MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus juli 2016 ‐ juni 2018, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 503
Offentligt

Varslingssystemet for udvaskning

af pesticider til grundvand (VAP)

Sammendrag af moniteringsresultater

med fokus på juli 2016 - juni 2018

Annette E. Rosenbom, Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl H. Hansen, Jolanta

Kazmierczak, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Institut for Agroøkologi (AGRO)

Aarhus Universitet

Institut for Bioscience (BIOS)

Aarhus Universitet

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 503: Sammendrag af rapporten Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand – moniteringsresultater med fokus juli 2016 ‐ juni 2018, fra miljøministeren

Redaktør:

Annette E. Rosenbom

Forsidefoto af Peter Frykman:

Præsentation af VAP på en VAP-mark

Forside:

Henrik Klinge Pedersen

Layout og grafisk produktion:

Forfattere

Trykt:

Maj 2020

ISSN (print): 2446-4244

ISSN (online): 2446-4252

ISBN (print) 978-87-7871-515-9

ISBN (online) 978-87-7871-516-6

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

Telefon: +45 3814 2000

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geus.dk

Rapporten er også tilgængelig i pdf-format på www.pesticidvarsling.dk

Indhold

Formål .................................................................................................................................................. 3

Rammer ................................................................................................................................................ 5

Resultater fra moniteringsperioden juli 2016 - juni 2018 .................................................................... 7

1,2,4-triazol ...................................................................................................................................... 9

CyPM ............................................................................................................................................. 10

E/Z BH517-TSO ............................................................................................................................ 11

Bentazon......................................................................................................................................... 11

Glyphosat ....................................................................................................................................... 11

Resultater fra hele moniteringsperioden maj 1999 - juni 2018 .......................................................... 13

Alle moniteringsresultater er detaljeret beskrevet i de årlige engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes

på hjemmesiden: www.pesticidvarsling.dk.

Forfattergruppen bag det danske sammendrag, den engelske rapport og indsamlingen af

moniteringsresultater er: Annette E. Rosenbom (red.), Sachin Karan, Nora Badawi, Lasse Gudmundsson, Carl

H. Hansen, Jolanta Kazmierczak, Carsten B. Nielsen, Finn Plauborg og Preben Olsen.

For ål

For at sikre, at grundvandet ikke forurenes i forbindelse med landbrugets anvendelse af

godke dte pesti ider, lev ”VArslingssystemet

for udvaskning af

Pesticider

til grundvandet”

(VAP; http://pesticidvarsling.dk/) initieret i 1998, og har været i drift lige siden. VAP er et tidlig-

varsling moniteringsprogram, der ved hjælp af forsøgsmarker har følgende formål:

•

At undersøge hvorvidt regelret anvendelse af godkendte pesticider i maksimalt tilladte

doseringer, under reelle, danske markforhold (Figur 1) kan resultere i udvaskning af

pesticiderne og/eller deres nedbrydningsprodukter til grundvandet i koncentrationer

over kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L. Testperioden er typisk 2 år efter

udbringning. En vurdering af den direkte relation mellem den specifikke

pesticidanvendelse på forsøgsmarken, og fund i grundvandet, opnås ved analyse af

vandprøver fra 1 meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller) samt fra grundvandet

både nedstrøms og opstrøms for forsøgsmarken.

At forbedre det videnskabelige grundlag for de danske myndigheders (Miljøstyrelsen)

godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af den testede

pesticidanvendelse over for de indsamlede moniteringsdata om afgrøder,

dyrkningspraksis, klima, jordens vandbalance og koncentrationer af pesticider og/eller

deres nedbrydningsprodukter i vand indsamlet fra grundvandsfiltre, dræn og sugeceller.

•

Figur 1.

VAP-markernes

placering i forhold til

nettonedbør - andel af nedbør,

som når grundvandet. De

marker, der indgår i VAP-

arbejdet, repræsenterer de mest

udbredte danske klima- og

jordtyper. Forsøgsmarkerne

repræsenterer både sandjorde,

opsprækkede lerjorde samt de

forskellige nedbørsforhold på

tværs af Danmark. (MST-rapport

nr. 87-503-9581-5, 1992).

Lund-marken er etableret i 2016-

2017 på en lokalitet med et

relativt tyndt, opsprækket lerlag

oven på opsprækket kalk. Denne

jordtype er ikke repræsenteret af

de fem andre marker.

VAP-projektet blev iværksat af Folketinget i 1998, og er ledet af en styregruppe med medlemmer

fra Miljøstyrelsen (formand), GEUS (projektledelse) samt Aarhus Universitet. Projektet er

finansieret

som

del

Pesticidstrategi

2017-21

(https://mst.dk/media/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf).

For at øge repræsentativiteten af VAP - set i forhold til geologi - blev der i forbindelse med

finansloven for 2015 (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-

finanslov-2015) indgået en tillægskontrakt til VAP i juni 2015 med finansiering frem til og med

2018 til etablering og drift af en ny VAP-mark med et relativt tyndt lag af opsprækket ler ovenpå

opsprækket kalk. Denne mark repræsenterer en geologi, hvorfra cirka en tredjedel af Danmarks

drikkevand indvindes. Denne lagdelte jordtype forekommer stedvist især i de sydøstlige dele af

Danmark og det nordlige Jylland. Den forventes at være relativt gennemtrængelig for pesticider

og deres nedbrydningsprodukter grundet sprækkerne, og er ikke repræsenteret af de fem andre

marker i VAP (Figur 2). Marken er etableret ved Lund på Stevns og er sat i drift i juli 2017. En

etableringsrapport for den nye VAP-mark er under udarbejdelse og vil blive publiceret i 2020.

