Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 457
Offentligt
2180474_0001.png
Klimapartnerskabet
for Fødevare- og Landbrugssektoren
Fødevare- og landbrugssektoren
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0002.png
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Sammenfatning og anbefalinger
1.1. Anbefalinger
Præambel: Vi står sammen om klimamål gennem grøn vækst
Indledning
Partnerskabets arbejde
Vision og reduktionsmålsætninger
Udgangspunkt – hvor står sektoren i dag
Udfordringer og muligheder
Sektorens klimatiltag
8.1.
8.2.
8.2.1.
8.2.2.
8.2.3.
8.2.4.
8.2.5.
8.3.
8.3.1
8.3.2
8.3.3.
8.4
8.5.
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
En frugtbar underskov af idéer til klimatiltag
Fra ‘mark over hav og skov til samfundet’: Oversigt over klimatiltag
Landbrug
Akvakultur
Skovbrug
Forarbejdning
Samfundet
Forskning som vej til yderligere CO
2
-reduktion
Udfordringsdrevne forskningspartnerskaber
Forskningsinfrastruktur og kapacitet
Forsknings- og udviklingsinitiativer
Innovation, udvikling og videnformidling
Forslag til yderligere CO2-reduktion
Referencer
Metode
Klimatiltag, Beskrivelser
2
4
10
11
12
13
15
24
26
29
30
30
46
47
49
52
57
57
58
58
62
63
64
67
71
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0003.png
Side
2
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren
1. Sammenfatning og anbefalinger
Klimaudfordringerne er – sammen med et stigende pres på naturen og et øget fødevarebehov
mod 2050 – blandt vor tids største globale udfordringer.
Fødevare- og landbrugssektoren vil bidrage konstruktivt til målsætningen om en 70 pct.
reduktion af Danmarks samlede klimaudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Og sektoren
vil ikke mindst levere de klimaeffektive produkter, teknologi og knowhow, der virkelig vil kunne
gøre den afgørende forskel globalt.
Sektoren ser den grønne omstilling som et fremtidigt konkurrenceparameter. Hele sektoren vil
derfor fremme denne omstilling og – som et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om i
forhold til den kommende klimalov – samtidig sikre et stærkt velfærdssamfund, beskæftigelse og
social balance.
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har en klar vision om:
●
●
●
●
●
●
At fødevare- og landbrugssektoren i samspil med samfundet er med til at gøre
Danmark til et foregangsland.
At levere de produkter, teknologier og løsninger, som ikke kun kan blive svaret på den
danske klimaudledning, men som også kan inspirere og vise vejen globalt.
At fortsat udvikle og øge den klimaeffektive produktion i Danmark, hvor alle led i
kæden er ”best in class” internationalt.
At sektorens klimaeffektive og grønne førerposition leverer stor værdi i form af
beskæftigelse, indkomst og eksportindtægt til gavn for hele Danmark.
At den grønne omstilling af sektoren er et konkurrenceparameter, som leder til nye
forretningsområder.
At vise vejen i forhold til forbrug, kost og madspild.
Den grønne omstilling mod en klimaeffektiv fødevare-, landbrugs-, og skovbrugssektor har
været i gang i flere årtier. Fødevare- og landbrugssektoren (inkl. LULUCF) har allerede i
perioden 1990-2017 reduceret sin udledning med 25 pct. Denne udvikling skyldes bl.a.
energieffektiviseringer, nye effektive staldsystemer, bedre gødningshåndtering, overdækning af
gylletanke, nedfældning, øget skovrejsning, klimatjek, forskning, rådgivning m.v.
I partnerskab med samfundet ligger der et potentiale for at levere yderligere 37 pct. reduktion,
så sektoren samlet vil kunne have reduceret sin udledning med
62 pct. i 2030
(i forhold til
1990). Det svarer til en reduktion på hele
12,6 mio. ton i 2030
(i forhold til 1990). Dermed er
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren ét af de partnerskaber, der har
potentiale for at levere ét af de største bidrag i ton til regeringens målsætninger.
Gennem forskning og udvikling er der potentiale for, at sektoren kan “close the gap” med en
yderligere reduktion, så man når
72 pct. i 2030
(i forhold til 1990), svarende til en reduktion på
14,8 mio. ton.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0004.png
Side
3
Figur 1.1 National opgørelse
1
Note: Klimaeffekterne af de enkelte tiltag er her opgjort netto for at fremhæve, hvad der kan tilskrives fødevare- og
landbrugssektoren i henhold til gældende emissionsopgørelsesmetode, og hvad der ikke kan; jf. Bilag 2. “Forskning”
omfatter fire udvalgte tiltag, der er regnet klimaeffekt på (Græsprotein, SkyClean, Stoffet “X” og Biofiltre til
reduktion af metanudslip). Laveste skøn for afledt reduktion i CO₂ -emissioner er vist i figuren (i alt 2,2 mio. ton
CO₂ -ækvivalenter). “Energi” omfatter klimaeffekter, som ikke kan tilskrives sektoren, om end sektorens aktører er
drivende i leveringen af reduktionen af disse (i alt 4,5 mio. ton CO₂ -ækvivalenter, hvoraf de 0,5 mio. ton dog
tilskrives sektoren, da energien bruges her og fortrænger fossilt energi).
Kilde: COWI.
Hertil kommer sektorens leverancer til den vedvarende energi, så der alt i alt i forhold til 1990
kan leveres et bidrag på
94 pct. i 2030
(i forhold til 1990), svarende til
19,3 mio. ton.
Tiltagene
tilskrives især energisektoren, men tallene er medtaget her, da det er fødevare- og
landbrugssektoren, som er forudsætningen for bidraget.
Udgangspunktet for fødevare- og landbrugssektoren adskiller sig fra eks. energi- og
industrisektoren ved, at man arbejder under biologiske og naturgivne forhold. Sektoren er
dermed unik i forhold til andre erhvervsgrene, idet den ikke bare udleder, men også kan optage
og lagre klimagasser. Gennem øget kulstofbinding kan sektoren blive et endnu større
kulstoflager til gavn for klimaet.
Sektoren leverer desuden de afgørende grønne byggesten til andre dele af samfundet, herunder
grønne kulbrinter til energisektoren og til erstatning af materialer produceret på baggrund af
fossile ressourcer.
Partnerskabet, som repræsenterer landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug, har
drøftet og udvalgt et antal konkrete tiltag, der er inddelt i kategorierne landbrug, akvakultur,
skovbrug, fødevareforarbejdning og forbrugere. De enkelte tiltag præsenteres i en ikke-
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
4
prioriteret rækkefølge.
Udover tiltagets klimagasreduktion i 2030, så opgøres budgetøkonomiske effekter.
Budgetøkonomi dækker over
,
hvorledes et tiltag påvirker forskellige samfundsgrupper og
-institutioners indtægter og udgifter, hvor fokus er på fødevare- og landbrugssektoren.
1.1. Anbefalinger
#1 Udtagning af de første 47.400 hektar lavbundsjord
Partnerskabet anbefaler, at
•
•
•
staten og eventuelle private fonde og andre interessenter sætter de nødvendige ressour-
cer af til at opkøbe og omlægge og/eller erstatte jordejere for omlægning af arealer med
efterfølgende tinglyste restriktioner
der etableres de nødvendige administrative set-ups, der kan sikre en hurtig udtag-
ning/omlægning af de mest klimabelastende lavbundsjorder
der i forbindelse med udtagning/omlægning sikres et samspil i forhold til klimatilpas-
ninger, miljø, natur, biodiversitet, herunder at understøtte en forsknings- og udviklings-
indsats til at belyse disse sammenhænge, samt samspil i forhold til at efterspørge pro-
duktion af grønne fibre til at erstatte fossile polymerer og byggematerialer.
#2 Yderligere udtagning af lavbundsjorde (udover 47.400 hektar)
Partnerskabet anbefaler, at
•
staten og eventuelle private fonde og andre interessenter sætter de nødvendige ressour-
cer af til at opkøbe og omlægge og/eller til at erstatte jordejere for omlægning af arealer
med efterfølgende tinglyste restriktioner
der etableres de nødvendige administrative set-ups, der kan sikre en hurtig udtag-
ning/omlægning af de mest klimabelastende lavbundsjorder
der i forbindelse med udtagning/omlægning sikres et samspil i forhold til klimatilpas-
ninger, miljø, natur og biodiversitet, herunder at understøtte en forsknings- og udvik-
lingsindsats til at belyse disse samspil.
•
•
#3 Tiltag til reduktion af lattergasudledningen fra brug af handels- og husdyrgødning
Partnerskabet anbefaler, at
●
det afdækkes, hvordan der skabes økonomisk grundlag for at sætte ressourcer af til at
etablere en tilskudsordning til at dække meromkostningerne forbundet med at tilsætte
nitrifikationshæmmere til gødningen
der iværksættes forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan føre til lavere omkostnin-
ger, og/eller andre tiltag til reduktion af lattergasudledningen.
●
#4 Hyppig udslusning af gylle og udmugning af husdyrgødning
Partnerskabet anbefaler, at
•
der oprettes de nødvendige tilskudsordninger under søjle 2 i EU’s fælles landbrugspoli-
tik til at dække meromkostningen ved at installere system med automatisk udslusning af
gylle og hyppig udmugning (både ved etablering af nye staldanlæg, og hvis det er tek-
nisk muligt at installere et sådant system i eksisterende staldanlæg)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
5
●
der iværksættes en udredning, som vil frembringe dokumentation af reel metanreduk-
tion, hvor effekterne af hyppig udslusning tænkes sammen med tiltag til at reducere
metanudledninger i gyllelager.
#5 Gylleforsuring
Partnerskabet anbefaler, at
●
der oprettes de nødvendige tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, som ved
etablering af nye staldanlæg gør det økonomisk attraktivt at vælge installation af gylle-
forsuring som miljøteknologi samt eventuelt andre klimareducerende teknologier
der bør være fokus på at forske i alternativer til forsuring, især af hensyn til arbejdsmiljø
og bygningers levetid.
●
#6 Klimaoptimering af foder
Partnerskabet anbefaler, at
●
det afdækkes, hvordan der skabes økonomisk grundlag for at etablere en tilskudsord-
ning til at dække meromkostningerne forbundet med ændret fodring eller anvendelse af
tilsætningsstoffer med metanreducerende effekt
der iværksættes forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan føre til mere klimaeffek-
tive fodermidler og -systemer, herunder tilsætningsstoffer og lokal produktion af foder,
som kan sikre kvaliteten af fødevarerne, lavere omkostninger og mindre behov for til-
skud.
●
#7 Mere græs i sædskiftet til græsproteinproduktion
Partnerskabet anbefaler, at
●
●
●
●
der igangsættes flere pilotprojekter med produktion af græsprotein samt forskning og
udvikling i anvendelse af restbiomassen til andet end klimaoptimeret foder
der bør være en særlig tilskudsordning til hurtig udbredelse af teknologien, fordi det har
en multifunktionel værdi for klima, miljø, mindre import osv.
der forskes i klimaoptimerede sædskifter af græs/kløver og græs/lucerne blandinger
at der iværksættes forsknings- og udviklingsaktiviteter til udvikling af pløjefri udsånings-
teknikker og sædskifter til mindskning af tab af kulstof og mindre brug af energi, ek-
sempelvis diesel ved dyrkning.
#8 Planteforædling
Partnerskabet anbefaler, at
●
der sikres de nødvendige rammer og ressourcer for samspil mellem forskning og er-
hvervets forædlingsarbejde målrettet klimaoptimerede afgrøder og nye afgrøder rettet
mod at udvikle plantebaserede produkter rig på protein til direkte konsum
der iværksættes forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan forkorte forædlingscyklus-
sen
der arbejdes for muligheden for at anvende de nyeste forædlingsteknikker på europæisk
plan med de dertil foretagne risikovurderinger.
●
●
#9 Avl og genetik
Partnerskabet anbefaler, at
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
6
•
der sikres det nødvendige samspil mellem forskning og erhvervets avlsarbejde inden for
alle husdyr.
#10 Økologi
Partnerskabet anbefaler, at
●
målrettede initiativer inden for økologi drøftes og besluttes i forbindelse udarbejdelse af
den fra regeringen forudsete økologiske handlingsplan.
#11 Klimatjek og handlingsplan på bedrifterne
Partnerskabet anbefaler, at
●
staten får udarbejdet klare regler for opgørelsesmetoder, så klimahandlinger og resulta-
ter kan honoreres økonomisk i en europæisk kontekst.
#12 Øget produktion af biopolymerer fra biomasse
Partnerskabet anbefaler, at
•
der udarbejdes og handles på en national bioøkonomistrategi, der sætter en klar retning
for, hvordan biomasse som for eksempel afgrøder, rest- og sidestrømme og affald an-
vendes mest klimaoptimalt og dermed kan spille en rolle i dansk samfundsøkonomi,
herunder muligheder for at substituere fossile polymerer med biopolymerer
der sættes midler af (for eksempel i Innovationsfonden) til at etablere partnerskaber
med henblik på at udvikle teknologier og forretningsmodeller for udnyttelse af dansk
produceret biomasse til fødevareingredienser og materialer, herunder biopolymerer.
•
#13 Biogas fra afgasning og avancerede biobrændstoffer
Partnerskabet anbefaler, at der skabes rammevilkår, der sikrer, at biogasproduktionen øges med
20 PJ i perioden frem til 2030 ved, at
•
•
•
•
det gennem en certificeringsordning - der sikrer sporbarhed - sikres, at produktionsfor-
øgelsen alene sker ved øget anvendelse af husdyrgødning, halm, kløvergræs og restpro-
dukter, der registreres som affald, fordi de ikke i praksis kan anvendes højere i affalds-
hierarkiet, eksempelvis til foderproduktion
afgiftsmæssige barrierer for anvendelse af biogas til transport fjernes
der sættes ressourcer af til at videreudvikle de nødvendige teknologier til afgasning af
halm og sikring af returnering af fibre (kulstof) på landbrugsarealer, og at der skabes in-
citamenter til, at disse teknologier kan etableres på biogasanlæggene
der oprettes et bredt sammensat rådgivende forum under Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet med deltagelse af repræsentanter for sektoren, universiteter og højere
læreanstalter samt offentlige myndigheder til at sikre, at potentialet i dansk landbrug til
understøttelse af den grønne omstilling inden for energi og transport udnyttes optimalt
under hensyn til VE-direktivet.
#14 Udbredelse af vedvarende energi til energiproduktion i landbruget
Partnerskabet anbefaler, at
•
etablering af solceller fortsat går i retning af, at de er fuldt markedsdrevne, at landbrugs-
jord med solceller ikke beskattes hårdere end jord med anden markdrift, og at der er en
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
7
effektiv planlægningsproces i kommunerne, samt at transmissionsnettet bliver udbyg-
get, så elproduktionen kan afsættes
der er gode rammevilkår for opsætning af vindmøller på land, herunder at der er mulig-
hed for at erstatte ældre vindmøller med nye mere effektive vindmøller
der er klare regler for naboindsigelser ved opsætning af solceller og vindmøller, så unø-
dige forsinkelser undgås
der er gode, men ikke markedsforvridende rammevilkår i det omfang, biomasse ud fra
en klimabetragtning med fordel kan anvendes til energiformål.
•
•
•
#15 Opdræt af muslinger til muslingemel til svinefoder
Partnerskabet anbefaler, at
●
der oprettes en tilskudsordning til etablering af muslingeopdræt.
#16 Øget skovrejsning og skovproduktion
Partnerskabet anbefaler, at
•
•
staten udvider skovrejsningsordningen, så der plantes 5.600 ha ny skov årligt med et
mål om at rejse 450.000 ha ny skov inden 2100
skovrejsningsordningen tilpasses med et hensyn om klimaoptimeret træartsvalg, stort
årligt netto kulstofoptag og produktion af træ til anvendelse i træprodukter med lang
levetid.
#17 Genanvendelse af vandressourcer i fødevareindustrien
Partnerskabet anbefaler, at
•
der som opfølgning på Partnerskabet om vandeffektiv i fødevareindustrien (DRIP) af-
sættes midler i regi af Innovationsfonden til en indsats målrettet klimaoptimale, vandef-
fektive løsninger og branchekoder i forhold til fødevaresikkerhed
der etableres en oplysningsindsats om potentialet og synergien mellem vandgenbrug og
vandbesparelser til virksomhederne i fødevarebranchen.
•
#18 Grøn omstilling af forarbejdningsprocesser – herunder elektrificering og
energieffektivisering
Partnerskabet anbefaler, at
•
der sættes midler af til forskning og udvikling af teknologier og løsninger, som gør det
muligt at omstille processer med fossile energiinput. Det gælder for eksempel varme-
pumper, der kan levere varme ved mere end 200 grader, elektrificering af procesudstyr,
power-to-x teknologier m.m.
der sættes midler af til demonstration af projekter, der kan fremme den grønne omstil-
ling af forarbejdningsprocesser. Det gælder for eksempel i forhold til demonstration af
de lovende teknologier og løsninger, der arbejdes med i forsknings- og udviklingspro-
grammerne, og i forhold til demonstration og opskalering af allerede kendte løsninger.
Det være sig inden for power-to-x, elektrificering og øget og bedre anvendelse af bio-
masse, herunder restprodukter fra industrien, til energi
der afsættes en pulje frem mod 2030 til grøn omstilling i fødevarevirksomheder i for-
hold til energieffektivisering (udover puljen til energibesparelser i perioden 2021-2024,
som blev aftalt med Energiaftalen fra juni 2018)
•
•
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
8
•
•
der afsættes en pulje til tilskud til varmepumper i industrien, for eksempel efter samme
model som den tidligere ”Vedvarende Energi til proces” program
at reguleringen af elnetselskaber, som spiller en central rolle i forhold til en succesfuld
elektrificering, skal sikre høj forsyningssikkerhed til omkostningseffektive tariffer og
skal sikre, at tilslutning af nyt og øget elforbrug foregår hurtigt, enkelt og til omkost-
ningseffektive priser
at incitamenter til fleksibelt elforbrug øges, så det samtidig sikrer, at det ikke skader de
virksomheder, der har forarbejdningsprocesser, som ikke kan omstilles til et fleksibelt
forbrug.
•
#19 Erstatning af fossile ressourcer eller energitunge materialer i byggeriet med træ
Partnerskabet anbefaler, at
•
•
staten laver en dansk strategi for klimavenligt træbyggeri og stiller bindende klimakrav
til materialer gennem bygningsreglementet
brandregulativet opdateres med samme funktionelle krav til alle materialer, så træ ikke
diskrimineres i forhold til stål og beton.
#20 National kildesortering af madaffald og øget genanvendelse af emballageaffald
Partnerskabet anbefaler, at
•
•
der snarest indføres obligatorisk udsortering af madaffald fra husholdninger, offentlige
institutioner, virksomheders køkkener og kantiner
der sikres en ensartet national sortering af madaffald og emballageaffald, herunder ud-
sortering af fødevarekartoner, til genanvendelse, hvilket vil sikre større ensartede af-
faldsmængder, der kan oparbejdes på anlæg i Danmark
der ydes bred politisk opbakning til, at erhvervslivet sætter sig i spidsen for det kom-
mende udvidede producentansvar for emballage. For eksempel ved at etablere én fælles
kollektiv ordning, der kan løfte det praktiske ansvar for at indsamle og genanvende em-
ballageaffald
incitamenter til at udvikle og anvende eksempelvis bæredygtige emballager fortsat frem-
mes. Det afsøges, om der kan indføres mere tydelige incitamenter til udvikling og an-
vendelse af mere bæredygtige emballager, og at eksisterende cirkulære indsamlingssyste-
mer understøttes.
•
•
#21 Mindskning af madspild gennem flere indsatser
Partnerskabet anbefaler, at
•
•
•
madspild skal gøres målbart, og at der skal anvendes en fælles EU-metode til opgørelse
af madspild, samt et nationalt reduktionsmål for indsatsen mod madspild
den danske regering i EU-regi arbejder for et fælles EU reduktionsmål for madspild
som del af EU Green Deal og Farm to Fork reformerne
indsatsen mod madspild styrkes gennem et stærkere fokus på forebyggelse ved en bred
vifte af indsatser, eksempelvis forbedret holdbarhed, øget forbrugeroplysning og ud-
dannelse, reduceret pris på overskudsmad, bedre planlægning og logistik m.v.
der iværksættes en regional eller national forsøgsordning med mærkning, som supplerer
’bedst før’ information med ’også god efter’
der afsættes øremærkede midler til projekter, der forebygger og reducerer madspild.
•
•
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
9
#22 Kostsammensætning efter kostrådene
Partnerskabet anbefaler, at
•
de kommende klimakostråd, der anbefales fra myndighedernes side, tager hensyn til
både ernæring, tilgængelighed af fødevarer, danskernes nuværende præferencer, samt at
kosten er økonomisk og kulturelt acceptabelt (jævnfør FAOs definition af bæredygtig
kost) – og at disse klimakostråd udarbejdes i samspil med relevante partnere, herunder
fødevareerhvervet, som kan bidrage til den efterfølgende udrulning af klimakostrådene
der ikke indføres klimamærkning på fødevarer. Klimamærkning – i så fald det ønskes
indført – skal være en myndighedsopgave og skal gennemføres som en harmoniseret
løsning på EU-niveau. Behovet for europæiske standarder, og ikke danske standarder,
er nødvendigt. Udgangspunktet skal være, at forbrugerne bliver oplyst på et gennemar-
bejdet og videnskabeligt funderet grundlag med udgangspunkt i PEF-vurderinger
der gennemføres en kampagne omhandlende sund, velsmagende og klimavenlig mad i
Fødevarestyrelsen, som drøftes i regi af relevante fora, for eksempel innovationspart-
nerskabet for sundere mad, hvor en række relevante aktører er samlet. For at få det op-
timale ud af kampagneressourcerne, bør kampagnen målrettes de danskere, der har in-
teresse, men ikke allerede spiser sundt (=tvivlerne)
der iværksættes strukturelle (evt. nudging) tiltag på offentlige institutioner og på ar-
bejdspladser, som gør den sunde og klimavenlige kost tilgængelig for børn og voksne
uanset social klasse. Tiltagene drøftes og valideres i samarbejde med relevante partnere,
herunder innovationspartnerskabet for sundere mad, hvor en række relevante aktører er
samlet
virksomhederne i takt med markedsudviklingen udvikler de produkter, som forbru-
gerne efterspørger, herunder plantebaserede produkter.
•
•
•
•
#23 Forskning
Partnerskabet anbefaler, at
●
det er bydende nødvendigt at etablere et antal større, flerårige og udfordringsdrevne
forskningspartnerskaber (grundforskning, strategisk forskning, udvikling og
demonstration), som sikrer tværfaglighed og myndighedsinddragelse og dermed
nedbryder søjletænkning
der sikres tilstrækkelige forsknings- og investeringsmidler til virkemidlerne græsprotein,
biokul (SkyClean), biofiltre og stoffet x (foder).
●
#24 Innovation, udvikling og vidensformidling
Partnerskabet anbefaler, at
●
Landbrugets promilleafgiftsfonde, som i mange år har spillet en afgørende rolle for
erhvervets udvikling mod et af verdens mest effektive og bæredygtige landbrug, tilføres
yderligere bevillinger, der øremærkes til nye, innovative klimaløsninger
lovgrundlaget for landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde fastholdes, idet
systemet er internationalt unikt, da alle landmænd medfinansierer udvikling og
omstilling, og at ny viden hurtigt omsættes i praksis via rådgivning og videnformidling
til den enkelte landmand.
●
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
10
2. Præambel: Vi står sammen om klimamål gennem grøn vækst
Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse en både svær og vigtig opgave:
Nemlig på én og samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser der
vil kunne bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO
2
-udledning med 70 pct. i 2030
og gøre Danmark til et foregangsland for resten af verden.
Vi er gået til opgaven med det udgangspunkt, at vi på samme tid skal gøre Danmark og
danskerne rigere – og verden mere bæredygtig. Hvis vi skal nå målet, vil det kræve store
investeringer. Derfor skal bæredygtighed og vækst følges ad. Og derfor skal vi som samfund
være klar til at prioritere investeringer i klima. I dansk erhvervsliv er vi klar til at løfte vores
del af opgaven i et tæt partnerskab med regeringen og Folketinget – og resten af samfundet.
Fremtidig økonomisk vækst er forudsætningen for, at vi har råd til at løse
klimaudfordringerne på en måde, hvor vi samtidig har et godt og velfungerende samfund. Det
kræver, at vi sikrer Danmarks konkurrenceevne og skaber vækst og nye job samtidig med, at
vi omsætter klimaambition til handling.
Klimaudfordringen er global. Vi skal nå vores nationale mål uden at skubbe aktiviteter ud af
landet. Vi skal lave en reel grøn omstilling af vores samfund, som målbart reducerer
udledningen af klimagasser globalt set – og det skal ske ved udvikling og ikke afvikling. Med
vores indsats som inspiration til handling skal vi arbejde internationalt i regi af blandt andet
FN og EU for at sikre fald i de globale emissioner og for at øge udviklingen af grønne danske
løsninger, som vi kan eksportere til resten af verden.
I de 13 klimapartnerskaber står vi sammen om at bidrage til, at Danmark lever op til de
politiske målsætninger.
Vi ser frem til, at forslagene bæres videre over i en konkret samlet klimahandlingsplan, der
skal indeholde to klare mål.
At bidrage til at løse klimaudfordringen herhjemme og globalt og samtidig sikre et stærkt
erhvervsliv, flere danske arbejdspladser og et mere velstående samfund.
Forslagene fra de 13 klimapartnerskaber er af gode grunde ikke tænkt sammen, og mange
forslag går på tværs af sektorer og brancher. Næste skridt er derfor en samlet klimaplan. Her
er det helt afgørende, at den samlede klimaplan redegør for konsekvenserne af hvert enkelt
initiativ – og at planen som helhed sikrer, at den grønne omstilling går hånd i hånd med
fortsat vækst og velstand i Danmark.
Vi håber, at alle vores forslag læses i den ånd og sammenhæng, som vi her har beskrevet.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
11
3. Indledning
Regeringen har givet Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren til opgave at
udarbejde et bud på, hvordan sektoren kan bidrage til en reduktion af Danmarks udledning på
70 pct. i 2030. Samtidig ønsker regeringen at løse klimaudfordringerne på en måde, der
understøtter dansk konkurrenceevne, eksport, jobs, velfærd og velstand uden at øge uligheden.
Bidraget til regeringen fra partnerskabet skal indeholde:
●
●
●
Foreløbige reduktionsambitioner og 2030-vision
Tiltag som sektoren selv kan foretage for at reducere udledningerne
Barrierer og rammevilkår for yderligere drivhusgasreduktion og grøn konkurrenceevne
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren repræsenterer en sektor, der har en
stærk platform og vigtige kompetencer til at kunne bidrage konstruktivt til det videre arbejde
med udarbejdelse af en klimahandlingsplan, som skal sikre reducering af udledningen af
klimagasser, samtidig med at dansk konkurrenceevne, eksport, arbejdspladser og velstand
understøttes.
Partnerskabet omfatter landbrug, akvakultur m.v. over forarbejdning til vedvarende
energiproduktion og forbrug samt skovbrugssektoren. Emballage og logistik, som udgør en
betydelig del af det samlede klimaaftrykket gennem hele værdikæden, er således ikke en del af
den afgrænsning af sektoren, som er foretaget i regeringen i forbindelse med udviklingen af de
enkelte klimapartnerskaber.
Sektoren er kendetegnet ved, at den arbejder med naturgivne og biologiske processer, hvor der
er usikkerhed om effekter og nogle gange har lange tidshorisonter, fx i forbindelse med
skovrejsning.
Synergierne og afhængigheden mellem
alle led
i sektoren vil kunne give et helhedsbillede og
viden om de mest omkostningseffektive klimatiltag og reduktionspotentialer.
Partnerskabet er sammensat, så der er kompetencer og synergier mellem medlemmerne, der kan
identificere løsningsbidrag på klimaudfordringerne som fx optimal ressourceudnyttelse,
madspild og forbrugeradfærd, produktion hos landmænd, skovbrug og virksomheder, enzymer,
der forlænger levetiden af fødevarerne, og forbrugeroplysning.
Hertil kommer, at sektoren har en betydningsfuld rolle som leverandør af vedvarende energi,
bl.a. biogas, biodiesel og vigtige kompetencer i forhold til arealanvendelse, bindingen af kulstof i
jorden og biomasse (LULUCF), bl.a. skovbrug, integrering af træer og udtagning af
lavbundsjorde.
Tilgangen fra partnerskabet har været at få overblik over mulige indsatser, som sektoren selv
kan implementere, såvel som indsatser som sektoren kan implementere i partnerskab med
samfundet. Centralt for partnerskabet har været indsatser med nationale og globale effekter
samt tiltag med effekt til andre sektorer, fx energi.
Når Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har afrapporteret til regeringen,
vil sektorens bidrag – på linje med de øvrige 12 klimapartnerskaber – indgå i regeringens udspil
til en samlet klimahandlingsplan for Danmark.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
12
4. Partnerskabets arbejde
Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown, er blevet udpeget som formand for Fødevare- og
Landbrugssektorens klimapartnerskab.
Hele sektoren omfattende landbrug, skovbrug, akvakultur, fødevarevirksomheder, forbrug,
madspild og energi har været repræsenteret i partnerskabet. Følgende medlemmer har været
med i partnerskabet for at understøtte arbejdet med faglig ekspertise:
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
Allan Christiansen, CEO Lantmännen Schulstad
Anders Bering, Vice President Corporate Affairs Carlsberg
Anders Jeppesen Jensen, COO/General Manager Daka
Anne Arhnung, Adm. direktør L&F
Annemarie Meisling, Senior Director Chr. Hansen
Bo Jellesmark Thorsen, Institutleder og professor Københavns Universitet
Carsten Hänel, CEO Orkla Foods Danmark
Christine Nellemann, Institutdirektør Danmarks Tekniske Universitet
Ejnar Schultz, Direktør SEGES
Hanne Søndergaard, CMO Arla
Helle Borup Friberg, Adm. direktør Økologisk Landsforening
Iben Krog Rasmussen, Direktør Tænketanken Frej
Jan Søndergaard, Direktør Dansk Skovforening
Jesper Pagh, Koncerndirektør husdyrernæring DLG
Jørgen E. Olesen, Institutleder og professor Aarhus Universitet
Jørgen Hald Christensen, Adm. direktør Mejeriforeningen
Leif Nielsen, Branchedirektør DI Fødevarer
Lotte Engbæk Larsen, Markedschef Dansk Erhverv
Marie-Louise Boisen Lendal, Direktør FREJ
Niels Dalsgaard, Formand Dansk Akvakultur
Niels Hald, Direktør Bryggeriforeningen
Ole Green, CEO Agrointelli
Ole Hvelplund, Adm. direktør Nature Energy
Ole Wehlast, Forbundsformand Fødevareforbundet NNF
Peter Kaae Holm, Gruppeformand Den Grønne Gruppe 3F
Selina Juul, Bestyrelsesformand og stifter Stop Spild Af Mad
Søren Møgelvang Nielsen, Koncernledelsen Danish Agro
Arbejdsproces
Der har været 3 møder i klimapartnerskabet:
●
●
●
29. nov. 2019
10. januar 2020
5. februar 2020
Mellem de to første møder blev der indsamlet idéer til konkrete klimaindsatser blandt
medlemmerne af klimapartnerskabet såvel som blandt en bredere kreds af medlemmer og
virksomheder i fødevare-, landbrugs- og skovsektoren. På baggrund af drøftelserne i
partnerskabet den 10. januar blev der udvalgt en række klimatiltag, der er blevet beregnet effekt
på med henblik på at give et valideret indspil til regeringen. Første udkast til afrapportering blev
drøftet i partnerskabet den 5. februar 2020.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
13
Landbrug & Fødevarer har fungeret som sekretariat for Klimapartnerskabet for Fødevare- og
Landbrugssektoren. COWI har gennemregnet og valideret alle beregninger i rapporten
vedrørende klimaeffekt og økonomiske effekter af de foreslåede tiltag.
5. Vision og reduktionsmålsætninger
Klimaforandringer, stigende pres på naturressourcerne og behovet for at brødføde en global
befolkning på 10 mia. mennesker i 2050 er blandt vor tids største udfordringer. Vi skal tage vare
på klima, miljø og natur, og derfor er der brug for nye, innovative løsninger, så vi kan producere
og forbruge bæredygtigt.
Fødevare- og landbrugssektoren er i samspil med samfundet klar til at løfte den udfordring, så
Danmark bliver et foregangsland.
Fødevare- og landbrugssektoren har et mål om at være klimaneutral i 2050 og levere et
substantielt bidrag på 62 pct. til regeringens klimamålsætning i 2030, hvor alle led i kæden skal
være ”best in class” internationalt. I 2030 har vi taget de vigtigste skridt mod klimaneutralitet i
2050.
Mens de store CO
2-
reduktioner skal findes blandt primærproducenter, vil
forarbejdningsindustrien kunne opnå endog meget store reduktioner på deres områder, og flere
af dem har allerede formuleret mål om CO
2
-neutralitet allerede i 2030.
Det er vores målsætning fortsat at udvikle og øge den klimaeffektive produktion i Danmark, så
vi skaber de produkter og løsninger, som ikke kun kan blive løsningen på den danske
klimaudledning, men som også kan inspirere og vise vejen globalt.
Sektorens klimaeffektive, bæredygtige og konkurrencedygtige førerposition skal sikre, at vores
produktion forbliver i Danmark. I 2050 ønsker vi fortsat at have en stor fødevare-, landbrugs-,
akvakultur- og skovsektor, der leverer stor værdi i form af beskæftigelse, indkomst, velfærd og
eksportindtægt til gavn for hele Danmark.
Sektoren skal være en grøn vækstmotor, der leverer de mest klimavenlige produkter, teknologier
og knowhow til resten af verden. Den grønne omstilling af sektoren skal være et
konkurrenceparameter og lede til nye forretningsområder. De klimaeffektive og bæredygtige
produkter skal fremmes, så producenterne får en markedsfordel.
Det skal ske ved at udvikle og levere de grønne kulbrinter, der er en afgørende forudsætning for
fremtidens grønne energi. Ved at optimere vore produktionssystemer gennem recirkulering af
emballager og elektrificering. Ved at reducere spild af ressourcer og tilstræbe klimaoptimal
udnyttelse af biomasse og sidestrømme. Og ved at binde mere kulstof i vores arealer og skove,
investere i nye produktionssystemer og afgrøder samt ved at udvikle og udvide styrkepositionen
inden for animalske og plantebaserede fødevarer.
Sektoren vil også vise vejen i forhold til forbrug, kost og reducering af madspild. Sektoren har
en målsætning om at bistå myndighederne og bistå forbrugerne i at reducere madspildet og
hjælpe dem til at vælge ernærings- og klimarigtige, nemme, smagfulde, sanselige produkter og
måltider.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0015.png
Side
14
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0016.png
Side
15
6. Udgangspunkt – hvor står sektoren i dag
En række politiske beslutninger på internationalt og nationalt niveau sætter overordnede mål for
de kommende års klimaindsats – både for Danmark og sektoren.
