MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Kopi af materiale fra Verdensnaturfonden WWF til miljøministeren om forslag til tiltag for regelforenkling med formålet at fremme biodiversiteten samt et notat om forslag til revision af skovloven

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 437
Offentligt

WWF Verdensnaturfonden

Svanevej 12

2400 København NV

Tlf. 35363635

[email protected]

www.wwf.dk

SKOVLOVEN

Forslag til revision for bedre at kunne tage hensyn til biodiversitet

WWF Verdensnaturfonden har i en længere årrække anmodet danske

beslutningstagere om at gennemgå og revidere støtteordninger og regler, der hindrer

eller modvirker biodiversitet. De fleste regler, kan ændres uden de store

omkostninger.

Danmark er forpligtet til at fjerne skadelige incitamenter også i lovgivning jf.

Biodiversitetskonventionens Aichimål nr. 3:

https://www.cbd.int/sp/targets/

Dette notat gennemgår

Skovloven

med forslag til ændringer. der vil styrke lovens

bidrag til beskyttelse af biodiversitet i overensstemmelse med

FN’s og EU’s 2020 ål

om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.

En lang række af ændringsforslagene vil betyde øget selvbestemmelse til de

skovejere, der ønsker at styrke biodiversiteten, samt mindre bureaukrati for den

enkelte da dispensationsansøgninger undgås.

Forslagene bør kædes sammen med en zonering af det danske skovareal, baseret på

ejerforhold (fx offentlig vs privat skov), nuværende beskyttelsesforhold eller

egnethed for intensiv produktion

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og

C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den

nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Kopi af materiale fra Verdensnaturfonden WWF til miljøministeren om forslag til tiltag for regelforenkling med formålet at fremme biodiversiteten samt et notat om forslag til revision af skovloven

I det følgende giver WWF Verdensnaturfonden konkrete forslag til ændringer af

Skovloven.

Generelle bestemmelser:

Skovloven er én af Europas mest liberale skovlove i høj grad baseret på tillid mellem

skovejer og myndighederne. Dette er et godt princip.

Loven bør dog i højere grad pålægge en løbende omstilling til

bæredygtighedscertificering (FSC eller PEFC). WWF Verdensnaturfonden foreslår, at

der indsættes en bestemmelse om dette.

Desuden bør der pålægges krav om anvendelse af hjemmehørende træ og buskarter i

skovområder omfattet af Natura 2000.

Der bør indføres en minimumsgrænse for dødt ved i fredsskovsområder

–

indledningsvist i områder med hjemmehørende træarter, men i det mindste i Natura

2000-områder. WWF Verdensnaturfonden anbefaler minimum 30m

per hektar

inden 2030.

Behov for udmatrikulering af huse m.m.

I stigende grad vil der blive udlagt urørt skov

–

både private og offentlige. En række

store danske naturbeskyttende fonde opkøber fx sådanne skove mhp at lægge dem

urørte.

I fbm med sådanne opkøb, indgår ofte også skovbeboelsesejendomme som fx

tidligere skovfogedboliger m.m. Sådanne boliger betaler naturbeskyttende fonde for i

opkøb, men kan efterfølgende ikke udmatrikulere og frasælge igen.

Dette er uhe sigts æssigt, da fo de e derved ”spilder ” aturbeskyttelsespenge

på

huse, som man så må leje ud, eller lade stå ubeboede med tab til følge. Der bør

tilføjes bestemmelser, der løser denne udfordring for naturfonde, så de fx kan

frasælge ejendommene (med klausuler) og anvende salgsprovenuet til anden

naturbeskyttelsesindsats.

Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider

Kapitel 3 - Anvendelse af fredskovspligtige arealer

BESTEMMELSE

NUVÆRENDE

§ 8.

For det enkelte fredskovspligtige

areal gælder:

1) Arealet skal holdes bevokset med

træer, der danner, eller som inden for

et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet

skov af højstammede træer.

NY FORMULERING

§ 8.

For det enkelte fredskovspligtige

areal gælder:

1) Mindst 50% af arealet skal holdes

bevokset med træer og

skovdannende, hjemmehørende

buskarter, der danner, eller som

inden for et rimeligt tidsrum vil

danne, sluttet skov af højstammede

træer.

2) Hugst bortset fra tynding må ikke

finde sted, før bevoksningen eller det

enkelte træ har opnået en alder eller

dimension, hvor den er hugstmoden.

NY FORMULERING

2) Hugst, bortset fra tynding og i

forbindelse med naturgenopretning,

må ikke finde sted, før bevoksningen

eller det enkelte træ har opnået en

alder eller dimension, hvor den er

hugstmoden.

BEGRUNDELSE

Lysninger, både permanente og mere

kortlivede, samt områder

bevokset med ikke skovdannende

buskarter fx pil, tjørn, røn, kvalkved,

kristtorn og slåen har stor positiv værdi

for biodiversiteten.

Evt. kan det specificeres at min 50 %

af arealet skal have krondække af træer

der danner, eller som inden for et

rimeligt

tidsrum vil danne, sluttet skov af

højstammede træer.

