MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Kopi af materiale fra Verdensnaturfonden WWF til miljøministeren om forslag til tiltag for regelforenkling med formålet at fremme biodiversiteten samt et notat om forslag til revision af skovloven

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 437
Offentligt

3. april 2020

Forslag til tiltag for regelforenkling

REGELFORENKLING

WWF Verdensnaturfondens forslag til konkrete tiltag for regelforenkling med

formålet at fremme biodiversiteten

WWF Verdensnaturfonden er af den opfattelse, at en række enkle justeringer af dansk lovgivning såvel som

fortolkningen af EU-direktiver kan bidrage betydeligt til at øge mulighederne for bedre og mere målrettede

biodiversitetsindsatser for private lodsejere. Og dette uden væsentlige samfundsomkostninger.

Fortolkningen af EU-direktiver på området vil efter vores opfattelse bringe Danmark på samme linje som en

række andre og mere ambitiøse EU-lande. Dette er også jævnført biodiversitetskonventionens Aichi-mål nr.

3, der målsætter, at subsidier og incitamenter, der skader biodiversitet, fjernes, og positive incitamenter

udvikles og implementeres inden 2020.

WWF Verdensnaturfonden præsenterer derfor eksempler på konkrete regelforenklinger, der vil være til stor

gavn for biodiversiteten. I tillæg til nedenstående fremsender WWF Verdensnaturfonden også et detaljeret

notat med forslag til stort set omkostningsfrie ændringer og justeringer af

Skovloven.

Øremærkning af rewilding-dyr:

Mærkning af kvæg skal være foretaget senest 20 dage efter fødslen, men

øremærkning af kalve, der afgræsser områder, der er godkendt til naturpleje, kan udskydes i op til seks

måneder, mens bl.a. øremærkning af bisonokser skal være foretaget senest ni måneder efter fødslen.

Fastholdelse af øremærkningskravet er en uløselig opgave i rewilding-sammenhæng, fordi man hverken vil

eller kan håndtere dyrene under de givne forhold.

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af

kvæg, svin, får eller geder (BEK nr. 1448 af 01/12/2016).

Foderstand og helårsgræsning:

På baggrund af dyreværnsloven samt udtalelser fra Dyreværnsrådet og Det

Veterinære Sundhedsråd kan der opstilles en række generelle retningslinjer om hold af udegående dyr -

herunder at dyrene som udgangspunkt skal være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld

opretholdes hele vinteren. Men tab af huld i løbet af vinteren er på mange måder blot en naturlig tilpasning

til vintersæsonens ringere fødekvalitet og

–kvantitet.

Fodring kan kompromittere naturmålsætninger af

forskellig slags og blandt andet bidrage til en unaturlig høj bestandstæthed, fravalg af vedplanter, uønsket

næringsstoftilførsel etc.

Bekendtgørelse af dyreværnsloven (LBK nr. 50 af 11/01/2017).

Regulering af vilde arter i hegninger:

I henhold til jagtloven må jagt kun drives på vildt, der er fastsat jagttid

for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten. I hegnede rewilding-projekter med anvendelse af

f.eks. krondyr kan dyrene kun afskydes indenfor jagtsæsonen. En alternativ afskydning af dyr i mistrivsel

fremfor fodring er således ikke muligt i den sidste og mest udfordrende del af vinterperioden, hvor behovet

for fodring og/eller afskydning er størst.

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 118 af

26/01/2017).

Vildsvin:

Loven samt efterfølgende udtalelse fra det Dyreetiske Råd om, at svin til enhver tid skal have adgang

til vand, er vanskelig at opfylde for hold af vildsvin under rewilding-lignende forhold, selvom grisene som

udgangspunkt er omfattet af reglerne.

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin (LBK nr. 51 af

11/01/2017).

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 437: Kopi af materiale fra Verdensnaturfonden WWF til miljøministeren om forslag til tiltag for regelforenkling med formålet at fremme biodiversiteten samt et notat om forslag til revision af skovloven

3. april 2020

Forslag til tiltag for regelforenkling

Døde ådsler i naturen:

Naturlig nedbrydning af dødt kød er en del af vores oprindelige økosystem, som

potentielt kan tilgodese mange forskellige arter fra insekter til større rovdyr. I henhold til lovgivningen skal

døde husdyr dog bortskaffes og destrueres. Nedlagt vildt må umiddelbart heller ikke efterlades, da det strider

mod god jagtskik. Den eneste mulighed for at efterlade døde dyr til naturlig nedbrydning er på nuværende

tidspunkt at anvende trafikdræbt vildtlevende vildt, men det må kun efterlades på selve åstedet. Hvis det

opsamles med henblik på f.eks. udlægning andetsteds, vil kadaverne med det samme være omfattet af

biproduktforordningen, der foreskriver destruktion snarest muligt. WWF Verdensnaturfonden er bekendt

med, at en række andre EU-la

de forvalter EU’s biproduktforord i g le peligere ed he blik på ulighede

for at udlægge ådsler til blandt andet gribbe og andre rovfugle.

Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde

produktio sdyr BEK r.

/ /

sa t EU’s biproduktforord i g r.

sa t

gennemførelsesordning (nr. 142/2011).

Dagligt tilsyn af vildheste:

Loven kræver, at enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst

én gang om dagen. Dette kan dog ikke opfyldes for heste i rewilding-lignende projekter, hvor terrænets skala

og strukturer i praksis gør det umuligt at vurdere det enkelte dyrs tilstand dagligt. Hovbeskæring er også et

relevant forhold, der ikke kan opfyldes i rewilding-sammenhæng.

Bekendtgørelse af lov om hold af heste

(LBK nr. 304 af 30/03/2017).

