MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 473
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 5. maj 2020

Sagsnummer: 2020-646

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

samlenotat om uformelt videomøde for EU’s landbrugs-

fiskeriministre den 13. maj 2020.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

EU og Internationalt

Den 5. maj 2020

MFVM 051

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

om uformelt videomøde for

EU’s

landbrugs- og fiskeriministre

den 13. maj 2020

________________________________________________________________

Status for

EU’s tiltag for at

afbøde konsekvenser af covid-19 på landbrugs- og fiske-

riområdet

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af forordning

nr. 1305/2013 for så vidt angår specifikke foranstaltninger til at yde ekstraordinær

midlertidig støtte under Landdistriktsfonden (ELFUL) som svar på COVID-19-ud-

bruddet

Forventes vedtaget i skriftlig procedure hurtigst muligt

KOM (2020) 186

side 4

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

NOTAT

om uformelt videomøde

for EU’s

landbrugs- og fiskeriministre

den 13. maj 2020

Status for EU’s tiltag for at afbøde konsekvenser af covid-19

på landbrugs- og fi-

skeriområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har inviteret til et uformelt videomøde for

EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den 13.

maj 2020 i lyset af covid-19-krisen. Forventningen er, at Kommissionen vil give en status for de til-

tag, som Kommissionen allerede har gennemført for at afbøde konsekvenserne af covid-19 krisen på

landbrugs- og fiskeriområdet. Drøftelsen blandt landbrugs- og fiskeriministre forventes at centrere

sig om behov for eventuelle yderligere tiltag og

den igangværende reform af EU’s fælles landbrugs-

politik i lyset af covid-19 krisen samt et kommende

nyt forslag til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde

mellem EU’s

landbrugs-

og fiskeriministre den 13. maj 2020 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Der afholdes et uformelt videomøde den 13. maj

2020 for EU’s

landbrugs- og fiskeriministre om status

for EU’s tiltag for at afbøde konsekvenser af covid-19

på landbrugs- og fiskeriområdet.

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde mellem EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den

13. maj 2020 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Det er forventningen, at Kommissionen vil give en status for de tiltag, som Kommissionen allerede har

gennemført for at afbøde konsekvenserne af covid-19 krisen. Efterfølgende forventes drøftelsen blandt

landbrugs- og fiskeriministrene at centrere sig om behov for eventuelle yderligere tiltag og den igang-

værende reform af EU’s fælles landbrugspolitik i lyset af covid-19-krisen

samt et kommende nyt for-

slag til EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Kommissionen forventes således i løbet

af maj at præsentere et nyt forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

i lyset af covid-19.

Af tiltag til at afbøde konsekvenser af covid-19-krisen, som Kommissionen allerede har taget initiativ

til på landbrugsområdet, kan nævnes mulighed for forlængelse af ansøgningsfristen for direkte beta-

linger, mulighed for forhøjede forskudsudbetalinger og mulighed for fleksibilitet i forhold til fysisk

kontrol.

For at stabilisere markederne har Kommissionen også vedtaget en række tiltag i forskellige sektorer,

herunder midlertidig støtte til privat oplagring, frivillig udbudsstyring og fleksibilitet i sektorstøtteord-

ningerne.

Støtte til privat oplagring omfatter oksekød, gedekød, fårekød og lammekød samt mejeriprodukterne

smør, ost og skummetmælkspulver. Der ydes støtte til at dække producenternes omkostninger ved at

have deres produkter oplagret (ind- og udlagring, opbevaring samt delvist for produktværditab). Med-

lemsstaterne skal udbyde ordningerne, men det er frivilligt om aktørerne vil anvende dem.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

Den frivillige udbudsstyring er en undtagelse fra konkurrencereglerne, der tillader, at sammenslutnin-

ger af landmænd i mejeri-, kartoffel-, mælke- og blomstersektoren kan indgå frivillige aftaler om pro-

duktionsplanlægning, tilbagetrækning fra markedet, gratis uddeling og fælles promovering de næste 6

måneder. For mejerisektoren er det alene muligt at indgå aftaler om produktionsbegrænsning. For

kartoffelsektoren vil det endvidere være muligt at lave aftaler om oplagring eller forarbejdning af kar-

tofler for eksempel med henblik på biogas. Aftalerne skal indberettes til myndighederne, og Kommissi-

onen har tilkendegivet at ville overvåge forbrugerpriserne.