(§8)

NUVÆRENDE

3) Arealet skal senest 10 år efter

afvikling af en hugstmoden

bevoksning opfylde kravet i nr. 1

I naturgenopretningsprojekter kan det

være væsentligt at skabe

lysninger og afdrive uønskede, eksotiske

træarter, også inden disse er

hugstmodne i forstlig forstand. For at

undgå at man åbner op for nye intensive

skovbrugsformer med fokus på energi-

eller cellulosetræ, kan det dog være

relevant med en modifikation. En løsning

kunne være at specificere at hugst af

ikke hugstmodne træer kun må finde

sted for at fremme

biodiversitetsmæssige formål

Lysninger i skove med naturlig

vegetation og ekstensiv græsning uden

fodring, er væsentlige for skovenes

biodiversitet. Det bør være muligt for

skovejer at tilvælge dette, hvorigennem

NY FORMULERING

Bestemmelsen afskaffes helt.

Alternativt kan den erstattes med:

3) Minimum af 50% af arealet af en

fredsskov skal holdes bevokset jf stk.

1, forudsat lysninger bibeholdes med

naturlig vegetation og med ekstensiv

græsning uden fodring af hensyn til

biodiversitet.

(§8)

NUVÆRENDE

4) Dyrehold er forbudt. Forbuddet

gælder dog ikke på arealer, der lovligt

kan holdes uden træbevoksning, jf. §

10.

NY FORMULERING

4) Ekstensiv skovgræsning uden fodring

mhp på naturpleje er tilladt på

maksimum 50% af arealet af en

fredsskov, forudsat lysninger

bibeholdes med naturlig vegetation.

Der skal sikres forsat

publikumsadgang, og vælges ikke-

opsøgende og hårdføre husdyrracer.

der sikres flere skovlysninger til fordel for

fx sjældne skovlevende sommerfugle.

Desuden åbner den nye bestemmelse for

mere selvforynget skov biologisk, der er

betydeligt mere værdifuld for

biodiversitet end plantet skov og tilmed

billigere at etablere.

De seneste 200 år markerer en økologisk

parentes for de danske skove i kraft af de

store græsseres forvisning. Dette har,

sammen med andre faktorer, medført en

stort tab af arter knyttet til skovlysninger

og overgangshabitater. Der kan

derfor være en væsentlig pointe i at

genindføre græsning ved kvæg og heste,

helst som helårsgræsning med lavt

græsningstryk og uden(fast)

tilskudsfordring. For at undgå

overgræsning (fx hjortefarme eller

intensiv husdyrgræsning) bør man

indføre bestemmelser om hvordan

græsning mere specifikt må foregå i

skov. Disse bestemmelser bør tage

udgangspunkt i græssende dyrs naturlige

bestandstætheder og i deres naturlige

effekter i skovøkosystemer.

Splittes op i to stykker, og arealgrænse

fjernes for skovgræsning: Skovgræsning

og stævning er væsensforskellige

driftformer. Hvor stævning er en

historisk driftform som fremmer visse

snævre aspekter af skovens biodiversitet

(plantediversitet, visse

insektgrupper), er skovgræsning en

naturlig del af dynamikken i vores skove,

som ganske vist blev væsentligt

forstærket ved husdyrgræsning frem til

NUVÆRENDE

§ 9.

Uanset § 8 kan det enkelte

fredskovspligtige areal anvendes på

følgende måde:

1) Stævningsdrift og skovgræsning må

tilsammen omfatte op til 10 pct. af

arealet. Hegning til skovgræsning må

ikke forringe mulighederne for

offentlig færdsel og ophold.

NY FORMULERING

§ 9.

Uanset § 8 kan det enkelte

fredskovspligtige areal anvendes på

følgende måde:

1) Stævningsdrift må tilsammen omfatte

op til 10 pct. af arealet.

2) Skovgræsning jf dog §8, stk. 4 må

tilsammen omfatte op til 50 pct. af

arealet.

NUVÆRENDE

§ 10.

Uanset § 8, nr. 1, kan det enkelte

fredskovspligtige areal holdes uden

træbevoksning i følgende tilfælde:

1) Når det er nødvendigt for skovdriften.

NY FORMULERING

Uanset § 8, nr. 1, kan det enkelte

fredskovspligtige areal holdes uden

træbevoksning i følgende tilfælde:

1) Når det er nødvendigt for skovdriften.

2) Når det har som formål at fremme

biodiversiteten.

(§ 10)

NUVÆRENDE

4) Åbne naturarealer kan etableres på

op til 10 pct. af arealet. Der kan

etableres 10 pct. ud over de arealer,

der ved lovens ikrafttræden lovligt var

uden træbevoksning.

NY FORMULERING

4) Åbne naturarealer kan etableres på

op til 25 pct. af arealet. Disse arealer

på ikke tilsås eller tilplantes, ej heller

som vildtagre.

5) Der kan etableres 10 pct. ud over de

arealer, der ved lovens ikrafttræden

lovligt var uden træbevoksning.

fredsskovsforordningen af 1805, men

som er nødvendig for at understøtte

mange aspekter af skovens biodiversitet.

