Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 445
Offentligt
2175609_0001.png
Evalueri g af de politiske aftale o styrket ko trol
af dyretra sporter
Fødevarestyrelsen
24. januar 2020
1
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0002.png
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indledning....................................................................................................................................... 3
Problemformulering og evalueringens opbygning .............................................................................. 3
Evalueringens metode ..................................................................................................................... 4
Beskrivelse af transportforordningens regler og krav til dyretransporter............................................45
Kort beskrivelse af den udførte kontrol af dyretransporter................................................................. 6
Evaluering af udvalgte indsatsområder ............................................................................................. 8
6.1 Evaluering af styrket tid til at vurdere logbøger før dyretransporten afgår ............................................ 9
6.2 Evaluering af øget indladningskontrol................................................................................................12
6.3 Evaluering af styrket kvalitet af kontrol af transportegnethed ...........................................................18
6.4 Evaluering af anvendelse af risikomodel til udpegning af indladningskontrol ......................................23
6.5 Indsatser, som er forsinket eller ikke er gennemført .........................................................................24
7
Konklusion .....................................................................................................................................26
Bilagsliste:
Bilag 1: Oversigt over indsatser i den politiske aftale
Bilag 2: Bemærkninger fra interessenter.
Bilag 3: Vejledning om situationer og reaktioner ved uoverensstemmelser mellem logbogens oplysninger og
de faktiske forhold.
Bilag 4: Forudsætninger og metode for opgørelse af data.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0003.png
1. Indledning
I perioden fra 2007 til 2018 steg eksporten af grise betragteligt. Alene antallet af grise, der transporteres i
over 8 timer, blev således øget fra ca. 1,9 mio. til ca. 9,6 mio. Kontrollen af dyretransporter er ikke ændret i
væsentlig grad i samme periode
1
.
Det faktum sammenholdt med, at Fødevarestyrelsen i en gennemgang af logbøger fra 2012 til 2018 kunne
konstatere en lang række usanktionerede overtrædelser af reglerne om beskyttelse af dyr under transport,
medførte, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti den 18. december 2018 indgik en politisk aftale om
styrket kontrol af dyretransporter med grise.
Med aftalen blev kontrollen af dyretransporter med grise gjort mere sammenhængende og styrket
betragteligt. Det indebar blandt andet et øget antal kontroller, mere tid til at udføre kontrollen samt en
mere risikobaseret kontrol.
Formålet var at sikre bedre regelefterlevelse og dermed højere dyrevelfærd. Et formål var også at forbedre
Fødevarestyrelsens mulighed for at tilrettelægge og gennemføre sin kontrol.
2. Problemformulering og evalueringens opbygning
Fødevarestyrelsen har i 2019 igangsat implementeringen af aftalens forskellige indsatser. Der gøres med
denne evaluering status over denne implementering.
Evalueringen af den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter med grise kan sammenfattes i
besvarelsen af tre spørgsmål:
1) Er den aftalte indsats blevet gennemført som aftalt?
2) Hvad er erfaringen med den konkrete indsats? Har den f.eks. haft den ønskede effekt i forhold til
forbedring af regelefterlevelsen/dyrevelfærden og af kontroltilrettelæggelsen/udførelsen?
3) Giver erfaringerne anledning til at ændre noget?
Evalueringens opbygning
Evalueringen består af tre dele.
Evalueringens første del består af i bilag 1, hvor den politiske aftale er brudt op i 27 indsatser, som hver
repræsenterer et tiltag til styrkelse af kontrollen. I bilaget er der for hver indsats redegjort for, om den er
blevet gennemført som aftalt.
Evalueringens anden del indledes med en beskrivelse af reglerne på området og Fødevarestyrelsens kontrol
af dyretransporter. Herefter foretages en kvalitativ analyse af udvalgte indsatser i den politiske aftale. I
denne analyse vil spørgsmål 2 og 3 blive dybdegående besvaret. Indsatserne er udvalgt ud fra
væsentlighedskriterier som f.eks., at der er tale om et centralt element i styrkelsen af kontrollen af
dyretransporter med grise, eller at indsatsen har haft store konsekvenser for erhvervet.
Endelig afsluttes evalueringen med en konklusion og opsummering af anbefalinger til Fødevarestyrelsens
fremadrettede indsats forbundet med dyretransporter med grise. Her vil der også blive perspektiveret i
1
Begrebet kontrol kan både dække fysisk kontrol, administrativ kontrol og opfølgning/sanktionering. I denne evaluering specifi ceres hvilken type
kontrol, der er tale om, i de enkelte afsnit.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0004.png
forhold til kontrollen af andre dyrearter og udviklingen af et generelt kontrolkoncept for det veterinære
område.
3. Evalueringens metode
Til brug for evalueringen har Fødevarestyrelsen anvendt både kvantitative og kvalitative data.
Der er anvendt data fra Fødevarestyrelsens databaser
2
til at opgøre den øgede tid anvendt til kontrol samt
til afrapportering af kontrolresultaterne.
Derudover har Fødevarestyrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt styrelsens dyrlæger,
som har udført den styrkede kontrol. 97 dyrlæger, svarende til 71% af de adspurgte, har responderet på
undersøgelsen, som blev gennemført i september måned 2019.
Der er endvidere modtaget skriftlige bemærkninger til implementeringen af de n politiske aftale fra
Landbrug og Fødevarer, SamMark, Dansk Industri, Danske Svineproducenter, Dyrenes Beskyttelse og Den
Danske Dyrlægeforening (DDD). DDD har endvidere fremsendt materiale fra en spørgeskemaundersøgelse,
som DDD har gennemført blandt sine medlemmer i november måned 2019. 77 dyrlæger, svarende til 63%
af de adspurgte, svarede på
DDD’s
spørgeskemaundersøgelse. Bemærkninger fra interessenterne er blevet
inddraget i analysen af de udvalgte indsatser i det omfang, at Fødevarestyrelsen har skønnet, at deres
gennemførelse kan bidrage til dyrenes velfærd eller kontrollen på en omkostningseffektiv måde. De
skriftlige bemærkninger er vedlagt som bilag 2.
Endelig er der til evalueringen blevet anvendt materiale (rapporter, instrukser, nyhedsbreve m.v.), som er
udarbejdet og anvendt i Fødevarestyrelsens implementering af de enkelte indsatser.
Evalueringen er foretaget af Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor i samarbejde med Center f or Jura og
Kontrol, kontoret for Data- og Forretningsprocesser, Økonomikontoret samt de kontroludførende
veterinærenheder.
4. Beskrivelse af transportforordningens regler og krav til dyretransporter
I det følgende gives en kort introduktion til reglerne på dyretransportområdet, samt en beskrivelse af
Fødevarestyrelsens kontrol.
Der findes både nationale regler og fællesskabsregler, som regulerer beskyttelsen af dyr under transport.
Generelt følger det af dyreværnsloven, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe
3
.
Specifikke regler for beskyttelse af dyr under transport fremgår af transportforordningen
4
og
transportbekendtgørelsen
5
. En grundlæggende regel er, at det er forbudt at transportere dyr eller lade dem
transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse.
Data er trukket fra Kontrolobjektregisteret (KOR), Digital kontrol (DIKO) samt Eksportportalen
§1 i LBK nr. 20 af 11/01/2018 Bekendtgørelse af dyreværnsloven.
4
Art. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter .
5
Ny bekendtgørelse trådte i kraft pr. 1. januar 2020 jf. den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter. Bek. nr. 26 af 13/01/20 20 om
beskyttelse af dyr under transport.
3
2
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0005.png
Alle regelsæt gælder for hvert enkelt dyr, som transporteres.
Om varigheden af dyretransporter fremgår det af transportforordningen, at forsendelsestiden for heste,
kvæg, får, geder og svin som udgangspunkt ikke må overstige 8 timer. Transporttiden kan dog forlænges,
såfremt transportforordningens supplerende krav til lange transporter er opfyldt. Den type transporter
betegnes som lange transporter.
De supplerende krav til lange transporter følger af transportforordningens bilag I, kapitel VI og rummer
nogle overordnede krav til blandt andet transportmidlets indretning, navigationsudstyr (GPS -udstyr),
vandforsyning og ventilation. Endvidere er der krav til f.eks. strøelse og fodring.
Såfremt kravene i bilag I, kapitel VI er opfyldt, må grise transporteres i op til 24 timer, hvorefter de skal
hvile i 24 timer på et godkendt kontrolsted, før de igen kan transportere s i op til 24 timer.
Vedrørende arealkrav fremgår det af transportforordningens bilag I, kapitel VII,
”at
svin som minimum skal
kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør
lastetætheden for svin på ca. 100 kg. under transport ikke overstige 235 kg/m2.”
I Danmark er arealkravene
præciseret i transportbekendtgørelsen
6
.
Tilsvarende er reglerne for indvendig højde præciseret med talmæssige normer for grise over 40 kg i
transportbekendtgørelsen, da der i
tra sportforord i ge ale e er a givet, at ”dyre e skal råde over
en
ståhøjde, so er passe de i forhold til deres størrelse og de pla lagte tra sport”
7
,
sa t ”I det ru , hvor
dyrene er anbragt, og på alle niveauer heri skal der være tilstrækkelig plads til, at der kan sikres god
ventilation oven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under
i ge o stæ digheder å begræ ses”
8
.
Ved lange forsendelser (over 8 timer) stiller transportforordningen krav om, at der skal udfærdiges en
logbog af en organisator over forsendelsen mellem medlemsstaterne samt til og fra tredjelande.
Logbogen skal dække og medbringes under hele forsendelsen fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet,
også selvom bestemmelsesstedet ligger i et tredje land
9
. Logbogen består af 5 dele:
Del 1: Planlægning
Del 2: Afgangssted
Del 3: Bestemmelsessted
Del 4: Erklæring fra transportvirksomhed
Del 5: Standardformular til indberetning af afvigelser
Formålet med en logbog er, at organisator skal gennemtænke hele transportforløbet frem til
bestemmelsesstedet, således at det sikres, at transporten gennemføres uden forsinkelser, og at dyrenes
velbefindende ikke bringes i fare som følge af utilstrækkelig koordination af forsendelsens forskellige dele.
Derudover er der en række administrative krav, som organisator skal leve op til, når de lader dyr
transportere
i ere e d ti er. I lovgiv i ge har ”orga isator”
altså en væsentlig juridisk rolle10. Det er
6
Bek. nr. 26 af 13/01/2020.
7
8
Transportforordningen art. 3 litra g.
Transportforordningen bilag 1, kapitel II, nr. 1, pkt. 1.2
9
Ved transport til 3. land kan logbogen afleveres på udgangsstedet fra EU til 3. landet.
10
Definition
af organisator fremgår af transportforordningens art. 2 litra q.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0006.png
ligeledes organisator, der har ansvaret for at indsende logbogens del 1 til Fødevarestyrelsen senest to
arbejdsdage før afgang.