Fleksibiliteten i støtteprogrammer for producentorganisationer omfatter frugt og grønt samt en række

andre sektorer som for eksempel vin, olivenolie og biavl. For frugt og grønt betyder det blandt andet,

at der inden for den eksisterende budgetramme må allokeres flere midler til kriseforanstaltninger som

for eksempel tilbagetrækning af produkter. Desuden lempes flere tidsfrister.

På fiskeri- og akvakulturområdet har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget en ændring af Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond (2014-2020) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at afbøde de

negative økonomiske konsekvenser som følge af covid-19 krisen, jf. forordning 2020/560. Forordnin-

gen indeholder støttemuligheder for fiskere, akvakultursektoren og forarbejdningsindustrien, som er

berørt af konsekvenserne af coronakrisen. Det drejer sig blandt andet om:



støtte i forbindelse med midlertidig oplægning af fartøjer.



mulighed for medlemsstaterne til at støtte producentorganisationernes oplagring af fiskevarer.



støtte akvakulturproducenter til driftskapital og kompensation for reduktion af produktion og salg

samt merudgifter for oplagring.



støtte til driftskapital og kompensation til forarbejdningsindustrien.

Sagen

er på dagsordenen for det uformelle videomøde mellem EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den

13. maj 2020 med henblik på udveksling af synspunkter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke høres i forbindelse med en uformel drøftelse.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Konsekvenser

Den uformelle udveksling af syspunkter om status på covid-19 krisen for landbrugs– og fiskerisektoren

i EU vil ikke i sig selv indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget, for

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt sagen måtte afføde

konkrete forslag fra Kommissionen vil forslagets økonomiske konsekvenser mv. blive vurderet i for-

bindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Forordningen om ændring af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (2014-2020) indeholder ikke nye

midler. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende ændringen. Det kræver således en æn-

dring af den allerede fastlagte nationale udmøntning af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, såfremt

medlemsstaterne ønsker at bruge mulighederne.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og er i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri).

Der er kommet følgende høringssvar:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

Landbrug & Fødevarer opfordrer den danske regering til i EU at arbejde for, at der er de økonomiske

rammer til at finansiere de nødvendige hjælpepakker inden for rammerne af EU’s fælles landbrugspo-

litik. Alternativt peger Landbrug & Fødevarer på de muligheder, der ligger i den midlertidige lempelse,

der med henvisning til covid-19-pandemien er sket af EU’s statsstøtteregler.

I forhold til konkrete initiativer vil Landbrug & Fødevarer gerne gentage behovet for at afbøde konse-

kvenserne for producenter af okse- og kalvekød. Disse producenter er blandt andet hårdt ramt af bort-

faldet af afsætningen til hoteller, restauranter og catering. Landbrug & Fødevarer har blandt andet pe-

get på, at den årlige slagtepræmie til kvæg bør udbetales halvårligt. Det vil sikre producenterne en til-

trængt øget likviditet. Herudover vil Landbrug & Fødevarer gerne gentage anmodningen om at øge

budgettet til slagtepræmien med 65 mio. kr. Ifølge de oplysninger, som Landbrug & Fødevarer har

modtaget, så afviste Kommissionen i første omgang denne anmodning, da den oprindelige deadline

var passeret. Men på baggrund af den nuværende covid-19-situation bør der være den nødvendige

fleksibilitet til at sikre, at det på trods af dette kan imødekommes.

