Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 475
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 6. maj 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionsforordning xx/xx
dd.mm.2020 om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-19.
maj 2020.
Samlet set påvirker forslaget om ikke fornyet godkendelse af mancozeb miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
positivt, da den fornyede vurdering har vist uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet.
Det vurderes ikke, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed og miljøet. Regerin-
gen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
mfvm@mfvm.dk
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, komitésag
Den 3. maj 2020
MFVM 045
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionsforordning xx/xx dd.mm.2020 om ikke-fornyet god-
kendelse af aktivstoffet mancozeb, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om
ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet mancozeb ikke gives fornyet godkendelse i henhold til forord-
ning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det be-
tyde, at stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner
eller kommuner, men der er marginale administrative konsekvenser for staten, da godkendelser af
midler indeholdende mancozeb skal trækkes tilbage. Forslaget kan få erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i relation til udbytte af løg. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for
planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-19. maj 2020. Samlet set påvirker forslaget om ikke fornyet
godkendelse af mancozeb miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da den fornyede vurdering
har vist uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet. Det vurderes ikke, at der er vist sikker
anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed og miljøet. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionsforordning xx/xx dd.mm.2020 om ikke-fornyet
godkendelse af aktivstoffet mancozeb jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissio-
nens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20, som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå en-
ten en fornyet godkendelse eller en ikke-fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, komitésag
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder fore-
lægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgi-
ver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-
sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissio-
nen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 18.-
19. maj 2020.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb i henhold til
forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
hvor flere EU-medlemsstaters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet i henhold til for-
ordning om plantebeskyttelsesmidler.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er tilgæn-
gelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af aktiv-
stoffet ud fra de i EU ansøgte anvendelsesområder vist, at det ikke kan antages, at aktivstoffet opfylder
betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning om plantebeskyttelsesmidler for godkendelse. Det vil sige,
at der ifølge Kommissionen er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder i EU er:
Aktivstof
Mancozeb
Anvendelsesområde
Svampebekæmpelse udendørs i hvede, kartofler og vindruer
til vin samt tomater i drivhuse
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet mancozeb er godkendt i henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler, som er di-
rekte gældende i Danmark. Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende mancozeb i Dan-
mark til svampebekæmpelse i kartofler, hvede, ærter, bønner, porrer, gulerødder, pastinak, blomkål,
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, komitésag
broccoli, løg, skalotteløg, æbler, pærer, blommer, kirsebær, solbær, ribs, stikkelsbær, vindruer, pryd-
planter og planteskolekulturer samt havefrøafgrøder.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive slettet fra bilaget til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste er direkte
gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da god-
kendelse af midler indeholdende mancozeb skal trækkes tilbage. Evt. statsfinansielle konsekvenser af-
holdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer. Forslaget
skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget om ikke fornyet godkendelse af mancozeb vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag er vurderet af Institut for Agroøkologi, Aarhus
Universitet (AGRO).
AGRO har på baggrund af forbrugsdata fra 2017 oplyst, at anvendelsen af mancozeb fordeler sig med
82 % af forbruget i kartofler, 12 % af forbruget i løg og under 1% for hver af de andre afgrøder: hvede,
grøntsager, frugt, bær, havefrø, prydplanter.
Kartofler: AGRO har oplyst, at forbruget af mancozeb i de senere år er reduceret, dels fordi pesticidaf-
giften er forholdsvis høj på dette stof, dels fordi der er godkendt alternativer, som også er mere effek-
tive mod kartoffelskimmel. AGRO oplyser, at mancozeb på nuværende tidspunkt kun udgør en be-
grænset del af det samlede fungicidforbrug i kartofler, og at den direkte økonomiske konsekvens i for-
bindelse med et forbud ikke vurderes at være betydelig for erhvervet.
Løg: AGRO oplyser at, mancozeb udgør et betydeligt element i bekæmpelsesstrategien mod løgskim-
mel (Peronospora
destructor).
Løgskimmel er en meget alvorlig svampesygdom, som er udbredt i
Danmark, specielt i perioder med høj luftfugtighed. Under gunstige betingelser kan sygdommen ud-
vikle sig epidemisk med signifikante udbyttetab til følge. Mancozeb udgør dog kun et delelement i be-
handlingsstrategien, og det kan være vanskeligt at afgøre præcist, hvor meget de enkelte produkter bi-
drager med bl.a. fordi der kan være synergieffekter mellem de forskellige produkter. Dertil er udviklin-
gen og dermed risikoen for et stort udbyttetab pga. løgskimmel meget afhængig af de klimatiske betin-
gelser i den givne sæson. AGROs vurdering er, at et forbud mod mancozeb vil medføre et udbyttetab
på 5-15 % omsat til 6-19 mio. kr.
Andre afgrøder: AGRO oplyser at de restende afgrøder, hvortil mancozeb er godkendt, udgør ca. 6% af
det samlede forbrug og refererer til en relativ begrænset mængde og arealanvendelse. Disse afgrøder er
arealmæssigt meget små, og der er derfor afgrænset fra at gennemføre en nærmere erhvervsøkono-
misk konsekvensvurdering for disse afgrøder.