Organisator kan f.eks. være et dansk svinetransportør- og handelsfirma, som køber grise af landmænd i
Danmark og sælger grisene i Tyskland. Til selve transporten fra Danmark til Tyskland indgår virksomheden
en aftale med f.eks. en tysk dyretransportør om, at vedkommende henter dyrene i Danmark og kører dem
til Tyskland.
Derudover er det et krav, at transportøren/transportvirksomheden, som udfører den planlagte transport,
har gyldig transportautorisation, godkendelsescertifikat for transportmidle t samt gyldige
kompetencebeviser for chauffører og ledsagere.
Efter transporten er gennemført, skal den udfyldte logbog, den såkaldte returlogbog samt evt. GPS-data,
sendes til Fødevarestyrelsen senest én måned efter, at logbogen er blevet udfyldt
11
.
5. Kort beskrivelse af den udførte kontrol af dyretransporter
Alle krav nævnt i afsnit 4 er i dag underlagt kontrol af enten Fødevarestyrelsen eller politiet. Der foretages
fire typer kontrol. Dels en administrativ kontrol dels tre typer fysisk kontrol.
En grafisk oversigt over den fysiske kontrol fremgår nedenstående figur 1
12
:
11
Det gælder alle logbøger fra danske transportører og for 30% af logbøgerne fra udenlandske transportører.
Figuren viser følgende transportscenarier: Fra toppen - 1) Transport fra dansk besætning til dansk besætning. 2)Fra dansk besætning til
udenlandsk slagteri. 3) Fra dansk besætning til dansk slagteri. 4) Fra dansk besætning til dansk samlested og derfra til enten et udenlandsk slagteri
eller besætning og endelig nederst 5) fra dansk besætning til udenlandsk besætning.
12
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0007.png
Fødevarestyrelsens logbogskontrol
Kontrollen med logbøger foretages af Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center (EKC). EKC blev etableret i
efteråret 2010 med henblik på at samle kontrol og ekspertise i forbindelse med den administrative kontrol
af dyretransporter. Ud over kontrol af logbøger varetager EKC administrationen af transportautorisationer.
Fødevarestyrelsen forhåndsvaliderer logbogen før afgang, hvor det vurderes, hvorvidt den af organisator
planlagte transport er realistisk og i overensstemmelse med reglerne. Fødevarestyrelsen anmoder
organisator om at foretage ændringer til planlægningen, hvis f.eks. den angivne transporttid anses for at
være urealistisk. Fødevarestyrelsen afviser at forhåndsvalidere en logbog, såfremt den vurderes at være
urealistisk planlagt eller i strid med reglerne. I sammenhæng med forhåndsvalideringen af logbogen
kontrolleres, om der foreligger autorisation af transportøren og godkendelser af lastbilerne .
Fødevarestyrelsen kontrollerer endvidere de modtagne returlogbøger og evt. GPS-data. For danske
virksomheder gælder, at samtlige logbøger skal returneres og kontrolleres af Fødevarestyrelsen. For
udenlandske virksomheder skal der udføres en ikke-diskriminerende kontrol. Det er i Danmark besluttet, at
op til 30 % af logbøgerne skal returneres til Fødevarestyrelsen
13
.
Vurdering af dyrs transportegnethed
Fødevarestyrelsen foretager 100 % kontrol af, om dyrene er transportegnede.
Ved udførsel foretages syn af grise enten ved ankomst til samlested eller ved afgang fra en besætning. Ved
udførsel af grise fra Danmark foretager Fødevarestyrelsen syn af transportegnethed, identifikation samt
sundhedsstatus. Dette syn er grundlag for udstedelse af et sundhedscertifikat, som ledsager dyrene til
modtagerlandet.
Ved transporter foretaget i Danmark foretages kontrollen af dyrenes transportegnethed ved ankomst til et
slagteri eller på slagtehuse som udgangspunkt i slagtestalden efter aflæsning. Der er ikke kontrol med korte
indenlandske transporter fra én besætning til en anden besætning bortset fra politiets vejkontrol.
Syn af dyr i besætninger, samlesteder og slagterier/slagtehuse udføres altid af en dyrlæge fra
Fødevarestyrelsen
14
.
Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol (indladningskontrol)
I tillæg til synet af dyr udfører Fødevarestyrelsen stikprøvekontrol af de øvrige dyrevelfærdsregler under
transport.
Denne kontrol skal jf. transportforordningen omfatte dyrenes transportegnethed, transportmidler og
ledsagedokumenter. I forbindelse med indladningskontrol kontrolleres der blandt andet for overholdelse af
arealkrav, indvendig højde, indretningen af lastbilen
–
herunder udstyr til fodring og vanding samt
chaufførens kompetencebeviser m.v.
13
Jf. transportforordningens bilag II, punkt 8, skal kopi af den udfyldte logbog forevises for den kompetente myndighed, som udsteder
transportvirksomhedens autorisation, og på anmodning for den kompetente myndighed på afgangsstedet senest en måned efter, at logbogen er
blevet udfyldt. Fødevarestyrelsen har fortolket dette således, at alle logbøger til virksomheder med dansk autorisation skal indsende returlogbogen,
mens de udenlandsk autoriserede virksomheder skal indsende på Fødevarestyrelsens anmodning. Andelen af udenlandske logbøger, som
kontrolleres, er fastsat af de danske myndigheder (Justitsministeriet).
14
Til opgaven anvendes også timelønnede dyrlæger
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0008.png
Indladningskontrollen foretages ved afgang enten fra et samlested eller en besætning. Indladnings-
kontrollerne foretages, når dyrene læsses på det transportmiddel, som transporterer dyrene til udlandet
(deraf benævnelsen
indladningskontrol).
Derudover gennemfører Fødevarestyrelsen stikprøvekontrol af dyretransporter ved ankomst til danske
slagterier, hvor der ligeledes foretages kontrol af dyrenes transportegnethed, transportmidler og
ledsagedokumenter.
Politiets vejkontrol
Politiet udfører også stikprøvekontrol af dyretransporter under transport. Denne kontrol omfatter både
dyrs transportegnethed og de øvrige krav til transportmidlets indretning og ledsagedokumenter. Politiet
udfører derudover traditionel færdselskontrol af transportmidlerne. Det er kun politiet, som har
bemyndigelse til at foretage vejkontrol. Ved udførelsen af en vejkontrol bistås politiet ofte af
Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold.
6.
Evaluering af udvalgte indsatsområder
Efter den indledningsvise beskrivelse af reglerne på området og Fødevarestyrelsens kontrol , foretages nu
en evaluering af udvalgte indsatser i den politiske aftale.
For hver indsats gengives først den politiske aftales indhold, hvorefter formålet med indsatsen beskrives
kort. Derefter redegøres der for Fødevarestyrelsens implementering samt bemærkninger fra interessenter
til denne implementering. Afslutningsvist giver Fødevarestyrelsen en vurdering af indsatsens effekt samt
evt. anbefalinger til ændringer i styrelsens implementering.
De udvalgte indsatser, som underlægges en kvalitativ analyse, er:
1) Styrket tid til at vurdere logbøger før dyretransporten afgår.
Dette vedrører håndhævelse af todagesfristen for indsendelse af logbog, samt krav om ny logbog, hvis
virksomhederne ønsker ændringer til oplysningerne i en indsendt logbog.
2) Øget indladningskontrol.
Indsatsen vedrører forøgelse af antallet af indladningskontroller fra 100 om året til 250 om måneden fra 1.
juli 2019 til 31. december 2019.
3) Den øgede synstid i forbindelse med kontrollen af transportegnethed.
Dette vedrører forøgelse af Fødevarestyrelsens synstid ved eksportsynet i en tre måneders periode.
4) Udviklingen og anvendelsen af en risikomodel til udpegning af indladningskontrollerne.
Indsatsen vedrører udvikling og anvendelse af en risikomodel, således at eksport- og kontroldata anvendes
til at risikoscore transportører og transporter. Dette forbedrer mulighederne for, at indladningskontrollen
kan målrettes de transporter, hvor risikoen for overtrædelser eller for dyrevelfærden er størst.
5) Indsatser, som er blevet forsinket eller ikke er gennemført.
Væsentlige indsatser, som er blevet forsinket eller ikke er gennemført, beskrives. Der gives en vurdering af
konsekvenserne af forsinkelsen eller den manglende gennemførelse.
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
6.1 Evaluering af styrket tid til at vurdere logbøger før dyretransporten afgår
Den politiske aftale
I den politiske aftale fastslås,
at ”logbogen
skal indsendes to dage før afgang. Ønsker virksomheden
ændringer til oplysningerne i logbogen, kræves en ny logbog”.
Formålet med indsatsen
Det væsentligste formål med indsatsen er at sikre, at organisatorerne efterlever deres ansvar med kun at
planlægge realistiske forsendelser, som efterlever transportforordningens bestemmelser.
Samtidig ønskede man med håndhævelse af todagesfristen, at sikre Fødevarestyrelsen tilstrækkelig tid til at
validere de indsendte oplysninger i logbogen, og til at kunne tilrettelægge og planlægge den efterfølgende
indladningskontrol.
Fødevarestyrelsens Implementering
Aftaleteksten er blevet implementeret ved, at logbøger fra den 1. juli 2019 er krævet indsendt senest kl.
8.00 to arbejdsdage før afgangsdagen. Hermed er det sikret, at Fødevarestyrelsen får to hele arbejdsdage
til at forhåndsvalidere logbogen, foretage risikoscoring af transportør og transporten, samt udpege og
planlægge en eventuel indladningskontrol.
Fødevarestyrelsen har i perioden 1. juli til 31. december 2019 modtaget 14.807 logbøger.
Hvis organisator har indsendt logbogen
før
todagesfristen, har vedkommende haft mulighed for på eget
initiativ at ændre i den indsendte logbog indtil todagesfristen.
Såfremt en logbog er indsendt for sent, er logbogen blevet afvist med krav om ny logbog og med
fastsættelse af ny todagesfrist. Fødevarestyrelsen har i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 afvist 98
logbøger på grund af for sen indsendelse. Derudover er 27 logbøger blevet afvist, da logbogen ikke kunne
forhåndsvalideres med de indsendte oplysninger.
Organisators anmodning om ændringer til indsendte logbøger efter todagesfristen er jf. den politiske aftale
blevet afvist. I sådanne tilfælde er der stillet krav om indsendelse af ny logbog og fastsættelse af ny
todagesfrist, således at Fødevarestyrelsen sikres den fornødne tid til at kontrollere de nye oplysninger.
Håndhævelsen af todagesfristen blev kommunikeret til erhvervet på informationsmøde den 8. marts 2019,
samt i tre nyhedsbreve udsendt den 7. juni, 24. juni samt 1. juli 2019. Interne vejledninger og
procedurebeskrivelser er ikke blevet kommunikeret til erhvervet, da det vedrører Fødevarestyrelsens
udførelse og tilrettelæggelse af kontrollen.
Der har i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 været 4 IT-systemnedbrud
–
i alt 17 arbejdsdage,
hvilket umuliggjorde indsendelse af logbøger til Fødevarestyrelsen. I tilfælde af et systemnedbrud har
Fødevarestyrelsen dispenseret fra todagesfristen.
