anlæg til bl.a. at omlaste affald, grov-

sortere fraktioner eller forbehandle madaffald, før det sendes til biogasanlæg.

Herefter ser vi gerne

–

ligesom regeringen

–

at det er danske virksomheder, der

overtager affaldet.

Side 4 af 4

EKSEMPLER PÅ GEBYRSTIGNINGER VED NYE ORDNINGER

Kvalificeret regneeksempel fra ARGO:

En kommune som indsamler 6 fraktioner i dag (rest-, mad-, papir-, plastik-, metal- og

glasaffald), vil sandsynligvis opleve en

gebyrstigning på ca. 300 kr. årligt

efter en im-

plementering af Regeringens forslag. Omkostningerne vil sandsynligvis ligge i følgende:

Indsamling af farligt affald og indsamling af pap i en ny beholder

–

da den ikke egner sig

specielt godt til en to-kammerbeholder grundet dens størrelse. Her regner vi altså med at

behandlingsomkostninger til tekstil, mad- og drikkekartoner samt pap vil være så tæt på

status quo (energiudnyttelse) eller nul, at vi kan se bort fra posterne.

Reno Djurs:

Affaldsselskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner regnede i 2018 på hvad det ville

koste for borgene om året at gå fra den daværende ordning

–

med to spande til hhv.

restaffald i den ene og papir- og papaffald i den anden

–

til at indsamle affald i 4 spande,

som omfatter de eksisterende tre fraktioner samt glas-, metal-, plastik- og madaffald.

Dette ville give en

årlig gebyrstigning på 768 kr.

Alle ydelser lige fra beholderkøb til

indsamling, forbehandling og afsætning er udliciteret og dermed baseret på markedspri-

ser ved konkurrenceudsættelse.

https://affaldsviden.info/wp-content/uploads/2019/07/Reno-Djurs-2018-Debatoplæg-1.pdf

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

NOTAT

Spørgsmål til regeringens

udspil

Det følgende notat oplister en række relevante spørgsmål, der rejser sig på bag-

grund af det udspil til en klimaplan for affaldssektoren, som regeringen præsente-

rede mandag d. 18. maj.

Spørgsmålene er organiseret efter det faktaark,

der hedder ”Grøn affaldssektor”.

De følgende spørgsmål relaterer sig således til visionerne og efterfølgende de

oplistede tiltag.

26-05-2020

Side 1 af 4

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030

Er det regeringens opfattelse, at dette udspil, og de tilhørende tiltag, vil gøre af-

faldssektoren klimaneutral i 2030?

Hvis det ikke er regeringens opfattelse, at udspillet gør affaldssektoren klimaneu-

tral i 2030, hvad mener regeringen så, at der yderligere skal til?

Udsortering af 80 % dansk plast fra forbrændingen i 2030

Der findes i dag mange forskellige slags plast, hvoraf en del er enten meget dyre

eller umulige at genanvende. regeringen skriver selv i et af udspillets andre fak-

taark, at en årsag til, at plastikaffald ikke genanvendes, skyldes, at plastprodukter

ikke er designet til genanvendelse og/eller genbrug.

Kan regeringen konkretisere, hvordan den vil sikre, at de 80% plastikaffald (cirka

300.000 tons), der i 2030 skal udsorteres fra affaldsenergianlæggene, vil være

mulig at genanvende? Og til hvilke formål?

Hvilke typer af plast mener regeringen, der skal udsorteres for at opnå 80% gen-

anvendelse af plastikaffaldet?

Hvordan vil regeringen sikre, at de 80% udsorteret plastikaffald ikke eksporteres

til behandling i andre lande, herunder sikre sig at plastikaffaldet ikke ender i

udenlandske affaldsenergianlæg, cementværker eller udenlandske deponier?

Hvilken CO2-udledning vil i dette tilfælde ske i disse lande?

Regeringen skriver i faktaarket

”plastik skal genbruges og genanvendes”,

at en

central årsag til manglende genanvendelse af plastikaffald skyldes design. Hvilke

konkrete ændringer mener regeringen, at der skal ske med designet af plastik-

produkterne, hvis vi skal opnå mere genanvendeligt plastikaffald?

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Affaldskurven skal knækkes

–

mindre affald, mindre spild og mere genbrug

Det har i praksis vist sig vanskelig at realisere den positive vision om at reducere

affaldsmængderne. Således er tendensen, at affaldsmængderne stiger, trods øn-

sket om det modsatte.

Side 2 af 4

Hvilke konkrete tiltag vil regeringen iværksætte, som vil mindske affaldsprodukti-

onen?

Hvilke konkrete tiltag vil regeringen iværksætte, som vil mindske spild?

Hvilke konkrete tiltag vil regeringen iværksætte, som vil øge genbrug og/eller re-

paration?

Cirkulær økonomi skal være den nye vækstmotor for Danmarks næste

grønne erhvervseventyr

Der er ingen tvivl om, at cirkulær økonomi er afgørende for at reducere klimapå-

virkning. I regeringens udspil synes cirkulær økonomi dog alene at være et

spørgsmål om mere genanvendelse.

Er det regeringens opfattelse, at andre sektorer end affaldssektoren har en vigtig

rolle at spille i den cirkulære økonomi?

Er det regeringens opfattelse, at affaldssektoren er den vigtigste sektor i den cir-

kulære økonomi?

Kan regeringen give konkrete eksempler på, hvordan den cirkulære økonomi, in-

denfor affaldssektoren, kan blive en vækstmotor for Danmarks næste grønne er-

hvervseventyr?

Herefter følger spørgsmål til de konkrete tiltag, der oplistet i faktaarket.

Strømlinet sortering

Hvor meget mere reel genanvendelse end i dag, forventer regeringen, at den

strømlinede sortering vil medføre?

