Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 518
Offentligt
2198048_0001.png
Dato: 26. maj 2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om vildtskader
(j.nr. 2020-1684)
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet. Ændringerne in-
debærer jf. høringsbrevet en lang række udvidelser af adgangen til regulering:
Mulighed for regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser med anvendelse af elek-
tronisk lysforstærkede sigtemidler.
Mulighed for at regulere vaskebjørn hele døgnet (§ 8, stk. 3).
Mulighed for at anvende elektronisk lysforstærket- og termisk håndholdt kikkert til lokalisering af mår-
hund og vaskebjørn ved reguleringen uden tilladelse fra Naturstyrelsen (§ 8, stk. 4).
Mulighed for at regulere mårhund og vaskebjørn med bue i forbindelse med bukkejagt uden tilla-
delse fra Naturstyrelsen (§ 8, stk. 6).
Indskrænkning af mulighed for, at Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt,
sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1 time
før solopgang til 1 time efter solnedgang (§ 21, stk. 1). Aktuelt er det muligt i 1�½ time før solop-
gang/efter solnedgang.
Mulighed for, at Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af
vaskebjørn (§ 25, stk. 3).
Kun indskrænkning af mulighederne for regulering af hjortevildt inden for jagttiden, med �½
time hhv. før og efter solnedgang, indebærer en begrænsning i adgang til regulering.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om de påtænkte udvidelser, men vurderer at det
næppe vil have en væsentlig reducerende effekt på bestandene af mårhund og vaskebjørn at
åbne for regulering med bue og pil.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker imidlertid i forbindelse med høringen at gøre op-
mærksom på, at der ud over udvidelse af mulighederne for regulering også er et iøjnefaldende
behov for at forholde sig til nødvendige indskrænkninger på nogle områder:
I henhold til
Lov om jagt- og Vildtforvaltning
§ 37 kan ministeren fastsætte regler via bekendt-
gørelsen om skadevoldende vildt,
”
Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til regulering
”
for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna og
5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fi-
skeri- og vandområder.
Reglerne skal endvidere fastsættes med udgangspunkt i lovens formål:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 518: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening om bekendtgørelse om vildtskader
2198048_0002.png
§ 1.
Lovens formål er at
sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredyg-
tig forvaltning
heraf ved
1)
at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,
2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved
på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og
3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af
hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.
Stk. 2.
Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for
hensynet til beskyttelse af vildtet.
I den sammenhæng ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at det aktuelt er muligt i hen-
hold til bekendtgørelsens § 4, og helt uden forudgående tilladelse, at
”regulere”
arter, som
med den seneste opdatering af Rødlisten nu er rødlistede.
Herunder for at tilgodese udsætning af
”skydefugle”
(fasaner, agerhøns og andefugle) til jagt,
ved sågar at muliggøre regulering af de rødlistede arter også
uden for
volierer til udsætning af
skydefugle.
Danmarks Naturfredningsforening anser det for dybt problematisk i forhold til lovens formål at
man alene for at tilgodese udsætning af skydefugle, og uden forudgående tilladelse, kan regu-
lere rødlistede arter. Herunder i deres yngletid.
Regulering af rødlistede arter, ikke mindst i yngletiden, kan således forværre deres bevarings-
status og medvirker dermed ikke til at sikre
”individrige
bestande” eller en
”bæredygtig
for-
valtning” jf. lovens formål. Muligheden for regulering ved udsætnings-volierer skal endvidere
ses i sammenhæng med, at udsætning af skydefugle må henføres til et
”rekreativt
behov” jf.
lovens § 1 stk. 2 og derfor skal afvejes over for et hensyn til de rødlistede arter.
Vi ønsker derfor at der foranlediges en drøftelse og indstilling fra Vildtforvaltningsrådet vedrø-
rende adgangen i dag til at regulere rødlistede arter uden forudgående tilladelse, alene for at
tilgodese udsætning af skydefugle.
Ligeledes anser Danmarks Naturfredningsforening det for overordentligt etisk problematisk, at
rævehvalpe jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 6
”uden
for rævegrave må reguleres i perioden 1. juli
- 31. august”, uden forudgående tilladelse.
Ud over at rævehvalpe næppe kan siges at have forvoldt en skade, straks de forlader ræve-
graven, kan der reguleres uden videre, uden hverken en konkret vurdering eller tilladelse.
Danmarks Naturfredningsforening ser derfor ikke en rimelig sammenhæng mellem behovet for
at afværge væsentlige vildtskader, i forhold til etiske hensyn.
”Regulering”
af skadevoldende
vildt har jf. lovens § 37 alene til formål at afværge reelle vildtskader, hvis der ikke er andre til-
fredsstillende løsninger, og skal således ikke ligesom
”jagt”
udmønte et
”rekreativt
behov”, jf.
lovens formål.
Vi ønsker derfor også at der foranlediges en drøftelse og indstilling fra Vildtforvaltningsrådet
vedrørende adgangen i dag til regulering af rævehvalpe uden hverken forudgående tilladelse
eller vurdering af behov, set i forhold til lovens formål og lovens § 37.
Med venlig hilsen
Bo Håkansson
[email protected]
Kopi: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
2