I overensstemmelse med transportforordningen har Fødevarestyrelsen anmodet organisator om at ændre
planlægningen af transporten, såfremt styrelsen i forbindelse med sin forhåndsvalidering konstaterer, at
transporten er urealistisk planlagt, eller at reglerne ikke er overholdt.
Fødevarestyrelsen har i perioden 1. juli til 31. december 2019 anmodet om at få foretaget ændringer i 694
logbøger (efter todagesfristen), samt tilbagesendt 345 logbøger på anmodning fra organisator (før
todagesfristen eller i forbindelse med IT-nedbrud).
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0010.png
Endvidere har Fødevarestyrelsen tilladt ændringer til logbogen efter todagesfristen, hvis der er indtrådt
force majeure lignende forhold. Der er i givet fald krævet behørig skriftlig dokumentation for hændelsen.
Det er sket i 28 tilfælde i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019.
Forhåndsvalideringen har i langt de fleste tilfælde kunnet afsluttes på indsendelsesdagen (dag minus-2 før
afgang).
Når en logbog er forhåndsvalideret, har Fødevarestyrelsen siden primo november 2019, foretaget en
risikoberegning af hver enkelt transport. Dette og andre risikokriterier har herefter dannet grundlag for
udpegningen og planlægningen af de 250 månedlige indladningskontroller
15
.
Interessentbidrag
Flere erhvervsorganisationer bemærker, at organisator bør få øget fleksibilitet i forhold til at foretage
ændringer til logbogen på eget initiativ efter todagesfristen. Det foreslås at gøre det muligt, at ændre
antallet af grise efter todagesfristen, hvis arealkravet i øvrigt er overholdt. Tilsvarende er det et ønske, at
det er muligt at ændre størrelsen på lastbilen, hvis ellers antallet af transporterede dyr følger med
–
således arealkravet fortsat overholdes. Det fremføres, at så længe arealkravene på bilen overholdes, bør
der af hensyn til dyrevelfærden sikres den nødvendige fleksibilitet til at ændre på antallet af dyr op til
afgang.
På en workshop med bl.a. SamMark, har det endvidere været fremført, at kl. 8.00 som det fastsatte
indsendelsestidspunkt af en logbog sætter organisators personale under pres. Det skyldes, at eventuelle
ændringer til en forsendelse skal tilrettes inden kl. 8.00, hvilket tvinger organisators personale til at møde
meget tidligt. Erhvervet har således foreslået, at tidspunktet for indsendelse som minimum fastsættes til kl.
12 to dage før afgang.
Landbrug og Fødevarer har endvidere anført, at det kan være nødvendigt at ændre oplysningerne i
logbogen efter todagesfristen, hvis uforudsete hændelser i trafikken betyder, at det kan være nødvendigt
at finde et nyt køretøj.
Landbrug og Fødevarer opfordrer endvidere til at indføre nederlandsk praksis, hvor det er muligt at
indsende en logbog med 3 forskellige transportører, og først ved afgangstidspunktet skal organisator have
mulighed for at lægge sig fast på, hvilken af de tre transportører, som faktisk gennemfører transporten.
Endvidere er der fremsat forslag om, at der indsendes to logbøger på den samme forsendelse, men med
forskellige bestemmelsessteder. Det er relevant i situationer, hvor der er risiko for, at modtageren af
grisene f.eks. går konkurs eller ikke har betalt dyrene til tiden.
Dyrenes Beskyttelse fremhæver i sine bemærkninger, at det er kritisk vigtigt, at Fødevarestyrelsen har de
forhold, der er nødvendige for at kunne kontrollere, om reglerne overholdes, som fx bedre tid til at
godkende logbøger, så man sikrer, at den pågældende transport kan gennemføres uden overtrædelser af
dyrevelfærdsreglerne.
Vurdering af indsatsens effekt og hensigtsmæssighed
Fødevarestyrelsen vurderer, at forhåndsvalideringen af logbøger og mulighed for at ti lrettelægge
kontrollen er styrket væsentligt med den konsekvente håndhævelse af todagesfristen.
15
Se kapitel 6.4 for nærmere beskrivelse af anvendelse af risikomodellen.
10
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0011.png
Den konsekvente håndhævelse af todagesfristen giver mere tid til at foretage kontrollen af de ca. 125
logbøger, som indsendes hver dag. De to hele arbejdsdage, der følger af transportforordningen, giver
således den fornødne tid til at indgå i dialog med organisator og bede om yderligere dokumentation eller
ændre planlægningen, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en forsendelse er realistisk planlagt, eller er i strid
med reglerne. Som nævnt har der været tilbageløb i 694 tilfælde ud af i alt 14.807 indsendte logbøger, hvor
Fødevarestyrelsen har anmodet organisator om at ændre sin planlægning eller korrigere åbenlyse fejl,
således den påtænkte transport blev planlagt i overensstemmelse med transportforordningens regler.
Fødevarestyrelsen har ikke data, som viser udviklingen i realistisk planlagte og retvisende logbøger, men
det er vurderingen, at andelen af realistisk planlagte og retvisende logbøger er steget. Dette underbygges
af bemærkningerne fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD), hvor det konstateres, at præcisionen i
logbogens oplysninger opleves som væsentlig forbedret af styrelsens dyrlæger
16
.
Fødevarestyrelsen vurderer, at erhvervets forslag om øget mulighed for at foretage ændringer til logbogens
oplysninger efter todagesfristen vil sætte forhåndsvalideringen under pres og dermed forringe kontrollen.
Det kan overvejes, at imødekomme erhvervets ønske om at fastsætte et senere indsendelsestidspunkt end
kl. 8 to dage før afgang. Der vil i givet fald være tale om en lempelse i relation til fortolkningen af
transportforordningens formulering om, at logbogen skal indsendes senest to arbejdsdage inden afgang. En
arbejdsdag i Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center er fra kl. 8 til kl. 16.
Såfremt indsendelsestidspunktet ændres fra kl. 8.00 til kl. 9.00 to arbejdsdage før afgang, synes det ikke
umiddelbart at kompromittere Fødevarestyrelsens kontrol væsentligt. Der består dog en risiko, såfremt en
ændring af indsendelsestidspunktet resulterer i en adfærdsændring hos erhvervet, således alle ca. 125
logbøger indsendes lige op til kl. 9. I dag vurderer erhvervet selv, at ca. 20 % af logbøgerne revideres om
morgenen på indsendelsesdagen. Det svarer til ca. 25 logbøger pr. dag.
Fødevarestyrelsen har vurderet den nederlandske praksis, som beskrevet af Landbrug og Fødevarer.
Fødevarestyrelsen kan ikke imødekomme forslaget om at implementere den angivelige nederlandske
logbogsadministration, da forhåndskendskab til transportvirksomheden er et vigtigt element i
planlægningen af hensyn til dyrevelfærden. Det er af afgørende betydning for dyrevelfærden, at
organisator kan skaffe en autoriseret transportør, der besidder et transportmiddel, der opfyld er gældende
regler. Det er samtidig vigtigt for Fødevarestyrelsen, at have kendskab til den anvendte transportør for at
kunne foretage en retvisende risikoberegning og dermed risikobaseret indladningskontrol.
Fødevarestyrelsen vurderer endvidere, at det er afgørende for Fødevarestyrelsens kontrolvaretagelse, at
der minimum er én dag (dag -2 før afgang) til at foretage forhåndsvalideringen af logbogen og til at
foretage risikoberegningen af de konkrete transporter, samt én dag (dag -1 før afgang) til at foretage
udpegning, planlægning og forberedelse af indladningskontrollen.
Anbefaling til ændringer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at indsendelsestidspunktet for logbøger ændres fra kl. 8.00 til kl. 9.00 to
16
Men det konstateres også af DDD, at der fortsat er en høj andel af transporterne, hvor logbogen ikke stemmer overens med virk eligheden. Dette
a giver
% af respo de ter e,
at logbogen er retvisende. En
uddybes i afsnittet om indladningskontrol.
I DDD’s u dersøgelse fra ove ber
stigning fra 3% i en tidligere undersøgelse foretaget af DDD.
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0012.png
arbejdsdage før afgang. En forudsætning er, at ændringen ikke sætter forhåndsvalideringen af logbøger
under pres. Fødevarestyrelsen vil have fokus på, at dette ikke sker.
6.2 Evaluering af øget indladningskontrol
Den politiske aftale
I den politiske aftale anføres, at
”aftaleparter e
har besluttet at øge antallet af indladningskontroller
markant, således at indladningskontroller øges til 250 kontroller om måneden. Denne indsats igangsættes
. juli
9 og lø er forelø igt året ud”.
Det anføres endvidere, at
”det
forventes, at man efter denne periode med et højere antal indladnings-
kontroller vil kunne konstatere, hvor problemerne er, og dermed i højere grad kan målrette kontrollen mod
de transportører, hvor der er størst risiko for regelovertrædelse. Man vil således kunne ændre den faste
kontrol til en risikobaseret indladningskontrol. Der skal arbejdes for, at kontroltrykket svarer til
dyrevelfærdskontrollen i besætningerne, dvs. 5 procent”.
Formålet med indsatsen
Det øgede antal indladningskontroller har til formål at sikre, at de transportmidler, som udfører grisene til
udlandet, og dermed kører med grise i længst tid, efterlever reglerne. Politisk har der især været fokus på,
at arealkravet blev kontrolleret og overholdt.
Indladningskontrollen har endvidere haft til formål at kontrollere, hvorvidt oply sningerne i logbogen svarer
til de faktiske forhold, eller om organisator burde have haft udarbejdet en ny logbog af enten hensynet til
dyrevelfærden eller kontrollens effektivitet
17
.
Endelig har et formål været at indsamle data, som kan anvendes til en risikoberegning og til vurderingen af,
hvorvidt kontrolniveauet er passende.
Fødevarestyrelsens implementering
I perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019, har der været udført ca. 7,6 mio. grise fra Danmark til
udlandet. Disse er fordelt på ca. 13.500 transporter.
Indtil 1. juli 2019 blev indladningskontrollen udført af Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold.
Fra den 1. juli 2019 er indladningskontrollen blevet udført af dyrlæger fra Fødevarestyrelsens tre
veterinære enheder. Der er i foråret og sommeren 2019 ansat ca. 30 nye dyrlæger i de tre enheder
18
. Alle
dyrlæger, som har udført indladningskontrol, har modtaget undervisning i kontroludførslen i
foråret/sommeren 2019.
I juli måned 2019 blev de 250 indladningskontroller udpeget tilfældigt, men dog vægtet på baggrund af en
række kriterier, således at det blev sikret, at kontrollen omfattede de forskellige transportscenarier, som
findes. Udvælgelseskriterierne betyder, at der er gennemført indladningskontrol af både korte (under 8
timer) og lange transporter (over 8 timer), af transporter som afgår fra samlesteder og fra besætninger,
samt har afgang i tidsrummet 7.00-17.00 og i tidsrummet 17.00-07.00
19
.
