MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 496: Henvendelse af 15/5-20 fra Red Orangutangen om naturmødet og verdens biodiversitetshotspots

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 496
Offentligt

KLIMA

ITE

BIODIVE

KLIMA

Red Orangutangen &

BIODIVERSITETSKRISEN

De tropiske regnskove rummer en enorm biodiversitet –

også kaldet biologisk mangfoldighed. Mere end halvdelen

af jordens landlevende arter lever her. Borneo er et decideret

biodiversitets-hotspot med en stor artsrigdom, hvoraf

mange både dyr og planter er helt unikke for regnskoven

på Borneo. Blandt de mest ikoniske dyr er en af vores nær-

meste slægtninge – orangutangen, som i dag kun lever på

Sumatra og Borneo.

Men dyrelivet er truet. Vi befinder os netop nu i en global bio-

diversitetskrise, som ofte omtales som ’den sjette massedød’.

En FN-rapport fra 2019 fastslår, at op mod en million dyre-

og plantearter er truet af udryddelse. Ser man på de dyre- og

plantearter, der er vurderet i forbindelse med IUCNs rødliste,

er 27% af dem udryddelsestruede. Blandt disse er alle de tre

orangutangarter. Sumatra-orangutangen har været erklæret

kritisk truet siden 2000, Borneo-orangutangen siden 2016, og

den nyeste orangutangart, Tapanuli-orangutangen, som også

lever på Sumatra, blev erklæret kritisk truet, da den blev op-

daget i 2017.

Dyrene mister deres levesteder

Blandt de mest tungtvejende årsager til arternes tilbagegang

er tab af levesteder. Særligt afskovning er en enorm udfor-

dring, da rigtig mange af verdens dyr bor i netop skove. Når

skovene bliver ryddet, mister dyrene deres levesteder og vig-

tige fødekilder og bliver samtidig i endnu højere grad udsat for

jagt, fordi de bliver presset væk fra deres naturlige element.

Orangutangen er i høj grad truet på grund af afskovning og

skovbrande, men også jagt og illegal handel er skyld i menne-

skeabens status som kritisk truet. Op mod 80% af orangutan-

gens levesteder i Indonesien og Malaysia er gået tabt de sene-

ste fire årtier, og mere end 1.000 orangutanger er årligt ofre

for den illegale handel med vilde dyr. Hertil kommer truslen

fra smitsomme sygdomme. Orangutanger er følsomme over

for de vira og bakterier som forårsager luftvejssygdomme hos

mennesker. SARS-CoV-2, det nye coronavirus, som forårsager

sygdommen COVID-19 i mennesker, kan derfor udgøre en yder-

ligere trussel for den kritisk truede orangutang.

Biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen med klimakri-

sen. De voldsomme klimaforandringer er endnu en af grunde-

ne til, at biodiversiteten er truet. Når klimaet ændrer sig, skal

Red Orangutangen beskytter vigtige levesteder

Netop fordi de tropiske regnskove har så rig en biodiversitet,

betyder rydningen af regnskoven meget for jordens samlede

biodiversitet. Vi risikerer at miste nogle helt unikke arter, hvis

afskovningen fortsætter som den gør nu.

Red Orangutangen mener, at Borneos regnskove og deres

biologiske mangfoldighed skal beskyttes. Udover at sørge for

mad, medicin, tømmer, brænde og andre råmaterialer, bidrager

de mange planter, dyr og mikroorganismer i skovene til for

eksempel bestøvning af afgrøder, mindskning af jorderosionen,

klimaregulering og rent drikkevand. Når vi beskytter orangu-

tangen og dens levesteder beskytter vi samtidig hele øko-

systemet og dets funktioner og arter. Orangutangen er for

eksempel med til at sprede frø i regnskoven, og den sikrer

gennem redebygning i trækronerne, at sollyset når skov-

bunden, så nye træer og planter kan vokse op.

Det er umuligt for os at vide, hvor mange arter et økosystem

kan miste, før det får hele økosystemet til at kollapse.