Herudover anmoder Landbrug & Fødevarer også om, at det sikres, at der er den nødvendige imøde-

kommenhed til at hjælpe andre grupper af landmænd og gartnere, der hidtil ikke har været omfattet af

regeringens hjælpepakker. Det gælder i første række minkavlere og producenter af potteplanter og af-

skårne blomster.

Derudover vil Landbrug & Fødevarer gerne advare mod et par af de tiltag, der fra forskellig side er ble-

vet foreslået. Det gælder for det første tiltag, der har til formål at styre udbuddet. Produktionen af

landbrugs- og fødevarer er en integreret del af det globale marked for landbrugs- og fødevarer. Det er

derfor Landbrug & Fødevarers klare vurdering, at forsøg fra EU’s side på at styre udbuddet ikke væ-

sentligt vil påvirke prisniveauet i EU.

Endelig vil Landbrug & Fødevarer gerne advare mod at anvende den krisereserve, der er en del af EU’s

landbrugspolitik. Såfremt reserven anvendes, vil den skulle refinansieres ved anvendelse af den så-

kaldte finansielle disciplin gennem en reduktion i landmændenes direkte betalinger. Reserven betales

med andre ord af landmændene selv. Reduktionen i støtten sker i princippet for alle landmænd i EU,

men kun for beløb, der ligger ud over 2.000

€.

Det betyder, at danske landmænd på grund af bedrifts-

strukturen bidrager relativt mere til refinansiering end landmænd fra medlemsstater, der er præget af

mange små bedrifter. Herudover vil udbetalingerne fra krisereserven, såfremt den bliver aktiveret,

sandsynligvis betyde, at det især vil være landmænd og landbrugsvarer fra de sydeuropæiske lande,

der modtager støtte. Det vil betyde, at det de facto vil være danske landmænd, der medfinansierer kri-

sestøtten i andre EU-lande uden reel mulighed for selv at drage nytte af støtten. Samlet set betyder

dette

–

ikke mindst set i lyset af den pressede økonomi hos danske landmænd

–

at anvendelsen af kri-

sereserven er en uacceptabel løsning for Landbrug & Fødevarer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flere medlemsstater vil fremsætte ønsker om yderligere tiltag for at afbøde konse-

kvenserne af covid-19 krisen på landbrugsområdet. Endelig må det ventes, at en stor gruppe medlems-

stater vil understrege behovet for et tilstrækkelig stort landbrugsbudget til håndtering af den nuvæ-

rende og fremtidige kriser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionens hidtidige vurderingen af, at covid-19 situationen og de deraf

følgende forholdsregler har medført forstyrrelser for markedet for en række landbrugsvarer som følge

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

af begrænsede eller manglende afsætningsmuligheder til hotel-, catering- og restaurationsbranchen.

Regeringen anser det i den forbindelse for centralt, at det det indre marked kan fungere så uhindret

som muligt, og at markedsorienteringen af EU’s fælles landbrugspolitik fastholdes. Regeringen støtter

dog samtidig overordnet set, at EU anvender krisebestemmelserne i Den Fælles Markedsordning i kri-

sesituationer inden for rammerne af det eksisterende EU-budget.

Regeringen er generelt skeptisk over for anvendelsen af produktionsplanlægning og andre tiltag under

frivillig

udbudsstyring, hvor man fraviger EU’s konkurrenceregler. I den forbindelse er det meget væ-

sentligt, at håndteringen af udfordringerne i en sektor ikke medfører negative effekter i andre sektorer.

Regeringen lægger stor vægt på, at eventuelle drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF). Regeringen arbejder for, at

den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan understøtte EU-målsætninger i forhold til klima, natur,

miljø og dyrevelfærd gennem målrettede tiltag.