●
I september 2015 vedtog verdens regeringsledere i FN de 17 verdensmål. De skal frem
mod 2030 sikre en mere bæredygtig verden. Landene har også forpligtet sig til at lave
nationale handlingsplaner for at nå målene.
I FN er regeringslederne også blevet enige om, at vi skal begrænse
temperaturstigningerne til under 2 grader – helst under 1,5 grader – på en måde, der
ikke truer fødevareproduktionen.
I EU er der et samlet CO
2
reduktionsmål på 40 pct. i forhold til 2005. Der er sat en
række specifikke reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor (Non-ETS). Danmark
er forpligtet til en 39 pct. reduktion i landbrug, boliger og transport i 2030 (ift. 2005).
Den kvotebelagte sektor generelt er omfattet af en 43 pct. reduktionsforpligtigelse.
I Danmark har man et mål om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050 – og i aftalen
om klimaloven kræves der en 70 pct. CO
2
-reduktion af Danmarks udledninger i 2030
(ift. 1990).
●
●
●
Sektorens klimaaftryk
Udviklingen af en mere klimaeffektiv fødevare-, landbrugs-, og skovbrugssektor har været i
gang i flere årtier. Sektoren har i perioden 1990-2017 reduceret sin udledning af drivhusgasser
med ca. 25 pct. Det skyldes bl.a. en lang række sideeffekter af andre aktiviteter og særligt øget
effektivitet igennem hele værdikæden, dvs. over landbrug, skovbrug og akvakultur til
forarbejdningsleddet og energiproduktion.
Figur 6.1. Drivhusgasudledningen i fødevare- og landbrugssektoren inkl. LULUCF
Kilde: Energistyrelsen, 2019.
Udledningerne fra sektoren fordeler sig på energi, proces og LULUCF bidrag på nedenstående
måde:
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0017.png
Side
16
Figur 6.2: Opdelte udledninger for Klimapartnerskabet "Fødevare- og Landbrugssektoren i 2017”
Kilde: Energistyrelsens energistatistik, faktiske udledninger, og Basisfremskrivningen 2019 samt Danmarks Statistiks
DRIVHUS tabel til detaljeret opdeling af udledninger på underbrancher. Proces og LULUCF: DCE, Aarhus
Universitet. CRF-tabel, national indberetning til FN.
Klimalækage i landbrug
Klimalækage måler, hvor meget CO
2
der reduceres på globalt niveau, hver gang der reduceres 1
kg CO
2
i Danmark. Hvis lækagen er 0, vil hele det danske reducerede kg CO
2
også være
reduceret på globalt niveau. Men hvis lækageraten er over 0, så vil en del af den globale effekt
være mindre end det kg CO
2
, som Danmark har reduceret. En reduktion i Danmark vil derfor
have mindre effekt på det globale klima. Der er usikkerheder forbundet med disse beregninger.
Landbruget er en af de sektorer, der har den største klimalækage, og dermed en af de sektorer,
hvor klimatiltag med produktionsnedgang til følge giver mindst klimaeffekt på globalt niveau.
Det konkluderer Det Miljøøkonomiske Råd i ”Miljø og Økonomi 2019”.
Landbrugets klimalækage kan både regnes med inkluderende indirekte effekter eller kun med de
direkte effekter. Hvis man udelukkende kigger på landbrugets direkte klimalækage, så medregner
man ikke effekter fra andre sektorer, men ser på landbruget alene. Ifølge Det Miljøøkonomiske
Råd er den direkte lækagerate fra det danske landbrug 1,12. Det betyder, at den direkte effekt,
hvis dansk landbrug udflyttes til udlandet, vil være, at det globale landbrugs klimaaftryk vil stige
med 12 pct.
Det er nødvendigt at adskille produktion og forbrug i diskussionen om lækage. Det kan godt
være, at der skal spises mere plantebaseret i Danmark, men det globale klima vil have bedre
gavn af, at man beholder landbrugsproduktionen her i Danmark.
Når landbrugets lækage udregnes med indirekte effekter, og andre sektorer medregnes, så er det
med stor usikkerhed. Faktisk varierer den indirekte lækage mellem 0,27 og 0,75. Det betyder, at
når det danske landbrug reducerer 1 kg CO
2
, så vil det på globalt plan kun være mellem 25-73
pct. af det reducerede kg CO
2
. Det er en meget lille global effekt, når der sammenlignes med
andre produkter.
Den store usikkerhed skyldes særligt, at lækageniveauet afhænger af, om andre lande tilslutter sig
og overholder Parisaftalen. Den vil nemlig få betydning for, hvorvidt andre lande også reducerer
deres udledninger.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
17
Forskellige opgørelsesmetoder
De ovennævnte tal for drivhusgasudledninger er opgjort efter
territorialprincippet.
Det vil sige, at
opgørelsen alene medtager emissioner, der finder sted fra aktiviteter på
dansk grund.
Opgørelsen
følger de metoder, der er fastsat i IPCC’s vejledninger, og indsendes hvert år til
Europakommissionen og FN’s klimakonvention (UNFCCC). Danmarks forpligtigelser i forhold
til EU og de målsætninger, vi har indrapporteret til FN, er alle i relation til
drivhusgasudledninger, der er opgjort efter dette princip. Ligeledes er Klimalovens målsætning
om en 70 pct. reduktion i 2030 også baseret på denne opgørelse.
Fælles for de ovenstående tal og opgørelser er, at de er historiske. For at estimere behovet for
klimaindsatsen fremadrettet kræves fremskrivninger, såsom Energistyrelsens basisfremskrivning,
der tjener som fælles grundlag for alle regeringens klimapartnerskaber. Basisfremskrivningen
inddrager effekten af vedtagne klimaindsatser og viser dermed indsatsbehovet over for
drivhusgasudledninger, opgjort efter territorialprincippet, der skal til for at nå de målsætninger,
Danmark har sat sig.
Mange virksomheder har sat sig mål og defineret visioner for virksomhedernes
drivhusgasudledninger. Virksomhederne har ofte en anden tilgang end territorialprincippet.
Virksomhederne ser på hele forsyningskæden for at opgøre produkternes klimaaftryk.
Produkternes klimaaftryk kan dermed opgøres ved
intensitetstal,
der udtrykker udledninger per
produceret enhed eller mængde. CO
2
-intensitet kan blandt andet beregnes vha.
Livscyklusvurderinger
(LCA-værktøjer).
En væsentlig forskel i forhold til territorialprincippet er, at for intensitet og fodaftryk allokeres
andele af emissioner fra hele forsyningskæden uanset land og sektor til et produkt, mens
klimaopgørelser efter territorialprincippet medtager tal for emissioner fra alle aktiviteter i et
land. For at øge transparensen og sammenhængen mellem disse opgørelser findes der metoder
for udregninger af såkaldte
Science Based Targets.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0019.png
Side
18
Tabel 6.3: Opgørelsesmetoder
Nationale eller territorielle
FN og EU
Energistyrelsens
basisfremskrivning
Forsyningskæde eller produkter
Science Based
Targets
LCA baserede tal
for intensitet eller
fodaftryk
Der findes
forskellige metoder
og værktøjer for
LCA-beregninger.
Disse er meget
nyttige for
virksomheder for
at få overblik over
og estimat på egne
og
forsyningskædens
udledninger.
Reguleret af IPCC
vejledninger.
Sammenlignelige med
andre lande.
Emissioner samles i
kategorier for, hvor
udledningen fysisk
finder sted, bortset fra
emissioner (og optag)
for biomasse, som
opgøres i landbrugs- og
skovbrugssektoren
(LULUCF)
Baseret på dansk
tradition og behov for
sektorrapportering.
Baserer sig især på data
fra Danmarks Statistik.
Selvom mange
baggrundsdata deles
med FN opgørelsen,
rapporteres data i
andre kategorier og
kan kun sammenlignes
med forbehold.
Metoder og
anbefalinger
tilstræber, at
faktorer og
principper flugter
med IPCC
systemet. Dog er
tallene stadig ikke
direkte
sammenlignelige
med opgørelsestal
for FN og
basisfremskrivnin-
gen.
Emissioner og optag beregnes for en sektor som
totalen af aktivitet gange udledningsfaktor.
Emissioner og optag beregnes som total
af de andele af direkte og indirekte
udledninger, der kan tilskrives
produktionen af et givet produkt på tværs
af sektorer og lande.
Ifølge regeringens opdrag til partnerskaberne skal der tages udgangspunkt i Energistyrelsens
basisfremskrivning. For at opgøre effekten af de tiltag, der præsenteres i denne rapport, er der
benyttet en FN og EU konsistent metode, som er afstemt med basisfremskrivningen. Elementer
og data fra enkelte virksomheders eller branchers
LCA baserede
estimater kan være benyttet, men
den samlede effekt af sektorens tiltag, som præsenteret nedenfor, kan ikke sammenlignes med
LCA baserede
estimater. Flere af de cases, der præsenteres neden for om virksomheders tiltag og
visioner, bruger til gengæld LCA tal, da disse er meget velegnede til at synliggøre effekter på
virksomhedsniveau.
Sektorens egne tiltag
Arbejdet med klimaudfordringen er og vil være en topprioritet i årene fremad. Landbrug &
Fødevarer præsenterede i marts 2019 en ambitiøs vision om et klimaneutralt landbrugs- og
fødevareerhverv senest i 2050. Hertil har en række af de store fødevare- og
forarbejdningsvirksomheder meldt ud, at de igennem hele værdikæden – herunder i flere lande –
vil arbejde for at blive klimaneutrale i 2050.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0020.png
Side
19
Faktaboks: Danish Crown
Danish Crown vil opbygge en position som verdens førende producent af bæredygtigt kød. Det skal ske ved at halvere klimaaftrykket på et
kilo grisekød inden 2030 sammenlignet med 2005. I 2050 er det visionen, at kød fra Danish Crown er produceret klimaneutralt. Visionen
om klimaneutralitet i 2050 dækker hele værdikæden og alle koncernens aktiviteter.
Allerede inden udgangen af 2019 kom 90 pct. af de grise, der blev leveret til Danish Crowns danske slagterier, fra en landmand med
bæredygtighedscertifikat. I januar 2019 afsluttede Aarhus Universitet en livscyklusanalyse (LCA) af, hvordan det miljømæssige fodaftryk
for grise- og grisekødsproduktion har udviklet sig i Danmark fra 2005 til 2016. Analysen viser, at udledningerne af drivhusgasser fra
grisekødet er reduceret med 25 procent i perioden.
Faktaboks: Arla Foods
Arla Foods og virksomhedens knap 10.000 andelshavere i 7 lande har et mål om at reducere Arlas samlede CO
2
-udledning med 30
procent pr. kilo mælk inden 2030 sammenlignet med 2015 og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050. Det gælder hele
produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transporten, fremstillingen på mejerierne, emballagen og forbrugernes adfærd.
Klimaindsatsen hos landmændene skal bl.a. gennemføres med et
klimatjek på gårdene.
Landmændene har siden 1990 reduceret udledningen med 24 pct. og er i dag blandt verdens mest klimaeffektive, og resten af Arla har siden
2005 sparet 22 pct. CO
2
, selvom mængden af mælk er øget med 40 pct.
Arla Foods’ CO
2
-udledninger pr. kg. mælk er cirka
halvdelen af det globale gennemsnit.
Arlas klimaambitioner er defineret ved hjælp af input fra universitetsforskere og NGO'er i Sverige, Danmark, Tyskland og Storbritannien
og er udviklet efter Science Based Targets-metoden for at sikre, at målene bidrager til at opfylde Parisaftalen. Science Based Targets Initiative
er et samarbejde mellem CDP, World Resources Institute (WRI), Verdensnaturfonden (WWF), og FN’s Global Compact (UNGC).
På virksomhedsniveau er der nedsat et ”sustainability board”, som driver 8 arbejdsstrømme, hvor der er sat tydelige mål frem mod 2030 og
mod 2025, og der er for 2020 defineret konkrete handlinger, som er indarbejdet i forretningsplaner, der følges op i de almindelige
forretningsprocesser. De 8 arbejdsstrømme omfatter mælkeproduktion på gårdene, produktion på mejerierne, logistik, emballage, affald,
madspild, sundhed og inspiration og endelig en arbejdsstrøm om, hvordan vi vil gøre en positiv forskel på de internationale markeder ved at
overføre viden om bæredygtig mælkeproduktion til lokale mælkeproducenter.
Arla Foods har i 2019 ansat mere end 12 medarbejdere til at drive klima-agendaen mere tydeligt med fokus på opfølgning af planer, LCA-
beregninger, transparent rapportering og produkt- og procesudvikling. I relation til klimaindsatsen på gårdene er der i virksomheden ansat
medarbejdere til udvikling, harmonisering og implementering af klimatjek på tværs af 7 lande i 2020. Udrulning af klimatjek koster ca.
40 mio. DKK årligt de næste mange år. Det forventes, at implementering af og opfølgning på klimatjek på tværs af landmændene vil drive
en 30 pct. reduktion af CO
2
pr. kg mælk over de næste 10 år, hvor rigtig mange tiltag skal tages i anvendelse på de individuelle bedrifter.
Faktaboks: Carlsberg
Carlsberg lancerede i 2017 et bæredygtighedsprogram kaldet Together Towards Zero, som udtrykker Carlsbergs visioner for en bedre fremtid
på et tidspunkt med alvorlige udfordringer som klimaforandringer og vandmangel. På klimaområdet er ambitionen helt at eliminere
virksomhedens kulstofaftryk på alle bryggerierne globalt i 2030, ligesom Carlsberg ønsker at reducere kulstofaftrykket i hele øllens
værdikæde med 30 pct. i 2030. Allerede i 2022 er det ambitionen at halvere CO
₂
-udslippet på bryggerierne sammenlignet med 2015 og
udelukkende anvende elektricitet fra vedvarende energikilder.
Carlsbergs klimamål i Together Towards Zero er godkendt af Science-Based Targets Initiative og er et resultat af Carlsbergs samarbejde
med Carbon Trust, som har analyseret CO
₂
-udslippet fra Carlsbergs globale aktiviteter og virksomhedens værdikæder. Af den seneste
bæredygtighedsrapport for 2019 fremgår det, at Carlsberg er lykkes med at reducere den relative CO
2
-udledning på bryggerierne med 30
pct. og den absolutte udledning med 25 pct. siden 2015, og i dag er fem af Carlsbergs produktionssteder i Europa CO
2
-neutrale.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0021.png
Side
20
Faktaboks: DLF
DLF er en global frøvirksomhed, der forædler, producerer og afsætter frø til landbruget, privat og professionelt plænegræs, frø til sukker- og
foderroer samt frø til andre afgrøder. Med en markedsandel på omkring 50 pct. i Europa og omkring 30 pct. på verdensplan inden for
foder- og plænegræs.
Det danske andelsselskab DLF, der er verdens største inden for græsfrø, bruger årligt op mod en kvart mia. kr. på forskning og udvikling.
En stor del af det beløb bliver brugt på at arbejde med planteforædling mod mere ressourceeffektive og klimatolerante planter, der skal give
virksomheden yderligere vækst i en tid med stor klimabevidsthed. Fremtidens plantesorter vil opstå i et tæt samspil mellem traditionel
planteforædling og forskningsbaserede metoder, der kan lede hurtigere og mere målrettet frem til resultatet: Nye, forbedrede sorter til gavn for
klimaet.
Faktaboks: Landbrug & Fødevarers klimavision
Landbrug & Fødevarer lancerede i marts 2019 en vision om, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt senest i 2050 med
samme eller større produktion. Med en stigende verdensbefolkning, og verdens naturressourcer under pres, står fødevareproducenter over for
store udfordringer. Man skal lære at producere mere med mindre.
Med sin klimavision signalerede Landbrug & Fødevarer, at det danske fødevareerhverv er klar til at løfte den udfordring. Det danske
fødevareerhverv vil gå forrest og skabe de løsninger, som ikke kun kan blive svaret på den danske klimaudledning, men som også kan
inspirere og vise vejen for resten af verden. Dermed kan man levere de klimaeffektive produkter, teknologi og knowhow, der virkelig vil
kunne gøre en afgørende global forskel.
De danske landmænd har arbejdet i årtier på at øge deres effektivitet og reducere produktionens miljø- og klimabelastning. Siden 1990 har
dansk landbrug reduceret udledningen af klimagasser med 16 pct., samtidig med at produktionen er steget med 31 pct., og der udvikles hele
tiden nye og bedre metoder til at producere fødevarer. Det danske fødevareerhverv har dermed gode forudsætninger for at vise vejen til
produktion af klimaneutrale fødevarer.
Faktaboks: Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening arbejder ud fra en målsætning om, at økologisk landbrug skal gå foran som eksempel på et klimaneutralt
fødevaresystem i pagt med naturen. Foreningen vil nytænke dansk landbrug og arbejder for en anden balance mellem husdyr- og plantebaseret
landbrug, hvor den sunde tallerken og landbruget er hinandens spejlbillede på såvel lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan. Det er en
målsætning, som Økologisk Landsforening arbejder for ved at fremhæve behovet for:
- Helhedsorienterede løsninger, hvor klimatiltag skal hænge sammen med tiltag vedr. natur, miljø, dyrevelfærd og sund, ren mad.
- Høj og grundlæggende prioritering af kulstofopbygning i jorden via dyrkningssystemet, samspil med evt. husdyrhold og valg af afgrøder
med flere vedvarende kulturer og udvikling af et skovlandbrug.
- Pris på klimaet med obligatoriske klimaregnskaber og et CO
2
loft, der bestemmer adgang til landbrugsstøttekroner med stigende
betaling, jo bedre landbruget præsterer.
- Aktivering af markedskræfter ved at tilvejebringe et grundlag for korrekt prisdannelse, så jo højere CO
2
aftryk, jo dyrere er produktet.
- Landmandens frie valg både inden for valg af virkemidler og ambitionsniveau.
Sektorens bidrag til dansk økonomi
Fødevare- og landbrugssektoren – der dækker jord- og skovbrug samt fødevare- og
nydelsesmiddelindustrien – er en dansk styrkeposition med et stort økonomisk fodaftryk.
Landbruget og fødevareindustrien repræsenterer både de mange tusind primære producenter
samt tusindvis af store og små fødevarevirksomheder, inkl. nogle af verdens største føde- og
drikkevarevirksomheder.
Sektorens direkte produktionsværdi kan opgøres til 216 mia. kr. Produktionen realiseres med en
indsats af arbejdskraft på i alt ca. 116.000 personer. Endelig skaber brancherne, der indgår i
sektoren, en bruttoværditilvækst på i alt 49 mia. kr. svarende til 2,7 pct. af den samlede danske
BVT.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0022.png
Side
21
Tabel 6.4. Produktion, bruttoværditilvækst og beskæftigelse, 2016
Produktion
Landbrug og gartneri
Skovbrug
Slagterier
Fiskeindustri
Mejerier
Bagerier, brødfabrikker mv.
Anden fødevareindustri
Drikkevareindustri
Tobaksindustri
I alt
67.852
4.519
38.562
13.312
35.041
13.660
34.964
7.201
1.229
216.340
BVT
15.876
1.682
5.886
2.085
6.937
5.713
7.733
2.804
576
49.292
Beskæftigelse
62.655
5.854
12.234
2.776
5.839
13.888
9.053
2.807
403
115.509
Anm.: Akvakultur er formelt set en del af partnerskabet. I nationalregnskabet er akvakultur dog en del af fiskeriet,
hvorfor det ikke er muligt at medtage akvakultur i opgørelsen. Akvakultur er derfor heller ikke inkluderet i den
efterfølgende fodaftryksanalyse.
Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet.
Sektoren har en stor betydning for sammenhængskraften i Danmark. Sektoren har mere end
22.000 personer beskæftiget i yderkommuner og knap 50.000 personer beskæftiget i
landkommuner.
Det betyder, at mere end 62 pct. af sektorens arbejdspladser befinder sig i yder- og
landkommuner. Dette giver sig udslag i at sektorens beskæftigelsesandel i yder- og
landkommuner er dobbelt så stor (8 pct.) sammenlignet med sektorens nationale
beskæftigelsesandel på 4 pct. I 17 kommuner er beskæftigelsesandelen højere end 10 pct. og i
enkelte ikke mindre end 16 pct.
Faktaboks: Akvakultur – en del af partnerskabet
Nationalregnskabet tillader ikke at medtage akvakulturen i beskæftigelses- og indkomstopgørelsen. Ved hjælp af
andre kilder er det dog muligt at opgøre en række nøgletal for den danske akvakultursektor. Denne sektor
producerer mere end 50.000 ton fisk og skaldyr årligt, hvoraf mere end 90 pct. eksporteres. Bruttoudbyttet kunne
opgøres til 1,4 mia. kr. i 2016, mens driftsresultatet var på 107 mio. kr. Beskæftigelseseffekten i dansk
akvakultur estimeres i 2016 til ca. 280 fuldtidsansatte direkte i primærproduktionen. Baseret på norske
erfaringer kan den afledte effekt i forsynings- og forarbejdningsindustrierne estimeres til godt 1.300 arbejdspladser.
Dermed understøtter akvakultursektoren i alt 1.600 arbejdspladser.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0023.png
Side
22
Et stærkt eksporterhverv
Mange virksomheder inden for sektoren har et stærkt eksportfokus. Således eksporterer fx
slagterier og fiskeindustrien hhv. 73 og 79 pct. af deres produktion, kartoffelstivelsesindustrien
mere end 95 pct. af sin produktion og hos Kopenhagen Fur 100 pct. af minkproduktionen.
Sektorens vareeksport udgjorde i perioden 2016-2018 ca. 20 pct. af Danmarks samlede
vareeksport og er dermed blandt Produktionsdanmarks stærkeste sektorer i forhold til at hente
valuta til landet. Medtages serviceeksporten i opgørelsen, står partnerskabets sektorer for 12 pct.
af Danmarks samlede eksport (2016).
Sektorens økonomiske effekt på beskæftigelse i andre dele af dansk økonomi
Sektorens virksomheder har en stor effekt på vækst og beskæftigelse i følgeindustri mv. Den
samlede betydning af sektoren for dansk økonomi kan kvantificeres ved en såkaldt økonomisk
fodaftryksanalyse baseret på input-output tabeller.
Konkret understøtter sektoren en yderligere beskæftigelse på 77.000 personer, så sektoren i alt
genererer en samlet beskæftigelse på 192.000 personer.
Figur 6.5. Direkte og indirekte beskæftigelse, 1.000 personer 2016
Kilde: Egne beregninger med input-output tabeller fra Danmarks Statistik.
Ud af den samlede beskæftigelse på 192.000 i dansk økonomi, så kan de 129.000 arbejdspladser
relateres direkte og indirekte til sektorens eksport (vare- og serviceeksport). Sektorens eksport
står dermed for 18 pct. af Danmarks samlede eksportdrevne beskæftigelse og understøtter
dermed knap hver 5 eksportdrevne arbejdsplads i Danmark.
Direkte og indirekte bruttoværditilvækst i dansk økonomi
Den direkte bruttoværditilvækst i sektoren leder også til yderligere produktion i andre dele af
dansk økonomi. Konkret understøtter sektoren en yderligere indkomstdannelse på 56 mia. kr.,
hvorved den direkte og indirekte bruttoværditilvækst kan opgøres til 105 mia. kr. i 2016,
svarende til 5,8 pct. af den samlede danske BVT.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0024.png
Side
23
Figur 6.6. Direkte og indirekte bruttoværditilvækst, mia. kr. 2016
Kilde: Egne beregninger med input-output tabeller fra Danmarks Statistik.
Fødevare- og landbrugssektoren stærke eksportfokus giver sig udslag i, at 70 pct. af
bruttoværditilvæksten er drevet af sektorens vare- og serviceeksport.
Sektorens bidrag til internationale klimaløsninger
Klima er et globalt indsatsområde og et af FN’s 17 verdensmål. Klimaindsatsen indeholder
således en række internationale dimensioner. Derfor kan og bør klimapolitiske tiltag med fordel
integreres i handels- og udviklingspolitikken.
Handelspolitisk har der allerede været idéer fremme om toldregulering i forhold til
klimabelastning. Det er et element i EU-Kommissions forslag til ”Green Deal”. Tanken er at
beregne en ”klimatold” ift. CO
2
-udledning med fokus på de mest belastende sektorer.
Cementproduktion har været nævnt som et relevant område at introducere mekanismen på. En
klimatold vil utvivlsomt møde stor modstand, da det kan bidrage til nye tekniske
handelsbarrierer og skabe nye konflikter mellem lande med forskellige klimamål. En
grundforudsætning bør være, at der satses på harmoniseret regler internationalt.
Udviklingspolitisk er klima allerede en betydningsfuld del af indsatsen. Både på
investeringssiden og som en del af flere landeprogrammer prioriteres klimatiltag. Yderligere ydes
store bidrag til klimainitiativer via internationale organer og fonde.
Sektoren har på en række områder udviklet innovative og virkningsfulde klimaløsninger, som
kan sælges internationalt. Fx Sejet Planteforædling, der udvikler klimaeffektiv genetik til
markens afgrøder. Det er et eksempel på den forskning, der gør, at vi lever op til vores globale
ry som foregangsland – og kan eksportere både klimaløsningerne og selve de klimaeffektive
produkter.
Med en målrettet og situationsbestemt inddragelse af den danske klimaviden samt produkter og
løsninger i internationale projekter kan der opnås en betydelig forbedring af klimaet. Under de
rette rammer kan en dansk involvering i klimaprojekter på internationale markeder således både
reducere klimabelastningen og styrke en ”grøn eksport”.
Der kan med fordel skabes det rette grundlag og gode vilkår for pilotprojekter og adgang til
internationale klimafonde, hvor danske klimaløsninger kan indgå. På denne måde kan der
udveksles nyttig viden samt demonstreres og udvikles løsninger på tværs af landegrænser.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
24
7. Udfordringer og muligheder
Verden står over for en række store udfordringer. Blandt de største er stigningen i
udledningerne af drivhusgasser med stigning i jordens gennemsnitstemperatur til følge
(klimaudfordringen), udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til miljøer
(miljøudfordringen), reduktion af naturens mangfoldighed som følge af reduktion i naturlige
levesteder (biodiversitetsudfordringen) og befolkningstilvæksten og deraf følgende øgede
efterspørgsel efter fødevarer (fødevareudfordringen).
Danmark har alle muligheder for at yde et vægtigt bidrag til løsning af alle udfordringer –
gennem klimavenlige produkter, viden, knowhow og teknologi.
Verdens befolkning vokser. I 2050 vil der være 10 milliarder mennesker på jorden. Ifølge FAO
vil efterspørgslen efter alle slags fødevarer stige markant på globalt plan. I takt med at flere
løftes ud af fattigdom, og den globale middelklasse bliver større, vil den øgede velstand betyde,
at der særligt i ikke-vestlige lande ventes en større efterspørgsel efter fødevarer generelt.
Landbruget og skovbruget er unikt, idet planterne gennem fotosyntesen kan optage CO₂ .
Omstillingen af fødevareproduktionen – der efterlader et betydeligt klimaaftryk – er vanskelig,
idet der produceres under biologiske og naturgivne forhold. Et markant større behov for
fødevarer globalt vil således medføre et større pres på natur- og arealressourcerne, hvis vi ikke
udvikler og forbedrer fødevareproduktionen. Derfor er der brug for nye, innovative løsninger,
hvis vi skal mætte alle munde og samtidig sikre, at vi tager vare på verdens klimaudfordringer,
bevarer biodiversiteten og beskytter naturressourcerne og miljøet.
Klimadiskussionen kan ikke isoleres til udelukkende at være et nationalt spørgsmål. Nationale
klimatiltag må og skal sammentænkes med deres globale klimaeffekter.
I Danmark kan vi bryste os af, at vores sektor allerede er blandt de dygtigste og mest
klimaeffektive i verden.
Sektoren er i dag storeksportør på grund af sine internationale styrker ift. kvalitet,
fødevaresikkerhed og troværdighed samt inden for klimavenlig og bæredygtig produktion. På
verdensplan er landbrug og fødevareindustri førende inden for fødevarer, agroindustri og
procesteknologi og inden for cirkulær bioøkonomi, produktionen af ingredienser, enzymer mv.
Hertil kommer, at sektoren har en betydningsfuld rolle som leverandør af vedvarende energi og
er vigtig forvalter af naturressourcerne.
Sektorens styrkeposition internationalt skal fastholdes gennem fortsat udvikling af klimavenlige
produkter, knowhow og teknologier. Til gavn for klimaet. Løsningen er at finde nye veje til at
producere mere med mindre og med et lavere klimaaftryk. At udvikle den cirkulære økonomi
yderligere ved at udnytte sidestrømmene i produktionen endnu bedre klimamæssigt. At binde
mere kulstof i vore markarealer og træer.
Inden for sektoren er der solid erfaring med værdiskabende recirkulering af næringsstoffer. Et
velkendt eksempel er matchet mellem minkbranchen og fiskeri- og fødevareproduktionen, hvor
sidestrømmene udnyttes som foder til fremstilling af de danske minkskind, der er
verdensledende på eksportmarkederne.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
25
Fordi det klimamæssigt giver mening at prioritere fødevareproduktion højt i Danmark, kan den
grønne omstilling bidrage til at skabe arbejdspladser inden for hele værdikæden og styrke landets
økonomi via øget eksport. Dermed giver det også mening for staten at investere i de klimatiltag,
der peges på i denne rapport. Dette betyder også at investere i forskning og udvikling, som kan
have en tidshorisont, der ligger ud over 2030.
Det vil ikke være i klimaets interesse at mindske fødevareproduktionen i Danmark og overlade
produktionen til lande, der er mindre effektive, end vi er. Det gavner nemlig ikke klimaet, hvis
vore nationale tiltag medfører en øget produktion i lande eller øget import fra lande, der
producerer mindre klimavenligt.
Partnerskabet har ikke kun fokus på udvikling af produktionen, men også på at anvise
klimatiltag i forhold til forbrugeradfærd, kostråd og særligt madspild. Begge elementer har en
betydelig klimaeffekt.
Det er udgangspunktet for ambitionerne i indsatsområderne, at der er fokus på at levere
nationale klimaforbedringer set i forhold til aktuelle beregningsmetoder, og at der er fokus på at
arbejde for et princip, hvor indsatserne skal gå i retning af tiltag, der reelt forbedrer
klimaftrykket i både Danmark og globalt. Kun ved at lade princippet indgå i forpligtelser og
fremtidige incitamenter sikres en reel forbedring af klodens klima.
I partnerskabet tager man udgangspunkt i de eksisterende politiske målsætninger for økologi og
om, at skovarealet skal udgøre 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21.
århundrede.
Der er sat et mål om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes
forbrug af økologi i 2030. Det betyder, at det økologiske areal mindst vil udgøre en femtedel af
det danske landbrugsareal i 2030.
Der er således et stort behov for, at den danske økologiske produktion er verdensførende i
forhold til klimaindsatsen. Nogle af virkemidlerne i denne rapport vil kunne finde anvendelse i
den økologiske produktion. Der skal derudover udvikles særskilte klimaløsninger i den
økologiske produktion. Derfor er der et separat afsnit, som omhandler en offensiv og målrettet
udvikling af det økologiske produktionssystem som del af en samlet klimaløsning i
fødevareklyngen. Drøftelse og beslutning om særskilte klimatiltag i den økologiske produktion
vil ske i forbindelse med det kommende arbejde med en økologisk handlingsplan.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
26
8. Sektorens klimatiltag
Partnerskabet har undersøgt og drøftet et stort antal forslag til klimatiltag, som sektoren kan
arbejde med for at bidrage til realiseringen af klimalovens 2030-målsætning om en 70 pct.
reduktion af CO₂ -udledninger i Danmark i forhold til 1990.
Partnerskabet har på grundlag heraf udarbejdet et idékatalog, bestående af i alt 22 klimatiltag,
som vurderes at være mest hensigtsmæssigt til at reducere klimagasudledninger frem mod 2030.
Tiltagene forventes at reducere klimagasudledningerne fra sektoren med 62 pct. i 2030, når man
sammenligner med 1990.
Derudover har partnerskabet identificeret et antal danske forskningstiltag, der yderligere kan
reducere udledningerne på 72 pct. på længere sigt. Ved siden af kommer sektorens leverancer til
den vedvarende energi, så der alt i alt i 2030 kan leveres et bidrag på 94 pct. Tiltagene tilskrives
energisektoren, om end det er fødevare- og landbrugssektoren, som er forudsætningen for
bidraget.
I fokus er de 22 udvalgte klimatiltag frem mod 2030. De 22 klimatiltag er kategoriseret i fem
grupper, som opdeler sektoren i kæden fra ‘mark over hav og skov til samfundet’:
A.
B.
C.
D.
E.
Landbrug (14 tiltag)
Akvakultur (1 tiltag)
Skovbrug (1 tiltag)
Forarbejdning (3 tiltag)
Samfundet (3 tiltag)
De fem kategorier hjælper til at tydeliggøre, hvor i sektoren implementeringen af klimatiltagene
vil skulle finde sted. Klimatiltagene præsenteres i en ikke-prioriteret rækkefølge. Partnerskabet
har lagt særlig vægt på disse 22 klimatiltag, men understreger, at der findes andre alternative og
supplerende tiltag. Partnerskabet forventer endvidere, at der bliver iværksat yderligere tiltag i
perioden frem mod 2030, ligesom de udvalgte tiltag også ventes at give yderligere reduktioner i
årene efter 2030.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0028.png
Side
27
Figur 8.1 National opgørelse
1
Note: Klimaeffekterne af de enkelte tiltag er her opgjort netto for at fremhæve, hvad der kan tilskrives fødevare- og
landbrugssektoren i henhold til gældende emissionsopgørelsesmetode, og hvad der ikke kan; jf. Bilag 2. “Forskning”
omfatter fire udvalgte tiltag, der er regnet klimaeffekt på (Græsprotein, SkyClean, Stoffet X og Biofiltre til reduktion
af metanudslip). Laveste skøn for afledt reduktion i CO₂ -emissioner er vist i figuren (i alt 2,2 mio. ton CO₂ -
ækvivalenter). “Energi” omfatter klimaeffekter, som ikke kan tilskrives sektoren, om end sektorens aktører er
drivende i leveringen af reduktionen af disse (i alt 5,0 mio. ton CO₂ -ækvivalenter, hvoraf de 0,5 mio. ton dog kan
tilskrives sektoren, da energien bruges her og fortrænger fossilt energi).
Kilde: COWI.
Energistyrelsens basisfremskrivning med LULUCF inkluderet viser, at fødevare- og
landbrugssektoren allerede har reduceret udledningerne ift. 1990-niveau. Faldet udgør i
omegnen af 25 pct. og skyldes stigende effektivitet og en lang række andre initiativer, som også
har bidraget til at reducere sektorens CO
2
-emissioner. 2030-fremskrivningen viser, at
Energistyrelsen forventer, at landbrugs- og fødevaresektorens emissioner holdes næsten
konstante i de kommende årtier (baseline-udviklingen). De 22 klimatiltags effekt er således
forbedringer målt op mod denne baseline-forventning.
