MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 433: Notat om berigtigelse af oplysning i traktatkrænkelsessag nr. 2017/2145 om brug af betegnelsen ’feta’.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 433
Offentligt

NOTAT

Koncern Jura

Ref. KIRST

Den 21. marts 2019

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg om besvarelse af Kommissionens begrundede

udtalelse nr. 2017/2145 om brugen af betegnelsen ’feta’

Den danske regering har den 28. januar 2019 modtaget begrundet udtalelse i traktatbrudssag nr.

2017/2145 vedrørende brug af betegnelsen ”feta”.

Forinden da sendte Kommissionen den 26. januar

2018 en åbningsskrivelse i samme sag, som regeringen besvarede den 21. marts 2018.

EU-Kommissionen bemærker i den begrundede udtalelse, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser

efter artikel 13 i forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer ved at undlade at hindre eller standse danske mælkeproducenter i at anvende betegnelsen

"feta" for ost, der ikke er i overensstemmelse med varespecifikationen i Kommissionens forordning

(EF) nr. 1829/2002.

Kommissionen bemærker endvidere, at Danmark ved at tillade danske mælkeproducenter at

producere og sælge ”dansk feta"

i tredjelande overtræder artikel 4, stk. 3, i TEU sammenholdt med

artikel 1, stk. 1, og artikel 4 i kvalitetsforordningen, idet Danmark bringer virkeliggørelsen af Unionens

mål i fare.

Endelig finder Kommissionen, at Danmark ved at undlade at hindre eller standse mejeriernes eksport

af ”dansk feta"

til tredjelande, svækker EU's position i internationale forhandlinger, der skal sikre

beskyttelse af EU's kvalitetsordninger, og krænker princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i

TEU.

I svaret på den begrundede udtalelse anføres, at regeringen fortsat ikke er enig med Kommissionen i

fortolkningen af kvalitetsforordningen eller Traktaten om Den Europæiske Unions bestemmelse om

loyalt samarbejde. Regeringen henholder sig i helhed til de bemærkninger, der er anført i svaret på

åbningsskrivelsen.

Der argumenteres primært for, at anvendelsesområdet for forordningen for kvalitetsordninger alene er

det indre marked, hvilket støttes af forordningens formål og ordlyd, og at forordningen derfor ikke

regulerer anvendelsen af beskyttede betegnelser ved oste fremstillet i Unionen til brug for eksport til

tredjelande.

I den begrundede udtalelse giver Kommissionen udtryk for, at EU-lovgiverne ikke har fundet det

nødvendigt at medtage bestemmelser om eksport i kvalitetsforordningen, fordi det ikke er relevant,

om en efterligning fremstilles med henblik på markedsføring i det indre marked eller med henblik på

eksport. Det er fortsat regeringens opfattelse, at det følger af retssikkerhedsprincippet, at en så

indgribende regel, som et totalt eksportforbud, skal fremgå udtrykkeligt af forordningen, før den vil

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 433: Notat om berigtigelse af oplysning i traktatkrænkelsessag nr. 2017/2145 om brug af betegnelsen ’feta’.

kunne forpligte virksomheder og medlemsstater. Kommissionen fremkommer heller ikke med

støttepunkter for sin udlægning af lovgivers hensigt.

Kommissionen bemærker desuden, at det primære formål med forordningen om kvalitetsordninger er

at sikre, at producenterne belønnes på retfærdig vis. I svaret redegør regeringen for, at omfanget af

producenternes beskyttelse i forhold til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, er

beskrevet som en begrænset beskyttelse, idet producenterne skal belønnes rimeligt og sikres mulighed

for at opnå et rimeligt udbytte. Det vil ikke være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,

hvis producenter af et produkt, der har en beskyttet betegnelse, sikres på hele verdensmarkedet.

Desuden argumenteres der i svaret for, at forordningen om kvalitetsordninger ikke primært har til

formål at sikre, at producenterne belønnes på retfærdig vis, men lige så vel har til formål at sikre

Unionens borgere og forbrugere pålidelige og tydelige oplysninger om kvalitetsprodukterne.

Endelig argumenteres der i svaret for, at der ikke er tale om efterligning af græsk feta, når danske

mejerier eksporterer ost til tredjelande. Dansk feta er produceret på basis af komælk og endvidere

fremgår det af varebetegnelsen, at der er tale om et produkt med oprindelse i Danmark.

Tredjelandsforbrugeren bliver derved ikke vildledt med hensyn til ostens art og oprindelse.

Regeringen er herefter ikke enig i, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 13 i

forordningen om kvalitetsordninger. Artikel 13, stk. 3, er en procedureregel, hvorefter medlems-

staterne skal påse, at forordningens regler overholdes. Denne håndhævelsespligt kan ikke udvide

beskyttelsesomfanget efter artikel 13, stk. 1. Da regeringen er af den opfattelse, at fremstilling af dansk

feta, der eksporteres direkte til tredjelande, ikke er i strid med artikel 13, stk. 1, kan mejeriernes

produktion og eksport ikke hindres i henhold til stk. 3.

Regeringen er derfor heller ikke enig i Kommissionens indsigelser om, at Danmark mere generelt

overtræder artikel 4, stk. 3, i TEU ved at bringe virkeliggørelsen af Unionens mål om at sikre loyal

konkurrence for landbrugere og producenter af landbrugsprodukter, og fødevarer med værdiforøgende

karakteristika. Det samme gælder i forhold til indsigelsen om, at Danmark svækker EU’s position i

internationale

forhandlinger, der skal sikre beskyttelse af EU’s kvalitetsordninger, hvorved princippet

om loyalt samarbejde også krænkes.

Regeringen har besvaret Kommissionens begrundede udtalelse i overensstemmelse med det ovenfor

anførte.