Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 459
Offentligt
2181240_0001.png
Kemikalier
Ref. INMWE
Den 17. april 2020
Status 2019 for Pesticidstrategi 2017
–
2021
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 21. april 2017 Aftale om Pesticidstrategi 2017-
2021. Aftalen er udmøntet i Pesticidstrategi 2017-2021, som samtidig er Danmarks nationale
handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider.
Af aftalen fremgår, at der hvert år skal udarbejdes et statusnotat for implementering af strategien til
aftaleparterne. Dette notat præsenterer status for indsatserne i 2019.
Gennemførelsen af initiativerne sikres af en tværministeriel styregruppe bestående af Miljø- og
Fødevareministeriet og Skatteministeriet.
Den 11. januar 2019 blev Pesticidstrategien suppleret med en tillægsaftale, som bl.a. har til formål at
sikre drikkevandet bedre mod pesticider. Denne tillægsaftale er ligeledes indgået mellem
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Status for implementeringen af tillægsaftalen fremgår
ligeledes som en del af nærværende statusnotat for 2019.
Hovedkonklusioner - indsatser i Pesticidstrategi 2017-2021
Tidligere forsinkede indsatser er nu gennemført, herunder gartnerivejledning,
bekæmpelsesmiddelstatistikken 2017 og case-analysen af forbruget af sprøjtemidler i kommunerne.
Andre indsatser i aftalen er dog forsinket. Det gælder bekæmpelsesmiddelstatistik 2018, VAP-rapport
2019, drøftelser om et evt. tillæg til aftale om fortsat afvikling af brug af sprøjtemidler på offentlige
arealer samt forsinkelser i sagsbehandlingstiden for godkendelser. Ud over de nævnte forsinkelser
forløber implementeringen af aftalen planmæssigt. Herunder gennemgås de enkelte indsatsområder.
Målsætning for pesticidbelastning og pesticidafgift
Pesticidafgiften blev i 2013 omlagt pga. et ønske om at mindske belastningen fra sprøjtemidler.
Formålet med omlægningen var, at der skulle substitueres fra belastende til mindre belastende midler
ved at gøre afgiften til en differentieret afgift, som er fastsat af de enkelte midlers belastning af
sundhed og miljø. Samtidig blev der opsat mål om, at pesticidbelastningsindikatoren (PBI) baseret på
salgstal skulle være faldet til 1,96 i 2015, svarende til en reduktion på 40 % ift. det beregnede niveau
for 2011.
Målet blev gentaget i Aftale om pesticidstrategi 2017-2021, hvor det også blev besluttet, at
aftaleparterne skulle mødes i 2018 for at indgå en evt. supplerende aftale om mulig revision af
målsætningen for reduktion af pesticidbelastningen og evt. revision af afgiften på baggrund af en
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
evaluering af pesticidafgiften. I forbindelse med indgåelsen af tillægsaftalen er det besluttet at
fortsætte med en uændret afgiftssammensætning og målsætning. I stedet er det aftalt, at der
gennemføres en fornyet evaluering af målsætningen og pesticidafgiften i 2020, og på den baggrund
drøftes behovet for en eventuel justering af målsætningen og pesticidafgiften. Herunder ønsker
aftaleparterne at se på, om nye teknologier kan fremmes og pesticidafgiften justeres.
Pesticidafgiften
Der har ikke været planlagt særlige indsatser for 2019, men drift af afgiften med beregning af nye
afgifter ved godkendelse og fornyelse af pesticider er varetaget, og der er svaret på henvendelser vedr.
afgiften.
Bekæmpelsesmiddelstatistikken og pesticidbelastningen
Bekæmpelsesmiddelstatistikken omfatter beregning af pesticidbelastningsindikator,
behandlingshyppighed og fladebelastning for både solgte mængder og forbrug (indberettede
sprøjtejournaler). Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2017 blev offentliggjort i maj 2019, og viser, at
belastningen fra landbrugets pesticidanvendelse er faldet med 48 % i forhold til det beregnede niveau i
2011 baseret på salgstal, svarende til en pesticidbelastning (PBI) på 1,69. Målet for PBI på maksimalt
1,96 er således nået for 2017. Pesticidbelastningsindikatorer, målt på forbrugstal, er faldet fra 2,94 PBI
i 2010/11 til 2,14 PBI i 2016/17 svarende til et fald på 27 %.
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2018 er forsinket, men forventes offentliggjort inden for kort tid.
I 2019 er der fortsat arbejdet på digitalisering og automatisering af statistikudarbejdelsen, hvilket
fremadrettet vil lette Miljøstyrelsens arbejde med udarbejdelsen af den årlige
bekæmpelsesmiddelstatistik. Det forventes ligeledes, at digitaliseringen bevirker, at
Bekæmpelsesmiddelstatistikken fremadrettet kan offentliggøres uden forsinkelser.