Gennemførelsen af tiltagene frem til 2030 og den betydelige reduktion vil kræve store
investeringer og have store økonomiske omkostninger. I alt er den økonomiske omkostning,
defineret som den budgetøkonomiske effekt, vurderet til i alt 25,6 mia. kr. i perioden 2021-
2030. For de tiltag, hvor det har været muligt at beregne en skyggepris, der angiver prisen for en
reduktion i CO₂ -emissionerne med et ton, er der beregnet en samlet skyggepris, der andrager
-3,2 kr. pr. reduceret ton CO₂ -ækvivalent i perioden 2021-2050.
Det har været væsentligt for partnerskabet at vurdere klimatiltagenes omkostningseffektivitet i
form af kr. pr. ton CO
2
. Dette er et centralt udgangspunkt i prioritering og videre udformning
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
28
af tiltagene, men også i det vigtige arbejde med at fordele roller og ansvar mellem forskellige
parter, når planerne skal gøres til virkelighed.
Det skal noteres, at det ikke har været muligt at beregne effekt for alle tiltagene, ligesom det skal
noteres, at tallene er forbundet med usikkerhed.
Det er tvingende nødvendigt at holde sig for øje, at tiltagene kan have en række sideeffekter – fx
vil udtagning af lavbundsarealer have både positive og negative effekter på miljø-, natur- og
biodiversitetsområdet, afhængig af lokale forhold – og der er tiltag, der kan have større eller
mindre globale klimaeffekter. Fx vil husdyravl og planteforædling have meget store positive
globale klimaeffekter. Generelt bør sideeffekter ved alle tiltag vurderes, og det er vigtigt at være
sig bevidst om, at valgte tiltag også understøtter øvrige bæredygtighedskriterier som natur, miljø,
dyrevelfærd og sundhed.
Det er som nævnt endvidere bydende nødvendigt at holde sig for øje, at der findes alternative
og supplerende tiltag til de 22 klimatiltag, som kan have betydelig effekt. For nuværende
foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for disse tiltags klimaeffekt.
Effekten af hvert klimatiltag beskrives i det efterfølgende, men først fremlægges dog
partnerskabets udvælgelse og bearbejdning af klimatiltagene.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0030.png
Side
29
8.1.
En frugtbar underskov af idéer til klimatiltag
Arbejdet med at udvælge og udvikle klimatiltag er vidnesbyrd om partnerskabets engagement og
idérigdom. En høring blandt partnerskabets medlemmer såvel som blandt en bredere kreds af
medlemmer og virksomheder i fødevare-, landbrugs- og skovsektoren bragte 88 klimatiltag på
banen, mens den videre udvælgelse og formuleringsproces førte til de 22 tiltag, som indgår i
rapporten.
Undervejs i processen har det været et vigtigt princip for partnerskabet, at klimatiltagene
beskrives på en måde, som er transparent og velunderbygget. Det betyder, at metoder og
antagelser til beregning af klimagaseffekt samt økonomiske konsekvenser er tydelige og baserer
sig på den nyeste forskning på området. På trods af dette princip er der og vil fortsat være
usikkerhed om faktiske størrelsesordner og udvikling over tid. Derfor skal omfanget af tiltag,
klimagas- og økonomieffekter læses med den betydelige usikkerhed, der ligger bag tallene.
Tekstboks 8.1: Fra 88 til 22 klimatiltag
Partnerskabet har identificeret og udvalgt 22 tiltag, der reducerer sektorens klima-emissioner.
Udvælgelsen af disse tiltag tog sin begyndelse straks efter nedsættelsen af partnerskabet og har således
varet i godt og vel tre måneder. Den har bestået af følgende fem trin:
1.
Høring
Partnerskabets medlemmer såvel som en bredere kreds af medlemmer og virksomheder i
fødevare-, landbrugs- og skovsektoren hilste opfordringen til at komme med forslag til klimatiltag
velkommen. Der indkom i alt 88 forslag til Sekretariatet.
Kategorisering
Klimatiltagene blev inddelt i fem grupper: landbrug, akvakultur, skovbrug, industri og forbrugere
– ud fra et ønske om at skabe klarhed om, hvor i værdikæden de hver især er forankret.
Fem udvælgelseskriterier
Partnerskabet vedtog på sit møde i januar 2020 fem kriterier til brug ved udvælgelsen af
klimatiltagene – og som grundlag for den videre formulering og analyse:
a.
Klimaeffekt
– jo større klimagasreduktioner, jo bedre
b.
Omkostningseffektivt
– jo større klimagasreduktioner pr. kr., jo bedre
c.
Udvikling af erhvervet
– jo større bidrag til udvikling af erhvervet i form af bl.a. nye bæredygtige
produktionsformer, øget energi- og omkostningseffektivitet og endnu højere fødevarekvalitet, jo
bedre
d.
Politisk gangbart
– jo større og bredere opbakning, jo bedre
e.
Global effekt
– jo større effekt i form af klimagasreduktioner uden for Danmarks grænser, jo
bedre
Trykprøvning
På baggrund af disse kriterier udvalgte Sekretariatet 22 klimatiltag, som blev præsenteret og
godkendt på partnerskabets møde i februar 2020 med henblik på det videre arbejde.
Endelig formulering
I den endelige formulering af klimatiltagene er der lagt vægt på at sikre, at de ovennævnte fem
udvælgelseskriterier er imødekommet, at beregningerne af klimaeffekt og også driftsøkonomiske
og samfundsøkonomiske konsekvenser er veldokumenterede og solide, og endelig at eventuelle
barrierer for gennemførelsen af klimatiltagene er identificeret og søgt imødegået.
2.
3.
4.
5.
For flere oplysninger om den anvendte metode, se Bilag 2.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
30
8.2.
Fra ‘mark over hav og skov til samfundet’: Oversigt over klimatiltag
Partnerskabets udvalgte klimatiltag præsenteres i kategorierne landbrug, akvakultur, skovbrug,
forarbejdning og forbrugere. Udover tiltagets klimagasreduktion i 2030, så opgøres
budgetøkonomiske effekter. Budgetøkonomi dækker over
,
hvorledes et tiltag påvirker
forskellige samfundsgrupper og -institutioners indtægter og udgifter, hvor fokus er på
landbrugs- og fødevaresektoren.
For en mere dybdegående beskrivelse af de enkelte klimatiltag henvises til Bilag 3.
8.2.1.
Landbrug
De udvalgte klimatiltag i landbrugskategorien bidrager med ca. 9,5 mio. ton CO
2
-ækvivalenter i
2030 (Tabel 8.2). Effekten hentes i særlig grad i ‘Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde’ og
‘Udbredelse af vedvarende energi til energiproduktion i landbruget’. Sidstnævnte omfatter
energiproduktion baseret på sol og vind på landbrugsjord, der tages ud af drift, og omfatter
energiproduktionen fra biogas mv. Tiltagene vil have effekt i energisektoren, men bidraget er
medtaget her, da det er fødevare- og landbrugssektoren, som er forudsætningen for bidraget.
Tiltag inden for foder, gødning, husdyravl og gyllehåndtering bidrager samlet set med en
væsentlig klimagasreduktion, men også meget varierende omkostningsniveauer.
Der er et samspil mellem en række af klimatiltagene – såsom tiltag 6 og 9, der bidrager til
mindre udledning af metan fra køerne – og dermed kan der være nogen dobbelttælling af disse
bidrag. Det vurderes dog, at dobbelttællingen er begrænset – ikke mindst i den store
sammenhæng og med de store usikkerheder – hvorfor der ikke er foretaget komplekse
beregninger af samspil mellem tiltagene.
Partnerskabet har også identificeret danske forskningstiltag, der kan reducere landbrugets
klimagasudledninger væsentligt. Disse lovende muligheder har muligvis først klimaeffekt på
længere sigt, men omfatter blandt andre (uddybes i afsnit 8.3.3.):
●
●
●
●
Græsprotein: Yderligere forskning og udvikling af græsprotein til foder og
bioraffinering.
Biokul (SkyClean): Reduktion af landbrugets klimaaftryk ved hjælp af pyrolyse af
biomasse.
Biofiltre til reduktion af metanudslip: Anvendelse af biofiltrering af udsugningsluft fra
kvægstalde og overdækkede gyllebeholdere.
Stoffet “X”: Yderligere forskning i nye fodertilsætningsstoffer til mindskning af
metanudledningen.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0032.png
Side
31
Tabel 8.2 Klimatiltag – landbrug
#
Titel
CO
2
-reduktion i
2030, 1000 tons
1
Budgetøkonomi,
NNV (2030),
mio. kr
2
3.410 [stat]
CO
2
-skyggepris
(2050),
kr. pr. ton CO
22
117
1
Udtagning af de første 47.400
hektar lavbundsjord
Udtagning af lavbundsjorde (ud
over 47.400 hektar)
Tiltag til reduktion af
lattergasudledningen fra brug af
handels- og husdyrgødning
Hyppig udslusning af gylle og
udmugning af husdyrgødning
Gylleforsuring
1.353
2
1.699
5.146 [stat]
156
3
676
2.988 [stat]
1.682
4
173
Ingen omkostning for
erhvervet eller staten
1.881 [stat]
0
5
120
3.388
6
Klimaoptimering af foder
140
495 [stat]
225
7
Mere græs i sædskiftet til
græsproteinproduktion
Planteforædling
Avl og genetik
Økologi
75
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
8
9
10
ikke kvantificeret
148
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
11
Klimatjek og handlingsplan på
bedrifterne
111
[indgår ikke i den
samlede vurdering]
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
12
Øget produktion af
biopolymerer fra biomasse
Biogas fra afgasning og
avancerede biobrændstoffer
Udbredelse af vedvarende energi
til energiproduktion i landbruget
ikke kvantificeret
ikke kvantificeret
13
1.491
-494
[biogaserhverv]
11.333 [landbrug]
-123
14
3.594
-442
Noter:
1) Klimaeffekterne er opgjort brutto; jf. Bilag 2. 2) Se Bilag 2 for en uddybning heraf.
Hvert af disse klimatiltag for landbruget rummer sin egen kompleksitet og kræver en lang række
handlinger fra forskellige parter. Udviklingen kan kun ske rettidigt og omkostningseffektivt, hvis
rammevilkårene understøtter tiltagenes implementering.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
32
Klimatiltag 1: Udtagning af de første 47.400 hektar lavbundsjorde
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og vådlægning af disse, bl.a. i en frivillig multifunktionel
jordfordeling, er et effektivt klimatiltag med både positive og negative sideeffekter til miljø og
biodiversitet, afhængig af lokale forhold, og hvordan vådlægningen foretages. De kulstofrige
lavbundsjorde står i dag for en betydelig del af sektorens udledning af drivhusgasser. Ved at
udtage de første 47.400 ha kulstofrige lavbundsjorde er der et markant reduktionspotentiale.
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde har været et omdiskuteret klimatiltag, som er forbundet
med en usikkerhed ift. den fulde emissionsfaktor fra jorderne, som varierer med jordenes
kulstofindhold og dræningstilstand. Der er dog ingen tvivl om, at uanset denne usikkerhed, så
vil udtagning af kulstofrig lavbundsjord være et markant og effektivt klimatiltag.
Der vil være forskel på, hvor hurtigt og effektivt kulstofrige lavbundsjorde kan udtages fra drift.
Nogle kulstofrige lavbundsjorde er små arealer omgivet af anden landbrugsdrift og vil derfor
være svære at udtage, ligesom der er stor forskel på, om der dyrkes højværdiprodukter på
lavbundsjorden eller ej (se mere i Klimatiltag 2). Der bør være fokus på at udtage kulstofrige
lavbundsjorde, hvor det kan gennemføres mest omkostningseffektivt.
Nogle af de drænede lavbundsjorder er for nuværende beskyttet under Naturbeskyttelseslovens
§3, og der vil skulle tages særlige hensyn i sådanne tilfælde, men størstedelen af udtagningen vil
medvirke til et øget areal med sammenhængende natur. For en betydelig del af arealet vil
risikoen for øgede fosforudledninger være en væsentlig barriere for udtagningen, og der er stort
behov for bedre afklaring af denne risiko og for udvikling af afværgeforanstaltninger.
Udtagningen af nogle af lavbundsarealerne, især i ådalene, vil, hvis drænvand fra de omliggende
arealer udledes til disse nye vådområder, kunne medvirke til i betydeligt omfang at reducere
landbrugets kvælstofbelastning af vandmiljøet. Da lavbundsjord ofte i praksis ligger i tilknytning
til mineraljord i landskabet, kan der være behov for at udtage flere arealer ved oversvømmelse
for at minimere sideeffekterne.
Klimatiltaget
Der udtages 47.400 ha kulstofrige lavbundsjorde, hvoraf kulstofrige jorde i omdrift udgør
35.300 ha (75 pct.), mens de resterende 12.100 ha (25 pct.) omfatter arealer med permanent
græs. Dette sker som et led i den frivillige multifunktionelle jordfordeling. Til grund for
beregningerne er det antaget, at udtagningen sker ved, at staten køber jordene af lodsejerne.
Partnerskabet peger på, at der bør ses på en vifte af forskellige muligheder for ophør af
nuværende drift på disse arealer, herunder at lodsejere forbliver ejere og enten modtager en årlig
kompensation for deres driftstab eller får erstatning mod en tinglysning af fastholdelse af ny
tilstand.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Den samlede årlige reduktion i CO
2
-udledningen vil andrage 1.353.000 tons i 2030. Størstedelen
vil ske direkte i form af øget kulstofbinding i jorden som følge af ophør af dræning (1.184.000
tons). Derudover vil der være en mindre input-effekt som følge af mindre gødskning og dermed
mindre udslip af lattergas fra nedbrydning af kvælstof (150.000 tons; angivet i CO
2
-
ækvivalenter) samt fra reduceret brændstofforbrug for landbrugsmaskiner (19.000 tons). Der er
således ingen tvivl om, at uanset usikkerheden forbundet med emissionsfaktorerne, vil det
udgøre et markant og effektivt klimatiltag.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
33
Med hensyn til globale effekter vil udtagningen af arealer lede til mindre produktion i Danmark.
Dermed er der potentielt mulighed for lækage som følge af øget landbrugsproduktion i andre
lande. Det vurderes dog usandsynligt, at stigende produktion i udlandet vil ske på
lavbundsjorde, hvorfor der ikke forventes nævneværdige problemer med lækage.
Statens opkøb af kulstofrige lavbundsjorde indebærer en budget-/statsøkonomisk udgift på
3.410 mio. kr. [NNV (2030)]. I denne sammenhæng er der allerede afsat et mindre beløb til
udtagning af lavbundsjorde på Finansloven for 2020.
Samfundsøkonomisk kan der også være gevinster fra rekreative aktiviteter og reduktion af
miljøpåvirkningen.
Klimatiltag 2: Yderligere udtagning af lavbundsjorde (ud over 47.400 hektar)
Udtagning af lavbundsjorde er, som allerede nævnt, jf. Klimatiltag 1, et effektivt klimatiltag, men
der er forskel på, hvor nemt og hvor dyrt det vil være at udtage lavbundsjorde, alt afhængig af
hvor stort areal man udtager. Forskernes vurdering er, at de første 47.400 ha vil være nemmest
at udtage til bl.a. frivillig multifunktionel jordfordeling. Det skyldes, at de resterende
lavbundsarealer oftere bruges til højværdiproduktion. Derudover ligger disse lavbundsarealer
ofte placeret, så de er svære at udtage fra landbrugsproduktion, fx da de er omgivet af anden
landbrugsproduktion. Endvidere vil der for en række af disse lavbundsjorder være risiko for
øgede fosforudledninger eller reduceret biodiversitet ved udtagning og vådlægning.
Der er usikkerhed om, hvilke emissionsfaktorer forskellige kulstofrige lavbundsarealer har, og
hvor stort det samlede antal hektar kulstofrige lavbundsarealer er i Danmark. Dette til trods er
der dog enighed om, at udtagning af lavbundsjorde, også ud over de 47.400 ha, har store
reduktionspotentialer i forhold til klimagasser.
Klimatiltaget
Udtagning af flere kulstofrige lavbundsjorde end de 47.400 ha antages at være relativt dyrere
end de første 47.400 ha, da der sker et større produktionstab, dvs. jorden har en højere
jordrente.
Klimatiltaget består i, at der hvert år udtages yderligere lavbundsjorde, således at det samlede
yderligere udtagne areal beløber sig til 60.600 ha i 2030. Af disse indgår omkring 45.700 ha i
omdrift, mens 14.900 ha udlægges til græsarealer.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Den samlede årlige reduktion i CO
2
-udledningen vil andrage 1.699.000 tons i 2030. Størstedelen
vil ske direkte ved øget kulstofbinding i jorden (1.489.000 tons). Derudover vil der være en
mindre input-effekt som følge af mindre gødskning, og dermed mindre udslip af lattergas fra
nedbrydning af kvælstof (186.000 tons; angivet i CO
2
-ækvivalenter), samt fra reduceret
brændstofforbrug for landbrugsmaskiner (24.000 tons).
Med hensyn til globale effekter vil udtagningen af arealer lede til mindre produktion i Danmark.
Dermed er der potentielt mulighed for lækage som følge af øget landbrugsproduktion i andre
lande. Det vurderes dog usandsynligt at sigende produktion i udlandet vil ske på lavbundsjorde,
hvorfor der ikke forventes nævneværdige problemer med lækage.
Statens opkøb af de yderligere lavbundsjorde indebærer en budgetøkonomisk udgift på 5.146
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
34
mio. kr. (NNV) i perioden 2021-2030, der kompenserer landmanden for jordrentetabet. Det er
her antaget, at jordrenten, og dermed kompensationen pr. ha, er 20 pct. højere end den for de
47.400 ha udtagne kulstofrige lavbundsjorde (Klimatiltag 1).
Klimatiltag 3: Tiltag til reduktion af lattergasudledningen fra brug af handels- og
husdyrgødning
Hovedkilden til landbrugets udledning af lattergas er kvælstof, der tilføres marker i form af
gødning eller afgrøderester. Praksis for håndtering af gødning kan derfor være vigtige redskaber
til at reducere lattergasudledningen. Der kan være forskellige tiltag, som reducerer
lattergasudledningen.
Anvendelsen af såkaldte nitrifikationshæmmere i husdyrs- og handelsgødning kan mindske
udledningen af klimagasser betydeligt. Nitrifikationshæmmere er en gruppe stoffer, der hæmmer
det første trin i jordens kvælstofcyklus og reducerer den hastighed, hvormed kvælstoffet
omdannes fra ammonium til nitrat. De kan dermed reducere lattergasemissionen ved tilførsel af
gødning. Der er behov for at sikre, at hverken nitrifikationshæmmere eller deres
nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet.
Tiltaget kan ikke anvendes i den økologiske produktion. Der er behov for yderligere forskning i
effekt og konkretisering af flere virkemidler til reduktion af lattergas fra marken.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består i en tilsætning af nitrifikationshæmmere i ammonium-baseret
handelsgødning eller flydende husdyrgødning, koblet til en kompensation af meromkostningen
ved anvendelse af nitrifikationshæmmere.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Nitrifikationshæmmere forventes at reducere udledningen af lattergas – i klimaeffekt svarende
til en CO
2
-reduktion på 676.000 tons i 2030. Der forventes ikke lækage i form af lavere dansk
produktion, der erstattes af produktion i udlandet.
Det skønnes, at nitrifikationshæmmere indebærer en meromkostning af 2 kr. pr. kg ammonium-
N for både handels- og husdyrgødning, svarende til en meromkostning på ca. 25 pct.
Klimatiltag 4: Hyppig udslusning af gylle og udmugning af husdyrgødning
Indsatser, der ændrer på gødningshåndteringen i staldene, kan nedbringe klimaudledningen af
metan fra husdyrproduktionen. Meget tyder på, at praksis med hyppig udslusning af gylle i
staldene reducerer emissionen af metan. Den nuværende udformning af gyllesystemer i
kvægstalde gør det svært at implementere tiltaget inden for kvægbrug.
Ideén bag tiltaget er, kort forklaret, at temperaturen i gylletanken er lavere end i stalden, når der
ses på årsgennemsnit. Ved lavere temperatur dannes mindre metan, hvorved
klimagasudledningen reduceres.
Forskellige udredningsarbejder vedrørende hyppig udslusning af gylle og udmugning af
husdyrgødning er i fuld gang.
SEGES og Aarhus Universitet er i færd med at dokumentere emissionen af metan i stalde samt
under lagring i gyllebeholder.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
35
Inden for minkerhvervet arbejder man med test af en ny metode til hyppig udmugning med
sigte på at reducere ammoniak- og lugtemission fra minkhaller. Kopenhagen Fur og
Teknologisk Institut er i gang med at undersøge potentialet ved brug af et såkaldt
gødningsbånd, der monteres under minkbure til borttransport af gødning og urin. Båndet
tømmes hver tredje time og er konstrueret med hovedfokus på at holde fraktionerne adskilt,
således at næringsstofferne kan opcirkuleres og gøres egnede til videre distribution. Den
markante ammoniakreduktion vil have en gavnlig klimaeffekt i form af nedsat omsætning til
lattergas. Samtidig opnås en endnu større og gunstig miljøeffekt.
Klimatiltaget
Konkret består tiltaget i, at gyllen flyttes (eller udsluses) én gang om ugen til en gylletank eller
videre til bioforgasning i stedet for hver femte/sjette uge. Tiltaget indfases gradvist fra 2021,
således at 60 pct. af al gylle fra slagtesvin udsluses hyppigt i 2030, og at 85 pct. udsluses hyppigt
i 2050. Det svarer til 70 pct. hhv. 99 pct. af al gylle fra slagtesvin ud over den mængde, som ikke
allerede er afkølet eller forsuret i forvejen; det fremgår af Energistyrelsens basisfremskrivning.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Da temperaturen i gylletanken er lavere end i stalden, dannes mindre metan, svarende til en
CO
2
-reduktion på 173.000 tons i 2030. Den ugentlige udslusning antages at reducere emissionen
med 39 pct. fra slagtesvinestalden i forhold til nugældende praksis, svarende til 15,3 kg CO
2
-
ækvivalenter pr. produceret slagtesvin. Der forventes ikke lækage i form af lavere dansk
produktion, der erstattes af produktion i udlandet.
Meromkostningerne forbundet med hyppig udslusning antages at blive finansieret via EU-støtte
og har derfor ingen direkte økonomiske effekter for landbrugserhvervet eller den danske stat.
Da EU-støtten er projektspecifik, indgår den som et positivt finansieringselement i analysen af
tiltaget i henhold til Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger (Finansministeriet, 2017).
Hyppig udslusning kan foregå manuelt eller med automatiserede anlæg. SEGES vurderer, at
begge former for udslusning udgør den samme omkostning pr. slagtesvin, som anslås til 1,5-2,0
kr. pr svin. I tiltaget antages det, at den hyppige udslusning foregår automatisk.
Klimatiltag 5: Gylleforsuring
Håndtering af gylle kan reducere udledningen af metan. En af måderne er at forsure gylle med
svovlsyre i stalden. Svovlsyre kan forsure gylle, da det er en stabil syre, som reducerer pH
effektivt i gyllen og reducerer ammoniakfordampningen. Det vil ikke kun reducere klimagas-
emissionerne; det vil også reducere ammoniakudledningerne. I økologisk produktion kan man
anvende bioforsuring, hvor teknologien er baseret på tilsætning af sukkerholdigt materiale til
gyllen og efterfølgende syrning med mælkesyrebakterier. Metoden er stadig under udvikling.
Gylleforsuring kan finde sted i både kvæg- og grisestalde.
Udfordringen med gylleforsuring er, at det både investerings- og driftsmæssigt er langt dyrere
end almindelig staldteknologi. Der er desuden visse udfordringerne i forhold til brug af
teknologien sammen med biogas, da forsuret gylle kun i ringe omfang kan bruges til biogas.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
36
Klimatiltaget
Tiltaget består af en støtteordning til forsuring af konventionel gylle fra kvæg, søer og smågrise
med svovlsyre i stalden. Støtteordningen indeholder en målsætning om, at 40 pct. af al gylle fra
søer og smågrise (svarende til 14 pct. af alt svinegylle), såvel som 15 pct. af al kvæggylle skal
forsures i 2030. Det betyder, at der skal forsures yderligere 32 pct. og 38 pct. af gylle fra søer og
smågrise og yderligere 12 pct. af kvæggyllen i forhold til Energistyrelsens basisfremskrivning
(Energistyrelsen, 2019a).
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Klimaeffekten af gylleforsuring består i en mindskning af metan- og lattergasudledningerne. Der
er derudover en øget CO
2
-udledning som resultat af øget kalktilførsel til jorden samt elforbrug
på forsuringsanlæg. Tiltaget svarer til en CO
2
-reduktion på 120.000 tons i 2030. Der forventes
ikke lækage i form af lavere dansk produktion, der erstattes af produktion i udlandet.
Støtteordningen indebærer, at staten kompenserer gårdejere for meromkostningen forbundet
med investering og drift af gylleforsuringsanlæg. Støtteordningen omfatter kun nyetablering og
udvidelse af stalde.
Klimatiltag 6: Klimaoptimering af foder
Drøvtyggere, såsom køer og får, står for en betydelig udledning af sektorens drivhusgasser.
Dette skyldes, at mikroorganismer danner metan under drøvtyggernes fordøjelse. Ved at ændre
på drøvtyggernes fodersammensætning kan udledningen af metan reduceres.
Fodersammensætning har stor betydning for, hvor meget metan der dannes under
drøvtyggernes fordøjelse. Ved at ændre i fodersammensætningen kan man således reducere
klimaudledningen. Der findes forskellige metoder til at skabe en metan-reducerende
fodersammensætning ved hjælp af både naturlige produkter og kemiske tilsætningsstoffer,
herunder fedt og Bovaer, mens der også menes at være en effekt af tang.
Ved at vælge fodergræsser med høj fordøjelighed til græsmarken, kan mælkeproduktionen øges
med 0,25 l pr. dag pr. ko for hver procent højere fiberfordøjelighed i græsset. Planteforædling
har øget fiberfordøjeligheden i græs, så de nye topsorter har op til otte pct. højere
fiberfordøjelighed end standardsorter. Det giver drøvtyggere en højere energioptagelse i græs og
resulterer i en højere mælkeydelse/kødproduktion. Den samme mængde mælk kan således
produceres med færre køer, hvilket resulterer i mindsket metan-udledning pr. liter produceret
mælk.
I dag benytter flere bedrifter sig af at tilsætte fedt til kvægets foder, men det er udfordret af den
ekstra udgift, som det giver for bedriften.
Metanudledningen fra fordøjelsen fra enmavede dyr er ubetydelig i forhold til drøvtyggere.
Klimaoptimering af foder for enmavede dyr omhandler derfor i høj grad bedre foderudnyttelse.
Eksempelvis udgør produktion af foder ca. 65 pct. af grisenes samlede klimagasemission. Bedre
foderudnyttelse opnås blandt andet ved avl, bedre management og optimeret foderkvalitet.
Klimatiltaget
Klimatiltaget kan i praksis antage forskellige former. Beregningerne her fokuserer på
fedttilsætning af bl.a. øget andel rapsfrø i foderet for hele den konventionelle bestand af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0038.png
Side
37
malkekøer, men tiltaget forventes at kunne anvendes i den økologiske produktion med samme
effekt.
Fedt i foderrationen vil altid have en virkning, fordi fedt i sig selv ikke giver anledning til
metandannelse
1
. Fedtet erstatter kulhydrater, der ellers ville give metandannelse, og påvirker
sammensætningen af mikroorganismer i fordøjelsessystemet.
2
Blandt andre typer tilsætningsstoffer under udvikling findes Bovaer (3-NOP), som er under
godkendelse i EU. Bovaer har en mulig metan-reducerende virkning på op mod 30 pct. På
længere sigt kan bl.a. nitrat, som har en dokumenteret virkning, og tangprodukter være
muligheder.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
CO
2
-reduktionen sker gennem mindsket metandannelse i malkekøers fordøjelsessystem.
Klimaeffekten forudsætter, at man samtidigt mindsker klimaudledningen i forbindelse med
gødningshåndteringen.
Klimaoptimeret foder er dyrere end konventionelt foder, så øget anvendelse kan tilskyndes via
tilskud. Grundet forventninger til fremtidige foderpriser vil der på sigt være tale om et faldende
tilskud til at anvende klimaoptimeret foder.
Tiltaget forudsættes iværksat fra 2021 og medfører årlige omkostninger i beregningsperioden,
hvor staten kompenserer for meromkostningen.
Klimatiltag 7: Mere græs i sædskiftet til græsproteinproduktion
Græs udgør et fortrinligt foder til køer og andre drøvtyggere, men ved at bioraffinere græs kan
proteinfraktionen bruges til foder til enmavede dyr og udvikles til fødevarer til mennesker.
Samtidig kan den tilbageværende græs-pulp fortsat anvendes som kvægfoder, og indledende
undersøgelser viser, at køerne udnytter dette restprodukt mindst lige så godt som rent græs. Der
er dermed potentiale for en langt bedre ressourceudnyttelse ved at forædle græsset i flere
fraktioner.
Flerårige græsmarker er en veltilpasset afgrøde i Danmark, hvor klimaet er velegnet til
græsproduktion, og den bladrige afgrøde med den lange vækstsæson fra tidligt forår til sent
efterår udnytter solens energi effektivt til plantevækst. Græs har den største absorption af CO
2
sammenlignet med andre afgrøder og opbygger meget kulstof i jorden. Derfor har et større areal
med græs et stort potentiale til en mere klimavenlig landbrugsproduktion.
Græsmarker har et stort plus sammenlignet med etårige foderafgrøder, nemlig at de er flerårige.
Når marken får lov at ligge uforstyrret gennem flere år, minimeres emissionen af klimagasser,
1
Der er dog forskel på effekten afhængigt af, hvilken fedtkilde man bruger, på effekten ift. human
ernæring og mælkens funktionelle egenskaber under videre forarbejdning.
2
Ved større mængder og varierende fedtsyresammensætninger kan fedt have en indirekte virkning ved at
hæmme de metanogene mikroorganismer i vommen. Problemet kan imidlertid være, at for stor hæmning
af de metanogene organismer også kan hæmme den generelle mikrobielle omsætning af foder, som er af
afgørende betydning for produktionen og effektiviteten.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
38
der forårsages af omlægning af jorden. Flerårige græsmarker giver en mere frugtbar og
dyrkningssikker jord, og i en etableret græsmark er behovet for plantebeskyttelse minimalt. Når
græsmarken ligger i flere år, udvikles et stort rodsystem, der både reducerer udvaskning af
næringsstoffer og opbygger kulstof i både de øvre og dybereliggende jordlag. Resultatet af
flerårige græsmarker er en større kulstofbinding i jorden, forbedret frugtbarhed og mindre
behov for pesticider.
Klimatiltaget
Bioøkonomipanelet mener, at der inden for få år kan realiseres et betydeligt
produktionspotentiale for flerårige græsser. Det største potentiale er på nuværende tidspunkt
inden for den økologiske produktion, hvor der vil være en fornuftig forretningsmodel.
Hvis al importen af soja til økologiske grise og fjerkræ erstattes af danskproduceret græsprotein,
svarer det til ca. 170.000 ton soja og et areal på 26.000 ha. P.t. importeres der også ca. 40.000
ton soja til de økologiske køer om året. Medregnes dette, så skal der bruges yderligere 6.000 ha.
Ydermere må det forventes, at den konventionelle produktion ligeledes vil komme i gang inden
2030, hvilket betyder, at der samlet set er regnet på 50.000 ha til græsprotein.
Arealet vil komme fra en kombination af eksisterende græs, korn og majsareal til flerårige
græsmarker og græsmarksbælgplanter med henblik på at producere græsprotein. De første
fuldskalaanlæg til bioraffinering af græs bliver bygget i 2020, men der skal formentlig bygges 20-
25 anlæg for at kunne aftage græs fra et areal på 50.000 ha.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Bioøkonomipanelet regner med en reduktion på 1-2 tons CO
2
-ækvivalenter pr. ha. Ved en
effekt af 1,5 tons CO
2
-ækvivalenter pr. ha, svarer tiltaget således til en reduktion på 75.000 tons
CO
2
-ækvivalenter i 2030. Klimaeffekten er kun beregnet for selve året 2030.
Tiltaget vil medføre investeringer i bioraffineringsanlæg, såvel som udgifter til en forsknings- og
udviklingsindsats på græsproteiner. De økonomiske effekter anses dog for at være forbundet
med for stor usikkerhed til at kunne opgøres kvantitativt.
Klimatiltag 8: Planteforædling
Ressourceeffektiv og klimatolerant planteproduktion har i mange år stået højt på
planteforædlernes forædlingsmål, og en stadig forbedring af sorter har givet landbruget mere
robuste sorter med større kvalitet og udbytter pr. arealenhed. For fodergræs’ vedkommende er
der lagt vægt på at styrke værdien af græsmarker gennem en højere produktivitet, hvilket er sket
gennem et større tørstofudbytte og forbedring af egenskaber som eksempelvis større
cellevægsfordøjelighed, bedre stresstolerance, bedre NUE (nitrogen use efficiency) og bedre
persistens, dvs. større holdbarhed gennem flere brugsår.
Gennem værdiafprøvningen sker der løbende et udvalg af sorterne baseret på udvalg under
aktuelle klimaforhold. Værdiafprøvningen i fodergræs har vist en stabil årlig fremgang i
tørstofudbyttet, samtidig med at nye sorter har en øget holdbarhed, foderkvalitet og
sygdomsresistens. Med hjælp fra genomisk selektion forventer man at kunne speede
forædlingsprocessen væsentlig op, og sammenholdt med et øget fokus på management i marken
kan vi fremover i højere grad forløse det betydelige udbyttepotentiale i græs. I kornforædlingen
arbejdes der ligeledes målrettet på en udbyttefremgang, som i både vinterhvede og vårbyg over
de seneste 30 år har udvist en fremgang på ca. 1 pct. om året. Indenfor kornforædlingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
39
forventer man ligeledes at kunne fordoble denne udbyttefremgang med nye
forædlingsteknikker.
På baggrund af forskellige fodergræssers og græsmarksbælgplanters egenskaber, kan man
optimere kløvergræsblandinger, der er tilpasset forskellige jordbunds- og klimaforhold og
forskellige anvendelser.
Introduktionen af genomisk selektion som forædlingsværktøj har givet planteforædlerne bedre
mulighed for at målrette forædlingen. Sikkerheden for at udvælge forædlerlinjer med et
tilstrækkeligt potentiale for bestemte egenskaber er væsentligt forøget med genomisk selektion.
Med genomisk selektion kan vi kombinere flere kvalitetsegenskaber på én gang og samtidig
speede processen op med fire til fem år. Dermed er forudsætningen skabt for at sikre større
årlige forædlingsfremskridt. Hos DLF har man gennemført det første proof of concept studium
på at sorter, der udvalgt ud fra genetiske profiler, også i praksis lever op til de forudsagte
egenskaber.
Landbrugs- og fødevaresektoren har desuden behov for, at der udvikles nye plantebaserede
produkter, som kan imødekomme forbrugernes ændrede efterspørgsel efter vegetabilske
fødevarer. Det medfører øget fokus på forædling af proteinrige sorter, der er velegnede til
humant konsum som for eksempel kikærter, ærter og hestebønner eller andre bønnesorter.