Er det regeringens vurdering, at strømlinet sortering vil sikre, at private aktører

investerer i genanvendelsesanlæg i Danmark? Og hvis ja, hvordan?

I forbindelse med præsentationen af regeringens udspil gjorde Miljøministeren

det klart, at man forventede, at den øgede husstandssortering ville medføre en

gebyrstigning på ca. 55. kr. pr. husstand. Vil regeringen redegøre for beregnin-

gen bag det tal?

Det fremgår af faktaarket, at virksomheder og borgere skal til at bruge de samme

sorteringskriterier og piktogrammer på deres affaldsspande.

Vil regeringen iværksætte tiltag for at sikre, at piktogrammerne også fremgår på

de produkter, borgere og virksomheder køber, således at det allerede ved køb af

produktet fremgår, hvordan dette skal sorteres, når det bliver til affald?

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Genanvendelse frem for forbrænding

Når der skal ske en tilpasning af kapaciteten til affaldsenergi, skal der sidelø-

bende ske en tilpasning af genanvendelseskapaciteten. Ellers risikerer vi, at vo-

res affald (også det genanvendelige) eksporteres til udenlandske affaldsenergi-

anlæg og deponier.

Er det regeringens opfattelse, at færre og mere effektive affaldsenergianlæg

samt begrænset import af udenlandsk affald i sig selv vil føre til mere genanven-

delse og etablering af kapacitet hertil i Danmark? Og hvordan?

Vil regeringen fremlægge tallene for den forventede udvikling i de danske affalds-

mængder frem til 2050 i såvel samlede mængder som fordelingen mellem, hvad

der går til genanvendelse, affaldsenergi og deponering?

Som bekendt udgør erhvervsaffaldet cirka 2/3 af den samlede affaldsmængde.

Hvor meget erhvervsaffald forventer regeringen, at der vil skulle behandles i af-

faldsenergianlæggene i hvert af årene 2025, 2030, 2035, 2040, 2045 og 2050?

Mere genanvendelse

Øget genanvendelse er et mål, der deles af stort set alle borgere, organisationer

mv. Det bemærkes dog, at det allerede i dag er udfordrende at komme af med

visse typer affald, da der er et usikkert marked med fluktuerende priser. Da pri-

serne ofte er negative, koster det penge at sikre, at affaldet bliver genanvendt.

Det gælder særligt det komplekse affald fra husholdninger og mindre virksomhe-

der. Samtidigt er det typisk mere sikkert og billigere for virksomheder, at bruge

virgine råvare i sine (nye) produkter end (genanvendt) affald.

I dag vurderes det, at ca. 20 % af plastikaffaldet kan genanvendes. Hvis vi skal

lykkes med at udsortere 80 % plastikaffald i 2030, skal vi dermed også kunne

genanvende 80 % af alt plastikaffald i 2030. Hvordan vil regeringen sikre, at pla-

stikaffaldet i højere grad end i dag bliver genanvendeligt?

Store mængder af det plastikaffald, vi har i Danmark, stammer fra produkter fra

andre lande. Hvilke tiltag vil regeringen iværksætte for at sikre, at plastikproduk-

ter fra andre lande vil kunne genanvendes i Danmark?

Hvordan vil regeringen sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på sorterings- og

genanvendelsesanlæg i Danmark til at modtage det genanvendelige affald, der

fremadrettet skal udsorteres hos borgerne og virksomhederne?

Hvordan vil regeringen sikre, at der er virksomheder, der kan/vil aftage det gen-

anvendelige affald og bruge det i deres produktion af nye produkter?

Det fremgår af faktaarket, at behandlingen af husholdningernes genanvendelige

affald skal udbydes.

Side 3 af 4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 521: Henvendelse af 26/5-20 fra Dansk Affaldsforening om klimahandlingsplan for affaldssektoren

Kan regeringen nævne eksempler på andre forsyningsopgaver, hvor den offent-

lige part (stat, regioner eller kommuner), som er pålagt en opgave, tvinges til at

udbyde opgaveløsningen?

Har regeringen kendskab til andre EU-lande, hvor en offentlig part - lovgivnings-

mæssigt - forhindres i selv at løse opgaver, den har ansvaret for?

I 2010 blev der

implementeret en affaldsreform, der ”liberaliserede” det genan-

vendelige erhvervsaffald. Virksomhederne fik selv ansvaret for deres genanven-

delige affald og kunne frit vælge, hvilke genanvendelsesvirksomheder der skulle

behandle deres genanvendelige affald.

En evaluering af reformen viste, at den ikke førte til øget genanvendelse, ikke

havde positiv indflydelse på økonomien, men til gengæld gav administrative pro-

blemer for både det private og offentligt (https://www.altinget.dk/forsyning/arti-

kel/laekket-evaluering-reform-af-erhvervsaffald-er-slaaet-fejl).

Hvordan mener regeringen, at et krav om udbud af behandlingen af husholdnin-

gernes genanvendelige affald vil føre til øget genanvendelse og mere cirkulær

økonomi, når erfaringerne med reformen fra 2010 viser, at en liberalisering af

virksomhedernes genanvendelige affald ikke har medført mere genanvendelse?

Hvor mange grønne arbejdspladser vil kravet om at kommunerne skal udbyde

behandlingen af husholdningernes genanvendelige affald efter regeringens vur-

dering skabe i Danmark?

Genbrug og genanvendelsen af affald ville blive nemmere og billigere, hvis pro-

ducenterne udviklede og designede produkter med henblik på mere genbrug

samt mere genanvendelse. Påtænker regeringen at iværksætte tiltag, der skal

sikre, at virksomhederne udvikler produkter med henblik på mere genbrug og

mere genanvendelse? Hvis ja, hvilke tiltag?

Side 4 af 4