EU’s harmoniserede pesticidindikatorer
EU-kommissionen vedtog i maj 2019, at alle EU medlemslande fremover er forpligtet til årligt at
beregne og offentliggøre to harmoniserede pesticidindikatorer for pesticider (jf. EU direktiv nr.
2019/782). Der er i 2019 udarbejdet en rapport, der detaljeret gennemgår resultaterne af
beregningerne af de harmoniserede pesticidindikatorer. Rapporten blev offentliggjort i februar 2020.
Godkendelse af pesticider
EU aktivstoffer
Der er i 2019 givet fornyet godkendelse til ni aktivstoffer og ikke fornyet godkendelse til otte
aktivstoffer i EU. Herudover har ét stof fået ændret godkendelsesbetingelserne og er blevet begrænset
til indendørsanvendelse. Der er blevet givet godkendelse til fem nye aktivstoffer, og ét nyt aktivstof er
blevet nægtet godkendelse pga. manglende data.
EU-indsatsen
Deltagelse i EU- og Nordzone-samarbejdet har medvirket til udvikling og harmonisering af
godkendelsesområdet. Zonesamarbejdet, deltagelse i EU-møder, arbejdet med faglige og
administrative vejledninger og arbejdet med hormonforstyrrende stoffer er udført som planlagt.
Miljøstyrelsen har prioriteret kommentering af væsentlige EU-vejledninger og aktivstofvurderinger.
Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO) deltog på mødet for
styregruppen og ekspertgrupperne i zonesamarbejdet, som blev afholdt i Letland.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
AGRO har gennem deltagelse i EPPO-paneler og ad-hoc arbejdsgrupper medvirket til udvikling af
guidelines og standarder for forsøgsudførelse
og evaluering. AGRO bidrager via deltagelse i EU’s
Efficacy Evaluator Group til harmonisering af effektivitetsvurderinger af pesticider. Et revideret
guidance dokument for krav til effektivitetsdata vil blive publiceret primo 2020. Deltagelse i
NORBARAG-møderne sikrer en opdatering af viden om resistensudvikling i Nordzonen.
Fødevarer og foder
Fødevarestyrelsens deltagelse i EU-arbejdet for fastsættelse af maksimal-grænseværdier har fokus på,
at de foreslåede maksimalgrænseværdier for pesticidrester i foder og fødevarer er sat på det lavest
mulige niveau. Det betyder, at alle forslag til grænseværdier gennemgås nøje både med hensyn til
fødevaresikkerhed og med hensyn til at sikre, at grænseværdien er fastsat på det lavest mulige niveau
ud fra de indsendte data.
Danmark har i forbindelse med alle foreslåede maksimalgrænseværdier vurderet, om der kunne være
risiko for kombinationseffekter. Denne type vurdering indgår endnu ikke i den fælles EU-vurdering af
foreslåede maksimalgrænseværdier. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har i 2019 deltaget
aktivt i arbejdet med en fælles EU-metode til vurdering af mulige kombinationseffekter.
Arbejdet omkring fastsættelse af maksimalgrænseværdier for specifikke foderafgrøder er fortsat på
standby, da det i øjeblikket er nedprioriteret fra EU-Kommissionens side.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom i 2019 med en udmelding om,
pesticidaktivstofferne chlorpyrifos og chlorppyrifos-methyl, at der ikke kan fastlægges nedre grænser
for, hvornår pesticiderne er skadelige at indtage via fødevarer og dette betød, at DTU
Fødevareinstituttet vurderede, at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes ved indtag af
fødevarer med restindhold af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. I den forbindelse blev der igangsat
et arbejde med at afklare, hvorvidt der var mulighed for at indføre et nationalt forbud mod indhold af
stofferne i fødevarer på det danske marked. I den forbindelse blev der iværksat en analyse af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske erhverv. Parallelt hermed blev der arbejdet for, bl.a.
på grund af pres fra Danmark, at de gældende maksimalgrænseværdier for de to stoffer hurtigst muligt
blev sat ned til detektionsgrænsen på EU-niveau. Medlemsstaterne enedes med dansk støtte om at
forbyde anvendelse af stofferne i EU og følgelig fastsætte maksimalgrænseværdierne på
detektionsgrænsen. Derfor var det nationale spor ikke længere relevant.
National indsats
I 2019 er der truffet afgørelse for 131 godkendelsessager, heraf 15 sager om dispensationer til
anvendelse af sprøjtemidler, 11 sager om paralleller og kopier samt 65 sager om sprøjtemidler til
mindre anvendelser, der er godkendelser af et allerede godkendt produkt til en lille afgrøde eller en
skadevolder som ikke er udbredt, der ikke er omfattet af godkendelsen. Fødevarestyrelsen bidrager
med vurderinger i forhold til fødevaresikkerhed.
Miljøstyrelsens mål for overholdelse af sagsbehandlingstider blev ikke opfyldt i 2019. Forsinkelserne
skyldes bl.a. beslutningen om udflytning og de deraf følgende kompetencetab og forøget tidsforbrug
som følge af opsigelser/ny-ansættelser samt ressourceforbrug i forbindelse med Rigsrevisions
undersøgelse vedr. sikring af grundvandet mod pesticider.