Regeringen er positiv over for, at der med ændringen af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2014-

2020 er vedtaget en værktøjskasse med mange redskaber, som medlemsstaterne kan gøre brug af af-

hængigt af deres individuelle behov.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat om Kommissionens markedstiltag til afbødning af konsekvenser af covid-19 på landbrugs-

området oversendt den 27. april 2020.

Grundnotat om Kommissionens tiltag på landbrugsstøtteområdet til afbødning af konsekvenser af co-

vid-19 oversendt den 7. april 2020.

Kommissionens forslag om ændring af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond 2014-2020 har været fo-

relagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 6. april 2020 ved skriftlig forelæggelse, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. april 2020.

Notat om resumé af

det uformelle videomøde for EU’s

landbrugs- og fiskeriministre om COVID-19 den

25. marts 2020 oversendt den 26. marts 2020.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af forord-

ning nr. 1305/2013 for så vidt angår specifikke foranstaltninger til at yde ekstra-

ordinær midlertidig støtte under Landdistriktsfonden (ELFUL) som svar på CO-

VID-19-udbruddet

KOM (2020) 186

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne inden for en øvre grænse på 1 % af EU-midlerne i deres

landdistriktsbudget for 2014-2020 kan yde ekstraordinær midlertidig støtte til landbrugere og små

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

og mellemstore virksomheder, der er særligt hårdt ramt af covid-19-krisen baseret på objektive kri-

terier. Støtten forslås at være enkeltudbetalinger på maksimum 37.300 kr. pr. bedrift og 373.000 kr.

pr. virksomhed. Anvendes muligheden, skal medlemsstaterne indsende en programændring til Kom-

missionens godkendelse. Forslaget indeholder ikke nye midler, hvorefter midler til støtten skal om-

prioriteres fra andre indsatser. Kommissionen forventer samlet set ekstra 650 mio.

€

i betalingsfor-

pligtelser i 2021, der udlignes via tilsvarende mindre betalingsforpligtelser for 2022 og 2023. Forsla-

get forventes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget er ikke på dags-

ordenen for det uformelle videomøde mellem EU’s

landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020,

men ventes vedtaget i skriftlig procedure hurtigst muligt.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 186 af den 30. april 2020 fremsendt forslag om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår specifikke foranstaltninger til at yde ekstraordinær mid-

lertidig støtte under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som

svar på covid-19-udbruddet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er ikke på dagsordenen for det uformelle videomøde mellem

EU’s

landbrugs- og fiskerimini-

stre den 13. maj 2020, men ventes vedtaget i skriftlig procedure hurtigst muligt.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne inden for en øvre grænse på 1 % af EU-midlerne i deres

landdistriktsbudget kan give ekstraordinær midlertidig støtte til landbrugere og små og mellemstore

virksomheder, der er særligt hårdt ramt af covid-19-krisen. Støtten foreslås udbetalt senest 31. decem-

ber 2020.

Støtten har til formål at øge likviditeten og må være på maksimum ca. 37.300 kr. pr. bedrift (5.000

€)

og ca. 373.000 kr. (50.000

€)

pr. virksomhed, der er aktive i forarbejdning, markedsføring og/eller

udvikling af landbrugsprodukter.

Støtten vil skulle bestå af et fast beløb, baseret på objektive kriterier, som den enkelte medlemsstat

fastlægger for at målrette støtten til de landbrugere og små og mellemstore virksomheder, der er hår-

dest ramt af covid-19-krisen. For landbrugere nævnes det, at sådanne kriterier kan omfatte produkti-

onssektorer, landbrugstyper, landbrugsstrukturer, type af markedsføring af landbrugsprodukter og

antal beskæftigede sæsonarbejdere, og for små og mellemstore virksomheder kan det være specifikke

sektorer, aktivitetstyper, særlige regioner eller andre specifikke begrænsninger.

I forslaget fremgår det, at medlemsstaternes udmøntning af støtten skal tage hensyn til andre natio-

nale- eller unionsstøtteinstrumenter eller private ordninger for at afbøde virkningen af covid-19-kri-

sen.