17
Fødevarestyrelsens vejledning til det kontroludførende personale om situationer og reaktioner ved uoverensstemmelser mellem l ogbogens
oplysninger og de faktiske forhold og/eller i forhold til oplysninger angivet i sundhedscertifikatet er vedhæftet som bilag 3
18
De nye dyrlæger udfører også andre opgaver end indladningskontrol
–
f.eks. syn af dyr (eksportsyn).
19
Indladningskontrollerne efter normal arbejdstid har primært været foretaget i tidsrummet 17.00 til 20.00 og 6.00 til 7.00.
12
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0013.png
Fra august måned 2019 blev 200 indladningskontroller udpeget efter den vægtede metode, mens 50
indladningskontroller blev udpeget på baggrund af sanktionshistorik. Sidstnævnte betyder, at transportører
med anmærkninger blev særligt udpeget til indladningskontrol.
Fra primo november og indtil 31. december 2019, er udpegningen baseret på en risikoberegning.
Risikomodellens indhold behandles uddybende i afsnit 6.4.
Ved indladningskontrollen har Fødevarestyrelsen kontrolleret transportmidlets indretning
–
f.eks. om
ventilation og drikkefaciliteter fungerer, dyrenes læssetæthed (arealkravet), samt ledsagedokumenter.
Kontrollen af ledsagedokumenter har blandt andet omfattet kontrol af, at oplysningerne i logbogen svarer
til de faktiske forhold, som konstateres i forbindelse med indladningskontrollen.
I tilfælde af, at der blev konstateret forskel mellem logbogens oplysninger og de konstaterede forhold ved
kontrollen, er der foretaget en konkret vurdering af, om transporten kan gennemføres som en lovlig
transport i medfør af reglerne om transport af dyr, eller på anden måde kan være til ulempe for dyrene.
Som eksempel kan nævnes, at Fødevarestyrelsen har nedlagt forbud mod den planlagte transport i de
situationer, hvor der er anvendt et transportmiddel med et mindre areal end angivet i logbogen
–
og det er
uanset, at arealkravet i øvrigt er overholdt. Omvendt er et transportmiddel med et større areal end angivet
i logbogen blevet tilladt. Tilsvarende har det ikke været tilladt at tilføje et større antal grise end anført i
logbogen, mens en reduktion i antallet har været tilladt.
Det har heller ikke været tilladt for organisator at ændre afgangsstedet efter todagesfristen. I nogle
situationer har organisator f.eks. ønsket at ændre afgangsstedet i logbogen fra den besætning, hvor grisene
kommer fra, til et samlested. En ændring af afgangsstedet er dog vurderet at kompromittere
Fødevarestyrelsens mulighed for at planlægge, hvor indladningskontrollen skal foretages. Endvidere kan
ændring af afgangssted have betydning for f.eks. den samlede transporttid.
Konsekvensen af, at der f.eks. er kommet en bil med et mindre areal eller, at afgangsstedet er ønsket
ændret, har været, at Fødevarestyrelsen har nedlagt forbud mod videre transport og krævet ny logbog med
ny todagesfrist. Det har medført nogle situationer, hvor grise har haft ophold i staldfaciliteter på
samlesteder i flere dage, indtil der har foreligget en ny forhåndsvalideret logbog til transporten.
Kontrollen af dyrenes transportegnethed er foretaget i forbindelse med syning af dyr (det såkaldte
eksportsyn), som ligger til grund for udstedelse af sundhedscertifikatet, der følger dyrene til
modtagelandet. I tilfælde hvor grise har opholdt sig mere end 6 timer på et samlested, er der dog blevet
foretaget et syn af dyrenes transportegnethed både ved ankomst til samlestedet (eksportsynet) og i
forbindelse med indladningskontrollen, således det er sikret, at dyrene ikke er kommet til skade eller blevet
syge under opholdet på samlestedet.
Fødevarestyrelsen har foretaget mindst 250 indladningskontroller pr. måned
20
i perioden 1. juli til 31.
december 2019.
Der er i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019 i alt foretaget 1586 indladningskontroller, fordelt på
562 kontroller af transporter fra besætninger og 1024 kontroller af transporter fra samlesteder
21
.
20
21
Antal indladningskontroller pr. måned: jul.: 256, Aug.: 271, Sep.:257, Okt.:270, Nov.:271, Dec.: 261
I bilag 4 er forudsætningerne for dataopgørelser i evalueringen listet op.
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0014.png
1252 kontroller er forløbet uden anmærkninger.
I 208 tilfælde er der vejledt om reglerne, da ansvaret for en overtrædelse ikke har kunnet placeres, eller
fordi der har været tale om en bagatelagtig overtrædelse.
I 126 tilfælde er der givet anmærkning. Den mildeste sanktionstype indskærpelse, er blevet anvendt 59
gange, der er udstedt 2 påbud og 68 forbud
22
. Der er ikke registreret nogle politianmeldelser.
Dette giver en sanktionsprocent på i gennemsnit 7,9 % for indladningskontroller i perioden 1. juli til 31.
december 2019.
Sanktionsprocenten for indladningskontroller fra besætningerne er 8,4%, mens den er 7,7% på
samlestederne.
Hvis vejledninger m.v. tælles med, har kontrollen givet anledning til anmærkninger eller vejledning m.v. i
godt 21% af kontrollerne.
Fordelt på overtrædelsestyper kan det konstateres, at ca. 20% af indladningskontrollerne med
overtrædelser vedrører problemer med transportdokumenterne. Dvs. logbog, kompetencebevis, bilens
godkendelsespapirer og autorisation. De øvrige overtrædelser vedrører forhold, som direkte kan påvirke
dyrenes velfærd negativt, f.eks. problemer med fodrings- og vandingsfaciliteter, håndtering,
transportmidlets indretning, transportpraksis, overlæs samt transporttid.
Interessentbidrag
Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og SamMark ønsker øget fleksibilitet ift. at tillade forskelle mellem
logbogens oplysninger og de faktiske forhold, som konstateres i forbindelse med en indladningskontrol.
Særligt fremhæves ønsket om, at det tillades at øge antallet af grise i forhold til det angivne i logbogen
forudsat, at arealkrav m.v. i øvrigt er overholdt. Ligeledes ønskes det tilladt, at der kan anvendes en bil med
et mindre areal end angivet i logbogen
–
igen under forudsætning af, at arealkravet m.v. overholdes. Det
anføres, at en bil med et mindre areal kan medføre behov for at reducere antallet af grise i forhold til det
opgivne i logbogen.
DDD og Dyrenes Beskyttelse angiver, at den øgede indladningskontrol har bidraget positivt til at forbedre
kontrollen med arealkravet og øvrige forhold på transportmidlerne. DDD støtte r øget fleksibilitet i forhold
til kravet om ny logbog, så mindre ændringer i logbogen [efter 2 dages fristen], der ikke medfører
overtrædelser i f.eks. arealkravet, kan tillades og hastebehandles mod et gebyr, med henblik på at undgå
unødig ventetid for grisene. Dyrenes Beskyttelse bemærker, at hvis der skulle blive indført e n
hasteekspedition af logbogsændringer, må det ikke betyde, at styrelsens dyrlæger presses til hastværk og
sjusk.
En øget fleksibilitet bør ifølge DDD følges af et øget kontrolfokus på verifikation af logbogens oplysninger,
så overensstemmelse mellem logbogen og de faktiske forhold forbedres.
Endvidere anbefaler DDD at bibeholde det nuværende kontroltryk på ca. 10% indtil, at kontrollen i højere
grad risikobaseres.
DDD anbefaler også øget oplæring og kalibrering af de kontroludførende dyrlæger.
22
Bemærk, at der på samme kontrol både kan gives en indskærpelse og f.eks. et forbud
.
14
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0015.png
Vurdering af indsatsens effekt og hensigtsmæssighed
Som det fremgik indledningsvist i dette afsnit har den øgede indladningskontrol haft tre overordnede
formål. I det følgende evalueres, hvorvidt disse mål er nået.
Styrket kontrol og øget velfærd
Fødevarestyrelsen vurderer, at det øgede antal indladningskontroller har bidraget til en styrket og
forbedret kontrol af dyretransporter med grise. Det underbygges af en rundspørge foretaget af DDD i
november måned 2019, hvor ca. 55% af respondenterne angiver, at indladningskontrollens antal og
udformning har sikret en tilfredsstillende kontrol med transportegnethed, og forholdene på lastbilen i
meget høj eller høj grad. Godt 44% anfører, at det er sket i nogen grad. Ingen angiver, at det er sket i ringe
eller meget ringe grad.
Fødevarestyrelsen har vejledt og givet sanktioner i godt 21% af indladningskontrollerne i perioden 1. juli til
31. december 2019, hvoraf der har været grundlag for at sanktionere i knap 8% af kontrollerne. Der har
kunnet konstateres en svag stigning i overtrædelsesprocenten fra september måned 2019 og indtil årets
udgang.
Fødevarestyrelsen har i indladningskontrollerne især konstateret overtrædelser ift. bilens indretning,
eksempelvis defekt vandingsudstyr og ventilation, samt overskridelse af arealkravet. De konstaterede
overtrædelser kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden, hvorfor den øgede kontrol vurderes, at
have hindret og forebygget regelovertrædelser til fordel for dyrevelfærden.
Dette underbygges af DDD og Fødevarestyrelsens rundspørge blandt embedsdyrlægerne,
hvor % i DDD’s
undersøgelse og 60% i Fødevarestyrelsens
23
undersøgelse erklærer sig helt enig eller enig i påstanden om,
at dyrevelfærden er blevet forbedret som følge af de forskellige kontroltiltag. Fødevarestyrelsens
embedsdyrlæger beretter endvidere om, at den øgede indladningskontrol har bevirket, at transportørerne/
chaufførerne nu i mange tilfælde selv på forhånd tjekker om ventilation og vandingsanlæg virker, inden
pålæsningen af grise igangsættes.
Mulighed for at ændre oplysningerne i logbogen uden at kompromittere dyrevelfærden eller kontrollens
effektivitet
Fødevarestyrelsens kontrol af afvigelser mellem logbogens oplysninger og de faktiske forhold har som
nævnt resulteret i forbud mod den planlagte transport og krav om indsendelse af en ny logbog og en ny
todagesfrist.
Det har især været aktuelt i fire situationer:
1) Hvis der er ankommet en lastbil med et mindre areal end angivet i logbogen.
2) Hvis organisator ønskede at transportere et større antal grise end angivet i logbogen.
3) Hvis der er ankommet en anden transportør end angivet i logbogen.
4) Hvis organisator ønsker at ændre afgangssted efter todagesfristen.
At der er nedlagt forbud mod den planlagte transport, rejser dilemmaet melle
de e kelte gris’ velfærd
og opretholdelse af et effektivt kontrolsystem, og dermed sikring af dyrevelfærden generelt. Erhvervet
anfører, at dyrevelfærden for de grise, som får et forlænget ophold på et samlested eller i en besætning,
23
Ud over de 60% helt enige/enig, erklærede 25% af respondenterne sig hverken enig eller uenig.
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
forbedres ved at blive afsendt på den planlagte dag, fremfor at afvente behandlingen af en ny logbog.
Heroverfor står hensynet til, at en accept af indlevering af en ikke-realistisk/urigtig logbog underminerer
Fødevarestyrelsens mulighed for at udføre en effektiv kontrol, og dermed indirekte kunne have en negativ
effekt på dyrevelfærden for alle fremtidige dyretransporter.
Ligeledes har der været flere eksempler på, at erhvervet både før og efter 1. juli 2019 forsøger at presse
Fødevarestyrelsen til at tillade flere dyr på lastbilen, end det oprindeligt er angivet i logbogen. Den
konsekvente afvisning af at tillade flere grise end det først angivne i logbogen, har i perioden med styrket
kontrol skærmet styrelsens dyrlæger mod et sådant pres.
Situation 1 vedrører aktørernes overholdelse af arealkravet.
Fødevarestyrelsen vurderer, at muligheden for at kunne tillade transporter i tilfælde hvor der ankommer en
lastbil med et mindre areal end angivet i logbogen, bør undersøges nærmere.
Dette vil dog skulle vurderes ift. om en så væsentlig afvigelse fra logbogens oplysninger som bilens areal, vil
kunne kompromittere logbogskontrollen, samt Fødevarestyrelsens mulighed for at sanktionere for f.eks.
overlæs i returlogbogskontrollen. Ligeledes vil en sådan ændring kun kunne komme på tale, hvor
transporten i øvrigt vurderes at kunne gennemføres på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis.
Situation 2 vedrører også overholdelse af arealkravet samt kravet om indsendelse af en realistisk logbog.
Fødevarestyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at tillade flere grise efter todagesfristen, uanset
at der måtte være plads på bilen.
Det skyldes for det første, at der er krav om, at logbogens oplysninger skal være realistiske og dermed
retvisende to arbejdsdage inden afgang. For det andet indgår antallet af dyr som risikoparameter i
Fødevarestyrelsens risikoberegning, hvorfor en forøgelse af antallet af dyr efter todagesfristen kan
medføre, at risikoscoren for den konkrete transport bliver misvisende. Konkret kan det medføre, at risikoen
vurderes lavere, end den burde.
Situation 3 vedrører logbogens oplysninger om transportør og indsendelse af en realistisk logbog
.
Til situation 3 vurderer Fødevarestyrelsen heller ikke, at det er hensigtsmæssigt at tillade ændringer i
logbogens oplysninger om transportvirksomheden inden for todagesfristen. Det skyldes, at en ændring af
transportøren nødvendiggør, at der sker fornyet forhåndsvalidering af, at den nye transportvirksomhed har
autorisation, godkendte lastbiler og uddannede chauffører. Transportørens kontrolhistorik indgår
endvidere som et centralt risikoparameter i risikoberegningen og dermed i vurderingen af, hvilke
transporter, som har størst risiko for regelovertrædelse. Transportvirksomheden har et væsentligt ansvar
for grisenes velfærd under selve transporten. Hvis transportvirksomheden blev tilladt ændret, ville det med
andre ord mindske effekten af den risikobaserede kontroludpegning og logbogskontrollen markant.
Situation 4 vedrører logbogens oplysninger om afgangssted og indsendelse af en realistisk logbog.
Til situation 4 vurderer Fødevarestyrelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt at tillade ændring af
afgangsstedet efter todagesfristen. Det skyldes, at en ændring af afgangsstedet få betydning for den
samlede transportlængde, ligesom det kan medføre behov for, at organisator skal ombooke hvilesteder,
foretage ny vurdering af om f.eks. færgeafgange kan nås, eller om man kan nå grænsesteders åbningstider
16
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0017.png
(ved eksport til 3. land). En så grundlæggende ændring i logbogen medfører et behov for, at
Fødevarestyrelsen foretager en ny forhåndsvalidering af, om transporten er realistisk planlagt, og at
transportreglerne overholdes. En anden grund er hensynet til kontrollens effektivitet, da Fødevarestyrelsen
ikke kan planlægge, hvor der skal gennemføres indladningskontrol, hvis afgangsstedet ændres efter
todagesfristen.
Indsamling af data til risikoberegning og vurdering af kontrolniveau
Fødevarestyrelsen vurderer, at de indsamlede kontroldata giver et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en
anvendelig risikoberegning. Dermed er det tredje formål med indsatsen opfyldt. En vurdering af kvaliteten
af risikoberegningen behandles i afsnit 6.4.
Det vil fortsat være relevant, at indsamle yderligere kontroldata, således at risikomodellen styrkes
yderligere med data, og dermed kontinuerligt forbedrer kvaliteten af risikoudpegningen.
I forbindelse med udviklingen af et nyt kontrolkoncept for det samlede dyretransportområde, vil det på
baggrund af et mere solidt datagrundlag, og erfaringerne fra den anvendte risikomodel blive vurderet,
hvorvidt der fortsat er behov for 250 indladningskontroller af grise om måneden.
Øvrige erfaringer og anbefalinger
Den øgede indladningskontrol blev iværksat den 1. juli 2019, som anført i den politiske aftale.
Iværksættelsestidspunktet op til en sommerferie har dog medført en række uhensigtsmæssige
konsekvenser for både Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger og for erhvervet.
Tidspunktet medførte blandt andet problemer med at overlevere viden og kalibrere kontrollen, da
styrelsens kontrolpersonale løbende afviklede sommerferie.
Dette understøttes af både rundspørgen foretaget af DDD og af Fødevarestyrelsen, hvor styrelsens
dyrlæger efterlyser mere oplæring og kalibrering, samt tid til forberedelse af kontrollen.
Det kan hertil bemærkes, at Fødevarestyrelsen arbejder med at kalibrere kontrollen.
Anbefaling til ændringer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at antallet af indladningskontroller indtil videre fortsætter uændret med 250
indladningskontroller af grise
–
svarende til ca. 10% af transporterne om måneden. Dette skyldes, at der i
perioden med øget kontrol er blevet konstateret et stort antal overtrædelser, som kan have direkte
negative konsekvenser for dyrevelfærden. Derfor vurderes det nuværende niveau med 250 månedlige
kontroller hensigtsmæssigt.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der fortsat stilles krav om, at oplysningen i logbogen f.s.v.a. lastbilens areal
stemmer overens med det konstaterede ved en indladningskontrol.
Fødevarestyrelsen anbefaler videre, at det i regi af det nye kontrolkoncept undersøges nærmere, hvorvidt
den enkelte embedsdyrlæge fremadrettet kan få mulighed for at tillade videre transport i de tilfælde, hvor
der ankommer en lastbil med et mindre areal end angivet i logbogen, men under forudsætning af, at
arealkravet m.v. fortsat er overholdt og det vurderes, at transporten fortsat vil kunne gennemføres på
dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at fremtidig iværksættelse af nye kontrolinitiativer sker uden for normale
ferieperioder.
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0018.png
Derudover vil Fødevarestyrelsen fortsat kalibrere sin kontrol og holde fokus på de transporter, som afgår
uden for normal arbejdstid.
6.3 Evaluering af styrket kvalitet af kontrol af transportegnethed
Fødevarestyrelsen gennemførte i efteråret 2018 en analyse, som viste, at flere embedsdyrlæger følte sig
presset på tid, og at grisene blev fremdrevet i et tempo, som besværliggjorde fund af skader på grisene,
som gjorde dem uegnede til transport.
Den politiske aftale tekst
I den politiske
aftale fre går derfor, at ”aftaleparterne
er enige om at løfte kvaliteten af kontrollen med
transportegnethed. Dette vil ske ved at skabe vilkår, der sikrer, at embedsdyrlægerne har den fornødne tid
til at syne hver gris. På den måde vil man i højere grad sikre, at grisene er egnet til transporten. Løftet sker
ved, at synstiden i 3 måneder øges med 50% for alle. Det vil ske ved at pålægge transportører/
besætningsejere/samlesteder at fremdrive grisene langsommere i forbindelse med synet. Efter de tre
måneder fastholdes løftet i synstiden for de brodne kar
”.
Formålet med indsatsen
Som det fremgår af aftaleteksten, er formålet med denne indsats, at forbedre vilkårene og mulighederne
for, at styrelsens dyrlæger kan gennemføre et tilstrækkeligt syn af grisenes transportegnethed.
Det underliggende formål er, at færre ikke-transportegnede grise transporteres fra besætninger og
samlesteder til udlandet.
Fødevarestyrelsens Implementering
Den 3 måneders øgede synstid blev iværksat i perioden 15. august 2019 til 15. november 2019
24
. Indsatsen
blev udført på samlesteder og ved besætninger.
For at sikre en tilstrækkelig mulighed for at syne grisene, er der stillet krav om, at der kun fremdrives
maksimalt 15 grise af gangen, hvis der kun er én synende dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Hidtil blev der
fremdrevet op til 30-35 grise på én gang.
Der har endvidere været mulighed for, at grisene blev synet af to af styrelsens dyrlæger på samme tid. I de
tilfælde har der ikke været indført en antalsbegrænsning for fremdrivningen af grise.
Endvidere er der stillet krav om, at grisene inspiceres fra begge sider. Dette er enten sket ved, at de to
førnævnte dyrlæger foretager synet af hver sin side af grisen eller ved, at én dyrlæge ser grisene blive
drevet frem og derefter tilbage på læsserampen. Endelig har det været muligt for erhvervet selv at foreslå
en synsmetode, som efterlever førnævnte principper, men som passede til de lokale forhold.
Fødevarestyrelsen har ikke modtaget nogen alternative forslag fra erhvervet.
I perioden med øget synstid er der i alt gennemført ca. 6000 transportegnethedssyn
25
på samlesteder og
ved besætninger. Der er udarbejdet kontrolrapporter i 1.433 tilfælde, hhv. 270 gange ved direkte eksport
og 1.163 gange i forbindelse med ankomst til samlested.
I 162 tilfælde blev der sanktioneret enten i form af en indskærpelse, påbud/forbud eller politianmeldelse,
hvoraf 134 var grundet transportegnethed. Ved de resterende kontroller har der været tale om
24
25
Ministeren har efterfølgende besluttet at forlænge den øgede synstid for alle aktører indtil 1. juli 2020.
Antal transportegnethedssyn er baseret på registrerede antal eksporter i Eksportportalen i perioden 15. august til 15. november 2019.
18
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
bagatelagtige overtrædelser, hvor der blev der vejledt om reglerne, der er registreret 1.178 kontroller hvor
vejledningen angik transportegnethed.
Fødevarestyrelsen skærpede i efteråret 2018 og igen den 2. januar 2019 sanktionerings- og registrerings-
praksis således, at der konsekvent udarbejdes en kontrolrapport og evt. sanktioneres, når der konstateres
døde eller ikke-transportegnede dyr.
Interessentbidrag
SamMark bemærker, at man finder det stærkt problematisk, at den politiske aftale om øget synstid alene
omfatter dyr til eksport, mens flytninger internt i Danmark til slagterier ikke har været underlagt samme
skærpede kontrol. Det anses for at være forskelsbehandling og konkurrenceforvridende.
Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer bemærker, at Fødevarestyrelsens administrative praksis med at
udarbejde ko trolrapporter ”ude a ærk i ger” er e u ødve dig ad i istrativ byrde, so burde laves
om. Alternativt skal sådanne rapporter samles i en månedsrapport, hvor registreringerne på virksomhedens
transporter fremgår på en overskuelig kategoriseret form.
Danske Svineproducenter bemærker, at samarbejdet mellem embedsdyrlægen og landmanden er aftaget
–
forstået på den måde, at Fødevarestyrelsen tidligere har haft en vejledende rolle i forhold til, om et dyr var
transportegnet. Endvidere henvises til, at omfanget af kontrolrapporter er for stort, og det kritiseres, at der
også udarbejdes kontrolrapporter, når der alene vejledes om en konstateret overtrædelse. Danske
Svineproducenter foreslår, at det gennem dialog bør være muligt at drøfte med embedsdyrlægen, om et
dyr er transportegnet. Endelig bemærkes det, at alt for mange urutinerede dyrlæger er
”sendt
i marken”
uden tilstrækkelig sidemandsoplæring.
DDD mener, at den forøgede synstid har bidraget positivt til embedsdyrlægernes mulighed for at syne
grisene tilfredsstillende. Der henvises dog til, at tidspres og fysiske forhold fortsat begrænser kontrollens
kvalitet. Derfor foreslås det, at der stilles krav til eksportbesætninger og samlesteders ramper.
Fremdrivningen i mindre grupper af 15 dyr af gangen anses for at understøtte kontrolopgaven, mens kravet
om at observere grisen fra begge sider opleves at stresse grisene unødigt, hvis grisene tvinges til at vende
rundt på rampen. Syn foretaget af to dyrlæger vurderes kun at give merværdi, hvis fremdrivningen af grise
går langsommere, hvorfor det foreslås at reducere aflæssehastigheden på samlesteder. Det fore slås
endvidere at ændre afregningsstrukturen, så transportøren be taler per synet dyr i stedet for per
tidsforbrug. Hermed mener DDD, at man fjerner incitamentet til hurtig af - eller pålæsning. DDD påpeger
også, at embedsdyrlægerne oplever, at der ikke er afsat nok tid til sagsbehandling. Endelig foreslår DDD, at
antal afviste grise (ikke-transportegnede) registreres rutinemæssigt for alle transporter, så data kan
anvendes til risikoudpegning af leverandører og transportører.
Vurdering af indsatsens effekt og hensigtsmæssighed
I den 3 måneders periode kan der opgøres et øget gennemsnitligt tidsforbrug på samlesteder på i alt ca.
78%, mens det for eksporter fra besætninger kan opgøres et øget gennemsnitligt tidsforbrug på ca. 27%.
Merforbruget af tid til syn af grise er beregnet som forskellen mellem tidsforbruget i 3-månedersperioden
med styrket kontrol i 2019, og det gennemsnitlige forbrug i et tidsinterval på 3 måneder i 2018.
Tidsforbruget til syn af grise er opgjort som det tidsrum, hvor embedsdyrlægen har været tilstede i den
kontrollerede virksomhed eller bedrift. Hvis kontrollen er udført af flere samtidige dyrlæger, er relevant
tidsforbrug medregnet for hver af disse.
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0020.png
Tidsforbruget til syn af grise omfatter den tid, som embedsdyrlægen har anvendt på faktisk syn af grise og
sagsbehandling. Der er desuden medregnet tid anvendt til omklædning m.v.
26
.
Tidsforbruget er opgjort konkret ved løbende registreringer både i 2018 og 2019. For kontrollen på
samlesteder er det sket ved brug af registreringsskemaer (analogt), og for kontrollen på bedrifter via
eksportportalen (digitalt). I forbindelse med registrering af det faktiske tidsforbrug, er forbruget ved alle
kontrolbesøg rundet op til nærmeste hele kvarter. Det er en konsekvens af, at tidsforbruget i forbindelse
med fakturering afregnes pr. påbegyndt kvarter.
Den øgede synstid på mere end 50% på samlestederne kan tilskrives, at der på et flertal af de store
samlesteder har været to synende dyrlæger. Dette har alt andet lige forøget den anvendte tid med mere
end 50%. Der kan konstateres en varians i tidsforbruget mellem de enkelte samlesteder, hvilket givetvis kan
tilskrives forskelle i stedernes indretning af aflæsseramper, hvilke dyr der synes
27
, placering af
kontorfaciliteter og IT-udstyr, effektivitet i planlægning m.v.
Den øgede synstid på mindre end 50% i besætningerne i gennemsnit kan tilskrives en række faktorer. For
det første har det vist sig, at fremdrivningen af et mindre antal grise har medført et bedre og mere glidende
flow, som har effektiviseret pålæsningen. For det andet er det Fødevarestyrelsens oplevelse, at
besætningsejerne i 2019 er blevet markant bedre til at sortere grisene, så ikke-transportegnede grise
forbliver i stalden. Dette nedbringer den samlede anvendte tid, da der i så fald anvendes mindre tid til at
tage ikke-transportegnede grise fra og til at udarbejde kontrolrapporter.
Fødevarestyrelsen vurderer derfor ikke, at en forøgelse af synstiden ved besætningerne på under 50% har
kompromitteret kvaliteten af synet. Det underbygges af Fødevarestyrelsens rundspørge, hvor 88% er enig
eller helt enig i, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre synet, og 92% er enig eller helt enig i, at der
foretages en tilstrækkelig god faglig vurdering ved afgang fra besætningerne.
I DDD’s u dersøgelse er
spørgsmålet stillet på en anden måde, hvorfor der ikke kan foretages en direkte sammenligning med
Fødevarestyrelsens undersøgelse.
I DDD’s u dersøgelse erklærer % sig e ig eller helt e ig i, at de øgede
synstid har haft en positiv effekt på kvaliteten af synet i besætningerne.
For synet på samlesteder viser Fødevarestyrelsens rundspørge, at 72% vurderer, at der er tilstrække lig tid
til at gennemføre synet, mens 73% mener, at der kan gennemføres en tilstrækkelig god faglig vurdering.
% er ue ige. DDD’s u dersøgelse viser, at % fi der, at det øgede sy har haft e positiv effekt på
transportegnethedssynet på samlestederne.
DDD’s u dersøgelse viser til ge gæld, at % af respo de ter e ikke e er, at de øgede sy stid har haft
nogen effekt på muligheden for at vurdere transportegnethedssynet (gælder både besætninger og
samlesteder).
Endelig skal det bemærkes, at flere embedsdyrlæger har bemærket, at de faste retningslinjer for f.eks.
fremdrivning i små hold har værnet dem mod pres fra besætningsejere, samlesteder og transportører om
at aflæsse grisene i et for hurtigt tempo.
26
Hvis der på samme dag på virksomhedens eller bedriftens foranledning er udført kontrol i to eller flere adskilte perioder, medregnes i synstiden
hele det samlede tidsrum medmindre intervallet mellem de enkelte kontrolperioder er på 2 timer eller derover.
27
Tidsforbruget på syn af grise fra meget fine avlsbesætninger har ikke oplevet en stor procentvis stigning i øget synstid, da synstiden også før det
skærpede transportegnethedssyn har været høj i denne type besætninger.
20
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
Der kan altså konkluderes, at et stort flertal af embedsdyrlægerne vurderer, at den øgede synstid har
medført et kvalitetsmæssigt forbedret transportegnethedssyn, hvilket var det primære formål med
indsatsen.
Fødevarestyrelsen vurderer, at fremdrivningen af max. 15 grise pr. gang i mange tilfælde har medført en
mere rolig fremdrivning og dermed et bedre synsflow. Den absolutte grænse på max. 15 grise pr. gang har
dog i nogle tilfælde givet praktiske problemer, da en bås i en lastbil typisk fyldes med 32-34 dyr. I sådanne
tilfælde vil fremdrivning af lidt flere dyr ad gangen kunne foretages, hvis Fødevarestyrelsens dyrlæge
vurderer, at det ikke kompromitterer muligheden for at foretage et fagligt forsvarligt syn. Udgangspunktet
bør således fortsat være, at der ved syn foretaget af én dyrlæge sker fremdrivning af 15 dyr ad gangen, men
den enkelte dyrlæge gives mulighed for at tillade aflæsning af en halv bås
–
dog max. 17 dyr af gangen.
Fødevarestyrelsen vurderer også, at anvendelsen af to dyrlæger og et aflæsningstempo uden
begrænsninger generelt har givet et tilfredsstillende transportegnethedssyn. Nogle dyrlæger har dog
påpeget, at aflæssetempoet fortsat er for højt. Det er altså en forudsætning, uanset antallet af synende
dyrlæger, at grisene ikke fremdrives i et højere tempo, end at dyrlægerne kan foretage et forsvarligt syn. I
disse tilfælde har dyrlægerne både før og efter den styrkede kontrol haft mulighed for at påbyde et nedsat
synstempo.
Flere af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger har ligesom DDD påpeget, at kravet om syn af grise fra begge
sider i visse tilfælde stresser dyrene unødigt, hvis det sker ved fremdrivning frem og tilbage på rampen.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at det internt fastsatte krav om at se dyrene fra begge sider
bibeholdes, og det sker ved en metode, som på forhånd er godkendt af den lokale veterinære ledelse i
Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen vurderer, at den skærpede sanktioneringspraksis og den øgede synstid i forbindelse med
vurderingen af transportegnethed samlet set har medført en bedre regelefterlevelse. Dermed er det andet
formål med indsatsen blevet indfriet. Således er det oplevelsen, at besætningsejerne i 2019 er blevet bedre
til at sortere grisene, og at antallet af transportegnede dyr derfor er steget sammenlignet med 2018.
Desværre foreligger der ikke et solidt statistisk sammenligningsgrundlag mellem 2018 og 2019, der kan
underbygge denne fornemmelse. Det skyldes, at der ikke konsekvent er blevet udarbejdet kontrolrapporter
for ikke-transportegnede dyr i 2018.
Fødevarestyrelsen vurderer, at det fortsat er relevant, at der udarbejdes kontrolrapporter, når der
konstateres døde og/eller ikke-transportegnede dyr. Formålet er at dokumentere kontrollen og
kontrolfund, og det uanset om der har været grundlag for at give en sanktion eller en vejledning. Ved
konsekvent at udarbejde og udlevere kontrolrapporter gives virksomheden mulighed for at rette evt.
uhensigtsmæssigheder hurtigere end, hvis det samles på f.eks. månedsbasis. Som påpeget af DDD, tjener
registreringen også et yderligere kontrolformål, da det på sigt kan indgå i en risikovurdering af den givne
besætningsejer, samlested eller transportør.
Fødevarestyrelsen arbejder med et nyt kontrolkoncept, som også omfatter en analyse af den nuværende
registrerings- og sanktionspraksis. I forbindelse med dette arbejde, vil interessenternes bemærkninger om
færre kontrolrapporter blive behandlet yderligere. Det nye kontrolkoncept for transportområdet forventes
præsenteretinden sommerferien 2020.
