Fra:
Sendt:
6. april 2020 13:15
Til:
Emne:
Henvendelse til medlemmerne i MOF-udvalget
Kære medlem af Miljø- og Fødevareudvalget!
Med denne henvendelse vil jeg henlede udvalgets opmærksomhed på de
markante nedvurderinger, som Aarhus Universitet har foretaget i opgørelsen af
landbrugets tab af næringsstoffer. I forhold til DCE's tidligere opgørelser for
perioden 1990 - 2018 er der tale om en reduktion på 4.051 tons N pr. år og
100 tons P pr. år.
I 2008 gennemførte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) en tilsvarende
gennemgribende revision i opgørelserne af landbrugets tab af næringsstoffer.
Denne revision resulterede i en reduktion for perioden 1990 - 2005 på i
gennemsnit 6.023 tons N pr. år. Denne revidering skal derfor lægges oven i
den seneste revidering her i 2020 af Aarhus Universitet.
Disse reduktionsstørrelser er markante og er ikke udtryk for en normal
statistisk usikkerhed. Det videnskabelige arbejde i modelberegningerne har
ikke levet op til et niveau, som danske universiteter angiver i deres
kvalitetsbeskrivelser. Det er derfor anerkendelsesværdigt, at Aarhus
Universitet tager initiativ til at skrotte de tidligere modeller og opbygge nogle
nye på et mere gennemarbejdet grundlag.
DCE angiver i notatet "Redegørelse for ændring af opgørelsen af vand,
kvælstof- og fosfortilførslen til havet rapporteret
i ”Vandløb 2018” udsendt
december 2019" af 7. februar 2020, at der fortsat skal regnes med en
usikkerhed på 8%.
Der er her tale om en indrømmelse fra forskerne om, at der i alle årene siden
1990 har foregået en overestimering af grov karakter ved beregningen af
landbrugets tab af næringsstoffer.
Mængden af næringsstoffer, der tabes til kystvandene fra de intensivt dyrkede
landbrugsarealer, er i Danmark langt mindre end de mængder, der er
indregnet i Folketingets vandmiljøplaner og i Landbrugspakken. Grundlaget for
disse lovindgreb er med de nye tal ikke længere eksisterende.
I vedhæftede kronik bragt i Grovvarenyt beskriver jeg betydningen af Aarhus
Universitets kassation af de tidligere anvendte modelberegninger.
Med venlig hilsen