FN-rapporten fra 2019 peger på, at det stadig er muligt at

ændre den farlige udvikling ved at beskytte og genoprette

naturen. Netop det gør Red Orangutangen i en række projek-

ter på Borneo. I samarbejde med lokale samarbejdspartnere

beskytter og genopretter vi regnskov og arbejder tæt med

lokalbefolkningen om en bæredygtig brug af regnskovens

ressourcer. Målet er at bevare habitat for tusindvis af arter i

et af verdens mest artsrige områder. Derudover arbejder Red

Orangutangen sammen med lokale samarbejdspartnere om

at etablere nye bæredygtige bestande af rehabiliterede

orangutanger, som har været ofre for den omfattende jagt og

illegale handel med vilde dyr. I samarbejde med de indonesiske

myndigheder genudsættes de rehabiliterede orangutanger i

beskyttede skovområder. Knap 500 rehabiliterede orangutan-

ger er således blevet genudsat siden 2012.

arterne tilpasse sig de nye forhold, og det er ikke altid muligt,

når klimaforandringer sker med den hast, vi ser nu. Samtidig

er menneskelig aktivitet såsom afskovning og brande både

skyld i tab af biodiversitet og forværrer klimakrisen. Der er

derfor et stort potentiale i at tænke løsningen på de to kriser

sammen. Ved at bevare og genoprette vigtige økosystemer

såsom regnskove, kan man sikre absorbering og mindske fri-

givelse af CO

i atmosfæren, og samtidig give dyr og planter

den plads, de har brug for.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 496: Henvendelse af 15/5-20 fra Red Orangutangen om naturmødet og verdens biodiversitetshotspots

ITE

BIODIVE

KLIMA

Red Orangutangen &

KLIMAKRISEN

Bevarelse af regnskoven er vigtig for at beskytte skovens

dyr og mennesker. Men regnskoven – og særligt de tropiske

tørvemoseskove – spiller også en essentiel rolle for klimaet.

I kampen for at mindske de globale klimaforandringer er det

derfor nødvendigt at stoppe rydningen af skovene- og gen-

oprette degraderede naturområder.

Verdens skove har en unik evne til at optage CO

fra atmos-

færen og lagre kulstof i træernes stammer, blade og rødder.

Dette gør skovene til en helt central brik, når vi taler om re-

duktion af CO

for at mindske klimaforandringer. Den omfat-

tende rydning af tropisk regnskov fjerner vigtige klimaregule-

rende områder, og de mange skovbrande i troperne medfører,

at store mængder CO

bliver frigivet til atmosfæren. Det har så

stor en betydning, at op mod 20 % af den menneskeskabte

-udledning på verdensplan antages at være relateret til

rydningen af verdens skove. Afskovning er dermed den største

-synder næstefter afbrænding af fossile brændstoffer.

Herudover påvirker rydning af skovene også vandets kredsløb

og accelererer jorderosionen.

De indonesiske skoves betydning for klimaet

Selvom alle skove har betydning for klimaet, spiller især tørve-

moseskove en vigtig rolle. Tørvemoseskov er et ekstremt effek-

tivt kulstoflager, fordi tørvejorden består af store mængder

døde planterester. Tørvemose dækker kun 3 % af jordens land-

areal, men lagrer 20-25 % af al det kulstof, som er i jorden.

Indonesien alene har omkring 36 % af verdens tropiske tørve-

moseskov, og de tropiske tørvemoseskove på Borneo er blandt

de største lagre af kulstof i verden. Tørvens gennemsnitlige

dybde er nemlig hele 5,5 meter, og derfor lagrer uberørte tørve-

moseskove i Indonesien i gennemsnit 12 gange mere kulstof

end andre tropiske regnskove i Asien.

Tørvejorden oplagrer store mængder kulstof i tørven, mens

andre skovområder oplagrer mest i træerne over jorden. Når vi

taler om tørvemoseskoven, er det derfor ikke kun træerne, men

tørven den vokser i, som er vigtig. Træerne er vigtige for at sta-

bilisere tørven og sikre, at den ikke udtørrer, og dermed begyn-

der at frigive CO

. Dræning af tørvemoseskoven og afbrænding

af skoven og tørven for at udnytte arealet til plantage- eller

minedrift er den største kilde til udledning af drivhusgasser i

Indonesien.