Fødevarestyrelsen vurderer i forlængelse heraf, at forslaget fra Danske Svineproducenter om, at
Fødevarestyrelsen får en større vejledende rolle i forhold til besætningsejer, ikke kan efterkommes. I
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0022.png
transportforordningen fremgår det klart, at ansvaret for kun at lade transportegnede dyr transportere er
besætningsejers og ikke den kompetente myndighed. Som det også fremgår, indtager Fødevarestyrelsen
allerede i dag en vejledende rolle, idet der i perioden 15. august til 15. november 2019 er vejledt om
transportegnethed i 1.178 tilfælde ud af i alt ca. 6.000 transportegnethedssyn.
Fødevarestyrelsen er som nævnt
e ig i DDD’s betragt i ger o , at fre driv i gshastighede har
betydning for kvaliteten af transportegnethedssynet. Og embedsdyrlægerne har allerede i dag mulighed for
at beordre læssehastigheden reduceret, hvis det går for hurtigt
–
både ved besætninger og på samlesteder.
Fødevarestyrelsen vil fremadrettet have ledelsesmæssig fokus på, at synstempoet fortsat foregår i et
tilfredsstillende tempo og vil skride ind, hvis der på nogle samlesteder eller i besætninger er en
uhensigtsmæssig adfærd/udvikling. Der gøres status på driftsmøder med medarbejderne og på chefmøder.
Fødevarestyrelse fi der til ge gæld ikke, at DDD’s forslag o at æ dre afreg i gsstrukture for
transportegnethedssynet er hensigtsmæssig i forbindelse med syn af dyr til eksport. Et tidsbaseret gebyr
giver virksomhederne det bedste incitament til at medvirke til, at kontrollen udføres mest effektivt og
dermed med færre udgifter. Derudover kan der være forskel på kontrolomkostningerne pr. gris, dels i
forhold til f.eks. indretningen med ramper og lignende på det enkelte samlested, dels i forhold til om det
f.eks. er smågrise eller slagtegrise, som eksporteres. Et tidsbaseret gebyr giver størst mulig sammenhæng
mellem indtægter og udgifter, og dermed en mindre risiko for ubalance.
I relation til øget synstid for brodne kar vil dette blive behandlet i kapitel 6.5.
Endelig skal der til SamMarks bemærkning om indenlandske transporter bemærkes, at risikoen for negative
dyrevelfærdsmæssige påvirkninger stiger jo længere transport, der er tale om. Det er baggrunden for, at
den styrkede kontrol har fokuseret på de transporter, som udfører dyr fra Danmark, da disse transporter
typisk kører længere end de transporter, der fuldt ud afvikles i Danmark.
Anbefaling til ændringer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der i udgangspunktet fortsat kun fremdrives 15 grise ad gangen ved
transportegnethedssynet, hvor der foretages syn af kun én dyrlæge.
Hvor dyrlægen vurderer, at det er fagligt forsvarligt, anbefales det dog, at der tillades fremdrivning af en
halv bås
–
dog maksimalt 17 grise ad gangen. Endvidere vil der fortsat være fokus på at sikre en tilpas lav
synshastighed, hvilket embedsdyrlægerne allerede i dag kan beordre nedsat.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at kravet om syn af grise fra begge sider bibeholdes, men at der ikke længere
er et fast metodekrav til, hvorledes dette sikres. Det skal dog ske ved en metode, som på forhånd er
godkendt af den lokale veterinære ledelse i Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen anbefaler at fastholde den nuværende sanktionerings- og registreringspraksis, indtil et
nyt kontrolkoncept foreligger.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at Fødevarestyrelsen årligt gennemgår kontrolresultaterne for
transportområdet med henblik på bl.a. en dialog med interessenterne i regi af Dialogforum for
dyretransporter
28
.
28
I Dialogforum for dyretransport deltager interessenter
–
herunder erhvervsorganisationer/brancheorganisationer og dyrevelfærdsorganisationer,
som har interesse i dyrevelfærd under transport.
22
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
6.4 Evaluering af anvendelse af risikomodel til udpegning af indladningskontrol
Den politiske aftale tekst
Den politiske aftale angiver, at
”[der] skal ske e edre ud yttelse af eksport-
og kontroldata, således at
Fødevarestyrelsen kan risikoscore aktørerne ud fra en række risikoparametre, som skal defineres. Der s kal
således udvikles e risikos ori gs odel for aktører e på dyretra sporto rådet.”
Formålet med indsatsen
Formålet med udviklingen af en risikomodel har været at målrette indladningskontrollen til de transporter
og transportører med størst risiko for at overtræde reglerne, eller for dyrevelfærden.
Et andet formål er, at denne risikobaserede kontrol skal bidrage til at identificere virksomheder med mange
overtrædelser
–
de såkaldte brodne kar.
Fødevarestyrelsens Implementering
Fødevarestyrelsen har færdigudviklet en risikomodel, som omfatter oplysninger om transportøren og den
enkelte transport.
Risikomodellens beregning baseres på ni parametre, som er 1) transportens længde 2) antal dyr på
transportmidlet 3) afgangstidspunktet 4) logbogens risikoscore 5) transportvirksomhedens kørselsmønster
6) kontroltrykket for den enkelte virksomhed 7) tidligere sanktioner 8) tidligere kontroller med
kontrolobservationer og 9) tidligere kontroller med dokumentation af drøftelse.
Parametrene vægtes indbyrdes således, at data om den konkrete forsendelse tæller 60%, mens
transportørdata tæller 40% i den samlede risikoscore.
Risikoscoren anvendes ved udpegningen af de 250 månedlige indladningskontroller.
Konkret anvendes risikoscoren efter, at alle anmeldte transporter er blevet forhåndsvalideret i
logbogskontrollen eller for korte transporter, når transporten er blevet oprettet i Fødevarestyrelsens
Eksportportal.
Det sikres fortsat, at der foretages indladningskontrol af både lange og korte transporter, af transpo rter
med afgang fra samlested og fra besætning, samt med afgang om dagen og om natten. Men på baggrund af
risikoscoren udpeges de transporter med højst risiko til indladningskontrol inden for de forskellige
scenarier. Derudover udpeges der også et vist antal transporter med lav risikoscore til indladningskontrol,
således risikomodellen løbende fodres med
friske data fra ”tilfældigt udpegede”
kontroller.
I første omgang er risikomodellen og udpegningen af indladningskontroller blevet testet i et pilotprojekt fra
primo november og frem til 31. december 2019. Fra den 1. januar 2020 er den endelige risikomodel blevet
anvendt. Der er ikke foretaget korrektioner til modellen efter pilotperioden.
Interessentbidrag
DDD bemærker, at risikoparametrene ligesom kontroltrykket i indladningskontrollen bør evalueres årligt.
På tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen viser DDD, at embedsdyrlægerne efterspørger en langt
større grad af risikobaseret kontrol, både hvad angår indladningskontrol og transportegnethed. DDD
anbefaler endvidere, at embedsdyrlægerne tilbydes en simpel mulighed for at indmelde mistanker om
leverandører/transportører, hvor der er risiko for overtrædelser.
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0024.png
Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri foreslår, at risikoscoringsmodellen bør tage højde for, at en
virksomhed med mange transporter og omsætning alt andet lige har større risiko for at få en sanktion.
Vurdering af indsatsens effekt og hensigtsmæssighed
Fødevarestyrelsen har endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt risikomodellen sikrer
en målrettet kontrol af de transporter og transportører med størst risiko for overtrædelse. Dertil er
datagrundlaget for spinkelt.
Fødevarestyrelsen vil derfor i foråret 2020 løbende evaluere risikomodellen og udpegningen af
indladningskontroller samt vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage justeringer.
Anbefaling til ændringer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af det nye kontrolkoncept foretages en
ny vurdering af den anvendte risikomodels anvendelse og effektivitet.
6.5 Indsatser, som er forsinket eller ikke er gennemført
Der er to indsatser i den politiske aftale, som ikke er gennemført i 2019. Det er definitionen af brodne kar,
samt præcisering af indvendige højdekrav.
Brodne kar
I den politiske aftale fastslås, at
”Ko trolle ør fokusere på de aktører, so har a ge overtrædelser, dvs.
branchens brodne kar. Det er hensigten, at disse brodne kar vil få 100% kontrol, indtil de retter ind og følger
reglerne, herunder fortsat have den forøgede synstid på transportegnethedskontrollen.
Det fremgår også,
”at der i lø et af . kvartal
9 esluttes e defi itio af et rode t kar”.
I maj måned 2019 udarbejdede Fødevarestyrelsen en generel definition af brodne kar
29
, som efterfølgende
skulle konkretiseres. Det skyldes, at der
er et tæt sa spil elle defi itio e af et ”brode t kar”, og
fastlæggelsen af kontrolindsatserne (100% kontrol m.v.) over for disse virksomheder.
I arbejdet med konkretiseringen er Fødevarestyrelsen stødt på en række problemstillinger, som kræver
yderligere analyse og eventuelt udarbejdelse af supplerende tiltag.
For det første giver formuleringen om, at brodne kar skal underlægges 100 % kontrol en udfordring, da det
skal afklares, hvorvidt dette skal tolkes som indladningskontrol. Såfremt en eller to store
transportvirksomheder udpeges som brodne kar, kan det medføre et betydeligt ekstra antal
indladningskontroller pr. måned med væsentlige merudgifter til følge, og en udfordring for
Fødevarestyrelsens arbejdstilrettelæggelse hvis mange indladningskontroller skal gennemføres uden for
normal arbejdstid. Der er derfor behov for at analysere, hvad en 100% kontrol skal bestå af, og hvordan den
kan tilrettelægges.
For det andet er det blevet klart, at den store andel udenlandske aktører (ca. 80 % transporter udføres af
en udenlandsk virksomhed) giver en særlig udfordring. Gebyrfinansiering af kontrollen af brodne kar vil
således blive en udfordring, da der forudses betydelige problemer for styrelsen med at inddrive betalingen
for den ekstra kontrol af udenlandske aktører. For styrelsen indebærer dette en ganske betydelig tabsrisiko,
29
Brodne kar definitionen formuleret i maj måned 2019:
”Virkso heder so
gentagne gange overtræder reglerne vedr. transport af levende dyr, og
so ikke æ drer adfærd”.
24
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0025.png
og samtidig stilles de danske virksomheder i en dårligere konkurrencesituation. For at imødegå dette , vil
der sandsynligvis skulle fremsættes ny lovgivning med forbedrede muligheder for at sikre betaling for
kontrollen. Det kunne eksempelvis være hjemmel til at forbyde en virksomhed at transportere dyr i
Danmark, indtil regningen er betalt, samt hjemmel til at kræve betaling på stedet inden udstedelse af et
sundhedscertifikat.
Fødevarestyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt, at sammentænke indsatsen mod de brodne kar med
det nye kontrolkoncept for dyretransporter, som forventes præsenteret til sommer 2020.
Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at udskydelsen af definitionen af brodne kar kompromitterer styrelsens
mulighed for at udføre en effektiv og målrettet kontrol mod de transportører med størst risiko for
regelovertrædelse. Således betyder videreførelsen af den øgede synstid for alle transporter efter den 15.
november 2019, at der ikke er
behov for e særskilt videreførelse af øget sy stid for ”brod e kar”.
