Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
I går fulgte jeg med i det åbne samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om kvælstofudledningen til vandmiljøet og
diskussion af fejl i referencematerialet fra Aarhus Universitet.
Venstres medlem brugte megen tid på at beklikke AAU, fordi AAU godt vil bruge Ålegræs år 1900 som
referenceramme; men ikke kvælstof år 1900.
Den praksis kan måske se underlig ud; men jeg vil her prøve at forklare årsagen til den.
Der blev i år 1900 gennemført en omhyggelig landsdækkende undersøgelse af Ålegræssets udbredelse. Det kunne
dengang opmåles helt entydigt. Det er et uvurderligt materiale, fordi de målinger kan gentages med nøjagtig
samme målemetode idag. Derfor er Ålegræssets udbredelse år 1900 en glimrende referenceramme for den
nutidige tilstand.
Måling af kvælstof i vand er derimod en kompleks måling, der består af flere komponenter. Den metode har
udviklet sig meget siden år 1900. Derfor er der intet suspekt i, at målinger af kvælstof fra år 1900 ikke kan
sammenlignes med moderne målinger af kvælstof og kvælstofmålinger fra år 1900 ikke kan benyttes som
referenceramme.
For at finde en pålidelig referenceramme for kvælstof, er man nødt til at benytte den moderne måleteknik
både
fra
et upåvirket område som reference (hvis et sådant område findes),
og
fra områder rundt om de danske kyster.
Det er svært for mig at forstå, hvorfor udvalget ikke i stedet brugte kræfter på at diskutere, hvordan man i det
moderne landbrug kan blive bedre til at holde på jord og kvælstof, dér hvor det skal bruges i stedet for, at det
meste løber af markerne til stor gene for de lavtliggende jorder og vandmiljøet. En forklaring herpå, og hvad
man bør gøre ved det, findes i den artikel, jeg tidligere har sendt Jer. Den kommer her én gang til:
https://www.information.dk/debat/2020/03/derfor-danmark-blevet-saa-saarbar-
oversvoemmelser?utm_source=amb&utm_medium=email&utm_campaign=artikel
Reference:
Oste feld, C.H.
. Ålegræssets Zostera ari a’s udbredelse i vore farva de. I C. G. J. Peterse . Beret i g til
Landbrugsministeriet fra den danske biologiske station. 1908, XVI: 1-61. Centraltrykkeriet, København.
Med venlig hilsen
Kirsten Olrik
biolog, cand.scient, ph.d.