Da tillægsbevillingen udløb med udgangen af 2018, blev det besluttet at udelade marken ved

Tylstrup af selve VAP-prøvetagningsprogrammet fra og med 2019 for at kunne fastholde driften

af Lund marken.

Figur 2.

Markante sprækker i lerjorden ved Lund-marken. Bunden af udgravningen er i ca. 5 m dybde.

Sprækkerne muliggør transport af iltet vand fra jordoverfladen ned i stor dybde. Dette forhold ses især i

den dybe del af udgravningen, hvor den ellers grå, ilt-fri lerjord omkring disse sprækker fremstår

okkerfarvet (iltet). Den sorte pil angiver en af de markante istektoniske sprækker dannet pga. gletchernes

belastning under istiden. Foto: Eline Bojsen Haarder, 2016.

QR-kode: Film om den nye VAP-mark i Lund. http://www.undergroundchannel.dk/a-farmers-dilemma

Resultater fra

juli

6 - ju i

o iteri gsperiode

I perioden fra juli 2016 til juni 2018 er 18 pesticider blevet testet i VAP, hvoraf 12 er medtaget

alene for at teste forekomsten af deres nedbrydningsprodukter. Der er således analyseret for

seks (18 minus 12) pesticider og 25 nedbrydningsprodukter, i alt 31 stoffer (Tabel 1). Ud af disse

31 stoffer, er fire pesticider og fem nedbrydningsprodukter (ni stoffer) detekteret i prøver fra

grundvandet, hvoraf et nedbrydningsprodukt (1,2,4-triazol) overskrider kravværdien i

grundvand på 0,1 µg/L i 27 ud af 372 grundvandsprøver.

Nedbrydningsprodukterne N-methyl-bentazon (fra bentazon) og MNBA (fra mesotrion) samt

pesticidet glyphosat svarende til tre stoffer er fundet i prøver fra dræn eller sugeceller, men ikke

fra grundvandsfiltre. 19 stoffer er hverken fundet i grundvand, vand fra dræn eller sugeceller i 1

meters dybde. Af de 31 moniterede stoffer (seks pesticider og 25 nedbrydningsprodukter) er ni

stoffer ikke tidligere blevet undersøgt i VAP.

Med ni nye stoffer inkluderet i analyseprogrammet i det hydrologiske år 2017-2018 er der 22

stoffer inkluderet før juli 2017, hvor evalueringen i VAP af deres udvaskning endnu ikke er

afsluttet. Dette skyldes, at de enten (i) ikke har været testet i en 2-årig periode, (ii) bliver testet

under andre forhold, f.eks. anden afgrøde, jordtype eller andet vejrlig et efterfølgende år eller

(iii) følges i en længere periode end 2 år, fordi de foreløbige fund i vandprøver lægger op til en

udvidet moniteringsperiode for at opnå en forbedret tolkning af moniteringsresultaterne.

Pesticiderne i Tabel 1 har været anvendt i forbindelse med dyrkning af de seneste tre års

afgrøder på VAP-markerne (Tabel 2). Oversigter over hvilke pesticider, der er anvendt på

forskellige afgrøder i hele perioden, 1999 til juni 2018, findes i årets engelsksprogede VAP-

rapport (http://pesticidvarsling.dk/).

Tabel 1.

Seks pesticider og 25 nedbrydningsprodukter har været inkluderet i VAP analyseprogrammet i perioden juli

2016-juni 2018, hvoraf der er tilføjet ni nye stoffer (markeret med rødt) til evaluering i VAP i juli 2017

–

juni 2018.

Antallet af vandprøver indsamlet fra 1 meters dybde (dræn og sugeceller), fra grundvandsfiltre og fra vandingsvand

(oppumpet fra boringer uden for de sandede VAP-marker) er præsenteret sammen med resultater af analyser af

prøverne i form af antal detektioner (Det.), detektioner > 0,1 µg/L og den maksimale koncentration detekteret (Maks.

konc.). For vandingsvandet er analyseresultater angivet i parenteser (koncentration angivet i µg/L; ingen detektioner

a gives so ”-”).

Koncentrationer i grundvand, der overstiger kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L er markeret

med fed skrift.

Pesticid

Analyt

Antal prøver

fra:

Analyseresultater

1 m's dybde

Det.

372

Grundvandsfiltre

>0,1

Maks.

[µg L

-1

]

conc.

[µg

-1

]

0,01

0,06

0,03

0,02

0,01

0,07

0,23

1 m's Grundvands Vandings-

Det.

>0,1

Maks.

dybde

vand

filtre

[µg L

-1

]

conc.