Som følge af tillægsaftalen til Pesticidstrategien fra januar 2019 er godkendelsen af en række
koncentrerede midler til ikke-professionel brug tilbagekaldt per 31. december 2019. Midlerne må ikke
længere sælges i detailledet fra 30. juni 2020.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
Der er ikke godkendt nogen nye midler med nye aktivstoffer i 2019 som følge af de ændrede krav til
langtidsstudier, som følge af langsom nedbrydning af aktivstoffet eller dets nedbrydningsprodukter
eller ændrede grænseværdier for ikke-problematiske nedbrydningsprodukter.
Som følge af tillægsaftale fra januar 2019 til pesticidstrategi 2017-2021 har Miljøstyrelsen opdateret
vurderingsprincipperne således, at koncentrerede pesticidmidler til ikke-professionel brug ikke
længere kan være godkendt medmindre de jf. Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 19 stk. 4
udelukkende indeholder følgende aktivstoffer:
1.
Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.
2. Midler, baseret udelukkende på aktivstoffer, som er insektsæber eller fedtsyrer.
3. Midler, baseret udelukkende på aktivstoffer, der består af svovl- eller jernforbindelser.
4. Feromoner til insektforvirring.
Der var i 2019 afsat midler til indsatsen til fremme af alternative pesticider. Der var to opslag i 2019,
og der indkom i alt 15 ansøgninger. Af disse blev der givet tilsagn om tilskud til 10 ansøgninger.
AGRO har i 2019 vurderet de erhvervsøkonomiske konsekvenser af et eventuelt forbud mod
anvendelse af fem aktivstoffer.
På baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019 om sikring af grundvandet mod pesticider blev
det primo december 2019 besluttet at iværksætte følgende tre tiltag: 1) En grundig gennemgang af
Miljøstyrelsens forvaltning på forvaltning af sprøjtemiddelområdet, herunder forvaltningspraksis
vedrørende godkendelser og dispensationer, som foretages af Kammeradvokaten. 2) Et gennemsyn af
overvågnings-, godkendelses- og kontrolsystemet for sprøjtemidler, som udføres af internationale
eksperter. 3) En midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen skal sende sine vurderinger af
dispensationer til eksternt kvalitetstjek, før Miljøstyrelsen træffer endelig afgørelse.
Grundvand
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP):
Den årlige afrapportering af resultaterne fra VAP fra medio 2016 til medio 2018 var planlagt til
den sidste del af 2019, men er forsinket og forventes at finde sted i foråret 2020.
Senest offentliggjorte VAP-rapport omfatter resultater fra perioden medio 2015 til medio 2017.
Der er i den periode testet 24 stoffer; seks pesticider og 18 nedbrydningsprodukter på fem
testmarker forskellige steder i Danmark. For 21 af stofferne er kravværdien for grundvand ikke
overskredet.
For to af stofferne har der været et enkelt fund af hvert stof over kravværdien i hhv. 2016 og
2015. Som tidligere vist drejer det sig dels om glyphosat, hvor der er fundet én prøve over
kravværdien ud af 116 grundvandsprøver med fund af glyphosat, og dels om et
nedbrydningsprodukt fra svampemidlet fludioxonil. Nedbrydningsproduktet fra fludioxonil er
fundet over kravværdien i én prøve ud af 160 grundvandsprøver. I begge tilfælde er der tale om
fund i enkeltstående prøver, og stofferne findes ikke i de efterfølgende målinger og i prøver
udtaget fra andre dybder. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at den godkendte
anvendelse af stofferne ikke fører til uacceptabel udvaskning, hvis de fastsatte begrænsninger
overholdes.
For et enkelt stof er der gjort fund over kravværdien i flere prøver. Der er tale om stoffet 1,2,4-
triazol, der er et nedbrydningsprodukt fra forskellige azol-svampemidler, som er brugt i
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
landbruget. Der er i VAP testet for 1,2,4-triazol siden 2014 ved anvendelse af et azol-
svampemiddel med aktivstoffet tebuconazol. Ifølge forskerne fra GEUS og Aarhus Universitet
tyder resultaterne på, at andre kilder end de pesticider, som er sprøjtet på VAP-markerne i
forbindelse med testene, bidrager til forekomsterne af 1,2,4-triazol. Stoffet 1,2,4-triazol findes
nemlig i vandprøver udtaget inden testen af tebuconazol startede. Ligeledes findes 1,2,4-triazol
på enkelte testmarker i det grundvand, der strømmer fra højere liggende nabomarker ned i
nogle af boringerne på VAP-markerne. COWI har for Miljøstyrelsen desuden udført et projekt
om, hvilke kilder der kan være til stoffet 1,2,4-triazol i miljøet med særlig fokus på grundvand.
