MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Henvendelse af 17/4-20 fra Dansk Akvakultur om placeringstilladelser til havbrug og havbrugsgennemgang

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 462
Offentligt

EU-DOMSTOLENS DOM I SAGEN C-261/18 - JURIDISK VURDERING AF DOMMENS

BETYDNING I RELATION TIL DEN IVÆRKSATTE LOVLIGGØRELSESPROCES FOR

PLACERINGSTILLADELSER TIL HAVBRUG MEDDELT EFTER FISKERILOVEN - EN

KOMMENTAR TIL KAMMERADVOKATENS NOTITS AF 18. DECEMBER 2019

ADVOKATFIRMA

WWW.KROMANNREUMERT.COM

CVR-NR. DK 62 60 67 11

PARTNER

SAGENS BAGGRUND

Kammeradvokaten har for Miljø- og Fødevareministeriet foretaget en juridisk vur-

dering af gyldigheden af placeringstilladelserne til 19 eksisterende havbrug, jf.

Kammeradvokatens sammenfatning af rapport om placeringstilladelser til havbrug

af 3. juli 2019.

De 19 eksisterende havbrug fordeler sig på 8 havbrug med placeringstilladelser

givet efter 1. juli 2008, 6 havbrug uden en gældende placeringstilladelse og 5 hav-

brug med placeringstilladelser uden tidsbegrænsning, som er givet før 1. juli 2008.

I relation til de 5 placeringstilladelser uden tidsbegrænsning givet før 1. juli 2008

vurderede Kammeradvokaten i rapporten af 3. juli 2019, at disse placeringstilla-

delser ikke skulle anses for ugyldige. I denne vurdering lagde Kammeradvokaten

vægt på, at "tilladelserne

har været udnyttet af virksomhederne i mange år, at

virksomhederne har været i god tro, og at den retlige mangel ikke har været klar.

Det er efter dansk forvaltningsret muligt at opretholde tilladelser, som er behæf-

tede med væsentlige retlige mangler, når der er tale om særlige forhold".

Kammeradvokaten har imidlertid nu ændret denne vurdering med henvisning til

EU-Domstolens dom af 12. november 2019 i sag C-261/18, Europa-Kommissio-

nen mod Irland, hvorefter disse 5 placeringstilladelser givet før 1. juli 2008 - efter

Kammeradvokatens reviderede opfattelse - "må

anses for ugyldige, da der ikke i

denne sammenhæng kan lægges vægt på virksomhedernes retssikkerhed eller

berettigede forventning".

Kammeradvokaten har sammenfattet sin revurdering i en notits om EU-Domsto-

lens dom i sag C-261/2018 for placeringstilladelser efter fiskeriloven af 18. de-

cember 2019.

KIM TRENSKOW

AARHUS

TLF.:

+45 38 77 43 99

MOB.: +45 20 19 74 26

[email protected]

4. FEBRUAR 2020

SAGSNR. 1053499 KT/MTG

DOK. NR. 57248238-10

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Henvendelse af 17/4-20 fra Dansk Akvakultur om placeringstilladelser til havbrug og havbrugsgennemgang

Denne notits er oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg af Miljø- og Fødevareministeriet den 6.

januar 2020. Der henvises til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) alm. del. - bilag 245.

Dansk Akvakultur har på denne baggrund anmodet os om en foretage en vurdering af EU-Domstolens dom af

12. november 2019 i sagen C-261/18 med henblik på at vurdere betydningen heraf i relation til gyldighedsvur-

deringen af placeringstilladelser givet før 1. juli 2008 samt Kammeradvokatens udlægning heraf.

EU-DOMSTOLENS DOM AF 12. NOVEMBER 2019 I SAGEN C-261/18, EUROPA-KOMMISSIONEN

MOD IRLAND

EU-Domstolen afsagde den 12. november 2019 dom i sag C-261/18, Europa-Kommissionen mod Irland. Sa-

gen var anlagt af Europa-Kommissionen som følge af Irlands manglende opfyldelse af EU-Domstolens dom af

3. juli 2008 i sag C-215/06, Europa-Kommissionen mod Irland. Denne dom fra 2008 angik et traktatbrudssøgs-

mål mod Irland for tilsidesættelse af VVM-direktivet.

