Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Debatindlæg
Stikord: Global opvarmning. Pandemier. Ødelæggelse af landbrugsjord. Statsstøtte til
husdyrfabrikker.
Venlig hilsen
Kirsten Olrik
biolog, cand.scient, ph.d.
Stop nu op, Fødevareminister Mogens Jensen!
I Politiken (6.5.) benægter Miljø- og Fødevareminister Mogens Jensen i en replik mod Kjeld
Hansens advarsler (29.4), at der skulle være risiko for, at de meget store danske svine- og
kyllingefabrikker kan blive arnested for en pandemi.
Den pandemi, vi er i lige nu, viser, at der meget hurtigt kan ske så store forandringer, som vi aldrig
hidtil har oplevet på Jorden. Det hænger sammen med den globale opvarmning. For hver grad
opvarmning, forøges hastigheden af kemiske og biologiske processer med en faktor 10. Dvs., alle
biologiske processer går nu
mindst
10 gange hurtigere, end de tidligere gjorde, også mutationer og
udbredelse af sygdomme.
Vi har nået en grænse, hvor vi er nødt til at stoppe op og tænke anderledes. Det gælder indenfor
alle sektorer. Vi har i år set en hidtil uset ødelæggelse af landbrugsjord, både den højtliggende og
den lavtliggende, der skyldes skadelig og forkert drift i sammenhæng med ekstremt vejr (jfr.
Kommentar i Information 30. Marts). Det moderne landbrug med de store maskiner og
husdyrfabrikker, der kun dyrker husdyrfoder, er p.t i gang med at ødelægge det åbne land. Den
eneste vej frem for landbruget er at benytte nye teknikker til at finde tilbage til bæredygtige metoder
og mindre enheder.
Kære minister. Vi har stadig chancen for at skifte spor. Hvis vi skal overleve som land, er vi nødt
til at tænke på tværs af både fag og politiske interesseområder. Det gælder såvel klima, bysamfund,
industri, landbrug, luftforurening som naturgenoprettelse og biodiversitet. De moderne
landbrugsfabrikker er allerede blevet umoderne. Hvis vi måler det i CO
2
–udslip,
står landbrug og
fiskeri p.t for 33%. De bidrager med skader på klima, landskab, biodiversitet, dyrevelfærd samt
sundheden for alle dem, der bor i nærheden af de store husdyrfabrikker. Det er helt urimeligt, at
fortsætte udbygning af den form for landbrugsindustri, der kun gavner ejerne økonomisk -
og tilmed
gøre det for skatteborgernes penge!
Under den borgerlige regering vedtog Folketinget i Lov nr. 204 af 28/2-2017, med
Socialdemokratiets stemmer, at fratage kommunerne muligheden for at afslå ansøgninger om