Genetisk fornyelse af rewilding-dyr (bison):

Balai-direktivet opstiller ret vandtætte skotter mellem zoo-dyr

og naturen udenfor. Det vil sige, at zoo-dyr som udgangspunkt ikke kan anvendes til eventuelle rewilding-

projekter, selvom en væsentlig del af den i forvejen meget snævre genpulje for f.eks. europæisk bison

befinder sig i zoologiske haver. FVST har dog givet dispensation i et tilfælde,

hvor ”zoo-vise ter” flyttes fra

Randers Regnskov til Tofte skov, forudsat f.eks. at øremærkningsdispensation gives.

Bekendtgørelse om ikke

kommerciel flytning af selskabsdyr, ind- og udførsel af visse dyr samt godkendelse af og tilsyn og kontrol

med karantæner (BEK nr. 1406 af 29/11/2016 ).

Ovenstående regler m.fl. gør det kun i meget begrænset omfang muligt at anvende traditionelle vildtarter i

rewilding-projekter, fordi dyrenes nødvendige indhegninger til dels giver dyrene status af husdyr med krav

om, at dyrene skal fodres, kadavere skal fjernes, osv.

Hegn i og omkring skove:

Vores intensivt opdyrkede kulturlandskab rummer så betydelige

produktionsinteresser, at det meget hurtigt kan komme i konflikt med ønsket om flere store planteædere i

høj tæthed. I langt de fleste tilfælde vil hegn være en nødvendighed for at kunne tilgodese de forskellige

hensyn. Hegn, der kan holde på dyrene, men samtidigt være med til at sætte naturen fri. Hegn i det åbne

land er kun reguleret i meget begrænset omfang og er derfor som regel uproblematiske,

mens hegn i eller

omkring skove er vanskeligere.

Dette skyldes til dels

NBL § 23,

der forbyder usædvanlige hegn omkring

skove, men især

skovloven, der som udgangspunkt forbyder dyrehold og dermed hegn. Skovloven rummer

dog visse muligheder afhængig af, om der er tale om vildt 3 eller husdyr, men gælder principielt kun for

fredskovsarealer. Eftersom disse udgør cirka 85 % af landets skovareal, er det selvfølgelig langt

størstedelen.

Mulighed nr. 1:

Ved skovgræsning forstås kun græsning med husdyr på skovbevoksede arealer. Græsning

med hjorte er altså ikke skovgræsning.

Så hvis man vil græsse med vildt, kan man ikke udnytte

mulighederne for skovgræsning, og i stedet skal der laves en dyrehave.

I 2004 kom der yderligere

mulighed for at lave nye dyrehaver som såkaldte biodiversitetsdyrehaver - dvs. dyrehaver med øget

biologisk mangfoldighed som hovedformål. Af skovlovens vejledning fremgår det, at man for

3. april 2020

Forslag til tiltag for regelforenkling

biodiversitetsdyrehaver blandt andet skal udarbejde en detaljeret forvaltningsplan for arealet. Denne skal

foreligge sammen med ansøgningen om dispensation eller udarbejdes og godkendes ved en særskilt

afgørelse efter skovloven, der kan indeholde en række vilkår. Etablering af biodiversitetsdyrehaver kræver

derfor stor tålmodighed og betydelige ressourcer til blandt andet udarbejdelse af forvaltningsplaner.

På

Klelund tog det i alt 4 år og flere klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet, inden projektet kunne

realiseres.

En af klagesagerne vedrørte netop NBL § 23 om usædvanlige hegn, hvor nævnet dog

konkluderede, at i de tilfælde, hvor der er givet tilladelse til dyrehaver, er hegn at betragte som en

nødvendighed, der ikke er i konflikt med NBL § 23.

Mulighed nr. 2:

Omkring skovgræsning med husdyr volder det tit problemer, at de tilladte 10 % skal

beregnes af det enkelte sammenhængende fredskovspligtige areal. Hvor der er tale om mosaiknatur

(f.eks. Forsvarets arealer), er fredskovsarealerne kun sjældent sammenhængende, og græsningsandelen

for hvert enkelt skovparti overstiger meget hurtigt de tilladte 10 % - uagtet at der totalt på terrænniveau

langt fra er 10 %.

Dispensationsmuligheder eksisterer, men så bliver tilladelsen som udgangspunkt med

det samme kun midlertidig, dvs. 10-15 år. Dette medfører en træls usikkerhed

om, hvorvidt der på sigt

kan gives en ny dispensation, når man har fået bygget en passende bestand af græsningsdyr op.

Krav om hugstmodenhed: Skovlovens § 8

defi erer bla dt a det at: ”Hugst bortset fra ty di g å ikke fi de

sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller

di e sio , hvor de er hugst ode ”.

Det har på Klelund skabt en del problemer i konverteringen af eksotiske arter til hjemmehørende arter.

Det

forekommer paradoksalt, at man gerne må afdrive 200-årig naturskov af bøg for efterfølgende at plante

sitkagran, men ikke afdrive f.eks. 20-årig sitkagran for at plante bøg,

da sitkagranen i så fald ikke er

hugstmoden i traditionel vedproduktionsmæssig forstand.

Krav om gentilplantning af skovlysninger: Skovlovens § 8

foreskriver, at arealet senest 10 år efter afvikling

af en hugstmoden bevoksning skal opfylde et krav om, at arealet er bevokset med træer, der kan danne en

sluttet skov af højstammede træer.

Flere private lodsejere med rewilding-projekter ønsker kun meget

nødigt at rydde op efter stormfald udover at genoprette veje, spor og stiers fremkommelighed. Hvis den

naturlige foryngelse ikke indfinder af sig selv inden for 10 år, er tilplantning påkrævet.