I dommen af 3. juli 2008 fastslog EU-Domstolen, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser efter VVM-direkti-

vet, idet Irland ikke havde gennemført de nødvendige bestemmelser i den nationale lovgivning for at sikre, at

projekter blev miljøvurderet. EU-Domstolen fastslog derudover med dommen, at Irland ikke havde sikret sig,

at der før udstedelsen af anlægstilladelser til opførelsen af en vindmøllepark og tilknyttede anlægsarbejder i

Derrybrien, Galway County (Irland), blev foretaget en miljøvurdering.

Europa-Kommissionen anlagde herefter sag mod Irland, idet Europa-Kommissionen var af den opfattelse, at

Irland ikke havde efterkommet sin forpligtelse til fuldt ud at opfylde dommen af 3. juli 2008.

Under sagen gjorde Irland gældende, at dommen af 3. juli 2008 ikke pålagde Irland at vedtage konkrete foran-

staltninger vedrørende vindmølleparken (præmis 48). Irland gjorde derudover gældende, at dommen ikke op-

hævede de tilladelser, der var blevet givet til vindmølleparken, og at dommen ikke kunne påvirke de rettighe-

der, som tredjemænd (operatøren) havde erhvervet (præmis 50). Irland baserede sin argumentation på prin-

cippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om retssikkerhed og princippet om ejendoms-

retten for indehaverne af disse tilladelser.

EU-Domstolen afviste denne argumentation efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder. EU-Dom-

stolen begrundede sit resultat således i præmisserne 76-97 (med mine understregninger og fremhævninger):

"76.

For så vidt angår muligheden for efterfølgende at lovliggøre en sådan undladelse er direktiv

85/337 ikke til hinder for, at nationale regler i visse tilfælde giver mulighed for at lovliggøre trans-

aktioner eller handlinger, der er ulovlige, henset til EU-retten, på betingelse af, at den ikke giver

de berørte anledning til at omgå de EU-retlige regler eller til at undlade at anvende dem, og at en

sådan lovliggørelse kun sker undtagelsesvis

(…).

77. En vurdering foretaget inden for rammerne af en sådan lovliggørelsesprocedure efter opførelsen og

ibrugtagningen af et anlæg kan ikke kun begrænses til anlæggets fremtidige indvirkninger på miljøet,

men skal også tage de indvirkninger på miljøet, der har været siden anlæggets opførelse, i betragtning

(…).

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 AARHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Henvendelse af 17/4-20 fra Dansk Akvakultur om placeringstilladelser til havbrug og havbrugsgennemgang

78. Derimod er direktiv 85/337 til hinder for en national lovgivning, der giver de nationale myndigheder

mulighed for,

selv uden at der foreligger bevis for særlige omstændigheder,

at udstede en lovliggø-

relsestilladelse, som har de samme virkninger som dem, der er knyttet til en forudgående tilladelse ind-

rømmet efter en vurdering af indvirkningerne på miljøet foretaget i overensstemmelse med dette direk-

tivs artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2

(…).

79. Nævnte direktiv er ligeledes til hinder for en lovforanstaltning, der

–

uden at der kræves en senere

vurdering, og uden at der foreligger særlige omstændigheder

–

giver mulighed for, at et projekt,

som skulle have været undergivet en vurdering af indvirkningen på miljøet som omhandlet i artikel 2, stk.

1, i direktiv 85/337, anses for at have været undergivet en sådan vurdering

(…).

80. Direktiv 85/337 er ligeledes til hinder for, at projekter, for hvilke tilladelsen ikke længere kan gøres til

genstand for et direkte søgsmål, fordi den i national ret fastsatte søgsmålsfrist er udløbet, ganske enkelt

anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet

(…).

81. I den foreliggende sag er det uomtvistet, at Irland ved en lovreform i juli 2010 indførte en lovliggørel-

sesprocedure for projekter, som var blevet godkendt i strid med forpligtelsen til en vurdering af indvirk-

ningen på miljøet, i sin lovgivning. Det fremgår af sagsakterne for Domstolen, at fremgangsmåden ved

denne procedure er fastsat i del XA i PDAA, hvis bestemmelser blev vedtaget med henblik på at opfylde

de krav, der følger af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380).