[µg

Azoxystrobin

Bentazon

Azoxystrobin

CyPM

Bentazon

6-hydroxy-bentazon

8-hydroxy-bentazon

N-methyl-bentazon

120

217

225

523

501

133

200

122

130

194

111

176

173

194

715

1 (-)

(-)

179

-1

]

0,08

0,43

4,5

0,02

0,53

0,28

0,07

8,6

1,3

0,82

0,04

0,45

Cycloxydim

Florasulam

BH 517-T2SO2

E/Z BH 517-TSO

TSA

IN-JE127

IN-JV460

IN-KC576

IN-KF311

IN-KY374

Flupyrsulfuron-methyl Flupyrsulfuron-methyl

Fluroxypyr

Foramsulfuron

Fluroxypyr-methoxypyridine

Fluroxypyr-pyridinol

Foramsulfuron

AE-F092944

AE-F130619

Glyphosat

Haluxifen-methyl

Mesosulfuron-methyl

Glyphosat

AMPA

X-757

AE-F099095

AE-F147447

AE-F160459

Mesotrion

AMBA

MNBA

1,2,4-triazole

Tebuconazol 2014

Epoxiconazol 2015

Prothioconazol 2015

Propiconazol 2016

Propiconazol 2017

Prothioconazol 2018

Thifensulfuron-methyl*

Triazinamin

(6 Pesticides; 25

nedbrydningsprodukter

)

1951

Sub total

Procent

Total

23%

188

6552

77%

8510

0.1%

350

18%

104

403

*triazinamin kan i denne sammenhæng også stamme fra pesticidet iodosulfuron.

Tabel 2.

Afgrøder på de seks VAP-marker i 2016, 2017 og 2018.

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Vårbyg isået

2016

Majs

kløvergræs

2017 Vårbyg

Ærter

Vårbyg

Ærter

Vinterbyg og

2018 Vårbyg

Vinterhvede

Vårbyg

vinterraps

Fårdrup

Vårbyg

Sukkerroer

Lund

Vårbyg

I det følgende gennemgås VAP-resultaterne for de tre nedbrydningsprodukter 1,2,4-triazol,

CyPM, og E/Z BH517-TSO samt de fire pesticider bentazon, floramsulfuron, glyphosat og

mesotrion. Disse stoffer er udvalgt, idet VAP-resultater fra perioden juli 2016-juni 2018 (Tabel

1) indikerer en udvaskningsrisiko til grundvandet.

1,2,4-triazol

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der blandt andet stammer fra forskellige af landbrugets

svampemidler (azol-midler), bliver påvist i grundvandet under de seks VAP-markerne. Når 1,2,4-

triazol findes i grundvandsprøverne, findes stoffet oftest i koncentrationer under kravværdien

på 0,1 µg/L; men der forekommer koncentrationer over kravværdien for grundvand på 0,1 µg/L

i grundvandsprøver fra både sandjorden på Jyndevad og de opsprækkede lermarker Estrup,

Silstrup og Lund (Tylstrup: 111 ud af 266 med fund - ingen over kravværdien; Jyndevad: 261 ud

af 421 med fund - én over kravværdien; Silstrup: 41 ud af 95 med fund - tre over kravværdien;

Estrup: 205 ud af 227 med fund - 61 over kravværdien; Lund: 25 ud af 36 med fund - 1 over

kravværdien). 1,2,4-triazol blev inkluderet i VAP-moniteringen i forbindelse med, at

Miljøstyrelsen i 2014 lagde restriktioner på brugen af de azol-midler, der blev vurderet til at

kunne danne 1,2,4-triazol i betydelige mængder. For at beskytte grundvandet mod udvaskning

af 1,2,4-triazol blev den samlede dosering af midlerne på nær prothioconazol pr. vækstsæson

nedsat, og efterårsanvendelse af tebuconazol blev forbudt. Udvaskning af 1,2,4-triazol blev

undersøgt i forbindelse med anvendelse af tebuconazol i 2014 mod svampe i kornafgrøder på

sandjord på Tylstrup og Jyndevad, samt den opsprækkede lerjord på Fårdrup og Estrup.

Tebuconazol blev anvendt i maj 2014 på sidstnævnte mark, hvorimod der blev foretaget den nu

forbudte efterårsudbringning på de andre tre marker. Undersøgelserne viste, at 1,2,4-triazol i

en række tilfælde kunne påvises i grundvandet og på Estrup i koncentrationer op til 0,26 µg/L.

Desuden indikerede målingerne, at kilden til forureningen kunne være overfladenær, idet

koncentrationerne aftog med dybden. Med undtagelse af Fårdrup, hvor der ikke strømmede

vand i drænet umiddelbart før sprøjtning, blev der fundet 1,2,4-triazol i vandprøver fra 1 meters

dybde og/eller grundvandet, inden tebuconazol blev udbragt. I Estrup overskred

baggrundskoncentrationerne kravværdien på 0,1 µg/L i grundvandet udtaget fra én nedstrøms

boring. Derfor kunne fundene på de to sandede marker og Estrup ikke alene relateres til den

specifikke udbringning af tebuconazol i VAP i 2014, men kunne skyldes bidrag fra andre kilder,

såsom tidligere anvendelse af tebuconazol eller anvendelse af andre aktivstoffer i bejdse- og

svampemidler. For at evaluere på sidstnævnte kilde blev epoxiconazol i nedsat dosering anvendt

på Jyndevad i maj 2015 samt prothioconazol på Tylstrup (maj og juni 2015), Jyndevad (juni 2015)

og Fårdrup (maj 2015). Brugen af prothioconazol var ikke blevet pålagt restriktioner i 2014, da

stoffet ifølge vurderingen i EU kun dannede ubetydelige mængder 1,2,4-triazol i jord.