Klimatiltaget
Der er ikke regnet med direkte effekt af planteforædling, da det ikke er muligt at kvantificere
den direkte effekt. Danske landmænd er hurtigere til at implementere nye sorter i forhold til
deres kolleger i Europa, og derfor vil man hurtigt kunne få en positiv gevinst ved indførelse af
nye og bedre og mere klimavenlige sorter. Generelt har planteforædlingen en betydelig andel i
effekten af bedre foderudnyttelse i husdyrproduktionen, højere udbytter i planteavlen, samt nye
arter og sorter tilpasset klimaforandringer, hvilket er forudsætningen for fremtidig klimaeffektivt
landbrug både i Danmark og resten af verden. Planteforædlingen skal således ikke alene ses i en
dansk, men i en global kontekst.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Ved højere produktivitet og bedre kvalitet i planteproduktionen opnås større udbytter pr. ha
såvel som en bedre foderudnyttelse hos husdyrproducenterne. Det giver større vegetabilsk
produktion pr. arealenhed, ligesom det giver mere mælk og kød pr. kilo foder og et mindre
klimaaftryk pr. produceret enhed. Det fører til en større selvforsyningsgrad og mindre behov
for indkøbt kraftfoder, som i forhold til det nationale 70 pct. mål ikke vil have direkte lokal
effekt, men globalt vil forædlingen gennem øget eksport af danske produkter og gennem
eksport af såsæd have vidtrækkende positive effekter.
Klimatiltag 9: Avl og genetik
Metan fra foderomsætning i køer og andre drøvtyggere bidrager væsentligt til klimaudledningen.
En af metoderne til at nedbringe udledningen er derfor at anvende dyr, der er genetisk
disponeret for at udlede mindre metan. Det kan ske gennem avlsarbejde gennem selektion for
bedre genetik.
Der er særligt to faktorer, som påvirker variationen i udledningen af metan. Den ene faktor er
det enkelte dyrs gener, mens den anden er sammensætningen af mikroorganismer i vommen.
Hvis man kan målrette en reduktion i udledningen af metan
gennem genetik, der styrker
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
40
foderoptag og mælkeydelse,
kan det føre til store fremskridt i at mindske udledningen af
drivhusgasser fra drøvtyggere.
Avl er også et vigtigt værktøj for andre husdyrarter, blandt andet hos slagtesvin, hvor der avles
mod hurtigere vækst, højere kødprocent og bedre udnyttelse af foder, hvilket reducerer
foderforbrug.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består i at selektere dyr til avlsarbejde, der er genetisk disponeret til at udlede
mindre metan, samt ved at forbedre selve sædgenetikken. Det anslås, at den forbedrede genetik
slår igennem med 1 pct. for halvdelen af de mælkekvier, ikke-mælkekvier, og tyre- og
studekalve, der fødes i Danmark fra 2021. Altså det antages, at den genetisk forbedrede sæd vil
blive anvendt i halvdelen af avlsarbejdet. Forbedringen af genetikken forventes øget med 1
procentpoint pr. år frem mod 2030 – dvs. til en reduktion i metanudledningen på 10 pct. pr.
nyfødt i 2030 i forhold til en nyfødt i 2020.
Det anslås af IPCC (2006a), at en mælkekvie udleder 100 kg metan pr. år, mens udledningen fra
ikke-mælkekvier og tyre- og studekalve er lidt mindre med 84 kg metan pr. år pr. stk. Endelig
anslås det, at der hvert år fødes ca. 71.000 mælkekvier (slagtes efter 5 år), ca. 87.000 ikke-
mælkekvier (slagtes efter 2 år) og ca. 105.000 tyre- og studekalve (slagtes efter 2 år), som følge af
avl og genetik.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Med disse antagelser vil den klimaoptimerede drøvtyggerbestand danne mindre metan, der i
klimaeffekt svarer til en CO
2
-reduktion på 148.000 tons i 2030. Der forventes ikke lækage i
form af lavere dansk produktion, der erstattes af produktion i udlandet. Derimod kan der være
en stor positiv global effekt ved salg af klimaoptimeret sæd og udbredelse af sædgenetik.
For at opnå klimaeffekten anses det, at der vil være udgifter til en forsknings- og
udviklingsindsats. Derudover vil der sandsynligvis være en merpris til klimaoptimeret sæd til
inseminering, og det kan måske tænkes, at klimaoptimeret avl risikerer at påvirke andre
genetiske træk, der kan have betydning for udgifter og indtægter. De økonomiske effekter anses
dog for at være forbundet med for stor usikkerhed til at kunne opgøres kvantitativt.
Klimatiltag 10: Økologi
Der er sat et mål om at fordoble det økologiske areal frem til 2030, hvilket betyder, at det
økologiske areal mindst vil udgøre en femtedel af det danske landbrugsareal. Det er derfor
vigtigt, at der også investeres i løsninger og tiltag, der gør Danmark verdensførende i
klimaneutral økologi.
Samtidig skal udvalgte klimatiltag inden for landbruget tilpasses og målrettes økologisk
produktion. Med den økologiske produktion opnås også en række positive synergieffekter i
form af mindre brug af plantebeskyttelsesmidler, lavere husdyrintensitet, lavere
antibiotikaforbrug og lavere kvælstoftilførsel.
Omlægning til økologi indebærer dertil et skifte til en produktion med en systembetinget
klimaeffekt.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
41
Økologisk landbrug har således særlig fokus på at binde kulstof i jorden via inddragelse af
grøngødning i sædskiftet, anvendelse af organisk gødning og mange græsmarker. Økologi-
reglernes krav om udearealer i husdyrproduktionen og en vis egenforsyning med foder
begrænser husdyrproduktionens omfang. Der er desuden en begrænset kvælstoftilførsel og stor
efterspørgsel på at recirkulere egnede næringsstoffer fra samfundet.
Udviklingen frem mod 2030 i et klimaoptimeret økologisk landbrug forventes at være
karakteriseret ved udbredt anvendelse af helårsgrøngødning og efterafgrøder i alle marker med
korn og bælgsæd. Integration af træer og buske i form af skovlandbrug vil vinde frem, og
andelen af afgrøder til konsum vil vokse – både grøntsager, frugt, bælgsæd, korn, ærter.
Husdyrholdets størrelse vil i stigende grad blive afpasset dyrenes særlige værdi i økosystemet –
blandt andet græsning af arealer, der ikke egner sig til dyrkning og muligheden for at sikre en
proteinforsyning via græs og andre danske proteinkilder.
Der vil være indført krav i økologireglerne om sædskifter med positiv kulstofbinding, og alle
bedrifter forventes at have klimaregnskaber og -handlingsplaner på bedriftsniveau.
I forskning og rådgivning vil der være fokus på at finde klimagevinster, som er særligt relevante i
økologien. Fx øget anvendelse af grovfoder; højere udbytter i planteproduktionen; flere og
bedre græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet; faste kørespor i marken; styrket
kvælstofudnyttelse fra husdyrgødning; mindre jordbearbejdning; langt flere træer og buske på de
økologiske landbrug; markant mere recirkulering af næringsstoffer fra affaldsstrømmen; større
holdbarhed og bedre ydelser hos økologiske husdyr; holistisk afgræsning; øget
energiproduktion, herunder biogas; omstilling til grøn energi; mindre import af foder.
Skovlandbrug er et konkret eksempel på nye integrerede dyrkningssystemer, som kan være en
vej til at udvide mulighederne for at skabe kulstofbinding i det samlede landskab. Der vil være
stor synergi mellem klimaaffekt, klimasikring, biodiversitet, beskyttelse af grundvandet og
vandmiljøet. Omskabelse af det nuværende éndimensionelle landbrug til et landbrug, der
integrerer ager med træer, er et system, hvor landbruget også udnytter mulighederne i højden,
og skoven også udnytter mulighederne på arealfladen.
Der vil være en umiddelbar effekt på C-bindingsevne i systemet på både kort og lang sigt.
Binding sker i fotosyntesen, og kulstoffet kan indlejres stabilt i jordens humusfraktioner i
stående levende biomasse eller i parkeret død biomasse. Drøvtyggere kan få en konstruktiv
(opbyggende) funktion, såfremt driftssystemet beror på afgræsning i systemer med minimal eller
ingen omdrift og med inklusion af andre former for fodersystemer, herunder benyttelse af løv
fra træer og buske.
På forbrugssiden vil en fortsat indsats for klima- og økologiomstilling i de offentlige og private
professionelle køkkener kunne bidrage til at opnå en lang række positive effekter. Forskning
viser, at økologiomstilling i de offentlige køkkener har bidraget til at mindske madspild, øge
andelen af grønt og samtidig forbedre madkvaliteten. Forskning viser ligeledes, at forbrugere,
der handler økologiske fødevarer, vælger en relativt højere andel vegetabilske produkter og i
højere grad følger kostrådene.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Der er ikke lavet en opgørelse over klimaeffekten og dermed heller ikke de økonomiske effekter
specifikt inden for økologien. Den primære virkning skal opgøres som en systembetinget effekt
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
42
blandt andet i form af relativt flere afgrøder til direkte konsum, mange græsmarker samt afledt
lavere husdyrproduktion som følge af selvforsyningskrav med foder og krav om at dyrene skal
have adgang til udearealer. Drøftelse og beslutning om særskilte klimatiltag i den økologiske
produktion vil ske i forbindelse med det kommende arbejde med en økologisk handlingsplan.
Klimatiltag 11: Klimatjek og handlingsplan på bedrifterne
Klimaregnskab giver landmændene en indsigt i, hvor stor klimapåvirkningen er fra bedriften, og
hvor klimapåvirkningen sker. Klimaregnskaber kan dermed være med til at målrette klimatiltag
på de enkelte bedrifter.
I dag arbejder en række virksomheder med at reducere landbrugsbedrifternes klimaaftryk – det
er et led i selskabernes samlede klimamålsætninger. Arla Foods har lanceret et nyt klimatjek på
gårdene med omfattende vejledning til knap 10.000 nordeuropæiske andelshavere. Det skal bane
vejen for, at virksomheden kan nå sine mål om at reducere klimagasudledningen med 30 pct.
inden 2030 og blive CO2-neutrale i 2050.
Klimatjekket omfatter et rapporteringsværktøj, som Arlas leverandører opnår en eurocent pr.
liter mælk med, såfremt de manuelt indtaster svar på op til 203 spørgsmål. Dataene verificeres af
en ekstern rådgiver, som aflægger besøg på fire timer på de enkelte gårde for at verificere data,
og vejleder til forbedringer, såfremt der er tid.
Klimavejen hos Danish Crown er et frivilligt og fælles certificeringsprogram, hvor Danish
Crown samarbejder med landmænd inden for konventionel produktion. Certificerede landmænd
auditeres mindst hvert tredje år af Baltic Control. For at kunne måle fremdriften er der for hver
landmand fastlagt en 2016-baseline for CO
2
-udledning pr. produceret gris. Det gør det muligt
for landmanden at evaluere sin præstation i forhold til sit eget mål.
Økologisk Landsforening og SEGES Økologi Innovation arbejder sammen om klimaværktøjet
Klimalandmand. Det er er et klimaværktøj, som er validt, operationelt og i stand til at estimere
den enkelte bedrifts klimabelastning samt illustrere hvordan justeringer påvirker bedriftens
klimaaftryk. Det danner derigennem grundlag for landmandens beslutninger om
klimatilpasning.
Klimaregnskabet skal give en indsigt i bedriftens klimaaftryk indenfor følgende tre
hovedgrupper: 1) energi- og produktion; 2) metan- og lattergasudledning; og 3)
kulstofopbygning. Det skal både medtage territorialaftryk og aftryk uden for Danmarks grænser,
så alle input i produktionen indgår i regnskabet.
Klimalandmand er i første omgang udviklet til økologiske bedrifter. Det planlægges
videreudviklet, så det kan anvendes bredt i landbruget, og så det kan generere et dokumenteret
klimaregnskab – både på bedriftsniveau og produktniveau. I det videre udviklingsarbejde skal
der også laves et understøttende it-system, så der foreligger en brugervenlig it-
platform/dashboard.
I den videre udvikling af klimatjek og handlingsplaner er det vigtigt at sørge for, at
landmændene kun skal afgive data én gang, som de forskellige virksomheder kan trække på,
ligesom resultaterne af beregningerne er de samme, uanset hvor resultaterne anvendes.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
43
Politisk blev der i 2019 afsat 7,7 mio. kr. til at udvikle et klimaregnskab på bedriftsniveau, som
skal styrke de enkelte bedrifters viden om de klimamæssige konsekvenser af deres produktion
og i tilknytning hertil give dem nogle styringsredskaber til at planlægge deres landbrugsdrift, så
den bliver mere klimavenlig. Klimaregnskabet er netop kommet i udbud med ansøgningsfrist
20. april 2020.
Klimatiltaget
Klimaregnskab giver landmændene en indsigt i, hvor stor klimapåvirkningen er fra bedriften,
samt hvor klimapåvirkningen sker. Klimaregnskaber kan også være en forudsætning for
implementering af virkemidlerne til reduktion af klimaemissionerne fra landbruget. Samtidig vil
de kunne benchmarke sig op mod kolleger med lignende produktion og på den måde få indsigt
i, hvor de bedst kan sætte ind for at reducere klimapåvirkningen fra bedriften. Det forventes, at
klimaværktøjet er en forudsætning for at motivere landmændene til at implementere følgende
virkemidler:
●
●
●
●
Klimatiltag 3:
Klimatiltag 4:
Klimatiltag 5:
Klimatiltag 6:
Tiltag til reduktion af lattergasudledningen fra brug af handels- og
husdyrgødning
Hyppig gylleudslusning
Gylleforsuring
Klimaoptimering af foder
Klimaeffekten af tiltaget er beregnet simpelt som 10 pct. af effekten af hvert af disse tiltag.
Disse 10 pct. er trukket fra tiltagene, så de ikke regnes med to gange.
Derudover forventes, at klimatjek kan bidrage med en CO
2-
reduktion via øget
klimamanagement på bedriften. Effekten er dog ikke kvantificeret og derfor ikke medtaget i
dette katalog. Det kan eksempelvis være optimering af energi- og dieselforbruget, genetik, avl,
øget kulstofbinding i sædskiftet, skovlandbrug, disponering af øget areal til planteavl og afgrøder
til konsum, bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, reduceret anvendelse af fossilt
brændstof, bedre management til højre ydelse i stalden og højere udbytte på markerne,
reduceret alder ved første kælvning og mindre dødelighed.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Klimaeffekten beregnet som ovenfor nævnt andrager i alt 111.000 tons CO
2
-ækvivalenter.
Arla belønner p.t. landmændene med 1 eurocent pr. liter mælk for at foretage et klimatjek,
hvilket antages at dække landmandens omkostninger ved det. For så vidt angår landmandens
klimaregnskab, som forudsættes at være frivilligt, bør landmanden ved at anvende systemet
kunne opnå besparelser, der modsvarer omkostningerne ved at anvende systemet.
Klimatiltag 12: Øget produktion af biopolymerer fra biomasse
I den grønne omstilling er der primært fokus på omstilling af energiforsyningen. Det er
imidlertid lige så vigtigt at have fokus på omstilling af produktionen af materialer, som er
baseret på fossile ressourcer, herunder plast, til biopolymerer. Land- og skovbrugets
biomasseproduktion er den primære kilde til og sikring af en ikke-fossil omstilling af disse
materialer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
44
Klimatiltaget
Øget produktion af biomasse til bioraffinering af biopolymer. Råvare-materialet til
andengenerations-biopolymerer består af rest- og biprodukter fra land- og skovbrug samt
husholdningsaffald, organisk industriaffald og tekstilaffald. Fra fødevaresektoren kan anvendes
rest- og biprodukter i form af eksempelvis halm, biogas, spildevand og græs.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Biopolymerer til eksempelvis emballage og tekstil vil fortrænge fossile alternativer.
Klimaeffekten af tiltaget skyldes reduktioner i udledningerne, når der ikke anvendes fossile
ressourcer, og materialet nedbrydes (evt. ved afbrænding i energisektoren). Der er imidlertid tale
om en begrænset effekt. Hertil kommer, at usikkerheden forbundet med omfanget af
genanvendelse af biopolymerer er stor. Der er derfor ikke regnet på tiltaget.
Klimatiltag 13: Biogas fra afgasning og avancerede biobrændstoffer
Biogas kan fortrænge naturgas og andre fossile energikilder, hvortil kommer, at det spiller en
vigtig rolle i forhold til næringsstofrecirkulering og ressourceudnyttelse.
Gasforbruget i el- og varmeproduktion vil falde de kommende år, hvorved biogas ligeledes vil
kunne forsyne nye sektorer, hvor el ikke er en mulighed, herunder især den tunge transport og
tunge proces i industrien. Endvidere vil biogas på sigt være en syntesevej til produktion af
biopolymerer og andre højværdistoffer ud fra biomasse. Ved Power to X vil biogaspotentialet
kunne forøges yderligere med 40 PJ.
På den korte bane frem til 2030 vil der være et realisérbart potentiale på omkring 20 PJ ud over
den produktion, der allerede er opført eller under opførelse. Halm udgør en stor del af det
yderligere potentiale, som kan realiseres i takt med, at halmen udfases fra nuværende anvendelse
i energisektoren og billigere metoder til forbehandling, og optimal afgasning af halm udvikles.
I transportsektoren finder iblanding af biobrændstoffer allerede anvendelse. På længere sigt
forventes iblanding af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer fortsat at kunne spille en
vigtig rolle for omstillingen af den tunge transport, herunder fragttransporten og luftfarten.
Dette kræver iværksættelsen af klimatiltag, der understøtter udviklingen og billiggørelsen af
bæredygtige, avancerede biobrændstoffer, og dermed fremmer markedet for disse.
Klimatiltaget
Det består i en udbygning af afgasning af gylle samt generelt øget anvendelse af restprodukter
fra husholdninger, industri og landbrug i biogasanlæg til metan, der bruges i energiforsyningen.
Restprodukterne vil være produkter, der ikke i praksis kan anvendes højere i affaldshierarkiet,
som eksempelvis til foder.
Derudover er der et potentiale i afgasning af kløvergræs i blanding med KOD, som kan
understøtte det kulstofopbyggende sædskifte og sikre grundlag for en udbredelse af det
økologisk landbrug uden eller med få husdyr.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Ved afgasningen af husdyrgødningen i biogasanlæg opsamles den metan, som naturligt dannes
ved lagring af gylle i stald og gylletanke. Dermed mindskes landbrugets klimapåvirkning, og når
den opsamlede metan erstatter fossil energi i energi- eller transportsektoren, mindskes
udledningen af drivhusgasser også her. Samtidig forbedres husdyrgødningens gødningsværdi, og
dermed mindskes emissionen af lattergas fra marken ved udbringning af afgasset gødning. Det
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
45
vil reducere drivhusgasudledningen med 1.264.000 mio. tons CO
2
-ækvivalenter ved
fortrængning af 8 PJ fossil diesel og 12 PJ naturgas i 2030. Tiltaget reducerer udledning fra
gyllen med 227.000 tons CO
2
i 2030. Hertil kommer en effekt gennem reduceret
lattergasudledning, som imidlertid ikke kan kvantificeres p.t.
Klimaeffekten af fortrængning i energi- og transportsektoren vil blive tilskrevet de respektive
partnerskaber ifølge regeringens vejledning om partnerskabernes opgørelser, men synliggøres
her som Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektorens bidrag til energi- og
transportsektorens indsats.
Klimatiltag 14: Udbredelse af vedvarende energi til energiproduktion i landbruget
Energi fra vind og sol er faldet drastisk i pris de senere år, hvilket har mindsket behovet for
økonomisk støtte og skabt grunden for større udbredelse. Landbruget har historisk lagt jord til
vindmøller og i mindre grad også til solceller.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består i at øge produktionskapaciteten for vedvarende energiproduktion på
landbrugsarealer frem mod 2030. Landbrugssektoren vil anvende en del af elproduktionen til
selvforsyning, mens den resterende produktion leveres til elnettet. Mere præcist består tiltaget i
en investering i 10.000 ha solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 5.556 MW og 300
vindmøller med en samlet kapacitet på 1.260 MW.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Den grønne energiproduktion vil erstatte mindre grønne energiformer i energisektoren, hvilket
gavner Danmarks samlede CO
2
-udledninger. Det skal her understreges, at der i forhold til
gældende opgørelsesregler primært er tale om en effekt, der tæller med i energisektorens
klimaregnskab. Kun den del, som forbruges af landbrugssektoren, vil i praksis blive talt med i
partnerskabets opgørelse. Dertil kommer, at udtagning af landbrugsarealer reducerer CO
2
-
udledningen som følge af mindre brug af brændstof til landbrugsmaskiner.
Det anslås, at de fortrængte fossilt-baserede energikilder leder til en reduktion i CO
2
-
udledningerne på 3,6 mio. tons pr. år i 2030. Heraf kan 0,5 mio. tons tilskrives landbruget som
følge af øget selvforsyning af grøn el. Der gives her ikke noget kvantitativt bud på, hvor meget
udtagningen af dyrkede arealer reducerer energiforbruget til markarbejde. Derudover afhænger
klimaeffekten af, hvilke arealer der omlægges, dvs. hvorvidt det drejer sig om lavbundsarealer,
pesticidfri områder eller almindelige dyrkede arealer.
Det økonomiske incitament for landmanden til at stille sin jord til rådighed for vedvarende
energiproduktion afhænger af rammevilkårene, herunder i energisektoren, og hvad landmanden
alternativt kan tjene på arealet. Med den nye ejendomsvurderingslov risikerer landmænd, at
beskatningen af deres jord stiger voldsomt, hvis de opstiller solceller. Det kan være en væsentlig
barriere for bæredygtig energiproduktion. Nabohensyn i forbindelse med støj og visuelle gener
fra vindmøller og solceller spiller ligeledes en rolle, ligesom myndighedsplanlægning og -
godkendelser til at understøtte udbygningen gør det.
Incitamentet til at udtage arealer understøttes af de faldende produktionsomkostninger til sol-
og vindenergi. I beregningen antages dog uændrede omkostninger i fremtiden, hvilket kan
betyde en undervurdering af de økonomiske effekter. Endelig forventes arealudtaget at kunne
finde finansiering i midler afsat i forbindelse med energiaftalen fra juni 2018
.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0047.png
Side
46
8.2.2. Akvakultur
Primærproduktionen i den danske akvakultursektor omfatter opdræt af fisk og skaldyr.
Akvakulturprodukter har generelt en lav klimaeffekt pr. produceret enhed sammenlignet med
andre kilder til animalsk protein. Mere mad fra akvakultur, både skaldyrs- og fiskeopdræt på
land og i havbrug, kan derfor bidrage til at øge den globale fødevareforsyning, uden at det sker
på bekostning af klimaet.
Partnerskabet foreslår, at der arbejdes hen mod en øget produktion af muslinger, da muslinger
optager CO₂ i tillæg til at gavne havmiljøet via optag af næringssalte samt en række andre
positive effekter for miljø, natur og biodiversitet.
Øget opdræt af muslinger til muslingemel til animalsk foderproduktion, er vurderet til at
reducere CO
2
-udledningen i 2030 med 16.000 tons.
Tabel 8.3 Klimatiltag - akvakultur
#
Titel
CO
2
-reduktion i
2030, 1000 tons
1
Budgetøkonomi,
NNV (2030),
mio. kr
2
200 [stat]
CO
2
-skyggepris
(2050),
kr. pr. ton CO
22
444
15
Opdræt af muslinger til
muslingemel til svinefoder
16
Noter
1) Klimaeffekten er opgjort brutto; jf. Bilag 2. 2) Se Bilag 2 for en uddybning heraf.
Klimatiltag 15: Opdræt af muslinger til muslingemel til svinefoder
Muslinger binder kulstof i skaller og biomasse. Skaller kan indgå i anlægsarbejder eller
tilsvarende, så det bundne kulstof langtidslagres. Biomassen kan enten anvendes direkte til
humant konsum eller forarbejdes til muslingemel. Muslingemel kan indgå i animalsk
foderproduktion, f.eks. svinefoder eller fiskefoder, og herved erstatte råvarer med en større
klimaeffekt.
Klimatiltaget
Øget opdræt af 100.000 tons muslinger til produktion af 15.000 tons muslingemel til animalsk
foderproduktion såsom grise- eller fiskefoder. Der vil være et behov for tilskud til investeringer
i opdrætsanlæg og teknologi og løbende tilskud til muslingeopdræt, hvis de potentielle klima- og
miljøforbedringer skal realiseres.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Den væsentligste emissionskategori fra opdrættet i sig selv omfatter CO₂ -udledninger fra
transport med båd til og fra opdrætsanlæggene. Til gengæld bindes der via biosorption ca. 45 kg
kulstof pr. ton muslinger, hvilket kan omregnes til 162 kg CO₂ . Ved en øget produktion på
100.000 tons muslinger vil den direkte CO₂ -reduktion være på ca. 16.000 tons om året.
Beregningerne af de økonomiske effekter i ovenstående tabel bygger på en antagelse om, at den
gennemsnitlige afregningspris på opdrættede muslinger til muslingemel er 1,7 kr./kg. Endelig
anslås afregningsprisen på muslingemel at være 11,5 kr./kg. Mht. produktionsomkostninger
anslås det, at det koster 3 kr. pr. kg muslinger, der opdrættes til muslingemel. Dette betyder, at
der vil være et behov for tilskud til investeringer i opdrætsanlæg og teknologi, og tilskud til
muslingeopdræt til muslingemel på 1,3 kr.,/kg muslinger. Det antages dog, at fremtidige
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0048.png
Side
47
effektivitetsgevinster vil betyde, at produktionsomkostningerne vil falde frem mod 2035 og nå
ned på 1,5 kr./kg.
Vedrørende samfundsøkonomien eksisterer der en sidegevinst fra, at muslinger også optager
kvælstof og dermed bidrager til lavere kvælstofudvaskning i de danske farvande. Denne er dog
meget usikker og er her derfor ikke kvantificeret.
8.2.3.
Skovbrug
Skovrejsning og træproduktion er et centralt tiltag for partnerskabet, som vurderer, at de danske
skove kan bidrage med en CO
2
-reduktion i 2030 på 1.687 tons (Tabel 8.4). Heraf kommer 400
kilotons fra nye skove og 1.286 kilotons fra en øget produktion i de eksisterende skove.
Det danske skovareal udgjorde i 2018 14,5 pct. af det samlede landareal. Løvskove udgør 43
pct., nåleskov 38 pct., blandingsskove 10 pct. og arealer med juletræer 5 pct. Skovenes aktuelle
lager af kulstof er 150 mio. ton CO
2-
ækvivalenter.
Når skovene vokser, optager de CO
2
og binder det i træerne. Indholdet af CO
2
i atmosfæren
kan derfor mindskes ved at øge skovens binding af kulstof. Anvendes træet til varige produkter,
når de fældes, kan kulstoffet lagres i mange år, efter at træet er blevet fældet. Skov og træ kan på
den måde gøre en betydelig forskel i kampen mod klimaforandringer.
Partnerskabet anbefaler derfor at øge træproduktionen gennem øget produktion i de
eksisterende skove og skovrejsning på landbrugsjord, samt ved at fremme anvendelse af
træprodukter.
Indsatser på skovområdet rummer desuden en række yderligere gevinster end de
klimarelaterede. Disse gevinster omfatter beskyttelse af biodiversitet og drikkevand samt
danskernes muligheder for natur- og friluftsoplevelser.
Tabel 8.4 Klimatiltag – skovbrug
#
Titel
CO
2
-reduktion i 2030,
1000 tons
1
Budgetøkonomi,
NNV (2030),
mio. kr
2
113 [skovbrug]
CO
2
-skyggepris
(2050),
kr. pr. ton CO
22
-30
16
Øget skovrejsning og
skovproduktion
1.687
Noter
1) Klimaeffekten er opgjort brutto; jf. Bilag 2. 2) Se Bilag 2 for en uddybning heraf.
Klimatiltag 16: Øget skovrejsning og skovproduktion
De danske skove har et stort potentiale som leverandør af klimaløsninger. Danmark har i det
nationale skovprogram en langsigtet målsætning om at øge skovarealet, så skovlandskaber
dækker 20-25 pct. af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede.
Barrierer
Erfaringer med tilskudsordninger til skovrejsning er blevet opsamlet gennem en lang årrække og
vil kunne danne basis for en tilpasning af skovrejsningsordningen. Der vil være forskellige
hensyn, som klimatiltaget skal balancere. Det gælder fx udpegning af arealer til skovrejsning og
andre anvendelser, herunder øvrige klimatiltag. Det er også aktuelt at afveje højproduktive
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
48
skovtyper med eksempelvis hurtigt voksende nåletræer, der sikrer høj og hurtig CO₂ -binding,
med andre skovtyper med fx hensyn til biodiversitet og friluftsliv.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består i, at der etableres 5.600 ha ny skov hvert år frem til 2030, hvilket er i
overensstemmelse med den langsigtede målsætning. Tiltaget antager, at skovrejsningen foregår
på jorde, som er berettiget til såkaldt grundbetaling.
Klimatiltaget består herudover i øget anvendelse af ammetræer i de eksisterende skove. Det vil
sige, at der i stigende grad plantes ammetræer som led i skovforyngelsen (Johannsen et al., 2019;
Graudal et al., 2013). Ammetræer bruges efterfølgende til produktion af biomasse.
Ny skov og øget træproduktion vil give et øget nettooptag af CO
2
samt øge udbuddet af
træproduktion til at erstatte fossile ressourcer og energitunge materialer.
Klimaeffekten og økonomiske effekter
Når træerne vokser i de nye skove, vil de årligt gennem fotosyntesen binde CO₂ i træerne. I
2030 vil de binde 378.000 tons – heraf 312.000 tons fra hurtigtvoksende skov og 66.000 fra
blandet løvskov. Derudover vil øget dansk skovproduktion og forarbejdning i danske
træindustrier til træprodukter medføre en reduktion af forbruget af fossil energi i forbindelse
med kørsel på marker. Denne reduktion anslås til 22.000 tons CO
2
i 2030.
Øget anvendelse af ammetræer i eksisterende skove vil derudover medføre en vækst i
kulstofbindingen på i alt 1.286.000 tons CO
2
i 2030.
Samlet giver det en CO
2
-reduktion på 1.687.000 tons i 2030. Investeringen har på grund af
træernes lange omdriftstid en endnu større langsigtet klimaeffekt. Den anslås at udgøre over
800.000 tons i 2050. Øget anvendelse af ammetræer vurderes at have et potentiale på lidt mere
end 10 mio. tons i 2050. Øget dansk produktion af træ kan samtidig mindske det danske globale
fodaftryk.
Skovrejsningen antages at blive delvist finansieret via EU-støtte. Da EU-støtten er
projektspecifik, indgår det som et positivt finansieringselement i analysen af tiltaget i henhold til
Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (Finansministeriet,
2017).
Det antages, at omkostningerne forbundet med øget anvendelse af ammetræer udlignes af de
indtægter, der kommer på et senere tidspunkt ved salg af træerne til produktion af biomasse.
Hertil kommer, at øget anvendelse af ammetræer medfører en højere kvalitet og dermed
salgspris af de oprindelige træer, hvorved indtægterne øges yderligere. Beregningen af denne
merindtægt er dog forbundet med stor usikkerhed og er derfor ikke foretaget.
Det skal understreges, at en vigtig forudsætning for de foretagne beregninger er, at der i
perioden frem til 2050 er en tilstrækkelig høj efterspørgsel efter træ til biomasse. Efterspørgslen
her er meget afhængig af den gældende regulering på området i perioden.
Hvis forudsætningen er, at den nuværende skovrejsningsordning bibeholdes, og målsætningen
om en årlig tilplantning på 5.600 hektar skal opfyldes, vil det kræve, at der årligt reserveres 154
mio. kr. i CAP-budgettet til skovrejsning i 2021. Beløbet vil stige frem mod 2030 til 231 mio.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0050.png
Side
49
kr., hvorefter det falder til 86 mio. kr. pr. år. En øget produktion i de eksisterende skove vil ikke
have statsfinansielle effekter, men vil kræve, at skovejerne selv investere i kulturfasen ved at
indplante hurtigt voksende træer. En investering skovejerne er villige til at lave, hvis der er et
marked for biomassen fra ammetræerne, når de skal udtages af skovkulturerne.
8.2.4.
Forarbejdning
Partnerskabet vil arbejde for genanvendelse, effektivisering og grøn omstilling af
fødevareforarbejdningsindustri og byggeri med biomaterialer. Forarbejdning af fødevarer og
fossilt baserede byggematerialer er begge klimatunge områder, hvor målrettede tiltag kan
fremme den grønne omstilling og levere CO
2
-reduktioner. Men det er muligt at komme længere,
herunder ved i højere grad at investere i at elektrificere flere forarbejdningsprocessen i
fødevarevirksomhederne.
Sektoren er allerede meget langt, når det gælder ressourceeffektiv produktion og udnyttelse af
sidestrømme fra produktionen. Bl.a. ressourceeffektivitet, genanvendelse og minimering af spild
og affaldsstrømme står højt på erhvervets dagsorden.
Bryggeriernes samarbejde om pant på flasker og dåser er et eksempel på genanvendelse og
sektorsamarbejde. Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne, men har også
bestyrelsesrepræsentanter fra detailhandlen. Det er således ikke kun et samarbejde i sektoren
men et myndighedsunderstøttet samarbejde i værdikæden, som sikrer omkostningseffektiv
genanvendelse. Samtidig foregår der en række indsatser i fødevareerhvervet, fx ift.
genanvendelse af plastmateriale og bioplast m.v.
Erhvervet arbejder aktivt med cirkulær bioøkonomi, hvor ressourcer udnyttes til højeste værdi
og dermed også med at forebygge affald, som har første prioritet i EU’s affaldshierarki. Alt
affald kan ikke forebygges, så derfor er der behov for på en række områder at øge
genanvendelsesgraden af affald. Hertil kommer, at der skal implementeres et producentansvar
på emballage i Danmark ved indgangen til 2025. Det betyder, at virksomhederne, herunder
fødevarevirksomhederne, gøres økonomisk ansvarlige for affaldsfasen af emballagen fra 1.
januar 2025.
•
En fælles indsats i sektoren for at indsamle og genanvende plast. Branchen ønsker, at
der sættes i gang etablering af et sektorsamarbejde i værdikæden til at håndtere logistik,
indsamling og genanvendelse af plast, som der også er afsat midler til i regeringens
handlingsplan for plast.
Kompetencer, værktøjer og materialer udvikles for, at branchen bedre kan designe
genanvendelige fødevareemballager af plast som også reelt bliver genanvendt i
affaldsfasen, samtidig med at fødevaresikkerheden fastholdes. Dette kræver samarbejde
med hele værdikæden.