(…).

87. Irland har ligeledes anført, at retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den beretti-

gede forventning er til hinder for en tilbagetrækning af administrative afgørelser som de i den forelig-

gende sag omhandlede tilladelser, som grundet klagefristens udløb ikke længere kan gøres til genstand

for et direkte søgsmål, og som derfor er blevet endelige.

88. Disse argumenter fremført af Irland kan imidlertid ikke tages til følge.

89.

Det bemærkes indledningsvis, at en medlemsstat i henhold til fast retspraksis ikke kan påbe-

råbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at

forpligtelser og frister, der følger af EU-retten, ikke overholdes

(…).

Det følger heraf, at Irland med

henblik på at begrunde den manglende gennemførelse af de forpligtelser, der følger af dom af 3.

juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), ikke kan påberåbe sig nationale

bestemmelser, der begrænser mulighederne for at indlede en lovliggørelsesprocedure,

såsom

artikel 177B og 177C i del XA i PDAA, som medlemsstaten har indført i sin lovgivning netop med henblik

på at sikre opfyldelsen af den nævnte dom.

90. Det bemærkes under alle omstændigheder for så vidt angår den angivelige manglende mulighed for,

at denne medlemsstat kan kræve, at de kompetente kommunale myndigheder indleder den lovliggørel-

sesprocedure, der er fastsat ved den irlandske lovgivning, at i henhold til den i denne doms præmis 75

nævnte retspraksis er enhver myndighed i denne medlemsstat og bl.a. de kommunale myndigheder for-

pligtet til inden for rammerne af deres kompetence at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at råde

bod på, at der ikke er blevet foretaget en vurdering af vindmølleparkens indvirkning på miljøet.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 AARHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Henvendelse af 17/4-20 fra Dansk Akvakultur om placeringstilladelser til havbrug og havbrugsgennemgang

91. Hvad endvidere angår vindmølleparkens operatørs manglende handling eller endog nægtelse af at

indlede lovliggørelsesproceduren i henhold til artikel 177C i del XA i PDAA er det tilstrækkeligt at hen-

vise mutatis mutandis til de betragtninger, der gengives i denne doms præmis 89,

fordi denne operatør

er kontrolleret af Irland. Nævnte operatør skal således anses for et statsligt organ i denne med-

lemsstat, der, som Kommissionen med rette har gjort gældende, er pålagt de forpligtelser, der

følger af EU-direktiverne

(…).

92.

For så vidt angår Irlands argument om, at retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyt-

telsen af den berettigede forventning er til hinder for, at de tilladelser, der ulovligt er indrømmet

vindmølleparkens operatør, trækkes tilbage, bemærkes det dels, at traktatbrudsproceduren er

baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter

traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret, dels, at selv om en tilbagekaldelse af en ulov-

lig retsakt skal ske inden for en rimelig frist, og der skal tages hensyn til, i hvilket omfang den

berørte eventuelt har kunnet forvente, at retsakten var lovlig, er en sådan tilbagekaldelse ikke

desto mindre i princippet tilladt

(…).

93. Irland kan således ikke påberåbe sig den pågældende operatørs retssikkerhed og berettigede

forventning om beskyttelse af erhvervede rettigheder for at hindre følgerne af den objektive kon-

statering af, at medlemsstaten har tilsidesat de forpligtelser, som i henhold til direktiv 85/337 på-

hviler den på området for vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet

(…).

96. Det bemærkes endvidere, at selv om det ganske vist ikke er udelukket, at en vurdering foretaget ef-

ter opførelsen og ibrugtagningen af det omhandlede anlæg med henblik på at afhjælpe undladelsen af at

have vurderet indvirkningen på miljøet før tilladelserne blev givet, kan føre til, at de enten trækkes til-

bage, eller at de ændres, er denne konstatering uden betydning for den eventuelle mulighed for en øko-

nomisk operatør, som har handlet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, som viser sig

at være i strid med EU-retten, for i henhold til den nationale lovgivning at rette et krav om erstatning for

den skade, der er lidt som følge af denne stats handlinger og undladelser.