Sammenfattende er AGROs vurdering, at de direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser af betydning
primært er relateret til anvendelsen i løg. AGRO bemærker dog yderligere, at mancozeb kan være af
betydning for resistensstrategien. Hvis der på længere sigt udvikles resistens mod alternative midler i
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, komitésag
særligt løg og kartofler, kan det have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser, når der ikke læn-
gere er godkendte midler med mancozeb til rådighed.
Det bemærkes, at såfremt betingelserne for en dispensation til konkrete anvendelser er til stede, kan
de økonomiske konsekvenser begrænses. De økonomiske konsekvenser kan evt. også begrænses ved
omlægning til alternative afgrøder. Det kan heller ikke udelukkes, at midler, som i dag er godkendt til
svampesygdomme i andre afgrøder, kan godkendes til svampebekæmpelse i løg, hvilket også vil be-
grænse de erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget om ikke fornyet godkendelse af mancozeb påvirker miljøbeskyttelses-niveauet i Danmark
positivt, da den fornyede vurdering har vist uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljø.
EU-vurderingen fra EFSA har vist, at mancozeb skal klassificeres for sundhedseffekter. Stoffet er af lav
akut giftighed, og det vurderes ikke at være hud- eller øjenirriterende.
Mancozeb skal mærkes ”H317:
Kan forårsage allergisk hudreaktion”.
EU vurderingen har desuden vist, at stoffet har effekter på
skjoldbruskkirtlen og nervesystemet. Mancozeb skal derfor muligvis mærkes ”H373: Kan forårsage or-
ganskader” (skjoldbruskkirtel, nervesystemet).
Stoffet skader ikke arveanlæggene, men EU vurderin-
gen har vist, at stoffet muligvis skal klassificeres for kræftfremkaldende
effekter, og mærkes ”H351:
Mistænkt for at fremkalde kræft”. Mancozeb
er ikke skadeligt for forplantningsevnen, men EU vurde-
ringen har vist, at stoffet muligvis skal klassificeres for fosterskadende
effekter, og mærkes ”H360D:
Kan skade det
ufødte barn”.
Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) risikovurderingskomité
(RAC) har bekræftet klassificering af stoffet i marts 2019, men der har været indvendinger sidenhen,
hvorfor stoffet endnu ikke har en harmoniseret klassificering på alle områderne.
Mancozeb opfylder kriterierne for hormonforstyrrende effekter ved at påvirke skjoldbruskkirtlen.
Risikovurderingen har vist, at der ikke er sikker anvendelse for sprøjteførere (kartofler, hvede, vin-
druer), arbejdstagere (tomater og vindruer), naboer og forbipasserende (kartofler, hvede og vindruer).
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed.
EU vurderingen har vist, at mancozeb skal miljøfareklassificeres. Det skal mærkes med " H410: Meget
giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer". Mancozeb nedbrydes hurtigt i jord og
danner en række nedbrydningsprodukter. Et af nedbrydningsprodukterne nedbrydes hurtigt til mode-
rat. Grundvandsmodelleringerne viser, at hverken aktivstof eller nedbrydningsprodukter udvaskes i
uacceptabelt omfang til grundvand. EU vurderingen har vist, at der for udendørs anvendelser ikke er
vist sikker anvendelse i forhold til fugle, pattedyr og leddyr. For vandorganismer viser EU-vurderingen
at med de doseringer, der bruges, udgør anvendelsen i kartofler ved brug af risikobegrænsende foran-
staltninger, så som bufferzoner til vandmiljøet, ikke nogen uacceptabel risiko, mens der for de andre
udendørs anvendelse ikke kan vises sikker anvendelse for vandlevende organismer. Risikovurderingen
for bier kunne ikke færdiggøres. Der er vist sikker anvendelse for regnorme. Miljøstyrelsen vurderer, at
der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø i forhold til vandorganismer og landlevende
ikke-mål organismer.
Det vurderes på linje med Kommissionen, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte an-
vendelsesområder for menneskers sundhed og miljø. Det vurderes derfor på linje med Kommissionen,
at stoffet ikke opfylder kriterierne for godkendelse i henhold til i artikel 4, stk. 1-4 i forordning om
plantebeskyttelsesmidler.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
4
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 475: Grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af aktivstoffet mancozeb, komitésag
Dansk Planteværn bemærker, at manozeb kun bruges i specialafgrøder, og at kulturerne kommer til at
mangle mancozeb som resistensbryder. Dansk Planteværn mener, at dispensationsmulighederne er
rent hypotetiske, da man ikke ved om stoffet findes i fremtiden, når det ikke længere er godkendt i EU.
Endelig stiller Dansk Planteværn sig uforstående overfor, at det skal komme ansøger til ugunst, at sa-
gen er overgået fra et rapporteurland (UK) til et andet (Grækenland), hvormed sagsbehandlingen har
været ufuldstændig og den videre vurdering af data er blevet forsinket.
Landbrug & Fødevarer bemærker vedrørende løgafgrøder, at et forbud kan medføre udflytning af pro-
duktionen. Organisationen vurderer at dispensationer er en usikker strategi og foreslår, at få Kommis-
sionen til at fremsætte et nyt forslag, hvor mancozeb bliver kandidat for substitution.
Til dette bemærkes, at et stof ikke kan godkendes som kandidat til substitution, når der ikke er vist sik-
ker anvendelse i EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag er det usikkert, om der vil være kvalifi-
ceret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktiv-
stoffet mancozeb. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5