Prothioconazol blev medtaget i VAP i 2015 for at teste, hvorvidt 1,2,4-triazol kunne dannes i

væsentlige mængder under landbrugsmæssige forhold i Danmark. Efter anvendelserne af stoffet

på Tylstrup og Jyndevad observeredes en stigning i koncentrationen af 1,2,4-triazol i jordvand

fra 1 meters dybde og nogle grundvandsfiltre - alle under kravværdien; men om denne stigning

skyldtes bidrag fra tidligere anvendte azoler eller denne anvendelse var uklar grundet

baggrundskoncentrationsniveauet af 1,2,4-triazol. I grundvandsprøver fra Fårdrup blev 1,2,4-

triazol fundet i lave koncentrationer. Vand fra drænsystemet i 1 m dybde i Fårdrup tydede dog

på en stigning i koncentrationen af 1,2,4-triazol efter sprøjtningen med prothioconazol og frem

til august 2015, hvor moniteringen af økonomiske grunde midlertidigt stoppede frem til maj

2016. Koncentrationer målt i vandprøverne fra Fårdrup udtaget fra maj 2016 nåede op på et

højere niveau end det tidligere målte fra efterår 2014 til vinter 2015. Hvorvidt dette niveau blev

fastholdt efter sprøjtningen med propiconazol i halv dosis juni 2016 er uvist, da der ikke var

drænvandsafstrømning og dermed ikke kunne analyseres for 1,2,4-triazol i drænvandet. 1,2,4-

triazol blev dog fundet (sidste gang i marts 2015) i lave koncentrationer i enkelte

grundvandsprøver. Efter epoxiconazol udbringning i maj 2015 på Jyndevad efterfulgt af

prothioconazol i juni 2015, steg koncentrationsniveauet til over 0,1 µg/L i 1 meters dybde

(sugeceller)

–

her skal det påpeges, at 0,1 µg/L ikke er en kravværdi for vand fra den umættede

zone. I juni 2016 blev Jyndevad marken på ny sprøjtet med propiconazol - denne gang med

halvdelen af den maksimalt tilladte dosering, hvorefter 1,2,4-triazol blev fundet i flere

vandprøver fra sugeceller i 1 m dybde og grundvandsfiltre. Vandprøver udtaget fra sugeceller

installeret i 1 m dybde og fra 3-5 m dybde i en opstrøms boring havde ligeledes et relativt højt

indhold af 1,2,4-triazol. Dette indikerede, at fundene i vandprøver udtaget fra nedstrøms

boringer var påvirket af sprøjtningen på VAP-marken; men sandsynligvis også af sprøjtninger

udført på marker opstrøms VAP-marken. Analyseresultaterne indikerer, at denne opstrøms

påvirkning var negligibel i forbindelse med split-sprøjtningen med propiconazol på Silstrup og

Fårdrup i sommeren 2017 og anvendelsen af såsæd bejdset med tebuconazol og prothioconazol

på Silstrup i henholdsvis april og september 2018. Dette skyldes, at der ved nedbørens

perkolering igennem jordprofilerne i september/oktober blev fundet 1,2,4-triazol i

koncentrationer over 0,1 µg/L i de første drænvandsprøver fra begge marker.

Koncentrationsniveauet fulgte intensiteten i drænvandsstrømningen og faldt umiddelbart efter

til under 0,1 µg/L. Sammenfaldende med de høje drænvandskoncentrationer overskred 1,2,4-

triazol-koncentrationen i grundvandsprøver udtaget på Silstrup kortvarigt kravværdien for

grundvand på 0,1 µg/L. Højst sandsynligt grundet en relativt lavere nedsivning på Fårdrup

sammenlignet med Silstrup fandtes 1,2,4-triazol i lavere koncentrationer i grundvandsprøverne

fra Fårdrup. Initiale detektioner i vandprøver fra Lund viste et forholdsvist højt baggrundsniveau

af 1,2,4-triazol-koncentrationer også i vand fra boringen opstrøms. Koncentrationsniveauet i

vand fra nedstrøms boringerne øgedes ved såning af såsæd bejdset med tebuconazol og

prothioconazol i april 2018 samt splitsprøjtningen med prothioconazol i maj-juni 2018.

Resultaterne for 1,2,4-triazol udviste fund i vand fra 1 m dybde og grundvandet på såvel de

sandede marker som de opsprækkede lermarker. Som tidligere beskrevet detekteredes 1,2,4-

triazol i grundvandsprøver i meget variable grad og i koncentrationer over kravværdien på 0,1

µg/L på fire ud af seks marker. Resultater fra Silstrup og Lund indikerer, at de primære kilder til

den observerede 1,2,4-triazol-udvaskning på disse to marker kan være azol-sprøjtningerne på

markerne og anvendelsen af såsæd bejdset med azoler. Ud fra de eksisterende

moniteringsresultater er det ikke muligt af differentiere imellem disse to kilder. Skæbnen af

udvalgte azoler i overjord fra bl.a. VAP-marker i forbindelse med azol-sprøjtninger søges belyst

i et forskningsprojekt finansieret af Miljøstyrelsen. 1,2,4-triazol vil fortsat være inkluderet i VAP-

moniteringen.