Baseret på de informationer, som COWI har indsamlet, ser det ud til, at azol-pesticider anvendt
i landbruget udgør den største potentielle kilde til 1,2,4-triazol i grundvand. Baseret på det
samlede vidensgrundlag har Miljøstyrelsen i forbindelse med rapporten fra 2019 vurderet, at
den godkendte anvendelse af tebuconazol og de øvrige godkendte azol-svampemidler ikke fører
til uacceptabel udvaskning af 1,2,4-triazol, hvis de fastsatte begrænsninger overholdes. Brugen
af azol-midler følges tæt og vil blive vurderet igen på baggrund af den kommende VAP-rapport.
Justerede vurderingsprincipper
Der er i 2019 ikke indkommet nogen ansøgninger om at benytte de justerede
vurderingsprincipper ift. fastsættelse af nye kravværdier i grundvand for visse
nedbrydningsprodukter eller for at teste ikke-godkendte pesticider i VAP.
Screening for flere stoffer i grundvandsovervågningen
Miljøstyrelsen har i efteråret 2019 gennemført en massescreening af grundvand for 415 stoffer
(pesticider eller nedbrydningsprodukter), der ikke er målt for i forbindelse med forhenværende
overvågning, fra 263 boringer fordelt i hele landet.
Resultaterne er offentliggjort i februar 2020. I seks boringer er der fundet samlet ni pesticider
og nedbrydnings-produkter af pesticider i for høje koncentrationer. Der er ikke tale om
drikkevandsboringer, men boringer i grundvandsovervågningen. Moderstofferne til tre af de
fundne stoffer har aldrig været godkendt i Danmark, hvilket indikerer, at der kan være tale om
ulovlig anvendelse. Med den nuværende viden er der ikke en sundhedsmæssig risiko forbundet
med fundene.
Ud over de ni pesticidstoffer, er der fundet cholin-chlorid i en enkelt af de undersøgte
drikkevandsboringer i en koncentration over 0,1 mikrogram pr. liter. Der er ikke tale om et
pesticid eller et nedbrydningsprodukt fra et pesticid, men et hjælpestof, der blandt andet
bruges i pesticidmidler. Kravværdien for pesticider er således ikke gældende for dette stof. Der
er ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med det konkrete fund af cholin-chlorid.
Vandpanelet vil pba. resultaterne udarbejde anbefalinger til, om flere af de stoffer, der er fundet
i screeningen, bør indgå i vandværkernes obligatoriske kontrolprogrammer efter
drikkevandsbekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareministeriet vil med udgangspunkt i
Vandpanelets anbefalinger tage stilling til, om drikkevandsbekendtgørelsens bilag skal
opdateres ift. stoffer, der obligatorisk skal indgå i vandværkernes kontrolprogrammer.
Boringsnære beskyttelsesområder
BNBO-bekendtgørelse
Den 1. januar 2020 trådte en ændring af lov om vandforsyning m.v. i kraft. På baggrund heraf
fastsatte miljøministeren regler om pesticidanvendelse og indberetning herom i bekendtgørelse
om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Bekendtgørelsen trådte
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
også i kraft 1. januar 2020. Bekendtgørelsen forpligter kommunerne til at gennemgå alle BNBO
og på baggrund af en opdateret vejledning om risikoen ved at anvende pesticider i BNBO
vurdere, om det er nødvendigt at foretage risikoafværgende foranstaltninger. Disse kan ske
gennem frivillige aftaler eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26 a.
Kommunerne er forpligtede efter bekendtgørelsen til at indberette, hvilke BNBO de har
gennemgået, deres risikovurdering af det pågældende BNBO og deres evt. iværksatte
beskyttelsesforanstaltning til Miljøstyrelsen via Danmarks Arealinformation hvert år senest 1.
oktober.
BNBO-beregningsmetode
GEUS har udført en ekspertvurdering af beregningsmetoden for BNBO, som grundlag for en
revision af metoden. Fremadrettet vil den reviderede metode blive benyttet.
Vejledning og FAQ
Miljøstyrelsen offentliggjorde i juli 2019 ”Vejledning om vurdering af indsatser rettet mod
erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelses-områder
(BNBO)”og har
udarbejdet et udkast til en samlet ”Vejledning om BNBO” som er sendt i offentlig
høring januar
2020.
Ud over den opdaterede vejledning om risikoen ved at anvende pesticider i BNBO har
kommuner, jordejere og vandværker også adgang til en FAQ til brug for deres arbejde.
Herudover agerer høringsnotater fra høringen af lovforslag, bekendtgørelse og vejledning også
som fortolkningsbidrag for kommuner, vandselskaber og landmænd.
Miljøstyrelsen har desuden indgået kontrakt med Kommunernes Landsforening (KL) om
udarbejdelse af rapporten ”Paradigmer for frivillige aftaler for grundvandsbeskyttelse i BNBO”
og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
(IFRO) har udarbejdet ”Vurdering af
erstatningsniveauer i forbindelse med dyrkningsrestriktioner i BNBO”.
