Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 491
Offentligt
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Læserbrev fra Politiken den 4. maj vedrørende husdyrfabrikker.
Venlig hilsen
Kirsten Olrik
biolog, cand.scient, ph.d.
Stop husdyrfabrikker
Kirsten Olrik, rådgivende biolog, PhD, Henningsens Allé 2C, Hellerup
I Politiken (29.4.) skrev gårdejer og journalist Kjeld Hansen advarende om de meget
store danske svine- og kyllingefabrikker, der let kan blive arnested for den næste
pandemi. Endvidere, at ejerne af disse fabrikker allerede har fået 170 millioner kroner
i støtte til nye stalde. Nu vil Mogens Jensen åbenbart give dem yderligere 86
millioner kroner til yderligere udvidelser.
Disse enorme husdyrfabrikker belaster klimaet med CO
2
i lagt højere grad, end man
hidtil har været klar over. Det skal staten da ikke bidrage til ved at støtte endnu større
husdyrfabrikker.
Hvis der skal være sammenhæng i statsstøtte, pandemi-risiko og vores nye klimalov,
hvor vi inden 2030 skal nedbringe Danmarks egen CO
2
-udledning med 70 procent,
bør statsstøtte til landbruget gå til at omlægge til mindre enheder, der både er mere
dyrevenlige, ikke udgør en uoverskuelig risiko for at udvikle pandemi, ikke belaster
CO
2
-udledningen samt luft- og vandforurening i samme grad, som de nuværende
husdyrfabrikker gør.
Bragt i Politiken 4. Maj 2020