N r. 1 3 - 2 0 2 0 - s i d e 8
Bjarne Brønserud roser Aarhus Universitet:
Nye tal er en bombe under
alle vandmiljøplaner siden 1990
Alene den årlige nedvurdering for perioden 2006 – 2018 svarer til
det anslåede reduktionspotentiale for 400.000 hektar efterafgrøde.
Et krav som derfor kan sløjfes, og det ville kunne give landbruget
og samfundet en merindkomst på mindst en milliard kr. årligt.
Af Bjarne Brønserud
cand. oecon. og landmand
Odensevej 52
5492 Vissenbjerg
I december 2019 blev den årli-
ge Novana-rapport for vand-
løbsvandet i 2018 planmæssigt
udgivet med finansiel støtte fra
Miljø- og Fødevareministeriet.
Få uger senere meddelte
Aarhus Universitet, at der var
fejl i de modeller, som var
anvendt til at beregne tabet af
fosfor og kvælstof fra det åbne
land (diffuse kilder).
Aarhus Universitet meddelte
ligeledes, at den netop udgivne
rapport derfor blev trukket til-
bage og ville blive erstattet med
en ny revideret udgave i febru-
ar 2020.
I et notat af 7. februar 2020
fremlægger forskerne de revi-
derede nøgletal med en grundig
forklaring af de rettelser, uni-
versitetet har foretaget.
Der er tale om så væsentlige
revisioner og ændringer for
hele perioden fra 1990 til 2018,
at man med rette kan tale om en
helt ny model og i realiteten et
opgør med 30 års manipulatio-
ner af landbrugets tabsposter til
vandmiljøet.
Ansvaret for beregninger og
modeller i årene fra 1990 og
frem til 2010 var placeret i
Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU), som var en underafde-
ling af Miljøministeriet.
I 2007 fusioneredes DMU og
Aarhus Universitet, men først i
juli 2011 nedlægges DMU og
opsplittes i flere afdelinger.
DMU's direktør - civilinge-
niør Henrik Sandbech - forlod
kort forinden sin post i protest
mod nedlæggelsen.
Herefter har det alene været
Aarhus Universitet, som har haft
ansvaret for Novana rapporterne
i årene fra 2011 og frem til 2018.
Videnskabelige svagheder
i de brugte modeller
Når Aarhus Universitet - på
dramatisk vis - foretager en
radikal revision i de traditionelt
anvendte modeller, må det
antages at foreligge nogle
meget vægtige videnskabelige
begrundede svagheder i disse
modeller.
En forudindtagethed græn-
sende til manipulation er i vi-
denskabelig sammenhæng at
betragte som svindel (især hvis
der er sket selektion i grundda-
ta eller direkte sletning af vali-
de data).
Der har i DMU's opgørelser
været anvendt ukomplette måle-
serier, antagelser om koncen-
trationer, som ikke har været
forsøgt verificeret, markante
overvurderinger af vandafstrøm-
ningen, sammenblanding af
punktkildeafledning og diffus
afledning m.fl.
Allerede i foråret 2015 frem-
kom en markant nedvurdering
af tabet af næringsstoffer fra
den halvdel af det åbne land,
der ikke er målt, men modelbe-
regnet.
Dette skete ved offentlig-
gørelsen af en National Kvæl-
stofmodel i marts 2015.
Nedvurderingen blev dog
ikke indarbejdet i Novana's
afrapporteringer af uforklarlige
årsager.
Her fem år senere erkender
Aarhus Universitet, at disse
korrektioner var berettiget og
videnskabeligt velunderbygget.
Der er grund til at rose uni-
versitetet for at stå frem med de
nye tal på trods af den mang-
lende politiske opbakning til
denne oprydning.
Alle planer blev baseret
på et falsk datagrundlag
De nye tal, som alene berører
landbrugets tab af næringsstof-
fer til kystvandet, udgør en
bombe under samtlige vand-
miljøplaner siden 1990.
Alle disse planer har været
baseret på et falsk datagrundlag.
Kronik
Natur- og Landbrugskom-
missionens anbefalinger frem-
lagt af formand Jørn Jespersen i
april 2013 var ligeledes baseret
på et falsk datagrundlag.
Med revisionen nedvurderes
dyrkningsbidraget for fosfor
med 17 pct.
Herefter kan landbrugets an-
del af tabet opgøres til 190
gram P pr. hektar årligt. I øvrigt
en tabsmængde, som har ligget
konstant siden 1990.
Dyrkningsbidraget af kvæl-
stof er nu i alt nedvurderet med
16 pct. for perioden 1990 –
2005 og med 9 pct. for perioden
2006 – 2018.
Landbrugets tab af kvælstof
kan for 2018 opgøres til 13 kg
N pr. hektar.
Selv om baggrundstabet til-
lægges udgør koncentrationen i
vandet fra de dyrkede land-
brugsarealer 5 mg nitrat-N pr.
liter i 2018.
Dette er under det halve af
nitratdirektivets grænseværdi.
Den tilsvarende nedrevide-
rede koncentration for 1990 er
med de nye beregninger sænket
til 6 mg nitrat-N pr. liter.
Alene den årlige nedvurde-
ring for perioden 2006 – 2018
svarer til det anslåede redukti-
onspotentiale for 400.000 hek-
tar efterafgrøde.
Et krav som derfor kan
sløjfes, og det ville kunne give
landbruget og samfundet en
merindkomst på mindst en mil-
liard kr. årligt.
Det omtalte notat fra Aarhus
Universitet, der er grundlag for
kronikken,
kan hentes her.
“Der har i
DMU's
opgørelser
været anvendt
ukomplette
måleserier,
antagelser om
koncentrationer,
som ikke har
været forsøgt
verificeret,
markante
overvurderinger
af vandafstrøm-
ningen,
sammenblan-
ding af punkt-
kildeafledning
og diffus afled-
ning m.fl.”