BNBO-partnerskab med KL
Partnerskabet har i 2019 holdt tre møder. Partnerskabet har bl.a. givet input til indholdet i
ovennævnte to vejledninger, samt til en undersøgelse af kommunernes status for
grundvandsbeskyttelse i BNBO og indsatsområder. Undersøgelsen viser blandt andet, at der er
stor forskel på, hvor langt kommunerne er med den målrettede grundvandsbeskyttelse, og at
der er stor forskel på, hvor udfordret de ser sig selv for så vidt angår grundvandsressourcens
størrelse og kvalitet.
Målrettet kontrol
Kontrol af brug af pesticider
Der er samlet set fra 2014-2019 synet ca. 11.400 sprøjter i Danmark. I 2019 begyndte en ny
synsrunde, da de første sprøjter synet tilbage i 2014 udløb efter 5 år. Ca. 1000 sprøjter er i 2019
synet for anden gang. Landbrugsstyrelsen har fundet overtrædelser vedr. kravet om syn af
sprøjter hos ca. 5 % af jordbrugerne, og disse håndhæves af Miljøstyrelsens
Kemikalieinspektion. Samlet set er der til dato sket politianmeldelser af 24 virksomhedsejere.
Der er i IT-systemet Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af bekæmpelsesmidler
(MAB) udstedt ca. 28.300 autorisationer, hvoraf i alt 17.300 fortsat er gyldige autorisationer pr.
den 31. januar 2020. Disse autorisationer er både givet til personer, der er autoriseret til at
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
gasse muldvarpe/mosegrise (G1 og G2), som er autoriseret til at anvende pesticider (S1, S2 og
S3) samt forhandlere af pesticider (F1). Der er igangsat en udvikling af et e-læringskursus rettet
mod medarbejdere, der er beskæftiget med bejdsning af korn og frø. Fremadrettet forventes
dette kursus at blive en forudsætning for at opnå en S3-autorisation og for at være beskæftiget
med bejdsning af korn og frø, hvis medarbejderne ikke har et sprøjtecertifikat og på den
baggrund en S1-autorisation.
IT-systemet til jordbrugernes indberetning af deres pesticidforbrug
(Sprøjtejournalindberetning - SJI) kører stabilt. Miljøstyrelsen har i 2019 sendt høringsbreve til
ca. 500 virksomheder, der ikke havde indberettet i SJI og vil igen i 2020 udtage et antal
virksomheder til opfølgning på manglende indberetning.
Landbrugsstyrelsen foretager risiko- og dialogbaseret kontrol med opbevaring og brug af
pesticider i bl.a. landbrug, gartnerier, planteskoler, golfklubber, maskinstationer og på
offentlige arealer.
Resultatet fra kontrolåret 2018/2019 viser en stigning i antallet af overtrædelser i forhold til
kontrolåret 2017/2018. I kontrolåret 2017/2018 blev der konstateret overtrædelser på 34 % af
kontrollerne, hvor resultatet for kontrolåret 2018/2019 viser overtrædelser på 39 %.
Den procentvise stigning i antallet af overtrædelser skal ses som en effekt af både en større
erfaring og et øget fokus på efteruddannelse og specialisering af kontrollørerne i kombination
med et øget fokus på specialproduktioner i forbindelse med udtagningen af virksomheder til
kontrol. Det er således ikke indtrykket, at regelefterlevelsen hos jordbrugerne generelt er blevet
dårligere.
Resultaterne fra kontrolåret 2018/2019 viser, at den hyppigste overtrædelse er besiddelse af
ulovlige midler, som tidligere har været godkendt i Danmark, men hvor godkendelsen er
udløbet, og hvor midlet ikke efterfølgende er bortskaffet ved udløbet af godkendelsen.
Derudover konstateres en del overtrædelser på vaskepladsbekendtgørelsens regler og reglerne
omkring føring af sprøjtejournal. Resultaterne viser desuden, at der konstateres flere
overtrædelser i brancher uden for det traditionelle landbrugserhverv f.eks. hos væksthuse,
frugt- og grønsagsavlere, golfbaner og bejdsevirksomheder.
Der er fortsat fokus på formidling af viden om forskellige former for kontrol fra
Landbrugsstyrelsen, herunder pesticidkontrollen, og kontrollører og medarbejdere holder
jævnligt dialogmøder og oplæg for forskellige dele af jordbrugserhvervet.
Kontrol med salg og import af pesticider
Miljøstyrelsen har i 2019 fået analyseret 30 pesticider for indhold af 24 forskellige aktivstoffer i
forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 30 produkter indeholdt de deklarerede
aktivstoffer, og at i 26 af de undersøgte produkter var indholdet af de godkendte aktivstoffer
inden for tolerancegrænserne. Der er desuden i 2019 udført udvalgte fysisk-kemiske test af alle
30 produkter samt analyse for en urenhed i ét produkt, analyse for opløsningsmidler i syv
produkter, og to parallel produkter blev sammenlignet med to original produkter. Der blev ved
disse analyser fundet afvigelser i fire produkter.