Vedrørende aftalepunktet om, at kontrollen bør fokuseres på de aktører, som har mange overtrædelser,
sikres dette ved, at Fødevarestyrelsen fra primo november 2019 igangsatte anvendelsen af førnævnte
risikomodel, som anvendes ved udpegningen af de 250 månedlige indladningskontroller. Som nævnt er der
i risikomodellen 3 kriterier, som relaterer sig til tidligere anmærkninger/fund af overtrædelser
30
, hvorved
anvendelsen af risikomodellen medfører, at indladningskontrollen i højere grad end tidligere målrettes
virksomheder med dårlig regelefterlevelse.
Indvendig højde
I den politiske aftale fremgår det, at
”de uvære de ta el for krav til i dve dig højde i eke dtgørelse
om
beskyttelse af dyr under transport udvides til også at gælde grise med en gennemsnitsvægt under 40 kg”.
Transportbekendtgørelsen indeholder i dag alene en tabel over kravene til den indvendige højde under
transport af grise med en gennemsnitsvægt over 40 kg.
Fødevarestyrelsen vurderer, at der er en væsentlig usikkerhed ved fastsættelse af talmæssige normer for
den indvendige højde for grise under 26 kg, grundet manglende videnskabelig viden vedrørende de mindre
vægtklasser. Fastsættelse af indvendige højdekrav for grise under 26 kg. uden et videnskabeligt grundlag
vurderes at medføre en væsentlig procesrisiko.
Fødevarestyrelsen er derfor i dialog med Aarhus Universitet om at tilvejebringe det forskningsmæssige
grundlag for at fastsætte krav til indvendig højde for smågrise under 26 kg. Der findes desværre ikke nogen
danske eller internationale undersøgelser, som kan anvendes til formålet. Når resultaterne af det
videnskabelige arbejde foreligger, vil der blive taget stilling til udvidelse af tabellen for indvendig højde i
transportbekendtgørelsen.
Indtil en ny bekendtgørelse træder i kraft, vil det indvendige højdekrav for grise under 40 kg. fortsat blive
kontrolleret af Fødevarestyrelsen i forbindelse med indladningskontrol, hvor der foretages en konkret
veterinærfaglig vurdering af, om transportforordningens krav til indvendig højde er overholdt.
30
De tre kriterier er tidligere sanktioner, tidligere kontroller med kontrolobservationer samt tidligere kontroller med dokumen tation af drøftelse
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0026.png
7 Konklusion
Den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter har til formål at sikre bedre regelefterlevelse og
dermed højere dyrevelfærd. Ligeledes er det formålet, at styrke Fødevarestyrelsens mulighed for at tilrette
og gennemføre sin kontrol.
Evalueringen viser, at især den konsekvente håndhævelse af todagesfristen af logboger og krav om ny
logbog ved ændringer, den skærpede kontrol med transportegnethed, samt det øgede antal indladnings-
kontroller vurderes at have medført en forbedring i regelefterlevelsen og en bedre kontrol.
Styrket tid til at vurdere logbøger før dyretransporten afgår
Organisatorerne har i vidt omfang været i stand til at overholde todagesfristen og indsende en logbog, som
af Fødevarestyrelsen vurderes realistisk planlagt. De to hele arbejdsdage har endvidere styrket
Fødevarestyrelsens mulighed for inden afgang at kontakte organisator, hvis en transport ikke var realistisk
planlagt. Dermed er de to formål med indsatsen i vidt omfang blevet indfriet.
Forbedringen i kvaliteten af oplysningerne i den indsendte logbog
ge gives i DDD’s u dersøgelse, hvor der
er sket en markant stigning fra 3% til 44% af dyrlægerne, som nu anser logbogen som retvisende på
afgangsdagen, hvilket tilskrives det øgede antal indladningskontroller. Det er især oplysninger om grisenes
anslåede vægt, som giver anledning til forskel mellem logbogens oplysninger og de faktiske forhold. Hvis
der er tvivl om, hvorvidt arealkravet er overholdt, har styrelsens dyrlæger fra 1. januar 2020 med
interpolationstabellen fået mulighed for at beregne, hvorvidt arealkravet er overholdt. Ligeledes kan
vejesedler påbydes udleveret.
Organisatorerne har dog påpeget arbejdsmiljømæssige problemer i, at indsendelsestidspunktet er fastsat til
kl. 8.00 to dage før afgang, da ændringer i planlægningen og dermed i logbogen skal foretages af
kontorpersonalet meget tidligt om morgenen.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at indsendelsestidspunktet ændres fra kl. 8.00 til kl. 9.00. En
forudsætning er, at ændringen ikke sætter forhåndsvalideringen af logbøger under pres. Fødevarestyrelsen
vil have fokus på, at dette ikke sker.
Øget indladningskontrol
Evalueringen viser, at det øgede antal indladningskontroller har styrket kontrollen af transportørernes
regelefterlevelse, og at en række overtrædelser med direkte negativ konsekvens for dyrevelfærden er
blevet opdaget, hindret og sanktioneret. Det har endvidere medført en adfærdsændring hos
transportørerne/chaufførerne, som nu i mange tilfælde selv på forhånd tjekker om f.eks. ventilation og
vandingsanlæg virker, inden at pålæsningen af grise igangsættes. Dermed er det primære formål med
indsatsen imødekommet.
Da der dog fortsat konstateres en række overtrædelser i indladningskontrollen med direkte negativ
konsekvens for dyrevelfærden, anbefaler Fødevarestyrelsen, at antallet af indladningskontroller af
transporter med grise fortsætter uændret med 250 om måneden.
I forbindelse med et nyt kontrolkoncept for det samlede dyretransportområde , vil der inden sommerferien
2020 blive vurderet, hvorvidt der fortsat er behov for 250 indladningskontroller af grise om måneden.
Som nævnt ovenfor vurderer Fødevarestyrelsen, at den indsendte logbog i større omfang end tidligere
svarer til virkeligheden. Hvis der er konstateret afvigelser imellem logbogens oplysninger og de faktiske
forhold, har det i visse tilfælde resulteret i et forbud mod den planlagte transport, krav om indsendelse af
26
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0027.png
en ny logbog og en ny todagesfrist. Det er enten sket af hensynet til dyrevelfærden eller kon trollens
effektivitet.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der fortsat stilles krav om, at oplysningen i logbogen f.s.v.a. lastbilens areal
er identisk med det konstaterede ved en indladningskontrol.
Fødevarestyrelsen anbefaler videre, at det i regi af det nye kontrolkoncept undersøges nærmere, hvorvidt
den enkelte embedsdyrlæge fremadrettet skal have mulighed for at tillade videre transport, selvom der
ankommer en lastbil med et mindre areal end angivet i logbogen under forudsætning af, at arealkravet m.v.
er overholdt.
Fødevarestyrelsen anbefaler videre, at en fremtidig implementering af nye kontroltiltag sker uden for
normale ferieperioder.
Endelig kan det konkluderes, at den indsamlede kontroldata har været anvendelig i udviklingen af en
risikomodel. Der vil dog være relevant at indsamle yderligere kontroldata, således risikomodellen løbende
styrkes og udvikles.
Øget synstid i forbindelse med kontrollen af transportegnethed
Evalueringen viser, at Fødevarestyrelsens muligheder for at foretage et ordentligt syn af grises
transportegnethed vurderes styrket væsentligt. Et stort flertal af styrelsens dyrlæger angiver, at der er
tilstrækkelig tid til at gennemføre synet, og at der foretages en god faglig vurdering.
Det vurderes især, at antalsbegrænsningen ved fremdrivning af grise har hjulpet på synshastigheden, når
der foretages syn af én dyrlæge. Men evalueringen viser også, at der fortsat kan være udfordringer med
synshastigheden på især samlestederne, når der har været anvendt to dyrlæger. Flere embedsdyrlæger har
endvidere bemærket, at de faste retningslinjer for fremdrivning i små hold har værnet dem mod pres fra
branchen om at aflæsse grisene i et for højt tempo.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der i udgangspunktet fortsat kun fremdrives 15 grise af gangen ved
transportegnethedssynet, hvor der foretages syn af kun én dyrlæge.
Hvor dyrlægen vurderer, at det er fagligt forsvarligt, anbefales det dog, at der tillades fremdrivning af en
halv bås
–
dog maksimalt 17 grise af gangen. Endvidere vil der være fokus på at sikre en tilpas lav
synshastighed, hvilket embedsdyrlægerne allerede i dag kan beordre nedsat.
Kravet om syn af grisene fra begge sider vurderes også overordnet set at have højnet kvaliteten af
kontrollen. Dog har det givet problemer, at grise er blevet tvunget frem og tilbage på rampen, hvis synet er
foretaget af én dyrlæge.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at kravet om syn af grise fra begge sider bibeholdes, men at der ikke længere
er et fast metodekrav til, hvorledes dette sikres. Det skal dog ske ved en metode, som på forhånd er
godkendt af den lokale veterinære ledelse i Fødevarestyrelsen.
Det er også oplevelsen, at især besætningsejerne er blevet markant bedre til at sortere ikke -
transportegnede grise fra inden afgang, hvilket er glædeligt.
Der er flere erhvervsorganisationer, som påpeger, at der udarbejdes for mange kontrolrapporter, når der
konstateres døde grise eller ikke-transportegnede grise. Ligeledes påpeger en brancheorganisation, at der
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Evaluering af den politiske aftale om dyretransporter, fra fødevareministeren
2175609_0028.png
sker forskelsbehandling i kontrolintensiteten mellem transporter fuldt ud afviklet i Danmark og for
transporter, som udfører dyr fra Danmark.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at sanktionerings- og registreringspraksis analyseres nærmere i forbindelse
med udviklingen af et nyt kontrolkoncept. Indtil et nyt kontrolkoncept foreligger, fastholdes nuværende
sanktionerings- og registreringspraksis.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at Fødevarestyrelsen årligt gennemgår kontrolresultaterne for
transportområdet med henblik på bl.a. dialog med interessenterne i regi af Dialogforum for
dyretransporter.
Perspektivering til det nye kontrolkoncept for dyretransporter
Evalueringen viser, at der fortsat er behov for udvikling af kontrollen på området.
Der arbejdes p.t. på udviklingen af et nyt kontrolkoncept for det samlede dyretransportområde, inklusiv
andre dyrearter end grise. Dette koncept forventes præsenteret inden sommerferien 2020.
Kontrolkonceptet skal skabe en ramme for Fødevarestyrelsens kontrol af dyretransporter, så kontrollen på
dette område bygger på ens principper for kontrollen og sanktionering på tværs af transportkæden
–
herunder anvendelse af den udviklede risikomodel. Konceptet bygger blandt andet på de erfaringer, der er
gjort i 2019, hvor kontrollen er blevet styrket og de kritikpunkter, der er kommet frem ved evalueringen af
indsatsen.
I dette arbejde vil eventuelle anbefalinger fra Rigsrevisionens analyse af kontrollen med dyretransporter
2008-2018 også blive inddraget.
28