Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 446
Offentligt
Re.: Foreløbige bemærkninger til kontrolrapport fra auditering den 24. marts
Da vi er uden svar på vor begæring om udsættelse til 6. april – eller i hvert fald til den 3., grundet
ekstraordinære corona omstændigheder og behov for ekstern bistand, iler vi hermed med foreløbige
bemærkninger og fastholder vor begæring om udsættelse med vore endelige bemærkninger, som
minimum til på fredag.
Vi er uforstående overfor uanmeldt indtrængning, herunder de skiftende meldinger om tidspunkt for audit,
ligesom vi er uforstående overfor de forhold, som fremgår af rapporten. Vor virksomheds
håndvaskefaciliteter er godkendt i 2016, og der har på virksomheden været udført en lang række kontroller
siden 2016 uden, at dette forhold har givet anledning til bemærkninger, og der er derfor ikke grundlag for
at påtale vor placering af håndvaske eller vore procedurer. De påståede forhold angår indretning af vor
virksomhed, som er helt upåklagelige. Vi har kendskab til mindst to virksomheder i området, som på
samme måde har håndvaske både udenfor og inde på slagtegangen. Vi er underlagt samme EU
kontrolregler, og det strider derfor mod forvaltningsretten at gøre forskel. Særligt, som her, hvor der ikke er
en faglig begrundet tvivl om, at vore medarbejdere ikke er i risiko for at kontaminere. Tilsvarende gælder,
at vi er bekendt med flere udenlandske virksomheder, hvor det tilsvarende er tilfældet. De flader, som
omtales, behandles effektivt mindst engang i døgnet.
Hertil kommer, at vore medarbejdere er påtvunget brug af handsker, som er 100 % effektivt. Vi er i
besiddelse af billeddokumentation, som viser, at kontrollanten er den eneste, som under kontrollen ikke
opfylder dette krav, som er egnet til at sikre med 100 % sikkerhed, at der ikke sker kontaminering fra
håndflader.
Særligt er vi uforstående overfor, at dette ærinde til grund for audit, i lyset af ovenstående, pludselig har en
sådan vigtighed, at hensynet til vore medarbejderes og dermed vore kunders sundhedssituation skulle
tilsidesættes i strid med regeringens anbefalinger. Vi er i besiddelse af billeddokumentation herfor.
Vi begærer allerede nu aktindsigt i al kommunikation og beslutningsproces knyttet til denne audit, som blev
gennemført mod vor protest.
Da vi ikke er i besiddelse af fyldestgørende begrundelse for at gennemtvinge denne audit, som kunne være
udført for mange måneder og flere år siden eller vente til efter corona krisen er drevet over, og som ikke
kræver uanmeldt indtrængning på virksomheden, kan vi kun se den som et forsøg på at efterbegrunde /
stigmatisere vor virksomhed på samme måde som tv2 optræden den 21. december.
Det fremgår af korrespondance til os, at der tages maksimalt hensyn til corona situationen. Vi begærer
negativ tester udleveret på kontrolpersonalet samt en begrundelse for, hvad der ændrede sig fra i forrige
uge, hvor I skrev, at der ikke skulle ske audit før efter corona.
Sluttelig er vi uden svar på, om beslutning om at gennemføre auditten blev truffet af Rikke Aagaard
personligt. Vi begærer specifikt aktindsigt heri.
Vi anmoder om mulighed for at komplettere vor indsigelse – som minimum til på fredag.