Kemikalieinspektionen fører løbende kontrol med forhandlere af pesticider, og i 2019 omfattede
kontrollen 76 forhandlere. Overtrædelsesprocenten i forhold til pesticider var 32 %. Ses alene på
forhandlere til professionelle brugere, var overtrædelsesprocent for pesticidkontrollen 23 %.
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
2181240_0008.png
Inden for en toårs periode fra 2017 til maj 2019 blev alle forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig
brug kontrolleret, hvor de normalt kontrolleres inden for en femårs periode. Dette var en midlertidig
skærpet kontrolindsats, der blev besluttet som en del af pesticidstrategien. Den hyppigst
forekommende overtrædelse er salg og besiddelse af pesticider, som ikke mere er lovlige, og som
sælges eller besiddes af forhandlere af pesticider til professionel brug. Målet med den midlertidige
øgede kontrol var at nedbringe overtrædelsesprocenten fra 30 % til 5 %. Ved kontrollen i 2017 var
overtrædelsesprocenten for denne type overtrædelse 10 %. I kontrolperioden fra 2018 til maj 2019 var
overtrædelsesprocenten på 16 %. Overtrædelsesprocenten er således faldet siden 2016, mens målet om
at nedbringe overtrædelsesprocenten til 5 % på to år ikke er nået.
Skattestyrelsen overvåger løbende importen fra tredjelande i forhold til, om der er tale om godkendte
midler, og om det er registrerede virksomheder, der foretager importen og salget. I 2019 foretog
Skattestyrelsen 44 kontroller, deraf 18 kontroller hos registrerede virksomheder og 26 hos
uregistrerede. Der blev fundet fejl i 27 % af kontrollerne, som typisk var regnskabsfejl. Skattestyrelsen
har i 2019 igangsat et analyseprojekt om samkørsel af data internt og eksternt. Afgiften kontrolleres
også som en del af den løbende grænsekontrol hos Toldstyrelsen. I 2019 er 32 ulovlige midler
oversendt til Miljøstyrelsen til videre foranstaltning og vurdering af afgiftspligt.
Toldstyrelsen, Skattestyrelsen og Miljøstyrelsen har gennemført to grænsekontroller ved Gedser ift.
ulovlig import af pesticider. Danmark (Toldstyrelsen og Miljøstyrelsen) deltog desuden i Europols
operation Silver Axe IV, hvor der blev standset 22 transporter ved de danske grænser, dog uden at der
blev fundet ulovlige kopiprodukter af pesticider.
Oversigt over afgørelser i 2019 (sum af domme og bødeforlæg)
Kontrol
år
Vaske-
pladsbkg.
Bekæmpel-
sesmiddel-
bkg.
8
14
17
3
Sprøjte-
synsbkg.
Sprøjte-
journalbkg
Kemika-
lieloven
Forord-
ning
1107/
2009
1
4
2
0
Autori-
sations-
bkg
0
1
1
0
Sager
Bøde-
str.
2015
2016/
2017
2017/
2018*
2018/
2019
4
6
8
1
0
0
7
0
0
0
1
0
1
0
0
0
10
24
30
4
2.000-
45.000
5.000-
23.500
2.000-
45.000
10.000
-
25.000
* 1 er frifundet og 1 blev afgjort som advarsel
Der kan være flere overtrædelser i samme sag. Ikke alle sager fra de seneste kontrolår er afsluttede.
Pesticidrester i foder og fødevarer
Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomhederne, og analyserer løbende foder og fødevarer på det
danske marked for indhold af rester af pesticider
–
og offentliggør resultaterne. Analysemetoderne er
blevet udvidet, så der kan testes for flere stoffer i foder og fødevarer, og så det er muligt at afgive
analysesvar fra dag til dag, f.eks. i forbindelse med skærpet importkontrol, hvor varerne tilbageholdes,
indtil de kan frigives på baggrund af et analysesvar. I Fødevarestyrelsens kontrol har der bl.a. været
særlig fokus på importerede fødevarer, og specielt i importkontrollen har der været fokus på særlige
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
problemafgrøder og oprindelsessteder ved udtagning af målrettede prøver.
Resultaterne danner grundlag for sanktionering ved overskridelser af grænseværdierne. Der blev
udstedt bøder i forbindelse med overskridelse af to prøver grøntsager. Pesticidresultaterne, som bliver
offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside, fremgår af den årlige pesticidrapport samt af de
kvartalsvise rapporter.
I maj 2019 blev Overvågningsrapport 2012-2017 med indtagsberegninger og vurderinger af
kombinationseffekter samt analyse af udviklingen af danskernes indtag af pesticidrester over tid
offentliggjort. Rapportens resultater tyder på, at den danske befolknings eksponering for pesticidrester
fra kosten er nogenlunde uændret over tid, når man ser på mængden af pesticidrester. Derimod ses
der en faldende tendens, hvis man korrigerer for, at de pesticidrester, der findes i fødevarerne, nu er
mindre toksiske end tidligere.