CyPM

CyPM er et nedbrydningsprodukt fra azoxystrobin, der blev anvendt mod svampe i vinterhvede

på Silstrup i blandt andet 2013 og 2014, i vinterhvede på Estrup i 2014 og i vårbyg på Lund 2017.

CyPM blev efterfølgende fundet i flere drænvandsprøver på de tre marker i relativt høje

koncentrationer; op til 0,56 µg/L på Silstrup, 1,0 µg/L på Estrup og 0,43 µg/L på Lund. Stoffet

blev ligeledes fundet i henholdsvis 100 ud af 756 (Silstrup), 41 ud af 766 (Estrup) og 11 ud af 168

(Lund) prøver fra grundvandet. I grundvandsprøver fra Silstrup og Estrup var koncentrationen af

CyPM i henholdsvis 12 og fem af disse prøver over kravværdien. De højeste koncentrationer i

grundvandet var 0,52 µg/L i september 2014 i Silstrup, 0,46 µg/L i november 2014 i Estrup og

0,06 µg/L i Lund, hvorefter koncentrationen på Silstrup og Estrup var faldende over tid, dog med

detektioner frem til moniteringen ophørte. Moniteringen af CyPM blev stoppet i oktober 2016

på Silstrup, men fortsatte på Estrup til april 2017 og foregår stadig på Lund. Azoxystrobin,

moderstoffet, er fundet primært i lave koncentrationer i drænvand og enkelte gange i

grundvandet, hvorimod CyPM i stigende grad fandtes i grundvandet. Efter hver ny sprøjtning

med azoxystrobin på Silstrup observeredes en stigning i koncentrationen af CyPM i vand fra

grundvandsfiltre. Således oversteg ni ud af de 12 grundvandsprøver kravværdien på Silstrup,

efter udbringningen i 2014, mens det ved Estrup skete en overskridelse i fire ud af fem

grundvandsprøver. Disse fund skete desuden i vandprøver fra horisontale boringer i to meters

dybde. Transportvejen af CyPM fra overfladen til de vertikale boringer i kanten af marken,

specielt på Estrup, var længere end til de horisontale boringer under marken og lod til at være

afgørende for fund af CyPM i grundvandsprøverne. Idet der ikke er installeret horisontale

boringer på den nye VAP-mark Lund, kan den længere transportvej til de vertikale boringer være

årsag til, at koncentrationsniveauet for detektioner i grundvandsprøver fra Lund var lavere

sammenlignet med Silstrup og Estrup. En undersøgelse og vurdering af disse sammenhænge skal

foretages i VAP.

E/Z BH517-TSO

To af cycloxydims nedbrydningsprodukter, BH 517-T2SO2 og E/Z BH 517-TSO, er for første gang

under evaluering i VAP med anvendelse på den sandede mark Jyndevad i maj 2017. Sidstnævnte

nedbrydningsprodukt blev detekteret i månedlige vandprøver udtaget fra sugeceller i 1 m dybde

og en horisontal boring beliggende i 2,5 m dybde under det dyrkede areal af marken. I vandet

fra 1 m dybde blev stoffet fundet i 10 ud af 25 vandprøver med en maksimal koncentration på

0,53 µg/L samt i 2 ud af 133 grundvandsprøver med maksimal koncentration på 0,03 µg/L.

Resultaterne indikerer, at udvaskningen af E/Z BH 517-TSO igennem den umættede zone med

tiden aftog og blev yderligere minimeret ved fortynding i grundvandszonen. Moniteringen

fortsættes endnu et år.

Bentazon

I maj 2016 blev tre nedbrydningsprodukter af bentazon, 6-hydroxy-bentazon, 8-hydroxy-

bentazon og N-methyl-bentazon, inkluderet i moniteringsprogrammet på de to sandjorder

Tylstrup og Jyndevad. Dette skete i forbindelse med en bentazon-sprøjtning mod ukrudt i vårbyg

med kløvergræsudlæg. Efter denne anvendelse blev bentazon fundet i vand fra den umættede

zone under begge marker, men ingen af stofferne blev påvist i grundvandet. Efter endnu en

sprøjtning med bentazon i maj 2017 på Jyndevad, blev der fundet koncentrationer op til 4,5 µg/L

i vand fra sugeceller i 1 m dybde ligesom der var to detektioner i grundvandsprøver med en

maksimal koncentration på 0,03 µg/L. Et tilsvarende udvaskningsmønster fandt sted efter

bentazon-sprøjtningerne i 2012 og 2013. For at kunne sammenhold den nye VAP-mark Lund

med de andre VAP-marker i forhold til udvaskningsrisiko, blev der i maj 2017 anvendt bentazon

på Lund i vårbyg med udlæg af kløvergræs. Denne udbringning af bentazon medførte

detektioner i seks ud af 22 drænvandsprøver med maksimumkoncentration på 0,05 µg/L og i

fem ud af 168 grundvandsprøver, hvor den maksimale koncentration var 0,06 µg/L. Grundet

manglende registeret vandbalance samt usikkerhed om boringernes hydrauliske kontakt til de

hydrauliske aktive veje i den opsprækkede lermark, Lund, er en sammenligning med udvaskning

af bentazon fra andre marker pt ikke mulig. De kommende års moniteringsresultater fra VAP

forventes at muliggøre en sådan sammenligning.