Skovbevarelse er en del af klimaløsningen

Hos Red Orangutangen er vi dybt bekymrede over konsekven-

serne af klimakrisen. På Borneo har skovrydningen allerede

medført højere temperaturer og mindre nedbør – og så er eks-

treme vejrfænomener og skovbrande blevet mere almindelige.

De store ændringer har ikke kun uoverskuelige konsekvenser

for mennesker verden over – også dyr, som f.eks. orangutangen,

er truet af de hastige ændringer i klimaet og tab af levesteder.

Skovene – og ikke mindst regnskovenes – store betydning,

som en del af klimaløsningen kan ikke overgøres. Red

Orangutangen ser en kombination af bevarelse og genopret-

ning af skov som en stærk naturlig klimaløsning, der samtidig

passer på de dyr og mennesker, som lever i skovområderne.

Det skal dog ikke ses som en erstatning for at begrænse den

industrielle sektors CO

-udledning, men nærmere som en

uundværlig del af kampen mod klimaforandringerne.

Red Orangutangens klimaindsats

Red Orangutangen arbejder sammen med lokale samarbejds-

partnere og andre miljøorganisationer for en holdningsændring

hos den indonesiske regering i forhold til regnskovens betyd-

ning. Siden FN’s klimatopmøde på Bali i 2007 er Indonesien

blevet mere opmærksom på sin udledning af CO

. I 2015, hvor

landet blev hærget af mange skovbrande, blev Indonesien den

tredjestørste udleder af CO

i verden. I 2019 blev Indonesien

igen hærget af omfattende skovbrande. 2 millioner hektar

blev brændt af i 2015 og 1,6 millioner hektar i 2019. Hvis klima-

målene skal nås, skal indsatsen for at bevare og genoprette

Borneos regnskov styrkes og forebyggelsen af skovbrande

intensiveres.

Red Orangutangen arbejder sammen med vores samarbejds-

partnere med helt konkrete projekter, der skal beskytte og

genoprette regnskoven og gøre den mere modstandsdygtig.

Det indebærer blandt andet:

• Patruljering i beskyttede skovområder for at sikre dem

mod illegal skovhugst

• Genplantning af degraderede skovområder med lokale

og naturligt forekommende træarter

• Blokering af menneskeskabte dræningskanaler for at

øge vandstanden og mindske udtørring og nedbrydning

af tørvemosen

• Forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande i samarbejde

med lokalbefolkningen, som lever i og omkring regnskoven.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 496: Henvendelse af 15/5-20 fra Red Orangutangen om naturmødet og verdens biodiversitetshotspots

ITE

BIODIVE

KLIMA

Red Orangutangen

PANDEMIER

COVID-19-pandemien sender et klart signal om, at menne-

sker i langt højere grad skal tage beskyttelse af naturen

alvorligt. Eksperter og organisationer verden over argu-

menterer for, at spredningen af zoonoser – altså sygdomme

som bliver overført fra dyr til mennesker - bliver forværret

på grund af menneskelig aktivitet, som handel med vilde dyr,

ødelæggelse af dyrenes levesteder og menneskeskabte

klimaforandringer.

Derfor er det af afgørende betydning, at rydningen af verdens

skove stoppes og udnyttelsen af skovenes biodiversitet frem-

over foregår på en bæredygtig og sundhedsmæssigt forsvarlig

måde, så vi i femtiden mindsker risikoen for nye pandemier,

der koster menneskeliv og økonomisk stilstand.

Stigning i zoonoser

Blandt kendte eksempler på sygdomme, som stammer fra dyr

er SARS, HIV, zika og ebola - og nu altså også COVID-19. Risi-

koen for at sygdomsfremkaldende mikroorganismer overføres

fra dyr til mennesker har altid eksisteret, men på grund af

menneskets omfattende påvirkning af økosystemerne og

tætte kontakt med vilde og domesticerede dyr tyder alt på,

at antallet af zoonoser stiger.

