Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 479
Offentligt
2186838_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. maj 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) xx/2020 af dd.mm.2020 om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyro-
phosphat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebe-
skyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-19.
maj 2020.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i Dan-
mark, da det afhænger af, om der i Danmark bliver ansøgt om godkendelse af midler med aktivstoffet.
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for jern (III) pyrop-
hosphat med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger, og at det kan godkendes som lavrisikostof.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 479: Grundnotat om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat, komitésag
2186838_0002.png
Den 2. maj 2020
MFVM 049
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2020 af
dd.mm.2020 om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyro-
phosphat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kom-
missionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet jern (III) pyrophosphat godkendes som lavrisikostof i henhold
til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Aktivstoffet jern (III) pyrop-
hosphat er nyt aktivstof i EU, og er endnu ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plan-
tebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på bilag til
Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Der er
ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller erhvervsli-
vet. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder
den 18.-19. maj 2020. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for mil-
jøbeskyttelsesniveauet i Danmark, da det afhænger af, om der i Danmark bliver ansøgt om godken-
delse af midler med aktivstoffet. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte an-
vendelsesområder for jern (III) pyrophosphat med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltnin-
ger, og at det kan godkendes som lavrisikostof. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forsla-
get.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til Kommissionsforordning xx/2020 af dd.mm.2020 om godken-
delse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget
til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 4 og 13, stk. 2.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 479: Grundnotat om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat, komitésag
2186838_0003.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder fo-
relægge komitéen ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgi-
ver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-
sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissio-
nen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-
19. maj 2020.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat som lavrisi-
kostof i henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
hvor flere af EU-medlemsstaternes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at godkende aktivstoffet som lavrisikostof i henhold til
forordning 1107/2009. EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport over risikovurderingen for aktiv-
stoffet. Rapporten er tilgængelig
på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapporten, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der ifølge
Kommissionen ikke er vist uacceptable effekter på sundhed og miljø. Endvidere kan aktivstoffet jern
(III) pyrophosphat godkendes som lavrisikostof, da det opfylder betingelserne for dette i henhold til
artikel 22 i Forordning 1107/2009.
Anvendelsesområder
Aktivstof
jern (III) pyrophosphat
Anvendelsesområde
Bekæmpelse af snegle i alle afgrøder
Når aktivstoffer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national op-
gave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug i
den pågældende stat. Denne stillingtagen
skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper”
samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet i
den vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget. Når medlemsstaterne efterfølgende
skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal der ifølge udkastet til vurderingsrap-
porten for nogle stoffer tages særligt hensyn til visse risici. Det kan for eksempel være risikoen for ud-
vaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller
risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobe-
grænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 479: Grundnotat om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat, komitésag
2186838_0004.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet jern (III) pyrophosphat er et nyt aktivstof i EU, som endnu ikke er godkendt i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive optaget på bilag til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte
gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser
for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser. Forslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
godkendelse af aktivstoffet i henhold til forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet
vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i
Danmark, dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske
forhold.
EU vurderingen fra EFSA viser, at jern (III) pyrophosphat ikke er akut oralt eller inhalationstoksisk,
ikke er hudirriterende, og at det ikke forventes at skade arveanlæggene. EU-vurderingen har vist, at
stoffet muligvis skal klassificeres for øjenirritation og mærkes med H319: Forårsager alvorlig øjenirri-
tation, men der foreligger ikke en harmoniseret klassificering. På baggrund af allerede eksisterende
viden er det EU vurderingen, at jern (III) pyrophosphat ikke er kræftfremkaldende, skadeligt for for-
plantningsevnen eller fosterskadeligt. Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for bru-
gere ved manuel udbringning, hvor der anvendes handsker og beskyttelsesdragt, samt ved maskinel
udbringning. Derudover er der vist sikker anvendelse for arbejdstagere, naboer og forbipasserende.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed, og at aktivstoffet
opfylder kravene til at godkendes som lavrisiko-aktivstof.
EU-vurderingen har vist, at jern (III) pyrophosphat ikke skal miljøfareklassificeres.
Jern (III) pyrophosphat er meget persistent pga. stoffets meget lave vandopløselighed. Dette vurderes
dog ikke en risiko for miljøet, idet aktivstoffet består af stoffer, som er naturligt tilstede i et forholdsvis
stort omfang (jern og fosfat). Stoffet udgør ligeledes ikke en risiko for udvaskning til grundvand, og
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår udvaskning til grund-
vand for den anvendelse, der er vurderet i EU.
EU vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse i forhold til landlevende ikke-mål organismer. For
vandorganismer viser EU-vurderingen, at der ikke kan udføres en standard risikovurdering, fordi stof-
fet har en meget lav vandopløselighed, og man derfor ikke kan teste stoffets giftighed ved højere kon-
centrationer. Både EFSA og Kommissionen vurderer dog, at anvendelsen ikke udgør en reel risiko, og
at der er sikker anvendelse uden risikobegrænsende foranstaltninger, hvilket Miljøstyrelsen er enig i.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 479: Grundnotat om godkendelse som lavrisikostof af aktivstoffet jern (III) pyrophosphat, komitésag
Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand, og at ak-
tivstoffet opfylder kravene til at godkendes som lavrisiko-aktivstof.
Det vurderes på linje med Kommissionen, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendel-
sesområder for menneskers sundhed og miljø. Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at
stoffet opfylder kriterierne for godkendelse i henhold til i artikel 4, stk. 1-4 og artikel 22 i forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret fler-
tal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstoffet
jern (III) pyrophosphat. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4