Glyphosat

Moniteringsresultater tyder på, at snesmeltning i marts 2016 var årsagen til fund af glyphosat i

grundvandet i koncentrationer over 0,1 µg/L to år efter anvendelsen på den opsprækkede

lermark Estrup. Et tilsvarende mønster fandt sted i begyndelsen af 2013 efter snesmeltning.

Markante regnhændelser i august-september 2015 på Estrup kunne være årsag til en

koncentration på 0,09 µg/L i grundvandet. På trods af disse vejrfænomeners effekt på

udvaskning af glyphosat til grundvandet samt drænvandsfund af glyphosat og dets

nedbrydningsprodukt AMPA i høje koncentrationer, blev stofferne sjældent påvist i

grundvandet og mestendels i koncentrationer under 0,1 µg/L. Dette underbygges nu også af

resultater fra Lund, hvor glyphosat blev påvist i 21 ud af 26 drænvandprøver med 8 detektioner

over 0,1 µg/L og en maksimal koncentration på 8,6 µg/L. Nedbrydningsproduktet AMPA blev

fundet i 23 ud af 26 drænvandprøver, hvoraf fem havde koncentrationer over 0,1 µg/L, og den

maksimale koncentration var 1,3 µg/L. I to ud af 112 grundvandsprøver blev der fundet

glyphosat, men intet AMPA. Der skal dog, som nævnt i afsnittet om bentazon, tages forbehold

for resultaterne fra Lund.

Mesotrion

Split-anvendelse af mesotrion på majs i Estrup i maj-juni 2016 og i Silstrup i juni 2016 resulterede

i kortvarig udvaskning til dræn i 1 meters dybde af mesotrion og dets nedbrydningsprodukt

MNBA. Samlet set blev mesotrion fundet i 19 ud af 97 drænvandsprøver med fire fund over 0,1

µg/L (maks. 0,82 µg/L) og MNBA fundet i 6 ud af 97 drænvandsprøver uden fund over 0,1 µg/L

(maks. 0,04 µg/L). Et andet nedbrydningsprodukt, AMBA, blev hverken fundet i drænvand eller

grundvand fra de to marker. Kun på Estrup blev mesotrion fundet i grundvandsprøver. Den

højeste koncentration i to detektioner var 0,07 µg/L. Efter to års målinger indstilledes

moniteringen af de tre stoffer i maj 2018 på både Silstrup og Estrup.

Resultater fra hele

- ju i

o iteri gsperiode

I hele perioden fra 1999 til juni 2018 er risikoen for udvaskning til grundvandet af i alt 124 stoffer

blevet undersøgt i VAP. Af disse var 50 selve pesticidet, medens 74 var nedbrydningsprodukter.

De 74 nedbrydningsprodukter stammede fra 39 pesticider, hvoraf de 3 pesticider fludioxonil,

mancozeb og tribenuron-methyl ikke har været inkluderet i VAP-analyseprogrammet, idet de

nedbrydes hurtigt. 9 nye nedbrydningsprodukter blev inkluderet til test i VAP i det seneste

hydrologiske år, vist med rødt i Tabel 1.

Ud af de i alt 57 pesticider (52 plus de 5 adderede azoler i Tabel 1), var der fund af 17 pesticider

og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde

overskred kravværdien i grundvandet på 0,1 µg/L (Tabel 3). 15 af de 17 pesticider og/eller deres

nedbrydningsprodukter blev tillige fundet i 1 meters dybde i dræn og/eller sugeceller med en

årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/L (Tabel 4). På opsprækkede

lerjorde resulterede brugen af 13 af de 17 pesticider i fund over kravværdien i grundvandet,

mens dette kun var tilfældet for 5 af de 17 pesticider på sandjorde. Brugen af 19 andre pesticider

resulterede ikke i detektioner i vandprøver fra grundvandsfiltre, hvoraf 14 heller ikke

resulterede i detektioner i vandprøver fra dræn eller sugeceller i 1 m dybde. For de resterende

21 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter blev de alle fundet i grundvandet, men

under kravværdien på 0,1 µg/L.

Resultaterne af VAP-moniteringen i perioden fra maj 1999 til juni 2018 har, som beskrevet i den

seneste VAP-rapport (Rosenbom

et al.,

2019), bidraget med input til reguleringsarbejdet på

følgende vis:

•

Der er påvist flere pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet

under de opsprækkede lermarker end under de sandede marker.

Antallet af prøver med højt detektionsniveau (røde felter) i Tabel 3 viser, at flere

pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter blev påvist mindst én gang i

grundvandet i en koncentration, der overskred kravværdien på 0,1 µg/L under de

opsprækkede lermarker end under de sandede marker. På sandjordene afspejlede

prøverne med højt detektionsniveau primært langtidsudvaskning af et begrænset antal

nedbrydningsprodukter i koncentrationer over 0,1 µg/L, hvorimod både pesticider og

deres nedbrydningsprodukter udvaskedes mere dynamisk/momentant på de

opsprækkede lerjorde, hvilket blev tilskrevet tilstedeværelsen af bioporer og sprækker

(Figur 2). Den nye opsprækkede lermark (Lund) i VAP, som er beliggende ovenpå

opsprækket kalk, vil bidrage til en øget forståelse af overlejret, opsprækket lerjords

sårbarhed, så muligheden for tidlig varsling af udvaskning fra disse bliver forbedret.

•

Nedbrydningsprodukter såsom diketo-metribuzin detekteredes i koncentrationer

over 0,1 µg/L i grundvandet flere år efter udbringning af pesticidet.

Moniteringsresultaterne indikerede, at pesticidet metribuzin, anvendt på

kartoffelmarker, tilbageholdes i pløjelaget, hvorfra det langsomt frigives og nedbrydes

til diketo-metribuzin. Dette stof blev herefter udvasket til grundvandet over lang tid,

hvor det i flere tilfælde fandtes i koncentrationer over 0,1 µg/L i op til 5 år efter

udbringningen. Metribuzin blev forbudt i Danmark i 2005 som følge af udvaskning af to

nedbrydningsprodukter til grundvandet. En detaljeret undersøgelse viste, at det lange

udvaskningsforløb af nedbrydningsproduktet diketo-metribuzin ikke kunne forudsiges

med den eksisterende beskrivelse af binding af stoffer i jord i de modeller, der i

reguleringen bliver anvendt til at estimere udvaskningsrisikoen. I modsætning til i den

daværende, europæiske regulering var den særligt konservative modellering, der

anvendes i den danske regulering af pesticider, i stand til at forudse problemerne

forbundet med anvendelsen af metribuzin.

•

Mange fund af nedbrydningsproduktet CGA108906 i grundvandet under de sandede

VAP-marker medførte i december 2013 et forbud mod anvendelse af metalaxyl-M i

Danmark fra 2014, og stoffet bliver nu fulgt i GRUMO.

Metalaxyl-M blev anvendt mod sygdommen kartoffelskimmel på de to sandede VAP-

marker i 2010, og dets nedbrydningsprodukt CGA108906 blev efterfølgende detekteret

i grundvandsprøver fra markerne i koncentrationer op til 2,7 µg/L cirka 4,5 år efter

anvendelsen (Tabel 2). Metalaxyl-M samt dets to nedbrydningsprodukter CGA62826 og

CGA108906 blev inkluderet i VAP, idet der i optagelsesdirektivet for metalaxyl-M i EU i

2002 blev fremlagt materiale, som viste markant udvaskning af de to

nedbrydningsprodukter. Efter de første års fund i VAP blev brugen af metalaxyl-M i

sprøjtemidler forbudt i Danmark i december 2013 og er for nyligt blevet medtaget i det

reviderede analyseprogram for Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO) samt

i Vandværkernes Boringskontrol. I afrapporteringen af sidstnævnte var CGA108906 det

fjerde hyppigst fundne stof i 2016. Det er fortsat tilladt at anvende metalaxyl-M-bejdset

frø/såsæd i Danmark.

•

Langtidsudvaskning af nedbrydningsproduktet PPU til grundvandet i koncentrationer

akkurat under 0,1 µg/L førte sammen med nye PPU-persistens-data fra Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til et forbud mod anvendelse af

rimsulfuron i Danmark i 2012.

Som metribuzin og metalaxyl-M blev rimsulfuron anvendt i kartofler og tilbageholdt i

pløjelaget, hvorfra det blev frigivet langsomt og nedbrudt til PPU. PPU udvaskede

herefter til grundvandet i koncentrationer lige under 0,1 µg/L i op til 5 år efter

udbringningen af rimsulfuron. Denne observerede langtidsudvaskning af PPU i VAP-regi

kombineret med

y i for atio o PPU’s persiste s i jord pu li eret

af EFSA i 2012

medførte, at anvendelsen af rimsulfuron blev forbudt i Danmark i 2012.

•

Nedbrydningsprodukter såsom TFMP er ofte mere vandopløselige end selve pesticidet

og kan derfor have et relativt højt udvaskningspotentiale, især i forbindelse med

kraftige nedbørshændelser kort efter udbringningen af pesticidet.

Efter fire udbringninger af fluazifop-P-butyl, hvor den maksimalt tilladte dosering blev

nedreguleret ved de to seneste udbringninger, syntes vejrliget inden for den første uge

efter udbringning at spille en væsentlig rolle for antallet af fund af TFMP. For at sikre en

god vurdering af risikoen for udvaskning er det vigtigt at anvende opdaterede og

relevante klimadata i grundvandsmodellerne på EU-niveau.

•

Det meget toksiske nedbrydningsprodukt nitrofen kunne imod forventning dannes i

jorden efter brug af bifenox.

Fund af nitrofen i drænvand på VAP-markerne i Silstrup og Fårdrup i koncentrationer op

til 0,34 µg/L medførte, at moderstoffet bifenox blev forbudt i 2013 i Danmark. Nitrofen,

der også er et pesticid, har været forbudt at anvende i EU siden 1996, da stoffet har

kræftfremkaldende egenskaber.

•

Nedbrydningspotentialet i pløjelaget er altafgørende for udvaskningsrisikoen af både

pesticider og deres nedbrydningsprodukter.

MCPA er et eksempel på et stof, som ikke udvaskes grundet en markant mikrobiologisk

nedbrydning i pløjelaget. Det eneste tilfælde, hvor MCPA blevet fundet i en vandprøve

fra grundvandszonen, var i forbindelse med en markant nedbørshændelse.

Alle resultater fra VAP fremgår af de årlige, engelsksprogede VAP-rapporter, som kan findes på

hjemmesiden:

http://www.pesticidvarsling.dk/.

