Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. maj 2020
J nr.
2020-1566
Orientering om opdatering af de endelige udledningstal for årene 1990-2018
Til udvalgets orientering fremsendes hermed vedlagt en orientering om, at DCE
(Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet) på Danmarks vegne
har indberettet opdaterede udledningstal for perioden 1990 til 2018 til EU.
Udvalget blev den 17. januar 2020 og 26. marts 2020 orienteret om
DCE’s forelø-
bige henholdsvis endelige 2020-indberetning. I disse indberetninger var der blandt
andet taget højde for rettelse af den arealfejl vedr. lavbundsjorde, som Landbrugs-
styrelsen opdagede i 2019.
Som udvalget blev orienteret om den 21. april 2020, er der imidlertid også opdaget
en fejl i opgørelsen af metan fra husdyrsgødning. Det var på dette tidspunkt for-
ventningen, at DCE først ville kunne rette fejlen i næste års indberetning. Imidlertid
nåede DCE at rette fejlen til gen-fremsendelsesfristen 8. maj, således at 2020-
indberetningen til EU - og til FN senere i denne måned - ikke længere indeholder
denne fejl.
Udvalget orienteres hermed om de opdaterede endelige tal, da der er stor interesse
for Danmarks samlede udledninger, herunder udledningerne fra landbrug.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1