97. Henset til det foregående må det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel

260, stk. 1, TEUF, idet denne medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse

af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), for så vidt angår domskon-

klusionens punkt 1, andet led."

BETYDNING AF EU-DOMSTOLEN DOM AF 12. NOVEMBER 2019 I SAGEN C-261/18 I RELATION

TIL PLACERINGSTILLADELSER EFTER FISKERILOVEN GIVET FØR 1. JULI 2008

Kammeradvokaten har i dennes notits af 18. december 2018 udlagt EU-Domstolens dom i C-261/18 således,

at de 5 placeringstilladelser givet før 1. juli 2008 ikke kan opretholdes som gyldige tilladelser, idet der efter

Kammeradvokatens opfattelse ikke kan lægges vægt på havbrugsvirksomhedernes retssikkerhed eller beretti-

gede forventninger.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 AARHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 462: Henvendelse af 17/4-20 fra Dansk Akvakultur om placeringstilladelser til havbrug og havbrugsgennemgang

Vi kan ikke tilslutte os denne vurdering, og det er vores vurdering, at denne udlægning af dommen ikke er ret-

visende eller holdbar

Det fremgår således klart af den helt centrale præmis i EU-Domstolens dom, at der netop kan ske lovliggø-

relse efter nationale regler inden for visse rammer: hvor lovliggørelsen ikke har karakter af omgåelse af en EU

retlig forpligtelse, og hvor lovliggørelse sker undtagelsesvis (præmis 76).

I den forbindelse er det naturligvis helt legitimt og i overensstemmelse med grundlæggende EU retlige princip-

per at inddrage hensynet til adressatens retssikkerhed og berettigede forventning.

Derimod kan en medlemsstat ikke påberåbe sig disse principper og hensyn i en situation som den i sagen

foreliggende, som har karakter af en klar omgåelsessituation..

Hertil kommer også, at EU-Domstolens resultat ligeledes er begrundet i det forhold, at vindmølleparkens ope-

ratør er et 100 pct. ejet datterselskab af en halvoffentlig enhed, hvoraf 90 pct. ejes af staten Irland (præmis

86). Dette forhold taler ligeledes for, at hensynet til tredjemands berettigede forventninger og beskyttelsen af

tredjemands retssikkerhed ikke i den konkrete sag bør nyde nogen særlig beskyttelse, idet Irland reelt har for-

søgt at lovliggøre en 90 pct. statslig ejet vindmøllepark. Dette bestyrker blot det forehold, at sagen afspejler en

klar omgåelsessituation.

I forhold til den konkrete lovliggørelsessituation i relation til de 5 placeringstilladelser til danske havbrug givet

før 1. juli 2008 er der derimod ikke tale om en omgåelsessituation endsige en situation, der i øvrigt på nogen

måde kan sammenlignes med den situation, som EU domstolen har forholdt sig til i den konkrete sag.

Der efter vores vurdering derimod tale om situation, hvor der netop - og i overensstemmelse med EU-Domsto-

lens centrale præmis og dermed det EU retlige udgangspunkt - kan ske lovliggørelse i overensstemmelse

med de danske nationale regler om inddragelse af tertiære hensyn i gyldighedsvurderingen, hvorefter hensy-

net til havbrugsvirksomhedernes retssikkerhed og berettigede forventning netop vejer tungt.

Det skyldes, at havbrugsvirksomhederne har udnyttet placeringstilladelser i mange år, at virksomhederne har

været i god tro, og at den retlige mangel i bedste fald ikke har været klar. Der er i relation til denne gyldigheds-

vurdering således intet at bebrejde havbrugsvirksomheder, hvorfor tilladelserne bør opretholdes som gyldige,

selvom placeringstilladelserne måtte være behæftet med en retlig mangel.

KØBENHAVN

SUNDKROGSGADE 5

DK-2100 KØBENHAVN Ø

AARHUS

RÅDHUSPLADSEN 3

DK-8000 AARHUS C

LONDON

65 ST. PAUL'S CHURCHYARD

LONDON EC4M 8AB

SIDE