Tabel 3.

Detektionsniveau af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i

grundvandsprøver.

”Højt”

detektionsniveau betyder, at mindst én grundvandsprøve fra mindst én VAP-mark indeholdt pesticidet og/eller dets

nedbrydningsprodukt i en koncentration over 0,1 µg/L (røde felter).

”Lavt” detektio s iveau betyder, at i dst

én

prøve indeholdt pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt i koncentrationer lig med eller under 0,1 µg/L (blå felter).

Blanke felter angiver, at udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver, at pesticidet er anvendt inden for

moniteringsperioden juli 2016 - juni 2018.

Detektions Pesticid

Sand

Opsprækket ler

Tylstrup

Jyndevad

Silstrup

Estrup

Fårdrup

Lund

niveau

Azoxystrobin (+)

Højt

Bentazon (+)

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Fludioxonil

Glyphosat (+)

Mesotrion (+)

Metalaxyl-M

Metamitron (+)

Metribuzin

Propyzamid

Pyridate

Rimsulfuron

Tebuconazol (+)

Terbuthylazin

Aminopyralid

Clopyralid

Cycloxydim (+)

Desmediphan

Dimethoat

Epoxiconazol

Fenpropimorph

Flamprop-M-isopropyl

Fluroxypyr (+)

Foramsulfuron (+)

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Metrafenone

Pendimethalin

Phenmedipham

Pirimicarb

Propiconazol

Prosulfocarb

Metsulfuron-methyl

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Amidosulfuron

Boscalid

Bromoxynil

Chlormequat

Clomazone

Cyazofamid

Florasulam (+)

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Haluxifen-methyl (+)

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Mesosulfuron-methyl (+)

Picolinafen

Thiacloprid

Thiamethoxam

Thifensulfuron-methyl

(+)

Triasulfuron

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i grundvandsprøver i koncentrationer, der overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er detekteret i grundvandsprøver i koncentrationer, der ikke overskrider 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukter er ikke detekteret i grundvandsprøver.

Lavt

Ingen

Disse oplysninger inkluderer:

1,2,4-triazol, som evt. også kan stamme fra pesticiderne epoxiconazol, propiconazol og

prothioconazol eller andre azoler fra bejdsning af frø, og

triazinamin, som også kan stamme fra iodosulfuron.

Tabel 4.

Detektionsniveau af pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter i vand fra

1 meters dybde

(dræn og

sugeceller).

”Højt”

betyder, at den årlige gennemsnitskoncentration af pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt i

de indsamlede prøver fra mindst en VAP-mark ligger over 0,1 µg/L (rødt felter), hvilket påpeges kun er en kravværdi

for grundvand.

”Lavt”

betyder, at pesticidet og/eller dets nedbrydningsprodukt i de indsamlede prøver fra mindst en

mark er lig med eller under 0,1 µg/L (blå felter). Blanke felter angiver, at udvaskningen ikke er undersøgt. (+) angiver,

at pesticidet er anvendt inden for moniteringsperioden juli 2016 - juni 2018.

Sand

Opsprækket ler

Detektions-niveau

Pesticid

Tylstrup Jyndevad

Silstrup Estrup

Fårdrup

Lund

Azoxystrobin (+)

Højt

Bentazone (+)

Bifenox

Diflufenican

Ethofumesat

Fluazifop-P-butyl

Fluroxypyr (+)

Glyphosat (+)

Mesotrione (+)

Metalaxyl-M

Metamitron (+)

Metribuzin

Picolinafen

Pirimicarb

Propyzamide

Rimsulfuron

Tebuconazol

(+)

Terbuthylazin

Amidosulfuron

Bromoxynil

Clomazon

Cycloxydim (+)

Dimethoat

Epoxiconazol

Flamprop-M-isopropyl

Fludioxonil

Flupyrsulfuron-methyl (+)

Foramsulfuron

Ioxynil

MCPA

Mancozeb

Mesosulfuron-methyl (+)

Metrafenon

Pendimethalin

Phenmedipham

Propiconazol

Prosulfocarb

Pyridate

Triflusulfuron-methyl

Aclonifen

Aminopyralid

Boscalid

Chlormequat

Clopyralid

Cyazofamid

Desmedipham

Fenpropimorph

Florasulam (+)

Haluxifen-methyl (+)

Iodosulfuron-methyl

Linuron

Metsulfuron-methyl

Thiacloprid

Thiamethoxam

Thifensulfuron-methyl

(+)

Triasulfuron

Tribenuron-methyl

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration overskridende 0,1 µg/L indenfor

det første år efter udbringning

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er detekteret i en gennemsnitskoncentration lig eller mindre end 0,1 µg/L

indenfor det første år efter udbringning samt i færre end tre prøver udtaget efter hinanden, eller i en prøve over 0,1 µg/L.

Pesticid og/eller dets nedbrydningsprodukt er ikke eller kun detekteret i meget få prøver under 0,1 µg/L.

Lavt

Ingen

Disse oplysninger inkluderer: *1,2,4-triazol, som evt. også kan stamme fra pesticiderne epoxiconazol, propiconazol og prothioconazol

eller andre azoler fra bejdsning af frø, og **triazinamin, som også kan stamme fra iodosulfuron.