Forslaget indeholder ikke nye budgetmidler, og medlemsstaterne skal således omprioritere midler fra

allerede planlagte indsatser i landdistriktsprogrammet, hvis de ønsker at anvende muligheden. Forsla-

get ændrer heller ikke reglerne om national medfinansiering, og indsatsen skal således som udgangs-

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

punkt medfinansieres i overensstemmelse med de gældende regler, hvor EU-medfinansieringen mak-

simalt kan udgøre 53 % af de støtteberettigede udgifter. Hvis der anvendes midler overført fra søjle I

(fleksibilitet), vil dette fortsat kunne ske uden national medfinansiering.

Hvis medlemsstaterne ønsker at anvende den nye mulighed, skal der indsendes et forslag til program-

ændring til Kommissionens godkendelse. Forslaget skal indeholde information om støtteordningen og

omprioritering af midlerne i landdistriktsprogrammet.

Forslaget vil træde i kraft ved offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, men omkostninger

vil være støtteberettiget fra begyndelsen af covid-19-krisen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets

Landbrugsudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under landdistriktspro-

grammet.

Konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil øge betalingsforpligtelserne med 650 mio. euro i 2021, som

Kommissionen mener vil modsvares af lavere betalingsforpligtelser til budgettet i 2022 og 2023. For-

slaget vil derfor have statsfinansielle konsekvenser, da Danmarks EU-bidrag i 2021 ifølge Kommissio-

nens prognose vil blive højere, men ifølge Kommissionens prognose tilsvarende lavere for 2022 og

2023.

Forslaget har i sig selv ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, men er afhængig af en eventuel anven-

delse af medlemsstaterne. For det danske landdistriktsprogram 2014-2020 vil den maksimale grænse

på 1 % af EU-midlerne svare til 68,5 mio. kr., hvis midler overført fra søjle I (fleksibilitet) medregnes.

Hvis de overførte ikke medregnes, vil det maksimale beløb i EU-midler udgøre ca. 46,9 mio. kr.

Forslaget forventes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at ville kunne

have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af bekendtgørelse om udmøntning af en tilskudsordning

i det tilfælde, at der fra dansk side træffes beslutning om at tage de nye muligheder i anvendelse i Dan-

mark. Hvis Danmark ønsker at anvende de nye muligheder, skal der indsendes en programændring

om omprioriteringen af midlerne i landdistriktsprogrammet til Kommissionen.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), og der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er samlet set kritisk over for Kommissionens forslag. Baggrunden for denne

holdning er blandt andet følgende forhold:

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

Budgettet er ikke tilstrækkeligt til at hjælpe de landmænd, der er hårdt ramt økonomisk.

Det foreslåede budgetloft på 1 % af det enkelte lands landdistriktsbudget diskriminerer medlems-

stater med et relativt lille landdistriktsbudget som eksempelvis Danmark.

Medlemsstater med en stor andel af deres landdistriktsbudgetter, der endnu ikke er udnyttet, vil få

en fordel.

Forslaget om et fælles loft i alle dele af EU på 5.000

€

per bedrift betyder, at det under alle om-

stændigheder vil være uinteressant på grund af den danske bedriftsstruktur med relativt store be-

drifter.

Landbrug & Fødevarer er forbeholden over for, at det er et centralt element i forslaget, at det er det

enkelte medlemsstat, der beslutter, hvordan midlerne skal fordeles. Det medfører, at der er en po-

tentiel risiko for konkurrenceforvridning på det indre marked.