Resultaterne fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol vil endvidere kunne danne baggrund for en
forebyggende indsats i forhold til pesticidrester - bl.a. rådgivning af avlere. Endvidere danner
resultaterne baggrund for information til forbrugere og erhverv med henblik på forbedrede
muligheder for at efterspørge og distribuere produkter med lavere restindhold af pesticider.
Aktiviteterne vedrørende pesticidrester i foder og fødevarer medvirker til at sikre et højt niveau af
fødevaresikkerhed.
På baggrund af EFSAs udmelding i 2019 om, at der ikke kan fastlægges nedre grænser for, hvornår
pesticidaktivstofferne chlorpyrifos og chlorppyrifos-methyl er skadelige at indtage via fødevarer, blev
det indført, at indtil nye EU maksimalgrænseværdier på detektionsgrænsen for de to stoffer finder
anvendelse i EU (efteråret 2020), bliver alle fund over detektionsgrænsen af chlorpyrifos og
chlorpyrifos-methyl fra stikprøvekontrollen risikovurderet af DTU Fødevareinstituttet. Hvis indholdet
bliver vurderet at være sundhedsskadeligt, jf. artikel 14 i Fødevareforordningen (forordning
178/2002), bliver partiet trukket tilbage fra markedet og tilbagekaldt fra forbrugerne, uanset om
grænseværdien for pesticiderne er overskredet eller ej. Tilsvarende bliver prøver fra den intensiverede
importkontrol (forordning 669/2009) og importrestriktioner (forordning 2018/1660) vurderet og
sendinger med sundhedsskadelige indhold vil blive afvist for import til EU. Denne særlige håndtering
af prøver med indhold af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl har bidraget til et højt niveau af
fødevaresikkerhed.
Indsamling af viden gennem forskningsprogrammet
Milepælene i Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning er opnået, og
målsætningen om, at forskningsprogrammet understøtter behovet for videnopbygning i forhold
til Pesticidstrategi 2017-2021’s
virkemidler og effekterne af disse, vurderes som værende
opfyldt.
Der blev i 2018/2019 modtaget 31 forskningsansøgninger, hvor der er givet tilsagn til otte af
projekterne, heraf tre i relation til sundhed. Der var afsat samlet omkring 7 mio. kr. til de tre
projekter. Det samlede tilskud i 2019 var på 16,6 mio. kr. Rapporter fra afsluttede projekter er
løbende blevet publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Resultaterne fra de afsluttede
projekter er vurderet i forhold til Pesticidstrategi 2017-2021, implementeret ved direkte
anvendelse i godkendelsesordninger for pesticider og biocider, når dette har været relevant, og i
relevant omfang præsentereret og anvendt i EU, hos f.eks. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Oplysning, rådgivning og vejledning
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
IPM - Integreret plantebeskyttelse
Der er i 2019 gennemført otte projekter i regi af Partnerskab om præcisionssprøjtning og 10
projekter med sigte på at implementere IPM-principperne. Ydermere er det besluttet at indføre
et IPM pointsystemskema på bedriftsniveau, så det kan kontrolleres, om landmanden anvender
IPM principperne. Der er udviklet et IPM-skema, som forventes at tages i drift i 2020.
Lovforslaget, hvor IPM-skemaet indgår, er under behandling, og kravet om IPM-skema vil også
blive udmøntet i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen sendes i høring i foråret 2020.
Opgaven vedrørende etablering af et antal IPM-innovationsbrug er beskrevet og sendt i EU-
udbud, og efterfølgende er der indgået kontrakt for et flerårigt projekt.
I forbindelse med forhandlingerne om tillægsaftalen i efteråret og vinteren 2018/19 er
aftaleparterne blevet præsenteret for en resistenshandlingsplan. Resistenshandlingsplanen er
udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriets departement på baggrund af input fra
Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet og blev offentliggjort i marts 2019.
Der er gennemført en analyse af baseline af sædskiftet hos forskellige bedriftstyper til udvikling
af et sædskifteindeks. Sædskiftebaseline blev offentliggjort af Aarhus Universitet den 30. august
2019, og resultatet herfra er indarbejdet i IPM-skemaet.
Brug af pesticider på offentlige arealer
Der er i kontrolåret 2018-2019 gennemført 11 kontroller hos kommunerne. Landbrugsstyrelsen
har fundet overtrædelser af pesticidreglerne i syv af kommunerne. Tilsvarende blev der for
kontrolåret 2019-2020 udtaget 10 kommuner. Af disse er to kontroller gennemført til dato (29.
januar 2020), og her var der ingen overtrædelser.
For at få mere viden om udfordringer og gode erfaringer i kommunerne om bekæmpelse af
ukrudt og invasive arter er der gennemført en interviewundersøgelse af en række kommuner.
Caseanalysen, som Københavns Universitet stod for, blev offentliggjort på Miljøstyrelsens
hjemmeside i september 2019.
Der blev afholdt et statusmøde i følgegruppen om aftale om udfasning af pesticider på offentlige
arealer den 11. september 2019, hvor bl.a. caseanalysen og behov for ny viden og videndeling
blev drøftet.
Færre pesticider på golfbaner
Der blev i 2013 indført belastningsloft på golfbanerne via bekendtgørelse. Golfbanerne har
hvert år siden da indberettet deres pesticidforbrug til Miljøstyrelsen, som har opgjort
udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbanerne. Denne opgørelse viser et fald i
pesticidforbrug på 63 % og et fald i pesticidbelastning på 50 % i perioden 2013-2018.
Der er i 2019 afsluttet et undervisnings- og rådgivningsprojekt om IPM på golfbaner. Der er
desuden udarbejdet og offentliggjort en pjece, der beskriver alle pesticidregler, og som er
målrettet golfbanerne og greenkeeperne, der er udarbejdet otte korte film om disse regler til
brug for bl.a. rådgivning og undervisning af greenkeepere, og der er ultimo 2019 igangsat et
projekt, der skal beskrive
best IPM practice
på golfbaner, og som afsluttes i 2020. Endelig er
der i regi af Partnerskab om præcisionssprøjtning udarbejdet en film om minimering af
vindafdrift af sprøjtevæske ved sprøjtning på golfbaner.
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 459: Statusnotat 2019 for implementering af Pesticidstrategi 2017 -2021
Landbrugsstyrelsen har på baggrund af en risikobaseret udvælgelse af 15 golfbaner i kontrolåret
april 2018-marts 2019 gennemført en dialogbaseret kontrol på disse og fundet overtrædelser på
ni golfbaner, det vil sige overtrædelser af pesticidreglerne på 60 % af de kontrollerede
golfbaner. Hovedparten af overtrædelserne var relateret til kravene i
vaskepladsbekendtgørelsen.
For kontrolåret 1. april 2019
–
31. marts 2020 er der igen udtaget 15 golfbaner til kontrol. Af
disse er der pr. 29. januar 2020 gennemført otte kontroller og der er fundet overtrædelser på
fire af de kontrollerede golfbaner.
To golfbaner har indberettet et pesticidforbrug for 2018, der overskrider belastningsloftet.
Mindre salg af pesticider til private haver
Miljøstyrelsen lancerede i forbindelse med påsken 2019 kampagnen ”Sammen gør
vi haven
grøn”. Med korte film og GIF’er
var formålet med kampagnen at inspirere haveejere til at tage
fat på hakkejernet og anvende alternativer til pesticider i private haver. Der blev også sat fokus
på korrekt anvendelse af pesticider. Kampagnen blev gennemført på sociale medier.
Miljøstyrelsen hjemmeside blev opdateret i forbindelse med lanceringen af kampagnen.
Salget af pesticider til det private marked var i 2018 på 62 tons aktivstoffer, hvilket var den
højeste mængde solgt til dette markedssegment siden 2011. Tallene for 2018 var hovedsageligt
påvirket af et stort salg af mosmidler, men der var ligeledes en stigning i salget af
ukrudtsmidler. Hovedårsagen til den markante stigning i salget af mosmidler ligger i et stort
salg af mosmidler baseret på jern(II)sulfat. Der har indtil 2018 været et stort salg af jernholdige
ikke godkendte mosmidler. Kemikalieinspektion havde ved deres kontroller i 2018 et stort
fokus på et salgsstop af disse produkter. I 2018 kom et ny godkendt mosmiddel på markedet,
som er blevet omfattet af statistikken
–
modsat forudgående år
–
hvorfor der ses en stigning i
forbrug af mosmidler.
Miljøstyrelsen gennemførte en evaluering af kravet om uddannelse af forhandlere, der sælger
pesticider til ikke-professionelle brugere. Konklusionen blev, at styrelsen anbefalede, at kurset
fremadrettet ændres til et e-læringskursus, som er under udarbejdelse.
Gartneriindsatsen
Miljøstyrelsen har i 2019 udarbejdet og udgivet ”Vejledning om pesticidholdigt spildevand
og
pesticidholdigt affald fra væksthusgartnerier”. Vejledningen har bl.a. til formål at hjælpe
kommunerne som myndighed på området til at kunne vurdere de muligheder, der er ift.
håndtering af pesticidholdigt spildevand og affald fra væksthuse. Derudover kan vejledningen
også bidrage til at skabe overblik og klarhed over lovgivningsmæssige krav og
løsningsmuligheder for gartneribranchen. Odense Kommune og branchen (Dansk Gartneri) har
været inddraget i udarbejdelsen af vejledningen.
Miljøstyrelsen har i 2019 etableret en væksthus-taskforce til at følge og supportere kontrollen af
pesticidanvendelsen i væksthuse. Denne taskforce er sammensat af medarbejdere fra
Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen.
Dansk Gartneris midtvejsevalueringen af branchens frivillige handlingsplan var forsinket i
2019, men er færdiggjort i februar 2020.
11