Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 453
Offentligt
2180052_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 22. april 2020
Sagsnummer: 2020-646
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023
(delegeret retsakt).
Den fælles henstilling forventes fremsendt til Kommissionen ultimo april 2020 af Scheveningengruppens
formandskab (Belgien) med henblik på forelæggelse for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske
Komité for Fiskeri (STECF) til faglig vurdering. Herefter kan Kommissionen udstede den delegerede retsakt,
som forventes at kunne træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2021.
Forslaget skønnes at have en uændret virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
overvejende viderefører eksisterende lovgivning og tager højde for bestandssituationen for de berørte
bestande.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 453: Grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 - delegeret retsakt
2180052_0002.png
Den 21. april 2020
MFVM 040
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Det regionale samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengruppen)
1
har
udarbejdet et udkast til fælles henstilling om en plan for udsmid, som skal sikre, at
landingsforpligtelsen for fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kan gennemføres i
overensstemmelse med grundforordning for den fælles fiskeripolitik og den flerårige
forvaltningsplan for Nordsøen. Scheveningengruppen forventes at henstille, at de nuværende
undtagelser fra landingsforpligtigelsen videreføres og at genfremsætte forslag om to nye
undtagelser. På baggrund af henstillingen skal Kommissionen udarbejde forslag om gennemførelsen
af landingsforpligtelsen, der vedtages som en delegeret retsakt. Den fælles henstilling forventes
fremsendt til Kommissionen ultimo april 2020 af Scheveningengruppens formandskab (Belgien)
med henblik på forelæggelse for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri
(STECF) til faglig vurdering. Herefter kan Kommissionen udstede den delegerede retsakt, som
forventes at kunne træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2021. Forslaget skønnes at have en
uændret virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget overvejende viderefører
eksisterende lovgivning og tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Regeringen
kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt, og vil 8
dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsende et forslag til Kommissionens delegerede forordning om en
udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen for 2021-2023.
Grundforordningen (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik lægger op til, at detaljer om
implementering af landingsforpligtigelsen specificeres i flerårige forvaltningsplaner.
1
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, det vil sige Danmark,
Sverige, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering
af fælles henstillinger på fiskeriområdet og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af landingsforpligtelsen.
Kommissionen deltager ad hoc.
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 453: Grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 - delegeret retsakt
Med hjemmel i den flerårige forvaltningsplan for demersale bestande i Nordsøen (EU) nr. 2018/973,
artikel 14 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen fremsende en
fælles henstilling om indholdet af en plan for gennemførelse af landingsforpligtelsen (udsmidsplan) til
Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig
udsmidsplan i form af en delegeret retsakt.
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med
et flertal af sine medlemmer, mens Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Kommissionen forventer, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka seks måneder efter,
at den fælles henstilling er modtaget officielt af Kommissionen.
Formål og indhold
Et af de centrale elementer i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvist at bringe udsmid til ophør
i alle fiskerier ved at indføre et udsmidsforbud (landingsforpligtelse). Tidsplanen for den gradvise
indførsel af landingsforpligtelsen fremgår af grundforordningen. Pr. 1 januar 2019 er alle kvotebelagte
bestande som udgangspunkt omfattet af landingsforpligtelsen.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne
som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillinger og forslag inden for
fiskeriforvaltningen. Scheveningengruppen har siden 2015 årligt afgivet en fælles henstilling til
Kommissionen vedrørende en udsmidsplan for fiskerierne efter demersale arter i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat for det kommende år. Den nuværende udsmidsplan for demersale arter i Nordsøen løber
fra 2020 til 2021. Enkelte undtagelser løber alene for 2020. Scheveningengruppen har tillige siden
2014 givet fælles henstillinger for det pelagiske fiskeri. Den gældende udsmidsplan for det pelagiske
fiskeri udløber 31. december 2020. De fælles henstillinger har desuden indeholdt anmodninger om
ændringer af visse tekniske bestemmelser for fiskeriet, der også skal genfremsættes for at forblive i
kraft.
Scheveningengruppen udarbejder i dialog med Kommissionen og de relevante rådgivende råd et
udkast til fælles henstilling om udsmidsplanen for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
gældende 2021-2023. Udkastet forventes fremsendt til Kommissionen inden 1. maj 2020 af
Scheveningengruppens formandskab, der i 2020 forestås af Belgien. Inden Kommissionen kan
fremsætte forslag til den delegerede retsakt, skal henstillingen forelægges Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på en faglig videnskabelig vurdering
af de enkelte elementer i udsmidsplanen, herunder en vurdering af den krævede videnskabelige
dokumentation for eventuelle undtagelser fra udsmidsplanen. Forelæggelsen for STECF varetages af
Kommissionen. Det forventes, at Kommissionens delegerede retsakt herefter kan vedtages, og såfremt
at Rådet og Europa-Parlamentet ikke gør indsigelser, kan den træde i kraft med virkning fra den 1.
januar 2021.