•
Tekstboks 8.2: Fødevaresektorens ressourcer i den grønne omstilling
Fødevaresektoren er helt central i en biomassebaseret grøn omstilling. Det betyder også, at
sektorens bio-ressource kan anvendes til mange forskellige formål. Sektorens rest- og
affaldsprodukter skal bl.a. være en central del af fremtidens grønne og stabile energiforsyning.
Det gælder også det affald, der følger forbruget af fødevarer.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0051.png
Side
50
Opgørelser fra Miljøstyrelsen viser, at der eksempelvis er 111,000 tons industrielt organisk
affald. Det estimeres, at der heraf i dag anvendes 27,000 tons til forbrændingsanlæg, og 84,000
tons til bioforgasning eller anden genanvendelse.
Udover energi kan sektorens rest- og affaldsprodukter anvendes i nye produkter og dermed
løftes op i affaldsværdikæden til gavn for klimaet.
De tre udvalgte tiltag inden for forarbejdning og byggeri forventes samlet at levere 662 tons
CO
2-
reduktion i 2030 (Tabel 8.5).
Tabel 8.5 Klimatiltag – forarbejdning
#
Titel
CO
2
-reduktion i
2030, 1000 tons
1
Budgetøkonomi,
NNV (2030),
mio. kr.
2
-162
[fødevareindustri]
CO
2
-skyggepris
(2050),
kr. pr. ton CO
22
-1.024
17
Genanvendelse af
vandressourcer i
fødevareindustrien
Grøn omstilling af
forarbejdningsprocesser –
herunder elektrificering og
energieffektivisering
Erstatning af fossile ressourcer
eller energitunge materialer i
byggeriet med træ
46
18
409
2
[fødevareindustri]
48 [stat]
ikke kvantificeret
19
206
599 [stat]
306
Noter
1) Klimaeffekterne er opgjort brutto; jf. Bilag 2. 2) Se Bilag 2 for en uddybning heraf.
Klimatiltag 17: Genanvendelse af vandressourcer i fødevareindustrien
Fødevareindustriens forarbejdningsprocesser rummer et potentiale for optimering af
vandforbruget og dermed et lavere energiforbrug og CO
2
-emissioner. Den danske
fødevarebranche står eksempelvis for over halvdelen af den samlede mængde spildevand fra
fremstillingsindustrien (DST, 2015).
Klimatiltaget
Klimatiltaget omhandler støtte til et målrettet partnerskab til videreudvikling af vandeffektive
løsninger og branchekoder i forhold til fødevaresikkerhed, der følger op på løsningerne i
partnerskabet om vandeffektivitet i fødevareindustrien (DRIP), som er støttet af
Innovationsfonden. Indsatsen omfatter tillige målrettet oplysning om vandgenbrug og
vandbesparelser til virksomhederne i fødevarebranchen.
Reduktioner i vandforbrug er forbundet med energibesparelser og dermed reduktion i CO
2.
Energibesparelserne hænger sammen med de energikrævende processer, som vand gennemgår i
produktionen og i forsyningsnettet – eksempelvis oppumpning, opvarmning, fordampning og
spildevandshåndtering.
Fødevarebranchen har et grundlæggende incitament til at mindske forbruget af vand, dels af
hensyn til omkostningerne, dels af hensyn til vandressourcen og mulighederne for afledning af
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
51
spildevand. En oplysningsindsats vil pege på løsninger, gode erfaringer og realistisk billede af
omkostninger og gevinster ved tiltag. Genanvendelse af vandressourcer i fødevarebranchen skal
tage særlige hensyn til hygiejneforhold, kundepræferencer og fødevaresikkerhed.
Klimatiltag 18: Grøn omstilling af forarbejdningsprocesser – herunder elektrificering og
energieffektivisering
Industriens energiforbrug udgør en betydelig andel af Danmarks samlede energiforbrug, og fra
2016 til 2018 steg industriens forbrug med 4-6 pct. Samtidig steg industriproduktionen med 7
pct., hvilket vidner om den gradvis højere energieffektivitet, som sektoren leverer (DST, 2019).
Fødevarebranchen er i sig selv energitung og står for knap 29 pct. af det samlede energiforbrug i
fremstillingsindustrien (DI, 2020). Der er et stort potentiale i at elektrificere flere processer i
fødevarevirksomhederne, så de i højere grad kommer til at foregår på grøn strøm frem for
fossile energiinput.
Klimatiltaget
Klimatiltaget omfatter tilskud til energiomstilling af forarbejdningsprocesser i
fødevarebranchen. Det kan være til anskaffelse af varmepumper og eltilslutning men også
forsknings- og udviklingsinitiativer inden for power-to-x og elektrificering.
Den store forskelligartethed af processer til forarbejdning og produktion af fødevarer og
drikkevarer giver teknologiske udfordringer for den grønne omstilling. For eksempel skal
varmepumper til industriprocesser over 200 grader udvikles og markedsføres. Dernæst skal det
sikres, at elektrificering er økonomisk attraktivt, hvilket også omfatter tryghed for langsigtede
elpriser, omkostningseffektive tariffer og forsyningssikkerhed. Det er vigtigt at understrege, at
ikke alle fødevarevirksomheder kan omstille sig til et fleksibelt elforbrug
Med Energiaftalen fra 2018 er der etableret en pulje til energieffektiviseringer i 2021-2024. Der
bør også efter 2024 være en pulje til grøn omstilling, herunder med midler målrettet omstilling i
fødevareindustrien.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
De forskellige indsatser i perioden 2021-2030 forventes samlet set at lede til en årlig reduktion i
CO
2
-udledningen på 409.000 tons i 2030. Heraf kommer de 144.000 tons fra elektrificering af
70 pct. af de lavtemperaturprocesser (0-100
º
C), der i dag bruger naturgas, mens 126.000 tons
kommer fra en 50 pct. omstilling af middeltemperatur naturgasprocesser (100-300
º
C).
Tilsvarende kommer hhv. 76.000 tons og 63.000 tons fra omstilling af lav- og middeltemperatur
olieprocesser.
Med Energiaftalen fra 2018 er der etableret en pulje til energieffektiviseringer i 2021-2024.
Puljen kan med fordel videreføres frem til 2030, og dele af puljen kan om muligt målrettes
omstilling i fødevarebranchen. Der findes kun bud på de økonomiske effekter frem til 2030.
Dette betyder også, at CO
2
-skyggeprisen kun kan beregnes for en tidshorisont på 10 år og er
dermed ikke sammenlignelig med dem for de andre klimatiltag, hvor tidshorisonten er 30 år.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0053.png
Side
52
Klimatiltag 19: Erstatning af fossile ressourcer eller energitunge materialer i byggeriet
med træ
Formålet er at tilskynde en erstatning af andre byggematerialer – såsom beton, mursten og stål
med træ, hvilket vil bidrage til at reducere det samlede klimaaftryk fra byggeriet både ved at
lagre CO2 og erstatte fossile ressourcer.
Klimatiltaget
Der indføres en tilskudsordning, som dækker meromkostningen indtil 2030 ved erstatning af
konventionelle byggematerialer med træ, med det formål at øge kendskabet til og dermed
anvendelsen af træ som byggemateriale.
Regler i brandregulativet og bygningsreglementet, der i unødvendigt omfang besværliggør
byggeri med træ i Danmark i dag, fjernes.
Klimaeffekten
For hver m
3
træ, der anvendes i bygninger, lagres 0,9 ton CO
2
. Hver m
3
træ, der erstatter
konventionelle byggematerialer, giver en gennemsnitlig substitutionseffekt på 1,1 ton CO
2
. Det
giver en samlet besparelse på CO
2
i atmosfæren på 2 ton CO
2
per anvendt m
3
træ i byggeriet.
Der bygges årligt 2,5 mio. m
2
nybyggeri (bolig) i Danmark. Hvis halvdelen bygges i træ, vil det
give en klimaeffekt på yderligere 206.000 ton CO
2
årligt.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Det anslås, at der kan spares ca. 256 kg CO
2
pr. år pr. m² nyetableret boligareal ved at bygge
etageejendomme ved brug af præfabrikerede elementer i massivt træ i stedet for anvendelsen af
konventionelle materialer.
3
CO
2
-reduktionen skyldes både, at træet lagrer CO
2
, og at det
erstatter fossile ressourcer. Gevinsten for etplansboliger skønnes at være det halve, dvs. ca. 128
kg CO
2
pr. år pr. m² boligareal.
Mens nybyggeri indtil videre for ca. 90 pct. vedkommende har baseret sig på konventionelle
materialer, antages det, at alt nybyggeri af boliger i fremtiden vil anvende præfabrikerede
elementer i massivt træ. Med disse forudsætninger vil en overgang til anvendelsen af træ i nyt
boligbyggeri lede til en reduktion i CO
2
-udledningen i Danmark på 206.000 tons pr. år.
Budgetøkonomisk er der tale om at staten i perioden indtil 2030, hvor prisen på byggematerialer
af træ forventes at være på niveau med prisen på konventionelle byggematerialer, yder
kompensation til bygherrer for meromkostningen ved byggeri i træ. Prisen på byggematerialer af
træ antages at falde på grund af effektivitetsstigninger i produktionen.
8.2.5.
Samfundet
Endelig foreslår partnerskabet klimatiltag, der skal ændre forbrugernes adfærd i en klimavenlig
retning. Tiltagene rettet mod forbrugere omfatter henholdsvis kostsammensætning efter
myndighedernes kostråd, madspild samt affaldssortering med en samlet beregnet effekt på
598.000 ton i 2030, sådan som det fremgår af Tabel 8.6.
3
Disse estimater understøttes af SBi (2017) og BioComposites Centre (2018).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0054.png
Side
53
Tabel 8.6 Klimatiltag – samfundet
#
Titel
CO
2
-reduktion i
2030, 1000 tons
1
Budgetøkonomi,
NNV (2030),
mio. kr.
2
ikke kvantificeret
CO
2
-skyggepris
(2050),
kr. pr. ton CO
22
ikke kvantificeret
20
National kildesortering af
madaffald og øget
genanvendelse af
emballageaffald
Mindskning af madspild
gennem flere indsatser
Kostsammensætning efter
kostrådene
ikke kvantificeret
21
218
0
-49
22
380
18 [stat]
4
Noter
1) Klimaeffekterne er opgjort brutto; jf. Bilag 2. 2) Se Bilag 2 for en uddybning heraf.
I tillæg til de nævnte klimatiltag findes der en lang række igangværende forbrugerrettede
initiativer med positivt CO
2
-potentiale. Disse tiltag fra fødevareerhvervet, detailsektoren og
myndigheder omfatter og kunne omfatte:
Mindre madspild:
- Spild af fødevarer er en væsentlig CO
2
-kilde. Flere fødevarevirksomheder samarbejder
med bl.a. den landsdækkende organisation Stop Spild Lokalt, der videredistribuerer
produkter, der er tæt på sidste salgsdato og i en fortsat god kvalitet. Hertil kommer
initiativerne FødevareBanken, som modtager og videredistribuerer frisk mad til socialt
udsatte og Too Good to Go.
- Hertil kommer REFOOD-mærket
4
, som er en mærkningsordning for indsatser mod
madspild og for genanvendelse samt en bred indsats for differentierede
holdbarhedsmærkning, nye emballagetyper, eks. så kartonerne kan tømmes helt, tiltag
for at undgå reklamationer og enzymer, der forlænger fødevarernes levetid.
- Fødevarevirksomhederne arbejder løbende med at udvikle produkterne, så der opstår
mindre spild i de efterfølgende led i værdikæden, herunder via mindre pakninger og
gennem anvendelse i andre spisesituationer. Jo mere færdig, virksomhederne gør
maden, desto mindre spild med færre udledninger til følge.
- Blandt erhvervspartnerskaber, som allerede har medvirket til at mindske madspild, er
blandt andet samarbejdet mellem foreningen Stop Spild Af Mad, Salling Group og
REMA 1000 samt Danmarks største væksthusgrøntsagsproducenter og
salgsselskaberne Gasa Odense og Gasa Nordgrønt. Siden sidste år har man hjulpet med
at sælge “grimme” overskudstomater og andre ukurante grøntsager til danske
forbrugere, i stedet for at de skulle ende som madspild.
- En fortsat indsats for klima- og økologiomstilling i offentlige og private storkøkkener
kunne bidrage til en lang række positive effekter. Forskning viser, at økologiomstilling i
de offentlige køkkener har bidraget til at mindske madspild, øge andelen af grønt og
samtidig forbedre madkvaliteten.
4
REFOOD er et samarbejde mellem Daka Denmark, Stop Spild af Mad, Landbrug & Fødevarer,
Unilever Food Solutions og Agro Business Park
https://refoodlabel.dk/
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
54
Klimavenlig kost:
- Hvis man spiser efter de eksisterende kostråd, så vil forbrugerne i høj grad spise
klimavenligt. For at skabe bevidsthed og understøtte myndighedernes oplysningsindsats
arrangerer sektoren bl.a. Food Festival med fokus på madglæde, viden om mad og
madspild, madskoler og Mad Lejr rettet mod skolebørn samt Åben gård-arrangementer
og Økodag, hvor mange tusinde danskere hvert år besøger gårdene og får indsigt i,
hvordan deres mad bliver produceret.
- En række virksomheder satser på produktudvikling af plantebaseret mad til mennesker
i takt med markedsudviklingen.
- Forskning viser yderligere, at forbrugere, der handler økologiske fødevarer, vælger en
relativt højere andel vegetabilske produkter og i højere grad følger kostrådene.
- Danske detailvirksomheder og foodservices bør efter national lovgivning afrapportere
offentligt, at deres indkøb har taget højde for klima og stille krav til deres leverandører
om løbende udvikling og forbedring af deres produkter i mere bæredygtig retning.
- Der bør sættes nationale mål om, at offentlige køkkener og kantiner skal leve op til
kostrådene og gøre mængden af planter og vegetabilske retter mere tilgængelige.
Klimatiltag 20: National kildesortering af madaffald og øget genanvendelse af
emballageaffald
Kildesortering husholdningsaffald, herunder madaffald, til øget genanvendelse er helt central i
bestræbelsen på at øge genanvendelsen.
Klimatiltaget
Krav og tilskyndelse til ensartet sortering af husholdningsaffald, herunder madaffald, forventes
at lede til et marked med stort potentiale for genanvendelse og dermed reduktion i CO₂ -
udledningen, herunder også i forhold til emballagen. Den ensartede sortering kræver ensartede
sorteringsstandarder på tværs af kommuner, hvilket er en barriere aktuelt. EU’s regler om
obligatorisk udsortering af madaffald skal senest være implementeret inden udgangen af 2023.
Dette vil indebære øgede omkostninger til separat indsamling af madaffald.
Hertil kommer, at der inden udgangen af 2024 skal være en model på plads for implementering
af producentansvar på emballage i Danmark. Producentansvaret indebærer, at virksomhederne,
herunder fødevarebranchen, bliver økonomisk ansvarlige for affaldsfasen af emballagen fra 1.
januar 2025.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Der er ikke regnet klimaeffekt eller økonomiske effekter af tiltaget. Dertil er usikkerhederne
vedrørende mængder, affaldsfraktioner og typer af anvendelse og genanvendelse (bioforgasning,
polymerer m.m.) for store.
Klimatiltag 21: Mindskning af madspild gennem flere indsatser
Hvis madspild var et land, ville det være det tredjestørste land i verden målt på CO
2
-udledning.
Det sætter tingene i perspektiv og giver et billede af vigtigheden af at reducere madspildet – ikke
kun i Danmark men i hele verden.
I den vestlige verden er madspildet størst i den sidste del af værdikæden fra jord til bord, mens
den i de fattigere dele af verden er størst i den første del af værdikæden. Når fødevarerne har
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
55
gennemgået en forarbejdning, emballering og transport ud til forbrugeren, så stiger
klimaaftrykket gradvist på produktet. Nyeste tal fra Plos One og Wageningen University &
Research viser, at jo mere velhavende forbrugere er, desto mere madspild har de.
Det er derfor vigtigt at reducere madspildet, hvilket gøres bedst ved samarbejde og
partnerskaber i hele værdikæden. Der skal arbejdes på løsninger, så madspildet i næste led af
værdikæden kan reduceres. Forebyggelse er den bedste medicin til at mindske madspildet,
hvilket også betyder, at der efterfølgende er mindre behov for symptombehandling. Madspild
vedkommer alle – mad skal spises og ikke spildes.
CO
2
-aftrykket fra madspild i Danmark anslås at udgøre 2,2 mio. tons CO
2
(ækvivalenter) årligt.
Det er beregnet på baggrund af de ressourcer, der er brugt til madens produktion, pakning,
distribution og håndtering i supermarkedet – som dermed går tabt, hvis maden blot ender som
madspild hos forbrugerne.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består her af fem indsatser, der hver især bidrager til mindskning af madspild.
Indsatserne drejer sig om øget oplysning eller anden tilskyndelse til ændrede indkøbs- og
madvaner. De fem indsatser er:
-
-
-
Bedre planlægning og udnyttelse af indkøb, bl.a. gennem ugentlig fællesspisning
Mulighed for at ansatte, studerende m.fl. kan købe overskudsmad med hjem fra
kantiner og restauranter (til stærkt reduceret pris)
Tilskyndelse til organiseret donation af mad fra supermarkeder, f.eks. ved at fødevarer
med kort holdbarhed, visuelle skader o.lign. sættes frem i et særligt område i
supermarkedet i stedet for at blive kasseret
Fremme en reduktion af mængden af fødevarer med udløbne datovarer gennem brug af
stregkoder med information om udløbsdato, der muliggør en automatisk
prisnedsættelse
Bedre tilpasning af mængden af madvarer i leverandørers måltidskasser til den enkelte
husstands størrelse
-
-
Nye initiativer – der ikke er medtaget i beregningerne af effekterne af dette tiltag – kunne
omfatte et national visionsmål for reduktion af madspild, styrket forbrugeroplysning, bedre
regelgrundlag for donation, indførelse af en madspildsuge, madspild som del af
handelsuddannelserne og i madskolerne.
Kortlægning af mulighederne for videre forarbejdning og salg af fødevarer af ældre dato samt
servicetjek af holdbarhedsdatoer i handlen vil kunne bidrage til mindsket madspild.
Mere teknologi til måling af friskhed, bedre logistik og planlægning gennem IT-systemer i
værdikæden, evt. støttet gennem oprettelse af en madspildsfond eller gennem
Innovationsfonden. Et øget fokus på nye råvarer og bedre udnyttelse af sidestrømme i
værdikæden uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden vil ligeledes kunne minimere
madspild.
En forudsætning for at kunne arbejde struktureret med madspild er, at madspild gøres målbart.
Der et stort behov for, at der udvikles praktiske værktøjer og fælles målemetoder. Arbejde på
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0057.png
Side
56
tværs i værdikæden er afgørende for at opnå en reduktion i det samlede madspild og dermed
undgå, at madspild bare flyttes fra et led i værdikæden til et andet.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Den samlede CO
2
-reduktion fra de fem madspildsindsatser anslås til 218.000 tons årligt i 2030.
Der er her anvendt 8,9 kg CO
2
(ækvivalent) pr. kg madspild = 2,2 mio. tons CO
2
/ 0,247 mio.
tons madspild i Danmark [kilde: Landbrug & Fødevarer (2018a)].
5
Der vil være nogle omkostninger til øget oplysning eller anden tilskyndelse til ændrede
madvaner.
Klimatiltag 22: Kostsammensætning efter kostrådene
Uanset hvad vi spiser, har maden et klimaaftryk. I varierende grad vil klimaaftryk pr. produkt og
udledte drivhusgasser være forskellige, enten målt på produktion, foder, energi til maskiner,
emballage eller transport.
Udgangspunktet for den kost, der er bedst for klimaet, bør både tage hensyn til individets
næringsbehov, at maden er kulturelt acceptabel samt økonomisk tilgængelig. På nuværende
tidspunkt vil det have en væsentlig betydning for klimaet og sundheden, hvis alle danskere
spiser efter De officielle Kostråd anno 2012. Det vil sige en kost, der indeholder en passende
mængde fra alle fødevaregrupper i forhold til individets energiforbrug. Fødevarestyrelsen
arbejder p.t. på at opdatere kostrådene med klimaperspektivet.
Undersøgelser har vist, at forbrugerne efterspørger et større udvalg af plantebaserede produkter
baseret på danske råvarer. Det kunne være flækærter, lupinbaserede produkter, kikærter,
hestebønner til konsum samt øvrige bønnetyper og produkter baseret på kartofler.
Det anslås af Concito (2019), at danskernes klimaaftryk fra madvarer (inklusiv madspild)
beløber sig til omkring 3 tons CO
2
(ækvivalenter) pr. indbygger pr. år. Dette svarer til et samlet
klimaaftryk fra madvarer på 17,3 mio. tons CO
2
(ækvivalenter) pr. år.
Klimatiltaget
Klimatiltaget består her i, at der af staten gennemføres en landsdækkende kampagne, der giver
forbrugerne et bedre grundlag for at sammensætte en både ernæringsrigtig og klimavenlig kost.
Klimaeffekt og økonomiske effekter
Sådanne mere sunde og klimavenlige madvaner skønnes at kunne reducere den enkeltes
klimaaftryk med 22 pct. Derudover antages det, at mediekampagnerne vil få 10 pct. af den
danske befolkning til at ændre deres vaner. Det kræver dog en længere indsats, så ikke
kendskabet falder igen. Dette giver en samlet reduktion på 380.000 tons CO
2
-ækvivalenter pr.
år.
Forbrugernes ændrede madindkøb medfører en anden sammensætning af salget på det danske
marked. Afsætningen vil stige for dem, der producerer og sælger sunde og klimavenlige varer.
Andre vil måske søge andre, udenlandske markeder. Samlet set vurderes klimatiltaget at være
nogenlunde budgetneutralt, bortset fra de ekstra mediekampagneudgifter.
5
Omfatter som sagt CO
2
-udledninger fra hele madvare-værdikæden.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
57
8.3.
Forskning som vej til yderligere CO
2
-reduktion
Forskningen spiller en afgørende rolle for at løse klimaudfordringerne fra sektoren. Mange
kendte forskningsbehov er kortlagt, og der er sat gang i en del forskningsaktiviteter, som på
relativt kort sigt kan bringe os et stykke af vejen mod klimaneutralitet. Men udfordringen er
omfattende og kræver, at løsninger sammentænkes i forhold til samfundets forskellige sektorer,
til arealanvendelsen og til de globale kæder af biomasse og fødevarer fra land såvel som hav. For
at opnå de nødvendige nybrud er der brug for organisatorisk nytænkning af forskningen, så den
bl.a. organiseres omkring en række udfordringsdrevne partnerskaber, hvor både grundforskning,
strategisk forskning, innovation, udvikling og demonstration tænkes sammen, og der tænkes på
tværs af værdikæder, mens eksisterende kæder nytænkes.
8.3.1
Udfordringsdrevne forskningspartnerskaber
Sektoren er indbyrdes afhængig af andre sektorer som fx energisektoren, og begge sektorer
leverer vigtige byggeklodser til hinanden. Forskningen skal derfor ses i et mere systemisk
perspektiv og sikre, at produktionen af biomassen fordeles samfundsøkonomisk optimalt.
Klimaudfordringen kan ikke løses af et enkelt universitet eller forskningsdisciplin, men kalder på
samarbejde på tværs af universiteter, fagområder som naturvidenskab og samfundsvidenskab,
teknologiområder, brancher, virksomheder, GTS-institutter, klynger og myndigheder. Løsninger
skal desuden ses i sammenhæng med udfordringerne for miljø, dyrevelfærd og biodiversitet.
Derfor anbefales det, at staten, evt. sammen med private fonde og EU-fonde, udbyder en række
større, flerårige og udfordringsdrevne partnerskaber, som kan bidrage til målet om
klimaneutralitet, og som sammentænkes med Horizon Europe missionerne inden for klima og
jordbrug.
Konkret foreslås, i tilfældig rækkefølge, partnerskaber inden for:
●
●
●
●
●
●
●
●
Cirkulær produktion – systemanalytisk optimering af areal, biomasse og værdi
Proteiner til en voksende befolkning – alternative og nye proteiner af høj kvalitet
Udvikling af nye plantebaserede proteinrige fødevarer og øget forædling af sorter
målrettet humant konsum
Reducer spild – fra produktion til forbruger (herunder fokus på holdbarhed og
friskhed)
Fossilfri verden – Biobrændstoffer – Power-to-X - energilagring
Optimering af jordens CO
2
-lager – jord og planter som CO
2
-lager op opfangning af
kulstof, herunder udtagning af kulstofrig lavbundsjord.
Klimaneutrale husdyr – Avl, foder, management, afgræsningssystemer og stald
Klimaneutral planteproduktion, dyrkningssystemer og planteforædling med lave
udledninger af lattergas og med klimakompensation i form af reduceret strålingsbalance
og øget kulstoflager
Klimaoptimeret fødevareforarbejdning – Kunstig intelligens, big data, agil
produktionsteknologi, værdioptimering af restprodukter, nye emballagetyper og
ingredienser, reduceret ressourceforbrug
Ændrede kostvaner – forbrugeradfærd og forbrugernes bidrag til reducerede
udledninger
Den mikrobiotiske CO
2
-hær – mikrobiomer, ingredienser og enzymer mod udledning
fra jord, planter, produktion og affald
Nye dyrkningssystemer med høj C-binding og plantebaserede produkter samt et
husdyrhold med afsæt i dets særlige funktion i økosystemet.
●
●
●
●
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
58
●
Integration af træer i landbrugsdriften – omdannelse af det éndimensionelle
landbrugssystem til skovlandbrug
Partnerskaberne er udvalgt med udgangspunkt i, hvor der er et reelt behov for udvikling, hvor
der er en solid videnbase, og hvor erhvervslivet står stærkt. Forsknings- og
innovationspartnerskaber kan udmøntes med inspiration fra innovationspartnerskabet for
vandbesparelse – DRIP og Spir-projekterne fx ’MADE’. Nye reguleringsformer,
arealanvendelse og økonomi er afgørende elementer, hvis løsningerne skal kunne komme i
anvendelse. Ligesom det skal sammentænkes med hele erhvervsfremmeområdet og
innovationsindsatserne i den nye klyngeorganisation Food And Bio Cluster Denmark og
tilgrænsende klynger.
På tværs af alle udfordringsdrevne partnerskaber bør der ske en udvikling af metoder inden for
genetik, digitalisering, energi samt governance/politik, som går på tværs af de enkelte
udfordringer.
8.3.2
Forskningsinfrastruktur og kapacitet
Det er en væsentlig forudsætning for klimaforskningen, at der eksisterer excellente
forskningsmiljøer af en høj international standard, som suppleres af en forskningsinfrastruktur,
der muliggør såvel avanceret grundlagsskabende forskning som innovative og
anvendelsesorienterede forsøg og studier under realistiske forhold på mark-, stald- og
bedriftsniveau i landbrug, skovbrug samt akvakultur og fiskeri. Der mangler ressourcer til
udbygning og kompetenceopbygning af forskningsinfrastrukturen for dyrkningssystemer og
landbrugsbedrifter, der muliggør studier af nye teknologier til jordbruget under pilot- eller
fuldskala forhold på klima- og miljøområdet. Ligeledes mangler der effektiv udnyttelse af stadigt
større datamængder, hvilket skyldes manglende ensartet datainfrastruktur til relevante
forskningsdata på landbrug, miljø og klima.
8.3.3.
Forsknings- og udviklingsinitiativer
De 22 klimatiltag leverer en væsentlig CO
2
-reduktion. I ind- og udland er der mange lovende
initiativer under opsejling; initiativer, der i væsentlig grad vil kunne mindske sektorens CO
2
-
emissioner, og som rummer yderligere forbedringsmuligheder. Disse initiativer viser sektorens
store innovationspotentiale.
Partnerskabet har valgt at betragte disse initiativer som potentialer, der kan levere CO
2
-
reduktion udover de udvalgte klimatiltag. Udviklingen skal følges tæt, da klimatiltagenes effekt
og omkostningseffektivitet hænger tæt sammen med mulige nybrud i teknologi.
Fire danske forsknings- og udviklingsinitiativer fremhæves her af partnerskabet. Der findes
mange andre initiativer end disse, og i det hele taget er der stor innovationskraft i og omkring
sektoren. De fire initiativer hører til kategorien landbrug, og på trods af væsentlig usikkerhed er
deres samlede CO
2
-reduktionspotentiale skønnet til 2,2-4,6 mio. ton årligt (
Tabel 8.7)
.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0060.png
Side
59
Tabel 8.7
Titel
Forsknings- og udviklingsinitiativer
Beskrivelse
Potentialeskøn
for CO
₂
-
reduktion [i
2030],
1000 tons
50 - 100
Græsprotein
Forskning og udvikling af græsprotein. Der vurderes at være et
behov for 500 mio. kr. til forskning over en femårig periode samt
et tilsvarende beløb i privatkapital til finansiering af anlæg.
Reduktion af landbrugets klimaaftryk ved hjælp af SkyClean-
teknologien (biokul). Forskning og udvikling i øget kulstoflagring i
landbrugsjord samt udvikling af grøn energi til transport. 400 mio.
kr. er blevet efterspurgt til projektet.
Mindre metan fra stalde og gyllebeholdere med biofiltre.
Initiativet vil designe, implementere og demonstrere, at biofiltre
kan være en teknologisk og omkostningseffektiv løsning til at
reducere udledningen af metan fra kvægstalde og overdækkede
gyllebeholdere. Biofilteranlæg vil især kunne anvendes ved
reduktion af metan fra overdækkede gyllebeholdere, hvor
reduktioner på op til 80 pct. må kunne forventes.
Forskere undersøger i øjeblikket tilsætningsstoffer til reduktion af
metanudledningen, bl.a. stoffet ‘X’.
Biokul
(SkyClean)
800 - 900
Biofiltre
400 - 700
Stoffet ‘X’
900 - 2.900
Tekstboks 8.3: Græsprotein
Bioraffineringen af græs til højkvalitetsprotein rummer yderligere potentialer end det allerede
beskrevne klimatiltag. Udbygningen af den konventionelle del af græsproteinproduktionen vil
kræve, at der kommer en forbedret businesscase. Det kan blandt andet ske ved at kaskadeudnytte
græsset og udvikle højværdiproduktuter som fødevarer, ingredienser, materialer mv. Teknologien
og opbygningen af en ny værdikæde er stadig i sin udvikling, og der mangler forskning og
udvikling inden for betydelige dele af værdkæden, for at man reelt kan se konventionelt
græsprotein som et effektivt klimavirkemiddel. Forskningen skal fokuseres inden for
planteforædling af græsset, bioraffineringsteknologien, herunder kaskadeudnyttelsen,
proteinkvaliteten og udviklingen af en samlet lønsom værdikæde. Ligeledes vil det kræve, at
græsprotein godkendes som en fødevare i EU. Dansk Protein Innovation estimerer, at der er brug
for mindst 500 mio. kr. til yderligere forskning og udvikling.
Hertil kommer behov for viden om klima- og miljøeffekter af græs- og kløvergræsmarker,
målrettede fodringsforsøg, identifikation af markørprofiler af kvalitetsparametre for at optimere
forædlingen og management om omlægning af græsmarker på forskellige jordtyper.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0061.png
Side
60
Tekstboks 8.4: Biokul (SkyClean)
SkyClean er et forsknings- og udviklingsinitiativ, der rummer store klimapotentialer for
eksempelvis grønnere flytrafik, men også for landbruget.
SkyClean er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet,
opfinderen Henrik Stiesdal, Siemens Gamesa samt Landbrug & Fødevarer og SEGES. Parterne
bag vurderer, at potentialet ved SkyClean-teknologien til 5-6 million tons CO2-reduktion, hvis alt
resthalm og restfibre fra biogas omdannes til biokul. Der er i beregningen ovenfor sat et
konservativt skøn for potentialet. Denne reduktion er for landbruget alene, hvortil kommer
potentialet for at fortrænge fossilt brændstof i transportsektoren.
Gennem såkaldt pyrolyse omdannes resthalm, restfibre fra biogas og andre restprodukter til
biokul (på engelsk biochar). Biokul opmagasinerer kulstof og nedbrydes kun meget langsomt i
naturen, som derfor anses for fjernet fra atmosfæren i 500-1000 år. Biokullet kan desuden
anvendes som jordforbedringsmiddel på landbrugsjorder.
Pyrolyse er kendt teknologi og er blevet brugt gennem tiderne til eksempelvis fremstilling af
trækul. Biomasse opvarmes i en iltfri atmosfære til 500-600°C. Opvarmningen nedbryder den
organiske struktur i materialet og frigiver pyrolysegas (en blanding af bl.a. H2, CO, CO2, CH4,
bioolie). Ca.
¼
af den oprindelige masse er tilbage som biokul efter processen, som indeholder i
størrelsesordenen halvdelen af biomassens kulstofindhold.
Pyrolysegassen kan bruges til en lang række formål, f.eks. produktion af bioolie, der kan
omdannes til flydende brændstoffer som eksempelvis flybrændstof. Opgraderingen af
pyrolysegassen kræver både energi og tilskud af brint. Begge dele kan leveres med vedvarende
energi.
Tekstboks 8.5: Biofiltre til reduktion af metanudslip
Formålet med dette forskningsprojekt er at designe, implementere og demonstrere, at biofiltre
kan være en omkostningseffektiv teknologisk løsning til reduktion af metanudslip fra kvægstalde
og lagerfaciliteter til opbevaring af kvæg- og svinegylle inden for landbruget.
Projektets primære aktiviteter består i at designe, konstruere og implementere biofiltre, hvor
metan omsættes via bakteriel metanoxidation. Herved reduceres metan-udslippet til CO₂ , der er
en 25 gange mindre potent drivhusgas end metan. Herudover forventes biofiltrene at kunne
minimere udledningen af lugt og ammoniak, hvorfor reduktionseffektiviteten for disse stoffer
også undersøges.
I projektet udvikles teknik til opsamling af metan fra stalde og gylletanke, og biofiltre optimeres
for bedst mulig metanoxidations-effektivitet. Projektet vil redegøre for oxidations-potentialet
samt omkostningen per reduceret tons CO
2
ækvivalent. Projektet forventes således at
demonstrere, at biofiltre kan være et vigtigt virkemiddel til reduktion af klimagasser fra
landbruget.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0062.png
Side
61
Ved fuld implementering af metoden forventes, at der kan fjernes ca. 0,7 mio. tons metanudslip
fra landbruget, fordelt på ca. 0,45 mio. tons fra kvægstalde og kvæggylletanke og ca. 0,25 mio.
tons fra svinegylletanke.
Der forventes ikke at være nogle væsentlige barrierer i at opsamle og behandle metanen, men
effektiviteten skal verificeres. En barriere ses i forhold til implementering, der enten vil kræve en
regulering på området, eller at større aktører bidrager til finansieringen af implementeringen.
Tekstboks 8.6: Stoffet “X”
Forskere har i mange år ledt efter muligheder for at reducere dannelsen af metan i køernes vom.
Det har imidlertid været vanskeligt at finde effektive midler, da metanproduktionen er en naturlig
del af omsætningen i vommen.
Nu er der potentiale for, at forskerne kan eliminere metanen med
et nyt stof ’X’.
Stoffet, som forskerne betegner som ”X”, har i reagensglasforsøgene reduceret
metandannelsen med helt op til 99 pct. Stoffet vil nu blive afprøvet i forsøg med køer på Aarhus
Universitets afdeling i Foulum.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
62
8.4
Innovation, udvikling og videnformidling
Fødevaresektoren er verdenskendt for uvildig rådgivning og videnformidling. Der er tradition
for nytænkning og samarbejde inden for forskning, udvikling, innovation og formidling af ny
viden, og dette veletablerede samarbejde i hele innovationskæden fra universiteter og GTS-
institutter til private vidensinstitutioner, virksomheder, rådgivningssystem og
primærproducenter er helt afgørende for at løse klimaudfordringerne for landbrugs- og
fødevareerhvervet.
Der gennemføres allerede en lang række innovative klimaaktiviteter, hvor blandt andre
universiteter, landbrugets vidensinstitutioner og primærproducenter samarbejder om at omsætte
forskningsresultater til løsninger, der både virker for det enkelte landbrug og erhvervet som
helhed. Via det uafhængige rådgivningssystem og en veluddannet arbejdsstyrke i
primærproduktionen bliver ny viden hurtigt sat i anvendelse. Et vigtigt element, der bidrager til
at muliggøre dette, er Landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde, der har til formål at
sikre fælles finansiering af aktiviteter, der kommer erhvervet som helhed til gavn. For at sikre at
nye, innovative klimaløsninger også fremadrettet hurtigt og effektivt skaber resultater på det
enkelte landbrug er finansieringen af forskning, udvikling og videnformidling fra Landbrugets
fonde altafgørende. Fondene bidrager allerede i dag til den grønne omstilling via en lang række
projekter og vil i fremtiden øge andelen.
Primærproducenters engagement i udviklingen af de innovative klimaløsninger er vigtig i
forhold til at skabe agile innovationsprocesser, der sikrer løsninger, som fungerer i praksis.
Dette i kombination med en effektiv formidling direkte til primærproducenterne og det
landsdækkende rådgivningssystem betyder, at den nye viden og teknologi hurtigt bliver anvendt
på det enkelte landbrug, hvor den skaber resultater til gavn for klimaet.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
63
8.5.
Forslag til yderligere CO2-reduktion
Partnerskabets arbejde med klimatiltag har også udpeget en række yderligere indsatser, der kan
understøtte klimadagsordenen og føre til yderligere CO2-reduktioner. Partnerskabet har ikke
vurderet den mulige CO
2
-reduktion af initiativerne, men de rummer et vist potentiale.
●
Fremme af vegetabilske fødevarer:
Partnerskabet har, foruden at indføre mål for vegetabilske
fødevarer i offentlige køkkener og kantiner, drøftet fremme af køkkenfaglige
uddannelser og efteruddannelser samt kommunikation om ernærings- og smagsmæssig
viden om plantebaseret mad.
En medarbejdervenlig grøn omstilling:
På virksomhedsniveau kommer den grønne omstilling
til at kunne mærkes. Mange fødevarevirksomheder vil omlægge produktionen. Der
kommer nye produkter, og overalt vil der blive fokus på at reducere energiforbruget.
Hvis omstillingen skal blive en succes, skal det sikres, at den understøttes med den
nødvendige uddannelse og efteruddannelse. Medarbejderne bør også i videst muligt
omfang inddrages som ressourcer, når virksomhederne omlægger deres produktion.
Bedre udnyttelse af sidestrømmene fra industrien:
Sidestrømme fra mange primærproduktioner
og fødevareindustrier – som fx mejeri-, bryggeri- og kartoffelmelsindustrien – har ofte
fødevarestatus og kan derfor raffineres og anvendes direkte som foder eller
fødevareingredienser. Et andet område drejer sig om brug af ‘affald’, dvs. andenklasses
råvarer, dele af råvarerne eller fødevarer, som nu smides væk, men som ville kunne
bruges til foder eller fødevareformål. Der vil være behov for at adressere både
fødevaresikkerhedsmæssige og lovgivningsmæssige udfordringer.
Fremtidens proteinkilder:
Insekter til brug som foder og fødevarer har gennem de seneste
fem år opnået stort fokus med etablering af en solid innovations- og udviklingsindsats
ledet i af flere vidensinstitutioner. Bioøkonomipanelet anbefalede i ”Proteiner for
fremtiden” bl.a. insekter som en lovende klimavenlig satsning. Et eksempel er
klimavenlig upcyckling af protein i toppen af affaldshierarkiet vha. insekter fodret med
husholdningsaffald. Der er desuden en række lovgivningsmæssige barrierer i EU-
lovgivningen for at anvende insekter som foderprotein og syntetiske proteiner.
Klimavenlig distribution:
Der bør være forskellige incitamenter til fx at udfase ældre og
indfase nye lastbiler på alternative drivmidler (samt langsigtede og faste rammevilkår)
og bedre vilkår for varetransport via jernbane.
●
●
●
●
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0065.png
Side
64
Bilag 1
Referencer
Arla, 2019, skøn på potentialet for metanreduktion via sædgenetik = 1% pr. år reduktion frem
mod 2030.
BioComposites Centre, 2018, Wood in Construction in the UK: An Analysis of Carbon
Abatement Potential, https://www.theccc.org.uk/publication/wood-in-construction-in-the-uk-
an-analysis-of-carbon-abatement-potential-biocomposites-centre/
Concito, 2019, Klimavenlige madvaner, https://concito.dk/klimavenligemadvaner
Dansk Akvakultur, 2020, Estimater på produktionsomkostninger ved muslingeopdræt
DCE, 2019, Denmark’s national inventory report
Det nationale bioøkonomipanel, 2018, Proteiner for fremtiden
DI, 2020, Grøn omstilling i fødevareindustrien, DI Analyse, Dansk Industri
DRIP, 2019, Case Studies [fortroligt materiale]
DST, 2015, Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug, Nyt fra Danmarks Statistik, Nr.
608
DST, 2019, Erhvervenes energiforbrug (industrien) 2018, NYT fra Danmarks Statistik, Nr. 308
DST, 2020a, Bygningsbestandens areal efter arealtype, område, anvendelse og tid, BYGB34,
www.statistikbanken.dk
DST, 2020b, Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder, civilstand og tid
DST, 2020c, Husdyrbestanden efter enhed, areal, art og tid
DST, 2020d, Direkte og indirekte vandforbrug efter branche [Kode: CA - Føde-, drikke-,
tobaksvareindustri]
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
EA, 2019, DI-Klima KPI 2030
Energistyrelsen, 2018, Danske nøgletal 2018
Energistyrelsen, 2019a, Basisfremskrivning 19, Bilag 0 - Data forudsætninger
Energistyrelsen, 2019b, Basisfremskrivning 19, Bilag 13 - Elpris
Energistyrelsen, 2019c, Basisfremskrivning 19, Bilag 11 - Biogas
Energistyrelsen, 2020a, Standardfaktorer for brændværdier og CO2-emissionsfaktorer til brug
for rapporteringsåret 2019
Energistyrelsen, 2020b, Teknologikatalog
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0066.png
Side
65
Finansministeriet, 2017, Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.
https://www.fm.dk/publikationer/2017/vejledning-i-samfundsoekonomiske-
konsekvensvurderinger
Finansministeriet, 2019, Dokumentationsnotat om opgørelse af nettoafgiftsfaktoren
Frost et al, 2015, Dansk produktion af linemuslinger til konsum
Gadsbøll et al., 2019, Klimapotentiale for biokul
Graudal et al., 2013, Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-
2100. Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning, 86 s. ill.
Hamann, 2019, Markedsmuligheder og perspektiver for kommercialisering af økologisk
græsprotein
Horswill & Nielsen, ND, Can CLT Construction Help Copenhagen Become World’s First
Carbon Neutral City?
Ingeniøren, 2020, Danske forskere finder nyt våben i kampen mod metanudledning fra køer,
https://ing.dk/artikel/danske-forskere-finder-nyt-vaaben-kampen-mod-metanudledning-koeer-
230036
IPCC, 2006a, Emissions Factor Database [EF ID 43293, 43106]
IPCC, 2006b, 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by
the National Greenhouse Gas Inventories Programme, Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K.,
Ngara T., Tanabe K. (eds).
Johannsen et al., 2019, Kulstofbinding ved skovrejsning
Regeringens Klimapartnerskaber, 2020, Opdelt udledninger for Klimapartnerskabet "Fødevare-
og Landbrugssektoren"
Landbrug & Fødevarer, 2018a, Madspild hos de danske forbrugere
Landbrug & Fødevarer, 2018b, Statistik 2018
Landbrug & Fødevarer, 2020a, Landbrugsproduktion, husdyr, kvæg, https://lf.dk/viden-
om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag
Landbrug & Fødevarer, 2020b, Notat om hyppig udslusning af gylle
LBST, 2019, Vejledning om tilskud til privat skovrejsning
LBST, 2020, Grundbetaling og grøn støtte, https://lbst.dk/tilskud-
selvbetjening/tilskudsguide/grundbetaling-og-groen-stoette/
Klima- og energiministeriet, 2013, Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger
ved virkemidler i klimaplan
Lund et al., 2019, Normtal
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0067.png
Side
66
Mikkelsen et al., 2016, Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget,
SR 197
Miljø- og Fødevareministeriet, 2018, Det nationale skovprogram
Miljøstyrelsen, 2014, Kortlægning af madaffald i servicesektoren
Miljøstyrelsen, 2018, Kortlægning af organisk affald fra husholdninger
Miljøstyrelsen, 2019, Organisk affald fra servicesektoren - Samfundsøkonomisk vurdering af
øget genanvendelse
Nationalbanken, 2020, Valutakurser
Naturstyrelsen, 2013, Forprojekt - Pilotpartnerskab om genanvendelse af vand og brug af
sekundavand i industrien, udarbejdet af Rambøll
Olesen et al., 2018, Virkemidler til reduktion af klimagasser, DCA Rapport 130
Pedersen & Jacobsen, 2019, Indkomsttab og ekstra omkostninger til kompensation for
vådområder og udtagning af lavbundsarealer
Petersen et al, 2016, Aqua-rapport Nr. 312-2016: Blå biomasse - potentialer og udfordringer for
opdræt af muslinger og tang
SBi, 2017, Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger - Vurderet for hele bygningens
livscyklus, SBI 2017:08, https://sbi.dk/Pages/Bygningers-indlejrede-energi-og-
miljoepaavirkninger.aspx
SEGES, 2019a, Fosforregulering - Er biogasanlæg en løsning eller en udfordring?
SEGES, 2019b, Visionen om et klimaneutralt landbrug i 2050
Skovforeningen, 2019, Faktaark - Træbyggeri er godt for klimaet,
https://www.skovforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/01/faktaark-traebyggeri-er-godt-
for-klimaet_skovforklima.pdf.
Tonini et al, 2016, Food waste prevention in Denmark: Identification of hotspots and potentials
with LCA, DTU og Miljøstyrelsen,
https://mst.dk/media/91625/davide-tonini-dtu.pdf
Tonini et al, 2017, Food waste prevention in Denmark [ppt]
Trolle et al, 2019, På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost
Wenzel et al., 2020, Energiafgrødeanalysen - rapport udarbejdet for Energistyrelsen. Afleveret
januar 2020, upubl.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0068.png
Side
67
Bilag 2
Metode
Udviklingen, udvælgelsen og analysen af partnerskabets forslag til klimatiltag, der vil bidrage til
at nå målet om en 70 pct. reduktion i CO
2
-udledningen i Danmark i 2030, er sket gennem en
omfattende proces og et solidt analysearbejde. I dette bilag beskrives fire af de centrale
metodemæssige elementer, der alle bygger på et ønske om transparens i den valgte metode.
Udviklingen og udvælgelsen af klimatiltag bygger på indspil fra og involveringen af
partnerskabet
Alle klimatiltagene stammer fra en høring blandt partnerskabets medlemmer såvel som blandt
en bredere kreds af medlemmer og virksomheder i fødevare-, landbrugs- og skovsektoren. I alt
blev 88 klimatiltag bragt på banen, hvilket er et vidnesbyrd om partnerskabets engagement og
idérigdom og dermed dets vilje til at gå foran og iværksætte tiltag.
Derudover har partnerskabets medlemmer bidraget til fastlæggelsen af udvælgelseskriterier og
været aktive i selve udvælgelsen af de 22 klimatiltag, som partnerskabet vil fremlægge for
regeringen.
Klimatiltagene er blevet udvalgt på grundlag af fem kriterier
De 22 klimatiltag er blevet udvalgt på grundlag af fem udvælgelseskriterier, der gennemgås
nedenfor. Det skal understreges, at kriterierne har været vejledende i den forstand, at de valgte
klimatiltag i videst omfang opfylder kriterierne, velvidende at kriterierne i nogle tilfælde kan
være modstridende, og at det derfor har været nødvendigt med en vis afbalancering.
a. Klimaeffekt
For at klimatiltagene tilsammen bidrager væsentligt til en reduktion i CO
2
-udledningen fra
fødevare- og landbrugssektoren, må de udvalgte klimatiltag batte noget i den store
sammenhæng. Altså jo større CO
2
-reduktioner, jo bedre. Dette kan betyde, at der i en
afbalancering mellem klimaeffekt og omkostningseffektivitet er fravalgt nogle klimatiltag med
mindre klimaeffekt, klimatiltag, som meget vel kan være lavthængende frugter at plukke, dvs.
billige og lette at gennemføre. Dette betyder selvfølgelig ikke, at disse klimatiltag ikke bør eller
vil blive iværksat og dermed bidrage til et endnu større bidrag fra fødevare- og
landbrugssektoren.
b. Omkostningseffektivitet
Jo større CO
2
-reduktioner pr. kr. klimatiltaget koster, jo bedre. Det gælder altså om at få mest
for pengene. Omkostningseffektivitet bliver set på fra både et budgetøkonomisk perspektiv og
et samfundsøkonomisk perspektiv.
Førstnævnte drejer sig om konsekvenserne for pengepungen for dem, der finansierer
klimatiltaget (og/eller får øgede indtægter fra de ændringer, der sker). Det kan være sektoren
selv eller staten, i det omfang sektoren kompenseres for de øgede udgifter.
Sidstnævnte er både et spørgsmål om mængden af ressourcer såsom materialer og arbejdstimer,
klimatiltaget lægger beslag på, men også et spørgsmål om afledte omkostninger og sidegevinster.
En sidegevinst kan f.eks. være værdien af bedre vandkvalitet.
c. Udvikling af erhvervet
Jo større bidrag til udvikling af fødevare- og landbrugssektoren i form af bl.a. nye bæredygtige
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0069.png
Side
68
produktionsformer, øget energi- og omkostningseffektivitet og endnu højere fødevarekvalitet,
jo bedre. Dette kriterium favoriserer klimatiltag, der har nogle positive, bæredygtige sideeffekter
(som ikke allerede er medregnet som samfundsøkonomisk sidegevinst). Derudover favoriserer
kriteriet klimatiltag, der har stiller erhvervet i en stærk position – også i årene efter 2030 – når
der skal konkurreres om kunder, der efterspørger bæredygtige varer.
d. Politisk gangbart
Det giver sig selv, at klimatiltagene skal være politisk gangbare. Det gælder ikke mindst for de
tiltag, der indebærer tilskud fra staten for at blive iværksat. Altså jo større og bredere opbakning
fra politisk hold– og fra andre med indflydelse på sektoren og dens udvikling – jo bedre. Med
andre ord, kriteriet drejer sig om at udvælge klimatiltag, der ikke risikerer at blive bremset af
diverse barrierer. Det kan være finansielle, legale eller kulturelle barrierer, men det kan også være
barrierer af teknisk art.
e. Global effekt
Jo mere et klimatiltags erfaringer med CO
2
-reduktioner i Danmark kan føre til reduktioner uden
for Danmarks grænser, jo bedre. Omvendt er der selvfølgelig fokus på at undgå lækage, dvs.
klimatiltag, der øger CO
2
-udledningen i udlandet. Dette kunne være tiltag, som nok leder til
lavere produktion i Danmark, men som blot erstattes af øget produktion i andre lande (evt. med
øgede drivhusgasudledninger pr. produceret enhed).
Klimaeffekt opgjort i henhold til gældende regler
Klimaeffekten af hvert tiltag er opgjort brutto hhv. netto. Med “brutto” menes, at hele
klimaeffekten er medtaget, uanset om den kan tilskrives fødevare- og landbrugssektoren helt
eller delvist i henhold til den gældende nationale emissionsopgørelsesmetode, fastsat af FN.
Med “netto” menes, at kun den del af klimaeffekten, der kan tilskrives fødevare- og
landbrugssektoren, er medtaget. Bruttoeffekten vil derfor enten være lig med nettoeffekten eller
højere. Langt størstedelen af den klimaeffekt, som hidrører fra klimatiltag der drives af
fødevare- og landbrugssektoren, men ikke kan tilskrives sektoren, tilfalder energisektoren.
Hvor intet andet er nævnt, er klimaeffekterne opgjort brutto.
Beregningerne af klimaeffekter – og også økonomiske konsekvenser (se nedenfor) – baserer sig
på den nyeste forskning på området. På trods heraf er der – og vil der fortsat være – usikkerhed
om faktiske størrelsesordner og udvikling over tid. Derfor skal størrelsen af effekterne og
konsekvenserne af disse læses og bruges med en sådan usikkerhed in mente.
De økonomiske konsekvenser af klimatiltagene er blevet beregnet
For beregningerne af de økonomiske konsekvenser er anvendt en metode, som bl.a. blev
anvendt af Klima- og Energiministeriet (2013) i analysen af klimaplanen, og som er i
overensstemmelse med Finansministeriets (2017) vejledning i samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger. Ved at gøre dette, mindskes risikoen for fejl, og dermed mindskes
usikkerheden ved beregningerne. Samtidig sikres transparens og konsistens i beregningerne, der
gør, at de kan bruges til en sammenligning af klimatiltagene.
I det følgende beskrives kort de vigtigste metodemæssige aspekter i forbindelse med
beregningerne af de økonomiske konsekvenser af klimatiltagene.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
69
Tidshorisont og nettonutidsværdi
For de økonomiske konsekvenser – såvel som for klimaeffekterne – gælder, at de finder sted
over en årrække. For nogle klimatiltag, såsom udtagning af lavbundsjorde, vil CO
2
-reduktionen
ske med det samme, dvs. så snart jordarealet tages ud af drift. Den økonomiske konsekvens
finder også sted på dette tidspunkt, hvor staten betaler landmanden for dette jordareal.
For andre såsom skovrejsning vil det tage nogen tid, før den fulde CO
2
-reduktion opnås, dvs.
samlet over træets levetid. Det meste af den økonomiske konsekvens finder her sted i starten,
hvor træerne plantes.
For at kunne sammenligne de forskellige klimatiltag er det således nødvendigt at tage hensyn til,
at både klimaeffekter og økonomiske konsekvenser kan finde sted på forskellige tidspunkter i
fremtiden. Dette gøres ved at opgøre klimaeffekten og den økonomiske effekt for hvert
klimatiltag år for år. I denne sammenhæng anvendes ligesom Klima- og Energiministeriet (2013)
en tidshorisont på 30 år – altså til 2050. Disse opgørelser over 30 år indgår så i en
nettonutidsværdiberegning [NNV] (se f.eks. Finansministeriet, 2017, s. 46) ved anvendelse af
den anbefalede diskonteringsrente på 4 pct. Diskonteringsrenten giver udtryk for, at man vægter
fremtidige værdier lavere end nutidige værdier.
Bemærk at der for klimatiltagene også er beregnet en NNV med en tidshorisont på 10 år – altså
til 2030. Dette skyldes, at 2030 som sagt er et centralt år mht. 70 pct. målsætningen om CO
2
-
reduktioner. 2030-beregningen giver således et indblik i, hvad der har været af omkostninger og
indtægter/gevinster indtil dette tidspunkt.
Budgetøkonomi
De økonomiske konsekvenser ud fra et budgetøkonomisk perspektiv drejer sig, som allerede
nævnt, om konsekvenserne for pengepungen for dem, der finansierer klimatiltaget (og/eller får
øgede indtægter fra de ændringer, der sker). Det kan være sektoren selv eller staten, i det
omfang sektoren kompenseres for de øgede udgifter. Der beregnes derfor NNV’er for både
sektoren og staten, hvor det er muligt.
Pengestrømmene regnes for alle klimatiltagene og for alle årene i 2019-priser. Det er nødvendigt
for at kunne sammenligne tiltagene og også for at kunne opgøre de samlede økonomiske
konsekvenser for tiltagene.
Bemærk, at projektspecifik EU-støtte ikke medregnes, hverken i de budgetøkonomiske eller
samfundsøkonomiske beregninger. Det betyder, at tiltag, der finansieres via EU-støtte ikke har
økonomiske effekter for erhverv eller stat. EU-støtten indgår således som et positivt
finansieringselement i analysen af tiltaget, jf. Finansministeriets vejledning i
samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (Finansministeriet, 2017).
Samfundsøkonomi
De økonomiske konsekvenser ud fra et samfundsøkonomiske perspektiv er som sagt et
spørgsmål om mængden af ressourcer såsom materialer og arbejdstimer, klimatiltaget lægger
beslag på, men også et spørgsmål om afledte omkostninger og sidegevinster.
Beregningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser tager således udgangspunkt i de
budgetøkonomiske beregninger. Hvis de budgetøkonomiske udgifter til materialer og
arbejdstimer fint afspejler samfundets ressourceforbrug, er det blot et spørgsmål om at sikre, at
ressourceforbruget opgøres i markedspriser – så de f.eks. kan sammenlignes med forbrugernes
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
70
betalingsvillighed (deres nyttekroner) for de forbedringer, tiltaget leder frem til. I så fald skal
faktorpriserne, der er anvendt i de budgetøkonomiske beregninger, omregnes til markedspriser
ved anvendelse af en nettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,28. NAF’en angiver, hvor stor en del af
danskernes private forbrug, der udgøres af indirekte skatter og afgifter.
Hvis det er sådan, at staten skal bidrage med finansiering af klimatiltaget, skal der opkræves flere
skatter. Dette giver et skatteforvridningstab, da skattefinansiering påvirker borgeres og
virksomheders beslutninger om arbejdsudbud, forbrug, opsparing, investeringer og allokering af
ressourcer i øvrigt. Det fører til et samfundsøkonomisk tab, som antages at være 10 pct. af
finansieringsbehovet.
Klimatiltaget kan også lede til nogle sidegevinster, der ikke er medtaget i den budgetøkonomiske
opgørelse. Dette kan f.eks. være værdien af bedre vandkvalitet fra mindre kvælstofudledning,
mindre madaffald fra mindre madspild osv. Sådanne sidegevinster er, hvor de findes, medregnet
i det samfundsøkonomiske regnestykke.
Endelig – og helt centralt for klimatiltag – vil der være gevinster fra færre skadesomkostninger
som følge af færre CO
2
-udledninger. Sådanne skadesomkostninger er dog komplicerede at
fastlægge. I stedet beregnes for hvert tiltag en samfundsøkonomiske skyggepris på CO
2
-
reduktionen. Skyggeprisen – som opgøres i kr. pr. mængde (kg) CO
2
reduceret – er således et
mål for enhedsomkostningen ved at reducere CO
2
-udledningen ved hjælp af det givne
klimatiltag. For selve beregningsformlerne for skyggeprisen henvises til Klima- og
energiministeriet (2013).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0072.png
Side
71
Bilag 3
Klimatiltag, Beskrivelser
Dette bilag indeholder uddybende beskrivelser af de klimatiltag, som der er regnet på. Som det
fremgår af Tabel B3-1 nedenfor er der regnet på 17 af de 22 klimatiltag, som
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har udvalgt, jf. Kapitel 8. For 2 af de
17 klimatiltag er der kun regnet på klimaeffekten, mens der for 15 af de 17 klimatiltag er regnet
på både klimaeffekt og økonomiske effekter.
De 17 klimatiltag gennemgås ét for ét. Beskrivelserne følger et ensartet format, der muliggør
sammenligninger mellem klimatiltagene.
Tabel B3-1 Klimatiltag, Overblik
1
#
1
Titel
Udtagning af de første 47.400 ha
lavbundsjord
Udtagning af lavbundsjorde
(udover 47.400 ha)
Tiltag til reduktion af
lattergasudledningen fra brug af
handels- og husdyrgødning
Hyppig udslusning af gylle og
udmugning af husdyrgødning
Gylleforsuring
Klimaeffekt
Økonomiske effekter
2
3
4
5
6
Klimaoptimering af foder
7
8
9
10
Mere græs i sædskiftet til
græsproteinproduktion
Planteforædling
Avl og genetik
Økologi
11
Klimatjek og handlingsplan på
bedrifterne
2
Øget produktion af biopolymerer
fra biomasse
Biogas fra afgasning og avancerede
biobrændstoffer
12
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0073.png
Side
72
14
Udbredelse af vedvarende energi til
energiproduktion i landbruget
Opdræt af muslinger til
muslingemel til svinefoder
Øget skovrejsning og
skovproduktion
Genanvendelse af vandressourcer i
fødevareindustrien
Grøn omstilling af
forarbejdningsprocesser – herunder
elektrificering og
energieffektivisering
Erstatning af fossile ressourcer eller
energitunge materialer i byggeriet
med træ
National kildesortering af
madaffald og øget genanvendelse af
emballageaffald
Mindskning af madspild gennem
flere indsatser
Kostsammensætning efter
kostrådene
1) Grøn farve betyder, at der er foretaget beregninger af klimaeffekt eller økonomiske
effekter, hvid farve, at der ikke er.
2) Der er ikke foretaget særskilte beregninger af dette tiltag, jf. Kapitel 8.
15
16
17
18
19
20
21
22
Note:
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0074.png
Side
73
Klimatiltag 1: Udtagning af de første 47.400 hektar lavbundsjord
Klimatiltaget
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, som i dag står for en betydelig del af sektorens
udledning af drivhusgasser, bl.a. i form af en frivillig multifunktionel jordfordeling, har længe
været et omdiskuteret klimatiltag. Det er forbundet med en usikkerhed ift. den fulde
emissionsfaktor fra jordene samt en række tvivlsspørgsmål om antal ha lavbundsjord i
produktion.
Klimatiltaget består i at udtage de første 47.400 ha lavbundsjorde med det største potentiale for
reduktion af CO
2
-udledninger. Af disse udgør organogene jorde i omdrift 35.300 ha (75 pct.),
mens de resterende 12.100 ha (25 pct.) omfatter arealer med permanent græs. Det ligger til
grund for beregningerne, at udtagningen sker ved, at staten opkøber jordene af lodsejerne og
gensælger jorden med servitut. Partnerskabet peger dog på, at der i det videre arbejde bør ses på
en vifte af forskellige udtagningsmodeller, herunder at lodsejere forbliver ejere og enten
modtager en årlig kompensation for deres driftstab eller får erstatning mod en tinglysning i
forbindelse med ændret ejerforhold.
Der vil være forskel på, hvor hurtigt og effektivt lavbundsjordene kan udtages. Nogle
lavbundsjorde er små arealer omgivet af anden landbrugsdrift og vil derfor være svære at udtage,
ligesom der er stor forskel på, om der dyrkes højværdiprodukter på jordene eller ej (se mere
herom i Klimatiltag 2).
Der bør være fokus på at udtage lavbundsjorde, hvor det kan gennemføres mest
omkostningseffektivt.
Klimaeffekt
Som vist i nedenstående tabel, vil den samlede årlige reduktion i CO
2
-udledningen andrage
1.353.000 tons i 2030. Størstedelen vil ske direkte i form af øget kulstofbinding i jorden som
følge af ophør af dræning (1.184.000 tons). Derudover vil der være en mindre inputeffekt som
følge af mindre gødskning og dermed mindre udslip af lattergas fra nedbrydning af kvælstof
(150.000 tons; angivet i CO
2
-ækvivalenter) samt fra reduceret brændstofforbrug for
landbrugsmaskiner (19.000 tons). Der er således ingen tvivl om, at uanset usikkerheden
forbundet med emissionsfaktorerne, vil det udgøre et markant og effektivt klimatiltag.
Med hensyn til globale effekter vil udtagningen af arealer lede til mindre produktion i Danmark.
Dermed er der potentielt mulighed for lækage som følge af øget landbrugsproduktion i andre
lande. Det vurderes dog usandsynligt, at stigende produktion i udlandet vil ske på
lavbundsjorde, hvorfor der ikke forventes nævneværdige problemer med lækage.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Øget kulstofbinding i jorden ved
ophør af dræning leder til en årlig
CO
2
-reduktion på 1.184.000 tons
i 2030
Globalt
Kan medføre øget produktion i
andre lande – dog usandsynligt at
dette vil foregå på lavbundsjorde
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0075.png
Side
74
Effekt på input
CO
2
-reduktion som følge af
mindre gødskning (150.000 tons)
og reduceret brændstofforbrug
(19.000 tons)
ingen
CO
2
-stigning i det omfang der
finder lækage sted
Effekt på output
Ingen
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Statens opkøb af lavbundsjorde indebærer en budgetøkonomisk udgift på 3.410 mio. kr. (NNV)
i perioden 2021-2030. Der er allerede afsat et mindre beløb til udtagning af lavbundsjorde på
Finansloven for 2020. Der er også udgifter knyttet til administration, fjernelse af dræn, grøfter
m.v. samt af diverse afværgeforanstaltninger.
Samfundsøkonomisk vil der også være gevinster fra rekreative aktiviteter, miljøforbedringer og
øget biodiversitet. Disse er med nogle få undtagelser ikke kvantificeret. Undtagelserne er den
som følge af klimatiltaget mindre ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning.
Budgetøkonomi
Staten betaler lodsejeren 110.000 kr. pr. ha jord udtaget.
Tilbagesalg med servitut antages at give en indtægt til staten på
30.000 kr. pr. ha. Derudover vil staten i perioden, hvor
udtagningen finder sted (2021-2030), have årlige udgifter til
anlægsdrift (ca. 28 mio. kr.) og administration (ca. 12 mio. kr.).
Dette giver samlede budgetøkonomiske udgifter på (samme
beløb for de to tidshorisonter da alle udgifter falder i perioden
2021-2030):
NNV (2030) [stat] = 3.410 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 3.410 mio. kr.
Samfundsøkonomi
Når de samfundsøkonomiske omkostninger er højere end de
budgetøkonomiske, skyldes det især, at statens omkostninger
tillægges et skatteforvridningstab. Da jordprisen allerede er
opgjort til markedspris, justeres der ikke med
nettoafgiftsfaktoren. Derudover er der medregnet sidegevinster
i form af mindre ammoniakfordampning og
kvælstofudvaskning, som fortsætter efter 2030. Det indebærer
en lavere samfundsøkonomisk omkostning ved en tidshorisont
på 2050.
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = 3.236 mio. kr.
NNV (2050) = 2.111 mio. kr.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0076.png
Side
75
CO
2
-skyggepris (2050) = 117 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Det skal understreges, at klimatiltaget er en del af LULUCF. Det har ingen væsentlig relation til
andre sektorer. Det vil have en klimaeffekt med det samme og være fuldt indfaset i 2030.
LULUCF, Ja/Nej
Ja – udtagning af lavbundsjorde er en del af LULUCF
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
2021 – dvs. det antages, at der udtages omkring 10 pct. af
jordene hvert år frem mod 2030
Centrale kilder
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
Olesen et al., 2018, Virkemidler til reduktion af klimagasser, DCA Rapport 130
Pedersen & Jacobsen, 2019, Indkomsttab og ekstra omkostninger til kompensation for
vådområder og udtagning af lavbundsarealer
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0077.png
Side
76
Klimatiltag 2: Yderligere udtagning af lavbundsjorde (ud over 47.400 hektar)
Klimatiltaget
Udtagning af lavbundsjorde er et effektivt klimatiltag, men der er forskel på, hvor nemt og hvor
dyrt, det vil være at udtage lavbundsjordene. Vurderingen er, at de første 47.400 ha vil være
nemmest at udtage bl.a. til frivillig multifunktionel jordfordeling (se Klimatiltag 1). Der har i
denne sammenhæng været usikkerhed om, hvilken emissionsfaktor lavbundsarealerne har, samt
hvor stort det samlede antal hektar lavbundsarealer er i Danmark. Dette til trods, er der dog
enighed om at udtagning af lavbundsjorde, også ud over de 47.400 ha, har store CO
2
-
reduktionspotentialer.
Klimatiltaget består i, at der hvert år udtages yderligere lavbundsjorde, således at det samlede
yderligere udtagne areal beløber sig til 60.600 ha i 2030. Af disse indgår omkring 45.700 ha i
omdrift, mens 14.900 ha udlægges til græsarealer.
Klimaeffekt
Som vist i nedenstående tabel, vil den samlede årlige reduktion i CO
2
-udledningen andrage
1.699.000 tons i 2030. Størstedelen vil ske direkte ved øget kulstofbinding i jorden (1.489.000
tons). Derudover vil der være en mindre inputeffekt som følge af mindre gødskning, og dermed
mindre udslip af lattergas fra nedbrydning af kvælstof (186.000 tons; angivet i CO
2
-
ækvivalenter), samt fra reduceret brændstofforbrug for landbrugsmaskiner (24.000 tons).
Med hensyn til globale effekter vil udtagningen af arealer lede til mindre produktion i Danmark.
Dermed er der potentielt mulighed for lækage som følge af øget landbrugsproduktion i andre
lande. Det vurderes dog usandsynligt at stigende produktion i udlandet vil ske på lavbundsjorde,
hvorfor der ikke forventes nævneværdige problemer med lækage.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Øget kulstofbinding i jorden ved
ophør af dræning leder til en årlig
CO
2
-reduktion på 1.699.000 tons
i 2030
CO
2
-reduktion som følge af
mindre gødskning (186.000 tons)
og reduceret brændstofforbrug
(24.000 tons)
ingen
Globalt
Kan medføre øget produktion i
andre lande – dog usandsynligt at
dette vil foregå på lavbundsjorde
Effekt på input
CO
2
-stigning i det omfang der
finder lækage sted
Effekt på output
ingen
Øvrige effekter
ingen
ingen
Økonomiske effekter
Statens opkøb af de yderligere lavbundsjorde indebærer en budgetøkonomisk udgift på 5.146
mio. kr. (NNV) i perioden 2021-2030, der kompenserer landmanden for jordrentetabet. Det er
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0078.png
Side
77
her antaget, at jordrenten, og dermed kompensationen pr. ha, er 20 pct. højere end den for de
47.400 ha udtagne kulstofrige lavbundsjorde (Klimatiltag 1).
Samfundsøkonomisk vil der også være gevinster fra rekreative aktiviteter, miljøforbedringer og
øget biodiversitet. Disse er med nogle få undtagelser ikke kvantificeret. Undtagelserne er den
som følge af klimatiltaget mindre ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning.
CO₂ -skyggeprisen på 156 kr. pr. ton CO₂ er 33 pct. højere end den for udtagningen af de
første 47.400 ha lavbundsjorde (117 kr. pr. ton CO₂
).
Dette skyldes dels den 20 pct. højere
kompensation pr. ha, dels en ændret profil hvad angår omkostninger og CO₂ -gevinster.
Budgetøkonomi
Staten betaler lodsejeren 132.000 kr. pr. ha jord udtaget.
Tilbagesalg med servitut antages at give en indtægt til staten på
36.000 kr. pr. ha. Derudover vil staten i perioden, hvor
udtagningen finder sted (2021-2030), have årlige udgifter til
anlægsdrift (ca. 36 mio. kr.) og administration (ca. 16 mio. kr.).
Dette giver samlede budgetøkonomiske udgifter på (samme
beløb for de to tidshorisonter da alle udgifter falder i perioden
2021-2030):
NNV (2030) [stat] = 5.146 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 5.146 mio. kr.
Samfundsøkonomi
Når de samfundsøkonomiske omkostninger er højere end de
budgetøkonomiske, skyldes det især, at statens omkostninger
tillægges et skatteforvridningstab. Da jordprisen allerede er
opgjort til markedspris, justeres der ikke med
nettoafgiftsfaktoren. Derudover er der medregnet sidegevinster
i form af mindre ammoniakfordampning og
kvælstofudvaskning, som fortsætter efter 2030. Det indebærer
en lavere samfundsøkonomisk omkostning ved en tidshorisont
på 2050.
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = 5.000 mio. kr.
NNV (2050) = 3.556 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 156 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Det skal understreges, at klimatiltaget er en del af LULUCF. Det har ingen væsentlig relation til
andre sektorer. Det vil have en klimaeffekt med det samme og være fuldt indfaset i 2030.
LULUCF, Ja/Nej
Ja – udtagning af lavbundsjorde er en del af LULUCF
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0079.png
Side
78
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
2021 – dvs. det antages, at der udtages omkring 10 pct. af
jordene hvert år frem mod 2030
Centrale kilder
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO rapport 271
Olesen et al., 2018, Virkemidler til reduktion af klimagasser, DCA Rapport 130
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0080.png
Side
79
Klimatiltag 3: Tiltag til reduktion af lattergasudledningen fra brug af handels- og
husdyrgødning
Klimatiltaget
Hovedkilden til landbrugets udledning af lattergas er kvælstof, der tilføres marker i form af
gødning eller afgrøderester. Praksis for håndtering af gødning kan derfor være vigtige redskaber
til at reducere lattergasudledningen.
Anvendelsen af såkaldte nitrifikationshæmmere i husdyr- og handelsgødning kan mindske
udledningen af klimagasser betydeligt. Nitrifikationshæmmere er en gruppe stoffer, der hæmmer
det første trin i jordens kvælstofcyklus og reducerer den hastighed, hvormed kvælstoffet
omdannes fra ammonium til nitrat. De kan dermed reducere lattergasemissionen ved tilførsel af
gødning.
Klimatiltaget består i en tilsætning af nitrifikationshæmmere i ammonium-baseret
handelsgødning eller flydende husdyrgødning, koblet til en kompensation af meromkostningen
ved anvendelse af nitrifikationshæmmere.
Klimaeffekt
Nitrifikationshæmmere forventes at reducere udledningen af lattergas – i klimaeffekt svarende
til en CO
2
-reduktion på 676.000 tons i 2030. Der forventes ikke lækage i form af lavere dansk
produktion, der erstattes af produktion i udlandet.
Inden tiltaget kan operationaliseres, er der behov for at igangsætte et måleprogram til sikring af
en veldokumenteret klimaeffekt fra 2021 til 2025.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Reduktion i udledningen af
lattergas svarende til en årlig
CO
2
-reduktion på 676.000 tons i
2030 – heraf 463.000 tons fra
handelsgødning og 213.000 tons
fra husdyrgødning.
ingen
Globalt
Ingen
Effekt på input
Ingen
Effekt på output
ingen
Ingen
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Dubgaard & Ståhl (2018) skønner, at nitrifikationshæmmere indebærer en meromkostning på 2
kr. pr. kg-ammonium-N for både handels- og husdyrgødning, svarende til en meromkostning på
ca. 25 pct. Ifølge tiltaget bliver landmanden kompenseret af staten for denne meromkostning.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0081.png
Side
80
Tiltaget kan ikke anvendes i den økologiske produktion. Ud over omkostningen til
kompensation indeholder omkostningerne for staten administrationsomkostninger og udgifter
til finansiering af et måleprogram. Tiltaget har ingen kvantificerede samfundsøkonomiske
sideeffekter.
Budgetøkonomi
Merprisen på 25 pct. for både handels- og husdyrgødning for
landmanden antages at blive kompenseret af staten. Dette giver
en årlig statsudgift på 804 mio. kr. fra 2026. Derudover vil der
for staten være tale om nogle begrænsede
administrationsomkostninger og omkostninger til et
måleprogram af klimaeffekten.
De budgetøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) [stat] = 2.988 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 10.369 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger er højere end de
budgetøkonomiske, da statens omkostninger tillægges
forvridningstab, samt opgøres i markedspriser via
nettoafgiftsfaktoren.
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = 4.207 mio. kr.
NNV (2050) = 14.600 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 1.682 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Der er behov for at sikre, at hverken nitrifikationshæmmere eller deres nedbrydningsprodukter
udvaskes til grundvandet. Tiltaget antager, at regelstyring igangsættes fra 2026 (efter
gennemførelsen af et måleprogram i løbet af 2021-2025). Tiltaget antager, at
administrationsomkostningen for staten er ens for hhv. handels- og husdyrgødning.
LULUCF, Ja/Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
Nej
Antaget virkningsfuld fra 2026. En forudsætning for tiltaget er
veldokumenterede effekter, som kræver et måleprogram i
perioden frem mod 2025 (se Dubgaard & Ståhl, 2018)
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
81
Centrale kilder
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0083.png
Side
82
Klimatiltag 4: Hyppig udslusning af gylle og udmugning af husdyrgødning
Klimatiltaget
Indsatser, der ændrer på husdyrgødningshåndteringen i staldene, kan nedbringe
klimaudledningen af metan fra husdyrproduktionen. Meget tyder på, at praksis med hyppig
udslusning af gylle i staldene reducerer emissionen af metan. Mens det er muligt at gøre dette i
slagtesvinestalde, er det med den nuværende udformning af gyllesystemer i kvægstalde svært at
implementere tiltaget inden for kvægbrug.
Klimatiltaget betyder, at gyllen fra stalden skal ud i gylletank en gang om ugen frem for hver
femte/sjette uge, som er almindelig praksis. Leveres gyllen straks videre til bioforgasning, så har
gyllen samtidig et højere gaspotentiale. Idéen bag virkemidlet er i korte træk at temperaturen i
gylletanken er lavere end i stalden, når der ses på årsgennemsnit. Ved lavere temperatur dannes
mindre metan, hvorved klimagasudledningen reduceres.
Konkret består tiltaget i, at gyllen udsluses én gang om ugen til en gylletank eller videre til
bioforgasning i stedet for hver femte/sjette uge. Tiltaget indfases gradvist fra 2021, således at 60
pct. af al gylle fra slagtesvin udsluses hyppigt i 2030, og at 85 pct. udsluses hyppigt i 2050. Det
svarer til 70 pct. hhv. 99 pct. af al gylle fra slagtesvin ud over den mængde, som ikke allerede er
afkølet eller forsuret i forvejen; de fremgår af Energistyrelsens basisfremskrivning.
SEGES og Aarhus Universitet er i færd med at dokumentere emissionen af metan i stalde samt
under lagring i gyllebeholder. Endelig dokumentation forventes først at foreligge om et par år.
Klimaeffekt
Da temperaturen i gylletanken er lavere end i stalden, dannes mindre metan, svarende til en
CO
2
-reduktion på 173.000 tons i 2030. Den ugentlige udslusning antages at reducere emissionen
med 39 pct. fra slagtesvinestalden i forhold til nugældende praksis, svarende til 15,3 kg CO
2
-
ækvivalenter pr. produceret slagtesvin.
Der forventes ikke i forbindelse med tiltaget lækage i form af øget produktion i udlandet som
kompensation for den lavere danske produktion.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
Reduktion i udledningen af
metan svarende til en årlig CO
2
-
reduktion på 173.000 tons i 2030
ingen
Globalt
Ingen
Ingen
Effekt på output
Hyppig udsluset gylle har et
højere metanindhold, som øger
gyllens energiudbytte ved
bioforgasning.
Ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0084.png
Side
83
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Installation af automatisk udslusning i nye stalde kan fremmes gennem støtteordninger under
LDP-programmet, der også vil kunne målrettes andre klimatiltag. Det antages, at EU-støtten
kan dække meromkostningerne ved automatisk udslusning. Det skal ligeledes udredes, om det
er teknisk muligt at installere automatisk udslusning af gylle i eksisterende stalde. Hyppig
udslusning kan foregå manuelt eller med automatiserede anlæg. SEGES vurderer, at begge
former for udslusning udgør den samme omkostning pr. slagtesvin, som anslås til 1,5-2,0 kr. pr.
svin. I tiltaget antages det, at den hyppige udslusning foregår automatisk.
Budgetøkonomi
Ved en omkostning af 1,5-2,0 kr. pr. svin andrager den årlige
udgift for landbruget 20 mio. kr. i 2030. Disse omkostninger
finansieres via EU-støtte.
Der kan forekomme en lugtforbedring som følge af tiltaget,
men den økonomiske effekt heraf lader sig ikke kvantificere.
Samfundsøkonomi
Øvrige forhold
Der synes ikke at være væsentlige øvrige forhold ud over en gavnlig effekt på biogaspotentialet.
Tiltaget har en betydning for klimaeffekten af Klimatiltag 5 (gylleforsuring) og Klimatiltag 13
(biogas). En højere eller mindre andel af hyppig udslusning har således en effekt på ovenstående
tiltag – og omvendt.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – der vil være højere metanpotentiale for biogasproduktion
Antaget virkningsfuld fra 2021. Det er behov for at
dokumentere effekten.
Centrale kilder
Energistyrelsen, 2019, Basisfremskrivning, Bilag 0 - Data forudsætninger
IPCC, 2006b, 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by
the National Greenhouse Gas Inventories Programme, Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K.,
Ngara T., Tanabe K. (eds).
Landbrug & Fødevarer, 2020b, Notat om hyppig udslusning af gylle
Lund et al., 2019, Normtal
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
84
Mikkelsen et al., 2016, Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget,
SR 197
SEGES, 2019b, Visionen om et klimaneutralt landbrug i 2050
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0086.png
Side
85
Klimatiltag 5: Gylleforsuring
Klimatiltaget
Håndtering af gylle kan reducere udledningen af metan. En af måderne er at forsure gylle med
svovlsyre i stalden. Svovlsyre kan forsure gylle, da det er en stabil syre, som reducerer pH
effektivt i gyllen og reducerer ammoniakfordampningen. Det vil ikke kun reducere klimagas-
emissionerne; det vil også reducere ammoniakudledningerne.
Gylleforsuring kan finde sted i både kvæg- og grisestalde.
Tiltaget består af en støtteordning til forsuring af konventionel gylle fra kvæg, søer og smågrise
med svovlsyre i stalden. Støtteordningen indeholder en målsætning om, at 40 pct. af al gylle fra
søer og smågrise (svarende til 14 pct. af alt svinegylle), såvel som 15 pct. af al kvæggylle skal
forsures i 2030. Det betyder, at der skal forsures yderligere 32 pct. og 38 pct. af gylle fra søer og
smågrise og yderligere 12 pct. af kvæggyllen i forhold til Energistyrelsens basisfremskrivning
(Energistyrelsen, 2019a).
Hvis man vælger forsuring med svovlsyre, er der udfordringer med at anvende gyllen til biogas.
Hvis man derimod forsurer med andre syrer, vil det være muligt fortsat at udvinde energi. I
økologisk produktion kan man anvende bioforsuring, hvor teknologien er baseret på tilsætning
af sukkerholdigt materiale til gyllen og efterfølgende syrning med mælkesyrebakterier. Dette er
dog næppe så effektivt som forsuring med svovlsyre.
Klimaeffekt
Effekten af gylleforsuring består i en mindskning af metan- og lattergasudledningerne. Der er
derudover en øget CO
2
-udledning som resultat af øget kalktilførsel til jorden samt elforbrug på
forsuringsanlæg. Tiltaget svarer til en CO
2
-reduktion på 120.000 tons i 2030.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
Reduktion i udledningen af
metan svarende til en årlig CO
2
-
reduktion på 120.000 tons i 2030
Globalt
Ingen
Øget CO
2
udledning som følge af
Ingen
øget elforbrug (2.000 tons)
ingen
Ingen
Effekt på output
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Støtteordningen indebærer, at staten kompenserer gårdejere for meromkostningen forbundet
med investering og drift af gylleforsuringsanlæg. Støtteordningen omfatter kun nyetablering og
udvidelse af stalde, da etablering i eksisterende stalde forventes at medføre ekstra
meromkostninger (Dubgaard & Ståhl, 2018).
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0087.png
Side
86
Gylleforsuring medfører en sideeffekt af mindre ammoniakfordampning på anslået ca. 2,3
tusind tons i 2030 med en samfundsøkonomisk værdi på 137 mio. kr.
Budgetøkonomi
Der vil være omkostninger for bedrifter, som samtidigt bliver
kompenseret. Udgiften til staten indeholder støtteordningen,
administration og små indtægter på elafgiften.
De budgetøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) [stat] = 1.881 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 5.240 mio. kr.
Samfundsøkonomi
Tiltaget har en sideeffekt knyttet til reduceret
ammoniakfordampning, svarende til en velfærdsøkonomisk
gevinst på 137 mio. kr. i 2030. Derudover tillægges statens
udgifter forvridningstab. Endelig opgøres de
samfundsøkonomiske omkostninger i markedspriser via
nettoafgiftsfaktoren.
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = 2.056 mio. kr.
NNV (2050) = 5.525 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 3.388 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Der synes ikke at være væsentlige øvrige forhold. Det vil have en klimaeffekt med det samme og
være fuldt indfaset i 2030. Det er antaget, at nye stalde har en levetid på 15 år.
Tiltaget har en betydning for klimaeffekten af Klimatiltag 4 (hyppig udslusning) og Klimatiltag
13 (biogas). En højere eller mindre andel af gylleforsuring har således en effekt på ovenstående
tiltag – og omvendt.
LULUCF, Ja/Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
Nej
Virker med det samme
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
87
Centrale kilder
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
Energistyrelsen, 2019a, Basisfremskrivning, Bilag 0 - Data forudsætninger
Olesen et al., 2018, Virkemidler til reduktion af klimagasser, DCA Rapport 130
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0089.png
Side
88
Klimatiltag 6: Klimaoptimering af foder
Klimatiltaget
Drøvtyggere, såsom køer og får, står for en betydelig udledning af sektorens drivhusgasser. Det
skyldes, at drøvtyggere danner metan under deres fordøjelse. Ved at ændre på drøvtyggernes
fodersammensætning kan udledningen af metan reduceres.
Klimatiltaget består i at skabe en metan-reducerende fodersammensætning. Dette kan ske ved
hjælp af både naturlige produkter og kemiske tilsætningsstoffer, herunder fedt og Bovaer, mens
der også menes at være en effekt af tang. I nærværende klimatiltag fokuseres på fedttilsætning af
bl.a. øget andel rapsfrø i foderet for hele den konventionelle bestand af malkekøer.
Klimaeffekt
Fedt i foderrationen giver i sig selv ikke anledning til metandannelse.
6
Derimod erstatter fedtet
kulhydrater, der ellers ville give metandannelse, og det påvirker sammensætningen af
mikroorganismer i fordøjelsessystemet.
7
Blandt tilsætningsstoffer under udvikling findes som
sagt Bovaer (3-NOP), som er under godkendelse i EU. Bovaer har en mulig metan-reducerende
virkning på op mod 30 pct.
Som vist i nedenstående tabel, forventes klimaeffekten i 2030 årligt at beløbe sig til 140.000 tons
CO
2
-ækvivalenter i 2030 ved en øget fedtandel i foderet. Klimaeffekten forudsætter, at man
samtidig mindsker klimaudledningen i forbindelse med gødningshåndteringen.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Mindsket metandannelse leder til
en årlig CO
2
-reduktion [CO
2
-
ækvivalenter] på 140.000 tons i
2030.
Globalt
Omfanget af den animalske
produktion er uændret, hvilket
mindsker risikoen for lækage.
Tiltaget kan føre til CO
2
-
reduktion globalt, idet metoden
kan eksporteres og anvendes
globalt.
Et stigende forbrug af rapsfrø
kan øge efterspørgslen, så
priserne stiger så meget, at der
bliver en øget efterspørgsel efter
fx palmefedt fra Asien.
Effekt på input
Ændret fodersammensætning kan
påvirke opstrøms CO
2
-
emissioner.
6
Der er dog forskel på effekten afhængigt af, hvilken fedtkilde man bruger, og på effekten ift. human
ernæring.
7
Ved større mængder og varierende fedtsyresammensætninger kan fedt have en indirekte virkning ved at
hæmme de metanogene mikroorganismer i vommen. Problemet kan imidlertid være, at for stor hæmning
af de metanogene organismer også kan hæmme den generelle mikrobielle omsætning af foder, som er af
afgørende betydning for produktionen og effektiviteten.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0090.png
Side
89
Effekt på output
Fedttilskud kan øge
mælkefedtproduktionen og
mælkens fedtsyresammensætning,
mens mælkeproteinproduktionen
vil være uændret.
Metanudledningen fra gyllen kan
vokse grundet ændringen i
foderet.
Ingen
Ingen
Øvrige effekter
Ingen
Økonomiske effekter
I dag benytter flere bedrifter sig af at tilsætte fedt til kvægets foder, men det er udfordret af den
ekstra udgift, som det giver for bedriften, da klimaoptimeret foder er dyrere end konventionelt
foder. Det antages, at staten kompenserer fuldt ud for meromkostningen fra 2021. I takt med at
priserne på klimaoptimeret foder falder på grund af ændringer i markedsforholdene, vil
meromkostningen falde fra 112 mio. kr. i 2021 til 0 mio. kr. i 2030.
Der må forventes en administrationsudgift til kompensationen fra staten, som ikke er
kvantificeret pga. for store usikkerheder.
De samfundsøkonomiske omkostninger for staten pålægges forvridningstab, men ikke NAF (da
kompensationen er i markedspriser – og ikke faktorpriser).
Budgetøkonomi
Staten kompenserer fuldt ud for meromkostningen fra 2021.
NNV (2030) [stat] = 495 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 495 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger (uden CO
2
-
skadesomkostninger) svarer stort set til de samlede
budgetøkonomiske. Forskellen skyldes forvridningstabet.
NNV (2030) = 545 mio. kr.
NNV (2050) = 545 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 225 kr. pr. ton CO
2
Øvrige effekter
Klimatiltaget kan have en LULUCF-betydning og også have en betydning for energisektoren
gennem ændringer i biogaspotentialet. Begge disse effekter er dog primært af indirekte natur.
Tiltaget har i beregningen klimaeffekt fra 2021.
LULUCF, Ja/Nej
Ja – ændringer i fodersammensætning kan have afledt
LULUCF-indvirkning i kraft af opstrøms
produktionsændringer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0091.png
Side
90
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – øget metanudledning fra gylle vil kunne påvirke
biogaspotentialet og dermed energi- og transportsektoren.
2021. Tiltagets omfang følger den konventionelle
malkekobestand.
Centrale kilder
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
SEGES, 2019b, Visionen om et klimaneutralt landbrug i 2050
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0092.png
Side
91
Klimatiltag 7: Mere græs i sædskiftet til græsproteinproduktion
Klimatiltaget
Græs udgør et fortrinligt foder til køer og andre drøvtyggere. Ved at bioraffinere græs kan
proteinfraktionen endvidere bruges som foder til enmavede dyr og udvikles til fødevarer til
mennesker. Samtidig kan den tilbageværende græs-pulp fortsat anvendes som kvægfoder.
Igangværende studier tyder på, at køerne udnytter dette restprodukt mindst lige så godt som
rent græs. Der er dermed potentiale for en langt bedre ressourceudnyttelse af græs ved at
forædle det i flere fraktioner.
Græsmarker har et stort plus sammenlignet med etårige foderafgrøder. Nemlig, at de er
flerårige. Når marken får lov at ligge uforstyrret gennem flere år, minimeres emissionen af
klimagasser, der forårsages af omlægning af jorden. Flerårige græsmarker giver en mere frugtbar
og dyrkningssikker jord, og i en etableret græsmark er behovet for plantebeskyttelse minimalt.
Når græsmarken får lov at ligge hen i flere år, udvikles et stort rodsystem, der både reducerer
udvaskning af næringsstoffer og opbygger kulstof i både de øvre og dybereliggende jordlag.
Resultatet af flerårige græsmarker er en større kulstofbinding i jorden, forbedret frugtbarhed og
mindre behov for pesticider.
Tiltaget indebærer dyrkning af 50.000 ha græs i 2030 beregnet på produktion af græsprotein. En
vigtig forudsætning er, at bioraffinering af græs til højkvalitetsprotein er en så udviklet teknologi,
at den kan aftage græs fra 50.000 ha.
Klimaeffekt
Bioøkonomipanelet regner med en reduktion på 1-2 tons
CO
2
-
ækvivalenter pr. ha. Ved en effekt
af 1,5 tons
CO
2
-
ækvivalenter pr. hektar, svarer tiltaget således til en reduktion på 75.000 tons
CO
2
-
ækvivalenter i 2030. Klimaeffekten er kun beregnet for 2030.
Nationalt
Effekt på de direkte
udledninger
Globalt
En øget græsproteinproduktion vil
medføre mindre import af andre
proteiner (f.eks. soja) fra udlandet,
som typisk har et højere CO
2
aftryk.
Tiltaget kan føre til CO
2
-reduktion
globalt, idet metoden kan
eksporteres og anvendes globalt.
samme effekt som nationalt
75.000 tons
CO
2
-
ækvivalenter i
2030 gennem kulstofbinding i
græsset.
Effekt på input
Græsprotein kan medføre en
fortrængning af konventionelle
proteiner (som f.eks. sojaprotein)
En forbedret ressourceeffektivitet af
græs, da græsset kan brydes op i flere
proteinfraktioner.
Ingen
Effekt på output
ingen
Øvrige effekter
ingen
Økonomiske effekter
Arealet vil komme fra en kombination af eksisterende græs, korn og majsareal til flerårige
græsmarker og græsmarksbælgplanter med henblik på at producere græsprotein. De første
fuldskalaanlæg til bioraffinering af græs bliver bygget i 2020, men der skal formentlig bygges 20-
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0093.png
Side
92
25 anlæg for at kunne aftage græs fra et areal på 50.000 ha. Derudover indebærer tiltaget
udgifter til en forsknings- og udviklingsindsats på græsproteiner.
De økonomiske effekter anses dog at være forbundet med for stor usikkerhed til at kunne
opgøres kvantitativt, hvorfor de økonomiske effekter ikke er beregnet,
Øvrige forhold
Klimatiltaget har LULUCF-betydning, da dyrkning af græsproduktion indeholder
kulstofbinding i jordene. Det kan endvidere få betydning for energisektoren gennem ændringer i
biogaspotentialet. Tiltagets klimaeffekt er kun beregnet for 2030.
LULUCF, Ja/Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager til,
Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – græsproduktion binder kulstof i jorden
Nej
2030
Centrale kilder
Det nationale bioøkonomipanel, 2018, Proteiner for fremtiden
Hamann, 2019, Markedsmuligheder og perspektiver for kommercialisering af økologisk
græsprotein
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0094.png
Side
93
Klimatiltag 9: Avl og genetik
Klimatiltaget
Metan fra køer og andre drøvtyggeres fordøjelse bidrager væsentligt til udledningen af metan.
Der er særligt to forskellige faktorer, som påvirker variationen i udledningen af metan. Den ene
faktor er det enkelte dyrs gener, mens den anden er sammensætningen af mikroorganismer i
vommen. Hvis man kan målrette en reduktion i udledningen af metan gennem genetik, der
styrker foderoptag og mælkeydelse, kan det føre til store fremskridt i retning af en reduceret
udledning af drivhusgasser fra drøvtyggere.
Tiltaget består i at selektere dyr til avlsarbejde, der er genetisk disponeret til at udlede mindre
metan, samt i at forbedre selve sædgenetikken.
Det anslås, at den forbedrede genetik slår
igennem med 1 pct. for halvdelen af de mælkekvier, ikke-mælkekvier samt tyre- og studekalve,
der fødes i Danmark fra 2021. Med andre ord betyder det, at den genetisk forbedrede sæd vil
blive anvendt i halvdelen af avlsarbejdet. Forbedringen af genetikken forventes øget med 1
procentpoint pr. år frem mod 2030 – dvs. til en reduktion i metanudledningen på 10 pct. pr.
nyfødt i 2030 i forhold til en nyfødt i 2020.
Klimaeffekt
IPCC (2006a) anslår, at en mælkekvie udleder 100 kg metan pr. år, mens udledningen fra ikke-
mælkekvier og tyre- og studekalve er lidt mindre med 84 kg metan pr. år pr. stk.
Herudover antages, at der hvert år fødes ca. 71.000 mælkekvier (slagtes efter 5 år) i Danmark,
ca. 87.000 ikke-mælkekvier (slagtes efter 2 år) og ca. 105.000 tyre- og studekalve (slagtes efter 2
år), som følge af avl og genetik.
Med disse antagelser vil den klimaoptimerede drøvtyggebestand danne mindre metan i et
omfang, der i klimaeffekt svarer til en CO
2
-reduktion på 148.000 tons i 2030. Der forventes ikke
lækage i form af lavere dansk produktion, der erstattes af produktion i udlandet. Derimod kan
der være en stor positiv global effekt ved salg af klimaoptimeret sæd og udbredelse af
sædgenetik.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Reduktion i udledningen af
metan svarende til en årlig CO
2
-
reduktion på 148.000 tons i 2030
Globalt
Mulighed for eksport af
klimaoptimeret sæd og
udbredelse af sædgenetik med
global CO
2
-effekt
ingen
Effekt på input
Ingen
Effekt på output
Ingen
ingen
Øvrige effekter
Ingen
ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0095.png
Side
94
Økonomiske effekter
Der vil være udgifter til en forsknings- og udviklingsindsats. Derudover vil der sandsynligvis
være en merpris til klimaoptimeret sæd til inseminering, og det kan tænkes, at klimaoptimeret
avl risikerer at påvirke andre genetiske træk, der kan have betydning for udgifter og indtægter.
De økonomiske effekter anses dog for at være forbundet med for stor usikkerhed til at kunne
opgøres kvantitativt. Der er således ikke beregnet samfundsøkonomiske omkostninger.
Øvrige forhold
Der synes ikke at være væsentlige øvrige forhold. Klimatiltaget ventes at have klimaeffekt fra
2021 med gradvist stigende effekt frem mod 2030. Fra 2030 holdes antallet af klima-optimerede
dyr konstant.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
2021
Centrale kilder
Arla, 2019, “skøn på potentialet for metanreduktion via sædgenetik = 1% pr. år reduktion frem
mod 2030”.
DST, 2020c, Husdyrbestanden efter enhed, areal, art og tid
IPCC, 2006a, Emissions Factor Database [EF ID 43293, 43106]
IPCC, 2006b, 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by
the National Greenhouse Gas Inventories Programme, Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K.,
Ngara T., Tanabe K. (eds). Published: IGES, Japan
Landbrug & Fødevarer, 2018b, Statistik 2018
Landbrug & Fødevarer, 2020a, Landbrugsproduktion, husdyr, kvæg, https://lf.dk/viden-
om/landbrugsproduktion/husdyr/kvag
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0096.png
Side
95
Klimatiltag 13: Biogas fra afgasning og avancerede biobrændstoffer
Klimatiltaget
Det består i en udbygning af afgasning af gylle samt generelt øget anvendelse af restprodukter
fra husholdninger, industri og landbrug i biogasanlæg til metan, der bruges i
energiproduktionen. Restprodukterne vil være produkter, der ikke i praksis kan anvendes højere
i affaldshierarkiet, som eksempelvis til foder. Udgangspunktet for biogasberegningerne er
biogasproduktionen baseret på husdyrgødning i form af egnet gylle tilsat fiberfraktionen fra
separeret gylle. Tiltaget vil medføre en udbygning på biogas af 20 PJ frem til 2030, ovenpå de
forventede 28 PJ i 2023. Heraf vil alt gas fra gylle og dybstrøelse anvendes til erstatning af diesel
i transportsektoren, mens resten erstatter naturgas.
Derudover er der et potentiale i afgasning af kløvergræs i blanding med KOD, som kan
understøtte det kulstofopbyggende sædskifte og sikre grundlag for en udbredelse af det
økologisk landbrug uden eller med få husdyr.
Klimaeffekt
Ved afgasningen af husdyrgødningen i biogasanlæg opsamles den metan, som naturligt dannes
ved lagring af gylle i stald og gylletanke. Dermed mindskes landbrugets klimapåvirkning, og når
den opsamlede metan erstatter fossil energi i energi- eller transportsektoren, mindskes
udledningen af drivhusgasser også her. Samtidig forbedres husdyrgødningens gødningsværdi og
dermed mindskes emissionen af lattergas fra marken ved udbringning af afgasset gødning. Det
vil reducere drivhusgasudledningen med 1.264.000 mio. tons CO
2
-ækvivalenter ved
fortrængning af 8 PJ fossil diesel og 12 PJ naturgas i 2030. Tiltaget reducerer udledning fra
gyllen med 227.000 tons CO
2
i 2030. Hertil kommer en effekt gennem reduceret
lattergasudledning, som imidlertid ikke kan kvantificeres p.t.
Klimaeffekten af fortrængning i energi- og transportsektoren vil blive tilskrevet de respektive
partnerskaber ifølge Regeringens vejledning om partnerskabernes opgørelser, men synliggøres
her som dette partnerskabs bidrag til disse partnerskabers indsats.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
CO
2
-reduktion på 1.264.000 tons
i 2030
Globalt
ingen
CO
2
-reduktion som følge af
mindsket emission fra gyllen
(227.000 tons).
Ingen
ingen
Effekt på output
ingen
Øvrige effekter
Færre lugtgener samt mindre
nitratudvaskning.
ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0097.png
Side
96
Økonomiske effekter
Der antages en produktionsomkostning af biogas på 3-3,5 kr. pr m
3
gas, som dækker alle
relevante udgifter (f.eks. transport af gyllen). Derudover antages, at biogas kan sælges på
markedet med en mark-up på 10 pct., svarende til en salgspris af 3,3-3,9 kr. pr m
3
gas.
Der er sideeffekter i form af lugtreduktion til gavn for naboer og mindre nitratudvaskning fra
rodzonen ved udbringning af afgasset gylle. Disse sideeffekter er ikke kvantificeret.
Budgetøkonomi
De budgetøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) [biogaserhverv] = -494 mio. kr.
NNV (2050) [biogaserhverv] = -3,895 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = -494 mio. kr.
NNV (2050) = -3,895 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) =-123 kr. pr. ton CO
2
Der kan være en lugtreduktion til gavn for naboer. Indholdet af
lugtende, fede syrer i afgasset gylle er omtrent halvdelen af
indholdet i ubehandlet gylle.
Mindre nitratudvaskning fra rodzonen ved udbringning af
afgasset gylle bidrager ydermere positivt til vandmiljøet.
Øvrige forhold
Hyppig udslusning og gylleforsuring har betydning for biogas. Klimatiltagene 4 (hyppig
udslusning), 5 (gylleforsuring) og 13 (biogas; nærværende tiltag) afhænger således meget af
hinanden.
Klimatiltaget har virkning fra 2024 og har en stigende effekt indtil 2050.
LULUCF, Ja/Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Nej
Ja – energi- og fremstillingssektor som erstatning for fossilt
baserede input. Klimaeffekten ved substituering af fossile
brændstoffer medtages ikke.
Virkning fra år
2024
Centrale kilder
Energistyrelsen, 2019b, Basisfremskrivning 2019, Bilag 11 Biogas
Energistyrelsen, 2020a, Standardfaktorer for brændværdier og CO
2
-emissionsfaktorer til brug
for rapporteringsåret 2019
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
97
SEGES, 2019a, Fosforregulering - Er biogasanlæg en løsning eller en udfordring?
Wenzel et al., 2020, Energiafgrødeanalysen - rapport udarbejdet for Energistyrelsen. Afleveret
januar 2020, upubl.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0099.png
Side
98
Klimatiltag 14: Udbredelse af vedvarende energi til energiproduktion i
landbruget
Klimatiltaget
Energi fra vind og sol er faldet drastisk i pris de senere år, hvilket har mindsket behovet for
økonomisk støtte og skabt grunden for desto større udbredelse. Landbruget har historisk lagt
jord til vindmøller og i mindre grad også til solceller. Klimatiltaget består i at øge
produktionskapaciteten for vedvarende energiproduktion på landbrugsarealer frem mod 2030.
Landbrugssektoren vil anvende en del af elproduktionen til selvforsyning, mens den resterende
produktion leveres til elnettet. Mere præcist består tiltaget i en investering i 10.000 ha
solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 5.556 MW og 300 vindmøller med en samlet kapacitet
på 1.260 MW.
Klimaeffekt
Den grønne energiproduktion vil erstatte mindre grønne energiformer i energisektoren, hvilket
gavner Danmarks samlede CO
2
-udledninger. Det skal her understreges, at der i forhold til
gældende opgørelsesregler primært er tale om en effekt, der tæller med i energisektorens
klimaregnskab. Kun den del, som forbruges af landbrugssektoren, vil i praksis blive talt med i
partnerskabets opgørelse. Dertil kommer, at udtag af landbrugsarealer reducerer CO
2
-
udledningen som følge af mindre brug af brændstof til landbrugsmaskiner.
Nedenstående tabel viser, at de fortrængte fossilt-baserede energikilder leder til en reduktion i
CO
2
-udledningerne på 3,6 mio. tons pr. år i 2030. Heraf kan 0,5 mio. tons tilskrives landbruget
som følge af øget selvforsyning af grøn el. Der gives her ikke noget kvantitativt bud på, hvor
meget udtagningen af dyrkede arealer reducerer energiforbruget til markarbejde. Derudover
afhænger klimaeffekten af hvilke arealer, der omlægges, dvs. hvorvidt det drejer sig om
lavbundsarealer, pesticidfri områder eller almindelige dyrkede arealer.
Nationalt
Effekt på de direkte
udledninger
Globalt
De fortrængte fossilt-baserede
ingen
energikilder leder til en årlig CO
2
-
reduktion på 3,6 mio. tons i 2030 -
hvoraf 2,3 mio. tons skyldes flere
solceller og 1,3 mio. tons flere
vindmøller
Heraf kan 0,5 mio. tons tilskrives
landbruget
Effekt på input
Arealudtaget medfører en årlig
CO
2
-reduktion fra mindre brug af
brændstof til landbrugsmaskiner
(ikke kvantificeret)
ingen
ingen
ingen
Effekt på output
Øvrige effekter
ingen
ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0100.png
Side
99
Økonomiske effekter
Det økonomiske incitament for landmanden for at stille sin jord til rådighed for vedvarende
energiproduktion afhænger af rammevilkårene i energisektoren, herunder den gradvise
udskiftning af de ældre vindmøller, der allerede står på markerne. Samtidig påvirker arealudtaget
den samlede arealfordeling og har dermed betydning for landbrugsproduktionen og de øvrige
arealrelaterede klimatiltag. Med den nye ejendomsvurderingslov risikerer landmænd, at
beskatningen af deres jord stiger voldsomt, hvis de opstiller solceller. Det kan være en væsentlig
barriere for bæredygtig energiproduktion. Endelig vil der være et behov for håndtering af
nabohensyn i forbindelse med støj og visuelle gener fra vindmøller og solcelleparker. Det vil
f.eks. være nødvendigt med myndighedsplanlægning og -godkendelser til at understøtte
udbygningen.
Incitamentet til at udtage arealer understøttes af de faldende produktionsomkostninger til sol-
og vindenergi. I beregningen antages dog uændrede omkostninger i fremtiden, hvilket kan
betyde en undervurdering af de økonomiske effekter. Endelig forventes arealudtaget at kunne
finde finansiering i midler afsat i forbindelse med energiaftalen fra juni 2018.
Budgetøkonomi
Tiltaget kræver en række investeringer indtil 2030, hvor
kapaciteten udbygges gradvist. Efter 2030 og frem mod 2050
går det budgetøkonomiske regnskab i plus som følge af
indtægter fra levering af el til elnettet:
NNV (2030) [landbrug] = 11.333 mio. kr.
NNV (2050) [landbrug] = -21.256 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger svarer til de
budgetøkonomiske, da sidstnævnte alle afholdes af landbruget,
og da de allerede er opgjort i markedspriser. Derudover er der
ingen kvantificerede sideeffekter.
NNV (2030) = 11.333 mio. kr.
NNV (2050) = -21.256 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = -442 kr. pr. ton CO
2
Øvrige forhold
Tiltaget har LULUCF implikationer, da det påvirker arealanvendelsen, og det bidrager som sagt
til energisektoren CO
2
-reduktioner.
LULUCF, Ja/Nej
Ja – energiproduktion på markerne vil i nogen grad fortrænge
landbrugsproduktion, der vil skulle finde sted på andre arealer.
Ja – energisektor, som erstatning for fossile energikilder
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
2021
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
100
Centrale kilder
Energistyrelsen, 2018, Danske nøgletal 2018
Energistyrelsen, 2019b, Basisfremskrivning 19, Bilag 13 - Elpris
Energistyrelsen, 2020b, Teknologikatalog
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0102.png
Side
101
Klimatiltag 15: Opdræt af muslinger til muslingemel til svinefoder
Klimatiltaget
Primærproduktionen i den danske akvakultursektor omfatter opdræt af fisk og skaldyr.
Akvakulturprodukter har generelt en lav klimaeffekt pr. produceret enhed sammenlignet med
andre kilder til animalsk protein. Dette skyldes til dels, at muslinger optager CO₂ . Derudover
gavner muslinger havmiljøet via optag af næringssalte, samt en række andre positive effekter for
miljø, natur og biodiversitet. Mere mad fra akvakultur, både skaldyrs- og fiskeopdræt på land og
i havbrug, kan derfor bidrage til at øge den globale fødevareforsyning, uden at det sker på
bekostning af klimaet.
Klimatiltaget består her i støtte til øget opdræt af 100.000 tons muslinger til produktion af
15.000 tons muslingemel til svinefoder.
Klimaeffekt
Opgørelsen af klimaeffekten i nedenstående tabel bygger på forskning og målinger, der viser, at
der via biosorption bindes ca. 45 kg kulstof pr. ton muslinger. Dette kan omregnes til 162 kg
CO
2
. Ved en øget produktion på 100.000 tons muslinger vil den direkte CO
2
-reduktion være på
ca. 16.000 tons om året. Det skal dog her understreges, at kulstofbinding i muslinger ikke står på
FNs liste over tiltag/udviklinger, der medregnes i drivhusgasopgørelsen. Dette betyder også, at
det ikke medregnes i Energistyrelsens opgørelse af CO
2
-udledninger, hverken nu eller i
fremtiden.
Derudover har produktionen af muslinger som sagt en lav klimaeffekt sammenlignet med andre
kilder til animalsk protein. Det drejer sig f.eks. om CO
2
-udledninger fra transport med båd til og
fra opdrætsanlæggene.
Vedrørende øvrige effekter vil muslingemel indgå i animalsk foderproduktion, f.eks. svinefoder
eller fiskefoder, og herved erstattes råvarer med en større klimaeffekt.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
Kulstofbinding svarende til en
årlig CO
2
-reduktion på 16.000
tons i 2030
Højere CO
2
-udledninger fra
transport med båd til og fra
opdrætsanlæggene
ingen
Globalt
ingen
ingen
Effekt på output
Størstedelen af de muslinger, der
opdrættes til konsum,
eksporteres til Holland. Større
salg medfører øgede CO
2
-
udledninger i transportsektoren
ingen
Øvrige effekter
CO
2
-reduktion fra fortrængning
af almindelige proteinkilder i
fiske- eller svinefoder.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0103.png
Side
102
Økonomiske effekter
Beregningerne af de økonomiske effekter i nedenstående tabel bygger på prisestimater lavet af
Petersen et al. (2016). Det antages således, at den gennemsnitlige afregningspris på opdrættede
muslinger til muslingemel er 1,7 kr./kg. Endelig anslås afregningsprisen på muslingemel at være
11,5 kr./kg. Med hensyn til produktionsomkostninger anslår Dansk Akvakultur (2020), at det
koster 3 kr. pr. kg muslinger, der opdrættes til muslingemel.
Det antages, at produktionsomkostningerne halveres mellem 2015 og 2035 grundet
effektiviseringer i produktionen. Efter 2030 vil erhvervet tjene penge på produktionen.
Staten kompenserer indtil 2029.
Dette betyder, at der vil være et behov for tilskud til investeringer i opdrætsanlæg, teknologi og
tilskud til muslingeopdræt til muslingemel på 1,3 kr./kg muslinger. Det antages dog, at
fremtidige effektivitetsgevinster vil betyde, at produktionsomkostningerne vil falde frem mod
2035 og nå ned på 1,5 kr./kg.
Der må forventes en administrationsudgift til kompensationen, som ikke er kvantificeret pga.
for store usikkerheder.
Vedrørende samfundsøkonomien eksisterer der en sidegevinst fra, at muslinger også optager
kvælstof og dermed bidrager til lavere kvælstofudvaskning i de danske farvande. Denne er dog
meget usikker og er her derfor ikke kvantificeret.
Budgetøkonomi
Det antages, at muslingeproducenterne kompenseres af staten
for underskuddet forbundet med produktionen af muslinger til
muslingemel.
NNV (2030) [akvakultur] = 0 mio. kr.
NNV (2050) [akvakultur] = -185 mio. kr.
NNV (2030) [stat] = 200 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 200 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger er højere end de
samlede budgetøkonomiske efter tillæg af forvridningstab og
nettoafgiftsfaktoren.
NNV (2030) = 281 mio. kr.
NNV (2050) = 96 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 444 kr. pr. ton CO
2
Øvrige forhold
Der synes ikke at være væsentlige øvrige forhold. Det vil have en klimaeffekt med det samme og
være fuldt indfaset i 2030.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0104.png
Side
103
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Nej
2021
Centrale kilder
Dansk Akvakultur, 2020, “Estimater på produktionsomkostninger ved muslingeopdræt”
Dubgaard & Ståhl, 2018, Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets
drivhusgasemissioner, IFRO-rapport 271
Frost et al, 2015, Dansk produktion af linemuslinger til konsum
Petersen et al, 2016, Aqua-rapport nr. 312-2016: Blå biomasse - potentialer og udfordringer for
opdræt af muslinger og tang
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0105.png
Side
104
Klimatiltag 16: Øget skovrejsning og skovproduktion
Klimatiltaget
Danmark har i det nationale skovprogram en langsigtet målsætning om at øge skovarealet, så
skovlandskaber dækker 20-25 pct. af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede.
Klimatiltaget består i, at der etableres 5.600 ha ny skov hvert år frem til 2030, hvilket er i
overensstemmelse med den langsigtede målsætning. Tiltaget antager, at skovrejsningen foregår
på jorde, som er berettiget til såkaldt grundbetaling.
Klimatiltaget består herudover i øget anvendelse af ammetræer i de eksisterende skove. Det vil
sige, at der i stigende grad plantes ammetræer som led i skovforyngelsen (Johannsen et al., 2019;
Graudal et al., 2013). Ammetræer bruges efterfølgende til produktion af biomasse.
Erfaringer med tilskudsordninger til skovrejsning er blevet opsamlet gennem en lang årrække og
vil kunne danne basis for en tilpasning af skovrejsningsordningen. Disse erfaringer peger på
nogle hensyn, som klimatiltaget skal balancere. Det gælder eksempelvis udpegning af arealer til
skovrejsning og andre anvendelser, herunder øvrige klimatiltag. Det er også aktuelt at afveje
højproduktive skovtyper med eksempelvis hurtigt voksende nåletræer, der sikrer høj og hurtig
CO₂ -binding, med f.eks. hensyn til biodiversitet og friluftsliv.
Klimaeffekt
Når træerne vokser i de nye skove, vil de årligt gennem fotosyntesen binde CO₂ i træerne. I
2030 vil de binde 378.000 tons – heraf 312.000 tons fra hurtigtvoksende skov og 66.000 fra
blandet løvskov. Derudover vil øget dansk skovproduktion og forarbejdning i danske
træindustrier til træprodukter medføre en reduktion af forbruget af fossil energi i forbindelse
med kørsel på marker. Denne reduktion anslås til 22.000 tons CO
2
i 2030.
Øget anvendelse af ammetræer i eksisterende skove vil derudover medføre en vækst i
kulstofbindingen på i alt 1.286.000 tons CO
2
i 2030.
Samlet giver det en CO
2
-reduktion på 1.687.000 tons i 2030. Investeringen har på grund af
træernes lange omdriftstid en endnu større langsigtet klimaeffekt. Den anslås at udgøre over
800.000 tons i 2050. Øget anvendelse af ammetræer vurderes at have et potentiale på lidt mere
end 10 mio. tons i 2050. Øget dansk produktion af træ kan samtidig mindske det danske globale
fodaftryk.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
Kulstofbinding svarende til en
årlig CO
2
-reduktion på 1.664.000
tons i 2030
CO
2
-reduktion som følge af
reduceret brændstofforbrug på de
arealer, hvor der rejses skov, på
22.000 tons i 2030
Globalt
Mindre import af træ
Ingen
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0106.png
Side
105
Effekt på output
ingen
Mindre transport af importeret
træ
Ingen
Øvrige effekter
ingen
Økonomiske effekter
Skovrejsningen antages at blive delvist finansieret via EU-støtte. Da EU-støtten er
projektspecifik, indgår den som et positivt finansieringselement i analysen af tiltaget i henhold til
Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger (Finansministeriet,
2017). Det betyder, at støtten modregnes i omkostningerne knyttet til skovrejsningen
(omfattende forberedelse, beplantning, hegn, pleje og renholdelse). Herudover er der en række
indtægter fra skovrejsningen. De stammer fra udtynding af skoven.
Det antages, at omkostningerne forbundet med øget anvendelse af ammetræer udlignes af de
indtægter, der kommer på et senere tidspunkt ved salg af træerne til produktion af biomasse.
Hertil kommer, at øget anvendelse af ammetræer medfører en højere kvalitet og dermed
salgspris af de oprindelige træer, hvorved indtægterne øges yderligere. Beregningen af denne
merindtægt er dog forbundet med stor usikkerhed og er derfor ikke foretaget.
Det skal understreges, at en vigtig forudsætning for de foretagne beregninger er, at der i
perioden frem til 2050 er en tilstrækkelig høj efterspørgsel efter træ til biomasse. Efterspørgslen
her er meget afhængig af den gældende regulering på området i perioden.
Budgetøkonomi
Budgetøkonomisk hjælper EU-støtten til at mindske
omkostningerne ved tiltaget. Skovbruget får et overskud fra
2040, når de første træer udtyndes som led i skovrejsningen.
De budgetøkonomiske nøgletal er:
NNV (2030) [skovbrug] = 113 mio. kr.
NNV (2050) [skovbrug] = 54 mio. kr.
Samfundsøkonomi
Sideeffekterne ved tiltaget, der stammer fra mindre
ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning som følge af det
reducerede landbrugsareal, overstiger omkostningerne for
skovbruget. De samfundsøkonomiske gevinster er derfor store.
De samfundsøkonomiske nøgletal er:
NNV (2030) = -553 mio. kr.
NNV (2050) = -2,067 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = -30 kr. pr. ton CO₂
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0107.png
Side
106
Øvrige forhold
Tiltaget har LULUCF implikationer, da det påvirker arealanvendelsen. Det vil tage nogen tid,
før den fulde effekt af skovrejsning slår igennem.
LULUCF, Ja/Nej
Ja, skovproduktion vil i nogen grad fortrænge
landbrugsproduktion, der vil skulle finde sted på andre arealer.
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Fra 2021. Men det vil tage nogen tid før den fulde effekt slår
igennem
Centrale kilder
Finansministeriet, 2017, Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
Graudal et al., 2013, Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-
2100. Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, Institut
for Geovidenskab og Naturforvaltning, 86 s. ill.
Johannsen et al., 2019, Kulstofbinding ved skovrejsning
Miljø- og Fødevareministeriet, 2018, Det nationale skovprogram
LBST, 2019, Vejledning om tilskud til privat skovrejsning
LBST, 2020, Grundbetaling og grøn støtte, https://lbst.dk/tilskud-
selvbetjening/tilskudsguide/grundbetaling-og-groen-stoette/
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0108.png
Side
107
Klimatiltag 17: Genanvendelse af vandressourcer i fødevareindustrien
Klimatiltaget
Føde-, drikkevare- og ingrediensindustriens forarbejdningsprocesser rummer et potentiale for
optimering af vandforbruget med lavere energiforbrug og CO
2
-udledninger som resultat. Den
danske fødevarebranche står eksempelvis for over halvdelen af den samlede mængde spildevand
fra fremstillingsindustrien (DST, 2015).
Klimatiltaget omhandler målrettet oplysning om vandgenbrug og vandbesparelser i
fødevarevirksomheders forarbejdningsprocesser. Optimeret vandforbrug mindsker omfanget af
disse processer til gavn for energiforbrug og dermed CO
2
-udledninger. Fødevarebranchen har
et grundlæggende incitament til at mindske forbruget af vand og elektricitet og dermed
udgifterne hertil. En oplysningsindsats vil ikke ændre på incitamentsstrukturen, men pege på
løsninger, gode erfaringer og realistisk billede af omkostninger og gevinster ved tiltag.
Genanvendelse af vandressourcer i fødevarebranchen skal tage særlige hensyn til
hygiejneforhold og fødevaresikkerhed, som er reguleret af EU.
Klimaeffekt
Det forventes, at energitunge fødevarevirksomheder kan reducere deres årlige CO
2
-udledning
med 46.000 tons som følge af vandbesparelser på ca. 25 pct. Det antages i denne sammenhæng,
at energitunge fødevarevirksomheders vandforbrug udgør 20 pct. af fødevaresektorens samlede
vandforbrug.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Effekt på input
Årlig CO
2
-reduktion på 46.000
tons i 2030 i energitunge
fødevarevirksomheder
Der kan argumenteres for, at
CO
2
-reduktionen bør
kategoriseres her – det er det
lavere energiforbrug, der i praksis
leder til reduktionerne
ingen
Globalt
Erfaringen kan overføres til
lande (hvor vand er en knap
ressource)
Ingen
Effekt på output
Ingen
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Som det ses af nedenstående skema, forventes der et positivt afkast fra de energitunge
fødevarevirksomheders investeringer i vandbesparende produktionsprocesser. I denne
beregning antages det, at der spares 56 kr. pr. sparet m
3
vand.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0109.png
Side
108
Budgetøkonomi
Budgetøkonomisk overskud da der forventes at være et positivt
afkast fra fødevarevirksomhedernes investeringer i
vandbesparende produktionsprocesser.
NNV (2030) [fødevareindustri] = -162 mio. kr.
NNV (2050) [fødevareindustri] = -634 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske gevinster svarer her til de
budgetøkonomiske.
NNV (2030) = -162 mio. kr.
NNV (2050) = -634 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = -1.024 kr. pr. ton CO
2
Øvrige forhold
Der synes ikke at være væsentlige øvrige forhold., udover at det vil tage nogen tid at omstille
produktionsprocesserne til at have et lavere vandforbrug.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja - vand- og energisektorerne
Det vil tage nogen tid at omstille produktionsprocesserne til at
have et lavere vandforbrug
Centrale kilder
DI, 2020, Grøn omstilling i fødevareindustrien, DI Analyse, Dansk Industri
DRIP, 2019, Case Studies [fortroligt materiale]
DST, 2015, Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug, Nyt fra Danmarks Statistik, nr
608.
Naturstyrelsen, 2013, Forprojekt - Pilotpartnerskab om genanvendelse af vand og brug af
sekundavand i industrien, udarbejdet af Rambøll.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0110.png
Side
109
Klimatiltag 18: Grøn omstilling af forarbejdningsprocesser – herunder
elektrificering og energieffektivisering
Klimatiltaget
Industriens energiforbrug udgør en betydelig andel af Danmarks samlede energiforbrug, og fra
2016 til 2018 steg industriens forbrug med 4-6 pct. Samtidig steg industriproduktionen med 7
pct., hvilket vidner om den gradvis højere energieffektivitet, som sektoren leverer (DST, 2019).
Fødevarebranchen er i sig selv energitung og står for knap 29 pct. af det samlede energiforbrug i
fremstillingsindustrien (DI, 2020).
Klimatiltaget består i tilskud til endnu mere energiomstilling af forarbejdningsprocesser i
fødevarebranchen. Det kan være til anskaffelse af varmepumper og el tilslutning men også
forsknings- og udviklingsinitiativer inden for power-to-x og elektrificering. Den store
forskelligartethed af processer til forarbejdning af fødevarer og produktion af drikkevarer giver i
denne sammenhæng teknologiske udfordringer. Eksempelvis skal varmepumper til
industriprocesser over 200 grader udvikles og markedsføres. Dernæst skal det sikres, at
elektrificering er økonomisk attraktivt, hvilket også omfatter tryghed for langsigtede elpriser og
forsyningssikkerhed.
Klimaeffekt
De forskellige indsatser i perioden 2021-2030 forventes samlet set at lede til en årlig reduktion i
CO
2
-udledningen på 409.000 tons i 2030. Heraf kommer de 144.000 tons fra elektrificering af
70 pct. af de lavtemperatur processer (0-100
º
C), der i dag bruger naturgas, mens 126.000 tons
kommer fra en 50 pct. omstilling af middeltemperatur naturgasprocesser (100-300
º
C).
Tilsvarende kommer hhv. 76.000 tons og 63.000 tons fra omstilling af lav- og middeltemperatur
olieprocesser.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Elektrificering af processer leder
til en årlig reduktion i CO
2
-
udledningen på 409.000 tons i
2030
ingen
Globalt
Ingen
Effekt på input
Ingen
Effekt på output
ingen
Ingen
Øvrige effekter
ingen
Ingen
Økonomiske effekter
Med Energiaftalen fra 2018 er der etableret en pulje til energieffektiviseringer i 2021-2024.
Puljen kan med fordel videreføres frem til 2030, og dele af puljen kan om muligt målrettes
omstilling i fødevarebranchen. Der findes kun bud på de økonomiske effekter frem til 2030.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0111.png
Side
110
Dette betyder også, at CO
2
-skyggeprisen kun kan beregnes for en tidshorisont på 10 år og er
dermed ikke sammenlignelig med dem for de andre klimatiltag, hvor tidshorisonten er 30 år.
Budgetøkonomi
De forholdsvist lave omkostninger for fødevareindustrien selv
dækker over nettoudgifter i de første år, mens
budgetøkonomien frem mod 2030 går i plus. Omkostningerne
for staten stiger derimod i hele perioden som følge af voksende
indsats i perioden.
NNV (2030) [fødevareindustri] = 2 mio. kr.
NNV (2030) [stat] = 48 mio. kr.
Samfundsøkonomi
Når de samfundsøkonomiske omkostninger er højere end de
budgetøkonomiske, skyldes det, at statens omkostninger
tillægges et skatteforvridningstab, samt at beløbene er opgjort til
markedspris via justering med nettoafgiftsfaktoren.
NNV (2030) = 70 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2030) = 63 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Klimatiltaget kan iværksættes med det sammen. Det bør understreges, at det vedrører
fødevareindustriens energiforbrug og har dermed relation til energisektoren.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – klimatiltaget vedrører fødevareindustriens energiforbrug og
har dermed relation til energisektoren
2021
Centrale kilder
DST, 2019, Erhvervenes energiforbrug (industrien) 2018, NYT fra Danmarks Statistik, Nr. 308
EA, 2019, DI-Klima KPI 2030
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0112.png
Side
111
Klimatiltag 19: Erstatning af fossile ressourcer eller energitunge materialer i
byggeriet med træ
Klimatiltaget
Der foretages en ekstra oplysningsindsats med det formål at øge kendskabet til og dermed
anvendelsen af træ som byggemateriale. Formålet er således at tilskynde til en erstatning af
andre byggematerialer såsom beton, mursten og metal med træ, hvilket vil bidrage til at reducere
det samlede klimaaftryk fra byggeriet.
Det bør bemærkes, at der er nogle regler, der besværliggør byggeri med træ i Danmark i dag.
Der kan derfor være et behov for at revidere brandregulativer og bygningsreglement.
Klimaeffekt
Beregningen af reduktionen i klimaaftrykket tager udgangspunkt i Skovforeningens (2019) skøn,
lydende på, at der kan spares ca. 256 kg CO
2
pr. år pr. m² nyetableret boligareal ved at bygge
etageejendomme ved brug af præfabrikerede elementer i massivt træ i stedet for konventionelle
materialer.
8
CO
2
-reduktionen skyldes både, at træet lagrer CO
2
og at det substituerer fossile
ressourcer. I samme rapport skønnes gevinsten for étplansboliger at være det halve, dvs. ca. 128
kg CO
2
pr. år pr. m² boligareal.
I dag baserer ca. 90 pct. af nybyggeriet sig på anvendelse konventionelle materialer. Det
forudsættes, at 50 pct. af alt nybyggeri i fremtiden, fra og med 2021, vil basere sig på anvendelse
af præfabrikerede elementer i massivt træ. Endvidere forudsættes, at det årlige nybyggeri i
perioden 2021-2030 svarer til gennemsnittet for perioden 2015-2019 (for tal herfor, se:
www.statistikbanken.dk, BYGB34).
Med disse forudsætninger vil en overgang til anvendelsen af træ i nyt boligbyggeri lede til en
reduktion i CO
2
-udledningen i Danmark på 206.000 tons pr. år. Det skal understreges, at 50
pct.-forudsætningen er vel optimistisk, men velegnet til en fremhævning af perspektiverne i
tiltaget.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Årlig CO
2
-reduktion på 206.000
tons i 2030 ved anvendelse af
præfabrikerede elementer i massivt
træ i nybyggede boliger
Substitutionen af fossile ressourcer
er medregnet i ovenstående. Hvis
skoven dyrkes bæredygtigt, er
Globalt
Udbredelsen af oplysning –
herunder gode danske erfaringer
Effekt på input
Som nationalt (hvis direkte global
effekt)
8
Dette skøn understøttes af tal fra SBI (2017) og BioComposites Centre (2018). I Bilag 1 i SBI (2017)
findes tal for årlige CO₂ -ækvivalenter for bygning og drift for “etage-tung” og ”etage-træ”. Og i Tabel
E5 i BioComposites Centre (2018) finder man CO2-værdier for huse og lejligheder. Regner man på disse
tal, finder man, at de understøtter estimaterne fra Skovforeningen.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0113.png
Side
112
effekten på træbestanden
begrænset
Effekt på output
Bedre indeklima betyder, at
behovet for mekanisk luftrensning
kan undgås. Materialer fra byggeri
af træ er nemmere at genanvende
end fra byggeri af beton
Ingen
Som nationalt (hvis direkte global
effekt)
Øvrige effekter
Ingen
Økonomiske effekter
Budgetøkonomisk er der tale om omkostninger til øget oplysning om anvendelsen af træ i nyt
boligbyggeri og også til nødvendige revideringer af brandregulativer og bygningsreglement.
Herudover antages, at staten i perioden indtil 2030, hvor prisen på byggematerialer af træ
antages at være på niveau med prisen på konventionelle materialer, yder kompensation til
bygherrer for meromkostningen ved byggeri i træ. Prisen på byggematerialer af træ antages at
falde på grund af effektivitetsstigninger i produktionen.
Der må forventes en administrationsudgift til kompensationen, som ikke er kvantificeret pga.
for store usikkerheder.
Sideeffekter er ikke identificeret og kvantificeret. Der er således kun taget højde for
skatteforvridningstab og opgørelse i markedspriser ved beregning af de samfundsøkonomiske
effekter.
Budgetøkonomi
De budgetøkonomiske omkostninger andrager:
NNV (2030) [stat] = 599 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 599 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger andrager:
NNV (2030) = 843 mio. kr.
NNV (2050) = 843 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 306 kr. pr. ton CO₂
Øvrige forhold
Klima har en LULUCF-betydning, og det har naturligvis en tæt relation til bygge- og
boligsektoren.
LULUCF, Ja/Nej
Ja – i det omfang den ekstra anvendelse af træ leder til ekstra
bæredygtige skovarealer.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0114.png
Side
113
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – bygge- og boligsektoren
2021 – dvs. der anses allerede at være træ til rådighed fra
bæredygtige skovarealer
Centrale kilder
BioComposites Centre, 2018, Wood in Construction in the UK: An Analysis of Carbon
Abatement Potential, https://www.theccc.org.uk/publication/wood-in-construction-in-the-uk-
an-analysis-of-carbon-abatement-potential-biocomposites-centre/
DST, 2020a, Bygningsbestandens areal efter arealtype, område, anvendelse og tid, BYGB34,
www.statistikbanken.dk
Horswill & Nielsen, ND, Can CLT Construction Help Copenhagen Become World’s First
Carbon Neutral City?
SBi, 2017, Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger - Vurderet for hele bygningens
livscyklus, SBI 2017:08, https://sbi.dk/Pages/Bygningers-indlejrede-energi-og-
miljoepaavirkninger.aspx
Skovforeningen, 2019, Faktaark - Træbyggeri er godt for klimaet,
https://www.skovforeningen.dk/wp-content/uploads/2019/01/faktaark-traebyggeri-er-godt-
for-klimaet_skovforklima.pdf.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0115.png
Side
114
Klimatiltag 21: Mindskning af madspild gennem flere indsatser
Klimatiltaget
Hvis madspild var et land, ville det være det tredjestørste land i verden målt på CO
2
-udledning.
Det sætter tingene i perspektiv og giver et billede af vigtigheden af at reducere madspildet – ikke
kun i Danmark, men i hele verden. Det er derfor vigtigt at reducere madspildet, hvilket gøres
bedst ved samarbejde og partnerskaber i hele værdikæden.
Det anslås af Tonini et al. (2016), at CO
2
-aftrykket fra madspild i Danmark årligt udgør 2,2 mio.
tons CO
2
-ækvivalenter. Dette er beregnet på baggrund af de ressourcer, der er brugt til madens
produktion, pakning, distribution og håndtering i supermarkedet – som dermed går tabt, hvis
maden blot ender som madspild hos forbrugerne.
Klimatiltaget består af fem indsatser, der hver især bidrager til mindskning af madspild.
Indsatserne drejer sig om øget oplysning eller anden tilskyndelse til ændrede indkøbs- og
madvaner. Første indsats består i bedre planlægning og udnyttelse af indkøb, bl.a. gennem
ugentlig fællesspisning. Anden indsats drejer sig om salg af overskudsmad fra kantiner til deres
brugere. Tredje indsats handler om tilskyndelse til organiseret donation af mad fra
supermarkeder, f.eks. ved at fødevarer med kort holdbarhed, visuelle skader o.lign. sættes frem i
et særligt område i supermarkedet i stedet for at blive kasseret. Fjerde indsats skal fremme en
reduktion af mængden af fødevarer med udløbne datovarer gennem brug af stregkoder med
information om udløbsdato, der muliggør en automatisk prisnedsættelse. Femte og sidste
indsats vedrører en bedre tilpasning af mængden af madvarer i leverandørers måltidskasser til
den enkelte husstands størrelse.
Klimaeffekten
Den samlede CO
2
-reduktion fra de fem indsatser anslås til 218.000 tons årligt i 2030. Der er her
anvendt 8.9 kg
9
CO
2
-ækvivalent pr. kg madspild = 2,2 mio. tons CO
2
/ 0,247 mio. tons
madspild i Danmark (Landbrug & Fødevarer, 2018a).
Denne reduktion fordeler sig på de fem indsatser som følger:
●
●
●
●
●
Fællesspisning (én gang om ugen)
Salg af overskudsmad fra kantiner
Organiseret donation af mad fra supermarkeder
Reduktion af udløbne datovarer
Måltidskasser
11.000 tons CO
2
2.000 tons CO2
102.000 tons CO
2
48.000 tons CO
2
55.000 tons CO
2
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Den samlede årlige CO
2
-reduktion
fra de fem indsatser anslås til
218.000 tons i 2030 (hvoraf en del
sker via færre tabte ressourcer
mht. importerede madvarer)
Globalt
Mindre import og dermed
produktion af madvarer globalt
9
Omfatter
som sagt CO
2
-udledninger fra hele madvare-værdikæden.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0116.png
Side
115
Effekt på input
Effekt på output
Øvrige effekter
ingen
ingen
ingen
ingen
ingen
ingen
Økonomiske effekter
Klimatiltaget antages at være budgetneutralt. Dette betyder, at de udgifter nogle forbrugere eller
virksomheder har, opvejes af besparelser hos andre.
Samfundsøkonomisk er der tale om gevinster som følge af undgåede omkostninger til
bioforgasning. Det forventes, at alt organisk affald bliver genanvendt i 2030, hvilket betyder, at
bioforgasning undgås, og at forbrænding af kasserede madvarer ophører.
Budgetøkonomi
Klimatiltaget antages at være budgetneutralt
Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomisk er der således tale om gevinster som følge
af undgåede omkostninger til bioforgasning.
De samfundsøkonomiske omkostninger er:
NNV (2030) = -45 mio. kr.
NNV (2050) = -144 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = -49 kr. pr. ton CO
2
Øvrige forhold
De fem indsatser kan iværksættes med det samme, men det forventes at tage nogen tid inden
indkøbs- og madvaner vil være ændret. Organiseret donation af mad fra supermarkeder kræver
driftsmidler til frivillige organisationer. Til det formål er det vigtigt at etablere en madspildsfond.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – en del af klimaeffekten kommer fra andre dele af
fødevareværdikæden såsom mindre transport af og handel med
madvarer.
2021 – da klimatiltaget kan iværksættes med det samme. Det
antages dog, at det tager tid at ændre madvaner, således at den
fulde effekt først opleves i 2030.
Centrale kilder
DST, 2020b, Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder, civilstand og tid
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
Side
116
Landbrug & Fødevarer, 2018a, Madspild hos de danske forbrugere
Miljøstyrelsen, 2014, Kortlægning af madaffald i servicesektoren
Miljøstyrelsen, 2018, Kortlægning af organisk affald fra husholdninger
Miljøstyrelsen, 2019, Organisk affald fra servicesektoren - Samfundsøkonomisk vurdering af
øget genanvendelse
Tonini et al, 2016, Food waste prevention in Denmark: Identification of hotspots and potentials
with LCA, DTU og Miljøstyrelsen, https://mst.dk/media/91625/davide-tonini-dtu.pdf
Tonini et al, 2017, Food waste prevention in Denmark [ppt]
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0118.png
Side
117
Klimatiltag 22: Kostsammensætning efter kostrådene
Klimatiltaget
Concito (2019) anslår, at danskernes klimaaftryk fra madvarer, inkl. madspild, er omkring 3 tons
CO
2
(ækvivalenter) pr. indbygger pr. år. Dette svarer til et samlet klimaaftryk fra madvarer på
17,3 mio. tons CO
2
(ækvivalenter) pr. år.
Klimatiltaget består i, at staten gennemfører en landsdækkende kampagne, der giver forbrugerne
et bedre grundlag for at sammensætte en både ernæringsrigtig og klimavenlig kost.
Klimaeffekt
Sådanne mere sunde og klimavenlige madvaner skønnes at kunne reducere den enkeltes
klimaaftryk med 22 pct. Derudover antages det, at mediekampagnerne vil få 10 pct. af den
danske befolkning til at ændre deres vaner. Dette giver en samlet reduktion på 380.000 tons
CO
2
(ækvivalenter) pr. år.
Nationalt
Effekt på de
direkte
udledninger
Mere sunde og klimavenlige
madvaner skønnes at give en
samlet reduktion på 380.000 tons
CO
2
pr. år
Inputændringer er medregnet i de
direkte effekter
Outputændringer er medregnet i de
direkte effekter
ingen
Globalt
En del af de direkte effekter ville
kunne tilskrives til de fødevarer som
importeres.
Effekt på input
Inputændringer er medregnet i de
direkte effekter
Outputændringer er medregnet i de
direkte effekter
ingen
Effekt på output
Øvrige effekter
Økonomiske effekter
Forbrugernes ændrede madindkøb medfører en anden sammensætning af salget på det danske
marked. Afsætningen vil stige for dem, der producerer og sælger sunde og klimavenlige varer.
Andre vil måske søge andre, udenlandske markeder. Samlet set vurderes klimatiltaget at være
nogenlunde budgetneutralt, bortset fra de ekstra mediekampagneudgifter på anslået 5 mio. kr.
om året de første fire år (2021-2024).
Budgetøkonomi
Mediekampagne betalt af staten.
NNV (2030) [stat] = 18 mio. kr.
NNV (2050) [stat] = 18 mio. kr.
Samfundsøkonomi
De samfundsøkonomiske omkostninger (uden CO
2
-
skadesomkostninger) er især højere end de budgetøkonomiske,
da statens omkostninger tillægges forvridningstab, samt opgøres
i markedspriser via nettoafgiftsfaktoren.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0119.png
Side
118
NNV (2030) = 26 mio. kr.
NNV (2050) = 26 mio. kr.
CO
2
-skyggepris (2050) = 4 kr. pr. ton CO
2
Øvrige forhold
Mediekampagnen kan iværksættes med det samme og forventes at have virkning med en
længerevarende indsats.
LULUCF, Ja/Nej
Nej
Anden sektor som
klimatiltaget bidrager
til, Ja/Nej
Virkning fra år
Ja – en del af klimaeffekten kommer samarbejder med
handelssektoren, samt med NGO’er og myndigheder
2021
Centrale kilder
Concito, 2019, Klimavenlige madvaner, https://concito.dk/klimavenligemadvaner
Trolle et al., 2019, På vej mod en sundere og mere bæredygtig kost
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 457: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren
2180474_0120.png
Fødevare- og landbrugssektoren