Lysninger i skove med naturlig

vegetation og ekstensiv græsning uden

fodring, er væsentlige for skovenes

biodiversitet. Det bør være muligt for

skovejer at tilvælge dette, hvorigennem

der sikres flere skovlysninger til fordel for

fx sjældne skovlevende sommerfugle.

Der er af hensyn til biodiversitet brug for

flere og større skovlysninger med

naturlig hjemmehørende vegetation.

Det bør indskærpes at disse områder

ikke må anlægges med udsåning af fx

højproduktive græsser eller andre

kulturplanter. Vildtagre bør maksimalt

kun fylde 10% af fredsskovsarealet

Samlet set åbner dette for 35% af

fredsskovsareal som åbne naturarealer

–

heraf uændret maks. 10% vildtagre.

6) Tilsåede eller tilplantede vildtagre må

maksimalt udgøre 10% af

fredsskovsarealet.

Kapitel 4 - Beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v.

BESTEMMELSE

NUVÆRENDE

§ 26.

Bevaringsværdige egekrat skal

bevares som egekrat. Miljø- og

fødevareministeren skal registrere

bevaringsværdige egekrat og kan på

grundlag heraf indgå aftaler med ejerne

om at sikre deres bevaring.

NY FORMULERING

§ 26.

Selvgroede skov- og

buskbevoksninger af hjemmehørende

træ- og buskarter må ikke renafdrives,

konverteres ved plantning/udsåning af

ikke-hjemmehørende arter, eller

tyndes. Bevaringsværdige egekrat skal

bevares som egekrat.

1) Miljø- og fødevareministeren skal

registrere bevaringsværdige

selvgroede skove og

buskbevoksninger, samt egekrat og

kan på grundlag heraf indgå aftaler

med ejerne om at sikre deres

bevaring.

NUVÆRENDE

§ 27.

Ydre skovbryn af løvtræer og buske

på fredskovspligtige arealer skal bevares.

NY FORMULERING

§ 27.

Ydre skovbryn af løvtræer og buske

på fredskovspligtige arealer, samt indre

skovbryn, fx mod skovenge, vådområder

og andre lysninger, skal bevares.

1) Miljø- og fødevareministeren skal

registrere bevaringsværdige skovbryn

BEGRUNDELSE

Den særskilte beskyttelse af egekrat er en

besynderlighed i den

danske skovlov. Naturtypen

repræsenterer et langvarigt

successionsstadie fra hede til

højskov, og er som sådan vanskelig at

opretholde uden løbende naturpleje.

Naturtypen er ikke specielt artsrig og er

kun vigtig for få truede arter. Det ville

være meget mere relevant at indføre en

generel beskyttelse af al selvgroet skov af

hjemmehørende træarter.

Med de nuværende bestemmelser kan

gammel løvskov med kontinuitet tilbage

til stenalderen frit konverteres til

pyntegrønt, med mindre der er tale om

skov i habitatområder.

I begge tilfælde bør disse vigtige og

bevaringsværdige naturtyper registreres.

Skovbryn og særligt brede skovbryn er en

af de mest artsrige skovnaturtyper med

en mosaik af levesteder. Dette gælder

både de indre skovbryn omkring

forskellige typer af lysninger indeni

skovene, samt de ydre skovbryn.

Der bør indsættes en hjemmel om

mulighed for beskyttelse af særligt

bevaringsværdige skovbryn.

og kan på grundlag heraf indgå aftaler

med ejerne om at sikre deres

bevaring.

Kapitel 5 - Tilskud og produktionsafgifter

BESTEMMELSE

NUVÆRENDE

§ 29.

Miljø- og fødevareministeren kan

give tilskud til:

1) Fremme af bæredygtig skovdrift i

eksisterende skove.

2) Tilplantning af landbrugsarealer med

skov, pleje af disse nykulturer og

kompensation for tabt indkomst

under forudsætning af, at arealerne

bliver fredskovspligtige efter § 4.

…

NY FORMULERING

§ 29.

Miljø- og fødevareministeren kan

give tilskud til:

1) Fremme af bæredygtighedscertificeret

skovdrift i eksisterende og nye skove.

Tilplantning og

bæredygtighedscertificering af

landbrugsarealer med skov, pleje af

disse nykulturer og kompensation for

tabt indkomst under forudsætning af,

at arealerne bliver fredskovspligtige

efter § 4.

…

6) Naturbeskyttelse, herunder udlæg til

urørt skov, ekstensiv skovgræsning

uden fodring, og genoprettelse af

naturlig hydrologi.

BEGRUNDELSE

Bestemmelsen om bæredygtigt skovbrug

bør præciseres mhp certificering og også

gælde nyanlagte skove, således at også

privatskove certificeres (FSC eller PEFC).

Tilskud til skovrejsning bør kun finde

sted, hvis skovene certificeres (FSC eller

PEFC).

Der mangler helt hjemmel i flg

Skovloven mulighed for at yde tilskud til

naturbeskyttelsestiltag.