En udsmidsplan kan i henhold til grundforordningen indeholde følgende elementer:
Bestemmelser for fiskeri eller arter omfattet af landingsforpligtelsen, herunder ændring af
tekniske regler med henblik på at øge redskabernes selektivitet.
Bestemmelser om undtagelser fra landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som ifølge
videnskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 453: Grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 - delegeret retsakt
2180052_0004.png
Bestemmelser om særlige undtagelser (”de minimis”)
2
.
Bestemmelser om fangstdokumentation.
Hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
3
.
Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for det pelagiske fiskeri har deltaget i
møderne i Scheveningengruppen, hvor de blandt andet har afgivet anbefalinger til mulige undtagelser,
ligesom de er blevet hørt om udkastet til fælles henstilling. De rådgivende råd består af repræsentanter
fra fiskerierhvervet og NGO’er.
Hovedelementerne i udkastet til den fælles henstilling er undtagelserne fra landingsforpligtelsen.
Henstillingen fra Scheveningengruppen forventes at genfremsætte anmodningen om de eksisterende
undtagelser. For visse eksisterende undtagelser er betingelserne om yderligere information blevet
opfyldt, og de genfremsættes derfor uden yderligere dokumentation. Andre eksisterende undtagelser
var alene blevet givet for 2020 og forventes derfor genfremsat med opdateret information. Endelig er
to nye undtagelser kommet til.
Høj overlevelse
Henstillingen forventes at indeholde en videreførelse af undtagelsen for rødspætte fisket med garn,
snurrevod, trawl (80-99mm
og ≥120mm) og bomtrawl (80-119mm).
Sidstnævnte undtagelse for
bomtrawl forudsætter, at fartøjets medlemsstat har implementeret en plan for fuldt dokumenteret
fiskeri. For fiskeriet efter jomfruhummer forventes Scheveningengruppen at genfremsætte
anmodningen om høj overlevelse af jomfruhummer i rejefiskeriet, uanset at medlemsstaterne ikke har
leveret konkret dokumentation for overlevelsen i netop dette fiskeri, da der er en formodning om, at
overlevelsen svarer til overlevelsen i andre fiskerier. Øvrige undtagelser omfatter jomfruhummer
fanget med ruser og trawl (70 mm og 80mm), tunge fanget med trawl, pighvar fanget med bomtrawl,
bifangster fanget med tegner og ruser samt fangster af skader og rokker i alle fiskerier. Til de
eksisterende undtagelser om høj overlevelse for rødspætte forventes gruppen at fremsende anmodning
om at tilføje redskabet skotsk vod (Scottish seine) samt at tilføje trawlfiskeri med maskemål på 100-
119mm, idet fiskeri med maskemål både over og under allerede er undtaget for rødspætte.
For det pelagiske fiskeri forventes den fælles henstilling at genfremsætte de eksisterende undtagelser
for høj overlevelse for makrel og sild i fiskeri med not, hvis notet åbnes før henholdsvis 90% af notet
(ved makrelfiskeri) og 80% af notet (ved sildefiskeri) er trukket ind.
De minimis
Henstillingen fra Scheveningengruppen forventes at indeholde en række de minimis-undtagelser i
Nordsøen for både det demersale og pelagiske fiskeri. I det demersale fiskeri forventes genfremsat
eksisterende undtagelser for tunge, jomfruhummer, rejer, hvilling, torsk, rødspætte, hesterejer,
makrel, hestemakrel, lange og industriarter. De eksisterende de minimis-undtagelser i det pelagiske
fiskeri for makrel, hestemakrel, sild og hvilling forventes genfremsat og suppleret af en undtagelse for
blåhvilling.
”De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at
visse fangster inden for en nærmere fastsat grænse ikke skal
fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal bringes i land, men de skal dog registreres fuldt ud. Den overordnede
bestemmelse fremgår af grundforordningen 1380/2013, mens de nærmere betingelser fastlægges i udsmidsplanerne.
3
Fisk under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse må i henhold til grundforordningen ikke sælges, frembydes eller udbydes til salg til
direkte konsum, og anvendelsen begrænses således til andre formål, herunder fiskemel, fiskeolie, foder til selskabsdyr, tilsætningsstoffer,
lægemidler og kosmetik.
2
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 453: Grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 - delegeret retsakt
2180052_0005.png
Tekniske foranstaltninger
Henstillingen fra Scheveningengruppen forventes ikke at medtage anmodning om fortsættelse af de
nuværende tekniske bestemmelser, idet man forventer af fremsætte en specifik fælles henstilling om
en række tekniske foranstaltninger, der følger af implementeringen af den nye forordning bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (EU) nr.
