Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 489
Offentligt
2190000_0001.png
Klimaminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin
Kopi sendt til:
Øvrige medlemmer af Regeringens Udvalg for Grøn Omstilling (skatteministeren
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, transportministeren, uddannelses- og
forskningsministeren, erhvervsministeren)
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
KL ønsker politisk aftale på affaldsområdet
Kære Dan Jørgensen og Lea Wermelin
Affaldshåndtering er en central myndighedsopgave for kommunerne og
har tæt sammenhæng til andre opgaver, som kommunerne har væsentlig
andel i, vedrørende klima / CO2-reduktion, cirkulær økonomi og den
grønne omstilling af energi- og varmesektoren.
KL ønsker derfor, med afsæt i kommunernes mangeårige erfaringer og
store politiske interesse i en velfungerende affaldssektor, at byde
konstruktivt ind i den aktuelle politiske drøftelse af den fremtidige
organisering af området, og hvordan sammenhængen sikres til
udviklingen på de øvrige nævnte områder.
KL ser et tæt samarbejde mellem alle relevante parter, ikke mindst
mellem politiske aktører på statsligt og kommunalt niveau og mellem
offentlige myndigheder og erhvervslivet, som afgørende for de spor, der
nu skal lægges ud for affaldsområdet.
I KL har vi drøftet affaldsområdet igen under forventning af, at
regeringens inden længe kommer med et egentligt udspil, og vi ønsker
en politisk dialog med regeringen, herunder om en politisk styret plan for
at tilpasse kapaciteten på forbrændingsanlæggene og grundlaget herfor.
Af økonomiaftalen fra 2020 fremgår, at ”Regeringen vil løbende inddrage
KL i arbejdet med den grønne omstilling med det mål for øje at sikre en
solid kvalificering og forankring af den samlede klimaindsats…. Det
gælder bl.a. fremme af en strategi for cirkulær økonomi, omstilling til et
mere energieffektivt samfund og en klogere affaldssortering.” Det vil en
politisk aftale støtte op om.
I kommunerne arbejder vi for at fortsætte den positive udvikling, hvor vi
genanvender endnu mere affald og sigter mod at opfylde
genanvendelsesmålene fra EU. Vi skal udlede så lidt CO2 som muligt,
samtidig med at private og offentlige virksomheder bidrager til en cirkulær
økonomi, hvor vi udnytter vores ressourcer bedst muligt. Det gælder ikke
mindst nu i lyset af coronakrisen, hvor økonomien kan genstartes med
grønne indsatser.
KL ønsker konkret at drøfte muligheden for en politisk aftale med
regeringen om kontrolleret reduktion af kapaciteten på
Dato: 13. maj 2020
Sags ID: SAG-2020-02524
Dok. ID: 2915297
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 489: Henvendelse af 13/5-20 fra KL om ønske om politisk aftale på affaldsområdet
2190000_0002.png
affaldsenergianlæggene frem mod 2030 og 2050 og efterlyser en politisk
forhandling om grundlaget herfor. Aftalen skal sikre markante CO2-
reduktioner i 2030 og 60 % genanvendelse af kommunalt affald i 2030.
Aftalen skal medvirke til at nedbringe affaldsmængderne markant og
samtidig omstille dele af den affaldsbaserede fjernvarme. Vi ser, at
kommunerne kan spille en nøglerolle i denne udvikling samt i
omstillingen til cirkulær økonomi, og vi vil derfor opfordre regeringen til at
tænke kommunerne med ind i klimahandlingsplanen. Baseret på de gode
tidligere erfaringer med et partnerskab mellem stat og KL/kommuner om
ressourcestrategien, vil vi opfordre til, at en kommende politisk aftale
mellem regeringen og KL også rummer et partnerskab om affald,
ressourcer og cirkulær økonomi for perioden 2020-26, fx som led i den
kommende nationale affaldsplan.
Med den kommende nationale affaldsplan kan vi sikre affaldssortering
efter nationale standarder og styrke den fælles kommunikation og
sorteringskriterier over for både borgere og virksomheder. Det vil kunne
øge mængden til genanvendelse og mindske affaldsmængden til
energiudnyttelse. Fælles kommunikation vil være en vigtig del af
indsatsen.
Det vil også mindske affaldsmængden til forbrændingsanlæg, hvis
virksomhederne gives frit valg til at få indsamlet deres
husholdningslignende affald via kommunale indsamlingsordninger, som
også Klimarådet har foreslået. En ny analyse fra Dansk Affaldsforening
viser et stort potentiale for affaldssortering i virksomheder, da kun 8% af
danske virksomheder i dag sorterer plastik, og 5% sorterer madaffald.
Endelig vil KL også henlede opmærksomheden på det fælles forslag om
cirkulær økonomi, miljøtilsyn og affaldstilsyn, som KL og erhvervslivet har
udarbejdet, og som DI henviser til i deres henvendelse af 3/4-20 til Klima-
, Energi- og Forsyningsudvalget. KL kan bakke op om DI’s anbefaling
om, at regeringen og Folketinget snarest muligt vedtager rammerne om
et nyt affaldstilsyn baseret på de fælles retningslinjer, som kommuner og
erhvervsliv er enige om.
Vi ser frem til en fortsat god og konstruktiv dialog om opgaveløsningen
på affaldsområdet.
Dato: 13. maj 2020
Sags ID: SAG-2020-02524
Dok. ID: 2915297
E-mail:
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Jacob Bjerregaard
Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg