Miljøstyrelsen
Den 20. oktober 2019
Høring af udkast til Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn
(
j.nr. MST-854-00215)
Generelt
Vi kan helt overordnet varmt anbefale en samlet forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn.
Der er således et stort behov for en overordentligt styrket bekæmpelse under klare og bindende
målsætninger, som er forpligtende for myndighederne og ledsaget af de tilstrækkelige og relevante
virkemidler, i respekt for dyreværnsmæssige hensyn.
Status som udgangspunkt for tilrettelæggelse af indsatsen
Vores anbefalinger nedenfor tager udgangspunkt i, at den hidtidige bekæmpelse af mink og mårhund
har været utilstrækkelig i forhold til at reducere udbredelsen på både nationalt og regionalt niveau.
Dog noterer vi, at der øjensynlig er sket et markant fald i forekomsten af mink, men dette kan
formentlig især tilskrives et fald i antallet af undslupne mink.
Vi har stor respekt for de frivillige, der har engageret sig i bekæmpelsen, men må helt objektivt
konstatere, at en indsats, som alene bygger på at engagere frivillige, er utilstrækkelig i forhold til at
reducere udbredelsen nationalt og regionalt og at reducere den samlede bestand af mink og mårhund
væsentligt: vi henviser her til den kendsgerning, at det ikke via en frivillig indsats har været muligt at
hindre mårhund i at forøge både antal og udbredelse til hele Jylland og nu Fyn.
Af udkastet (figur 2.5) kan udledes, at der ikke har været foretaget en målrettet eller intensiv
bekæmpelse af mårhund i store dele af Midtjylland. Det oplyses, at fokus har været inddragelse af
frivillige jægere: Der er uddannet ca. 25 mårhundereguleringsjægere. En ekstern evaluering
konkluderede, at målet ikke blev nået.
Af udkastet fremgår også, at bekæmpelsen af mink har bygget på 100 frivillige, og det oplyses direkte,
at bekæmpelsen derfor er afhængig af, at der kan opretholdes det nødvendige antal frivillige og det
nødvendige engagement. Bekæmpelsen har været rettet mod spredte indsatsområder (figur 4.1).
Vi støtter en praktisk bekæmpelse hvor frivillige har en central rolle. Men vores konklusion er, at om
end vi har den dybeste respekt for den enkelte frivilliges indsats, så er det ikke muligt at basere en
ambitiøs, forpligtende og målrettet bekæmpelse alene på frivillige.
Årsagen er grundlæggende, at de hidtidige målsætninger har været for uambitiøse, ukonkrete,
uforpligtende og ikke har været ledsaget af tilstrækkelige eller fyldestgørende virkemidler endsige af et
klart myndighedsansvar for at udmønte dem.