Et studie udgivet i Nature (2008) viser, at 60 procent af nyere

infektionssygdomme stammer fra dyr - heraf knap 72% fra

vilde dyr. FN’s miljøprogram (UNEP) anslår, at 75% af alle nye

smitsomme sygdomme kommer fra vilde dyr.

Hvad skyldes stigningen

Risikoen for nye sygdomme og smittespredning stiger, når vi

ændrer på kontakten mellem vilde dyr og mennesker – for

eksempel når der bliver opdyrket nyt land, eller når regnsko-

ven bliver fældet. Afskovning betyder for eksempel, at dyr

drives ud af deres naturlige habitat og tættere på mennesker

og husdyr i jagten på føde og nye levesteder.

Når vi ændrer og ødelægger økosystemer, vil vira lettere kun-

ne tilpasse sig nye værter. Dette går i første omgang ud over

dem, der bor tæt ved skovene, men med smittespredning,

dyremarkeder samt dyr, der tilpasser sig tætbefolkede byer

og andre menneskeskabte områder, kan det ramme os alle

- og med globaliseringen let føre til pandemier.

Klimaforandringer kan samtidig have en – primært negativ -

effekt på sundheden. Smittespredningen ændrer sig nemlig,

Hvordan undgår vi pandemier

Det betyder ikke, at vi skal se dyr og natur som vores fjende.

Tværtimod. Det er menneskelig aktivitet, som stigende af-

skovning og menneskeskabte klimaforandringer, der får an-

tallet af zoonoser til at stige. Denne risiko for sygdomme, og i

værste fald pandemier, er endnu et klart og tydeligt argument

for, at vi skal passe på vores tilbageværende natur. Både for

artsrigdommen, naturen i sig selv, klimaet – og altså også for

vores egen sundhed. Så længe vi lader naturen være, passer

den sig selv. Derfor er den bedste måde at undgå pandemier i

fremtiden at beskytte vores natur og dens biologiske mang-

foldighed.

Forskning tyder på, at en stor artsrigdom i sig selv kan be-

skytte os fra sygdomme. Jo flere dyr en sygdom skal passere

igennem, jo større er sandsynligheden for at spredningen

bliver stoppet, da nogle dyr ikke vil blive inficerede.

For at begrænse spredningen af sygdomme bliver mennesker

nødt til at organisere sig mere hensynsmæssigt og med langt

større respekt for naturen. Det er helt afgørende, at vi tager

den lære corona-pandemien har givet os med videre – også

efter coronakrisen.

2020 skulle have været et år i klimaet og biodiversitetens tegn.

Den status er nu truet. Det er naturligvis dybt bekymrende,

eftersom netop indsatsen mod truende klimaforandringer og

masseudryddelsen af dyr og planter hænger direkte sammen

med mindskningen af risikoen for fremtidige pandemier.

Red Orangutangens indsats mod fremtidige pandemier

Red Orangutangen arbejder tæt sammen med lokale samar-

bejdspartnere for at bevare Borneos regnskove og beskytte

skovenes biologiske mangfoldighed.

I lyset af coronakrisen har vi intensiveret oplysningsindsatsen

blandt lokalbefolkningen om risikoen for zoonoser og betyd-

ningen af en bæredygtig og sundhedsmæssigt forsvarlig brug

af regnskovens ressourcer. Vi støtter også indsatsen med at

beskytte lokalbefolkningen, der lever i eller omkring regnsko-

ven mod smitsomme sygdomme.

når klimaet ændrer sig. En stigende temperatur vil, op til et

vist punkt, få mange mikroorganismer til at formere sig hurti-

gere, ligesom klimaforandringerne er skyld i en øget mængde

af ekstreme vejrfænomener såsom tørke og oversvømmelser,

der har betydning for spredningen af sygdomme.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 496: Henvendelse af 15/5-20 fra Red Orangutangen om naturmødet og verdens biodiversitetshotspots

Red Orangutangen

Amagertorv 13, 3. sal

1160 København K

T +45 33 93 06 50

E [email protected]