2019/1241.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved
indførelse af landingsforpligtelsen, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning
1380/2013. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af
landingsforpligtelsen vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det er vurderingen, at landingsforpligtelsen bidrager til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af
ressourcerne og dermed har en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget
skønnes at have en uændret virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
overvejende viderefører eksisterende lovgivning og tager højde for bestandssituationen for de berørte
bestande.
I relation til den konkrete udsmidsplan, som viderefører de eksisterende planer for henholdsvis
demersale fiskerier og pelagiske fiskerier i Nordsøen, forudses der ikke øgede offentlige udgifter til
administrationen eller kontroldelen, idet landingsforpligtelsen i 2019 udvidedes til at omfatte alle
bestande underlagt kvoteregulering. Der kan være mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, som
afhænger af, hvilke undtagelser, der opnås enighed om i det endelige kompromis, og dermed kan
medføre ændringer i fiskeripraksis.
Høring
Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende høringssvar:
Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO mener ikke, at medlemsstaterne har fulgt
konsensusanbefalingerne fra fiskeriorganisationerne, miljø-NGO’er
og civilsamfund,
når det gælder
implementeringen af landingsforpligtigelsen i de pelagiske fiskerier, og bemærker at listen over
undtagelser fra landingsforpligtigelsen (i det demersale fiskeri) er lang. DPPO henstiller, at man ser på
anbefalingerne fra det rådgivende råd for pelagisk fiskeri, PELAC, der anbefaler en regional
undergruppe om pelagisk fiskeri med henblik på harmonisering af reglerne, at de minimis beregnes
ved landing, at eksisterende de minimis-undtagelser i det pelagiske fiskeri videreføres, men ikke
begrænses til fartøjer under 25 meter, at kontrolelementer indbygges i discardplanerne, og at
discardplanerne for de Nordvestlige farvande, sydvestlige farvande og Nordøsen harmoniseres. DPPO
støtter videreførelsen af de videnskabeligt understøttede bestemmelser vedrørende høj overlevelse i
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 453: Grundnotat om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen 2021-2023 - delegeret retsakt
2180052_0006.png
makrel- og sildefiskeriet med not, dog således at betingelserne for undtagelserne harmoniseres med de
øvrige farvande.
Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) finder det vigtigt, at man i
Scheveningengruppen bruger de nødvendige kræfter på at udarbejde discardplaner, som giver mening
i forhold til at gøre undtagelser for landingspligten. I den sammenhæng finder de det positivt og et
skridt i den rigtige retning, at man lægger op til at videreføre dette års undtagelser og samtidig foreslå
nye. DFPO kan tilslutte sig de forventede fremsatte forslag og hæfter sig særligt ved, at man i forhold
til undtagelsen for rødspætte, begrundet i høj overlevelse, tilføjer trawlfiskeri med 100
–
119 mm, idet
fiskeri med maskemål både over og under allerede er undtaget. På den måde lukkes det eksisterende
hul, hvilket er med til at gøre lovgivningen mere gennemsigtig og forståelig for fiskerne. Derudover
kan DFPO tilslutte sig de skriftlige bemærkninger, som det rådgidende råd for Nordsøen (NSAC) har
afgivet til Scheveningengruppens udkast til discardplan. I disse bemærkninger anmoder NSAC om en
ny de minimis-undtagelse for sild fanget med trawl og vod med 80-99 mm masker i ICES-område 4.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som følger af
grundforordningen
om EU’s fælles fiskeripolitik.
Regeringen støtter et samlet kompromis om fælles
indstilling til fortsættelse og justering af den gældende udsmidsplan for demersale fiskerier i Nordsøen
for 2019-2021, idet alle kvotebelagte bestande er omfattet af landingsforpligtigelsen.
Regeringen vil arbejde for at få en praktisk velfungerende landingsforpligtelse, og for at reglerne bliver
så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive som muligt.
Endelig arbejder regeringen for at opnå en plan for de omfattede fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i EU, herunder en anvendelse af
undtagelser fra landingsforpligtigelsen, som er videnskabelig begrundet. Regeringen arbejder i den
forbindelse blandt andet for videreførelse af undtagelserne for rødspætte med henvisning til høj
overlevelse samt introduktion af undtagelse for rødspætte ved trawlfiskeri med maskemål på 100-
119mm, idet maskemål både over og under allerede er undtaget. Endvidere arbejder regeringen for en
videreførelse af de minimis-undtagelsen for industribifangster i det demersale fiskeri med henvisning
til socioøkonomiske betragtninger, idet det ikke er muligt at øge selektiviteten, og det er byrdefuldt for
erhvervet at håndtere disse yderst minimale bifangster.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede
retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5