Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 418
Offentligt
2168811_0001.png
6 december, 2019
SCREENING AF FORSKNINGSINDSATS I
2019- STATUS FRA VIDENCENTER FOR ALLERGI
Forskningsaktiviteter inden for allergi, hormonforstyrrende stoffer og kemi i fødevarer finansieret af Ny Fælles Kemiindsats 2018-2021
Som en del af kemiindsatsen og i forlængelse af den almindelige forskningsindsats, skal der foretages en årlig screening
om ny viden om stoffers farlighed, der gør, at der skal tages nye initiativer. Screeningen foretages af den enkelte
forskningsinstitution med rapportering ved indeværende skabelon. Observationerne fra forskningsinstitutionerne indgår
som baggrund for Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsens udarbejdelse af oplæg til strategi for hvilke stoffer, der skal
sættes ind over for.
Centerets hovedaktiviteter og finansiering
Allergi over for kemiske stoffer ses hos mindst 20% af voksne danskere og er også hyppig blandt unge og mindre børn.
Allergien viser sig som eksem, det vil sige rødme, hævelser og blærer i huden, hyppigst på hænder eller i ansigtet.
Allergien skyldes kontakt med produkter, der indeholder kemiske stoffer, der kan fremkalde allergi. Allergien kan
være privat, forårsaget af forbrugerprodukter som produkter til hudpleje og hygiejne, legetøj, maling, mm, eller
arbejdsbetinget forårsaget af produkter og kemiske stoffer, der anvendes i arbejdsmiljøet som handsker, sæber,
limstoffer og coating-materialer.
Videncentret har til opgave at monitorere forekomsten af allergi over for kemiske stoffer, samt samle og formidle
viden, som kan danne grundlag for forebyggelse af allergi, herunder regulering.
Videncenter for Allergi har gennemført en række projekter med henblik på at generere ny viden. I 2019 blev denne
viden publiceret i 23 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter om allergi, risikofaktorer og forebyggelse. Der
er afsluttet 3 ph.d.-studier, et om udviklingen i parfumeallergi og årsager hertil, herunder dokumentation for sikre
niveauer af et af de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer (limonene), et om hvordan kontaktallergener
påvirker hudens immunsystem (et samarbejdsprojekt) og et om sort hårfarves (PPD) virkning på allergisk og rask hud.
Af de videnskabelige artikler er 43% udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske
forskere.
Videncenter for Allergi har i 2019 haft en bevilling fra Ny Fælles Kemiindsats 2018-21 på 4.725.000 kr. til sine
aktiviteter. Herudover har Videncenteret haft yderligere bevillinger fra forskellige fonde, så budgettet har været på
ca. 9 mio.kr. i direkte udgifter. Herudover estimeres at der er tilført værdier i form af arbejdskraft,
laboratorieundersøgelser mm i forbindelse med samarbejde om projekterne på ca. 4 mio. kr.
Udover forskningsaktiviteten har Videncentret en stor formidlingsaktivitet med mange videnskabelige og populære
foredrag, nyhedspresse og drift af hjemmeside.
Identificerede problemstillinger og mulige indsatser overfor specifikke stoffer/stofgrupper
Stof/stofgruppe 1: Akrylater
Baggrund
Akrylater anvendes i stigende grad til kunstige negle/gelnegle og langtidsholdbar neglelak. Fælles for disse er at de
hærder ved belysning med UV-lys. De uhærdere akrylater (monomere) er stærkt allergifremkaldende og kan ved
kontakt med huden give allergi. Tidligere var akrylater en stofgruppe som næsten overvejende anvendtes i
industrien eller til medicinske formål som dentalarbejde og indsættelse af kunstige led.