Forslaget medfører ikke, at der tilføres nye midler til de eksisterende landdistriktsbudgetter. I Dan-

mark er landdistriktsbudgettet allerede disponeret, og da de afsatte midler i en dansk kontekst er be-

grænsede i forhold til krisens omfang, er det Landbrug & Fødevarers anbefaling, at regeringen i højere

grad fokuserer på, at eksisterende landdistriktsordninger udbetales hurtigt og effektivt. Såfremt udbe-

talingerne af tilskud trækker ud, bør det sikres, at der kan foretages en forskudsbetaling. Det presser

landmændenes likviditet hårdt, når man skal vente længe på landdistriktsordninger som for eksempel

naturplejetilskud, økologisk arealtilskud, tilskud til skovrejsning, investeringer i ny teknologi osv.

Såfremt der er overskydende midler under landdistriktsbudgettet, er det Landbrug & Fødevarers ud-

gangspunkt, at midlerne skal tilbage til de formål, som de oprindeligt er blevet afsat til. Ikke mindst i

den nuværende situation er der brug for et særligt fokus på vækstinitiativer. Det er den baggrund, at

Landbrug & Fødevarer i sit vækstudspil til at få dansk økonomi tilbage på sporet efter covid-19 har pe-

get på muligheden for at anvende eventuelt ubrugte midler til væksttiltag ved at tilføre dem til moder-

nisering af stalde.

Afsluttende skal det understreges, at Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at afsøge andre

muligheder for at hjælpe landmænd og gartnere, der er, eller vil komme, i en svær økonomisk situa-

tion. Det gælder blandt andet mulighederne for at udbetale en ekstraordinær statsstøtte, som Kommis-

sionen åbnede for i marts 2020.

Dansk Gartneri er positive over for Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne kan benytte en del

af EU-midlerne i deres landdistriktsprogram for 2014-2020 til at yde en ekstraordinær midlertidig

støtte til landbrug og små og mellemstore virksomheder, der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen

baseret på objektive kriterier. Støtten har til formål at øge likviditeten, og det er der et stort behov for

inden for blandt andet væksthusgartnerierne med produktion af prydplanter og for producenter til

foodservice. Efter Dansk Gartneris opfattelse bør loftet over støtten på maksimalt ca. 37.000 kr. pr.

bedrift og ca. 373.000 kr. pr. virksomhed dog hæves væsentligt for at sikre effekten af indsatsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt er positive over for udvidede muligheder for støtteforan-

staltninger i lyset af covid-19-krisen. Det forventes dog samtidig, at der vil være visse medlemsstater,

der ikke finder, at forslaget er tilstrækkeligt vidtgående og ikke giver mulighed for afhjælpning, da

medlemsstaterne allerede har anvendt deres landdistriktsbudget og derfor ikke kan benytte mulighe-

den.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 473: Samlenotat til uformel videokonference for EU?s landbrugs- og fiskeriministre den 13. maj 2020

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i vurderingen af, at covid-19 situationen og de deraf følgende

forholdsregler har medført forstyrrelser for markedet for en række landbrugsvarer som følge af be-

grænsede eller manglende afsætningsmuligheder til hotel-, catering- og restaurationsbranchen. Rege-

ringens vurdering er dog også, at landbrugssektoren ikke generelt står i en sværere situation end

mange andre sektorer som følge af de økonomiske konsekvenser af covid-19 situationen.

Regeringen lægger derfor vægt på, at forslagets formål bør være, at medlemsstaterne kan omprioritere

eksisterende midler inden for Landdistriktsfonden til de sektorer, som er hårdest ramt af covid-19. Re-

geringen lægger i den forbindelse vægt på, at Kommissionen foreslår, at støtten skal baseres på objek-

tive kriterier. Regeringen lægger desuden vægt på at fastholde Kommissionens forslag om lofter for

støtte til den enkelte modtager samt et samlet loft for medlemsstaternes anvendelse af midler til dette

formål. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der er tale om midlertidige foranstaltninger til anven-

delse inden udgangen af 2020.

Endelig lægger regeringen vægt på,

at det øgede betalingsniveau for EU’s budget for 2021 så vidt mu-

ligt finansieres via omprioriteringer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.