I et nyt studie har Videncenter for Allergi opgjort hyppigheden af allergi over for 2- hydroxyethyl metakrylat (HEMA)
hos patienter i Hudafdelingen på Gentofte Hospital det sidste 2�½ år. Undersøgelsen viste at det næsten
udelukkende var kvinder som fik påvist akrylatallergi forårsaget af negleprodukter. Vi fandt 31 kvinder (2.4%) af de
testede, som havde allergi over for HEMA, hyppigst forårsaget af negleprodukter (72.3%). I alt var 40% af de
relevante tilfælde arbejdsbetingede (negleteknikere) og 60% var forbrugere. Risikoen for at udvikle HEMA allergi var
10 gange større blandt brugere af kunstige negle/UV neglelak. Andelen af tilfælde som skyldtes negleprodukter,
steg fra 50% i 2017 til 100% i 2019 (1. halvdel)
1
1
Havmose M, Thyssen JP, Zachariae C, Johansen JD. Contact Allergy to 2-hydroxyethyl Methacrylate in Denmark
Contact Dermatitis 2019: nov 21: e-pub ahead of print
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren
2168811_0002.png
6 december, 2019
Dette støttes af flere internationale undersøgelser, blandt andet en europæisk undersøgelse, som videncentret har
deltaget i, hvor det konkluderedes, at akrylatallergi er et stigende problem og der er behov for begrænsning i de
tilladte mængder af akrylat i negleprodukter
2
Mulig indsats
Akrylater er kun allergifremkaldende i uhærdet form (som monomer). Negleakrylater hærdes ved UV-lys. Det
mistænkes at de UV-lamper, der anvendes af forbrugere, ikke altid formår at hærde akrylaten tilstrækkeligt.
Måling af restmonomer efter formodet UV-hærdning af lakken vil bidrage med viden, om årsager til akrylat-allergi.
Fortsat monitorering af forekomsten af akrylatallergi.
Arbejde for en begrænsning i anvendelsen af HEMA/lignende stoffer i negleprodukter.
Stof/stofgruppe 2: Parfumestoffer
Baggrund
I 2017 påviste Videncenter for Allergi at parfumeallergi over en periode på 10 år (2006-2015) var i stigning blandt
voksne eksempatienter, specielt blandt yngre og kvinder. Den samme udvikling var fundet i en tysk og engelsk
undersøgelse. I 2012 udgav den Videnskabelig komité for forbrugerprodukter en opinion, hvor deklarationspligt for
flere parfumestoffer (n=62) udover de nuværende 26 blev anbefalet. Desuden var der i opinionen anbefaleringer til
begrænsninger i anvendelsen af de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer, som fx
Limonene.
I 2019 forsvaredes en PhD afhandling om parfumeallergi og studier af limonenes allergifremkaldende effekter
(https://www.videncenterforallergi.dk/wp-content/uploads/files/ph.d-afhandlinger/phd-hoejsager-bennike.pdf)
(nævnt som mulig indsats i 2018). I 2019 publicerede Videncentret en europæiske undersøgelse af patienter med
parfumeallergi fra 4 lande (DK, UK, DE, E). Den viste at europæiske patienter, der fik påvist parfumeallergi har
påvirket livskvalitet
3
. I samarbejde med COWI har videncentret foretaget beregninger af de samfundsøkonmiske
udgifter ved parfumeallergi. Udgiften er for Danmark beregnet til 1.5 milliarder kr. per år, og oversat til EU-niveau
11-16.4 milliarder Euro.
Mulig indsats
Intensivere arbejde på regulering: implementering af deklaration af yderligere allergifremkaldende parfumestoffer.
Understøtte grænseværdier for de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer (som Limonene) omtalt i 2018.
Stof/stofgruppe 3:
cyclamen aldehyde og helional
Baggrund
I den videnskabelig komites opinion om parfumestoffer fra 2012 identificerede 18 højvolumen stoffer, som var vist
at være allergifremkaldende på dyr, men aldrig var testet om de gav allergi hos mennesker. I et studie testedes 3 af
disse på patienter, som led i allergiudredningen. To af stofferne: cyclamen aldehyde og 2-methyl-3-(3,4-
methylenedioxyphenyl)-propanal (MMDHCA/Helional). Helionalallergi blev påvist hos 0.8% af patienter, der
testedes og cyclamen aldehyde hos 0.2% af patienter, der testedes
4
. Det er et problem i (risiko)vurderingen af disse
stoffer, at de ikke er deklarationspligtige, så udsættelsen ikke kan dokumenteres.
Mulig indsats
Understøtte deklarationspligt af allergifremkaldende parfumestoffer.
Undersøge forekomsten af de 2 stoffer i et udvalg af kosmetiske produkter mhp at understøtte en vurdering af
deres betydning.
2
Gonçalo M, Pinho A, Agner T, Andersen KE, Bruze M, Diepgen T, Foti C, Giménez-Arnau A, Goossens A, Johansen JD, Paulsen E,
Svedman C, Wilkinson M, Aalto-Korte K. Allergic contact dermatitis caused by nail acrylates in Europe. An EECDRG study. Contact
Dermatitis. 2018 Apr;78(4):254-260
3
Bennike N, Heisterberg M, White IR, Mahler V, Silvestre-Salvador JF, Giménez-Arnau A, Johansen JD. Quality of life and disease
severity in dermatitis patients with fragrance allergy—A cross-sectional European questionnaire
Study. Contact Dermatitis. 2019;81:89–96.
4
Niels H Bennike, Claus Zachariae, Jeanne D Johansen. Optimal Patch Test Concentration for Three Widely Used Sensitizing
Fragrance Substances Without Mandatory Labelling in Cosmetics. Contact Dermatitis
, 80 (5), 325-327 May 2019
MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Redegørelse for status på aktiviteter gennemført i 2019 under Ny Fælles Kemiindsats 2018-21, fra miljøministeren
2168811_0003.png
6 december, 2019
Stof/Stofgruppe 4: Farvestoffer i briller fx Solvent Yellow 14
Briller er ofte i tæt og langvarig kontakt med huden, på næseryg, kinder og tinding. Der er flere og flere rapporter i
litteraturen om allergi hos forbrugere over for farvestoffer, der anvendes i plastikdele af briller. Det hyppigst
rapportede stof er solvent orange 60
5
. I 2019 påvistes CI solvent yellow 14 for første gang som årsag til allergi fra
brillestænger
6
. Dette var kun muligt via samarbejde med svenske forskere og avancerede kemiske analyser. Det er
umuligt at få oplysninger om indholdsstoffer i briller, hvilket gør at mange allergitilfælde ikke bliver påvist samt at
det er vanskeligt at finde produkter man kan tåle, hvis allergien er opstået.
Mulig indsats
Mulighed for at få oplysninger om indholdsstoffer i andre produkter end kosmetik, fx briller evt. oplysninger om
kendte allergener.
Evt. yderligere områder hvor der er identificeret problemstillinger og forslag til mulig indsats
Område 1:
Akrylater i arbejdsmiljøet
Baggrund
Cirka halvdelen af allergitilfælde over for akrylater hos kvinder er arbejdsbetingede og opstået som følge af arbejdet
som negleteknikker, se oven for. Det vidner om en betydelig arbejdsmæssig udsættelse af en art og omfang, som
ikke tidligere er forekommet. Der er tale om en ufaglært arbejdsstyrke, som ofte er selvlærte. De vilkår der er for
arbejdet med disse reaktive kemikalier, med mulige andre effekter end allergi, bør undersøges og forebyggelse
understøttes.
Mulig indsats
Samarbejde med Arbejdstilsynet om en oversigt over de akrylater, der anvendes af negleteknikere, og deres
toksikologiske profik fx methylmetakrylat (MMA) og forslag til beskyttelse af negleteknikere evt. krav om kursus.
Kotry a Li auskie ė, Erik Zi erso , A arita A tel i, Mag us Bruze,
Lina Hagvall, Nils Hamnerius, Inese Hauksson, Kristina
Ryberg , Marléne Isaksson. Solvent Orange 60 Is a Potent Contact Sensitizer in Occupational and Everyday Life. Contact Dermatitis
2018 79 (3), 123-126.
6
Ulrik Fischer Friis, Jakob Dahlin, Marléne Isaksson, Claus Zachariae.
Jeanne D. Johansen1. CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identified as the allergen
in a plastic part of glasses. Contact Dermatitis. 2019;1–3.
5